EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 652
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

15. maj 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Proces-

skridt

Dato

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-727/17

Titel og kort sagsresumé

ECO-WIND Construction

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, litra f), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9.

september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til

tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets

tjenester (EUT 2015, L 241, s. 1) fortolkes således, at en

lovbestemmelse, som begrænser tildelingen af et opstillingssted

for en vindmølle derved, at den fastsætter en mindsteafstand

mellem vindmøllens placering og en beboelsesejendom eller en

bygning med blandet anvendelse, herunder anvendelse til

beboelse, som skal være den samme eller større end det

tidobbelte af den målte højde på vindmøllen fra jordniveau til

det højeste punkt på konstruktionen inkl. de tekniske

komponenter, herunder særligt rotoren med rotorbladene, er en

»teknisk forskrift«, hvor udkastet til forskriften skal meddeles

Kommissionen i henhold til dette direktivs artikel 5, stk. 1?

2. Skal artikel 15, stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om

tjenesteydelser i det indre marked (EUT 2006, L 376, s. 36)

fortolkes således, at en lovbestemmelse, som begrænser

tildelingen af et opstillingssted for en vindmølle derved, at den

Interessent

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

28.05.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20

C-535/18

fastsætter en mindsteafstand mellem vindmøllens placering og

en beboelsesejendom eller en bygning med blandet anvendelse,

herunder anvendelse til beboelse, som skal være den samme

eller større end det tidobbelte af den målte højde på vindmøllen

fra jordniveau til det højeste punkt på konstruktionen inkl. de

tekniske komponenter, herunder særligt rotoren med

rotorbladene, er en forskrift, som underkaster optagelsen eller

udøvelsen af servicevirksomhed en territorial begrænsning,

navnlig i form af begrænsninger af hensyn til en geografisk

minimumsafstand mellem tjenesteyderne, som medlemsstaterne

i henhold til artikel 15, stk. 7, i dette direktiv skal give

Kommissionen meddelelse om?

3. Skal artikel 3, stk. 1, første afsnit, og artikel 13, stk.1, første

afsnit, i Europa- Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF

af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra

vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af

direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT 2009, L 140, s. 16)

fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning,

som begrænser tildelingen af opstillingssteder for vindmøller

derved, at de indfører en mindsteafstand mellem vindmøllens

placering og en beboelsesejendom eller en bygning med blandet

anvendelse, herunder anvendelse til beboelse, på den måde, at

mindsteafstanden skal være den samme eller større end det

tidobbelte af den målte højde på vindmøllen fra jordniveau til

det højeste punkt på konstruktionen inkl. de tekniske

komponenter, herunder særligt rotoren med rotorbladene?

Land Nordrhein-Westfalen

1. Skal artikel 11, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om

vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning

på miljøet (herefter »VVM-direktivet«) fortolkes således, at en

bestemmelse i national ret er forenelig med denne

bestemmelse, hvorefter en sagsøger, der ikke er anerkendt som

miljøorganisation, kun kan forlange annullation af en afgørelse

på grund af en processuel fejl, hvis den processuelle fejl har

frataget ham muligheden for deltagelse i den ved lov fastsatte

beslutningsproces?

2. a) Skal artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i)-iii), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober

2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets

vandpolitiske foranstaltninger, senest ændret ved artikel 1 i

Kommissionens direktiv 2014/101/EU af 30. oktober 2014

(EUT 2014, L 311, s. 32) (herefter »vandrammedirektivet«)

fortolkes således, at den ikke kun indeholder en materielretlig

standard, men også bestemmelser om myndighedernes

godkendelsesprocedure?

b) Såfremt det andet spørgsmål, litra a), besvares bekræftende:

Skal inddragelsen af offentligheden i henhold til VVM-

direktivets artikel 6 altid ske på grundlag af dokumenterne

vedrørende den vandretlige prøvelse i førnævnte forstand, eller

er det tilladt at foretage en differentiering efter tidspunktet for

dokumentets udarbejdelse og efter dettes kompleksitet?

3. Skal begrebet forringelse af tilstanden af en

grundvandsforekomst i vandrammedirektivets artikel 4, stk. 1,

litra b), nr. 1), fortolkes således, at der foreligger en forringelse

af den kemiske tilstand, så snart mindst en miljøkvalitetsnorm

for et parameter overskrides som følge af projektet, og at

enhver yderligere (målbar) forhøjelse af koncentrationen

Miljø- og

Fødevareministeriet

Justitsministeriet

Dom

28.05.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20

C-620/18

C-626/18

C-654/18

uafhængigt heraf, når den relevante grænseværdi for et skadeligt

stof allerede er overskredet, udgør en forringelse?

4. a) Skal vandrammedirektivets artikel 4

–

under hensyntagen

til dets bindende virkning (artikel 288 TEUF) og sikringen af en

effektiv retsbeskyttelse (artikel 19 TEU)

–

fortolkes således, at

alle medlemmer af den af et projekt berørte offentlighed, som

gør gældende, at deres rettigheder krænkes af godkendelsen af

projektet, også har ret til at gøre overtrædelser af det

vandretlige forbud mod forringelse og forpligtelsen til

forbedring gældende ved domstolene?

b) Såfremt det fjerde spørgsmål, litra a), besvares benægtende:

Skal vandrammedirektivets artikel 4

–

under hensyntagen til

dens målsætning

–fortolkes

således, at i hvert fald sagsøgere,

som har en privat brønd til privat vandforsyning i geografisk

nærhed af den planlagte vejføring, kan gøre overtrædelser af det

vandretlige forbud mod forringelse og forpligtelsen til

forbedring gældende ved domstolene?

Ungarn mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den

Europæiske Union

—

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/957 af

28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF om

udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser annulleres. - Subsidiært: - annulleres de

bestemmelser i artikel 1, nr. 2), litra a), i direktiv (EU)

2018/957, der indfører den nye artikel 3, stk. 1, litra c), tredje

afsnit, i direktiv 96/71/EF - annulleres de bestemmelser i

artikel 1, nr. 2), litra b), i direktiv (EU) 2018/957, der indsætter

stk. 1a i artikel 3 i direktiv 96/71/EF.

—

annulleres artikel 1, nr. 2), litra c), i direktiv (EU) 2018/957

—

annulleres artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2018/957.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Republikken Polen mod Europa-Parlamentet og Rådet for

Den Europæiske Union

Påstande:

—

Artikel 1, nr. 2), litra a), artikel 1, nr. 2), litra b), og

artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2018/957 af 28. juni 2018 om ændring af direktiv 96/71/EF

om udstationering af arbejdstagere som led i udveksling af

tjenesteydelser annulleres.

—

Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union

tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

—

Subsidiært, såfremt Domstolen er af den opfattelse, at de

anfægtede bestemmelser i direktiv 2018/957/EU ikke kan

adskilles fra resten af direktivet uden at ændre dets væsentligste

indhold, annulleres direktiv (EU) 2018/957 i sin helhed.

Interseroh

1. Skal artikel 3, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006,

hvorefter overførsel af følgende affald bestemt til nyttiggørelse

er underlagt de generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis

mængden af det overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i

bilag III eller III B b) blandet affald, der ikke henhører under

en enkelt indgang i bilag III, bestående af to eller flere

affaldstyper, der er anført i bilag III, forudsat at dette blandede

affalds sammensætning ikke vil indvirke negativt på en

miljømæssigt forsvarlig nyttiggørelse, og forudsat, at sådant

blandet affald er anført i bilag III A i overensstemmelse med

artikel 58, fortolkes således, at blandet affald af papir, pap og

papirprodukter, som er sammensat således, at affaldsandelene

hver for sig henhører under de første tre led i indgang B3020 i

Beskæftigelses-

ministeriet

28.05.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

28.05.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.05.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20

C-796/18

C-49/19

bilag IX til Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel

på op til 10% interfererende stoffer, henhører under

Basellistens B3020 og dermed er underlagt de generelle

oplysningskrav i artikel 18 og ikke anmeldelseskravet i artikel 4?

Såfremt første spørgsmål besvares benægtende: 2. Skal artikel 3,

stk. 2, i forordning (EF) nr. 1013/2006, hvorefter overførsel af

følgende affald bestemt til nyttiggørelse er underlagt de

generelle oplysningskrav i artikel 18, hvis mængden af det

overførte affald er over 20 kg: a) affald anført i bilag III eller III

B b) blandet affald, der ikke henhører under en enkelt indgang i

bilag III, bestående af to eller flere affaldstyper, der er anført i

bilag III, forudsat at dette blandede affalds sammensætning

ikke vil indvirke negativt på en miljømæssigt forsvarlig

nyttiggørelse, og forudsat, at sådant blandet affald er anført i

bilag III A i overensstemmelse med artikel 58, fortolkes således,

at blandet affald af papir, pap og papirprodukter, som er

sammensat således, at affaldsandelene hver for sig henhører

under de første tre led i indgang B3020 i bilag IX til

Baselkonventionen, og desuden indeholder en andel på op til

10% interfererende stoffer, ikke henhører under bilag IIIA,

punkt 3, litra g), og dermed ikke er underlagt de generelle

oplysningskrav i artikel 18, men derimod anmeldelseskravet i

artikel 4?

Informatikgesellschaft für Software-Entwicklung

1. Er en kontrakt om tilrådighedsstillelse af software, der er

indgået skriftligt af en offentlig myndighed med en anden

offentlig myndighed, og som er sammenknyttet med en

samarbejdsaftale, en »offentlig kontrakt« som omhandlet i

artikel 2, stk. 1, nr. 5), i direktiv 2014/24/EU, eller er det en

kontrakt, der

–

i hvert fald i første omgang, med forbehold af

artikel 12, stk. 4, litra a)-c)

–

henhører under direktivets

anvendelsesområde som omhandlet i direktivets artikel 12, stk.

4, når den, der erhverver softwaren, ganske vist hverken skal

betale en pris for softwaren eller en godtgørelse af udgifterne,

men den samarbejdsaftale, der er forbundet med kontrakten

om tilrådighedsstillelse af softwaren bestemmer, at hver

samarbejdspartner

–

og dermed også erhververen af softwaren

–

gratis stiller mulige fremtidige egne softwareudviklinger, som

de dog ikke er forpligtet til at producere, til rådighed for den

anden?

2. Skal genstanden for samarbejdet mellem de deltagende

ordregivende myndigheder i henhold til artikel 12, stk. 4, litra

a), i direktiv 2014/24/EU være selve de offentlige

tjenesteydelser, der skal leveres til [org. s. 3] borgeren, og som

myndighederne skal levere i fællesskab, eller er det

tilstrækkeligt, hvis samarbejdet refererer til aktiviteter, der i en

eller anden form tjener de offentlige tjenesteydelser, som de

ligeledes, men ikke bindende skal levere i fællesskab? 3. Gælder

der inden for rammerne af artikel 12, stk. 4, i direktiv

2014/24/EU et uskrevet såkaldt begunstigelsesforbud og i

bekræftende tilfælde, da med hvilket indhold?

Europa-Kommissionen mod Den Portugisiske Republik

Påstande:

—

Det fastslås, at Republikken Portugal har tilsidesat

sine forpligtelser i henhold til artikel 13, stk. 3, i og bilag IV, del

B, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af

7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i

forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

(forsyningspligtdirektivet), idet den har fastsat et ekstraordinært

bidrag for deleordningen for finansieringen af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

28.05.20

Energistyrelsen

28.05.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20

C-134/19

C-147/19

C-233/19

nettoomkostningerne ved forsyningspligten fra 2007, indtil den

leverandør eller de leverandører, der udvælges i henhold til

artikel 99, stk. 3, i lov nr. 5/2004, påbegynder leveringen af

forsyningspligtydelsen, som fastsat i artikel 17 og 18 i lov nr.

35/2012 om udligningsfonden.

—

Republikken Portugal tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Bank Refah Kargaran mod Rådet

Påstande:

—Dommen

afsagt af Den Europæiske Unions Ret

(Anden Afdeling) den 10. december 2018 i sag T-552/15

ophæves delvist.

—Principalt:

Sagsøgeren gives medhold i den påstand, som den

nedlagde for Den Europæiske Unions Ret, dvs. tilkendelse af

erstatning for sagsøgerens økonomiske skade med et beløb på

68 651 319 EUR og af erstatning for sagsøgerens ikke-

økonomiske skade med et beløb på 52 547 415 EUR.

—Subsidiært:

Sagen hjemvises til Retten.

—I

begge tilfælde tilpligtes Rådet for Den Europæiske Union at

betale sagsomkostningerne i begge instanser.

Atresmedia Corporación de Medios de Comunicación

1. Omfatter begrebet »reproduktion af et fonogram, der er

udgivet i kommercielt øjemed«, som omhandlet i artikel 8, stk.

2, i direktiv 92/100 og direktiv 2006/115 en reproduktion af et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, i en

audiovisuel optagelse, som indeholder en optagelse af et

audiovisuelt værk?

2. Såfremt det foregående spørgsmål besvares bekræftende, er

et selskab, der udøver tv-radiospredningsvirksomhed

–

og som

i forbindelse med enhver overføring til almenheden anvender

en audiovisuel optagelse, der indeholder en optagelse af et

kinematografisk eller andet audiovisuelt værk, hvor et

fonogram, der er udgivet i kommercielt øjemed, er blevet

reproduceret

–

da forpligtet til at betale et rimeligt, samlet

vederlag i henhold til artikel 8, stk. 2, i de nævnte direktiver?

CPAS de Liège

Skal artikel 5 og 13 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og

procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af

tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, sammenholdt med

artikel 19, stk. 2, og artikel 47 i Den Europæiske Unions charter

om grundlæggende rettigheder, og dette direktivs artikel 14, stk.

1, litra b), sammenholdt med dommen i sag C-562/13, der blev

afsagt den 18. december 2014 af Domstolens Store Afdeling,

fortolkes således, at et retsmiddel, der er bragt i anvendelse til

prøvelse af en afgørelse, hvorved en tredjelandsstatsborger, der

lider af en alvorlig sygdom, pålægges at forlade en medlemsstats

område, har opsættende virkning, idet den, der anvender

retsmidlet, har gjort gældende, at fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan udsætte vedkommende for en alvorlig risiko for

alvorlig og uafvendelig forværring af den pågældendes helbred,

–

uden at det er fornødent at foretage en vurdering af

retsmidlet, idet den blotte indgivelse af dette er tilstrækkeligt til

at suspendere fuldbyrdelsen af afgørelsen om udsendelse,

–

eller skal der foretages en begrænset kontrol af, hvorvidt der

foreligger et rimeligt begrundet klagepunkt eller manglende

opfyldelse af betingelserne for realitetsbehandling, eller at

søgsmålet for Conseil du contentieux des étrangers (domstol i

udlændingeretlige sager) er åbenbart ugrundet,

Udenrigsministeriet

28.05.20

Kulturministeriet

28.05.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.05.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20

C-238/19

C-556/19

–

eller kræves der en tilbundsgående prøvelse fra

arbejdsretternes side for at afgøre, om fuldbyrdelsen af denne

afgørelse kan betyde, at den, der anvender retsmidlet, udsættes

for en alvorlig risiko for alvorlig og uafvendelig forværring af sit

helbred?

Bundesamt für Migration und Flüchtlinge

1. Skal artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU fortolkes

således, at det »at nægte at gøre militærtjeneste i en konflikt«

ikke kræver, at den berørte personhar nægtet at gøre

militærtjeneste i en formaliseret nægtelsesprocedure, når

lovgivningen i hjemlandet ikke hjemler en ret til at nægte at

gøre militærtjeneste?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Beskytter artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU med

udtrykket »at nægte at gøre militærtjeneste i en konflikt« også

personer, der efter udløbet af en udsættelse af militærtjenesten

ikke stiller sig til rådighed for hjemlandets militære forvaltning

og unddrager sig en tvangsindkaldelse ved at flygte?

3. Såfremt det andet spørgsmål besvares bekræftende: Skal

artikel 9, stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU fortolkes således,

at militærtjenesten for en værnepligtig, der ikke ved, hvor han

fremadrettet vil blive indsat i militærtjeneste, alene af denne

grund direkte eller indirekte »ville omfatte forbrydelser eller

handlinger, der falder inden for anvendelsesområdet af

udelukkelsesgrundene i artikel 12, stk. 2«, eftersom hjemlandets

væbnede styrker gentagne gange og systematisk begår sådanne

forbrydelser eller handlinger ved brug af værnepligtige?

4. Skal artikel 9, stk. 3, i direktiv 2011/95/EU fortolkes således,

at der også i tilfælde af en forfølgelse som omhandlet i artikel 9,

stk. 2, litra e), i direktiv 2011/95/EU i henhold til artikel 2, litra

d), i direktiv 2011/95/EU skal være en sammenhæng mellem

de i artikel 10 i direktiv 2011/95/EU nævnte grunde og

forfølgelse i henhold til artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv

2011/95/EU eller den manglende beskyttelse mod en sådan

forfølgelse?

5. Såfremt det fjerde spørgsmål besvares bekræftende:

Foreligger der en sammenhæng som omhandlet i artikel 9, stk.

3, sammenholdt med artikel 2, litra d), i direktiv 2011/95/EU,

mellem forfølgelse på grund af retsforfølgning eller straf for at

nægte at gøre militærtjeneste og forfølgelsesgrunden alene af

den grund, at retsforfølgningen eller straffen er relateret til

nægtelsen?

Société ECO

Skal artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde fortolkes således, at en ordning som den, der er

beskrevet i punkt 9 - 11, hvor et privat miljøorgan, som ikke

arbejder med gevinst for øje, og som er godkendt af offentlige

myndigheder, i henhold til aftale herom med distributører af en

særlig kategori af produkter opkræver finansielle bidrag som

modydelse for en tjenesteydelse bestående i at overtage

distributørernes forpligtelse til behandling af affaldet fra de

produkter, som de distribuerer, og bestående i til virksomheder,

som har til opgave at sortere og nyttiggøre dette affald, og som

har indgået aftale med organet på baggrund af en statsligt

godkendt vilkårsspecifikationen, at udbetale beløb fastsat i

bekendtgørelsen om godkendelse af miljøorganer på grundlag

af miljømæssige og sociale formål, skal anses for statsstøtte i

denne bestemmelses forstand?

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

28.05.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Erhvervsministeriet

28.05.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 652: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 15/5-20

T-574/18

C-309/19

C-456/18

C-429/19

Agrochem-Maks mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2018/1019 annulleres.

—

Sagsøgte tilpligtes at bære sine egne omkostninger og betale

sagsøgerens omkostninger.

Asociación de fabricantes de morcilla de Burgos mod

Kommissionen (appel)

Påstande: Den appellerede kendelse ophæves i sin helhed, og

det annullationssøgsmål, som appellanten i henhold til

bestemmelserne i artikel 263 TEUF har anlagt til prøvelse af

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1214 af

29. august 2018 om registrering af en betegnelse i registret over

beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske

betegnelser (»Morcilla de Burgos« (BGB)), antages følgelig til

realitetsbehandling, og efter behandling af sagens realitet afsiges

dom, hvorved nævnte gennemførelsesforordning (EU)

2018/1214 af 29. august 2018 erklæres ugyldig, og modparten

pålægges at betale sagsomkostningerne

Ungarn mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 25. april 2018 i de forenede sager

T-554/15 og T-555/15 ophæves.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4805 af 15. juli 2015 om

ungarske sundhedsbidrag pålagt virksomheder i

tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

sundhedsafgiften samt den investeringsbetingede nedsættelse af

sundhedsafgiften, der er fastsat ved a dohányipari vállalkozások

2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV.

Törvény (lov nr. XCIV af 2014 om tobaksindustriens

sundhedsafgifter for året 2015), som er vedtaget af det ungarske

parlament.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4808 final af 15. juli 2015

om 2014-ændringen af det ungarske gebyr for

fødevarekædekontrol annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

gebyret for fødevarekædekontrol.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Remondis

Skal artikel 12, stk. 4, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2014/24/EU af 26. februar 2014 om offentlige udbud

og om ophævelse af direktiv 2004/18 (EUT 2014, L 94, s. 65)

fortolkes således, at der allerede er tale om et samarbejde, når

en ordregivende myndighed, der i sit område har ansvaret for

affaldshåndtering, ikke fuldt ud selv gennemfører en

affaldshåndteringsopgave, der kræver flere arbejdsgange, og

som i henhold til national ret alene påhviler denne myndighed,

men derimod lader en anden ordregivende myndighed, der er

uafhængig af førstnævnte myndighed og ligeledes har ansvaret

for affaldshåndtering i sit eget område, gennemføre en af de

nødvendige arbejdsgange mod vederlag?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.05.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

28.05.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

04.06.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Dom

04.06.20