EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 718: Notat om indlæg i EU-Domstolens sag C-90/20, Apcoa Parking Danmark

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 718
Offentligt

Notat

4. juni 2020

J.nr. 2020 - 4668

Kontor:

Moms, afgifter og told [MAT]

Notat til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg

om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens sag C-90/20,

Apcoa Parking Danmark

1. Indledning

Højesteret har ved kendelse af 7. februar 2020 i en sag mellem Apcoa Parking Danmark

ApS (Apcoa) og Skatteministeriet forelagt EU-Domstolen et præjudicielt spørgsmål om

fortolkningen af artikel 2, stk. 1, litra c, i momssystemdirektivet.

2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstilling

Apcoa driver mere end 1.500 privatejede parkeringsanlæg i Danmark. Apcoa opkræver en

forhøjet parkeringsafgift (kontrolafgift), når en bilist har foretaget en parkering i strid med

de for parkeringsanlægget gældende forskrifter. Sagen angår, om Apcoa i medfør af

momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., skal beregne moms af de for-

højede parkeringsafgifter. Momslovens bestemmelser gennemfører momssystemdirekti-

vets artikel 2, stk. 1, litra a og c, henholdsvis artikel 135, stk. 2, litra b.

Apcoas hovedsynspunkt er, at den forhøjede parkeringsafgift ikke er vederlag for en

momspligtig udlejning af parkeringsplads, men en ikke-momspligtig bod for overtrædelse

af parkeringsaftalen mellem Apcoa og bilisten. Apcoa har rejst et tilbagebetalingskrav

mod skattemyndighederne på 25.089.292 kr. for perioden 1. september 2008

–

31. de-

cember 2009.

Landsskatteretten traf den 23. december 2014 afgørelse om, at der skal betales moms af

de forhøjede parkeringsafgifter, da de er vederlag for momspligtig udlejning af parke-

ringsplads. Afgørelsen blev efterfølgende opretholdt ved Retten i Koldings dom af 23. ja-

nuar 2017 og Vestre Landsrets dom af 10. september 2018.

Med Procesbevillingsnævnets tilladelse indbragte Apcoa herefter sagen for Højesteret,

som ved kendelse af 7. februar 2020 valgte at forelægge EU-Domstolen et præjudicielt

spørgsmål. Spørgsmålet vedrører, hvorvidt artikel 2, stk. 1, litra c, i momssystemdirektivet

fortolkes således, at kontrolgebyrer for overtrædelse af forskrifter for parkering på privat

grund udgør et vederlag for en leveret ydelse, således at der foreligger en momspligtig

transaktion.

Initialer:

MLJ

Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 718: Notat om indlæg i EU-Domstolens sag C-90/20, Apcoa Parking Danmark

3. Regeringens retlige stillingtagen

Regeringen afgiver indlæg i sagen, idet EU-Domstolens besvarelse af det forelagte spørgs-

mål har betydning for, om Apcoa skal have medhold i sin påstand i den verserende rets-

sag. En dom i Apcoas favør vil føre til, at Apcoa ud over det rejste krav på ca. 25 mio. kr.

for årene 2008 og 2009 vil kunne rejse tilbagebetalingskrav mod skattemyndighederne for

årene 2010 og frem.

Endvidere har sagen vidererækkende betydning for skattemyndighedernes praksis. En

dom fra EU-Domstolen og senere Højesteret, der giver Apcoa medhold, vil betyde, at der

ikke kan opkræves moms af parkeringsselskabernes forhøjede parkeringsafgifter. Sagen

vil dermed få genoptagelseskonsekvenser i forhold til andre berørte parkeringsselskaber i

Danmark. Disse vil kunne rejse tilbagebetalingskrav mod skattemyndighederne op til 10

år tilbage i tid efter skatteforvaltningslovens regler om ekstraordinær genoptagelse af af-

giftstilsvar, da en dom, der giver Apcoa medhold, vil indebære en underkendelse af skat-

temyndighedernes hidtidige praksis.

I overensstemmelse med det, Skatteministeriet har gjort gældende under sagen, bør der

argumenteres for, at de forhøjede parkeringsafgifter er vederlag for udlejning af parke-

ringsplads, og at der således foreligger en momspligtig transaktion. For så vidt angår

spørgsmålet, der er forelagt for EU-Domstolen, gøres det således overordnet gældende:



at der i de parkeringstilfælde, hvor Apcoa opkræver forhøjet parkeringsafgift, er tale

om levering af en tjenesteydelse ”mod vederlag” efter momssystemdirektivets artikel

2, stk. 1, litra c, som defineret i EU-Domstolens faste praksis, da der mellem Apcoa og

bilisten foreligger et aftalelignende retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af

ydelser, idet vederlaget til Apcoa udgør den faktiske modværdi af den ydelse, som le-

veres til bilisten.



at det ikke er afgørende, at afgiften væsentligt overstiger timetaksten for tilladt tidsbe-

grænset parkering i et betalingsanlæg, eller om afgiften opkræves i et anlæg med gratis-

parkering, da det følger af EU-Domstolens faste praksis, at beskatningsgrundlaget ved

levering af goder eller tjenesteydelser efter momssystemdirektivets artikel 73 er den

faktisk modtagne modydelse.



at i overensstemmelse med EU-Domstolens faste praksis er den økonomiske og for-

retningsmæssige realitet i retsforholdet mellem Apcoa og bilisten, at Apcoa opkræver

et på forhånd fastlagt (forhøjet) beløb, når bilisten foretager en parkering i strid med

de for anlægget gældende parkeringsforskrifter, hvilket indbringer Apcoa en væsentlig

fast omsætning fra de forhøjede parkeringsafgifter, der oppebæres som led i Apcoas

samlede økonomiske virksomhed.

Regeringen afgiver på den baggrund indlæg i sagen i overensstemmelse med de her be-

skrevne synspunkter.

Side 2 af 2