Den 27. marts 2020
MFVM 032
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af dd.mm.2020
om fornyet godkendelse af mikroorganismerne
Phlebiopsis gigantea
VRA 1835,
VRA 1984 og FOC PG 410.3 som lavrisikostoffer, jf. Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelses-
midler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning
(EU) nr. 540/2011 (Komitesag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at mikroorganismerne Phlebiopsis gigantea, VRA 1835, VRA 1984 og FOC
PG 410.3, gives fornyet godkendelse og samtidig godkendes som lavrisikostoffer i henhold til forord-
ning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitesag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det be-
tyde, at stofferne forbliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj
2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt
angår listen over godkendte stoffer, og at mikroorganismerne skifter status fra aktivstoffer til lavri-
sikostoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner, kommuner eller
staten. Forslaget forventes sat til skriftlig afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødeva-
rer og foder formentlig i april eller maj 2020. Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere konsekven-
serne for beskyttelsesniveauet i Danmark. Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse for så vidt
angår menneskers sundhed og miljøet. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremlagt udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx om fornyet
godkendelse, som lavrisikostoffer af mikroorganismerne
Phlebiopsis gigantea
VRA 1835, VRA 1984 og
FOC PG 410.3 jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20, som
fastlægger, at aktivstoffer, herunder mikroorganismer, skal fornyes iht. forordningen, og at Kommissi-
onen skal foreslå enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når
vurderingen af dette er foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget,
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf. 38
14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk