Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 593
Offentligt
2183022_0001.png
Fra:
erling.frederiksen [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. april 2020 22:28
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Emne:
Rapport om patenter på planter og dyr og brev om det aktuelle kaos
No Patents on Seeds!
Danmark
[email protected] Tel. +45 28 21 29 89
www.no-patens-on-seeds.org
Gislinge 27. april 2020
Til Miljø- og Fødevareudvalget, Christiansborg
Rapport vedhæftet: ”Elleve
grunde til at Europa er nødt til at forbyde
patenter på planter og dyr til fødevareproduktion”
April 2020
Kære Medlemmer af Udvalget
Udstedelsen af patenter på planter og dyr i EU har nu været sat på pause i
mere end år.
Det skyldes, at der er opstået usikkerhed om, hvorledes EU's generelle forbud
mod patenter på planter og dyr skal praktiseres.
Udstedelsen af patenter
varetages af en ”privat” overnational organisation, den
Europæiske Patent Organisation, EPO, med hovedsæde i München. Den har 38
medlemslande.
EPO er IKKE en EU-institution og er derfor ikke underlagt EU's regler og
beslutningsprocedurer. Heller ikke regler om offentlighed.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 593: Henvendelse af 27/4-20 fra Erling Frederiksen, Gislinge, om rapport om patenter på planter og dyr og brev om det aktuelle kaos
EPO finansieres ved at udstede patenter og har en økonomiske interesse i at
udstede mange patenter.
EPO er som sagt ikke underlagt EU, men må nødvendigvis forholde sig til EU's
bestemmelser for, at patenterne har legitimitet indenfor EU.
EPO har i en årrække overskredet grænserne for, hvad EU og mange landes
nationale lovgivninger tillader.
Det har ført til, at EPO i 2019 blev nødsaget til at stoppe for udstedelsen af
patenter vedr. planter og dyr og afvente en afgørelse fra EPO's øverste
myndighed: ”The Enlarged Board of Appeal”.
Her skal det forhåbentligt afklares, hvorledes EPOs regler kan praktiseres uden
at komme i konflikt med EU's generelle forbud mod patenter på planter og dyr.
Den danske Patent- og Varemærkestyrelse har ligeledes stoppet behandlingen
af patentansøgninger på området, fordi flere af EPO's patentudstedelser
åbenlyst strider mod EU's love og politiske intentioner for området. Og dermed
de danske do.
Det ”Enlarged Board of Appeal” forventes at træffe afgørelser inden sommer.
Herefter skal EPO's Administrative Råd, hvor alle 38 medlemslande har en
stemme, udforme konkrete regler og retningslinjer for eventuelle patenter og
patentforbud på området.
Juridisk set er det i EU tilladt at udstede patenter på genmodificerede
Organismer GMO, fordi man teknisk set betragter disse som ”opfindelser”. Det
er derfor ikke vedr. GMO, der er usikkerhed om reglerne.
Konflikterne og usikkerheden vedrører de planter, hvor forædlerne har anvendt
de såkaldte traditionelle forædlingsteknikker i mindst 50 år
random
mutations og herefter krydsninger og udvælgelse. Og traditionel avl af dyr ved
udvælgelse og krydsninger.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 593: Henvendelse af 27/4-20 fra Erling Frederiksen, Gislinge, om rapport om patenter på planter og dyr og brev om det aktuelle kaos
Problemerne er opstået, fordi EPO's Administrative Råd i 2017, under dansk
formandskab!, vedtog et uklart regelsæt for patentudstedelser, på trods af
advarsler og indvendinger fra NPOS og en række andre organisationer.
For at undgå, at et nyt regelsæt for patentområdet igen skaber kaos, så
anbefaler vi, at I som politikere går i aktiv dialog med Patent- og
Varemærkestyrelsen og de øvrige medlemslande for at forberede klare
fremtidige regler. Det skal forhindre, at der udstedes patenter på planter og
dyr i strid med EU's lovgivning og intentioner på området.
Den vedhæftede lille rapport rummer fakta, analyser, eksempler og forslag.
Mine aktindsigter har vist, at der stort set ikke var kontakt mellem politikerne
og Patent- og Varemærkestyrelsen forud for EPO's Administrative Råds fatale
beslutning i 2017.
Det vil være formålstjenesteligt, at det Administrative Råd bliver bedre
forberedt, inden de på ny skal træffe afgørelse om reglerne for patentforbud.
Og igen
EPO er IKKE en EU-institution. EU-systemet kan altså ikke anvendes
i denne sammenhæng. I hvert fald ikke i første omgang.
Ovennævnte rapport oplister nogle forslag, forklaringer og argumenter, så
patentforbuddet kan udformes utvetydigt.
NPOS's synspunkter deles langt hen ad vejen af landbrugere og forædlere i
Europa. Og har som sagt støtte i EU lovgivningen.
Den danske regering sendte den 30. september 2019 et såkaldt ”Amicus
Curiae brief in the Enlarged Board of Appeal Case G3/19”
(DK-Case ref. 2019
34887) til EPO. Det skete i regi af Udenrigsministeriet og var vistnok første
gang i historien!
Heri udtrykkes der bl.a. bekymring og utilfredshed med den usikkerhed og
modsætninger der er opstået mellem EU og nationalstaternes (her Danmarks)
lovgivninger, og de patenter som EPO har udstedt på planteområdet.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 593: Henvendelse af 27/4-20 fra Erling Frederiksen, Gislinge, om rapport om patenter på planter og dyr og brev om det aktuelle kaos
Der har således været opmærksomhed omkring problemet, men et mere
direkte politisk engagement og pres vil være påkrævet, hvis vi skal have løst
det juridiske kaos en gang for alle.
Der er udbredt enighed om, at patenter på planter begrænser innovationen, og
at det velfungerende Europæiske Plante Nyheds Beskyttelses System fortsat
bør anvendes, så forædlerne får deres licensbetalinger for nye planter uden,
det samtidigt begrænser mulighederne for nye forædlinger. Som Patenter gør.
Problemerne vedrørende patenter vedrører flere områder. Derfor er dette brev
sendt til både Erhvervsudvalget, Europaudvalget og Miljø- og
Fødevareudvalget.
Venlig hilsen
Erling Frederiksen, NPOS-DK
Erling Frederiksen