Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 495
Offentligt
2168844_0001.png
Notat
Kontor/afdeling
VE
Dato
19-03-2020
J nr.
Forbrug af biomasse
Dette notat beskriver brugen af biomasse i Danmark og globalt, CO
2
-udledning og
klimaregnskab for træbiomasse til energi samt foretagne biomasse-investeringer i
varmesektoren.
1
Danmarks forbrug af biomasse
Fast biomasse står for hovedparten af den vedvarende energi, der bruges i Dan-
mark. I 2018 udgjorde fast biomasse 64 % af den samlede mængde VE, der blev
anvendt. Figur 1 viser forbruget af VE i 2018 fordelt på energiformer.
Figur 1. Forbrug af vedvarende energi i Danmark. Kilde Energistatistik 2018
Energistyrelsen
Fast biomasse har i stigende grad erstattet brugen af fossile brændsler i både el-
og varmesektoren. Omstillingen til biomasse er sket over en længere årrække i takt
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0002.png
med, at anvendelsen af fossile brændsler er faldet. Forbruget af fast biomasse til
energiformål er derfor steget markant i de seneste tyve år.
Figur 2 illustrerer udviklingen i anvendelse af fossile brændsler og vedvarende
energi i det danske bruttoenergiforbrug i perioden fra 1990 til 2018.
Frem til 2000 var det især bionedbrydeligt affald, halm og brænde, der blev an-
vendt. Herefter steg anvendelsen af træpiller og flis. Efter 2010 har specielt træpil-
ler domineret forbruget af faste biomasser til energiformål. Træpiller anvendes i de
eksisterende kulkraftværker som tilsatsfyring eller som hovedbrændsel efter en
konvertering, som gør værket i stand til at bruge træpiller som hovedbrændsel i
stedet for kul.
Figur 3 viser udviklingen i forbruget af de forskellige former for fast biomasse.
Danmarks forbrug af fast biomasse til energiformål er steget fra knap 40 PJ i 1990
til 157 PJ i 2018. Hovedparten (85%) af den faste biomasse er træbiomasse, og en
væsentlig del heraf er træpiller. Der blev i 2018 brugt 3,2 millioner ton træpiller til
energi i Danmark.
Figur 2. Bruttoenergiforbrug fordelt på fossile brændsler, VE brændsler og anden VE angivet i faktisk
energiforbrug for 1990-2018
1
. Bioenergi omfatter fast biomasse, biogas og flydende biobrændstoffer.
Side 2/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0003.png
160
140
Biodel af affald, import
120
100
80
60
Biodel af affald, dansk
Træpiller, import
Træpiller, danske
Brænde, import
Brænde, dansk
Skovflis, import
Skovflis, dansk
Træaffald, dansk
Halm, dansk
40
20
0
1990
2000
2005
2010
2015
2016
2017
2018
Figur 3. Udvikling i forbruget af fast biomasse i Danmark 1990 - 2018 (PJ)
1
.
Fast biomasse er en international handelsvare og hovedparten af de træpiller, der
anvendes i Danmark, er importeret fra andre lande. Figur 3 viser udviklingen i an-
vendelsen af hhv. importeret og ikke importeret fast biomasse til energiformål. I alt
importeredes 57 % af træbiomassen (skovflis, træpiller og brænde) og 95 % af
2
træpillerne i 2018 .
Produktion og forbrug af dansk producerede træpiller har været på et forholdsvis
3
lavt niveau i de seneste 20 år , mens forbruget af især importerede træpiller er
steget markant. Forbruget af indenlandsk produceret træ til energi (flis, træpiller og
brænde) er steget fra 18 PJ i 2000 til 47 PJ i 2018.
1
2
Energistyrelsens Energistatistik 2018.
Decentrale kraftvarmeanlæg + affaldsanlæg inkluderer sekundære producenter og produktionserhverv, der leverer til
den kollektive forsyning. Procesenergiformål dækker produktionserhverv så som land- og skovbrug og fremstillings-
virksomheder. Centrale kraftvarmeanlæg er anlæg i de store byer, som, udover at producere el, forsyner de store
byer med fjernvarme. Affaldsforbrændingsanlæg er kategoriseret som decentrale kraftvarmeanlæg. Fjernvarmeanlæg
er anlæg, der alene producerer varme.
”Husholdninger” inkluderer også handel og service
.
3
”
Det danske træpillemarked 2018” Ea Energianalyse for Energistyrelsen,
oktober 2019.
Side 3/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0004.png
Anvendelsen af fast biomasse i forskellige sektorer.
Anvendelsen af fast biomasse til forskellige formål fremgår af Figur 4 og Tabel 1.
50
45
40
35
Energiindhold (PJ)
30
25
20
15
10
5
0
Central KV
Decentral KV
Fjernvarme
Husholdninger
Proces
Halm
Skovflis
Træpiller
Træaffald
Biodel af affald
Brænde
Figur 4. Anvendelse af faste biomasser i den kollektive el- og varmeproduktion, individuel opvarm-
ning samt til procesenergi
2
. Kilde: Energistatistikken 2018
El- og fjernvarmesektoren er den største aftager af fast biomasse til energiformål.
Af den anvendte faste biomasse til energiformål forbruges 63% i den kollektive el-
og varmeproduktion (elektricitet og fjernvarme), 29% anvendes til individuel op-
varmning (brændeovne og træpillefyr), og de resterende 7% anvendes til proces-
formål (produktionsvirksomheder).
Central
KV
Skovflis
Træpiller
Brænde
Træaffald
Bio-affald
Halm
Total
Pct.
9
34
0
2
0
3
47
30%
Decentral Fjern-
Hushold-
KV
varme
ninger mv. Proces
sum
6
12
0
2
28
0
2
18
2
56
0
0
25
0
25
2
1
0
5
9
18
1
0
1
21
3
6
3
2
18
30
23
46
11
157
19%
14%
29%
7%
Tabel 1. Energiforbrug fra biomasse fordelt på sektorer i 2018 (PJ)
Ud over forbruget af fast biomasse, som fremgår af Figur 4 og Tabel 1, var der i
2018 et forbrug af biogas på i alt 13,4 PJ og et forbrug af flydende biobrændsler på
9,3 PJ. Af biogassen blev 7,1 PJ (53%) opgraderet og tilført naturgasnettet, mens
Side 4/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0005.png
resten blev anvendt til el- og varmeproduktion. De flydende biobrændsler blev an-
vendt til vejtransport.
2
Det globale forbrug af biomasse
Ifølge IEA var det endelige globale forbrug af biomasse til energi 37,3 EJ i 2017.
Fast biomasse omfatter trækul, brænde, træpiller, skovflis, bagasse, tørret husdyr-
gødning til brændsel, halm, restprodukter fra landbrug og industriaffald. Forbruget
fordeler sig på anvendelser som vist i tabel 2.
2017
ExaJoule
Husholdninger
27,8
Industri
8,0
Handel & service
1,0
Land- og Skovbrug
0,4
Andet
0,1
Sum
37,3
Tabel 2. Det globale forbrug af biomasse i 2017. Kilde IEA.
1 ExaJoule (EJ) = 1000 PetaJoule (PJ)
En stor del af forbruget i husholdninger er traditionel biomasse dvs. forbrug af
brændsel i form af brænde og tørret husdyrgødning til madlavning mv. i ulande.
Såkaldt ”moderne” bioenergi,
dvs. biomasse anvendt på el- og varmeværker, i in-
dustri mv., stod for ca. halvdelen af det globale forbrug af vedvarende energi i
2017. Vedvarende energi udgjorde 10,4% af det totale energiforbrug i 2017. IEA
forventer at bioenergi vil være den vedvarende energiform, der stiger mest i perio-
4
den 2018-23 .
3
CO
2
-udledning og klimaregnskab for træbiomasse til energi
Når biomasse afbrændes, udledes CO
2
. Alligevel anses biomasse for CO
2
-neutral i
Danmarks klimaregnskab. Dette skyldes de internationale regler for bogføring af
CO
2
-udledning.
Bogføring
Ifølge EU og FN’s bogføringsregler skal CO
2
-udledningen fra biomasse sættes til 0,
når den anvendes til energiformål. Udledningen skal i stedet opgøres i oprindelses-
landet
–
altså det land skoven eller afgrøden er vokset i. Disse regler blev indført
for at sikre, at der ikke sker dobbelttælling.
4
IEA Market Report Series. Renewables 2018.
Side 5/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0006.png
Udledning fra skovhugst opgøres i sektoren for areal, arealanvendelse og skov
(LULUCF-sektor). Hvis kulstoflageret i skovene reduceres, er der tale om en CO
2
-
udledning. Omvendt vil en vækst i kulstoflageret være ensbetydende med et CO
2
-
optag, også kaldet en negativ udledning eller et dræn.
Formålet med EU's regnskabssystem er at kunne indregne optag og udledninger
fra jord og skov i opfyldelsen af EU's klimamål. Når skovenes bidrag til de nationale
reduktionsmål opgøres i EU, er det dog ikke de faktiske udledninger og optag, der
lægges til grund, men afvigelserne fra en fremskrevet referencelinje.
Det er ikke alle lande, der er part i Paris-aftalen og har et forpligtende klimamål.
Derudover er der lande, som ikke opgør emissioner fra LULUCF. LULUCF-
regnskabssystemet er desuden blevet kritiseret for ikke at være retvisende af bl.a.
5
Klimarådet . Det er derfor ikke sikkert, at udledningen fra den biomasse, som vi
regner for CO
2
-neutral i Danmark, opgøres. Og selv når den opgøres, er det usik-
kert om opgørelserne er retvisende og medregnes i forhold til et reduktionsmål.
Kulstofkredsløb
Ud over bogføring argumenteres der ofte for, at biomasse er CO
2
-neutral, fordi
udledningen fra biomasse modsvares af et optag. Når et træ brændes, udledes det
kulstof, som træet optog, da det voksede. Et nyt træ vil optage en tilsvarende
mængde kulstof. Når der er tidsmæssig balance mellem afbrænding og trævækst i
en skov kan biomasse fra skoven anses for CO
2
-neutral. Om der er balance af-
hænger af, hvad der sker med skovene, som biomassen kommer fra og om fælde-
de træer erstattes af nye træer. Desuden må tidsfaktoren tages i betragtning.
Kulstofgæld
Når træ brændes, frigives CO
2
, mens det optager CO
2
over en årrække, når det
vokser. Tidsforskydning mellem hvornår CO
2
frigives, og hvornår det er optaget
igen, kaldes ”kulstofgæld”.
Tidsfaktoren har betydning, fordi koncentrationen af CO
2
i atmosfæren afgør, hvor hurtigt klimaændringerne indtræffer, og om vi når evt.
”tipping points”,
der accelererer forandringerne. Kulstofgæld betyder, at biomassen
ikke er ”klimaneutral”,
selv om der sker genplantning, og biomassen set over en
årrække er ”CO
2
-neutral”.
Et enkelt træ kan være mange år om at opsuge den CO
2
, som blev frigivet ved
afbrænding af et tilsvarende træ. En hel skov kan optage og lagre meget kulstof
–
måske mere end der årligt tages ud af skoven som biomasse. Hvis der ikke tages
mere træ ud af en skov, end der hvert år når at gendannes, kan skoven være i
kulstofmæssig balance. Hvis udtaget af træbiomasse øges, opstår der kulstofgæld.
5
Biomassens betydning for grøn omstilling, Klimarådet 2018.
Side 6/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0007.png
Skovenes klimaregnskab
Klimaregnskabet for skovbiomasse afhænger af, hvordan skovene forvaltes, og
hvad de producerer. Effektive plantager med hurtigt voksende træarter, kan både
have et højt optag af CO
2
og et højt kulstoflager i form af stående vedmasse i sko-
ven. Ældre skov vokser og optager CO
2
langsommere end mellemaldrende og
yngre skove, men hurtigere end helt nyplantet skov. Foryngelse af ældre bevoks-
ninger vil derfor kunne give en øget udledning/mindre optag på kort sigt, men et
øget optag på langt sigt.
I gammel naturskov er netto-tilvæksten aftaget, og skoven nærmer sig kulstofmæs-
sig balance mellem tilvækst og frigivelse af CO
2
fra dødt ved. Naturskove rummer
til gengæld en højere biodiversitet end effektive plantager.
Brug af biomasse fra hele fældede træer, der ikke genplantes, er klimamæssigt
mere problematisk end anvendelse af kul. Og selv hvis arealet forbliver skov, kan
der på kort sigt opstå kulstofgæld, hvis størrelse afhænger af, hvordan skoven for-
valtes, og hvilken biomasse, der bruges. Hvis der i stedet for hele træer bruges
”rester” f.eks. savsmuld
eller dødt ved, som ellers hurtigt ville rådne op og derved
udlede CO
2
, kan kulstofgælden være lille og klimafordelen stor. Hvis der er tale om
tykke grene eller stammer, der tages ud til energiformål i stedet for at blive efterladt
i skoven, vil det tage længere tid, før kulstofgælden er betalt.
Indirekte ændringer i arealanvendelsen
Stigninger i forbrug af biomasse til energiformål kan i visse tilfælde hænge sammen
med direkte og indirekte ændringer i arealanvendelsen (LUC og iLUC). Hvis f.eks.
biomassen dyrkes på et areal, der tidligere blev anvendt til produktion af fødevarer,
kan en opretholdelse af fødevareproduktionen betyde, at andet areal inddrages til
dette formål. Afhængig af, hvad der er tale om for et areal, vil det kunne have kli-
mamæssige effekter. Hvis der er tale om rydning af regnskov, er de negative kli-
maeffekter betydelige.
Udledninger i produktionskæden
Der bruges typisk fossil energi til dyrkning, høst, transport og forarbejdning af bio-
masse.
Det nye EU-direktiv for vedvarende energi fastlægger en metode til beregning af
udledningerne fra brug af biomassebrændsler forud for konverteringen til el eller
varme.
Den samlede udledning fra brug af biomasse er summen af udledningerne fra
dyrkning, ændringer i kulstoflager som følge af ændret arealanvendelse, forarbejd-
ning, transport og brug af biomassen. Fra denne udledning trækkes evt. ekstra
optag i jord, samt mængden af evt. opsamlet kulstof fra røggassen. Udledningerne
fra brugen af biomassen indeholder dog ikke CO
2
-udledninger, da disse sættes til
nul på grund af bogføringsreglerne
jf. ovenfor.
Side 7/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0008.png
VE-direktivet indeholder en række typiske og standardværdier for udledninger fra
dyrkning, forarbejdning og transport for forskellige typer af biomasse. For træbio-
masse er udledninger fra dyrkningen ofte ubetydelige, mens udledningerne fra
transport af især træflis og forarbejdning af især træpiller i visse tilfælde kan være
betydelige.
En præcis opgørelse af biomassens klimaregnskab, herunder evt. kulstofgæld,
kræver, at man definerer præcist hvilket system, man ser på, og hvilken biomasse,
der anvendes, i hvilken periode set i forhold til hvilket alternativ. Der findes ikke i
dag datagrundlag for at beregne den samlede reelle klimaeffekt af anvendelsen af
biomasse til el og varme i Danmark.
4
Investeringer i varmesektoren for omlægning til biomasse.
Med afgrænsning til investeringer foretaget efter 2012 og med forbehold for stor
usikkerhed vurderes investeringerne, der er foretaget i fjernvarmesektoren med
henblik på at inkorporere biomasse i fjernvarmeforsyningen, at være i størrelsesor-
denen 10 mia. kr. Den tekniske restlevetid på de eksisterende anlæg i dag (2020)
ligger mellem 17 og 23 år, alt efter hvornår anlæggene er etableret, jf. figur. En stor
del af kapaciteten er etableret i 2017 og er dermed antageligvis først tilbagebetalt
om 22 år, dvs. 2042.
Anm: Restlevetiden er fastsat på baggrund af en teknisk levetid på 25 år, jf. teknologikataloget.
Side 8/9
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 495: Kopi af KEF alm. del - svar på spm. 268 om udarbejdelse af et notat om biomasse til udvalget, fra klima-, energi- og forsyningsministeren
2168844_0009.png
Forbehold
Der er i beregningerne taget udgangspunkt i 2012, hvor der med energiaftale 2012
for alvor blev sat gang i biomasseudbygningen. Det bemærkes, at der eksisterer
anlæg fra før 2012, som dog ikke er indregnet, da etableringen af disse antages at
skyldes manglende adgang til naturgas i enkelte dele af landet og derfor ikke anta-
ges at have haft til formål at inkorporere biomasse i fjernvarmen. Derudover er
investeringsomkostninger og afskrivningsperioder beregnet på baggrund af stan-
dardantagelser fra teknologikataloget, hvilket er forbundet med betragtelig usikker-
hed i forhold til de reelle omkostninger, ligesom afskrivningsperioden ikke er ensbe-
tydende med anlæggenes reelle levetid, hvilket komplicerer opgørelse af den fakti-
ske restlevetid.
Side 9/9