EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 735
Offentligt

Europaudvalget

Til:

Dato:

Udvalgets medlemmer

11. juni 2020

Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - kon-

kurrenceevne

Til brug for Europaudvalgets møde fredag den 12. juni 2020 omdeles hermed

foreløbigt referat fra mødet i Europaudvalget den 15. maj 2020 vedr.

EU’s

kommende genopretningsplan.

Med venlig hilsen

Niels Yde,

udvalgsassistent

Side 1 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

EU’s kommende genopretningsplan



Politisk drøftelse

Videokonference 15/5-20 - konkurrenceevne

–

bilag 1

(samlenotat)

Erhvervsministeren:

Jeg vil i dag forelægge udvalget forventningerne til

drøftelsen på det uformelle konkurrenceevnerådsmøde om EU’s genopret-

ningsplan.

Det er forventningen, at Kommissionen vil fremlægge en status for arbejdet

med genopretningsplanen, som forventes præsenteret senere i maj. Herefter

vil medlemsstaterne få mulighed for at præsentere deres prioriteter for gen-

opretningsindsatsen.

Kommissionen og Rådet præsenterede den 21. april en køreplan, der udstik-

ker retningen for den kommende genopretningsplan. Jeg forventer, at drøf-

telsen vil tage afsæt i denne køreplan med henblik på at drøfte principperne

og redskaberne i genopretningsplanen.

Jeg vil på mødet lægge vægt på, at genopretningsplanen skal have fokus på

at genoprette den europæiske økonomi i lyset af den økonomiske krise, som

covid-19 har forårsaget. Regeringen lægger vægt på, at et effektivt og frem-

tidssikret indre marked bliver fundamentet for genoprettelsen af den europæ-

iske økonomi.

Derudover lægger regeringen vægt på at den grønne, digitale og cirkulære

omstilling fremmes. Disse vækstdrivere kan bidrage til at få EU ud af krisen.

Regeringen arbejder for, at EU’s grønne pagt samt digitale strategi udgør

rygraden

i EU’s langsigtede genopretningsplan, og at momentum fastholdes

for at kunne opnå de langsigtede målsætninger heri.

Regeringen vil også arbejde for, at EU fokuserer på en række såkaldte indu-

strielle økosystemer til gavn for den grønne omstilling og Europas digitale og

teknologiske kapaciteter.

I den forbindelse arbejder regeringen desuden for, at brugen af statsstøtte

fortsat begrænses til at afhjælpe markedsfejl eller til at overkomme store

samfundsmæssige udfordringer såsom den grønne omstilling.

Regeringen lægger stor vægt på, at drøftelsen ikke foregriber forhandlinger-

ne om MFF’en eller forhandlingerne om en genopretningsfond.

Side 2 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

I forhold til at ruste EU til fremtidige sundhedskriser lægger regeringen vægt

på, at man finder en løsning, der både tager højde for en eventuel anden

bølge med smittespredning og for kommende pandemier. Vi støtter, at der

oprettes fælles europæiske katastrofelagre af personlige værnemidler samt

brugen af fælles offentlige indkøb i EU.

Regeringen vil arbejde for, at der etableres et europæisk økosystem for vær-

nemidler, vacciner, medicin og medicinske produkter, der styrker forsynings-

sikkerheden og fremmer en innovativ og konkurrencedygtig life science-

sektor i EU. Et sådant økosystem skal ses i forlængelse af Kommissionens

industristrategi, hvormed der skal gennemføres en særlig indsats for at un-

derstøtte strategisk vigtige sektorer i EU.

Da pandemien er et globalt fænomen, må den også adresseres globalt. Re-

geringen lægger således vægt på, at EU bidrager til det multilaterale han-

delssamarbejde i WTO, så der sikres gennemsigtighed i handelen med me-

dicinsk udstyr.

Den linje, jeg her giver udtryk for, indgår ligeledes i det positionspapir, som

jeg sammen med klima-, energi- og forsyningsministeren har udarbejdet og

oversendt til Kommissionen med henblik på at varetage danske interesser i

den kommende plan. Udvalget blev orienteret om positionspapiret den 4.

maj.

Rasmus Nordqvist

talte for vigtigheden af at undgå de fejltagelser, man

havde begået efter finanskrisen. Regeringen måtte slå et slag for, at man i

genopretningen ikke kun tog hensyn til større aktører, men også til mikrovirk-

somhederne og iværksætterne samt i det hele taget til borgerne og den soci-

ale balance.

Jan E. Jørgensen

undrede sig over ministerens formuleringer om at lægge

vægt på og arbejde for ting. Det lød som et forhandlingsoplæg, selv om der

ikke var tale om et. Hvordan skulle udvalget forholde sig til det?

Kim Valentin

spurgte, hvad det betød, at der skulle foregå en effektiv scree-

ning af udenlandske direkte investeringer i EU. Var det EU’s konkurrence-

kommissær, der her havde været inde over for at forhindre Kina og andre

lande i at opkøbe vores strategisk vigtig produktion? Og hvor vigtigt var det i

givet fald for regeringen?

Han spurgte også til formuleringen om, at der skulle foregå en koordineret

indsats mellem EU og medlemslandene. Hvordan forestillede man sig opga-

verne fordelt?

Side 3 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

Desuden undrede han sig over, at ministeren ikke nævnte noget om centrale

lagre af lægemidler. Det forlød ellers, at regeringen mente, at de skulle lagres

lokalt. Kunne ministeren forklare, hvad regeringens holdning var?

Endelig spurgte han til, hvad EU’s budget afsatte til lægemiddelstrategien.

Jens Rohde

mente, at regeringens initiativer lød fine på papiret, men der

fulgte tilsyneladende ikke penge med. Var det rigtigt forstået, at genopret-

ningsfonden ikke måtte ses i sammenhæng med MFF’en? For ellers betød

ministerens ord vel, at man ville lade pengepolitikken alene udgøre genop-

bygningsinstrumentet

–

nøjagtigt som efter finanskrisen. Hvor langt skulle

man op i givet fald minusrenter for at tro på, at det kom til at have nogen

gavnlig effekt i de lande, der var hårdest ramt?

Søren Søndergaard

roste regeringen for at have lagt stor vægt på den

grønne omstilling i vækstpakken og genopretningsplanen.

Han spurgte, om ministeren kunne forestille sig, at genopretningsfonden stod

uden for MFF’en. Ville han i givet fald lægge vægt på, at det blev tilfældet?

Han havde noteret sig, at man lagde vægt på, at man i forhandlingerne re-

spekterede europæiske kerneværdier som fri og fair konkurrence, kontrol

med statsstøtte, ikkediskrimination og åbning af markeder. Men den vigtigste

europæiske kerneværdi var vel demokrati? Det er i demokratiet, at de andre

værdier har deres udgangspunkt. Derfor var spørgsmålet, hvor meget man i

genopretningsplanen ville lægge vægt på, at kun lande, som fastholder deres

tilslutning til demokratiske principper, ville få gavn af planen.

Endelig spurgte han, om ministeren kunne forestille sig, at hjælp fra EU også

kunne gå til firmaer, der opererer i skattely. Som eksempel kunne man næv-

ne dem, der førte krydstogtskibe, som sejlede under fremmed flag, og hvor

mandskabet nærmest blev behandlet som tvangsarbejdere. Ville regeringen i

forhandlingerne lægge vægt på, at firmaerne skulle leve op til nogle krav om

registrering uden for skattely og sikring af arbejdstagerrettigheder for at kun-

ne få del i genopretningsmidlerne?

Ligesom Kim Valentin var Søren Søndergaard forvirret over, om regeringen

mente, at katastrofelagre skulle være centrale eller lokale. Det var en god idé

med fælles forskning, som kommer samfundet og ikke bare enkelte virksom-

heder til gode. Og der kunne bestemt være fordele ved, hvis landene i EU

foretog fælles indkøb og sørgede for en fordeling. Men Enhedslisten stillede

sig skeptiske over for fælleseuropæiske katastrofelagre. Hvis man opbevare-

de 100 mio. vacciner mod covid-19, hvem skulle så have dem? Og hvem

skulle bestemme det? Det var vigtigt at sikre en national kapacitet, så vær-

nemidler og hospitalsudstyr hele tiden var umiddelbart tilgængeligt for de

Side 4 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

lande, der måtte have brug for det. Det måtte ikke være sådan, at de hver

især var nødt til at stå med hatten i hånden i en krisesituation. Han var derfor

glad for, at udenrigsministeren i Altinget havde meldt ud, at lagrene skulle

være lokale, men det fremgik ikke af ministerens forelæggelse. Ministeren

måtte derfor gerne sætte nogle ord på regeringens holdning til det.

Peter Seier Christensen

var bekymret for samlenotatets formuleringer om,

at ”en igangsættelse af en investeringsindsats uden fortilfælde” skulle få EU's

økonomi på fode, og at MFF’en skulle være et centralt instrument for en varig

genopretning. Det lød som en væsentlig forhøjelse af budgettet. Var det også

ministerens opfattelse, og ville regeringen i så fald kæmpe med næb og kløer

for at undgå det?

Erhvervsministeren

var enig med Rasmus Nordqvist i, at man i genopbyg-

ningen skulle tage et socialt hensyn og hjælpe almindelige borgere. Det kun-

ne en langsigtet grøn strategi netop være med til, da den ville fastholde og

skabe arbejdspladser og dermed sikre, at der blev ved med at være job til

europæiske lønmodtagere på den anden side af krisen. Også det indre mar-

ked og den digitale omstilling betød, at det ikke var almindelige lønmodtage-

re, der kom til at stå med regningen efter krisen.

Til Jan E. Jørgensen sagde han, at videokonferencen var af uformel art. Re-

geringen ville tilkendegive nogle synspunkter, som kunne indgå i den drøftel-

se, der skulle danne grundlag for et forslag fra Kommissionen. Når det forelå,

ville han forelægge et forhandlingsoplæg for udvalget. Med dagens forelæg-

gelse forsøgte han blot at tydeliggøre, hvad regeringen mente om de enkelte

elementer.

På Kim Valentins og Søren Søndergaards spørgsmål om koordinering og

centrale lagre svarede han, at tanken var at have dem begge. Det var vigtigt,

at der kom til at foregå en koordinering mellem EU og medlemsstaterne. Hvis

man oprettede fælles lagre af værnemidler og sundhedsudstyr, skulle det

sikres, at der blev en demokratisk funderet fordelingsnøgle. Regeringen ville

arbejde for oprettelsen af sådanne lagre, og man havde allerede så småt

taget hul på det i regi af den europæiske civilbeskyttelsesmekanismes red-

ningsprogram.

Om screening sagde han, at nogle lande allerede havde mulighed for at hol-

de øje med forskellige landes investeringer. Danmark havde endnu ikke en

screeningsordning, men regeringen forventede at fremsætte et lovforslag om

det i den kommende folketingssamling, hvorefter myndighederne ville gå i

dialog med investorer om kritisk infrastruktur. En EU-forordning fra 2019 tilsi-

ger en fælles ramme for behandlingen af sådanne sager. Den pålægger ikke

landene at have en screeningsordning

–

blot at sådanne ordninger koordine-

res. Det var en vanskelig og følsom debat.

Side 5 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

Svaret til Jens Rohde lød, at regeringen havde opfordret Kommissionen til at

fastholde planen om bedre rammebetingelser for de grønne og digitale om-

råder. Regeringen arbejdede for et mere moderne budget, som måtte medfø-

re, at der skulle prioriteres skarpere på andre områder, ikke mindst EU’s

administrationsudgifter, strukturfondene og landbrugsstøtten.

Til Søren Søndergaard sagde han, at Kommissionen endnu ikke havde frem-

lagt et forslag med krav til firmaers placering og registrering uden for skattely.

Regeringen havde på det hjemlige plan adresseret spørgsmålet i hjælpepak-

kerne til rejsebranchen.

Om genopretningsfonden slog han fast, at pengene skulle passe, uanset om

den endte med at indgå i MFF’en

eller ej.

Søren Søndergaards bemærkninger om EU’s kerneværdier opfattede han

som en opfordring til at understrege vigtigheden af demokrati. Det vigtigste

lige nu var dog at et den sundhedsmæssige og økonomiske genopretning på

kort sigt og det fokus på det indre marked, grøn omstilling og digital omstilling

på længere sigt.

På Peter Seier Christensens spørgsmål svarede han, at regeringen var opta-

get af, at man i den kommende MFF prioriterede rigtigt, så der blev plads til

en grøn og digital omstilling, som kunne udgøre grundlaget for en langsigtet

vækst inden for det europæiske fællesskab.

Nils Sjøberg

roste regeringen for den grønne strategi og opmærksomheden

om det sociale. Han gjorde opmærksom på et overset problem, nemlig de-

tailhandelen over grænsen mellem Danmark og Tyskland. Der burde være

mulighed for, at borgere fra det tyske mindretal kunne tage til Flensborg for at

handle og være en del af det fællesskab

–

og tilsvarende at danskere på den

tyske side af grænsen kunne tage til Danmark og være en del af samlivet på

den side af grænsen. Det var ret vitalt for mange borgere i området. Det ville

være en værdig måde at markere 100-året for Sønderjyllands genforening

med Danmark, hvis man nu åbnede grænsen, så detailhandlen kunne blom-

stre på begge sider.

Formanden

spurgte, hvad den danske regerings linje havde været på turis-

memødet. Hvornår forventede ministeren at skulle drøfte Kommissionens

udspil om grænseåbninger? Og hvlke betingelser mente regeringen skulle

være opfyldt, før grænsen kunne åbne.

Jan E. Jørgensen

mente, at det gav god mening, hvis medlemslandene ikke

skulle ligge og kæmpe med hinanden om værnemidler og hospitalsudstyr,

hvilket ville medføre alt for store lagre og priser, som blev presset i vejret. Der

Side 6 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

kunne være god ræson i, at have fælles lagre med midler, som gjorde, at

landene kunne klare en første pandemibølge, kombineret med aftaler med

virksomheder, som kan sætte en produktion i gang meget hurtigt imens. Det

var ikke hensigtsmæssigt, hvis alle lande skulle opbevare millioner af mund-

bind, hvis gummi ville ligge og mørne. Regeringens holdning, som den frem-

stod i samlenotatet, var derfor fornuftig. Men udenrigsministerens udtalelser

til Altinget om, at Kommissionen ikke skulle have kompetencer på området,

strittede i den modsatte retning. Hvilken af de to holdninger var faktisk rege-

ringens?

Katarina Ammitzbøll

spurgte, hvem der tog teten i regeringen, når det hand-

lede om at sikre, at man kom i gang med den grønne og den digitale omstil-

ling.

Hun henviste til, at flere lande i Europa var ved at have kontrol over pande-

mien og iværksætte genåbninger af både grænser og økonomi. Regeringen

pressede på for en solnedgangsklausul i 2022, men det behøvede ikke at

betyde, at hjælpepakkerne ikke kunne udfases tidligere. Det var ønskeligt,

ikke blot for at undgå at bruge alle pengene, men også for at sætte gang i

erhvervslivet og konkurrencen. Det ville være til hinder herfor, hvis andre

lande fortsatte med deres hjælpepakker i flere år endnu, mens Danmark

ophævede dem. Ville ministeren tage den problematik op i EU? For det kun-

ne være svært for visse lande selv at gøre det af politiske årsager, hvis ikke

Kommissionen øvede et pres.

Om udenrigsministerens udtalelser til Altinget tilføjede hun til de øvrige kom-

mentarer, at han ingen begrundelse gav. Det blev udtrykt meget prompte.

Var det blot for at signalere den nye stil om, at EU ikke skulle brede sig?

Naturligvis var sundhed et nationalt anliggende, men i en international krise

giver det mening at opbygge en fælles kapacitet. Covid-19 kender ikke til

grænser, og pandemien ramte også økonomien og beskæftigelsen.

Søren Søndergaard

opfordrede ministeren til at tage social dumping op

allerede på dagens møde frem for blot at vente på Kommissionens udspil.

Der var tale om en større kamp i EU, som krævede en omstilling, og ifølge en

ny rapport mistede Danmark 4-5 mia. kr. om året på grund af virksomheders

skattelytænkning.

Om katastrofelagrene sagde han, at han var ligeglad med, hvor de kom til at

ligge. Det afgørende var, at hvert enkelt land fik mulighed for at sikre sin

egen befolkning i tilstrækkelig grad, uden at andre lande kunne forhindre det.

Det var vel det, udenrigsministeren mente med sin udtalelse til Altinget?

Erhvervsministeren

svarede Nils Sjøberg og formanden, at grænseåbnin-

gen ikke var et emne på turismemødet. Man drøftede her de nationale hjæl-

Side 7 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

pepakker og den kommende fælles pakke, som regeringen var i gang med at

analysere. Han ville vende tilbage med detaljer herom. Inden den 1. juni ville

regeringen melde ud, hvordan den forholdt sig til grænsespørgsmålet.

Han forventede et uformelt videokonferencemøde den 20. maj om turisme.

Det ville han forelægge for udvalget, selv om formandskabet lagde op til en

meget dynamisk mødeplan.

Til Jan E. Jørgensen sagde han, at regeringens holdning var den, man kunne

læse i samlenotatet. Han havde ikke selv set udenrigsministerens udtalelser

til Altinget.

Til Katarina Ammitzbøll sagde han, at ministrene var fælles om at repræsen-

tere og regeringens synspunkter. Han var enig med hende, at hjælpepakker-

ne skulle påføres solnedgangsklausuler

–

at de var midlertidige, var selve

deres raison d’etre. Hvordan, hvornår og med hvilken hastighed

udfasningen

skulle foregå, blev i øjeblikket drøftet med eksperter.

Om lagrene gentog han, at nationale og centrale lagre skulle supplere hinan-

den. På den måde sikrede man det fælles mål om, at befolkningerne og lan-

denes sundhedsvæsener skulle kunne være trygge ved, at der var tilstrække-

ligt med værnemidler til en eventuel anden covid-19-bølge eller fremtidige

pandemier. Kommissionen skulle ikke koordinere alene, men i et samarbejde

med medlemsstaterne.

Jens Rohde

fandt det interessant, at ministeren bekendte sig til en neonatio-

nal lommeregnerliberalisme som det eneste saliggørende på europæisk plan,

når socialdemokrater normalt kæmpede for det modsatte på nationalt plan.

Naturligvis skulle hjælpepakkerne være midlertidige, men en genopbygning

af Europas økonomiske robusthed er af strukturel karakter og ikke midlerti-

dig. Derfor kan man ikke isolere den fra MFF’en, med mindre man tror på, at

minusrentepolitik er solidarisk og kan afhjælpe arbejdsløshedsproblemer.

Nils Sjøberg

mente ikke, at han havde fået svar på spørgsmålet om græn-

seåbning. Detailhandelen i bl.a. Sønderborg, Aabenraa og Tønder led under,

at grænsen var lukket, det tyske mindretal havde problemer med at komme til

Flensborg for at handle, og der er også familiemæssige bånd at tage hensyn

til. De baltiske lande havde netop vist, at de kunne åbne grænserne på

tværs, så hvorfor ikke gøre noget lignende og i første omgang aftale en åb-

ning med Slesvig-Holsten?

Erhvervsministeren

gav Jens Rohde ret i, at genopretningen var strukturel

og langvarig, men hjælpepakkerne var netop midlertidige. Det var den son-

dring, han forsøgte at foretage. I hver enkelt medlemsstat overvejede man

Side 8 | 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 735: Foreløbigt referat fra Europaudvalgets møde 15/5-20 - EU's kommende genopretningsplan

løbende, hvordan arbejdsløsheden kunne afhjælpes ved nationale reformer

snarere end blot ved ekspansiv finanspolitik eller pengepolitik.

Over for Nils Sjøberg slog han fast, at regeringen ikke ønskede at have

grænserne lukket længere end højst nødvendigt. Men en åbning af grænsen

skulle foregå lige så forsigtigt og kontrolleret som resten af genåbningen. Den

netop lancerede turismepakke foreslog en forsigtig og fasedelt afvikling af

rejserestriktioner og grænsekontrol, og det var den fornuftige tilgang. Rege-

ringen ville samtidig løbende følge udviklingen i nabolandene og tage bestik

af den. Der ville så komme en udmelding før den 1. juni. Han ville på ingen

måde anfægte, at den lukkede grænse skabte udfordringer for detailhande-

len på begge sider. Men hvis man skulle honorere alle på en gang, var der

ikke tale om en faseinddelt genåbning.

Side 9 | 9