EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 712
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. juni 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-581/18

Titel og kort sagsresumé

TÜV Rheinland LGA Products

Emne:

Direkte virkning eller ej af forbuddet mod

forskelsbehandling i TEUF art. 18, stk. 1, i forholdet

mellem private parter.

Spørgsmål:

1) Er forbuddet mod forskelsbehandling i artikel 18, stk. 1,

TEUF kun rettet mod EU’s medlemsstater og EU-

institutionerne, eller også mod private parter (direkte

virkning af artikel 18, stk. 1, TEUF over for tredjemand)?

[…]

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Miljø- og

Fødevareministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Proces-

skridt

Dom

Dato

11.06.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

Forenede

sager C-

262/18 P

C-271/18

Titel og kort sagsresumé

Sag C-262/18 P:

Dôvera zdravotná poist'ovňa, a.s. mod

Europa-

Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 5.

februar 2018 i sag T-216/15, Dôvera mod Kommissionen,

ophæves.

—

Sagen hjemvises til Retten med henblik på

behandling.

—

Subsidiært gør Domstolen brug af sin beføjelse

i henhold til artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for

Den Europæiske Unions Domstol til selv at træffe endelig

afgørelse i sagen.

—

Afgørelsen om appelsagens omkostninger

udsættes, såfremt Domstolen hjemviser sagen til Retten, eller

Interessent

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

11.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

Dôvera zdravotná

poist'ovňa a.s. og Union zdravotná

poist'ovňa a.s. tilpligtes at betale sagsomkostningerne, såfremt

Domstolen træffer endelig afgørelse i sagen.

Sag C-271/18 P:

Dôvera zdravotná poisťovňa mod Europa-Kommissionen

(appel)

Påstande:

—

Dom afsagt af Retten den 5. februar 2018 i sag T-

216/15, Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod Kommissionen,

hvorved Retten gav Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. medhold,

ophæves.

—Europa-Kommissionen

frifindes.

—Dôvera

zdravotná poisťovňa og Union zdravotná poisťovňa, a.s.

tilpligtes at betale sagsomkostningerne. I tilfælde af, at

Domstolen måtte nå til den konklusion, at den ikke råder over

tilstrækkeligt med oplysningr til at træffe endelig afgørelse i

tvisten, har Den Slovakiske Republik subsidiært nedlagt

følgende påstande:

—Dom

afsagt af Retten den 5. februar 2018

i sag T-216/15,

Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod

Kommissionen, hvorved Retten gav Dôvera zdravotná

poisťovňa a.s. medhold, ophæves. —Sagen

hjemvises til Retten

med henblik på, at denne træffer afgørelse i tvisten.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Ratiopharm

1. Skal artikel 96, stk. 1, i direktiv 2001/83/EF fortolkes

således, at lægemiddelvirksomheder også gratis må udlevere

færdige lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager

er forsynet med påskriften »zu Demonstrationszwecken« (»til

demonstrationsbrug«), når lægemidlerne skal bruges til, at

apotekeren kan afprøve lægemidlet, når der ikke foreligger

nogen risiko for, at midlet udleveres til slutforbrugere i (uåbnet)

stand, og når de yderligere betingelser, som er fastsat i dette

direktivs artikel 96, stk. 1, litra a)-d) og f)-g) er opfyldt?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende: Giver artikel 96,

stk. 2, i direktiv 2001/83/EF mulighed for en national

bestemmelse som § 47, stk. 3, i Arzneimittelgesetz (den tyske

lægemiddellov), såfremt denne fortolkes således, at

lægemiddelvirksomheder ikke gratis må udlevere færdige

lægemidler til apotekere, når lægemidlernes emballager er

forsynet med påskriften »til demonstrationsbrug«, når

lægemidlerne skal bruges til, at apotekeren kan afprøve

lægemidlet, når der ikke foreligger nogen risiko for, at midlet

udleveres til slutforbrugere i (uåbnet) stand, og når de yderligere

betingelser, som er fastsat i dette direktivs artikel 96, stk. 1, litra

a)-d) og f)-g) samt de yderligere betingelser for udlevering, som

er fastsat i den tyske lægemiddellovs § 47, stk. 4, er opfyldt?

Brompton Bicycle

–

Skal EU-retten og nærmere bestemt Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering

af visse aspekter af ophavsret og beslægtede rettigheder i

informationssamfundet, der i artikel 2-5 fastsætter de forskellige

enerettigheder, der indrømmes rettighedshavere, fortolkes

således, at værker, hvis form er nødvendig for at nå et teknisk

resultat, ikke er omfattet af ophavsretlig beskyttelse?

–

Skal der ved vurderingen af, om en form er nødvendig for at

opnå et teknisk resultat, tages hensyn til følgende kriterier:

• Eksistensen af andre former, der gør det muligt at nå det

samme

tekniske resultat?

C-786/18

Lægemiddelstyrelsen

Dom

11.06.20

C-833/18

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

11.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-19/19

C-43/19

• Formens effektivitet

med hensyn til at nå det pågældende

resultat?

• Den hævdede designkrænkers ønske om at nå dette resultat?

• Eksistensen af et ældre nu udløbet patent på den proces, der

gør det muligt at nå det ønskede tekniske resultat?

Pantochim

–

Skal bestemmelsen om, at en fordringe for hvilken der er

fremsat anmodning om inddrivelse, »behandles [...] som en

fordring fra den medlemsstat, hvor den myndighed, der

anmodes om bistand, er hjemmehørende«, som fastsat i artikel

6, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om

gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med

visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som

erstatter artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.

marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i

forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre

foranstaltninger, fortolkes således, at fordringen fra den

bistandssøgende stat betragtes som en lignende fordring fra den

medlemsstat, der anmoder om bistand, således at fordringen fra

den bistandssøgende medlemsstat får status af en fordring fra

den bistandssøgte medlemsstat?

–

Omfatter udtrykket »fortrinsstilling« som omhandlet i artikel

10 Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008, og før

kodificeringen i artikel 10 i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.

marts 1976, fordringens status som en privilegeret fordring, der

har en fortrinsstilling frem for andre fordringer i tilfælde af

konkurs, eller for enhver mekanisme, der i tilfælde af konkurs

medfører, at fordringen har fortrinsstilling?

–

Skal skatteforvaltningens mulighed for på de betingelser, der

fastsættes i artikel 334 i programloven af 27. november 2004, at

foretage modregning betragtes som en fortrinsstilling i henhold

til artikel 10 i ovennævnte direktiver?

Vodafone Portugal

1) Skal artikel 2, stk. 1, litra c), artikel 9, 24, 72 og 73 i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november fortolkes således, at det

udgør momspligtig levering af ydelser, at en udbyder af

elektronisk kommunikation hos sine tidligere kunder (som

udbyderen har givet salgsfremmende fordele i form af gratis

opsætning, aktivering af ydelsen, portabilitet eller udstyr eller i

form af særlige takster til gengæld for kundernes forpligtelse til

at overholde en bindingsperiode, som de ikke har opfyldt af

grunde, som kan tilregnes dem selv) opkræver et beløb, der i

overensstemmelse med et lovfæstet krav ikke kan overstige de

omkostninger, som den udbydende virksomhed har afholdt i

forbindelse med opsætning af ydelsen, og som skal stå i et

rimeligt forhold til den i kontrakten identificerede og

afgrænsede fordel, som kunden har fået, hvorfor beløbet ikke

automatisk kan svare til den samlede værdi af de ubetalte afdrag

på opsigelsestidspunktet?

2) Er den omstændighed, at sådanne beløb opkræves, når

kontrakten er opsagt, og udbyderen ikke længere leverer ydelser

til kunden, og der ikke sker et konkret forbrug efter opsigelsen

af kontrakten, henset til de førnævnte regler, til hinder for, at

sådanne beløb kvalificeres som en modydelse for en levering af

ydelser?

3) Er det henset til de førnævnte regler udelukket, at det

omhandlede beløb er en modydelse for levering af ydelser som

følge af, at udbyderen og dennes tidligere kunder i

overensstemmelse med et lovfæstet krav i forbindelse med en

Skatteministeriet

Dom

11.06.20

Skatteministeriet

Dom

11.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-74/19

C-88/19

C-206/19

C-242/19

standardkontrakt på forhånd har fastsat metoden for beregning

af det beløb, som de tidligere kunder skal betale i tilfælde af

misligholdelse af den bindingsperiode, som er fastsat i

kontrakten om levering af ydelser?

4) Er det henset til de førnævnte regler udelukket, at det

omhandlede beløb er en modydelse for levering af ydelser, når

det omtvistede beløb ikke svarer til det beløb, som udbyderen

ville have modtaget i den resterende bindingsperiode, hvis

kontrakten ikke var blevet opsagt?

Transportes Aéreos Portugueses

1) Er den omstændighed, at en passager under en flyvning bider

andre passagerer og overfalder besætningsmedlemmer, der

forsøger at berolige den pågældende

–

hvilket ifølge flyets

kaptajn begrunder, at flyet sætter kursen mod den nærmeste

lufthavn for at sætte pågældende af og losse dennes bagage,

hvorefter flyet ankommer forsinket tilbestemmelsesstedet

–

omfattet af begrebet »usædvanlige omstændigheder«, som er

nævnt i 14. betragtning til forordning (EF) nr. 261/2004?

2) Kan luftfartsselskabet fritages for ansvaret for en forsinket

flyafgang ved returflyvningen, hvor den passager, som har

indgivet en klage (nu sagsøger), boarder, som følge af en

»usædvanlig omstændighed«, som opstår på det samme flys

udrejse, som gennemføres umiddelbart inden returflyvningen?

3) For så vidt angår artikel 5, stk. 3, i forordning nr. 261/2004:

traf luftfartsselskabet (nu sagsøgte) alle forholdsregler, der med

rimelighed kunne træffes, uden at det på trods heraf var muligt

at forhindre forsinkelsen, idet luftfartsselskabet på baggrund af

en undersøgelse konkluderede, afsendelsen af et nyt fly ikke

ville forhindre den allerede opståede forsinkelse, og

transitpassageren (nu sagsøgeren) blev henvist til den følgende

dags flyvning, eftersom nævnte selskab kun havde én daglig

flyvning til passagerens endelige bestemmelsessted?

Alianța pentru combaterea abuzurilor

Skal artikel 16 i direktiv 92/43/EØF fortolkes således, at den

pålægger medlemsstaterne at fastsætte fravigelser fra artikel 12,

13, 14 og 15, litra a) og b), også for de tilfælde, hvor dyr

tilhørende truede arter forlader deres naturlige levested og

befinder sig i umiddelbar nærhed heraf eller fuldstændigt uden

for det?

KOB

Er EU-retten, herunder navnlig artikel 18 TEUF, 49 TEUF og

63 TEUF, til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter

juridiske personer, der ønsker at erhverve ejendomsretten til

landbrugsarealer, i de tilfælde, hvor den eller de parthavere, som

i forening repræsenterer mere end halvdelen af selskabets

stemmeberettigede kapital, og samtlige de personer, der har ret

til at repræsentere selskabet, er statsborgere i andre EU-

medlemsstater, skal fremlægge et bevis for registrering som

unionsborger for disse samt dokumentation for deres kendskab

til det officielle sprog på et niveau svarende til mindst B2?

CHEP Equipment Pooling

1) Udgør transport af paller fra en medlemsstat til en anden

med henblik på deres udlejning i den sidstnævnte medlemsstat

til en afgiftspligtig person, der er etableret og momsregistreret i

Rumænien, en ikke-overførsel som omhandlet i artikel 17, stk.

2, i direktiv [2006/112/EF]?

2) Uanset besvarelsen af det første spørgsmål skal der ved

afgiftspligtig person som omhandlet i artikel 2, nr. 1), i direktiv

2008/9/EF da forstås enhver afgiftspligtig person som

Transport- og

Boligministeriet

Forbruger Europa

Dom

11.06.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

11.06.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

11.06.20

Skattestyrelsen

Dom

11.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-300/19

C-78/18

omfattet af artikel 9, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF, der ikke er

etableret i tilbagebetalingsmedlemsstaten, men på en anden

medlemsstats område, selv om denne person er

momsregistreret eller ville have pligt til momsregistrering i

tilbagebetalingsmedlemsstaten?

3) Udgør betingelsen om ikke at være momsregistreret i

tilbagebetalingsmedlemsstaten i lyset af bestemmelserne i

direktiv 2008/9/EF en supplerende betingelse i forhold til

betingelserne i artikel 3 i direktiv 2008/9/EF for, at en

afgiftspligtig person, der er hjemmehørende i en anden

medlemsstat og ikke er etableret i

tilbagebetalingsmedlemsstaten, kan have ret til tilbagebetaling i

en situation som den foreliggende?

4) Skal artikel 3 i direktiv 2008/9/EF fortolkes således, at den

er til hinder for en national administrativ praksis, hvorefter

tilbagebetaling af moms nægtes, fordi en betingelse fastsat alene

i national lovgivning ikke er opfyldt?

Marclean Technologies

Det første spørgsmål: Skal artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i

Rådets direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser fortolkes

således, at den deri fastsatte referenceperiode på 30 eller 90

dage til vurdering af, om der foreligger en kollektiv afskedigelse,

altid skal beregnes før det tidspunkt, hvor den individuelle

afskedigelse, der er genstand for tvisten, fandt sted?

Det andet spørgsmål: Kan artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i

Rådets direktiv 98/59/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes

lovgivninger vedrørende kollektive afskedigelser fortolkes

således, at den deri fastsatte referenceperiode på 30 eller 90

dage til vurdering af, om der foreligger en kollektiv afskedigelse,

kan beregnes efter det tidspunkt, hvor den individuelle

afskedigelse, der er genstand for tvisten, fandt sted, uden at de

pågældende senere ophør nødvendigvis skal anses for at udgøre

en omgåelse af loven?

Det tredje spørgsmål: Kan de fastsatte referenceperioder i

artikel 1, stk. 1, litra a), nr. i) og ii), i Rådets direktiv 98/59/EF

om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger vedrørende

kollektive afskedigelser fortolkes således, at det er tilladt at tage

afskedigelser og ophør i betragtning, som har fundet sted inden

for 30 eller 90 dage, så længe den afskedigelse, der er genstand

for tvisten, blot ligger inden for disse tidsrum?

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 7, 8 og 12 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, idet Ungarn på diskriminerende, unødvendig og

ubegrundet vis har indført begrænsninger for udenlandske

donationer til civile ungarske organisationer ved a külföldről

támogatott szervezetek átláthatóságáról szóló 2017. évi LXXVI.

Törvény (lov nr. LXXVI af 2017 om gennemsigtighed hos de

organisationer, der modtager økonomisk støtte fra udlandet),

hvis bestemmelser pålægger pligt til registrering, underretning

og gennemsigtighed for visse kategorier af civile organisationer

—

dem, der modtager direkte eller indirekte udenlandsk

økonomisk støtte over et nærmere bestemt beløb

—

endvidere fastsætter bestemmelserne en mulighed for at

anvende sanktioner over for de organisationer, der ikke

opfylder disse forpligtelser.

—

Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

11.06.20

Udenrigsministeriet

Dom

18.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-754/18

Ryanair Designated Activity Company

1) Skal artikel 5, stk. 2, om retten til indrejse i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004

om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at

færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om

ændring af forordning (E[Ø]F) nr. 1612/68 og om ophævelse

af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF,

73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF,

90/365/EØF og 93/96/EØF fortolkes således, at såvel

besiddelse af et gyldigt opholdskort som omhandlet i direktivets

artikel 10 som besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort som

omhandlet i direktivets artikel 20 med henblik på nævnte

direktiv fritager familiemedlemmet for forpligtelsen til at være i

besiddelse af et visum ved indrejsen til en medlemsstats

område?

2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares

bekræftende: Skal artikel 5 i direktiv 2004/38 og denne artikels

stk. 2 da fortolkes på samme måde, hvis en person, som er

familiemedlem til en unionsborger og ikke har statsborgerskab i

en anden medlemsstat, har opnået retten til tidsubegrænset

ophold i Det Forenede Kongerige, og det er denne stat, der har

udstedt det tidsubegrænsede opholdskort? Med andre ord:

fritager besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort som

omhandlet i nævnte direktivs artikel 20, som er udstedt af Det

Forenede Kongerige, en person, der besidder dette, for

forpligtelsen til at opnå visum, uanset om hverken Rådets

forordning (EF) nr. 539/2001 af 15. marts 2001 om

fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal

være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og

listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette

krav, som er nævnt i artikel 5, stk. 2, i direktiv 2004/38, eller

Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af

9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage

(Schengengrænsekodeks) finder anvendelse i denne stat?

3) Såfremt det første og det andet præjudicielle spørgsmål

besvares bekræftende: skal besiddelse af et opholdskort, der er

udstedt i overensstemmelse med artikel 20 i direktiv 2004/38,

da i sig selv anses for at være et tilstrækkeligt bevis for, at

kortets indehaver er familiemedlem til en unionsborger og i sin

egenskab af familiemedlem, uden behov for yderligere kontrol

eller attestering, har tilladelse til at indrejse til en anden

medlemsstats område og er fritaget for visumpligten i henhold

til nævnte direktivs artikel 5, stk. 2?

4) Såfremt Domstolen besvarer det tredje præjudicielle

spørgsmål benægtende: skal artikel 26, stk. 1, litra b), og stk. 2, i

konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen da

fortolkes således, at luftfartsselskabet

–

ud over at kontrollere

rejsedokumenterne

–

skal kontrollere, at en passager, der

ønsker at rejse med det tidsubegrænsede opholdskort som

omhandlet i artikel 20 i direktiv 2004/38, reelt er

familiemedlem til en unionsborger på tidspunktet for indrejsen?

5) Såfremt Domstolen besvarer det fjerde præjudicielle

spørgsmål bekræftende:

i) i tilfælde af, at luftfartsselskabet ikke kan fastslå, at en

passager, der

ønsker at rejse med det tidsubegrænsede opholdskort som

omhandlet i artikel 20 i direktiv 2004/38, reelt er

familiemedlem til en unionsborger på indrejsetidspunktet, er

Transport- og

Boligministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

18.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-16/19

C-340/19

C-729/18

C-808/18

luftfartsselskabet da forpligtet til at nægte boarding og afvise at

transportere den pågældende til en anden medlemsstat?

ii) i tilfælde af, at luftfartsselskabet ikke kontrollerer denne

omstændighed eller ikke afviser at transportere den passager,

der ikke kan dokumentere sin status som familiemedlem, men

som i øvrigt er i besiddelse af et tidsubegrænset opholdskort,

kan der da udstedes en bøde til dette luftfartsselskab af denne

årsag i henhold til artikel 26, stk. 2, i konventionen om

gennemførelse af Schengen-aftalen?

Szpital Kliniczny im. dra J. Babińskiego Samodzielny

Publiczny Zakład Opieki Zdrowotnej e.a.

Skal artikel 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med

hensyn til beskæftigelse og erhverv fortolkes således, at en

differentiering af situationen for enkelte personer, som hører til

en gruppe, der er kendetegnet ved en beskyttet egenskab

(handicap), udgør en form for tilsidesættelse af

ligebehandlingsprincippet, når den af arbejdsgiveren foretagne

differentiering inden for gruppen sker på grundlag af

ettilsyneladende neutralt kriterium, dette kriterium ikke kan

begrundes objektivt med et legitimt mål, og midlerne til at nå

dette mål ikke er forholdsmæssige og nødvendige?

Hydro Energo

Skal den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I

til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om

told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som

ændret ved Kommissionens forordning (EU) nr. 1006/2011 af

27. september 2011, fortolkes således, at pos. 7407 (stænger og

profiler, af kobber) omfatter rektangulære ingots af kobber eller

af kobberlegering, hvis tykkelse overstiger en tiendedel af

bredden, og som er varmvalsede, men som har porer,

fordybninger og uregelmæssige sprækker i deres tværsnit?

VTB Bank mod Rådet (appel)

Påstande:

— Der gives medhold i VTB’s appel til prøvelse af

Rettens afgørelse.

—

De restriktive retsakter annulleres, for så vidt som de

vedrører VTB.

—

Artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (1), artikel 5 i

forordning nr. 833/2014 (2), artikel 1 Rådets afgørelse

2014/659/FUSP (3) og artikel 1, nr. 5), i forordning nr.

960/2014 (4) erklæres ulovlige eller uanvendelige.

—

Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med

appelsagen og sagen for Retten.

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande: a) Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 3, 6, artikel 24, stk. 3, artikel 43

og artikel 46, stk. 5 og 6, i direktiv 2013/32/EU, artikel 2, litra

h), artikel 8, 9 og 11 i direktiv 2013/33/EU og artikel 5, artikel

6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115/EF, alle bestemmelser sammenholdt med artikel 6,

18 og 47 i chartret om grundlæggende rettigheder ved

—at

fastsætte, at asylansøgninger skal indgives personligt til den

kompetente asylmyndighed og alene i transitområderne, som

kun et begrænset antal personer har adgang til

—at

anvende en særlig procedure, som ikke sikrer

overholdelsen af garantierne i direktiv 2013/32, generelt

—at

bestemme, at alle asylansøgere (med undtagelse af

mindreårige under 14 år) underkastes en procedure, som

betyder, at ansøgerne skal tvangsinterneres i transitområderne

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

18.06.20

Toldstyrelsen

Dom

18.06.20

Udenrigsministeriet

Dom

25.06.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-14/19 P

C-24/19

C-37/19

under hele asylproceduren i centre, som de kun kan forlade i

retning mod Serbien, uden at denne internering yder de

garantier, som er fastsat i direktiv 2013/33

—at

flytte tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på

Ungarns område, til den anden side af grænsehegnet, uden at

overholde de procedurer og garantier, som er fastsat i artikel 5,

artikel 6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv

2008/115

—ikke

at gennemføre artikel 46, stk. 5, i direktiv 2013/32 i

national ret og vedtage bestemmelser, som afviger fra den

almindelige regel om automatisk opsættende virkning i

situationer, som ikke er omfattet af dette direktivs artikel 46,

stk. 6.

b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

KF mod SatCen (appel)

Påstande:

—Den

appellerede dom ophæves.

—Sagsøgeren

i første instans tilpligtes at betale sagsomkost-

ningerne.

A e.a.

Vedrører blandt flere spørgsmål følgende:

Følger det af SMV-direktivets artikel 2, litra a), og artikel 3, stk.

2, litra a), at artikel 99 i Besluit van de Vlaamse regering van 23

december 2011 wijziging van het besluit van de Vlaamse

regering van 6 februari 1991 houdende de vaststelling van het

Vlaams reglement betreffende de milieuvergunning en van het

besluit van de Vlaamse regering van 1 juni 1995 houdende

algemene en sectorale bepalingen inzake milieuhygiëne [den

flamske regerings bekendtgørelse af 23. december 2011 om

ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 6. februar

1991 om fastsættelse af det flamske reglement for

miljøtilladelser og af den flamske regerings bekendtgørelse af 1.

juni 1995 om almindelige og sektorbestemte bestemmelser på

miljøbeskyttelsesområdet] med henblik på disse

bekendtgørelsers tilpasning til den tekniske udvikling, afdeling

5.20.6 om anlæg til produktion af elektricitet ved hjælp af

vindenergi, indført i VLAREM II, og Omzendbrief

»Afwegingskader en randvoorwaarden voor de inplanting van

windturbines« [cirkulæreskrivelsen »Vurderingsramme og

krydsoverensstemmelse med hensyn til opførelse af

vindturbiner« fra 2006, herefter under et benævnt »de

foreliggende instrumenter«], der begge indeholder talrige

bestemmelser om vindmøller, herunder bestemmelser om

sikkerhed og efter omstændighederne de for de enkelte

planzoner beregnede normer for slagskygge og støjniveau, skal

kvalificeres som en plan eller et program i direktivets forstand?

Såfremt det viser sig, at der burde være gennemført en

miljøvurdering før de foreliggende forskrifter blev udstedt, kan

retten da foreløbigt opretholde de ulovlige dele af disse

forskrifter?

Iccrea Banca

Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, også hvis de betragtes hver for sig, fortolkes

således, at de er til hinder for en national ordning eller

retspraksis, hvorefter en arbejdstager i tilfælde af

arbejdsforholdets ophør ikke har krav på en finansiel

godtgørelse for optjent ferie, der ikke er blevet afholdt (og for

et retsinstitut såsom de såkaldte »afskaffede helligdage«, der

hvad angår karakter og funktion kan sidestilles med årlig ferie), i

Udenrigsministeriet

Dom

25.06.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

25.06.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

Dom

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-473/19

og C-

474/19

en sammenhæng, hvor arbejdstageren ikke inden

arbejdsforholdets ophør kunne håndhæve sin ret som følge af

et ulovligt forhold, der kan tilskrives arbejdsgiveren (opsigelse,

som en national ret ved endelig dom har erklæret ulovlig, og

heraf følgende anordning om genoprettelse af arbejdsforholdet

med tilbagevirkende kraft), med hensyn udelukkende til

perioden fra datoen for arbejdsgiverens ulovlige adfærd til

genansættelsesdagen?

Föreningen Skydda Skogen m.fl.

C-473/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

C-474/19 vedrører:

1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de

arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om

beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,

eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?

2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i

artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde

fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv

92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt

vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en

national praksis, som indebærer, at hvis formålet med

foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller

forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller

arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes

bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at

forbuddet træder i kraft?

Openbaar Ministerie

1.1. Er udtrykket »judiciel myndighed« som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, et selvstændigt EU-retligt

begreb?

1.2. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, på grundlag

af hvilke kriterier kan det da afgøres, om en myndighed i den

fuldbyrdende medlemsstat er en sådan judiciel myndighed og

Miljø- og

Fødevareministeriet

25.06.20

C-510/19

Justitsministeriet

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

C-36/20

(PPU)

den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske arrestordre

følgelig en retsafgørelse?

1.3. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, er den

nederlandske anklagemyndighed, nærmere bestemt

anklagemyndighedens repræsentant, da omfattet af begrebet

judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel

6, stk. 2, og er den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske

arrestordre følgelig en retsafgørelse?

1.4. Såfremt spørgsmål 1.3. besvares bekræftende, kan det da

accepteres, at en første overgivelse bedømmes af en judiciel

myndighed, nærmere bestemt Overleveringskamer te

Amsterdam (overgivelsesafdelingen, Amsterdam) i

overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 15, hvorved

bl.a. den retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes

søgsmålsadgang respekteres, mens en supplerende overgivelse i

henhold til rammeafgørelsens artikel 27 er overdraget til en

anden myndighed, nemlig anklagemyndighedens repræsentant,

hvorved den retsundergivne hverken er sikret en ret til at blive

hørt eller har søgsmålsadgang, således at der uden rimelig grund

opstår en åbenbar mangel på indre sammenhæng i

rammeafgørelsen?

1.5. Såfremt spørgsmål 1.3. og 1.4. besvares bekræftende, skal

rammeafgørelsens artikel 14, 19 og 27 da fortolkes således, at

en anklagemyndighed, der handler som fuldbyrdende judiciel

myndighed, først og fremmest skal respektere den

retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes søgsmålsadgang,

før der kan gives tilladelse til retsforfølgelse, domfældelse eller

fængsling af en person med henblik på fuldbyrdelse af en

frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på

grund af et strafbart forhold, der er begået før dennes

overgivelse i henhold til en europæisk arrestordre, men som

ikke er det strafbare forhold, for hvilket denne søges overgivet?

2. Er anklagemyndighedens repræsentant i

arrondissementsparket Amsterdam (anklagemyndigheden i

Amsterdam retskreds), der handler til gennemførelse af artikel

14 i den nederlandske lov af 29. april 2004 om gennemførelse

af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om den

europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse

mellem medlemsstaterne (lov om overgivelse), den

fuldbyrdende judicielle myndighed som omhandlet i

rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, som har overgivet den

eftersøgte person, og som kan give samtykke i henhold til

rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og stk. 4?

Ministerio Fiscal

1) El artículo 6.1, párrafo segundo de la Directiva 2013/32/UE

establece el supuesto para cuando las solicitudes de protección

internacional se formule ante otras autoridades que no sean

competentes para registrarlas conforme a su Derecho nacional,

en cuyo caso los Estados miembros velarán por que el registro

se realice en el plazo máximo de los seis días hábiles siguientes

a la formulación de la solicitud.

¿Debe interpretarse en el sentido de considerar a los jueces y

juezas de instrucción competentes para resolver sobre el

intemamiento o no de extranjeros conforme a la ley nacional

española como una de esas “otras autoridades” que sin ser

competentes para registrar la solicitud de protección

internacional, los solicitantes pueden manifestar su voluntad de

hacerlo?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

25.06.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 712: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/6-20

2) Si es considerada, una de esas autoridades ¿Debe

interpretarse el artículo 6.1, de la Directiva 2013/32/UE que el

juez o jueza de instmcción debe informar a los solicitantes

sobre dónde y cómo pueden presentarse las solicitudes de

protección internacional, y que en caso de solicitarse debe dar

traslado al órgano competente conforme a la ley nacional para

el registro y tramitación de la solicitud de protección

internacional, y a la autoridad administrativa competente para

que se concedan al solicitante las medidas de acogida

contempladas en el artículo 17 de la Directiva 2013/33/UE?.

3) ¿Debe interpretarse los Artículos 26 de la Directiva

2013/32/UE y el artículo 8 de la Directiva 2013/33/UE en el

sentido de que no procede el intemamiento del ciudadano de

tercer estado salvo que concurran los requisitos del artículo 8.3°

de la Directiva 2013/33/UE, por encontrarse el solicitante

protegido por el principio de no devolución desde que realiza

dicha manifestación ante el juez o jueza de instmcción?