EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 436: Kopi af ERU alm. del - bilag 175: Præsentationer fra Finans Danmark og Finanstilsynet fra udvalgets lukkede temamøde den 27. februar 2020 om Basel-komiteens anbefalinger om kapitalkrav til kreditinstitutter

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 436
Offentligt

Implementering af Basel IV i EU-Regulering

Ulrik Nødgaard & Ane Arnth Jensen

27.02.2020

Kapitalkrav til banker

og realkreditinstitutter

–

lidt (forenklet) historik

Basel-Komiteen

28 nationalbankchefer fra

“førende"

lande (ECB og EU-

Kommissionen sidder med)

Udstikker globale standarder

om kapitalkrav og tilsyn med

kreditinstitutter

Kapitalkravet:

•

kapitalgrundlag/risikovægtede aktiver > x %

Basel I

(implementeret i EF i 1989)

•

minimumskapitalkravet på 8 %

Basel II

(implementeret i EU i 2007)

•

anvendelse af interne ratingsystemer og

modeller til opgørelse af risikovægtede aktiver

Basel III

(implementeret i EU i 2013)

•

strengere krav til kapitalgrundlaget

(større andel af egentlig ”egenkapital”,

mindre ansvarlig lånekapital)

•

højere kapitalkrav

(bufferkapitalkrav oven på minimumskapital-

kravet på 8 %, herunder SIFI-krav)

27.02.2020

Kravene til bankernes

kapital er steget

betydeligt efter

finanskrisen

Basel III – implementeret

i EU i 2013

Kapital- og bufferkrav

27.02.2020

Basel IV

også kaldet ”Final Basel III”

•

Skal ifølge Basel anvendes fra 1. januar 2022

(overgangsordning for visse elementer frem til 2027)

•

Basel IV skal nu omsættes i lovgivning på EU-niveau

•

EU-Kommissionen forventes at fremsætte et forslag

herom i juni 2020

•

Derefter den politiske proces

i Ministerrådet og EU-Parlamentet

•

Endelig vedtagelse

–

måske medio 2021(optimistisk ?)

•

Basel IV implementeres i en EU-forordning,

der ikke kræver implementering

i medlemslandenes lovgivning

27.02.2020

Stigende kapitalkrav

som følge af

kommende Basel4

regler

Percent

G20-mandat til Basel-

Komiteen:

”No

significant increase in

overall capital

requirements across the

banking sector”

USA

Danmark

27.02.2020

Global regulering baseret på standardmetoden

vanskeliggøres af forskellige finansielle systemer

US-modellen

Banker

Opsparing

Kapital-

markeder

Låntagere

EU-modellen

Opsparing

Banker

Låntagere

27.02.2020

Illustration af gulv

på kapitalkrav

KAPITALKRAV

Eksponeringer

med

større risiko

Gulv

Eksponeringer

med

lav risiko

RISIKO

27.02.2020

Tab af

risikofølsomhed

200

180

160

En typisk stor ikke rated

erhvervskunde

Index risikovægt

140

120

100

Før Basel IV

Efter Basel Iv

27.02.2020

Stor stigning i kapitalbehovet til dækning af

erhvervsudlån og boliglån i Danmark

Kilde: ”Effekter af Basel

Komitéens anbefalinger om

kapitalkrav til

kreditinstitutter”,

ekspertgruppen 7. februar

2018. Baseret på de største

danske institutter.

27.02.2020

Realøkonomiske konsekvenser

Kort sigt

På kort sigt vurderer Det

Europæiske Banktilsyn (EBA)

negative effekter på udlån og

BNP på kort sigt (op til 8 år) - 0,8

pct. tab målt på BNP-niveau

Lang sigt

27.02.2020

Finans Danmarks

prioriteter

•

Undgå store stigninger i kapitalkravet for

EU-banker, der ikke er begrundede i

risici.

•

Risiko og kapitalkrav bør fortsat gå hånd

i hånd.

•

Justering af Basel IV-standardmetoden

for kreditrisiko, hvor den passer dårligt til

europæiske forhold, herunder:

•

Ikke-ratede erhvervskunder

•

Boliglån

27.02.2020

Forslag til europæisk

implementering af

outputgulvet

Ikke som et gulv under de risikovægtede

aktiver, men som et parallelt backstop-

kapitalkrav til det risikobaserede kapitalkrav,

hvor:

•

Det risikobaserede kapitalkrav er

kapitalkravet opgjort som i dag med

anvendelse af interne modeller

•

Forslag til europæisk implementering af

outputgulvet

27.02.2020

Er outputgulvet som

et parallelt kapitalkrav

baseret på Basels

minimumskrav ?

”Basel-compliant”

EBA siger ”nej”

•

Outputgulvet skal implementeres som beskrevet i Basel-standarden, dvs. som

et gulv under de risikovægtede aktiver (nævneren i solvensbrøken)

Franske finansministerium har bestilt en juridisk vurdering hos Haut Comité

Juridique de la place Financière de Paris*:

Svaret fra december 2019 siger ”ja”

•

Det afgørende for spørgsmålet om ”Basel-compliance” er, at kapitalkravene

i EU ikke falder under kapitalkravene fastsat af Basel.

•

En tekstnær læsning af Basel-standarden foreskriver ikke, at gulvet skal

anvendes på andre kapitalkrav end de minimumskrav, der udtrykkeligt

nævnes som omfattes af gulvet.

*Haut Comité Juridique de la place

Financière de Paris er en juridisk komite,

som er nedsat af den franske centralbank

og franske tilsynsmyndighed med ansvar

for finansielle markeder (AMF))

•

EU er derfor ikke forpligtet til at beregne kapitalkravet under output-gulvet

ved inddragelse af de yderligere minimumskrav, der i øvrigt anvendes i EU

ved opgørelse af kapitalkravet, når dette beregnes uden anvendelse af

gulvet.

Denne vurdering deles af den danske regering, jf. regeringen svar på EU-

Kommissionens høring om implementering af de sidste elementer af Basel III-

reformerne.

27.02.2020

Hvad kan Folketingets

Erhvervsudvalg gøre?

Ved en bred beretning fra partierne i Folketingets

Erhvervsudvalg, ville Folketinget kunne sende et

stærkt signal til Bruxelles, som Det Franske

Parlament tidligere har gjort brug af med succes:

Det franske parlament (Nationalforsamlingen) vedtog

7. januar 2020 en resolution med følgende opfordring:

”Urges the Government … to work towards achieving

the adjustments necessary to avoid significantly raising

European banks’ capital requirement, and to preserve

the regulatory cost of financing in those sectors that are

most under threat from the current text on the one

hand; to ensure a level of cantraint that is

commensurate to that of American banks, and to take

into account the specific features of financing in France

end in

Europe”

27.02.2020

Hvad betyder Basel IV for den danske Realkreditmodel?

27.02.2020

Hvad er der galt

med Basel IV?

•

Bryder med det sunde princip

om, at bankerne reserverer

mere kapital, når de udlåner til

mere risikobetonede projekter,

end når de udlåner til mere

sikre formål

•

Rammer særligt institutter, som

yder lavrisikolån. Dermed

rammes særligt den nordiske

og danske bank- og

realkreditsektor af stigende

kapitalkrav - og det uden at

den finansielle stabilitet

påvirkes positivt

Foto: Michael Vadon

27.02.2020

Basel’s ”one size fits all” passer ikke på dansk realkredit

Tab i pct. af udestående långivning

0,70%

0,60%

•

Forretningsmodel med

lav risiko og lave tab

•

Lav kapitalbelastning

Giver danske boligejere

billige realkreditlån

0,50%

0,40%

0,30%

0,20%

0,10%

0,00%

2013

1975

1977

1979

1981

1983

1985

1987

1989

1991

1993

1995

1997

1999

2001

2003

2005

2007

2009

2011

1973

Ejerboliger og fritidshuse

Kilde: Realkreditrådet og Finanstilsynet

Samlet realkreditlån

27.02.2020

2015

2017

Outputgulvets effekt

på et boliglån

Effekt på risikovægt:

Eksempel – 80 pct. belåning:

•

Risikovægt med outputgulv er ca. 27 pct.

•

Risikovægt i intern model er ca. 15 pct.

•

Risikovægten stiger med knap 80 pct.

Effekt på kapitalkrav:

•

For et gennemsnitlig boliglån vil

kapitalkravet pr. lånt mio. kr. stige

fra ca. 21.000 kr. til ca. 37.000 kr.

(jf. Ekspert-udvalgets rapport fra 2018)

27.02.2020

USA selv går nærmest

fri af Basel-krav…..

Foto: Michael Vadon

27.02.2020

Risiko i realkredit

– stor forskel mellem

EU-lande og USA

Misligholdelse af boliglån i udvalgte lande

2000-2014, pct. af udestående lån

Mean

Max

Kilde:

Mortgage arrears, regulation and institutions: Cross country evidence,

Irina Stangaa, Razvan Vlahua and Jakob de

Haana, De Nederlandsche Bank, 15 December 2017.

Note: Studiet indeholder information om misligholdelse af boliglån fra 26 lande. Data er samlet fra de respektive centralbanker

eller fra finansielle tilsynsmyndigheder. Misligholdelses-raten er i de fleste lande defineret som den samlede værdi af boliglån i

restance (mere end 3 måneder efter terminen) som andel af den samlede værdi af udestående boliglån.

27.02.2020

Den amerikanske

model for bolig-

finansiering forskellig

fra den danske model

Ca. 60 pct. af amerikanske boliglån er ejet

eller garanteret af Fannie Mae, Freddie

Mac og Ginnie Mae (government-