Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 432
Offentligt
2156664_0001.png
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 222
Offentligt
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
26. februar 2020
J nr.
2020-764
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. januar stillet mig følgende
spørgsmål 222 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Signe Munk (SF).
Spørgsmål 222
Er der fortsat JI- og CDM-baserede kreditter i ETS, det europæiske kvotehandels-
system? I bekræftende fald, hvor store mængder drejer det sig om, og hvilken ind-
sats gøres for at komme de tvivlsomme kreditter til livs? Der henvises til artiklen
bragt i Politiken den 25. januar 2020 ”
»En skamplet«: Ørsted købte klimaaflad i
stort russisk svindelprojekt og endte med at skade klimaet endnu mere.
Svar
EU’s
kvotehandelsdirektiv giver
mulighed for, at virksomheder, der er en del af
kvoteordningen, til og med 2020 kan opfylde en vis andel af deres kvoteforpligtelser
ved køb af FN-godkendte CDM- og JI-projektkreditter. Der er fastsat forskellige
begrænsninger for anvendelsen af denne mulighed, hvorfor muligheden i praksis
typisk kun er relevant for en mindre del af virksomhedernes årlige kvoteforpligtelse.
Der er rettet henvendelse til EU-Kommissionen fsva. mængderne af kreditter i EU
ETS. Som svar herpå henviser Kommissionen til Kommissionens hjemmeside
https://ec.europa.eu/clima/ets/.
Politikens afdækning har desværre vist, at der kan stilles spørgsmålstegn ved re-
duktionseffekten i flere af de projekter, der har genereret CDM- og JI-kreditter,
selvom projekterne er godkendt efter FN-reglerne under Kyotoprotokollen. Det er
stærkt utilfredsstillende. Derfor er jeg også glad for, at vi med det reviderede kvote-
handelsdirektiv af 14. marts 2018 nu helt sætter en stopper for virksomhedernes
brug af CDM- og JI-kreditter fra og med 2021.
Fsva. min tilgang til forhandlingerne om en markedsmekanisme for handel med
klimakreditter under Parisaftalen, vil jeg henvise til mit svar på KEF alm. del
spørgsmål 223.
Med venlig hilsen
Dan Jørgensen
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
www.kefm.dk
Side 1/1