EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 505
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

27. marts 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-458/18

Titel og kort sagsresumé

GVC Services

Emne:

Beskatning af udbytter til moderselskab i Gibraltar

Spørgsmål:

1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,

del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det

Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der

er registreret i Gibraltar?

2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,

del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«

også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

02.04.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-228/18

Titel og kort sagsresumé

Budapest Bank e.a.

1) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at den kan være til hinder for en eneste

adfærd, der har både et konkurrencebegrænsende formål og en

konkurrencebegrænsende virkning, idet begge disse elementer

udgør selvstændige retsgrundlag? 2) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at den i

hovedsagen omhandlede aftale mellem ungarske banker, som

med hensyn til de to betalingskortselskaber MasterCard og Visa

Interessent

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Proces

skridt

Dom

Dato

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-20

C-567/18

fastsætter en fælles størrelse på det interbankgebyr, der skal

betales til de kortudstedende banker for brugen af de nævnte

selskabers kort, udgør en aftale med et

konkurrencebegrænsende formål? 3) Kan artikel 81, stk. 1, EF,

[artikel 101, stk. 1, TEUF] fortolkes således, at

kreditkortselskaberne, der ikke deltog direkte i fastlæggelsen af

aftalens indhold, men gjorde det muligt at vedtage denne aftale

og accepterede og anvendte den, også skal betragtes som parter

i en interbankaftale, eller skal det vurderes, at disse selskaber

samordnede deres adfærd med de banker, som indgik aftalen?

4) Kan artikel 81, stk. 1, EF, [artikel 101, stk. 1, TEUF]

fortolkes således, at det for at vurdere, om der foreligger en

overtrædelse af konkurrencereglerne, henset til sagens

genstand, ikke er nødvendigt at afgøre, om der er tale om

deltagelse i en aftale eller om samordning med adfærden hos de

banker, der deltog i aftalen?

Coty Germany

Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende

præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af artikel 9, stk. 2,

litra b), i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar

2009 om EF-varemærker (EUT L 78 af 24.3.2009, s. 1) og

artikel 9, stk. 3, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-

varemærker (EUT L 154 af 16.6.2017, s. 1):

Er en person, der oplagrer varer, som krænker en

varemærkeret, for en tredjemand uden at have kendskab til

overtrædelsen, i besiddelse af den pågældende vare med det

formål at udbyde den til salg eller markedsføre den, når det ikke

er personen selv, men derimod kun tredjemanden, der har til

hensigt at udbyde varen til salg eller markedsføre den?

Stim et SAMI

Indebærer udlejning af biler, som er standardudstyrede med

radiomodtagere, at den, som udlejer bilerne, er en bruger, som

foretager en overføring til almenheden eller en kommunikation

til offentligheden som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 1,

i direktiv 2001/29 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115?

2. Hvilken betydning, om nogen, har omfanget af

biludlejningsvirksomheden og udlejningstiden?

Stadtwerke Neuwied

1. Skal artikel 3, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/55/EF af 26. juni 2003 om fælles regler for det

indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv

98/30/EF [org. s. 2] (EUT 2003, L 17[6, s. 57]) sammenholdt

med litra b) og c) i bilag A hertil fortolkes således, at manglende

direkte underretning af gaskunder med passende varsel om

betingelser for, anledning til og omfanget af en forestående

ændring af tarifferne for gasforsyning er til hinder for, at en

sådan tarifændring er gyldig?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende: Er artikel 3,

stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/55/EF

af 26. juni 2003 om fælles regler for det indre marked for

naturgas og om ophævelse af direktiv 98/30/EF sammenholdt

med litra b) og c) i bilag A hertil umiddelbart anvendelig over

for et privatretligt selskab (anpartsselskab efter tysk ret) fra den

1. juli 2004, fordi de nævnte bestemmelser i dette direktiv ud

fra et indholdsmæssigt synspunkt er ubetingede og således kan

anvendes uden yderligere gennemførelsesforanstaltninger og

indrømmer borgeren rettigheder over for et organ, der på trods

Kulturministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

02.04.20

C-753/18

Kulturministeriet

Dom

02.04.20

C-765/18

Energistyrelsen

Dom

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-20

C-480/18

C-500/18

af sin privatretlige juridiske form er undergivet statslig

myndighed, eftersom staten er eneste anpartshaver i selskabet?

PrivatBank

1) Er en national lovgivning, hvorefter det lettiske finanstilsyn

har beføjelse til at behandle klager fra brugerne af

betalingstjenester, herunder i forbindelse med manglende

betalinger i euro eller i en medlemsstats nationale valuta, og

dermed til at konstatere overtrædelser af loven [om

betalingstjenester og elektroniske penge] og pålægge sanktioner,

forenelig med artikel 2, stk. 2, i direktiv [2007/64/EF]?

2) Skal direktivets artikel 20, stk. 1 og 5, og artikel 21, stk. 2,

fortolkes således, at de tillader, at den kompetente myndighed

ligeledes fører tilsyn med og pålægger sanktioner i forbindelse

med manglende betalinger i euro eller i valutaen i en

medlemsstat uden for euroområdet?

3) Har den kompetente myndighed med henblik på de i

direktivets artikel 20 og 21 fastlagte tilsynsopgaver eller med

henblik på de i direktivets artikel 80-82 fastlagte

klageprocedurer beføjelse til at bilægge tvister mellem betaleren

og udbyderen af betalingstjenester, som udspringer af de i

direktivets artikel 75 omhandlede retsforhold, og afgøre, hvem

der er ansvarlig for den manglende eller mangelfuldt

gennemførte transaktion?

4) Når den kompetente myndighed udfører de i direktivets

artikel 20 og 21 fastlagte tilsynsopgaver eller gennemfører de i

direktivets artikel 80-82 fastlagte klageprocedurer, skal denne

myndighed da tage hensyn til en voldgiftsafgørelse, der bilægger

tvisten mellem udbyderen af betalingstjenesterne og brugeren

af betalingstjenesterne?

Reliantco Investments et Reliantco Investments Limassol

Sucursala

1. Skal/kan den nationale ret ved fortolkning af begrebet

»detailkunde« i artikel 4, [stk.] 1, nr. 12), i direktiv

2004/39/[EF] anvende de samme fortolkningskriterier, der

definerer begrebet »forbruger« som omhandlet i artikel 2, litra

b), i direktiv 93/13/EØF?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, på hvilke

betingelser kan en »detailkunde« som omhandlet i direktiv

2004/[39/EF] da, i en tvist som den i hovedsagen omhandlede,

være en forbruger? Og

3. Navnlig, udgør især den omstændighed, at en »detailkunde«

som omhandlet i direktiv 2004/[39/EF] gennemfører mange

handler i løbet af en relativt kort tidsperiode og investerer

betydelige pengesummer i finansielle instrumenter som

omhandlet i artikel 4, [stk. 1], nr. 17), i direktiv 2004/39/[EF],

et relevant kriterium for at vurdere, om en »detailkunde« i

direktivets forstand anses for at være en forbruger?

4. Kan og/eller skal den nationale ret, når den skal fastslå sin

kompetence, idet retten skal fastslå, om den enkelte situation er

omfattet af artikel 17, [stk.] 1, litra c), eller artikel 7, nr. 2), i

forordning (EU) nr. 1215/2012, tage højde for det af

sagsøgeren påberåbte materielle retsgrundlag

–

alene ansvar

uden for kontraktforhold

–

som et retsmiddel i tilfælde af

indgåelse af kontraktvilkår, som anses for urimelige i henhold

til direktiv 93/13/EØF, således at den anvendelige materielle

ret fastlægges i medfør af forordning (EF) nr. 864/2007 (Rom

IIforordningen), eller bevirker sagsøgerens eventuelle egenskab

af forbruger, at det materielle retsgrundlag for sagsøgerens

påstand bliver irrelevant?

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.04.20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-20

C-670/18

C-802/18

C-3/19

Comune di Gesturi

Er princippet om forbud mod forskelsbehandling, der er fastsat

i artikel 1 og 2 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november

2000, til hinder for bestemmelsen i artikel 5, stk. 9, i lovdekret

nr. 95 af 6. juli 2012 (som ændret og ophøjet til lov nr. 135 af

7.8.2012, som ændret ved artikel 6 i lovdekret nr. 90 af

24.6.2014, ophøjet til lov nr. 114 af 11.8.2014), hvorefter

myndigheder ikke må tildele opgaver om undersøgelse eller

konsultation til pensionerede privat eller offentligt ansatte?

Caisse pour l'avenir des enfants

Skal den luxembourgske familieydelse, der tildeles i henhold til

artikel 269 og 270 i lov om social sikring, sidestilles med en

social fordel i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i

artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 2, i forordning 492/2011 om

arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen? I tilfælde

af sidestilling er den definition af familiemedlem, der i medfør

af artikel 1, litra i), i forordning nr. 883/2004 finder anvendelse,

til hinder for den bredere definition af familiemedlem i artikel

2, nr. 2), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2004/38/EF, idet sidstnævnte udelukker enhver

selvbestemmelse for medlemsstatens vedkommende med

hensyn til at definere familiemedlem i strid med, hvad der er

fastlagt i samordningsforordningen, og subsidiærtudelukker

begrebet væsentligste forsørger i enhver betydning. Skal

definitionen af familiemedlem, i den forstand, hvori dette

udtryk er anvendt i artikel 1, litra i), i forordning nr. 883/2004

følgelig foretrækkes i lyset af sin specifikke karakter i

forbindelse med en samordning af socialsikringsordninger, og

bevarer medlemsstaten navnlig sin kompetence til at definere

de familiemedlemmer, der udløser ret til familieydelsen? Kan

udelukkelsen af ægtefællens barn fra definitionen af

familiemedlem i tilfælde af anvendelse af artikel 2, nr. 2) i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF på

familieydelser og nærmere bestemt den luxembourgske

familieydelse anses for at være en indirekte forskelsbehandling

begrundet imedlemsstatens nationale målsætning om at

knæsætte barnets personlige ret og nødvendigheden af at

beskytte beskæftigelsesmedlemsstatens forvaltning, mens

udvidelsen af personkredsen på anvendelsesområdet udgør en

urimelig byrde for det luxembourgske familieydelsessystem,

som bl.a. eksporterer op mod 48% af sine familieydelser?

Asmel

- Er EU-retten til hinder for en national bestemmelse såsom

artikel 33, stk. 3a, i lovdekret nr. 163 af 12. april 2006, hvorefter

kommuners selvbestemmelse i forbindelse med indgåelse af

offentlige kontrakter gennem en indkøbscentral begrænses til

udelukkende to organisationsmodeller, nemlig

kommuneforeningen, såfremt en sådan allerede foreligger, eller

et kommunekonsortium, der skal stiftes?

- Er EU-retten, og navnlig princippet om fri udveksling af

tjenesteydelser og princippet om sikring af en så bred

konkurrence som muligt på markedet for offentlige

tjenesteydelseskontrakter, til hinder for en national

bestemmelse såsom artikel 33, stk. 3a, i lovdekret nr. 163 af 12.

april 2006, der, sammenholdt med artikel 3, stk. 25, i lovdekret

nr. 163 af 12. april 2006, hvad angår organisationsmodellen i

form af kommunekonsortier udelukker muligheden for at stifte

privatretlige retssubjekter såsom eksempelvis et privatretligt

konsortium med deltagelse også af private aktører?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Erhvervsministeriet

Dom

02.04.20

Beskæftigelses-

ministeriet

Skatteministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

02.04.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-20

C-20/19

Forenede

sager

C-84/19,

C-222/19

C-252/19

C-264/19

- Er EU-retten, og navnlig princippet om fri udveksling af

tjenesteydelser og princippet om sikring af en så bred

konkurrence som muligt på markedet for offentlige

tjenesteydelseskontrakter, til hinder for en national

bestemmelse såsom artikel 33, stk. 3a, der

–

såfremt den skal

fortolkes således, at kommunekonsortier, der også udgør

indkøbscentraler, kun må udføre aktiviteter på et område

svarende til området for de deltagende kommuner samlet set,

og således højst svarende til provinsens område

–

begrænser de

nævnte indkøbscentralers kompetenceområde?

kunsthaus muerz

Skal direktiv 2002/83/EF

–

navnlig direktivets artikel 35 og 36

–

fortolkes således, at det er til hinder for en national

bestemmelse, hvorefter opsigelsesperioden

–

uanset en

(korrekt) oplysning om opsigelsesretten forud for indgåelsen af

aftalen

–

udløber 30 dage efter, at aftalen er indgået, (også) når

forsikringstageren ikke er forbruger?

Profi Credit Polska m.fl.

1. Skal artikel 1, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april

1993 fortolkes således, at direktivet ikke finder anvendelse på

bedømmelsen af, om enkelte kontraktvilkår, som vedrører de

renteuafhængige omkostninger i forbindelse med en kredit, er

urimelige, når en medlemsstats lovbestemmelser fastsætter et

loft for disse omkostninger, idet de fastsætter, at der ikke kan

stilles krav om betaling af renteuafhængige omkostninger i

forbindelse med en forbrugerkreditaftale, såfremt de overstiger

det loft for renteuafhængige omkostninger i forbindelse med en

kredit, som er beregnet i henhold til lovbestemmelserne, eller

det samlede kreditbeløb?

2. Skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april

1993 fortolkes således, at et kontraktvilkår, der regulerer de

renteuafhængige omkostninger, som låntageren skal afholde og

tilbagebetale sammen med lånet foruden renterne, og som er

knyttet til selve aftaleindgåelsen og ydelsen af kreditten (i form

af gebyrer, provisioner og omkostninger af anden art), ikke er

underlagt en bedømmelse af deres eventuelle urimelighed i

henhold til denne bestemmelse, hvis de er affattet klart og

forståeligt?

3. Skal artikel 4, stk. 2, i Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april

1993 fortolkes således, at kontraktvilkår, hvorved der indføres

omkostninger af forskellig art, som er knyttet til ydelsen af en

kredit, ikke er affattet »klart og forståeligt«, hvis det ikke

fremgår af dem, hvilke konkrete modydelser de afholdes for, og

forbrugeren ikke kan se, hvad forskellen på dem er?

Constantin Film Verleih

1. Omfatter den adresse på producenter, fremstillere,

distributører, leverandører og andre tidligere indehavere af

varer eller tjenesteydelser samt på engros og detailhandelsled,

der er anført i artikel 8, stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF,

og som de i artikel 8, stk. 1, i direktiv 2004/48/EF nævnte

oplysninger i givet fald omfatter, også

a) e-mailadresserne på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

a) telefonnumrene på brugerne af tjenesteydelserne og/eller

c) de IP-adresser, som brugerne af tjenesteydelserne har

anvendt til at uploade de rettighedskrænkende filer samt det

nøjagtige tidspunkt for denne uploading?

2. Såfremt spørgsmål 1, litra c), besvares bekræftende:

Omfatter de oplysninger, der skal gives i henhold til artikel 8,

stk. 2, litra a), i direktiv 2004/48/EF, også den IP-adresse, som

Finanstilsynet

Dom

02.04.20

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

02.04.20

Kulturministeriet

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-20

C-406/19

C-186/19

C-329/19

brugeren, der forudgående har krænket rettigheder ved at

uploade filer, senest har anvendt til at få adgang til sin Google-

/YouTube-brugerkonto, samt det nøjagtige tidspunkt for

adgangen, uanset om der ved denne seneste adgang blev begået

rettighedskrænkelser?

Spanien mod Kommissionen (appel)

Påstande: Kommissionen har nedlagt påstand om, at punkt 1 i

konklusionen i den appellerede dom ophæves, og at søgsmålet i

første instans forkastes, eller, subsidiært, at sagen hjemvises til

Retten.

Supreme Site Services e.a.

1(a). Skal Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.

1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og

om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil-

og handelsretlige område (omarbejdning) (EUT 2012, L 351, s.

1, herefter »Bruxellesforordning I-a«) fortolkes således, at en

sag som den foreliggende, hvori en international organisation

nedlægger påstand om (i) ophævelse af en arrest foretaget af

modparten i en anden medlemsstat, og om (ii) forbud mod, at

modparten af de samme faktiske grunde på ny foretager arrest,

og til støtte for disse påstande påberåber sig

eksekutionsimmunitet, helt eller delvis må anses for at være en

sag på det civil- og handelsretlige område som omhandlet i

artikel 1, stk. 1, i Bruxellesforordning I-a?

1(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 1(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald da hvilken, at retten i en

medlemsstat har givet tilladelse til foretagelse af arrest for en

fordring, som modparten hævder at have på en international

organisation, og som er genstand for en hovedsag i denne

medlemsstat, der vedrører en tvist på grundlag af en kontrakt

om betaling af brændstoffer, der er leveret til en fredsbevarende

mission, som gennemføres af en med denne internationale

organisation forbundet international organisation?

2(a). Såfremt spørgsmål 1(a) besvares bekræftende, skal artikel

24, nr. 5, i Bruxellesforordning I-a da fortolkes således, at i et

tilfælde, hvor retten i en medlemsstat har givet tilladelse til

arrest, og denne arrest foretages i en anden medlemsstat, bliver

retterne i den medlemsstat, hvor arresten er foretaget,

enekompetente til at påkende en påstand om ophævelse af

denne arrest?

2(b). Har det ved besvarelsen af spørgsmål 2(a) nogen

betydning, og i bekræftende fald hvilken, at den internationale

organisation har støttet sin påstand om ophævelse af arresten

på eksekutionsimmunitet?

3. Såfremt det ved besvarelsen af spørgsmålet, om der er tale

om en sag på det civil- og handelsretlige område som

omhandlet i artikel 1, stk. 1, i Bruxellesforordning I-a,

henholdsvis tale om en påstand, der omfattes af artikel 24, nr.

5, i Bruxellesforordning I-a, har betydning, at den internationale

organisation har støttet sin påstand på eksekutionsimmunitet, i

hvilket omfang er den pågældende ret da forpligtet til at afgøre,

om anbringendet om immunitet skal tiltrædes, og gælder der

herved den regel, at denne ret skal tage alle de oplysninger, den

råder over, i betragtning, herunder i påkommende tilfælde

modpartens indsigelser, eller en anden regel?

Condominio di Milano

Er begrebet »forbruger« i direktiv 93/13/EØF til hinder for, at

en enhed (såsom en ejerforening i den italienske retsorden), der

ikke kan henføres under begrebet »fysisk person« eller »juridisk

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

02.04.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

Materiel- og

Indkøbsstyrelsen

Kammeradvokaten

02.04.20

Nævnenes hus

Forbrugerombuds-

manden

Dom

02.04.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 505: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 27/3-20

person«, kvalificeres som forbruger, i det tilfælde, at denne

enhed indgår en aftale uden for rammerne af dens

erhvervsmæssige aktiviteter og befinder sig i en svagere stilling

end den erhvervsdrivende såvel hvad angår forhandlingsstyrke

som informationsniveau?