EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 567: Resumé fra den uformelle videokonference for uddannelses- og undervisningsministre om COVID-19 den 14. april 2020.

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 567
Offentligt

Folketinget Europaudvalg

Christiansborg

1240 København K

Kopi: Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg samt Folketingets Børne og

Undervisningsudvalg

Orientering om den uformelle videokonference for uddannelses og under-

visningsministre om COVID-19 den 14. april 2020.

Den 14. april blev der afholdt en uformel videokonference under ledelse af den

kroatiske uddannelse- og forskningsminister. Foruden EU-medlemsstaterne deltog

Island, Norge og Schweiz. Kommissionen var repræsenteret ved kommissær for

bl.a. uddannelse Mariya Gabriel. Danmark var repræsenteret ved uddannelses- og

forskningsministeren.

Den kroatiske formand indledte med at opridse den aktuelle situation. Alle med-

lemsstater havde iværksat initiativer med nedlukning af hele eller dele af under-

visnings- og uddannelsessektoren og var i høj grad overgået til distanceundervis-

ning. De fleste medlemsstater forventede på nuværende tidspunkt at kunne gen-

åbne uddannelsesinstitutioner i april eller maj, mens enkelte medlemsstater ikke

forventede at kunne åbne skolerne i indeværende skoleår.

Det blev tilkendegivet, at formandskabet ville tage initiativ til at udarbejde forslag til

rådskonklusioner om COVID-19 og konsekvenser på uddannelsesområdet. Disse

ville dog ikke kunne forventes vedtaget på det næste UUKS-rådsmøde (forvente-

ligt maj 2020).

Kommissæren kvitterede for den hurtige omstilling af medlemsstaternes uddan-

nelsessystemer til distancelæring, men fremhævede også en række udfordringer.

For så vidt angik distancelæring havde medlemsstaterne anvendt tilgængelige og

udviklet nye ressourcer, herunder digitale platforme og TV-undervisning, samt

mobiliseret ressourcer til såvel skoler som udsatte børn, der ikke havde adgang til

IT-værktøjer og/eller internet. Kommissæren fremhævede, at lærerne havde været

kreative i omlægningen, men at der særligt var en udfordring omkring udsatte og

ressourcesvage børn.

Omstillingen havde generelt været lettere på de videregående uddannelse. Her

var dog fortsat udfordringer, særligt omkring håndtering af eksaminer, hvilket også

var en udfordring på ungdomsuddannelserne. Kommissæren opfordrede til natio-

nal fleksibilitet for at lette de studerendes adgang til videregående uddannelser i

efteråret, herunder på tværs af grænser.

Kommissæren

fremhævede, at man i juni ville foreslå en opdatering af ”Digital

Education Action Plan”,

hvor man ville inddrage læring fra den aktuelle krise.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Ref.-nr.

129828

Side 1/2

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 567: Resumé fra den uformelle videokonference for uddannelses- og undervisningsministre om COVID-19 den 14. april 2020.

Kommissæren bemærkede, at behovet for digital udvikling krævede indsatser

lokalt, nationalt og på EU-plan, samt at det var vigtigt med en koordineret indsats.

Kommissæren bemærkede, at Erasmus-studerendes sikkerhed var en prioritet.

Man havde ugentlige webinarer med de nationale agenturer, som man samarbej-

dede godt med, og man opfordrede desuden institutionerne til lokalt at tage hånd

om de udvekslingsstuderende, ligesom man havde aktiveret force majeure-

klausulen.

Endelig fremhævede kommissæren den øgede fleksibilitet i forhold til anvendelse

af struktur- og investeringsfondene, herunder at man blandt andet havde givet

adgang til at anvende midlerne til uddannelsesindsatser. Man håbede, at med-

lemsstaterne ville drage nytte heraf.

Under bordrunden fokuserede medlemsstaterne på nationale erfaringer med di-

stancelæring, overvejelser om udfordringer ift. social slagside af distancelæring,

overvejelser om eksaminer og udsættelse af skoleår, overvejelser om exit-

strategier samt anvendelsen af de ressourcer, som var blevet mobiliseret af EU.

Drøftelsen bar præg af, at der var nationale forskelle på hvor centralt/decentralt

skolerne og institutioner var styret.

Fra dansk side blev der redegjort for den forsigtige og gradvise genåbning af dag-

tilbud, grundskolen op til 5. klasse og skoler for elever med særlige behov, samt

elever på sidste årgang af ungdomsuddannelserne. Man havde udarbejdet sund-

hedsfaglige retningslinjer. Indtil videre ville de videregående uddannelser være

fysisk lukket, bortset fra for studerende på sidste semester på kritiske sundheds-

faglige uddannelser. Uddannelsesinstitutionerne var fortsat ansvarlige for at un-

dervise øvrige studerende. Studerende på sundhedsuddannelser havde fået mu-

lighed for at deltage i sundhedsberedskabet.

Fra dansk side fremhævedes endvidere god IT-infrastruktur og digitale undervis-

ningsressourcer, der var stillet vederlagsfrit til rådighed af forlagene. I Danmark

havde man aflyst eksaminer i folkeskolen, men fastholdt 3-4 eksaminer på ung-

domsuddannelserne.

Endelig blev det understreget, at unges trivsel var en stærk politisk prioritet, og at

Uddannelses- og Forskningsministeriet havde iværksat en kampagne med gode

råd, herunder om at skabe struktur i hverdagen.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/2