Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 483
Offentligt
2167039_0001.png
Talepunkt til samråd i Skatteudvalget 20.
februar 2020
Samrådsspørgsmål P af 14. januar 2020
Samrådsspørgsmål:
Ministeren bedes redegøre for de EU-forslag med relevans for Skatteud-
valget, som ventes behandlet i 1. halvår 2020 under det kroatiske EU-formandskab. Ministeren
bedes endvidere redegøre for sagerne om digital beskatning og økonomiske og finansielle aspekter
af den Europæiske Grønne Pagt (European Green Deal), som forventes behandlet på ECOFIN-
rådsmøde den 21. januar 2020. Der henvises til SAU alm. del
bilag 115.
20. februar 2020
F5
[Lukket samråd]
Tak for denne mulighed for at orientere udvalget om de rele-
vante skattesager under det kroatiske formandskab, samt sa-
gerne om digital beskatning og de økonomiske og finansielle
aspekter af den Europæiske Grønne Pagt (European Green
Deal), som blev drøftet på ECOFIN 21. januar.
Skattesager under det kroatiske formandskab
Det kroatiske formandskab ventes at arbejde videre med en
række skattesager.
På selskabsskatteområdet ventes der at blive arbejdet videre
med blandt andet forslaget fra 2016 om en
fælles selskabs-
skattebase
(CCTB), dvs. en fælles model for beregning af den
skattepligtige indkomst i selskaber. Punktet vil muligvis
komme op på ECOFIN i foråret (tentativt på dagsordenen for
ECOFIN 19. maj).
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
2167039_0002.png
Side 2 af 8
Generelt er der tale om svære forhandlinger og der ventes ikke
afgørende fremskridt under kroatisk formandskab. Regeringen
støtter en harmoniseret selskabsskattebase med stramme
værnsregler mod skatteundgåelse. Generelt skal basen være
bred, dvs. med et minimum af huller og undtagelser. Basen bør
ikke medføre et væsentligt mindreprovenu for et land som
Danmark, der har en relativt bred base.
På moms- og afgiftsområdet ventes drøftelser om forslaget til
et såkaldt
endeligt momssystem.
Det endelige momssystem
skal baseres på forbrugslandsbeskatning. Det er det princip,
som er hovedreglen i dag. Forbrugslandsbeskatning indebærer,
at varer, som sælges over grænsen til fx Danmark, pålægges
dansk moms. De gældende regler betyder, at der generelt er
dansk moms på grænseoverskridende salg direkte til forbru-
gere i Danmark. Det endelige momssystem vil betyde, at der
også pålægges dansk moms på grænseoverskridende salg til
virksomheder. Overgangen til det endelige momssystem skal
bl.a. bidrage til at bekæmpe momssvig.
Der ventes også drøftelser af forslaget til revision af
systemet
for momssatser,
som bl.a. skal give EU-landene større fri-
hedsgrader til at vælge deres systemer for nedsat moms.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 3 af 8
Et eller flere af momsforslagene ventes at blive behandlet på
ECOFIN under det kroatiske formandskab (begge forslag er
tentativt på dagsordenen for ECOFIN 17. marts).
ECOFIN vil muligvis også løbende gøre status for drøftel-
serne om et
forstærket samarbejde om en finansiel trans-
aktionsskat
(FTT).
En skattesag, som vi især fra dansk side lægger stor vægt på, er
sortlisten
over skattely uden for EU.
På ECOFIN 18. februar 2020 vedtog vi en opdatering af sort-
listen og observationslisten (Skatteudvalget har samtidig med
Europaudvalget modtaget den sædvanlige fortrolige oriente-
ring om de opdaterede lister).
Regeringen arbejder samtidig fortsat målrettet for en mere am-
bitiøs sortliste. Listen og dens kriterier skal være et endnu mere
effektivt værktøj, som tilskynder tredjelande til de højest mu-
lige standarder på skatteområdet. Derfor har jeg skriftligt og
mundtligt, både på ECOFIN-møder sidste år og senest den 18.
februar, fremført et ønske om en bredere politisk drøftelse af
listen. Formålet er at undersøge mulighederne for en stram-
ning af listens kriterier og mere mærkbare tiltag over for skat-
tely.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 4 af 8
Vi er blevet imødekommet i den forstand, at Adfærdskodeks-
gruppen på dansk foranledning nu har igangsat en evaluering
af arbejdet med sortlisten som bl.a. skal identificere de områ-
der, hvor der er muligheder for en styrket indsats.
Fra dansk side presser vi på for, at vi på et kommende ECO-
FIN får en politisk drøftelse af denne evaluering og mulige for-
bedringer og stramninger af sortlisten, herunder dens kriterier
og defensive tiltag. Jeg tog dette op på ECOFIN den anden
dag (18. februar).
Generelt er der blandt EU-landene enighed om, at sortlisten
allerede har haft en betydelig positiv effekt, idet en række lande
har ændret deres adfærd og nu efterlever samtlige oplistede kri-
terier. Det er dog ikke givet, at alle lande deler ambitionen om
en stramning af kriterierne, og at en sådan drøftelse munder
ud i markante ændringer, men vi vil fra dansk side følge det
videre arbejde med sortlisten tæt, og arbejde for at gøre den så
effektiv og ambitiøs som muligt.
Digital beskatning
De internationale principper for selskabsbeskatning er aktuelt
genstand for globale forhandlinger i regi af OECD. Overskrif-
ten er
beskatning af den digitale økonomi,
men drøftelserne handler
om beskatning af multinationale selskaber generelt.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
2167039_0005.png
Side 5 af 8
Der gjort status for OECD-drøftelserne på ECOFIN 21. ja-
nuar. Der er blandt EU-landene bred enighed om at fokusere
på arbejdet i OECD og sikre fremdrift med henblik på en løs-
ning i 2020. EU-landene vil dog også løbende udveksle syns-
punkter om sagen i ECOFIN. (Hvis det ikke lykkes at blive
enige om en global løsning i OECD, vil vi vende tilbage til
drøftelser om EU-løsninger.)
En OECD-løsning vil kunne have elementer fra begge de to
spor i forhandlingerne.
Det ene spor har til formål at
omfordele beskatningsret
og
vil indebære, at retten til at beskatte en del af et selskabs profit
flyttes fra selskabets hjemland til de lande, hvor selskabet har
omsætning.
Det andet spor har til formål at styrke værnsregler mod skatte-
undgåelse og indføre en fælles standard for
effektiv mini-
mumsbeskatning.
Det vil bl.a. indebære, at Danmark i højere
grad vil kunne beskatte udenlandske selskaber med aktivitet i
Danmark, hvis ikke de betaler tilstrækkelig skat i deres hjem-
land.
Regeringen ønsker generelt at sikre, at alle virksomheder, også
de digitale, bidrager til fællesskabet.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 6 af 8
Regeringen arbejder derfor for en OECD-løsning med en glo-
bal standard for effektiv minimumsbeskatning (spor 2).
Regeringen arbejder desuden for, at en mulig omfordeling af
beskatningsretten (spor 1) i så høj grad som muligt målrettes
digitale virksomheder. Ellers er der risiko for betydelige nega-
tive statsfinansielle konsekvenser for lande som Danmark.
En lang række helt grundlæggende elementer i forslaget om
omfordeling af beskatningsret er endnu ikke specificerede, li-
gesom konsekvenserne endnu ikke er tilstrækkeligt belyst.
Danmark har derfor i OECD sammen med andre lande pres-
set på for, at man ikke fastlåser en model i spor 1, som kan
have konsekvenser, som er ukendte, men potentielt vidtgå-
ende. Der var på seneste møde i OECD (29-30. januar 2020)
enighed om at arbejde videre uden på forhånd at forpligte sig
til en konkret model for omfordeling af beskatningsret. Samti-
dig skal en lang række tekniske spørgsmål belyses i det videre
arbejde.
De økonomiske og finansielle aspekter af Den Europæiske
Grønne Pagt
ECOFIN havde 21. januar en første drøftelse af den Europæ-
iske Grønne Pagt (”European
Green Deal”),
som blev fremlagt
før DER inden jul.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 7 af 8
Meddelelsen har karakter af en arbejdsplan, der annoncerer en
række initiativer, som vil blive fremlagt i de kommende måne-
der og år, og som vil blive drøftet i forskellige rådsformationer.
Drøftelsen af den Grønne Pagt i ECOFIN fokuserede på de
centrale elementer af pagten, herunder særligt de økonomiske
og finansielle aspekter. Den blev generelt vel modtaget af EU-
landene, om end der fortsat er forskelle i landenes ambitions-
niveauer.
Håndtering af klimakrisen er som bekendt en mærkesag for
regeringen, og vi tog derfor positivt imod Kommissionens ud-
spil. Den Grønne Pagt ligger overordnet på linje med regerin-
gens prioriteter, og vi vil naturligvis trække arbejdet i en ambi-
tiøs retning.
Vi er fx positive over for, at Kommissionen til marts vil foreslå
en
europæisk klimalov,
der forpligter EU til at opnå klima-
neutralitet i 2050. Det er et vigtigt skridt mod en bæredygtig
økonomi, og det sender et vigtigt signal til resten af verden, når
EU sætter sådanne ambitiøse klimamål.
Vi er også positive over for, at Kommissionen til sommer vil
fremlægge en plan, hvor
CO2-reduktionsmålene
for 2030
øges fra de nuværende 40 pct. til 50-55 pct. i forhold til 1990.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 483: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 259 om talepapir fra samrådet den 20. februar 2020 om det kroatiske EU-formandskab, fra finansministeren, kopi til skatteministeren
Side 8 af 8
Regeringen vil naturligvis arbejde for et mål, der er så ambitiøst
som muligt.
Derudover er det positivt, at den Grønne Pagt lægger op til en
lang række udspil, der kan medvirke til at opfylde målsætnin-
gerne. På skatteområdet gælder det blandt andet en kommende
reform af
energibeskatningsdirektivet
og en revision af
kvotehandelssystemet,
hvor regeringen vil arbejde for ambi-
tiøse revisioner.
Den Grønne Pagt
er central for EU’s arbejde med den grønne
omstilling i de kommende år, og ECOFIN vil spille en aktiv
rolle i dette arbejde og bidrage til, at omstillingen bliver gen-
nemført på en måde, som er omkostningseffektiv og går hånd
i hånd med en sund økonomi.
Fra regeringens side vil vi gøre hvad vi kan, for at sikre høje
ambitioner og tilsvarende resultater i dette arbejde.
Vi vil vende tilbage til de konkrete tiltag her i Folketinget i takt
med, at de bliver fremlagt og drøftet på ECOFIN.