EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 762
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

32.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

torsdag den 7. maj 2020

Kl. 09.00

vær. 1-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), Jens

Rohde (RV), Halime Oguz (SF), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (UFG), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Morten

Messerschmidt (DF) og Peter Seier Christensen (NB).

Transportminister Benny Engelbrecht og forsvarsminister Trine

Bramsen.

Desuden deltog:

Rasmus Nordqvist fungerede som formand under punkt 3.

Punkt 1. Europa-Kommissionens

forslag til en ”Relief Package” på transportområdet

Transportministeren:

Kommissionen fremsatte den 29. april 2020 en såkaldt Relief Package,

som består af fire forslag, der skal lette forholdene på transportområdet under covid-19-krisen.

Det kroatiske formandskab vil efter planen få mandat til at starte forhandlingerne med Europa-

Parlamentet i morgen. Det er derfor, at jeg er hastet over til jer, så jeg kan nå at forelægge

forslagene, inden de sendes videre til forhandling med Europa-Parlamentet.

Det er også derfor, at I først fik samlenotatet i tirsdags. Jeg skal selvfølgelig beklage, at det

ikke er lykkedes mig at overholde de normale procedurer, men jeg og huset har gjort vores

bedste for at nå frem til, at der er tid mellem fremsættelse af forslagene og vedtagelse af en

indledende fælles holdning i Rådet halvanden uge senere. Jeg håber derfor, at I vil bære over

med, at det hele har været så komprimeret i denne ganske særlige situation.

Jeg forelægger det første forslag til mandat og de øvrige tre forslag til orientering. Forskellen

er begrundet i, at det første forslag kan have betydning for den danske transportsektor, hvor-

imod de øvrige tre forslag ikke vurderes at få direkte betydning i Danmark.

Side 860

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

a) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om specifikke og

midlertidige foranstaltninger med henblik på covid-19-udbrud og om gyldigheden

af visse certifikater, licenser og tilladelser og udsættelse af visse periodiske

kontroller og træning i visse transportområder lovgivning

–

Generel indstilling

KOM (2020) 0176

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Transportministeren:

Dette forslag har til formål at forlænge gyldighedsperioden for en ræk-

ke certifikater, licenser og tilladelser på vej, bane og det maritime område samt at udsætte vis-

se periodiske kontroller.

Hovedformålet med de foreslåede ændringer er at imødekomme de udfordringer, som covid-

19 har forårsaget, og som umuliggør eller besværliggør fornyelse eller forlængelse af gyldig-

hedsperioden for certifikater, licenser og tilladelser. Det sker for at sikre, at transportbranchen

ikke går i stå, idet det vil kunne få store konsekvenser for forsyningssikkerheden. Forslaget

vedrører som nævnt både vej, bane og det maritime område; fælles for alle områderne er, at

gyldigheden af diverse certifikater, licenser og tilladelser, som udløber i perioden fra 1. marts til

31. august 2020 forlænges med 6 måneder. Der er altså tale om midlertidige foranstaltninger.

På vejområdet gælder det for kvalifikationsuddannelse og efteruddannelse af chauffører, køre-

kort, kontrol af takografer, periodisk syn, fællesskabstilladelser, førerattester og kontrol af be-

tingelser for opretholdelse af tilladelse.

På baneområdet gælder det for jernbanevirksomhedernes sikkerhedscertifikat og infrastruktur-

forvalternes sikkerhedsgodkendelse, lokomotivførerlicens og jernbanevirksomhedernes drifts-

licens.

Og på det maritime område gælder det havnenes certifikater, sårbarhedsvurderinger og sik-

ringsplaner, hvor det også foreslås at udsætte afholdelsen af de jævnlige sikringsøvelser.

Herudover gives myndighederne i medlemslandene på en række områder en længere frist for

behandling af ansøgninger. Det gælder for myndigheders behandling af tilladelse til internatio-

nal rutebuskørsel og ansøgninger om udstedelse af nye eller erstatningsførerkort til takogra-

fen.

Der gives desuden mulighed for, at medlemslandene kan anmode Kommissionen om yderlige-

re fristforlængelse, såfremt de efter 31. august fortsat ikke ville kunne udføre de nødvendige

aktiviteter. Den del er selvfølgelig en mulighed, der lægges ind, fordi vi ikke ved, hvor lang tid

covid-19 kan have en effekt i de enkelte medlemslande.

Side 861

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

Regeringens holdning

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen forlænger certifikater, tilladelser og godken-

delser, så transporterhvervet fortsat kan fungere under den nuværende covid-19-krise. Det er

vigtigt, at der findes en fælles europæisk løsning på de udfordringer, covid-19 har skabt for

transporterhvervet, da disse udfordringer er grænseoverskridende.

I øjeblikket er der f.eks. juridisk usikkerhed om medlemslandenes gensidige anerkendelse,

hvor gyldigheden er udløbet, og det ikke har været muligt at forny certifikater, licenser og tilla-

delser.

Regeringen er derfor positivt indstillet over for, at Kommissionen vil sikre juridisk klarhed på

tværs af landene, som især er vigtig i forbindelse med kontrol.

I Danmark har vi enkelte områder, som har været lukket ned, og hvor der derfor vil komme en

pukkel, som skal indhentes. Det gælder eksempelvis efteruddannelse af chauffører samt for-

nyelse og generhvervelse af kørekort.

Regeringen er dog samtidig opmærksom på, at mange af de berørte aktiviteter stort set udfø-

res på normalt niveau i Danmark.

Da Danmark på mange områder ikke har de samme problemer med hensyn til at forny eller

forlænge berørte certifikater, licenser og tilladelser som andre europæiske lande, er det vigtigt

for regeringen at sikre, at enkelte virksomheder ikke bliver urimelig hårdt ramt af disse fristfor-

længelser. Det kan der eksempelvis være en risiko for på området for periodiske syn, hvor en

udskydelse af synsfristen kan medføre, at synsvirksomhederne mister deres indtægtsgrundlag

i et halvt år.

Tilsynet med periodiske syn foregår nationalt, og der er derfor ikke på dette område det sam-

me behov for en europæisk løsning. Regeringen vil derfor arbejde for, at det bliver op til hvert

medlemsland, om man ønsker at udskyde fristen for periodisk syn.

Regeringens forhandlingsoplæg er på den baggrund:

At man fra dansk side støtter forordningsforslaget;



idet man dog fra dansk side lægger vægt på, at forlængelsen af perioden for periodisk

syn bliver valgfri for medlemslandene;



og at man fra dansk side arbejder for, at forordningen indeholder en forpligtelse for

chaufføren til at bevise, at en ansøgning om fornyelse eller erstatning af førerkortet til

takografen er indgivet.

Side 862

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

Søren Søndergaard

havde noteret sig ministerens forklaring om, at der kun skulle indhentes

mandat på dette punkt a, fordi kun det havde direkte indvirkning på Danmark.

Enhedslisten kunne bakke op om det meste af forhandlingsoplægget, idet partiet havde for-

ståelse for, at der i den aktuelle situation var brug for fleksibilitet. Men på nogle punkter gik

man for langt. Krisen måtte ikke blive brugt til at slække på sikkerhedsstandarder, f.eks. køre-

og hviletidsbestemmelser og regelmæssig kontrol af takografer, selv om nogle lande kunne

ønske sig det. Periodiske syn er til for at sikre, at biler ikke forvolder ulykker. Derfor forstod

Enhedslisten til fulde 3F’s

betænkelighed

ved risikoen for, at chauffører kører i vogne, der ikke

er i orden, eller at de bliver bragt i konkurrence med chauffører fra andre lande, der ikke skal

leve op til samme regler. Forudsætningen for Enhedslistens støtte til forhandlingsoplægget var

altså, der var blev lagt afgørende vægt på:



at yderligere dispensationer ikke medvirkede til en svækkelse af kontrollen,

at dispensationerne som udgangspunkt kun skulle gælde i 6 måneder. Skulle der vise sig

at være behov for en forlængelse, måtte man tage det op igen i Rådet. Man måtte undgå

en automatisk forlængelse, så nogle lande derved fik en konkurrencefordel

og at det blev frivilligt for landene, om de ville indføre fristforlængelse af syn på biler, så

de lande, der ville fastholde de højeste standarder, kunne gøre det.



Kim Valentin

spurgte, om regeringen forhørt sig hos Danske Havne om forslaget om forlæn-

gelse af certifikater.

Peter Seier Christensen

ville gerne vide, om det var obligatorisk at indføre fristforlængelser.

Eller var det ikke afgjort?

Jens Rohde

befandt sig i den særegne situation, at Radikale Venstre fra ende til anden var

enige med Enhedslisten i betingelserne for at kunne støtte forhandlingsoplægget.

Morten Messerschmidt

var enige med Enhedslisten og Radikale Venstre. Dansk Folkeparti

kunne ikke støtte forhandlingsoplægget, med mindre der var garanti for, at dispensation fra

køre- og hviletidsbestemmelser ikke kom til at påvirke sikkerheden på vejene.

Transportministeren

understregede, at forslaget ikke indeholdt en dispensation fra de gæl-

dende køre- og hviletidsbestemmelser. Der var allerede indlagt en force majeure-bestemmelse

i køre- og hviletidsforordningen. Man havde fra dansk side

–

i samråd med Folketinget, ar-

bejdstagere og arbejdsgivere

–

benyttet sig af den én gang og dispenseret fra chaufførernes

weekendhvil. Det var, da man i starten af krisen, ville sikre, at der kom varer ud til forbrugerne.

Dispensationen blev ophævet, da den ikke længere var nødvendig

–

også der i tæt samråd

med bl.a. 3F og Folketingets partier. Ministeren havde desuden haft møde med transportordfø-

rerne en til to gange om ugen siden coronakrisens start.

Side 863

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

Hvad angik sikkerheden, havde regeringen foretaget en vurdering af, om det færdselsmæssigt

forsvarlige i at udskyde frister for chauffører i en begrænset periode. Det var chauffører, der

havde været igennem en kvalifikationsuddannelse, og chauffører med kørekort til bus eller

lastbil kunne blive pålagt kørselsforbud af en læge, hvis denne vurderede, at helbredskravene

ikke længere var overholdt. Det virkede også forsvarligt at forlænge perioden for fornyelse af

kørekort med 6 måneder, da det på grund af coronakrisen ikke alle steder var muligt at forny

kortet. En forlængelse var bedre end alternativet: at risikere, at flere mistede deres arbejde

eller måtte indstille deres virksomhedsdrift. Det var også vurderingen, at det var forsvarligt at

ændre fristen for periodisk syn af køretøjer med 6 måneder. Den fristforlængelse kunne poten-

tielt påvirke trafiksikkerheden, men regeringen mente, at forlængelsen i den givne situation

–

hvor der også var andre former for tilsyn

–

var hensigtsmæssig.

Om takografer sagde ministeren, at sikkerheden her ikke var påvirket. Idet synshaller i flere

lande var lukket på grund af smittefare, ville man udsætte det tekniske tilsyn af takograferne.

Selve indholdet af dem kontrolleres ved vejsidetilsyn, og de tilsyn blev fortaget som vanligt, så

man sikrede, at køre- og hviletidsbestemmelserne blev overholdt. Det er ulovligt at køre med

en takograf, der ikke virker, og manglende syn kan ikke bruges som undskyldning. Takografer

skal kontrolleres hvert andet år, og ramte man i nogle lande ind i, at det ikke kunne lade sig

gøre at syne dem rettidigt, ville man have mulighed for at forlænge fristen med 6 måneder.

Transportministeren sagde endvidere, at der var lagt op til, at licensers gyldighed ville blive

forlænget via en forordning, der gjaldt direkte, men at regeringen gerne så, at det, der handle-

de om syn, var frivilligt. I Danmark var langt de fleste synshaller fuldt operative, også fordi de

havde taget sundhedsmyndighedernes retningslinjer om afspritning etc. til sig. Der var givet

dispensation fra syn på den måde, at borgere, der af forskellige sundhedsmæssige årsager

ikke følte sig trygge ved at besøge synshallerne, ikke blev straffet. Det kunne f.eks. være KOL-

patienter. Derfor var drøftelser med alle Folketingets partier mundet ud i en bekendtgørelse,

der gør det muligt for særligt udsatte borgere at få biler synet på et senere tidspunkt. Synshal-

lerne havde dermed kunnet fortsætte deres aktiviteter på næsten normal vis og var ikke omfat-

tet af hjælpepakker. Gjorde man forslaget obligatorisk, ville denne gruppe virksomheder ikke

kunne operere som normalt, så derfor lagde man fra dansk side vægt på, at det blev en frivillig

ordning. Kontrollen med takografer foregår i øvrigt på særligt autoriserede værksteder.

Ministeren sagde til Kim Valentin, at han ikke var klar over, hvorfor Danske Havne kun havde

afgivet høringssvar på nogle dele af forslaget, ikke på certifikater.

Jan E. Jørgensen

sagde, at Venstre bakkede op om forhandlingsoplægget, idet partiet havde

forståelse for, at det kunne være nødvendigt at slække på kravene i en tid præget af en slags

undtagelsestilstand.

Søren Søndergaard

påpegede, at der er gode grunde til, at takografer skal kontrolleres på

særligt autoriserede værksteder: sikkerhed og for at undgå fusk. Når man så her åbnede for,

at det blev nemmere at fuske i en periode, skulle den periode begrænses mest muligt. Ministe-

Side 864

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

ren havde kun forholdt sig til det ene af de punkter, som Enhedslisten mente, regeringen skulle

lægge afgørende vægt på, nemlig ved at garantere, at der ikke blev givet yderligere dispensa-

tion fra køre- og hviletidsbestemmelserne. Derimod havde ministeren ikke taget stilling til op-

fordringen om at lægge afgørende vægt på, at dispensationen kun skulle løbe i 6 måneder;

skulle ordningen forlænges, skulle det op i Rådet. Og som det sidste punkt burde regeringen

lægge afgørende vægt på, at det skulle være op til landene at afgøre, om de ville indføre frist-

forlængelser. Der ville formentlig kunne opnås et enstemmigt flertal i udvalget, hvis ministeren

ville lægge afgørende vægt på de to punkter. Man var i gang med at give køb på det, der var

oparbejdet inden for sikkerheden inden for landevejstransport i Europa.

Jens Rohde

ville sætte pris på, hvis ministeren lagde afgørende vægt på de to forhold, En-

hedslisten havde fremført. Der var indført et hav af sikkerhedsforanstaltninger i bekæmpelse af

coronavirussen, så det gav ikke mening på den anden side at slække på trafiksikkerheden.

Der er mange brodne kar i branchen, og det er let at fuske

–

ikke mindst i lande, der ikke har

samme forhold til bestikkelse som i Danmark.

Jan E. Jørgensen

sagde, at Venstre ikke ville modsætte sig et mandat, hvor ministeren imø-

dekom det, der var foreslået af andre partier.

Transportministeren

svarede, at der var lagt op til en forlængelse på 6 måneder, og måtte

enkelte lande efter det tidspunkt have behov for en yderligere forlængelse på grund af vedva-

rende smittefare, skulle de anmode Kommissionen om det. Det var altså ikke en generel for-

længelse, der var tale om. Søren Søndergaard fik det i øvrigt til at lyde, som om regeringen

havde imødekommet en svækkelse af køre- og hviletidsbestemmelserne, men de var ikke en

del af forslaget. Det var ikke nogen hemmelighed, at nogle lande forsøgte at udnytte krisen til

at fremme visse dagsordener. F.eks. foreslog nogle østeuropæiske lande, at mobilitetspakken

blev droppet. Det skete ikke, fordi et flertal af lande stod gik imod. Det forslag, der nu var på

bordet, indeholdt forslag om absolut nødvendige ændringer på grund af de særlige omstæn-

digheder, som coronakrisen havde skabt. Grunden til, at regeringen ikke lagde afgørende

vægt på noget, var, at den ønskede at have forhandlingsrum og ikke havde til hensigt at

stemme imod forslaget i sin helhed

–

selv ikke, hvis ordningen ikke blev mere fleksibel.

Ministeren var fortrøstningsfuld og troede på, at det ville blive en frivillig ordning. Det ville være

akavet og uklogt, hvis Danmark på grund af en teknikalitet gik imod en implementering af nød-

vendige initiativer. Hvis der kom en anden coronabølge, måtte man se på, om de blev nød-

vendigt at tage flere initiativer.

Jens Rohde

indvendte, at kompetencen til at undersøge nødvendigheden af yderligere initia-

tiver blev overladt til Kommissionen, på trods af at ministeren selv leverede alle argumenterne

for, hvorfor det er vigtigt at få det op i Rådet. Jens Rohde havde selv været en del af Europa-

Parlamentets transportudvalg og havde ikke tillid til, at Kommissionen ikke uden videre ville

give tilladelser. Der ville være et pres fra de østeuropæiske lande, og hvis en forlængelse blev

en realitet, havde man skabt en ond cirkel med risiko for at erodere det system, som man hav-

Side 865

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

de brugt enorme kræfter på at opbygge. Han roste i øvrigt 3F for at være gået så konstruktivt

til værks, at det havde haft en meget positiv betydning på reglerne inden for transportområdet.

Man risikerede at udvande reglerne, hvis man ikke holdt fast, så derfor bad han igen regerin-

gen lægge afgørende vægt på, at forlængelser blev bragt op i Rådet.

Transportministeren

svarede, at Kommissionen kun kunne give forlængelse til lande, hvis

proportionalitet, sikkerhed og opretholdelse var på plads. Han gentog, at det er ulovligt at fær-

des med takografer, der ikke virker, uagtet om de er blevet synet eller ej. Det udløser bøder.

Her handlede det om, at synsvirksomheder i et land som f.eks. Italien, der var hårdt ramt, kan

være lukket på grund af smittefare, og derfor kunne der være brug for fristforlængelsen. Krisen

var forhåbentlig overstået om 6 måneder, men enkelte lande kunne muligvis stadig være hårdt

ramt.

Jens Rohde

havde arbejdet sammen med den rumænske transportkommissær og kunne ikke

forestille sig, at hun ikke ville give dispensation til østeuropæiske vognmænd, hvis de bad om

det. 10 år i Europa-Parlamentet og en finanskrise havde lært ham, hvordan lande forsøger at

bruge kriser til at skabe særregler og underminere fælles regelsæt. Derfor var det meget vig-

tigt, at dispensation og yderligere forlængelser blev bragt op i Rådet. Med mindre regeringen

lagde afgørende vægt på det, ville Radikale Venstre ikke støtte forhandlingsoplægget. Det

havde ikke noget at sige, om det fortsat var ulovligt at have takografer, der ikke virker.

Transportministeren

forstod Jens Rohdes bekymring sådan, at medlemslandene efter de 6

måneder ville udtrykke behov for en forlængelse. Forslaget var dog udformet sådan, at lande-

ne senest den 15. juli

–

hvis de mente, at der var behov for forlængelse ud over de 6 måneder

–

skulle indsende en begrundet anmodning til Kommissionen. De kunne altså ikke vente til

sidste øjeblik, og landene skulle være i stand til at løfte bevisbyrden for, at en forlængelse

kunne finde sted. Ministeren så det altså ikke som et carte blanche til at spekulere i at fortsæt-

te ordningen. Hvis synsvirksomhederne i et land var lukkede, måtte man antage, at det land

stod med store udfordringer. Åbnede synsvirksomhederne igen, måtte man gå ud fra, at de

havde en interesse i at have noget at lave. Han understregede, at Danmark ikke var så alvor-

ligt ramt.

Ministeren havde stor respekt for, at 3F kunne være bekymret for køre- og hviletidsbestem-

melserne, men understregede igen, at de ikke var omfattet af forslaget. Den del af 3F’s hø-

ringssvar skulle altså tages som et udtryk for en mere generel bekymring for, at man i en

dansk kontekst måtte gøre brug af force majeure-muligheder i de eksisterende køre- og hvile-

tidsforordninger. Det gjorde man kun, hvis der var enighed mellem arbejdsgivere og arbejdsta-

gere og i øvrigt med inddragelse af alle Folketingets partier.

Jens Rohde

sagde, at ministerens argumentation lige så godt kunne pege i retning af, at han

ville imødekomme udvalgets ønske. Han forstod ikke, hvorfor regeringen i det hele taget frem-

lagde forhandlingsoplæg, hvis den var ligeglad med, hvad udvalget mente og ikke kunne rykke

sig. Det var ikke tillidsskabende. Udvalget bad om en lille ting på baggrund af nogle velbe-

Side 866

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

grundede bekymringer og erfaringer fra det europæiske samarbejde. Når nu ministeren mente,

at der ikke var nogle problemer i forslaget, var det vel heller ikke noget problem at imødekom-

me udvalget og lægge afgørende vægt på de to punkter.

Jan E. Jørgensen

præciserede, at Venstre ikke ville forhindre ministeren i at komme de for-

slag i møde, som andre partier havde fremsat.

Transportministeren

præciserede, at de lande, der var utrolig hårdt ramt

–

såsom Spanien,

Italien og Frankrig

–

i perioden op mod den 15. juli havde en bekymring for, at de ikke kunne

vende tilbage til normale tilstande, havde de muligheden for at søge Kommissionen om en

forlængelse. I den situation ville det være besynderligt, at ansøgningen skulle helt op i Rådet.

Vurderede alle medlemslande, at der var behov for en generel forlængelse

–

hvilket ministeren

selvfølgelig ikke håbede

–

skulle det naturligvis op i Rådet. Fra dansk side lagde man ikke af-

gørende vægt på det, for det var vigtigt, at forslaget blev vedtaget. Ministeren var optimistisk i

sin tro på frivillighed.

Peter Seier Christensen

meddelte, at Nye Borgerlige var enige i flere af de bekymringer, som

andre partier havde givet udtryk for.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

b) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådes forordning om ændring af forordning

(EU) 2017/352 for at give havnemyndigheder eller kompetente myndigheder

fleksibilitet i forhold til at opkrævning af havneinfrastrukturafgifter i forbindelse

med covid-19- udbruddet

–

Generel indstilling

KOM (2020) 0177

KOM (2020) 0176

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

Transportministeren:

Jeg vil nu gå videre til forslaget om en midlertidig suspendering af dele

af reglerne om havneinfrastrukturafgifter, som jeg vil forelægge for jer til orientering. Forslaget

får alene betydning for danske erhvervshavne, som har status som TEN-T-havne. Medlems-

landene har en generel forpligtelse til at sikre, at TEN-T-havne opkræver havneinfrastrukturaf-

gifter.

Med forslaget kan havnemyndigheder gives mulighed for både at give afkald på, at suspende-

re, at nedsætte eller udsætte betalingen af havneinfrastrukturafgifter. Det er ikke hensigten at

indføre en obligatorisk foranstaltning for hverken medlemslande eller havnemyndighederne.

Der er tale om en midlertidig foranstaltning, der alene kan få betydning for havneinfrastruktur-

afgifter, som opkræves i perioden fra 1. marts 2020 til 31. december 2020.

Side 867

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

Regeringens holdning

Regeringen er generelt positiv over for, at der kommer ensrettede EU-regler på området, selv

om forslaget vurderes at have en begrænset indvirkning på den danske havnesektor. Det ind-

stilles på den baggrund, at regeringen støtter forslaget.

Kim Valentin

forstod på høringssvaret, at Danske Havne var imod forslaget om ændring af

havneforordningen. Havde ministeren været i dialog med Danske Havne efter den negative

respons på forslaget? Var der fundet en konsensus?

Rasmus Nordqvist

advarede imod at slække på reglerne under coronakrisen, med mindre

det var nødvendigt. Var det virkelig nødvendigt at ændre i opkrævningen af havneinfrastruk-

turafgiften? Mente andre lande, at den ændring var, hvad der skulle til for at få havnene til at

fungere fremover?

Transportministeren

svarede, at der i Danmark ikke umiddelbart var behov for at gøre brug

af en fleksibilitet, men at andre lande havde udfordringer med skibe, der hobede sig op i hav-

nene. Det kunne medføre et behov for at give betalingshenstand, rabatter eller lignende. Em-

bedsværket havde været i dialog med Danske Havne.

Kim Valentin

ville også gerne kende Danske Havnes respons. Forslaget ville tage indkomsten

fra havnene, så havde ministeren talt med dem om godtgørelser? Eller hørte havnene under

de almindelige kompensationspakker?

Transportministeren

forklarede, at pointen var, at danske havne ikke havde behov for at gøre

brug af muligheden for at give rabatter. Havnene var presset i forvejen. Skulle behovet opstå,

ville man tage en dialog med havnene. Ønsket kom altså fra andre EU-lande, især dem om-

kring Middelhavet.

c) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændringer af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1008/2008 om fælles regler for driften

af lufttrafiktjenester i Fællesskabet i lyset af covid-19-pandemien

–

Generel indstilling

KOM (2020) 0178

KOM (2020) 0176

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Transportministeren:

Hovedformålet med de foreslåede ændringer er dels at mindske de

alvorlige økonomiske og operative konsekvenser for luftfartssektoren, som følge af den nuvæ-

rende krise, og dels at understøtte medlemslandenes indsats for at minimere spredningen af

covid-19.

Ændringerne i Kommissionens forslag indebærer:



en midlertidig lempelse fra de nuværende licensregler,

Side 868

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020



en midlertidig lempelse fra de administrative regler for flyveforbud,



en midlertidig mulighed for at fravige gældende udvælgelsesprocedurer af leverandø-

rer af ground handling-ydelser i lufthavne, samt



en mulighed for at forlænge ground handling-kontrakter frem til 31. december 2021,

hvis de står til at udløbe fra forslagets ikrafttræden til 31. december 2020.

Regeringens holdning

Regeringen støtter forslagets ambition om dels at afbøde covid-19-pandemiens alvorligste

økonomiske og operative konsekvenser for luftfartssektoren, dels at understøtte indsatsen for

at mindske smittespredningen mellem medlemslandene. Det skal ske gennem en række mid-

lertidige regellempelser, som vil bidrage positivt til selskabernes adgang til likviditet, og som

også giver medlemslandene større fleksibilitet.

Regeringen kan på den baggrund støtte, at luftfartsmyndighederne ikke forpligtes til at udstede

midlertidige licenser til nødlidende luftfartsselskaber, men at disse i stedet kan bibeholde deres

permanente licenser. Det skal naturligvis ske under forudsætning af, at flysikkerheden ikke

bliver kompromitteret, og at en rekonstruktion af det enkelte selskab er realistisk.

Regeringen støtter også de midlertidige lempede krav til at indføre nødforanstaltninger som

flyveforbud. Medlemslandene vil på den baggrund kunne nægte, begrænse eller indføre betin-

gelser for udøvelsen af trafikrettigheder for ruter inden for EU i mere end 14 dage, uden at det

skal forhåndsgodkendes af Kommissionen.

Herudover støtter regeringen forslagets midlertidige afvigelse fra de gældende procedurer for

udvælgelsen af leverandører af ground handling-ydelser.

Regeringen støtter endelig, at der gives mulighed for at forlænge

groundhandleres

tildelinger

frem til 31. december 2021, hvis de står til at udløbe fra forslagets ikrafttræden til 31. decem-

ber 2020.

Forslagets indhold om

groundhandling

er alene gældende for lufthavne, hvor antallet af leve-

randører er begrænset af plads- og kapacitetshensyn. Det gælder ikke danske lufthavne, så

forslaget har ikke direkte konsekvenser i Danmark.

d) Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af direktiv (EU)

2016/797 og direktiv (EU) 2016/798 for at udskyde implementeringsperioden

–

Generel indstilling

KOM (2020) 0179

KOM (2020) 0176

–

bilag 1 (samlenotat side 29)

Side 869

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

Punkt 2. Uformel videokonference for EU’s forsvarsministre den 12. maj 2020

Forsvarsministeren

forelagde punktet til orientering.

a) Covid-19 krisens implikationer for det europæiske forsvars- og

sikkerhedspolitiske samarbejde

–

Politisk drøftelse

Videokonference 12/5-20 - forsvar

–

bilag 1 (samlenotat)

Forsvarsministeren:

Statusdrøftelsen følger op på et tidligere møde i forsvarsministerkreds-

en, som vi holdt den 6. april.

Før covid-19-krisen var der generel enighed om, at vi stod over for en lang række udfordringer

af vidtgående betydning for det sikkerhedspolitiske billede i Europa. Pandemien har forværret

trusselsbilledet og øget kompleksiteten og tyngden af de kriser, vi står over for. Vi står i en ny

situation, som for alvor har øget kravene til vores krisehåndtering, beredskab og koordination.

Det mærkes også i EU. I håndteringen af krisen har vi fra dansk side bistået med en fragte en

hel del strandede EU-borgere hjem fra hele verden. Vi er indgået i et aktivt samarbejde med

vores europæiske partnere om dette så vigtige arbejde. EU har mulighed for at bidrage til

koordination og erfaringsudveksling og for at tale med en samlet stemme på vegne af

medlemslandene.

Vi har set mange eksempler på spredning af desinformation, påvirkningskampagner og

cyberangreb med henblik på at udnytte den situation, vi står i. Formålet er at så tvivl om den

europæiske sammenhængskraft. Det er alvorlige anslag mod vores fælles sikkerhed, og

samlet set har det været af betydning, at EU har udsendt klare budskaber herom.

På videokonferencen vil vi drøfte EU’s bidrag til håndteringen af covid-19-pandemien.

Der vil

være nogle første tidlige drøftelser af, hvad vi kan lære af krisen, og hvordan vi kan blive bedre

rustet til fremtiden. Det anser jeg for vigtigt, så vi kan komme styrket ud på den anden side.

Fra regeringens side vil vi støtte, at man styrker EU’s samarbejde

om koordination og

krisekommunikation. Vi kan i EU gøre mere på beredskabsområdet, og derfor har vi også fra

dansk side tilbudt værtskab for et fælles EU-katastrofemedicinsk lager. Det er desuden vigtigt,

at vi fortsat bestræber os på imødegå cyberangreb og desinformation. På lidt længere sigt kan

det overvejes, hvordan EU bedre kan bidrage til at støtte medlemslandenes modstandsdygtig-

hed. Vi har selv gode erfaringer i Danmark med samfundets robusthed og et tæt civilt-militært

samarbejde. Et styrket EU-NATO-samarbejde vil også her være naturligt og relevant.

Der vil ikke blive taget beslutninger på videokonferencen. Indspil fra medlemslandene vil i

stedet bidrage til de kommende drøftelser. Fra regeringens side finder vi disse drøftelser

Side 870

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

vigtige og håber, at EU-landene med et styrket samarbejde og bedre koordination kan øge det

samlede beredskab til gavn for vores borgere.

Søren Søndergaard

henviste til samlenotatets formulering om

”trusler på cyberområdet”.

Han

spurgte, hvorfor der ikke stod ”angreb på cyberområdet”.

For modsat angreb er trusler noget,

der endnu ikke er gennemført. Men der foregik jo angreb. Derfor havde udvalget behov for en

status over typen, omfanget, hvad angrebene stilede efter og hvor organiserede de var

–

herunder fordelingen mellem angreb fra private hackere og store organisationer eller lande.

Han forstod udmærket, hvis ministeren var nødt til at vente med at give informationerne, til der

blev afholdt et lukket møde.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om man på videokonferencen også ville diskutere, hvordan EU

kunne bistå sårbare lande andre steder i verden i kampen mod cyberangreb og

desinformation.

Halime Oguz

bad ministeren uddybe, hvor langt EU var i processen med at oprette

katastrofelagre. Hvilke lande støttede ideen?

Forsvarsministeren

gav Søren Søndergaard ret i, at man ikke skulle tale om cyber- og

desinformation som noget, der kunne ske engang i fremtiden. Forsøg på angreb og

forberedelser på angreb fandt sted dagligt, også mod Danmark. Desinformationen spredes

undertiden for at skabe forvirring, men også for at opholde det officielle Danmark, der bliver

nødt til at bruge tid på at undersøge, om de oplysninger, man får, er rigtige.

Hvad der foregik af angrebsforsøg mod andre lande, modtog hun klassificerede oplysninger

om, som hun ikke kunne dele ud af på et åbent møde. Men hun ville gerne på et fortroligt

møde give udvalget en gennemgang af cyberangreb og spredning af desinformation, både

under covid-19-pandemien og mere generelt. Det var i øvrigt oplagt at give netop

Europaudvalget en status, idet nogle af forsøgene specifikt havde til formal at svække EU’s

sammenhængskraft.

Hun mente, at Rasmus Nordqvists havde en god pointe. EU kunne bestemt i højere grad

engagere sig i at bistå lande uden for EU med at hæmme cyberangreb og desinformation. Det

var en god idé, som hun ville indlede en drøftelse om. Danmark var godt rustet til at hæmme

desinformationskampagner, dels på grund af den generelle tillid til myndighederne, hvor folk

møder oplysninger med sund skepsis, når de kommer ad usædvanlige kanaler eller lyder

skøre; dels på grund af uddannelsesniveauet, som ruster folk bedre til at sortere i, hvad der er

op og ned. Hun fik især henvendelser fra i forvejen tætte samarbejdspartnere, som også i høj

grad mente, at de kunne lære af Danmarks håndtering.

NOT

Spørgsmålet fra Halime Oguz kunne ministeren ikke besvare på stående fod, men hun tilbød

at oversende et skriftligt svar.

Side 871

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 762: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 7/5-20

32. europaudvalgsmøde 7/5 2020

Peter Seier Christensen

var særdeles interesseret i den fortrolige gennemgang, som

ministeren tilbød.

Den fungerende formand

takkede på udvalgets vegne ja til tilbuddet om en fortrolig

gennemgang.

Mødet sluttede kl.10.20.

Side 872