EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 631: Samlenotat vedr. Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning om den i 2014 gennemførte reform af EU's personalevedtægt

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 631
Offentligt

6. maj 2020

Samlenotat vedrørende Rådets konklusioner om Revisionsrettens særbe-

retning om den i 2014 gennemførte reform af EU's personalevedtægt

1. Resume

Den Europæiske Revisionsret udgav i september 2019 en særberetning om konsekvenserne af

reformen af EU's personalevedtægt fra 2014. Som opfølgning herpå søges der i Rådet vedtaget

fælles konklusioner om særberetningen.

Sagen har alene været drøftet på teknisk arbejdsgruppeniveau og forventes ikke at blive genstand

for politisk drøftelse på et rådsmøde.

Rådskonklusionerne skal vedtages med enstemmighed, og det er derfor ikke givet, at der vedtages

konklusioner til særberetningen. Såfremt der vedtages konklusioner, arbejder regeringen for, at

disse bliver balancerede, og at de forholder sig passende kritisk over for særberetningens konklusi-

oner om bl.a. størrelsen på de samlede besparelser sfa. reformen.

2. Baggrund

Den Europæiske Revisionsret udgav i september 2019 særberetningen 'Gennemførel-

sen i Kommissionen af personalereformpakken fra 2014 - Der er opnået store besparelser, men

ikke uden konsekvenser for personalet'

(nr. 15/2019). I særberetningen undersøges kon-

sekvenserne af reformen af EU's personalevedtægt fra 2014.

Som opfølgning på særberetningen søges der i Rådet vedtaget fælles konklusioner

om særberetningen, som skal vedtages med enstemmighed. Foreløbige udkast til

rådskonklusionerne har alene været drøftet på teknisk arbejdsgruppeniveau, uden

at der dog hidtil har været udsigt til at nå til enighed mellem landene. Det aktuelle

kroatiske formandskab arbejder dog nu på en vedtagelse af deres seneste udkast til

konklusioner af 21. april 2020. Rådskonklusionerne drøftes fortsat alene på teknisk

arbejdsgruppeniveau og forventes ikke at blive genstand for politisk drøftelse på et

rådsmøde.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at lade Rådets holdninger til særberetningen

komme til udtryk. Rådskonklusionerne har

–

ligesom særberetningen

–

således ikke

i sig selv nogen virkning, idet der hverken er tale om en vedtagelse af en konkret

retsakt eller en konklusion, der indeholder en konkret beslutning.

I det aktuelle kroatiske formandskabs seneste udkast til Rådets konklusioner af 21.

april 2020 fremgår det bl.a., at en række medlemslande ikke er enige i Revisionsret-

tens konklusioner, herunder særligt i relation til kvantificeringen af de samlede be-

sparelser samt de negative konsekvenser for Kommissionens personale som følge

af reformen.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 631: Samlenotat vedr. Rådets konklusioner om Revisionsrettens særberetning om den i 2014 gennemførte reform af EU's personalevedtægt

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant idet der er tale om rådskonklusioner.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Næsten alle medlemslande har på teknisk arbejdsgruppeniveau problematiseret sær-

beretningens konklusioner. Der peges bl.a. på, at Revisionsretten overvurderer be-

sparelserne sfa. reformen, idet virkningerne af reformen sammenblandes med løn-

fastfrysningen i 2011 og 2012. Medlemslandene peger endvidere på, at Revisions-

rettens grundlag for at konkludere, at reformen har reduceret EU-ansattes trivsel,

er mangelfuldt. Denne gruppe lande har derfor på teknisk arbejdsgruppeniveau ar-

bejdet for kritiske rådskonklusioner herom.

Meget få lande har på teknisk arbejdsgruppeniveau omvendt været afvisende over-

for at kritisere særberetningens konklusioner.

10. Regeringens generelle holdning

Såfremt der vedtages rådskonklusioner, arbejder regeringen tæt sammen med lige-

sindede lande for, at rådskonklusionerne forholder sig passende kritisk over for

særberetningens konklusioner om bl.a. størrelsen på de samlede besparelser sfa.

personalereformen, mhp. at sikre en objektiv og korrekt fremstilling.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.