Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 627
Offentligt
2187316_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
Beskæftigelsesministeren
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Resumé af uformel højniveau-videokonference for beskæftigel-
ses- og socialministre den 5. maj 2020 om genopretningstiltag
og demografiske udfordringer relateret til Covid-19
CVR 10172748
7. maj 2020
Kære medlemmer af Folketingets Europaudvalg
Jeg deltog den 5. maj 2020 i en uformel højniveau-videokonference
blandt EU’s
beskæftigelses- og socialministre om genopretningstiltag og demografiske udfor-
dringer relateret til Covid-19, som jeg også orienterede udvalget om forinden. Her
følger et kort resumé af mødet.
Videokonferencen blev afholdt på initiativ fra det kroatiske EU-formandskab, og
formålet var gensidig erfaringsudveksling og orientering mellem landene. Der blev
ikke truffet beslutninger på mødet eller vedtaget erklæringer.
Alle EU-medlemslande deltog i mødet, hvor Kommissionen var repræsenteret ved
næstformand
Dubravka Šuica
samt kommissær for jobs og sociale rettigheder Ni-
colas Schmit. Desuden deltog arbejdsmarkedets parter på europæisk plan (ETUC,
Business Europe, CEEP, SMEUnited) for at give deres input.
På mødet udvekslede medlemslandene erfaringer om nationale genopretningstiltag.
Alle medlemslande har iværksat markante tiltag for at støtte lønmodtagere og virk-
somheder under krisen. Det fremgik af mødet, at mange lande havde lavet statslige
lønkompensationsordninger.
Nogle lande gav udtryk for, at den sociale dimension skulle medtænkes i de euro-
pæiske genopretningsplaner, og samtidig blev det af flere fremhævet, at uddannelse
og opkvalificering var afgørende i den henseende. Desuden kvitterede flere med-
lemslande for det europæiske SURE-initiativ, der som bekendt forhandles af fi-
nansministrene.
For så vidt angår demografi fremhævede en række lande, at aldrende befolkninger,
lavere fødselsrater og regional affolkning var hovedudfordringer, der satte bl.a. de
nationale pensionssystemer under pres. Flere medlemslande gav udtryk for, at det
endnu var for tidligt at konkludere på Covid-19-udbruddets betydning for
EU’s de-
mografiske udfordringer, men at dette aspekt måtte indgå i fremtidige overvejelser.
J.nr.
2020 - 3331
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 627: Resumé fra den uformelle højniveaumøde-videokonference på beskæftigelses- og socialområdet 5/5-20 samt svarbrev til kommissær Nicolas Schmit vedr. vandrende arbejdskraft
Kommissionen meddelte, at man fortsat arbejder på en rapport om demografiske
udviklinger i EU, der har til formål at give et faktuelt grundlag for fremtidige drøf-
telser om emnet.
Forud for mødet havde kommissær Nicolas Schmit
i et brev til alle EU’s beskæfti-
gelsesministre inviteret til en drøftelse af den fri bevægelighed og forhold for sæ-
sonarbejdere i relation til Covid-19. Til orientering vedlægger jeg en kopi af mit
svar til kommissær Nicolas Schmit. På mødet opfordrede Kommissionen til koordi-
nation og erfaringsudveksling mellem medlemslandene for at sikre den fri bevæge-
lighed under krisen. En række medlemslande understregede i den forbindelse vig-
tigheden af sikkerhed og et forsvarligt arbejdsmiljø, også i forbindelse med den
gradvise genåbning.
Jeg orienterede på mødet om flere af de nationale tiltag, som regeringen har iværk-
sat i samarbejde med Folketinget og arbejdsmarkedets parter for at holde hånden
under lønmodtagere og virksomheder, herunder lønkompensationsordningen. Sam-
tidig bemærkede jeg, at der på europæisk niveau allerede er udvist solidaritet med
de tiltag, der er under vedtagelse. Jeg fremhævede desuden, at arbejde betragtes
som et anerkendelsesværdigt formål for indrejse i Danmark, og at et sikkert ar-
bejdsmiljø for alle lønmodtagere er afgørende. Endelig nævnte jeg, at der efter
dansk opfattelse ikke er fundet den rette balance i forhandlingerne om forordning
883.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2