Folketingets Erhvervsudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
19. marts 2020
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 121 alm. del stillet af udvalget den 13. februar
2020 efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Trine Torp (SF)
Spørgsmål 121:
Kan ministeren beskrive, hvilke EU-retlige principper der skal respekteres
i forbindelse med massiv udlejning af store sommerhuse, hvor udlejningen
efter omstændighederne vil fremstå som erhvervsmæssig? Og på hvilken
måde kan sommerhusprotokollen spille en mulig rolle i den forbindelse?
Svar:
Privates udlejning af sommerhuse er tilladt efter sommerhusloven, men det
er afgørende, at udlejningen ikke får en mere professionel karakter. Gør
den det, betragtes udlejningen som erhvervsmæssig. Det følger af sommer-
huslovens regler, at ferieboliger (herunder sommerhuse) ikke uden tilla-
delse må udlejes erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 1 år.
Tilladelse til erhvervsmæssig udlejning meddeles som altovervejende ho-
vedregel ikke. Det er derfor væsentligt at sikre, at den udlejning, der fore-
går af eksempelvis sommerhuse ikke er erhvervsmæssig. Det er erhvervs-
styrelsen, som har opgaven at føre tilsyn med dette.
Sommerhuslovens regler om udlejning af bl.a. sommerhuse er inden for
rammerne af EU-retten, herunder etableringsretten, og er desuden et af de
regelsæt, som er med til at beskytte den danske sommerhusprotokol.
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Simon Kollerup