EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 768
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

19. juni 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-826/18

Titel og kort sagsresumé

Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)

Emne:

Klageberettigede i sager om adgang til miljøoplysninger

(Århus-konventionen)

Spørgsmål:

1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra

adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke

drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed

(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende:

2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at

offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage

og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for

offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle

krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i

konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved

betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)

på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og

herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?

3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

den berørte offentligheds (public concerned) adgang til

klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til

offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel

6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares

benægtende:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Til orientering:

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Proces-

skridt

Dato

02.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse, der afskærer den berørte

offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og

domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med

rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke

har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til

afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens

omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når

det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,

eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte

EUretlige garantier?

6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5

blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden

(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den

berørte offentlighed (public concerned)?

C-389/19

Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)

Emne:

REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske

stoffer)

Påstande:

- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte

avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs

Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-

837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska

kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar

Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,

eller, alternativt,

- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och

låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i

första instans och för överklagandet anstå;

och

- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska

bestå.

C-336/19

Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.

Emne:

Dyrevelfærd (rituel slagtning)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets

forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om

beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes

således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i

denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse

og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede

forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7

juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus

1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,

wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren

betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om

ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af

dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af

dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et

forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også

gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

Mundtlig

forhandling

08.07.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Miljøstyrelsen

Mundtlig

forhandling

07.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en

reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?

2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte

fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,

første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings

artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning

da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at

aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet

ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en

betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,

stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr

under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller

sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i

betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,

hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens

anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af

pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,

stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?

C-667/19

A.M. (mærkning af kosmetik)

Emne:

Krav til mærkning af kosmetiske produkter.

Spørgsmål:

1. Skal artikel 19, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november

2009 om kosmetiske produkter, for så vidt som det heri

bestemmes, at der på beholderen og emballagen for

kosmetiske produkter med uudslettelige, letlæselige og

synlige bogstaver skal være anført oplysninger om det

kosmetiske produkts funktioner, medmindre dette fremgår

af dets præsentation, forstås således, at bestemmelsen

omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts

grundlæggende funktioner som omhandlet i forordningens

artikel 2, stk. 1, litra a), dvs. rensning (holde rent), pleje og

beskyttelse (holde i god stand), duft og forskønnelse

(ændre udseende), eller skal der anføres mere specifikke

funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk

produkts egenskaber?

2. Skal artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om

kosmetiske produkter og 46. betragtning til denne

forordning fortolkes således, at den information, hvortil

der henvises i artikel 19, stk. 1, litra d), g) og f), dvs.

forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, kan fremgå af

et firmakatalog, der også omhandler andre produkter, idet

der på emballagen er anbragt det i punkt 1 i bilag VII

nævnte symbol?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-729/18

Titel og kort sagsresumé

VTB Bank mod Rådet (appel)

Påstande:

— Der gives medhold i VTB’s appel til prøvelse af

Rettens afgørelse.

—

De restriktive retsakter annulleres, for så vidt som de

vedrører VTB.

—

Artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (1), artikel 5 i

forordning nr. 833/2014 (2), artikel 1 Rådets afgørelse

2014/659/FUSP (3) og artikel 1, nr. 5), i forordning nr.

960/2014 (4) erklæres ulovlige eller uanvendelige.

—

Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med

appelsagen og sagen for Retten.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: a) Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3, 6, artikel 24, stk. 3, artikel 43

og artikel 46, stk. 5 og 6, i direktiv 2013/32/EU, artikel 2, litra

h), artikel 8, 9 og 11 i direktiv 2013/33/EU og artikel 5, artikel

6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115/EF, alle bestemmelser sammenholdt med artikel 6,

18 og 47 i chartret om grundlæggende rettigheder ved

—at

fastsætte, at asylansøgninger skal indgives personligt til den

kompetente asylmyndighed og alene i transitområderne, som

kun et begrænset antal personer har adgang til

—at

anvende en særlig procedure, som ikke sikrer

overholdelsen af garantierne i direktiv 2013/32, generelt

—at

bestemme, at alle asylansøgere (med undtagelse af

mindreårige under 14 år) underkastes en procedure, som

betyder, at ansøgerne skal tvangsinterneres i transitområderne

under hele asylproceduren i centre, som de kun kan forlade i

retning mod Serbien, uden at denne internering yder de

garantier, som er fastsat i direktiv 2013/33

—at

flytte tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på

Ungarns område, til den anden side af grænsehegnet, uden at

overholde de procedurer og garantier, som er fastsat i artikel 5,

artikel 6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115

—ikke

at gennemføre artikel 46, stk. 5, i direktiv 2013/32 i

national ret og vedtage bestemmelser, som afviger fra den

almindelige regel om automatisk opsættende virkning i

situationer, som ikke er omfattet af dette direktivs artikel 46,

stk. 6.

b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

KF mod SatCen (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Sagsøgeren

i første instans tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

A e.a.

Vedrører blandt flere spørgsmål følgende:

Følger det af SMV-direktivets artikel 2, litra a), og artikel 3, stk.

2, litra a), at artikel 99 i Besluit van de Vlaamse regering van 23

december 2011 wijziging van het besluit van de Vlaamse

regering van 6 februari 1991 houdende de vaststelling van het

Vlaams reglement betreffende de milieuvergunning en van het

besluit van de Vlaamse regering van 1 juni 1995 houdende

algemene en sectorale bepalingen inzake milieuhygiëne [den

Interessent

Udenrigsministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

25.06.20

C-808/18

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.06.20

C-14/19 P

Udenrigsministeriet

Dom

25.06.20

C-24/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

C-37/19

C-473/19

C-474/19

flamske regerings bekendtgørelse af 23. december 2011 om

ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 6. februar

1991 om fastsættelse af det flamske reglement for

miljøtilladelser og af den flamske regerings bekendtgørelse af 1.

juni 1995 om almindelige og sektorbestemte bestemmelser på

miljøbeskyttelsesområdet] med henblik på disse

bekendtgørelsers tilpasning til den tekniske udvikling, afdeling

5.20.6 om anlæg til produktion af elektricitet ved hjælp af

vindenergi, indført i VLAREM II, og Omzendbrief

»Afwegingskader en randvoorwaarden voor de inplanting van

windturbines« [cirkulæreskrivelsen »Vurderingsramme og

krydsoverensstemmelse med hensyn til opførelse af

vindturbiner« fra 2006, herefter under et benævnt »de

foreliggende instrumenter«], der begge indeholder talrige

bestemmelser om vindmøller, herunder bestemmelser om

sikkerhed og efter omstændighederne de for de enkelte

planzoner beregnede normer for slagskygge og støjniveau, skal

kvalificeres som en plan eller et program i direktivets forstand?

Såfremt det viser sig, at der burde være gennemført en

miljøvurdering før de foreliggende forskrifter blev udstedt, kan

retten da foreløbigt opretholde de ulovlige dele af disse

forskrifter?

Iccrea Banca

Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, også hvis de betragtes hver for sig, fortolkes

således, at de er til hinder for en national ordning eller

retspraksis, hvorefter en arbejdstager i tilfælde af

arbejdsforholdets ophør ikke har krav på en finansiel

godtgørelse for optjent ferie, der ikke er blevet afholdt (og for

et retsinstitut såsom de såkaldte »afskaffede helligdage«, der

hvad angår karakter og funktion kan sidestilles med årlig ferie), i

en sammenhæng, hvor arbejdstageren ikke inden

arbejdsforholdets ophør kunne håndhæve sin ret som følge af

et ulovligt forhold, der kan tilskrives arbejdsgiveren (opsigelse,

som en national ret ved endelig dom har erklæret ulovlig, og

heraf følgende anordning om genoprettelse af arbejdsforholdet

med tilbagevirkende kraft), med hensyn udelukkende til

perioden fra datoen for arbejdsgiverens ulovlige adfærd til

genansættelsesdagen?

Föreningen Skydda Skogen m.fl.

C-473/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

25.06.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

C-474/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

Openbaar Ministerie

1.1. Er udtrykket »judiciel myndighed« som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, et selvstændigt EU-retligt

begreb?

1.2. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, på grundlag

af hvilke kriterier kan det da afgøres, om en myndighed i den

fuldbyrdende medlemsstat er en sådan judiciel myndighed og

den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske arrestordre

følgelig en retsafgørelse?

1.3. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, er den

nederlandske anklagemyndighed, nærmere bestemt

anklagemyndighedens repræsentant, da omfattet af begrebet

judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel

6, stk. 2, og er den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske

arrestordre følgelig en retsafgørelse?

1.4. Såfremt spørgsmål 1.3. besvares bekræftende, kan det da

accepteres, at en første overgivelse bedømmes af en judiciel

myndighed, nærmere bestemt Overleveringskamer te

Amsterdam (overgivelsesafdelingen, Amsterdam) i

overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 15, hvorved

bl.a. den retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes

søgsmålsadgang respekteres, mens en supplerende overgivelse i

henhold til rammeafgørelsens artikel 27 er overdraget til en

anden myndighed, nemlig anklagemyndighedens repræsentant,

hvorved den retsundergivne hverken er sikret en ret til at blive

hørt eller har søgsmålsadgang, således at der uden rimelig grund

opstår en åbenbar mangel på indre sammenhæng i

rammeafgørelsen?

1.5. Såfremt spørgsmål 1.3. og 1.4. besvares bekræftende, skal

rammeafgørelsens artikel 14, 19 og 27 da fortolkes således, at

en anklagemyndighed, der handler som fuldbyrdende judiciel

myndighed, først og fremmest skal respektere den

retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes søgsmålsadgang,

før der kan gives tilladelse til retsforfølgelse, domfældelse eller

C-510/19

Justitsministeriet

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

T-295/19

C-36/20

(PPU)

fængsling af en person med henblik på fuldbyrdelse af en

frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på

grund af et strafbart forhold, der er begået før dennes

overgivelse i henhold til en europæisk arrestordre, men som

ikke er det strafbare forhold, for hvilket denne søges overgivet?

2. Er anklagemyndighedens repræsentant i

arrondissementsparket Amsterdam (anklagemyndigheden i

Amsterdam retskreds), der handler til gennemførelse af artikel

14 i den nederlandske lov af 29. april 2004 om gennemførelse

af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne (lov om overgivelse), den

fuldbyrdende judicielle myndighed som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, som har overgivet den

eftersøgte person, og som kan give samtykke i henhold til

rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og stk. 4?

Klymenko mod Rådet

Påstande:

—Det

af Oleksandr Viktorovych Klymenko anlagte

søgsmål antages til realitetsbehandling.

—Rådets

afgørelse 2019/354 af 4. marts 2019 om ændring af

afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over

for visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Ukraine annulleres.

—Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 af 4. marts

2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om

restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og

organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres.

—Rådet

for Den Europæiske Union tilpligtes at betale

sagsomkostningerne i henhold til artikel 87 og 91 i Rettens

procesreglement.

Ministerio Fiscal

1) El artículo 6.1, párrafo segundo de la Directiva 2013/32/UE

establece el supuesto para cuando las solicitudes de protección

internacional se formule ante otras autoridades que no sean

competentes para registrarlas conforme a su Derecho nacional,

en cuyo caso los Estados miembros velarán por que el registro

se realice en el plazo máximo de los seis días hábiles siguientes

a la formulación de la solicitud.

¿Debe interpretarse en el sentido de considerar a los jueces y

juezas de instrucción competentes para resolver sobre el

intemamiento o no de extranjeros conforme a la ley nacional

española como una de esas “otras autoridades” que sin ser

competentes para registrar la solicitud de protección

internacional, los solicitantes pueden manifestar su voluntad de

hacerlo?

2) Si es considerada, una de esas autoridades ¿Debe

interpretarse el artículo 6.1, de la Directiva 2013/32/UE que el

juez o jueza de instmcción debe informar a los solicitantes

sobre dónde y cómo pueden presentarse las solicitudes de

protección internacional, y que en caso de solicitarse debe dar

traslado al órgano competente conforme a la ley nacional para

el registro y tramitación de la solicitud de protección

internacional, y a la autoridad administrativa competente para

que se concedan al solicitante las medidas de acogida

contempladas en el artículo 17 de la Directiva 2013/33/UE?.

3) ¿Debe interpretarse los Artículos 26 de la Directiva

2013/32/UE y el artículo 8 de la Directiva 2013/33/UE en el

sentido de que no procede el intemamiento del ciudadano de

tercer estado salvo que concurran los requisitos del artículo 8.3°

Udenrigsministeriet

Dom

25.06.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

T-552/19

C-18/19

C-231/19

Forenede

sager

C-245/19

C-246/19

de la Directiva 2013/33/UE, por encontrarse el solicitante

protegido por el principio de no devolución desde que realiza

dicha manifestación ante el juez o jueza de instmcción?

Malacalza Investimenti mod ECB

Påstande:

—Som

led i bevisoptagelsen i medfør af artikel 91,

stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement tilpligtes ECB at

fremlægge den afgørelse, som ECB vedtog den 2. januar 2019

over for Banca Carige S.p.A., samt de øvrige dokumenter, der

er genstand for den genfremsatte begæring.

—Den

anfægtede retsakt, således som denne er identificeret i

stævningens indledende del, annulleres.

—ECB

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Stadt Frankfurt am Main

Er artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348,

s. 98) til hinder for en national ordning, hvorefter

frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan ske i et

fængsel, når den pågældende udlænding udgør en væsentlig

trussel mod tredjeparters liv og helbred eller væsentlige

retsgoder vedrørende den indre sikkerhed, hvorved den person,

der frihedsberøves i perioden indtil udsendelse, holdes adskilt

fra indsatte, der afsoner en straf?

Blackrock Investment Management (UK)

Hvilken er den korrekte fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra

g), i Rådets direktiv 2006/112/EF, i tilfælde hvor der af en

tredjepartsleverandør leveres en enkelt forvaltningsydelse, som

omhandlet i den pågældende artikel, til en fondsforvalter, der af

den pågældende fondsforvalter anvendes såvel til forvaltning af

investeringsforeninger som til forvaltning af fonde, der ikke er

investeringsforeninger:

a) Skal den pågældende enkelte levering pålægges en

enhedsmomssats? Hvordan skal den pågældende enhedssats i

bekræftende fald fastsættes? eller

b) Skal vederlaget for den enkelte levering opdeles i

overensstemmelse med anvendelsen af forvaltningsydelserne

(for eksempel med henvisning til antallet af fonde, der

henholdsvis forvaltes i investeringsforeninger og antallet af

fonde, der ikke forvaltes i investeringsforeninger), således at en

del af den enkelte levering behandles som fritaget og en anden

del behandles som afgiftspligtig?

État du Grand-duché de Luxembourg m.fl.

1. Skal artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, eventuelt

sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning i en medlemsstat, der

inden for rammerne af ordningen for udveksling af oplysninger

efter anmodning, der navnlig blev indført med henblik på

gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar

2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og

om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, udelukker enhver

klageadgang, herunder retslig, for den tredjepart, som er i

besiddelse af oplysningerne, i forbindelse med et påbud,

hvorved den kompetente myndighed i denne medlemsstat

pålægger den pågældende tredjepart at fremlægge oplysninger

med henblik på at imødekomme en anmodning om udveksling

af oplysninger fra en anden medlemsstat?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

25.06.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

02.07.20

Skattestyrelsen

Dom

02.07.20

Skatteministeriet

02.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

C-265/19

2. Besvares det første spørgsmål bekræftende, skal artikel 1, stk.

1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 da, i givet fald under

hensyntagen til udviklingen i fortolkningen af artikel 26 i

OECD’s modelbeskatningsoverenskomst, fortolkes således, at

en anmodning om udveksling sammen med et påbud udstedt af

den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed for at

følge op på anmodningen, opfylder kriteriet om, at der ikke er

tale om åbenlyst manglende forventet relevans, når den

bistandssøgende medlemsstat angiver den berørte skattepligtige

persons identitet, den periode, der er omfattet af undersøgelsen

i den bistandssøgende medlemsstat, og identiteten af den, som

er i besiddelse af de pågældende oplysninger, og samtidig

anmoder om oplysninger om ikke nærmere præciserede

kontrakter, faktureringer og betalinger i tilknytning hertil, som

imidlertid er afgrænset af kriterierne vedrørende for det første

den omstændighed, at de er indgået af den, som er i besiddelse

af de identificerede oplysninger, for det andet den

omstændighed, at de vedrører de skatteår, der er omfattet af

den undersøgelse, som foretages af myndighederne i den

bistandssøgende stat, og for det tredje deres tilknytning til den

identificerede berørte skattepligtige person?

Recorded Artists Actors Performers

1. Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv

2006/115 om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse

andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med

intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til

Romkonventionens og/eller WPPT’s

formål og mål begrænset

til begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller

omfatter den alternativt begreber, som alene findes i de to

internationale aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8

navnligt fortolkes på grundlag af kravet om »national

behandling« i WPPT’s artikel 4?

2. Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge

kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som

»udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en

medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige

vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et

land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),

eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et

EØS-land?

3. Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at

reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har

taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten

navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det

forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en

kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen

i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at

en producer henhørende under den part, som har taget

forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1,

mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke

modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt

tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part,

som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den

part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den

kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af

den part, som har taget forbehold?

4. Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse

retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en

Kulturministeriet

02.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

C-441/19

C-684/19

T-332/15

lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere,

hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

1. Skal artikel 10 i direktiv 2008/115/EF (herefter

»tilbagesendelsesdirektivet«), sammenholdt med artikel 4 og 24 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(herefter chartret), 22. betragtning til og artikel 5, litra a), i

tilbagesendelsesdirektivet og artikel 15 i direktiv 2011/95/EU

(herefter »kvalifikationsdirektivet«) fortolkes således, af før en

medlemsstat pålægger en uledsaget mindreårig en forpligtelse til

at vende tilbage, skal den forvisse sig om og undersøge, om der

i oprindelseslandet i al fald i princippet er en passende

modtagelse til stede og til rådighed?

2. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, sammenholdt

med chartrets artikel 21 fortolkes således, at en medlemsstat

ikke må gøre nogen forskel efter alder ved meddelelse af lovligt

ophold på dens område, såfremt det fastslås, at en uledsaget

mindreårig ikke opfylder betingelserne for flygtningestatus eller

subsidiær beskyttelse?

3. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 4, fortolkes

således, at såfremt en uledsaget mindreårig ikke har

efterkommet sin forpligtelse til at vende tilbage og

medlemsstaten ikke træffer eller vil træffe konkrete

foranstaltninger for at udsende den mindreårige, skal

forpligtelsen til at vende tilbage da udsættes, og den

mindreårige hermed meddeles lovligt ophold? Skal

tilbagesendelsesdirektivets artikel 8, stk.1, fortolkes således, at

den omstændighed, at der træffes en afgørelse over for en

uledsaget mindreårig om, at denne skal vende tilbage, uden at

denne afgørelse følges op af udsendelsesforanstaltninger før

den mindreårige er fyldt 18 år, må betragtes som værende i strid

loyalitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde inden

for Unionen?

mk advokaten

Gør en tredjemand, som nævnes i en registrering, der er

offentliggjort på et websted og indeholder et tegn, der er

identisk med et varemærke, brug af dette varemærke som

omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/95/EF, når selve

registreringen ikke er foranlediget af tredjemanden, men

webstedets operatør har overtaget den fra en anden registrering,

som tredjemanden har anbragt på en måde, der krænker

varemærket?

Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet

Påstande: Det fastslås, at såvel Rådets afgørelse

2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse

2010/413/FUSP som Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af

10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012

(EUT L 272, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for Iran

ikke finder anvendelse, idet de er ulovlige. Rådets afgørelse

(FUSP) 2015/556 af 7. april 2015 om ændring af [Rådets]

afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 92, s. 101) og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7. april 2015

om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L

92, s. 12) om restriktive foranstaltninger over for Iran

annulleres, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgerne.

Rådet tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

02.07.20

Justitsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

02.07.20

Udenrigsministeriet

Dom

08.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

T-429/18

T-38/19

T-186/19

C-673/18

BRF og SHB Comercio e Industria de Alimentos mod

Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2018/700 (1) annulleres.

—

Subsidiært annulleres Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, i det omfang den

fjerner de driftssteder tilhørende BRF SA og SHB Comercio e

Industria de Alimentos SA, der er identificeret i bilaget til

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, fra

de lister, der er opført i bilaget til Kommissionens

gennemførelsesforordning (EU) 2018/700.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i

henhold til procesreglementets artikel 134.

Portugal mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2018) 7424 af 16.

november 2018, som blev meddelt den 19. november 2018, om

udelukkelse fra finansiering af visse udgifter, som

medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den

Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne

(ELFUL) annulleres, for så vidt som den fra EU-finansiering

udelukker et beløb på 8 703 417,29 EUR vedrørende udgifter

anmeldt af Den Portugisiske Republik i forbindelse med

krydsoverensstemmelse for regnskabsårene 2014-2016.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Zubedi mod Rådet

Påstande:

—Rådets

gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87

af 21. januar 2019 og Rådets gennemførelsesforordning (EU)

2019/85 af 21.januar 2019 annulleres, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren.

—Rådet

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Santen

1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-

Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes

strengt, dvs.:

- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er

godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk

lægemiddel,

- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt

behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i

forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et

lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end

den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første

markedsføringstilladelse,

- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier

end dem, der har ligget til grund for vurderingen af

opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning

(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret

system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder

folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.

således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske

indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige

sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -

Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for

beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens

dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af

grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den

påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.07.20

Udenrigsministeriet

Dom

08.07.20

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

08.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

C-76/19

begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den

terapeutiske indikation for den pågældende

markedsføringstilladelse?

Direktor na Teritorialna direktsiya Yugozapadna

Agentsiya „Mitnitsi“

1. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den i sig selv danner grundlag for, at toldværdien

justeres således, at royalties og licensafgifter lægges til den pris,

der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer,

uanset bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93?

2. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien

regulerer to forskellige situationer: for det første den situation,

at royalties og licensafgifter, som i det foreliggende tilfælde, til

dels vedrører de indførte varer, til dels andre bestanddele, der

tilsættes varerne efter indførslen, og for det andet den situation,

at royalties og licensafgifter vedrører arbejds- eller

tjenesteydelser præsteret efter indførslen?

3. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien

regulerer tre situationer: for det første den situation, at royalties

og licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre

bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen; for det andet

den situation, at royalties og licensafgifter til dels vedrører de

indførte varer, til dels arbejds- eller tjenesteydelser præsteret

efter indførslen; for det tredje den situation, at royalties og

licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre

bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen, eller arbejds-

eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen?

4. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at en justering af toldværdien altid er lovlig, såfremt det

er godtgjort, at de betalte royalties og licensafgifter vedrører

arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen af de

varer, som skal værdiansættes, hvilket i det konkrete tilfælde er

de varer, som er stillet til rådighed for det bulgarske selskab af

det amerikanske selskab (og som har tilknytning til

fremstillingen og håndteringen), uafhængigt af, om

betingelserne for en justering i henhold til artikel 157 i

forordning nr. 2454/93 er opfyldt?

5. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den udgør et særtilfælde af toldværdijusteringen i

henhold til bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93

og under de deri nævnte betingelser, idet særkendet

udelukkende består i, at royalties og licensafgifter kun til dels

vedrører de varer, der skal værdiansættes, således at disse

royalties og licensafgifter skal fordeles på passende måde?

6. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes

således, at den også finder anvendelse, såfremt køberen betaler

et vederlag eller royalties og licensafgifter til tredjemand?

7. Skal retten, såfremt begge forudgående spørgsmål besvares

bekræftende, ved den passende fordeling af royalties og

licensafgifter som omhandlet i artikel 158, stk. 3, i forordning

nr. 245[4]/93 undersøge, om begge de i artikel 157, stk. 2,

fastsatte betingelser er opfyldt, nemlig om betaling af royalties

og licensafgifter, også til dels, vedrører de indførte varer og

udgør en betingelse for salget af disse varer, og skal der i

bekræftende fald ved denne undersøgelse tages hensyn til

bestemmelsen i artikel 160, hvorefter de i artikel 157, stk. 2,

fastsatte betingelser betragtes som opfyldt, såfremt sælgeren

Toldstyrelsen

Dom

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

C-272/19

eller en af ham afhængigperson kræver, at køberen erlægger

sådan betaling?

8. Finder artikel 160 i forordning nr. 2454/93 kun anvendelse

på den grundlæggende bestemmelse i artikel 157 i forordning

nr. 2454/93, såfremt royalties og licensafgifter skal betales til

tredjemand og udelukkende vedrører den vare, der skal

værdiansættes, eller finder den også anvendelse i de tilfælde,

hvor royalties og licensafgifter kun til dels vedrører den

indførte vare?

9. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således, at

begrebet »indbyrdes afhængighed« mellem licensgiveren og

sælgeren omfatter de tilfælde, hvor licensgiveren er afhængig af

køberen, fordi licensgiveren fører et direkte tilsyn med køberen,

som er mere omfattende end en kvalitetskontrol, eller skal den

fortolkes således, at den nævnte indbyrdes afhængighed mellem

licensgiveren og køberen ikke er tilstrækkelig til, at det kan

antages, at der gælder en (indirekte) indbyrdes afhængighed

mellem licensgiveren og sælgeren, særligt når sidstnævnte

bestrider, at priserne for køberens ordrer på de indførte varer

afhænger af betalingen af royalties og licensafgifter, og ligeledes

bestrider, at licensgiveren er i stand til forretningsmæssigt at

kontrollere eller begrænse dennes aktiviteter?

10. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således,

at en justering af toldværdien kun er lovlig, såfremt begge de i

artikel 157 i forordning nr. 2454/93 fastsatte betingelser er

opfyldt, nemlig at de royalties og licensafgifter, der betales til

tredjemand, vedrører de varer, som skal værdiansættes, og

udgør en betingelse for salget af disse varer, og såfremt en

yderligere betingelse om, at sælgeren eller en af ham afhængig

person kræver, at køberen betaler royalties og licensafgifter, er

opfyldt? 11. Skal den i artikel 157, stk. 2, første led, i forordning

nr. 2454/93 fastsatte betingelse om, at royalties og licensafgifter

vedrører de varer, som skal værdiansættes, betragtes som

opfyldt, når det som i det foreliggende tilfælde gælder, at

royalties og licensafgifter indirekte vedrører de indførte varer,

såfremt de varer, som skal værdiansættes, er bestanddele i det

licenserede slutprodukt?

Land Hessen

1) Finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i

forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri

udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv

95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse,

databeskyttelsesforordningen)

–

her

databeskyttelsesforordningens artikel 15, den registreredes

indsigtsret

–

anvendelse på et udvalg under et parlament i en

delstat i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af

henvendelser fra borgere

–

her udvalget for andragender ved

Hessicher Landtag

–

og skal dette udvalg i så henseende

behandles som en offentlig myndighed som omhandlet i

databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?

2) Er den forelæggende ret en uafhængig og upartisk ret som

omhandlet i artikel 267 TEUF sammenholdt med artikel 47,

stk. 2, [i] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder?

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

09.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20

C-297/19

C-463/19

C-526/19

Naturschutzbund Deutschland - Landesverband

Schleswig-Holstein

1. a) Omfatter begrebet »forvaltning« som omhandlet i bilag I,

[tredje] afsnit, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så

vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader

aktiviteter, som hænger uløseligt sammen med en direkte

udnyttelse af jord til landbrugsformål? Såfremt spørgsmålet

besvares bekræftende:

b) Under hvilke betingelser skal en forvaltning anses for at være

»sædvanlig« som fastlagt i protokoller eller måldokumenter for

den pågældende naturtype som omhandlet i direktiv 2004/35?

c) Hvilken tidsmæssig målestok gælder for spørgsmålet, om en

forvaltning svarer til den forvaltning, som »hidtil« har været

udført af ejere eller operatører som omhandlet i direktiv

2004/35?

d) Er besvarelsen af spørgsmålet, om en forvaltning svarer til

den forvaltning, som hidtil har været udført af ejere eller

operatører som omhandlet i direktiv 2004/35, uafhængig af

protokollerne eller måldokumenterne for den pågældende

naturtype?

2. Er en aktivitet, som på grundlag af en delegation ved lov

udøves i offentlighedens interesse, en »erhvervsmæssig

aktivitet« som omhandlet i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2004/35?

Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire

d’assurance maladie de la Moselle

Skal direktiv 2006/54/EF, sammenholdt med artikel 8 og

artikel 157 TEUF, de generelle EU-retlige principper om

ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling samt

artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 23 i EU’s charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at direktivet fra sit

saglige anvendelsesområde udelukker bestemmelserne i artikel

46 i den franske nationale kollektive overenskomst for

socialsikringsinstitutionerne, som forbeholder kvindelige

ansatte i de nævnte institutioner, som selv passer deres børn, ret

til en orlov i tre måneder med halv løn eller en orlov i

halvanden måned med fuld løn og en orlov i et år uden løn

efter barselsorloven?

Entoma

Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning af 27. januar 1997

fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter

fødevarer bestående af hele dyr bestemt til konsum som sådan,

eller finder bestemmelsen kun anvendelse på isolerede

fødevareingredienser, der er fremstillet af insekter?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

09.07.20

Beskæftigelses-

ministeriet

09.07.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

09.07.20