Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 5
Offentligt
2083680_0001.png
NOTAT
Komiténotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
J. nr.
1. oktober 2019
2019-1661
Europa-Kommissionens forslag til gennemførelsesretsakt om nær-
mere bestemmelser vedrørende brugen af bagmonterede aerody-
namiske anordninger i henhold til direktiv nr. 1996/53/EF
Nyt notat.
1. Resumé
Kommissionen har fremlagt et forslag til gennemførelsesforordning til gen-
nemførelse af artikel 8b, stk. 3 og 4, i direktiv 96/53/EF om fastsættelse af de
største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tillad-
te vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet, som
ændret ved direktiv (EU) 719/2015.
Formålet med forslaget er at fastsætte krav til brugen af aerodynamiske an-
ordninger på busser, lastbiler og påhængskøretøjer til disse, som er forsynet
med disse anordninger, med henblik på at reducere køretøjernes brændstof-
forbrug og forbedre trafiksikkerheden.
Forslaget vurderes ikke at have væsentlige statsfinansielle konsekvenser. Det
vurderes heller ikke, at forslaget vil have væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser, idet det alene er en mulighed at anvende aerodynamiske an-
ordninger på køretøjer og ikke en pligt.
Der kan blive behov for en ændring af færdselsloven samt ændringer i be-
kendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk,
og bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr.
Såfremt der vælges at køre med aerodynamiske anordninger, vurderes det, at
forslaget pålægger erhvervschauffører en mindre forøget arbejdsbyrde og
således medfører en ubetydelig erhvervsmæssig byrde.
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Forslaget er sendt ud til udtalelse og afstemning i Vejtransportkomitéen med
frist den 4. oktober 2019.
Regeringen ser positivt på Kommissionens forslag og støtter det overordnede
formål med forslaget til ny gennemførelsesforordning.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0002.png
2. Baggrund
Forslaget er fremlagt på baggrund af Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996
om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og international
trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i
Fællesskabet. Dette direktiv er blandt andet revideret ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/719 af 29. april 2015 om ændring af Rådets direk-
tiv 96/53/EF om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og
international trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse vejkø-
retøjer i brug i Fællesskabet.
Et af formålene med direktiv (EU) 2015/719 er at forbedre aerodynamikken og
trafiksikkerheden for motorkøretøjer, der er omfattet af direktivets anvendel-
sesområde, ved at give mulighed for at dispensere fra de største tilladte læng-
der, forudsat at visse betingelser opfyldes. Formålet er også at tilpasse lovgiv-
ningen til den teknologiske udvikling og de ændrede behov på markedet samt
lette den intermodale transport.
Artikel 8b, stk. 3, i direktiv 96/53/EF, som ændret ved 2015/719, fastsætter at
sådanne aerodynamiske anordninger til forbedring af køretøjernes luftmod-
stand skal opfylde følgende driftsmæssige betingelser:
a) under forhold, hvor andre trafikanters eller førerens sikkerhed er i fare,
skal de foldes, trækkes ind eller fjernes af føreren.
b) anvendelse af dem i trafikinfrastrukturer i og mellem byer skal ske un-
der hensyntagen til de specielle karakteristika ved områder, hvor ha-
stighedsgrænsen er under eller lig med 50 km/t, og hvor bløde trafikan-
ter i højere grad kan forventes at befinde sig, og
c) anvendelsen af dem skal være forenelig med intermodal transport og de
må navnlig ikke, når de er trukket ind/foldet, overskride den største til-
ladte længde med mere end 20 cm.
Endelig fastsætter artikel 8b, stk. 4, i direktiv 96/53/EF, som ændret ved direk-
tiv 2015/719, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, som fastsæt-
ter nærmere bestemmelser til sikring af ensartede betingelser for gennemførel-
sen af stk. 3, samt dermed at disse gennemførelsesretsakter vedtages efter un-
dersøgelsesproceduren, som beskrevet artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011.
Dette forslag er således en udmøntning af direktivets artikel 8b, stk. 4.
Forslaget har også en sammenhæng med CO2-standarder for tunge køretøjer,
som blev fremsat som del af Mobilitetspakke III, og hvori betydningen af for-
bedret aerodynamik for lastbiler og busser særlig bliver understreget. En over-
holdelse af de fremtidige CO2-emissionsstandarder vil kræve anvendelse af
forskellige teknologier til forbedring af energieffektiviteten, hvoriblandt indfø-
relsen af aerodynamiske førerhuse (og andre aerodynamiske tiltag) er den mest
effektive foranstaltning til at mindske brændstofforbrug og CO2-udledning.
Side 2/11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0003.png
3. Formål og indhold
Kommissionen foreslår vedtagelse af en gennemførelsesforordning, som gen-
nemfører kravene i artikel 8b, stk. 3, i direktiv 96/53/EF. Kommissionens for-
slag regulerer, hvordan aerodynamiske anordninger anvendes, såfremt det
vælges at montere aerodynamiske anordninger på et køretøj. Der er med andre
ord ikke en pligt til at montere aerodynamiske anordninger på køretøjer,
hvor-
for forpligtelserne til at folde anordningerne ind kun finder anvendelse, hvis
virksomhederne vælger at anvende disse.
Forslaget indeholder overordnet føl-
gende:
Fastsættelse af forordningens anvendelsesområde, således at forord-
ningen alene omfatter anvendelse af aerodynamiske anordninger mon-
teret bag på køretøjer i henhold til direktiv 96/53/EF.
En definition af aerodynamiske anordninger, således at disse alene om-
fatter anordninger anbragt bag på et køretøj.
Definition af anordningens anbringelse i henholdsvis åben position og
lukket - dvs. sammenfoldet og låst - position.
Mulighed for at en medlemsstat kan forbyde kørsel med de aerodyna-
miske anordninger i åben tilstand i byområder og mellem byer på
strækninger på baggrund af områdernes særlige karakteristika, herun-
der især områder med hastighedsgrænser på 50 km/t eller lavere, og
hvor bløde trafikanter kan forventes at befinde sig.
Krav om, at aerodynamiske anordninger skal være anbragt i lukket po-
sition i situationer eller i områder, hvor særlig opmærksomhed eller
særligt hensyn er nødvendig. Dette kan forekomme, når der manøvre-
res, bakkes eller parkeres, når køretøjet henholdsvis vogntoget er par-
keret samt under af- og pålæsning af gods.
Krav om, at aerodynamiske anordninger skal være anbragt i lukket po-
sition under forberedelse til intermodal transport (f.eks. hvor køretøj
eller påhængskøretøj transporteres med tog), samt under selve den in-
termodale transport.
Krav om, at defekte aerodynamiske anordninger skal forblive i lukket
position eller, når muligt, fjernes straks.
Endelig fastsættes det, at det ikke er påkrævet at lukke/sammenfolde
anordninger, hvis anordningerne ikke skal være sammenfoldelige i
overensstemmelse med kommende ændring af forordning nr.
1230/2012, hvis de maksimale dimensionskrav opfyldes fuldt ud under
alle forhold. Dette krav er nærmere fastsat ved den kommende ændring
Kommissionens
forordning (EU) …/… af X
om ændring af forordning
(EU) nr. 1230/2012 for så vidt angår krav til typegodkendelse for visse
motorkøretøjer monteret med forlængede førerhuse og for aerodynami-
ske anordninger og udstyr til motorkøretøjer og påhængskøretøjer der-
til.
Side 3/11
Medlemsstaterne har dermed mulighed for at forbyde kørsel med de aerody-
namiske anordninger i åben tilstand i byområder og mellem byer på stræknin-
ger på baggrund af områdernes særlige karakteristika, herunder især områder
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0004.png
med hastighedsgrænser på 50 km/t eller lavere, og hvor bløde trafikanter kan
forventes at befinde sig.
Side 4/11
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Der foreligger ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.
5. Nærhedsprincippet
Med forslaget gennemføres allerede vedtagne retsakter, som er fastsat i artikel
8b, stk. 3 og 4, i Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996 om fastsættelse af de
største tilladte dimensioner i national og international trafik og største tilladte
vægt i international trafik for visse vejkøretøjer i brug i Fællesskabet.
Det er vurderingen, at nærhedsprincippet er overholdt for forslaget til retsakt,
da det allerede er fastsat i Rådets direktiv 96/53/EF, med senere ændringer, at
Kommissionen skal fastsætte bestemmelser for gennemførelsen af artikel 8b,
stk. 3, om driftsmæssige betingelser for aerodynamiske anordninger. Endvide-
re omhandler forslaget i ikke uvæsentlig grad grænseoverskridende transport,
der bedst tænkes reguleret på EU-niveau.
Yderligere er der stadig rum for medlemsstaterne til selv at regulere, hvornår
aerodynamiske anordninger skal være i lukket position, som beskrevet ovenfor.
6. Gældende dansk ret
Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli 1996, som ændret ved direktiv (EU)
2015/719 af 29. april 2015, er implementeret ved:
-
-
Bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og
akseltryk (Dimensionsbekendtgørelsen)
Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr,
med senere ændringer (Detailforskrifterne)
Nærværende forslag berører alene anvendelse af aerodynamiske anordninger,
særligt krav til førerens betjening af disse, mens tekniske og godkendelsesmæs-
sige krav til de aerodynamiske anordninger EU-retslig er reguleret ved forord-
ning (EU) nr. 1230/2012 og forordning (EU) nr. 858/2018.
Derfor anses forslaget ikke at berøre danske krav vedrørende godkendelse og
registrering af køretøjer, men alene krav vedrørende færdsel på vej.
Færdsel på vej og førerens betjening er som udgangspunkt reguleret ved færd-
selsloven. Færdselslovens § 67, stk. 1, fastsætter krav om, at køretøjer skal være
således indrettet og holdes i en sådan stand, at de kan benyttes uden fare og
ulempe for andre samt uden skade for vejene. Af færdselslovens § 84, stk. 1,
fremgår, at transport-, bygnings- og boligministeren fastsætter bestemmelser
om køretøjers og vogntogs største bredde, længde og højde i såvel belæsset som
ubelæsset stand, herunder om kørsel med særligt brede, lange eller høje køretø-
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0005.png
jer eller vogntog. Men færdselsloven indeholder ikke specifikke bestemmelser
om, hvorledes at udfoldeligt udstyr skal være anbragt under kørsel.
Derimod indeholder dimensionsbekendtgørelsen dels bestemmelser om køre-
tøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk i såvel ubelæsset om
belæsset stand, og dimensionsbekendtgørelsen indeholder også en bestemmel-
se om, at kørsel med et køretøj, der er konstrueret med en arbejdsstilling og en
transportstilling, så udragende dele kan afmonteres eller slås ind, kun må finde
sted med sådanne dele i transportstilling. Dimensionsbekendtgørelsen inde-
holder endvidere bestemmelser om straf for kørsel med køretøjer, som er for
brede, lange, høje eller tunge.
Side 5/11
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Den foreslåede gennemførelsesforordning giver medlemsstaterne mulighed for,
men ikke pligt til at fastsætte bestemmelser om brug af aerodynamiske anord-
ninger, herunder hvorvidt disse skal være udfoldede eller sammenfolde-
de/lukkede på bestemte områder/vejstrækninger.
Der kan være behov for en ændring af færdselsloven i forhold til håndhævelse
af forslagets bestemmelser.
Der kan endvidere være behov for at foretage mindre ændringer i bekendtgø-
relse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr, med senere æn-
dringer (Detailforskrifterne).
Endeligt kan der være behov for at foretage ændringer og tilføjelser i bekendt-
gørelse nr. 1497 af 1. december 2016 om køretøjers største bredde, længde,
højde, vægt og akseltryk (Dimensionsbekendtgørelsen).
De lovgivningsmæssige konsekvenser ved forslaget vil blive analyseret nærme-
re.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslaget forventes ikke i sig selv at medføre væsentlige statsfinansielle konse-
kvenser.
Forslaget har blandt andet sammenhæng til Kommissionens kommende æn-
dring
Kommissionens forordning (EU) …/… af X om ændring af forordning
(EU) nr. 1230/2012 for så vidt angår krav til typegodkendelse for visse motor-
køretøjer monteret med forlængede førerhuse og for aerodynamiske anordnin-
ger og udstyr til motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil, som Folketingets
Europaudvalg er blevet orienteret om i april 2019 og juli 2019.
Forslaget knytter sig også til fælleseuropæisk regulering af det samlede CO2-
udslip fra køretøjer produceret af hver enkelt lastbilsfabrikant. Lastbilsfabri-
kanterne pålægges at reducere den gennemsnitlige CO
2
-udledning - og dermed
brændstofforbruget - fra solgte køretøjer i to trin, i henholdsvis 2025 og 2030.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0006.png
Denne regulering ventes at medvirke til en reduktion af brændstofforbruget og
det tilknyttede afgiftsprovenu.
Det skal nævnes, at den faktisk opnåede brændstofbesparelse ved kørsel med
aerodynamiske anordninger vil blive en lille smule begrænset af hensyn til
færdselssikkerheden. Anordningerne vil afhængigt af nationale regler således
ikke kunne bruges i udfoldet position, når der for eksempel køres i bymæssig
bebyggelse, eller andre steder, hvor udstyret potentielt kan være til fare for
bløde trafikanter. Disse steder er imidlertid ofte vejstrækninger, hvor der køres
med lav hastighed, og hvor udstyrets virkning i forvejen var begrænset. Det
forventes derfor, at disse begrænsninger i anvendelsen af de aerodynamiske
anordninger kun vil få en mindre indflydelse på den samlede faktiske opnåede
brændstofbesparelse.
De trafiksikkerhedsmæssige fordele i forhold til beskyttelse af bløde trafikanter
vurderes således at opveje den ubetydelige reduktion af køretøjernes faktisk
opnåede brændstofbesparelse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Forslaget sigter mod at reducere antallet af uheld, som involverer blandt andet
lastbiler og bløde trafikanter, idet kørsel med udragende aerodynamiske dele
kan begrænses på vejstrækninger, hvor en sådan kørsel kan medføre en øget
trafiksikkerhedsmæssig risiko. Dette forventes at kunne have positive sam-
fundsmæssige konsekvenser i forhold til den situation, hvor forslaget ikke ved-
tages.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser
Det bemærkes indledningsvist, at der med forslaget ikke stilles krav om, at kø-
retøjer udstyres med aerodynamiske anordninger. Forslaget vedrører alene
(chaufførers) betjening af en ny type udstyr, såfremt denne type udstyr monte-
res på lastbiler, busser og påhængskøretøjer til disse. Forslaget medfører po-
tentielt en mindre ulempe for erhvervschauffører, som fører køretøjer med
manuelbetjente aerodynamiske anordninger, idet disse pålægges en ekstra ar-
bejdsbyrde i forbindelse med udstigning og betjening af aerodynamiske anord-
ninger. Dette forventes dog ikke at medføre væsentlige erhvervsøkonomiske
konsekvenser, da det er forventningen, at de fleste køretøjer vil blive udstyret
med automatiske eller fra førerhuset betjente aerodynamiske anordninger, og
da det er forventningen, at aerodynamiske anordninger hovedsageligt vil blive
anvendt på det overordnede vejnet, hvor der ikke er behov for hyppig betjening
af disse.
Det er vurderingen, at gennemførelsesretsakten ikke medfører administrative
konsekvenser for erhvervslivet i Danmark.
Side 6/11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0007.png
Beskyttelsesniveau i Danmark
Forslaget forventes ikke at påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark.
Side 7/11
8. Høring
Et af de seneste udkast til Kommissionens forslag har været sendt i høring i
EU-Specialudvalget for Transport, Bygning og Bolig med frist for bemærknin-
ger den 13. september 2019 kl. 12. Der er modtaget høringssvar fra DTL Danske
Vognmænd, SLD, Dansk Erhverv og Erhvervsflyvningens Sammenslutning. De
indkomne bemærkninger er indsat nedenfor.
DTL Danske Vognmænd
”DTL-Danske
Vognmænd ser positivt på forslaget om, at man skal kunne an-
vende aerodynamiske anordninger og udstyr, som f.eks. indtrækbare eller
sammenfoldelige vindspoilere, der er fastgjort til bagenden af lastvogne eller
påhængskøretøjer og som er tilgængelig teknologi med potentiale til forbedring
af køretøjets aerodynamiske ydeevne samt reduceret CO2 udslip.
Det skal også hilses velkommen, at det nævnte aerodynamiske udstyr skal ty-
pegodkendes som separate tekniske enheder, og at der derfor sættes specifikke
krav til udstyret. Af praktiske grunde er det også godt, at der stilles krav til at
bevægelige vindspoilere, der er fastgjort til bagenden og aerodynamiske anord-
ninger, samt udstyr til førerhuse konstrueres, så det ikke forringer lastbilens
evne til at kunne anvendes til intermodale transporter.
DTL-Danske Vognmænd må dog advare mod at indføre regler om anvendelsen
i forhold til hastigheder og parkering, som medfører at føreren af et vogntog
med sådant udstyr fx er tvunget til at gøre stop og folde evt. vindskjolde sam-
men, når en bygrænse passeres og hastighedsgrænsen sænkes til 50 km/t eller
mindre. Det vil give trafikfarlige situationer for trafikken hvis et lastvognstog
pludselig skal standse på vej ind i en by, for at folde evt. vindledeskjolde sam-
men, og tilsvarende når bygrænse igen passeres ud af byen.
Det samme vil være tilfældet, hvis der skal parkeres. DTL-Danske Vognmænd
vil derfor i stede anbefale at man udfærdiger reglerne så føreren kan vente med
at pakke evt. skjolde sammen til køretøjet er på parkeringspladsen og der ikke
er risiko for at genere andre trafikanter.
Fastholdes forslaget vil der være risiko for at udstyret slet ikke anvendes og så
har det haft en negativ effekt, pga. at der er unødig ekstra vægt på køretøjet og
der er en investering som ikke bliver forrentet.
Såfremt der er spørgsmål, står vi gerne til rådighed.”
SLD
”SLD,
som repræsenterer 15 af de største danske virksomheder inden for vej-
godstransportområdet, skal herved fremsende sine bemærkninger til Høring af
Europa-Kommissionens udkast til revideret forslag til gennemførselsforord-
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0008.png
ningen omhandlende bestemmelser om brug af aerodynamiske anordninger
med svarfrist til den 13. september 2019.
Vi er positive overfor kommissionens forslag, der gør det muligt at installere
langt mere hensigtsmæssige aerodynamiske anordninger på bagdøre af trailere.
Efter gennemlæsning har vi følgende at bemærke.
Af det revideret forslag fremgår det, at der kan oprettes områder hvor de aero-
dynamiske anordninger skal pakkes sammen. Det foreslås bl.a. at sådan områ-
der skal være vejstrækninger med en hastighedsgrænse på op til 50 km/t.
SLD bemærker, at sådan ”zoner” vil blive svære at efterleve i praksis.
Såfremt en lastbilchauffør skal krydse en zone, vil den pågældende chauffør
skulle finde et sted at parkere for at kunne pakke vingerne ind, for derefter at
krydse strækningen, parkere igen og pakke vingerne ud.
Det kan føre til en uhensigtsmæssig forøgelse af transporttiden, samt skabe en
række logistiske udfordringer.
Det fremgår endvidere, at vingerne skal være i lukket position når der bakkes,
manøvreres eller parkeres med traileren. SLD bemærker, at et sådan krav lige-
ledes vil være svært at efterleve og kræve, at chaufføren står ud af lastbilen hver
gang der skal laves simple manøvrer.
Aerodynamiske anordninger kan være en vigtig komponent, hvis klimaaftryk-
ket skal sænkes for den tunge transport. Det er derfor positivt, at kommissio-
nen vil muliggøre brugen af sådanne anordninger på tværs af unionen. SLD
opfordrer til, at reglerne ikke skaber unødige krav til chauffører og transport-
virksomheder, som i værste fald vil medføre, at flere fravælger installation af
aerodynamiske anordninger.”
Dansk Erhverv
”Dansk
Erhverv har modtaget ovennævnte høring den 9. september 2019.
Vi er positive overfor kommissionens forslag, der gør det muligt at installere
langt mere hensigtsmæssige aerodynamiske anordninger på bagdøre af trailere.
Efter gennemlæsning har vi følgende at bemærke
Af det revideret forslag fremgår det, at der kan oprettes områder hvor de aero-
dynamiske anordninger skal pakkes sammen. Det foreslås bl.a. at sådan områ-
der skal være vejstrækninger med en hastighedsgrænse på op til 50 km/t.
Dansk Erhverv bemærker, at sådan ”zoner” vil blive svære at efterleve i praksis.
Såfremt en lastbilchauffør skal krydse en zone, vil den pågældende chauffør
Side 8/11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0009.png
skulle finde et sted at parkere for at kunne pakke vingerne ind, for derefter at
krydse strækningen, parkere igen og pakke vingerne ud.
Det kan føre til en uhensigtsmæssig forøgelse af transporttiden, samt skabe en
række logistiske udfordringer.
Det fremgår endvidere, at vingerne skal være i lukket position når der bakkes,
manøvreres eller parkeres med traileren. Dansk Erhverv bemærker, at et sådan
krav ligeledes vil være svært at efterleve og kræve, at chaufføren står ud af last-
bilen hver gang der skal laves simple manøvrer.
Aerodynamiske anordninger kan være en vigtig komponent, hvis klimaaftryk-
ket skal sænkes for den tunge transport. Det er derfor positivt, at kommissio-
nen vil muliggøre brugen af sådanne anordninger på tværs af unionen. Dansk
Erhverv opfordrer til, at reglerne ikke skaber unødige krav til chauffører og
transportvirksomheder, som i værste fald vil medføre, at flere fravælger instal-
lation af aerodynamiske anordninger.”
Erhvervsflyvningens Sammenslutning
”Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden for at delta-
ge i denne høring.
Landtransport (selv med aerodynamiske anordninger) ligger imidlertid uden-
for ES ressortområde.
ES har derfor ikke bemærkninger
til udkastet.”
Et af Kommissionens forrige udkast til forslag har tidligere været sendt i høring
i EU-Specialudvalget for Transport, Bygning og Bolig med frist for bemærknin-
ger den 23. april 2019. Der blev modtaget høringssvar fra De Danske Bilimpor-
tører, DTL Danske Vognmænd og Erhvervsflyvningens Sammenslutning. De
indkomne bemærkninger er indsat nedenfor.
De Danske Bilimportører
”Bemærkninger
til gennemførelsesforordning vedr. aerodynamiske anordnin-
ger:
De Danske Bilimportører finder EU-kommissionens forslag til gennemførelses-
forordning (implementing regulation) til direktiv 96/53/EF fornuftig for så vidt
hensigten er at sikre en balance mellem sikkerhedsmæssige hensyn og hensy-
net til de mulige reduktioner i CO-2-udledningen fra tung transport, der kan
opnås via aerodynamiske anordninger - herunder eftermonterede anordninger.
Vi bemærker, at selve direktivet giver mulighed for at dispensere fra den auto-
riserede maksimum længde på køretøjer (for og bag) under bestemte forudsæt-
ninger. Her forstår vi, at det er det meningen, at gennemførelsesforordningen
skal specificere nærmere i hvilke situationer de aerodynamiske anordninger
skal holdes åbne eller lukkede af sikkerhedsmæssige hensyn.
Som sådan er den aktuelle forordning (artikel 3) primært rettet mod at specifi-
cere chaufførens pligter til at sikre dette i forskellige kørselssituationer.
Side 9/11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0010.png
Vi har ingen særlig bemærkninger hertil.
Som repræsentant for fabrikanterne af lastbiler er det vigtigste hensyn set med
vore øjne i hovedsagen, at de tekniske retningslinjer i selve direktivet samt den
evt. gennemførelse i dansk lovgivning (Detailforskrifter for køretøjer) er i over-
ensstemmelse med lastbilfabrikanternes anbefalinger, samt at de tekniske an-
ordninger til forbedring af aerodynamik ikke influerer negativt på fabriksmon-
teret sikkerhedsudstyr i form af f.eks. spejle, kameraer, radar-sensorer eller
lignende.”
DTL Danske Vognmænd
”Vi takker for modtagelsen af denne høring, der har været med en ultrakort
høringsfrist.
DTL Danske Vognmænd ser positivt på forslag til udstyr, der kan være med til
at lette energiforbruget for tunge og omfangsrige køretøjer. DTL Danske
Vognmænd har dog følgende kommentarer til det fremsendte forslag:
1 b
1. The driver shall ensure that the devices are in the closed position in
situations or areas where limited infrastructural capacity requires special atten-
tion or consideration, in particular:
(a) while manoeuvring, reversing and parking the vehicle;
(b) when the vehicle is parked;
Det er ikke acceptabelt at chaufføren skal bruge tid på at lukke evt. luftlede-
skjolde m.v. udstyr sammen fordi der skal parkeres for natten på en rasteplads
eller der skal vendes. Det vil kunne være årsag til at trafikken bliver sat i stå,
fordi et lastvognstog skal holde stille mens chaufføren folder evt. udstyr ind for
at vende.
2. The driver shall ensure that the devices shall be in the closed position in ur-
ban areas where the maximum speed limit is 50 km/h or less and in areas
where there may be vulnerable road users.
2
Hvordan skal chaufføren vide at der forude pludselig bliver maks. 50 km/t
eller derunder
og hvordan/hvor skal chaufføren finde en parkeringsplads for
at folde udstyret ind? Eller skal chaufføren bare standse fx midt i myldretrafik-
ken og blokere hele trafikken for at slå evt. luftledeskjolde m.v. ind?
Såfremt der måtte være spørgsmål, står vi til venlig disposition.”
Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES)
”Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES) takker for muligheden
for at delta-
ge i denne høring om brug af aerodynamiske anordninger til køretøjer.
Emnet ligger imidlertid uden for ES ressort område.
Side 10/11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 5: Notat om komitésag om brugen af bagmonterede aerodynamiske anordninger
2083680_0011.png
Side 11/11
ES har ikke bemærkninger til forslaget.”
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Forslaget bliver behandlet i Kommissionens Vejtransportkomité, hvor der har
været afholdt et møde om et udkast til forslag i april 2019. Overordnet virker
medlemsstaterne positive over for forslaget, men nogle lande har haft opkla-
rende spørgsmål til retsakten og dennes omfang, herunder blandt andet om-
kring definition af bløde trafikanter.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen er umiddelbart positivt indstillet over for forslaget.
Regeringen er positivt indstillet over for de forbedringer af især lastbilers
brændstofforbrug, og den dermed forbundne reduktion af CO
2
-udledningen,
som kan opnås ved montering af særlige anordninger til forbedring af bilernes
aerodynamiske virkningsgrad.
Yderligere er regeringen positivt indstillet over for de mulige trafiksikkerheds-
mæssige forbedringer, som kan opnås, hvis der stilles krav om, at førere af ek-
sempelvis lastbiler skal betjene det monterede udstyr på en måde, så der opnås
størst mulig trafiksikkerhed for bløde trafikanter.
Regeringen er opmærksom på det tidsforbrug for erhvervschauffører, som kan
forekomme på baggrund af forslaget, men regeringen understreger i den for-
bindelse, at anvendelse af aerodynamiske anordninger på køretøjer og vogntog
er valgfrit, samt at det er muligt både automatisk, fra førerhuset betjent eller
manuelt at indfolde aerodynamiske anordninger. Regeringen finder samlet set,
at der er foretaget en hensigtsmæssig afvejning af hensynet til forbedring af
miljøet og til færdselssikkerheden for bløde trafikanter på den ene side og even-
tuelle ulemper for erhvervet på den anden side.
Regeringen er opmærksom på den praktiske håndtering af de mulige krav i
medfør af forslaget, herunder i forhold til hvor erhvervschauffører i praksis vil
kunne holde ind og indfolde anordninger manuelt, hvis der for eksempel er tale
om kørsel på landeveje og veje i bymæssig bebyggelse. Det er dog forventnin-
gen, at aerodynamiske anordninger hovedsageligt vil blive anvendt på det over-
ordnede vejnet, hvor der ikke er behov for, at anordningerne skal foldes ind. I
den forbindelse lægger regeringen vægt på, at det også er på det overordnede
vejnet, hvor der er størst mulighed for reduktion af køretøjers brændstoffor-
brug.
Det er regeringens holdning, at forslaget bør fremmes.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.