Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 502
Offentligt
Resumé af det uformelle videomøde for indenrigsministre i EU om COVID-19 den 24. marts 2020
Kommissionen havde indkaldt til endnu et fælles statusmøde via videokonference for indenrigsministre i EU
på baggrund af COVID-19 udbruddet i Europa. Danmark deltog som hovedparten af de øvrige medlemssta-
ter på embedsmandsniveau (Justitsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet). Dagsordenen be-
stod af følgende to punkter, der blev behandlet sammen på mødet:
1. Irregulær migration og asyl
2. Grænsekontrol og restriktioner for ikke-essentielle rejser
For så vidt angår asyl- og migrationssituationen blev der generelt givet udtryk for, at Covid-19 har gjort mod-
tagelse af flygtninge og migranter og asylsagsbehandling sværere. Særligt Grækenland står i en svær situation,
da Grækenland i de første måneder af 2020 har været udsat for et markant migrationspres på deres østlige
grænse mod Tyrkiet. Kommissionen meddelte, at man uanset den nuværende situation fortsætter forberedel-
sen af omfordeling af uledsagede mindreårige fra Grækenland. Der afholdes separat videokonference den 27.
marts 2020 herom med lande, der har indikeret, at de er villige til at deltage. En række medlemsstater oplyste,
om foranstaltninger, der er iværksat for at hindre smitte blandt flygtninge og migranter. Som et led i den ge-
nerelle indsats for at begrænse rejser, kunne en del medlemsstater oplyse, at de har suspenderet Dublin-
overførsler af asylansøgere til andre medlemsstater (Dublin-forordningen). I den forbindelse opfordrede en
række medlemsstaterne Kommissionen til at tage initiativ til at finde en løsning, således at fristerne for over-
førsler efter forordningen suspenderes. Kommissionen oplyste, at man snarest vil afholde et møde med med-
lemsstaterne på teknisk niveau herom
Den 23. marts 2020 præsenterede Kommissionen en meddelelse
om såkaldte ”green lanes” for godstransport
ved grænseovergange, hvor der er intern grænsekontrol. Der var overordnet set opbakning til meddelelsen.