EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 741
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

12. juni 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-826/18

Titel og kort sagsresumé

Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)

Emne:

Klageberettigede i sager om adgang til miljøoplysninger

(Århus-konventionen)

Spørgsmål:

1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra

adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke

drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed

(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares

bekræftende:

2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at

offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage

og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for

offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle

krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i

konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved

betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)

på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og

herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?

3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at

den berørte offentligheds (public concerned) adgang til

klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til

offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel

6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares

benægtende:

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Til orientering:

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Proces-

skridt

Dato

02.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens

artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en

national bestemmelse, der afskærer den berørte

offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og

domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med

rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke

har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til

afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:

5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens

omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når

det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,

eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte

EUretlige garantier?

6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5

blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden

(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den

berørte offentlighed (public concerned)?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-78/18

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 7, 8 og 12 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, idet Ungarn på diskriminerende, unødvendig og

ubegrundet vis har indført begrænsninger for udenlandske

donationer til civile ungarske organisationer ved a külföldről

támogatott szervezetek átláthatóságáról szóló 2017. évi LXXVI.

Törvény (lov nr. LXXVI af 2017 om gennemsigtighed hos de

organisationer, der modtager økonomisk støtte fra udlandet),

hvis bestemmelser pålægger pligt til registrering, underretning

og gennemsigtighed for visse kategorier af civile organisationer

—

dem, der modtager direkte eller indirekte udenlandsk

økonomisk støtte over et nærmere bestemt beløb

—

endvidere fastsætter bestemmelserne en mulighed for at

anvende sanktioner over for de organisationer, der ikke

opfylder disse forpligtelser.

—

Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Ryanair Designated Activity Company

1) Skal artikel 5, stk. 2, om retten til indrejse i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om

ændring af forordning (E[Ø]F) nr. 1612/68 og om ophævelse

af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,

73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF,

90/365/EØF og 93/96/EØF fortolkes således, at såvel

besiddelse af et gyldigt opholdskort som omhandlet i direktivets

artikel 10 som besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort som

omhandlet i direktivets artikel 20 med henblik på nævnte

direktiv fritager familiemedlemmet for forpligtelsen til at være i

besiddelse af et visum ved indrejsen til en medlemsstats

område?

Interessent

Udenrigsministeriet

Proces

skridt

Dom

Dato

18.06.20

C-754/18

Transport- og

Boligministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

18.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

C-16/19

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Skal artikel 5 i direktiv 2004/38 og denne artikels

stk. 2 da fortolkes på samme måde, hvis en person, som er

familiemedlem til en unionsborger og ikke har statsborgerskab i

en anden medlemsstat, har opnået retten til tidsubegrænset

ophold i Det Forenede Kongerige, og det er denne stat, der har

udstedt det tidsubegrænsede opholdskort? Med andre ord:

fritager besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort som

omhandlet i nævnte direktivs artikel 20, som er udstedt af Det

Forenede Kongerige, en person, der besidder dette, for

forpligtelsen til at opnå visum, uanset om hverken Rådets

forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om

fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal

være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og

listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav, som er nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/38, eller

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af

9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) finder anvendelse i denne stat?

3) Såfremt det første og det andet præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende: skal besiddelse af et opholdskort, der er

udstedt i overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2004/38,

da i sig selv anses for at være et tilstrækkeligt bevis for, at

kortets indehaver er familiemedlem til en unionsborger og i sin

egenskab af familiemedlem, uden behov for yderligere kontrol

eller attestering, har tilladelse til at indrejse til en anden

medlemsstats område og er fritaget for visumpligten i henhold

til nævnte direktivs artikel 5, stk. 2?

4) Såfremt Domstolen besvarer det tredje præjudicielle

spørgsmål benægtende: skal artikel 26, stk. 1, litra b), og stk. 2, i

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen da

fortolkes således, at luftfartsselskabet

–

ud over at kontrollere

rejsedokumenterne

–

skal kontrollere, at en passager, der

ønsker at rejse med det tidsubegrænsede opholdskort som

omhandlet i artikel 20 i direktiv 2004/38, reelt er

familiemedlem til en unionsborger på tidspunktet for indrejsen?

5) Såfremt Domstolen besvarer det fjerde præjudicielle

spørgsmål bekræftende:

i) i tilfælde af, at luftfartsselskabet ikke kan fastslå, at en

passager, der

ønsker at rejse med det tidsubegrænsede opholdskort som

omhandlet i artikel 20 i direktiv 2004/38, reelt er

familiemedlem til en unionsborger på indrejsetidspunktet, er

luftfartsselskabet da forpligtet til at nægte boarding og afvise at

transportere den pågældende til en anden medlemsstat?

ii) i tilfælde af, at luftfartsselskabet ikke kontrollerer denne

omstændighed eller ikke afviser at transportere den passager,

der ikke kan dokumentere sin status som familiemedlem, men

som i øvrigt er i besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort,

kan der da udstedes en bøde til dette luftfartsselskab af denne

årsag i henhold til artikel 26, stk. 2, i konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen?

Szpital Kliniczny im. dra J. Babińskiego Samodzielny

Publiczny Zakład Opieki Zdrowotnej e.a.

Skal artikel 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at en

differentiering af situationen for enkelte personer, som hører til

en gruppe, der er kendetegnet ved en beskyttet egenskab

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

18.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

C-340/19

C-729/18

C-808/18

(handicap), udgør en form for tilsidesættelse af

ligebehandlingsprincippet, når den af arbejdsgiveren foretagne

differentiering inden for gruppen sker på grundlag af

ettilsyneladende neutralt kriterium, dette kriterium ikke kan

begrundes objektivt med et legitimt mål, og midlerne til at nå

dette mål ikke er forholdsmæssige og nødvendige?

Hydro Energo

Skal den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I

til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om

told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som

ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af

27. september 2011, fortolkes således, at pos. 7407 (stænger og

profiler, af kobber) omfatter rektangulære ingots af kobber eller

af kobberlegering, hvis tykkelse overstiger en tiendedel af

bredden, og som er varmvalsede, men som har porer,

fordybninger og uregelmæssige sprækker i deres tværsnit?

VTB Bank mod Rådet (appel)

Påstande:

— Der gives medhold i VTB’s appel til prøvelse af

Rettens afgørelse.

—

De restriktive retsakter annulleres, for så vidt som de

vedrører VTB.

—

Artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (1), artikel 5 i

forordning nr. 833/2014 (2), artikel 1 Rådets afgørelse

2014/659/FUSP (3) og artikel 1, nr. 5), i forordning nr.

960/2014 (4) erklæres ulovlige eller uanvendelige.

—

Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med

appelsagen og sagen for Retten.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: a) Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3, 6, artikel 24, stk. 3, artikel 43

og artikel 46, stk. 5 og 6, i direktiv 2013/32/EU, artikel 2, litra

h), artikel 8, 9 og 11 i direktiv 2013/33/EU og artikel 5, artikel

6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115/EF, alle bestemmelser sammenholdt med artikel 6,

18 og 47 i chartret om grundlæggende rettigheder ved

—at

fastsætte, at asylansøgninger skal indgives personligt til den

kompetente asylmyndighed og alene i transitområderne, som

kun et begrænset antal personer har adgang til

—at

anvende en særlig procedure, som ikke sikrer

overholdelsen af garantierne i direktiv 2013/32, generelt

—at

bestemme, at alle asylansøgere (med undtagelse af

mindreårige under 14 år) underkastes en procedure, som

betyder, at ansøgerne skal tvangsinterneres i transitområderne

under hele asylproceduren i centre, som de kun kan forlade i

retning mod Serbien, uden at denne internering yder de

garantier, som er fastsat i direktiv 2013/33

—at

flytte tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på

Ungarns område, til den anden side af grænsehegnet, uden at

overholde de procedurer og garantier, som er fastsat i artikel 5,

artikel 6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115

—ikke

at gennemføre artikel 46, stk. 5, i direktiv 2013/32 i

national ret og vedtage bestemmelser, som afviger fra den

almindelige regel om automatisk opsættende virkning i

situationer, som ikke er omfattet af dette direktivs artikel 46,

stk. 6.

b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Toldstyrelsen

Dom

18.06.20

Udenrigsministeriet

Dom

25.06.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

C-14/19 P

C-24/19

C-37/19

C-473/19

C-474/19

KF mod SatCen (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Sagsøgeren

i første instans tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

A e.a.

Vedrører blandt flere spørgsmål følgende:

Følger det af SMV-direktivets artikel 2, litra a), og artikel 3, stk.

2, litra a), at artikel 99 i Besluit van de Vlaamse regering van 23

december 2011 wijziging van het besluit van de Vlaamse

regering van 6 februari 1991 houdende de vaststelling van het

Vlaams reglement betreffende de milieuvergunning en van het

besluit van de Vlaamse regering van 1 juni 1995 houdende

algemene en sectorale bepalingen inzake milieuhygiëne [den

flamske regerings bekendtgørelse af 23. december 2011 om

ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 6. februar

1991 om fastsættelse af det flamske reglement for

miljøtilladelser og af den flamske regerings bekendtgørelse af 1.

juni 1995 om almindelige og sektorbestemte bestemmelser på

miljøbeskyttelsesområdet] med henblik på disse

bekendtgørelsers tilpasning til den tekniske udvikling, afdeling

5.20.6 om anlæg til produktion af elektricitet ved hjælp af

vindenergi, indført i VLAREM II, og Omzendbrief

»Afwegingskader en randvoorwaarden voor de inplanting van

windturbines« [cirkulæreskrivelsen »Vurderingsramme og

krydsoverensstemmelse med hensyn til opførelse af

vindturbiner« fra 2006, herefter under et benævnt »de

foreliggende instrumenter«], der begge indeholder talrige

bestemmelser om vindmøller, herunder bestemmelser om

sikkerhed og efter omstændighederne de for de enkelte

planzoner beregnede normer for slagskygge og støjniveau, skal

kvalificeres som en plan eller et program i direktivets forstand?

Såfremt det viser sig, at der burde være gennemført en

miljøvurdering før de foreliggende forskrifter blev udstedt, kan

retten da foreløbigt opretholde de ulovlige dele af disse

forskrifter?

Iccrea Banca

Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, også hvis de betragtes hver for sig, fortolkes

således, at de er til hinder for en national ordning eller

retspraksis, hvorefter en arbejdstager i tilfælde af

arbejdsforholdets ophør ikke har krav på en finansiel

godtgørelse for optjent ferie, der ikke er blevet afholdt (og for

et retsinstitut såsom de såkaldte »afskaffede helligdage«, der

hvad angår karakter og funktion kan sidestilles med årlig ferie), i

en sammenhæng, hvor arbejdstageren ikke inden

arbejdsforholdets ophør kunne håndhæve sin ret som følge af

et ulovligt forhold, der kan tilskrives arbejdsgiveren (opsigelse,

som en national ret ved endelig dom har erklæret ulovlig, og

heraf følgende anordning om genoprettelse af arbejdsforholdet

med tilbagevirkende kraft), med hensyn udelukkende til

perioden fra datoen for arbejdsgiverens ulovlige adfærd til

genansættelsesdagen?

Föreningen Skydda Skogen m.fl.

C-473/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

Udenrigsministeriet

Dom

25.06.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

25.06.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

25.06.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

C-474/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

Openbaar Ministerie

1.1. Er udtrykket »judiciel myndighed« som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, et selvstændigt EU-retligt

begreb?

1.2. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, på grundlag

af hvilke kriterier kan det da afgøres, om en myndighed i den

fuldbyrdende medlemsstat er en sådan judiciel myndighed og

den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske arrestordre

følgelig en retsafgørelse?

1.3. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, er den

nederlandske anklagemyndighed, nærmere bestemt

anklagemyndighedens repræsentant, da omfattet af begrebet

judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel

6, stk. 2, og er den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske

arrestordre følgelig en retsafgørelse?

1.4. Såfremt spørgsmål 1.3. besvares bekræftende, kan det da

accepteres, at en første overgivelse bedømmes af en judiciel

myndighed, nærmere bestemt Overleveringskamer te

Amsterdam (overgivelsesafdelingen, Amsterdam) i

overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 15, hvorved

bl.a. den retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes

C-510/19

Justitsministeriet

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

C-36/20

(PPU)

søgsmålsadgang respekteres, mens en supplerende overgivelse i

henhold til rammeafgørelsens artikel 27 er overdraget til en

anden myndighed, nemlig anklagemyndighedens repræsentant,

hvorved den retsundergivne hverken er sikret en ret til at blive

hørt eller har søgsmålsadgang, således at der uden rimelig grund

opstår en åbenbar mangel på indre sammenhæng i

rammeafgørelsen?

1.5. Såfremt spørgsmål 1.3. og 1.4. besvares bekræftende, skal

rammeafgørelsens artikel 14, 19 og 27 da fortolkes således, at

en anklagemyndighed, der handler som fuldbyrdende judiciel

myndighed, først og fremmest skal respektere den

retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes søgsmålsadgang,

før der kan gives tilladelse til retsforfølgelse, domfældelse eller

fængsling af en person med henblik på fuldbyrdelse af en

frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på

grund af et strafbart forhold, der er begået før dennes

overgivelse i henhold til en europæisk arrestordre, men som

ikke er det strafbare forhold, for hvilket denne søges overgivet?

2. Er anklagemyndighedens repræsentant i

arrondissementsparket Amsterdam (anklagemyndigheden i

Amsterdam retskreds), der handler til gennemførelse af artikel

14 i den nederlandske lov af 29. april 2004 om gennemførelse

af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne (lov om overgivelse), den

fuldbyrdende judicielle myndighed som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, som har overgivet den

eftersøgte person, og som kan give samtykke i henhold til

rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og stk. 4?

Ministerio Fiscal

1) El artículo 6.1, párrafo segundo de la Directiva 2013/32/UE

establece el supuesto para cuando las solicitudes de protección

internacional se formule ante otras autoridades que no sean

competentes para registrarlas conforme a su Derecho nacional,

en cuyo caso los Estados miembros velarán por que el registro

se realice en el plazo máximo de los seis días hábiles siguientes

a la formulación de la solicitud.

¿Debe interpretarse en el sentido de considerar a los jueces y

juezas de instrucción competentes para resolver sobre el

intemamiento o no de extranjeros conforme a la ley nacional

española como una de esas “otras autoridades” que sin ser

competentes para registrar la solicitud de protección

internacional, los solicitantes pueden manifestar su voluntad de

hacerlo?

2) Si es considerada, una de esas autoridades ¿Debe

interpretarse el artículo 6.1, de la Directiva 2013/32/UE que el

juez o jueza de instmcción debe informar a los solicitantes

sobre dónde y cómo pueden presentarse las solicitudes de

protección internacional, y que en caso de solicitarse debe dar

traslado al órgano competente conforme a la ley nacional para

el registro y tramitación de la solicitud de protección

internacional, y a la autoridad administrativa competente para

que se concedan al solicitante las medidas de acogida

contempladas en el artículo 17 de la Directiva 2013/33/UE?.

3) ¿Debe interpretarse los Artículos 26 de la Directiva

2013/32/UE y el artículo 8 de la Directiva 2013/33/UE en el

sentido de que no procede el intemamiento del ciudadano de

tercer estado salvo que concurran los requisitos del artículo 8.3°

de la Directiva 2013/33/UE, por encontrarse el solicitante

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

T-552/19

C-18/19

C-231/19

Forenede

sager

C-245/19

C-246/19

protegido por el principio de no devolución desde que realiza

dicha manifestación ante el juez o jueza de instmcción?

Malacalza Investimenti mod ECB

Påstande:

—Som

led i bevisoptagelsen i medfør af artikel 91,

stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement tilpligtes ECB at

fremlægge den afgørelse, som ECB vedtog den 2. januar 2019

over for Banca Carige S.p.A., samt de øvrige dokumenter, der

er genstand for den genfremsatte begæring.

—Den

anfægtede retsakt, således som denne er identificeret i

stævningens indledende del, annulleres.

—ECB

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Stadt Frankfurt am Main

Er artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348,

s. 98) til hinder for en national ordning, hvorefter

frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan ske i et

fængsel, når den pågældende udlænding udgør en væsentlig

trussel mod tredjeparters liv og helbred eller væsentlige

retsgoder vedrørende den indre sikkerhed, hvorved den person,

der frihedsberøves i perioden indtil udsendelse, holdes adskilt

fra indsatte, der afsoner en straf?

Blackrock Investment Management (UK)

Hvilken er den korrekte fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra

g), i Rådets direktiv 2006/112/EF, i tilfælde hvor der af en

tredjepartsleverandør leveres en enkelt forvaltningsydelse, som

omhandlet i den pågældende artikel, til en fondsforvalter, der af

den pågældende fondsforvalter anvendes såvel til forvaltning af

investeringsforeninger som til forvaltning af fonde, der ikke er

investeringsforeninger:

a) Skal den pågældende enkelte levering pålægges en

enhedsmomssats? Hvordan skal den pågældende enhedssats i

bekræftende fald fastsættes? eller

b) Skal vederlaget for den enkelte levering opdeles i

overensstemmelse med anvendelsen af forvaltningsydelserne

(for eksempel med henvisning til antallet af fonde, der

henholdsvis forvaltes i investeringsforeninger og antallet af

fonde, der ikke forvaltes i investeringsforeninger), således at en

del af den enkelte levering behandles som fritaget og en anden

del behandles som afgiftspligtig?

État du Grand-duché de Luxembourg m.fl.

1. Skal artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, eventuelt

sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning i en medlemsstat, der

inden for rammerne af ordningen for udveksling af oplysninger

efter anmodning, der navnlig blev indført med henblik på

gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar

2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og

om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, udelukker enhver

klageadgang, herunder retslig, for den tredjepart, som er i

besiddelse af oplysningerne, i forbindelse med et påbud,

hvorved den kompetente myndighed i denne medlemsstat

pålægger den pågældende tredjepart at fremlægge oplysninger

med henblik på at imødekomme en anmodning om udveksling

af oplysninger fra en anden medlemsstat?

2. Besvares det første spørgsmål bekræftende, skal artikel 1, stk.

1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 da, i givet fald under

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

25.06.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

02.07.20

Skattestyrelsen

Dom

02.07.20

Skatteministeriet

02.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

C-265/19

hensyntagen til udviklingen i fortolkningen af artikel 26 i

OECD’s modelbeskatningsoverenskomst, fortolkes således, at

en anmodning om udveksling sammen med et påbud udstedt af

den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed for at

følge op på anmodningen, opfylder kriteriet om, at der ikke er

tale om åbenlyst manglende forventet relevans, når den

bistandssøgende medlemsstat angiver den berørte skattepligtige

persons identitet, den periode, der er omfattet af undersøgelsen

i den bistandssøgende medlemsstat, og identiteten af den, som

er i besiddelse af de pågældende oplysninger, og samtidig

anmoder om oplysninger om ikke nærmere præciserede

kontrakter, faktureringer og betalinger i tilknytning hertil, som

imidlertid er afgrænset af kriterierne vedrørende for det første

den omstændighed, at de er indgået af den, som er i besiddelse

af de identificerede oplysninger, for det andet den

omstændighed, at de vedrører de skatteår, der er omfattet af

den undersøgelse, som foretages af myndighederne i den

bistandssøgende stat, og for det tredje deres tilknytning til den

identificerede berørte skattepligtige person?

Recorded Artists Actors Performers

1. Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv

2006/115 om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse

andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med

intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til

Romkonventionens og/eller WPPT’s

formål og mål begrænset

til begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller

omfatter den alternativt begreber, som alene findes i de to

internationale aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8

navnligt fortolkes på grundlag af kravet om »national

behandling« i WPPT’s artikel 4?

2. Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge

kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som

»udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en

medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige

vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et

land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),

eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et

EØS-land?

3. Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at

reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har

taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten

navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det

forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en

kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen

i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at

en producer henhørende under den part, som har taget

forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1,

mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke

modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt

tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part,

som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den

part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den

kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af

den part, som har taget forbehold?

4. Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse

retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en

lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere,

hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?

Kulturministeriet

02.07.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 741: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 12/6-20

C-441/19

C-684/19

Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid

1. Skal artikel 10 i direktiv 2008/115/EF (herefter

»tilbagesendelsesdirektivet«), sammenholdt med artikel 4 og 24 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

(herefter chartret), 22. betragtning til og artikel 5, litra a), i

tilbagesendelsesdirektivet og artikel 15 i direktiv 2011/95/EU

(herefter »kvalifikationsdirektivet«) fortolkes således, af før en

medlemsstat pålægger en uledsaget mindreårig en forpligtelse til

at vende tilbage, skal den forvisse sig om og undersøge, om der

i oprindelseslandet i al fald i princippet er en passende

modtagelse til stede og til rådighed?

2. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, sammenholdt

med chartrets artikel 21 fortolkes således, at en medlemsstat

ikke må gøre nogen forskel efter alder ved meddelelse af lovligt

ophold på dens område, såfremt det fastslås, at en uledsaget

mindreårig ikke opfylder betingelserne for flygtningestatus eller

subsidiær beskyttelse?

3. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 4, fortolkes

således, at såfremt en uledsaget mindreårig ikke har

efterkommet sin forpligtelse til at vende tilbage og

medlemsstaten ikke træffer eller vil træffe konkrete

foranstaltninger for at udsende den mindreårige, skal

forpligtelsen til at vende tilbage da udsættes, og den

mindreårige hermed meddeles lovligt ophold? Skal

tilbagesendelsesdirektivets artikel 8, stk.1, fortolkes således, at

den omstændighed, at der træffes en afgørelse over for en

uledsaget mindreårig om, at denne skal vende tilbage, uden at

denne afgørelse følges op af udsendelsesforanstaltninger før

den mindreårige er fyldt 18 år, må betragtes som værende i strid

loyalitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde inden

for Unionen?

mk advokaten

Gør en tredjemand, som nævnes i en registrering, der er

offentliggjort på et websted og indeholder et tegn, der er

identisk med et varemærke, brug af dette varemærke som

omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/95/EF, når selve

registreringen ikke er foranlediget af tredjemanden, men

webstedets operatør har overtaget den fra en anden registrering,

som tredjemanden har anbragt på en måde, der krænker

varemærket?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

02.07.20

Justitsministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

02.07.20