Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 430
Offentligt
2156608_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
28. februar 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge
samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,
hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig
forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der
i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse
og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-
Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-361/19
Titel og kort sagsresumé
De Ruiter vof
Emne:
Manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav.
Spørgsmål:
Er artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om
finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles
landbrugspolitik og artikel 73, stk. 4, litra a), i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.
809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings-
og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af
landdistrikterne og krydsoverensstemmelse gyldige, for så
vidt som det herved bestemmes, at det er året for
konstateringen, der er afgørende ved fastlæggelsen af det
år, for hvilket krydsoverensstemmelsesnedsættelsen skal
beregnes, i en situation, hvor året for den manglende
overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke er
det samme som året for konstateringen heraf?
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
(Repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Landbrugsstyrelsen
Proces-
skridt
Mundtlig
forhandling
Dato
11.03.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0002.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-75/18
Titel og kort sagsresumé
Vodafone Magyarország
1) Skal artikel 49 TEUF, 54 TEUF, 107 TEUF og 108 TEUF
fortolkes således, at de er til hinder for en foranstaltning i en
medlemsstat, hvorved medlemsstatens lovgivning (lov om en
særafgift på telekommunikation) medfører, at den faktiske
afgiftsbyrde pålægges udenlandsk ejede afgiftspligtige personer?
Er den nævnte virkning indirekte diskriminerende? 2) Er artikel
107 TEUF og 108 TEUF til hinder for en medlemsstats
lovgivning, som fastlægger en afgiftspligt, der omfatter en
progressiv afgiftssats på omsætningen? Er det indirekte
diskriminerende, hvis dette medfører, at den faktiske afgifts
øverste trin hovedsageligt gør sig gældende for udenlandsk
ejede afgiftspligtige personer? Udgør denne virkning forbudt
statsstøtte? 3) Skal momsdirektivets artikel 401 fortolkes
således, at den er til hinder for en medlemsstats lovgivning, der
giver anledning til en sondring mellem udenlandske og
nationale afgiftspligtige personer? Anses den specifikke afgift
for at have karakter af omsætningsafgift? Er der med andre ord
tale om en afgift, der er forenelig eller uforenelig med
momsdirektivet?
Tesco-Global Áruházak
Sagen vedrører: 1. Er den omstændighed, at en afgiftspligtig
person, som udøver detailhandel fra forretninger, hvis
aktionærer er udlændinge, og driver flere forretninger som et
enkelt forretningsdrivende selskab, underkastes en særafgift,
hvis satser er stærkt progressive, og nævnte afgiftspligtige
person faktisk hører under det højeste afgiftstrin, mens det i
praksis viser sig, at afgiftspligtige personer med nationale
aktionærer, der driver franchisevirksomhed under samme
mærke
idet hver forretning typisk er et særskilt
forretningsdrivende selskab
er fritaget for denne afgift eller
hører under et af de lave afgiftstrin, hvorfor den afgift, som
betales af selskaber med udenlandske aktionærer, og den
samlede andel af afgiftsmæssige indtægter vedrørende disse
reelt er væsentligt højere end fra afgiftspligtige personer med
nationale aktionærer, forenelig med EUF-traktatens
bestemmelser om princippet om forbud mod foskelsbehandling
(artikel 18 TEUF og 26 TEUF), princippet om
etableringsfriheden (artikel 49 TEUF),
ligebehandlingsprincippet (artikel 54 TEUF), princippet om
lighed hvad angår indehavelse af kapitalandele i selskaber som
omhandlet i artikel 54 TEUF (artikel 55 TEUF), princippet om
den frie udveksling af tjenesteydelser (artikel 56 TEUF),
princippet om kapitalens frie bevægelighed (artikel 63 TEUF og
65 TEUF) og princippet om lighed hvad angår
afgiftspålæggelse i forhold til virksomheder (artikel 110 TEUF)?
2. Er den omstændighed, at en afgiftspligtig person, som
udøver detailhandel fra forretninger og driver flere forretninger
som et enkelt forretningsdrivende selskab, underkastes en
særafgift, hvis satser er stærkt progressive, og nævnte
afgiftspligtige person faktisk hører under det højeste afgiftstrin,
mens det i praksis viser sig, at afgiftspligtige personer med
nationale aktionærer, der konkurrerer direkte med den
førstnævnte afgiftspligtige person og driver
Interessent
Skatteministeriet
Energistyrelsen
Proces
skridt
Dom
Dato
03.03.20
C-323/18
Erhvervsstyrelsen
Dom
03.03.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0003.png
C-717/18
C-791/18
franchisevirksomhed under samme mærke
–idet
hver forretning
typisk er et særskilt forretningsdrivende selskab
er fritaget for
denne afgift eller hører under et af de lave afgiftstrin, hvorfor
den afgift, som betales af selskaber med udenlandske
aktionærer, og den samlede andel af afgiftsmæssige indtægter
vedrørende disse reelt er væsentligt højere end fra afgiftspligtige
personer med nationale aktionærer, forenelig med EUF-
traktatens bestemmelser om forbud mod statsstøtte (artikel
107, stk. 1, TEUF)?
3. Skal artikel 107 TEUF og artikel 108, stk. 3, TEUF fortolkes
således, at deres virkninger omfatter en afgiftsforanstaltning,
hvoraf en afgiftsfritagelse– der udgør statsstøtte
som
finansieres ved indtægterne af denne afgiftsforanstaltning, er en
integrerende del, for så vidt som lovgiver, inden særafgiften på
detailhandel blev indført, (på grundlag af markedsaktørernes
omsætning) fastlagde størrelsen af de forventede
budgetindtægter ved at anvende progressive satser på grundlag
af omsætningen og ikke ved at indføre en generel afgiftssats og
således nåede til et resultat, hvor lovgiver bevidst lod en del af
markedsaktørerne være begunstiget af en fritagelse?
4. Er princippet om procesækvivalens, effektivitetsprincippet
og princippet om EU-rettens forrang til hinder for en
medlemsstats praksis, hvorefter det under en
afgiftskontrolprocedure, som er indledt af egen drift, eller
under den efterfølgende retslige procedure
uagtet
effektivitetsprincippet og princippet om pligten til at se bort fra
en med EUretten uforenelig national bestemmelse
er umuligt
at indgive en anmodning om tilbagebetaling af en afgift, der er
angivet i henhold til en national afgiftslovgivning, som er i strid
med EU-retten, fordi afgiftsmyndigheden eller retsinstansen
kun undersøger spørgsmålet om en tilsidesættelse af EUretten
som led i en særprocedure, der iværksættes efter begæring og
alene inden proceduren af egen drift, skønt intet er til hinder
for indgivelsen af en tilbagebetalingsanmodning som led i en
administrativ eller retslig procedure hvad angår en afgift, hvis
angivelse er i strid med national ret?
Procureur-generaal
1. Er det efter artikel 2, stk. 2, i EAO-rammeafgørelsen, som
gennemført i belgisk ret ved EAO-loven, tilladt, at den
fuldbyrdende medlemsstat ved sin afgørelse af, om den heri
omhandlede maksimale straffegrænse på mindst tre år
respekteres, henholder sig til den affattelse af straffeloven i den
udstedende medlemsstat, der var gældende på tidspunktet for
udstedelsen af den europæiske arrestordre?
2. Er det efter artikel 2, stk. 2, i EAO-rammeafgørelsen, som
gennemført i belgisk ret ved EAO-loven, tilladt, at den
fuldbyrdende medlemsstat ved sin afgørelse af, om den heri
omhandlede maksimale straffegrænse på mindst tre år
respekteres, henholder sig til en på tidspunktet for udstedelsen
af den europæiske arrestordre gældende affattelse af
straffeloven, som har skærpet straffen i forhold til den affattelse
af straffeloven, der var gældende på tidspunktet for de faktiske
omstændigheder?
Stichting Schoonzicht
1) Er artikel 184 til 187 i momsdirektivet af 2006 til hinder for
en national reguleringsordning for investeringsgoder, som
foreskriver en regulering, der strækker sig over en årrække, og
hvor det samlede oprindeligt foretagne fradrag for
investeringsgodet tilpasses (reguleres) på én gang i det første år
Justitsministeriet
Dom
03.03.20
Skattestyrelsen
GA
03.03.20
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0004.png
C-24/19
C-791/18
af ibrugtagningen
som også er det første år for reguleringen
såfremt det ved ibrugtagningen viser sig, at det oprindeligt
foretagne fradrag afviger fra det fradrag, som den momspligtige
er berettiget til på grundlag af den virkelige anvendelse af
investeringsgodet? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
2) Skal artikel 189, litra b), eller litra c), i momsdirektivet af
2006 fortolkes således, at den i spørgsmål 1 nævnte tilpasning
på én gang af det oprindeligt foretagne fradrag i det første år af
reguleringsperioden, er en foranstaltning, som Nederlandene
kan træffe ved anvendelsen af artikel 187 i momsdirektivet af
2006?
A e.a.
Vedrører blandt flere spørgsmål følgende:
Følger det af SMV-direktivets artikel 2, litra a), og artikel 3, stk.
2, litra a), at artikel 99 i Besluit van de Vlaamse regering van 23
december 2011 wijziging van het besluit van de Vlaamse
regering van 6 februari 1991 houdende de vaststelling van het
Vlaams reglement betreffende de milieuvergunning en van het
besluit van de Vlaamse regering van 1 juni 1995 houdende
algemene en sectorale bepalingen inzake milieuhygiëne [den
flamske regerings bekendtgørelse af 23. december 2011 om
ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 6. februar
1991 om fastsættelse af det flamske reglement for
miljøtilladelser og af den flamske regerings bekendtgørelse af 1.
juni 1995 om almindelige og sektorbestemte bestemmelser på
miljøbeskyttelsesområdet] med henblik på disse
bekendtgørelsers tilpasning til den tekniske udvikling, afdeling
5.20.6 om anlæg til produktion af elektricitet ved hjælp af
vindenergi, indført i VLAREM II, og Omzendbrief
»Afwegingskader en randvoorwaarden voor de inplanting van
windturbines« [cirkulæreskrivelsen »Vurderingsramme og
krydsoverensstemmelse med hensyn til opførelse af
vindturbiner« fra 2006, herefter under et benævnt »de
foreliggende instrumenter«], der begge indeholder talrige
bestemmelser om vindmøller, herunder bestemmelser om
sikkerhed og efter omstændighederne de for de enkelte
planzoner beregnede normer for slagskygge og støjniveau, skal
kvalificeres som en plan eller et program i direktivets forstand?
Såfremt det viser sig, at der burde være gennemført en
miljøvurdering før de foreliggende forskrifter blev udstedt, kan
retten da foreløbigt opretholde de ulovlige dele af disse
forskrifter?
Stichting Schoonzicht
1) Er artikel 184 til 187 i momsdirektivet af 2006 til hinder for
en national reguleringsordning for investeringsgoder, som
foreskriver en regulering, der strækker sig over en årrække, og
hvor det samlede oprindeligt foretagne fradrag for
investeringsgodet tilpasses (reguleres) på én gang i det første år
af ibrugtagningen
som også er det første år for reguleringen
såfremt det ved ibrugtagningen viser sig, at det oprindeligt
foretagne fradrag afviger fra det fradrag, som den momspligtige
er berettiget til på grundlag af den virkelige anvendelse af
investeringsgodet? Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:
2) Skal artikel 189, litra b), eller litra c), i momsdirektivet af
2006 fortolkes således, at den i spørgsmål 1 nævnte tilpasning
på én gang af det oprindeligt foretagne fradrag i det første år af
reguleringsperioden, er en foranstaltning, som Nederlandene
kan træffe ved anvendelsen af artikel 187 i momsdirektivet af
2006?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
GA
03.03.20
Skattestyrelsen
GA
03.03.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0005.png
C-183/18
Bank BGŻ BNP Paribas
1. Skal artikel 1, litra a), artikel 9, stk. 3, og artikel 20, stk. 1 og
stk. 2, litra b), i Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24.
februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig
anerkendelse på bødestraffe fortolkes således, at en afgørelse
vedrørende en bødestraf, der er blevet pålagt en juridisk person,
og som er blevet fremsendt med henblik på fuldbyrdelse,
ligeledes skal fuldbyrdes i fuldbyrdelsesstaten, såfremt de
nationale bestemmelser om gennemførelse af
rammebeslutningen ikke giver mulighed for fuldbyrdelse af en
bødestraf, der er blevet pålagt en juridisk person? 2. Såfremt det
første spørgsmål besvares bekræftende: Skal udtrykket »juridisk
person« i artikel 1, litra a), og artikel 9, stk. 3, i rammeafgørelse
2005/214/RIA fortolkes i overensstemmelse med a)
udstedelsesstatens lovgivning [artikel 1, litra c)], b)
fuldbyrdelsesstatens lovgivning [artikel 1, litra d)], eller c) som
et selvstændigt EU-retligt begreb, således at det tillige omfatter
en filial af en juridisk person, uanset at en sådan ikke har status
som retssubjekt i fuldbyrdelsesstaten?
Buonotourist mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at
Europa-Kommissionens afgørelse af 19. januar 2015 i
statsstøttesag Sa.35843 (2014/c) (ex 2012/NN) (for 1 111
572,00 EUR) er ugyldig og uvirksom i sin helhed, for så vidt det
heri fastslås, at de beløb, som er tildelt som kompensation for
forpligtelserne til offentlig tjeneste i henhold til forordning
(EØF) nr. 1191/69 (tildeling af kompensation i medfør af
artikel 11 for tarifpligten i den offentlige sektor for
lokaltransport), skal anses for en ikke-anmeldt foranstaltning,
der udgør statsstøtte som omhandlet i traktatens artikel 107,
stk. 1, og er uforenelig med det indre marked.
Det fastslås, at Kommissionens afgørelse af 19. januar 2015
vedrørende statsstøttesag Sa.35843 (2014/c) (ex 2012/NN)
(1 111 572,00 EUR) i henhold til artikel 263 TEUF og 264
TEUF er ugyldig, for så vidt som den fastsætter operationelle
foranstaltninger til tilbagesøgning fra den italienske stats side,
Kommissionen tilpligtes at betale de af Buonotourist s.r.l.
afholdte omkostninger.
Finanstilsynet
Dom
04.03.20
C-586/18
P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.03.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0006.png
C-587/18
P
C-655/18
Forenede
sager
C-807/18
og
C-39/19
CSTP Azienda della Mobilità mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Den appellerede dom ophæves.
Det fastslås i henhold til artikel 263 TEUF og 264 TEUF, at
Europa-Kommissionens afgørelse af 19. januar 2015 i
statsstøttesag Sa.35842 (2014/c) (ex 2012/NN) (for 4 951
838,25 EUR) er ugyldig og uvirksom i sin helhed, for så vidt det
heri fastslås, at de beløb, som er tildelt som kompensation for
forpligtelserne til offentlig tjeneste i henhold til forordning
(EØF) nr. 1191/69 (tildeling af kompensation i medfør af
artikel 11 for tarifpligten i den offentlige sektor for
lokaltransport) (1), skal anses for en ikke-anmeldt
foranstaltning, der udgør statsstøtte som omhandlet i traktatens
artikel 107, stk. 1, og er uforenelig med det indre marked.
Det fastslås, at Kommissionens afgørelse af 19. januar 2015
vedrørende statsstøttesag Sa.35842 (2014/c) (ex 2012/NN)
(4 951 838,25 EUR) i henhold til artikel 263 TEUF og 264
TEUF er ugyldig, for så vidt som den fastsætter operationelle
foranstaltninger til tilbagesøgning fra den italienske stats side,
Kommissionen tilpligtes at betale de af C.S.T.P.
Azienda
della Mobilità S.p.A.
under særlig administration afholdte
omkostninger.
Schenker
1. Skal artikel 242, stk. 1, litra a) og b), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om
EU-toldkodeksen fortolkes således, at tyveri af varer, der er
henført under toldoplagsproceduren, under de
omstændigheder, der gør sig gældende i hovedsagen, udgør en
unddragelse fra toldoplagsproceduren, som medfører
pålæggelse af en finansiel sanktion mod bevillingshaveren for
en toldretlig overtrædelse?
2. Har pålæggelsen af betaling af værdien af de varer, der er
genstand for toldovertrædelsen
her: unddragelse fra
toldoplagsproceduren
karakter af en administrativ sanktion
som omhandlet i artikel 42, stk. 1 og 2, i Europa- Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om
EU-toldkodeksen, og er en national lovgivning, der fastsætter
en sådan betaling ud over pålæggelsen af den finansielle
sanktion, lovlig? Opfylder denne lovgivning det
effektivitetskriterium, proportionalitetskriterium og
afskrækkelseskriterium, der er indeholdt i forordningens artikel
42, stk. 1, andet punktum, vedrørende sanktioner for
overtrædelser af EU’s toldretlige forskrifter?
Telenor Magyarország m.fl.
1) Skal en handelsaftale mellem en udbyder af
internetadgangstjenester og en slutbruger, hvorefter udbyderen
anvender en nultakst på slutbrugeren i forbindelse med
bestemte applikationer (dvs. at den trafik, der genereres af en
bestemt applikation, ikke medregnes med henblik på
dataforbruget og heller ikke nedsætter hastigheden, når den
aftalte datamængde er brugt), og hvorefter denne udbyder
udøver en forskelsbehandling i henhold til betingelserne i den
handelsaftale, der er indgået med den endelige forbruger, som
udelukkende vedrører den slutbruger, der er part i denne aftale,
og ikke slutbrugere, der ikke er part heri, fortolkes i lyset af
artikel 3, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2015/2120 af 25. november 2015 om foranstaltninger
vedrørende adgang til det åbne internet og om ændring af
direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
04.03.20
Toldstyrelsen
Dom
04.03.20
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Energistyrelsen
GA
04.03.20
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0007.png
C-61/19
Forenede
sager
C-674/18
og
C-675/18
og forordning (EU) nr. 531/2012 om roaming på offentlige
mobilkommunikationsnet i Unionen (herefter »forordningen«)?
2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
benægtende, skal forordningens artikel 3, stk. 3, da fortolkes
således, at det for at konstatere, at der foreligger en
tilsidesættelse
ligeledes i betragtning af syvende betragtning til
forordningen
er nødvendigt at foretage en vurdering på
grundlag af indvirkningen og markedet med henblik på at
afgøre, om de foranstaltninger, som udbyderen af
internetadgangstjenester har truffet, reelt
og, i så fald, i hvilket
omfang
begrænser de rettigheder, som slutbrugerne er tillagt i
henhold til forordningens artikel 3, stk. 1?
3) Skal forordningens artikel 3, stk. 3, uanset det første og det
andet præjudicielle spørgsmål, fortolkes således, at det forbud,
der er fastlagt i nævnte bestemmelse, er af ubetinget, generel og
objektiv karakter, således at dette forbyder enhver
trafikstyringsforanstaltning, der indfører forskelle mellem
bestemte former for internetindhold, uanset om udbyderen af
internetadgangstjenester fastlægger disse forskelle gennem en
aftale, en handelspraksis eller en anden form for adfærd?
4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares bekræftende, kan det
da også fastslås, at der foreligger en tilsidesættelse af
forordningens artikel 3, stk. 3, alene på grundlag af den
omstændighed, at der foreligger en forskelsbehandling, uden at
det er nødvendigt at foretage en vurdering af markedet og af
indvirkningen, og at det derfor i så fald er unødvendigt at
foretage en vurdering i henhold til forordningens artikel 3, stk.
1 og 2?
Orange Romania
1. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en
viljetilkendegivelse kan opfattes som en specifik og informeret
viljetilkendegivelse som omhandlet i artikel 2, litra h), i Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. 1995 om
beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger?
2. Hvilke betingelser skal være opfyldt for, at en
viljetilkendegivelse kan opfattes som en frivillig
viljetilkendegivelse som omhandlet i artikel 2, litra h), i Europa-
Parlamentet og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling
af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne
oplysninger?
TMD Friction m.fl.
1) Tillader artikel 3, stk. 4, i Rådets direktiv 2001/23/EF af 12.
marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om
varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med
overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af
virksomheder eller bedrifter i tilfælde af overførsel af en
virksomhed efter indledningen af en insolvensbehandling af
virksomhedsoverdragerens formue i national ret, som
principielt bestemmer, at artikel 3, stk. 1 og 3, i direktiv
2001/23/EF også finder anvendelse på arbejdstageres ret til
ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller ydelser til
efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger i forbindelse med overførsel af en
virksomhed, en begrænsning, således at erhververen ikke hæfter
for rettigheder, som er baseret på beskæftigelsesperioder før
indledningen af insolvensbehandlingen?
Energistyrelsen
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
04.03.20
Beskæftigelses-
ministeriet
Erhvervsstyrelsen
GA
05.03.20
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0008.png
2) Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Følger de foranstaltninger, som i henhold til
artikel 3, stk. 4, litra b), i direktiv 2001/23/EF er nødvendige
for at beskytte arbejdstagernes interesser for så vidt angår helt
eller delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom,
i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger, i tilfælde af overførsel af en virksomhed
efter indledning af en insolvensbehandling af
virksomhedsoverdragerens formue af det beskyttelsesniveau,
som kræves i henhold til artikel 8 i Europa- Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/94/EF af 22. oktober 2008 om
beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens
insolvens? 3) Såfremt det andet præjudicielle spørgsmål bevares
benægtende: Skal artikel 3, stk. 4, litra b), i direktiv 2001/23EF
fortolkes således, at de nødvendige foranstaltninger for at
beskytte arbejdstagernes interesser for så vidt angår helt eller
delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom i
henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger er truffet, når national ret bestemmer, at
forpligtelsen til i fremtiden at udbetale en ydelse i forbindelse
med alderdom i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige
forsikringsordninger til en arbejdstager, som er omfattet af
overførslen af en virksomhed under insolvensbehandling,
principielt overgår til virksomhedserhververen,
virksomhedserhververen hæfter for fremtidige pensionskrav i
det omfang, hvori disse er baseret på beskæftigelsesperioder i
virksomheden efter indledningen af insolvensbehandlingen,
den instans, som i henhold til national ret sikrer pensioner i
tilfælde af insolvens, i dette tilfælde ikke skal dække den del af
de fremtidige pensionskrav, som er erhvervet før indledningen
af insolvensbehandlingen, og
arbejdstageren kan påberåbe sig retten til værdien af den del
af sit fremtidige pensionskrav, som er erhvervet før
indledningen af insolvensbehandlingen, i forbindelse med
overdragerens insolvensbehandling?
4) Når national ret bestemmer, at artikel 3 og 4 i direktiv
2001/23/EF i tilfælde af overførsel af en virksomhed også skal
anvendes under en insolvensbehandling, finder artikel 5, stk. 2,
litra a), i direktiv 2001/23/EF da anvendelse på arbejdstagernes
pensionsrettigheder i henhold til supplerende faglige eller
tværfaglige forsikringsordninger, der allerede er opstået før
indledningen af insolvensbehandlingen, men først medfører en
ret til ydelser for arbejdstagerne, når den begivenhed indtræder,
der udløser retten til pension, og dermed først på et senere
tidspunkt?
5) Såfremt det andet eller det fjerde præjudicielle spørgsmål
besvares bekræftende: Omfatter det
minimumsbeskyttelsesniveau, som medlemsstaterne skal sikre i
henhold til artikel 8 i [direktiv 2008/94], også en forpligtelse til
at sikre pensionsrettigheder, som i henhold til national ret
endnu ikke var juridisk erhvervet ved indledningen af
insolvensbehandlingen, og som i det hele taget kun erhverves
juridisk i kraft af, at arbejdsforholdet ikke afsluttes i forbindelse
med insolvensen?
6) Såfremt det femte præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Under hvilke omstændigheder kan de tab, som
den tidligere arbejdstager har lidt på grund af arbejdsgiverens
insolvens for så vidt angår ydelserne fra den erhvervstilknyttede
pension, anses som åbenbart uforholdsmæssige og dermed
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0009.png
C-679/18
C-135/19
forpligte medlemsstaterne til at sikre en minimumsbeskyttelse
imod dem i henhold til artikel 8 i direktiv [2008/94], selv om
arbejdstageren modtager mindst halvdelen af de ydelser, der
følger af vedkommendes akkumulerede pensionsrettigheder?
7) Såfremt det femte præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Sikres en beskyttelse af arbejdstagernes
pensionsrettigheder, som er nødvendig i henhold til artikel 3,
stk. 4, litra b), i direktiv [2001/23] eller artikel 5, stk. 2, litra a), i
direktiv [2001/23], og som er sidestillet med artikel 8 i direktiv
[2008/94], også, når denne beskyttelse ikke følger af national
ret, men kun af en direkte anvendelse af artikel 8 i direktiv
[2008/94]?
8) Såfremt det syvende præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Har artikel 8 i direktiv [2008/94] også direkte
virkning, således at den kan påberåbes af en individuel
[arbejdstager] ved den nationale ret, når vedkommende ganske
vist modtager mindst halvdelen af de ydelser, der følger af
vedkommendes akkumulerede pensionsrettigheder, men de tab,
som vedkommende lider på grund af arbejdsgiverens insolvens,
alligevel skal anses som uforholdsmæssige?
9) Såfremt det ottende præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende: Skal en privatretligt organiseret institution anses
som et offentligt organ i en medlemsstat, når medlemsstaten
på bindende vis for arbejdsgiveren
—har
udpeget den
pågældende institution som den instans, der sikrer
arbejdsmarkedspensioner i tilfælde af insolvens, og
institutionen er underlagt det statslige finanstilsyn og opkræver
de nødvendige insolvenssikringsbeløb fra arbejdsgiverne i
henhold til offentlig ret, og på samme måde som en myndighed
kan tilvejebringe betingelserne for iværksættelse af
tvangsfuldbyrdelse gennem en forvaltningsakt?
OPR-Finance
1) Er bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, til
hinder for national lovgivning, som bestemmer, at hvis
kreditgiver ikke overholder sin forpligtelse til at foretage en
vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden kreditaftalen
indgås, er sanktionen, at kreditaftalen er ugyldig, samt at
forbrugeren har pligt til at tilbagebetale hovedstolen til
kreditgiveren på et tidspunkt, der er passende i forhold til
forbrugerens økonomiske evne, idet sanktionen (kreditaftalens
ugyldighed) dog kun finder anvendelse, hvis forbrugeren
påberåber sig den (dvs. gør gældende, at aftalen er ugyldig)
inden for en forældelsesfrist på tre år?
2) Pålægger bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv
87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, en
national ret af egen drift at anvende sanktionen i national
lovgivning for kreditgiverens manglende overholdelse af
forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed (dvs.
selv hvis forbrugeren ikke påberåber sig sanktionen)?
Pensionsversicherungsanstalt
1. Skal den østrigske rehabiliteringsydelse i henhold til
bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger kvalificeres som
Finanstilsynet
Dom
05.03.20
Beskæftigelses-
ministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
05.03.20
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0010.png
C-212/19
C-511/17
ydelse ved sygdom i henhold til forordningens artikel 3, stk.
1, litra a),
ydelse ved invaliditet i henhold til forordningens artikel 3, stk.
1, litra c), eller
arbejdsløshedsydelse i henhold til forordningens artikel 3, stk.
1, litra h)?
2. Skal forordning (EF) nr. 883/2004 set i lyset af primærretten
fortolkes således, at en medlemsstat i sin egenskab af tidligere
bopæls- og beskæftigelsesstat har pligt til at udrede ydelser som
den østrigske rehabiliteringsydelse til en person med bopæl i en
anden medlemsstat, når den pågældende har optjent
størstedelen af sine forsikringsperioder for så vidt angår
områderne sygdom og pension som beskæftiget i denne anden
medlemsstat (efter at vedkommende for mange år siden flyttede
sin bopæl til denne medlemsstat) og ikke har oppebåret nogen
ydelser fra den tidligere bopæls- og beskæftigelsesstats syge- og
pensionsforsikring siden da?
Compagnie des pêches de Saint-Malo
1. Skal Kommissionens beslutning af 14. juli 2004 fortolkes
således, at kun nedsættelsen af arbejdsgiverbidragene er
uforenelig med fællesmarkedet, fordi nedsættelsen af
lønmodtagerbidragene ikke kommer virksomhederne til gode
og derfor ikke kan falde ind under anvendelsesområdet for
artikel 107 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, eller således, at også nedsættelsen af
lønmodtagerbidragene er uforenelig?
2. Såfremt Domstolen finder, at Kommissionens beslutning
skal fortolkes således, at nedsættelsen af lønmodtagerbidragene
også er uforenelig, skal virksomheden da anses for at have nydt
godt af den fulde nedsættelse eller alene en del heraf? Hvordan
skal denne del i givet fald ansættes? Har medlemsstaten pligt til
at kræve tilbagebetaling fra de berørte lønmodtagere af hele
eller den del af støtten, der er kommet dem til gode?
Lintner
Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår
henset ligeledes til den nationale lovgivning, der fastsætter en
forpligtelse til at lade sig repræsentere under et søgsmål
fortolkes således, at det er nødvendigt at undersøge hvert
kontraktvilkår individuelt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt
det kan anses for urimeligt, uafhængigt af om det reelt er
nødvendigt at undersøge samtlige kontraktvilkår for at træffe
afgørelse om den ved søgsmålet nedlagte påstand?
2) Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår
ellers, i modsætning til, hvad der er forslået i spørgsmål 1),
fortolkes således, at alle de øvrige kontraktvilkår skal
undersøges, for at det kan konkluderes, at det vilkår, som
påstanden vedrører, er urimeligt?
3) Såfremt spørgsmål 2) besvares bekræftende, indebærer dette
da, for at det kan afgøres, om det pågældende vilkår er
urimeligt, at det er nødvendigt at undersøge kontrakten i dens
helhed, idet urimeligheden af hvert af kontraktens elementer
ikke skal undersøges selvstændigt og uafhængigt af det i
stævningen anfægtede vilkår?
Den forelæggende ret er officielt blevet gjort bekendt med, at
Fővárosi Ítélőtábla (regional appeldomstol i Budapest, Ungarn)
har [udeladt] indledt en præjudiciel procedure angående
spørgsmål, der er knyttet til overførslen af risiko i forbindelse
med valutavekslingen i låneaftaler optaget i udenlandsk valuta,
undersøgelsen af om der er overensstemmelse mellem ungarsk
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
GA
05.03.20
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
11.03.20
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0011.png
C-454/18
C-86/19
lovgivning og de EU-retlige regler på dette område og
fortolkningen af retspraksis. Sagen verserer ved Domstolen
under sagsnummer C-51/17 (Ilyés og Kiss). I denne sag C-
51/17, vedrører det femte spørgsmål blandt de spørgsmål, som
den regionale appeldomstol har forelagt Domstolen, ligeledes
undersøgelsen af egen drift af kontraktvilkårs urimelighed.
Baltic Cable
1. Skal elforordningens artikel 16, stk. 6, anvendes i alle tilfælde,
hvor en person opnår indtægter fra tildeling af samkøringslinjer,
uanset den pågældendes forhold i øvrigt, eller skal denne
bestemmelse udelukkende anvendes, når den, der oppebærer
indtægterne, er transmissionssystemoperatør i henhold til
definitionen i elmarkedsdirektivets artikel 2, nr. 4)?
2. Såfremt svaret på spørgsmål 1 er, at elforordningens artikel
16, stk. 6, udelukkende skal anvendes på
transmissionssystemoperatører; er en virksomhed, der
udelukkende driver en samkøringslinje, da
transmissionssystemoperatør?
3. Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at
elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en
virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje; kan
omkostninger til drift og vedligeholdelse af en samkøringslinje
da i noget tilfælde anses for at udgøre netinvesteringer med
henblik på bevarelse eller forøgelse af samkøringslinjens
kapacitet som omhandlet i elforordningens artikel 16, stk. 6,
første afsnit, litra b)?
4. Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at
elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en
virksomhed, der udelukkendedriver en samkøringslinje; kan den
regulerende myndighed da i medfør af elforordningens artikel
16, stk. 6, andet afsnit, godkende, at en virksomhed, der
udelukkende driver en samkøringslinje, som har metoder til at
fastsætte tariffer, men som ikke har direkte betalende kunder
med netafgifter (tariffer), der kan sænkes, anvender indtægter
fra tildeling af samkøringslinjen [org. s. 22] til afkast eller,
såfremt svaret på spørgsmål 3 er benægtende, drift og
vedligeholdelse?
5. Såfremt svaret på spørgsmål 1 eller 2 medfører, at
elforordningens artikel 16, stk. 6, skal anvendes på en
virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, og
svarene på spørgsmål 3 og 4 enten medfører, at virksomheden
ikke må anvende indtægter fra tildeling af samkøringslinjen til
drift og vedligeholdelse eller afkast, eller at virksomheden må
anvende sådanne indtægter til drift og vedligeholdelse, men ikke
til afkast; er anvendelse af elforordningens artikel 16, stk. 6, på
en virksomhed, der udelukkende driver en samkøringslinje, da i
strid med det EU-retlige proportionalitetsprincip eller med
noget andet gældende princip?
SL
1.– Når en kufferts bortkomst er dokumenteret, skal
luftfartsselskabet da altid og under alle omstændigheder yde
passageren den maksimale erstatning på 1 131 SDR, idet der er
tale om det mest alvorlige af de i artikel 17, stk. 2, og artikel 22,
stk. 2, i Montreal-konventionen af 28. maj 1999 omhandlede
tilfælde, eller er der tale om en maksimal erstatning, som kan
reguleres af retten, selv når der er tale om en kufferts
bortkomst, i betragtning af de foreliggende omstændigheder,
således at erstatningen på 1 131 SDR kun ydes, hvis passageren
ved hjælp af ethvert retsgyldigt bevismiddel dokumenterer, at
Energistyrelsen
Dom
11.03.20
Transport- og
Boligministeriet
GA
11.03.20
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0012.png
C-192/19
C-576/18
C-742/18
P
C-769/18
værdien af de genstande og personlige ejendele, som denne
transporterede i den indcheckede bagage, samt de genstande,
som denne måtte erhverve med henblik på at erstatte dette
indhold, er højere end den maksimale erstatning, eller kan
retten i mangel heraf også tage andre parametre i betragtning,
såsom vægten af bagagen, eller spørgsmålet om, hvorvidt
bagagen bortkom på ud- eller hjemrejsen, med henblik på at
vurdere den ikke-økonomiske skade i forbindelse med generne
ved bortkomsten af passagerens bagage?
Rensen Shipbuilding
Supplerende bestemmelse 1 til den kombinerede nomenklaturs
kapitel 89 bestemmer (bl.a.), at KN-underposition 8901 20 10
og 8901 90 10 om »søgående«skibe, kun omfatter skibe og
andre fartøjer, der er konstrueret til søgående sejlads. Hvad skal
der i denne forbindelse forstås ved »søgående sejlads«?
Europa-Kommissionen mod Den Italienske Republik
Påstande:
Det fastslås, at Den Italienske Republik har
tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260 TEUF, idet
den ikke har truffet alle nødvendige foranstaltninger for at
opfylde Domstolens dom af 29. marts 2012, sag C-243/10
vedrørende tilbagesøgning hos modtagerne af den støtte, der
blev kendt ulovlig og uforenelig med fællesmarkedet i
Kommissionens afgørelse 2008/854/EF (1) af 2. juli 2008.
Den Italienske Republik pålægges at betale Kommissionen
et fast beløb, som fastsættes ved at multiplicere et dagligt beløb
på 13 892 EUR med antallet af dage for overtrædelsens
fortsættelse fra afsigelsen af den dom, der blev afsagt af
Domstolen i sag C-342/10, indtil den dag, hvor der afsiges
dom i den foreliggende sag.
Den Italienske Republik pålægges at betale Kommissionen
en tvangsbøde pr. halvårsperiode, der fastsættes af
Kommissionen til 126 840 EUR pr. dag, regnet fra halvåret
efter datoen for dommen i nærværende sag.
Den Italienske Republik tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Republikken Tjekkiet mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Domskonklusionens punkt 2 i Rettens dom i sag
T-627/16 og den dertil hørende del af dommen ophæves.
Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1059 annulleres, for
så vidt som den udelukker udgifter på 462 517,83 EUR i
forbindelse med den generelle arealbetaling.
Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1059 annulleres, for
så vidt som den udelukker udgifter på 636 516,20 EUR i
forbindelse med investeringer i vinsektoren.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Caisse d’assurance retraite et de la santé au travail
d’Alsace-Moselle
1. Er den støtte til dækning af omkostningerne ved et handicap,
der er omhandlet i § 35a i den ottende bog i Sozialgesetzbuch
(den tyske sociallov) omfattet af det materielle
anvendelsesområde for forordning nr. 883/2004?
2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, er dels
børnepasningsbidraget til et handicappet barn, supplementet
hertil, eller kompensationsydelsen for et handicap, dels ydelsen
til integration af handicappede børn og unge med mentale
handicap, der er omhandlet i § 35a i den ottende bog i
Sozialgesetzbuch (den tyske sociallov), tilsvarende ydelser i
henhold til artikel 5, litra a), i forordning nr. 883/2004, henset
til formålet med artikel L. 351-4-1 i den franske lov om social
Toldstyrelsen
Dom
11.03.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
12.03.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
12.03.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
12.03.20
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0013.png
C-517/17
Forenede
sager C-
133/19, C-
136/19 og
C-137/19
sikring om hensyntagen til omkostningerne i tilknytning til
pasning af et handicappet barn ved fastsættelsen af den
forsikringsperiode, der giver ret til alderspension?
Addis m.fl.
1) Er EU-retten til hinder for, at en medlemsstat (her Tyskland)
i henhold til hjemmelen i artikel 33, stk. 2, litra a), i direktiv
2013/32 henholdsvis den foregående ordning i artikel 25, stk. 2,
litra a), i direktiv 2005/85/EF afviser en ansøgning om
international beskyttelse, fordi ansøgeren er blevet tildelt
flygtningestatus i en anden medlemsstat, såfremt udformningen
af den internationale beskyttelse, navnlig levevilkårene for
anerkendte flygtninge i den anden medlemsstat (her Italien), der
allerede har givet ansøgereninternational beskyttelse, ikke
opfylder kravene i artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, uden at
chartrets artikel 4 eller EMRK’s artikel 3 allerede af den grund
krænkes? 2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:
Gælder dette også, såfremt anerkendte flygtninge i den
medlemsstat, der har anerkendt dem som flygtninge (her
Italien), a) ikke, eller i sammenligning med andre medlemsstater
kun i stærkt begrænset omfang, modtager eksistenssikrende
ydelser, men for så vidt ikke behandles anderledes end denne
medlemsstats egne statsborgere? b) ganske vist er berettigede
efter artikel 20 ff. i direktiv 2011/95/EU, men kun med
vanskelighed har adgang til de hermed forbundne ydelser eller
råder over sådanne familiemæssige netværk eller netværk med
private organisationer, der erstatter eller supplerer statslige
ydelser? 3) Er artikel 14, stk. 1, i direktiv 2013/32/EU
henholdsvis den foregående ordning i artikel 12, stk. 1, første
punktum, i direktiv 2005/85/EF til hinder for anvendelse af en
national bestemmelse, hvorefter en manglende personlig
samtale med ansøgeren i forbindelse med asylmyndighedens
afslag på en asylansøgning i henhold til hjemmelen i artikel 33,
stk. 2, litra a), i direktiv 2013/32, henholdsvis den foregående
ordning i artikel 25, stk. 2, litra a), i direktiv 2005/85/EF, ikke
fører til ophævelse af dette afslag på grund af den manglende
høring, såfremt ansøgeren ved en anfægtelse for domstolene
har lejlighed til at gøre alle omstændigheder, der taler mod et
afslag, gældende, og ansøgningen heller ikke under hensyntagen
til disse omstændigheder kan afgøres anderledes i materiel
henseende?
B. M. M. et B. S. m.fl.
Sagerne C-136/19 og C-133/19 vedrører:
1) Tilsiger hensynet til at sikre den effektive virkning af EU-
retten og til ikke at umuliggøre den ret til familiesammenføring,
som ifølge appellanten tilkommer hende i henhold til artikel 4 i
Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til
familiesammenføring, at denne bestemmelse skal fortolkes
således, at et barn af referencepersonen har ret til
familiesammenføring, når den pågældende blev myndig under
rettens behandling af den sag, der var blevet iværksat til
prøvelse af afgørelsen om at meddele afslag på at indrømme
denne ret, hvilken afgørelse blev truffet, mens barnet endnu var
mindreårigt?
2) Skal artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder og artikel 18 i direktiv 2003/86/EF
fortolkes således, at bestemmelserne er til hinder for afgørelsen
om, at det annullationssøgsmål, der var blevet iværksat til
prøvelse af afslaget på familiesammenføring af en mindreårig,
ikke kunne antages til realitetsbehandling med den begrundelse,
Udenrigsministeriet
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
17.03.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
17.03.20
13
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0014.png
at barnet var blevet myndigt under retssagens behandling,
således at det er afskåret fra muligheden for, at der træffes
afgørelse i den sag, der blev iværksat til prøvelse af denne
afgørelse, og hvorved den pågældendes adgang til effektive
retsmidler krænkes?
Sag C-137/19 vedrører:
Skal artikel 4, stk. 1, litra c), i Rådets direktiv 2003/86/EF af
22. september 2003 om ret til familiesammenføring, i givet fald
sammenholdt med samme direktivs artikel 16, stk. 1, fortolkes
således, at tredjelandsstatsborgere for at blive betragtet som
»mindreårige børn« som omhandlet i denne bestemmelse ikke
kun skal være »mindreårige« på tidspunktet for indgivelse af
ansøgningen om opholdstilladelse, men ligeledes på det
tidspunkt, hvor myndighederne træffer endelig afgørelse om
ansøgningen?
KF mod SatCen (appel)
Påstande:
—Den
appellerede dom ophæves.
—Sagsøgeren
i første instans tilpligtes at betale sagsomkost-
ningerne.
„AGRO IN 2001“
Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om
indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold i Den Europæiske Union, som fastsætter
»mindsteregler for indefrysning af formuegoder med henblik på
eventuel efterfølgende konfiskation«, fortolkes således, at den
tillader medlemsstaterne at vedtage bestemmelser om civilretlig
konfiskation, som ikke er støttet på en domfældelse? 2. Følger
det af artikel 1, stk. 1, under hensyntagen til artikel 4, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.
april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og
udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, at alene
indledning af en straffesag mod den person, hvis formue er
genstand for konfiskation, er en tilstrækkelig forudsætning for
at indlede og gennemføre en civilretlig konfiskationssag? 3. Er
det tilladt at foretage en udvidende fortolkning af grundene i
artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation
af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske
Union, som tillader en civilretlig konfiskation, der ikke er
støttet på en domfældelse? 4. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014
om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra
strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at
en formuerettighed kan konfiskeres som direkte eller indirekte
opnået ved en strafbar handling alene på grund af misforholdet
mellem formuegoderne og personens legale indkomster, uden
at der foreligger en endelig dom, som fastslår, at personen har
begået den strafbare handling? 5. Skal bestemmelsen i artikel 6,
stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU
af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber
og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union
fortolkes således, at den regulerer konfiskation hos tredjemand
som en supplerende eller alternativ foranstaltning til den direkte
konfiskation eller som en supplerende foranstaltning til den
udvidede konfiskation? 6. Skal bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.
april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og
C-14/19 P
Udenrigsministeriet
GA
17.03.20
C-234/18
Finanstilsynet
Dom
18.03.20
14
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0015.png
C-612/18
P
Forenede
sager C-
103/18 og
C-429/18
udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes
således, at den sikrer anvendelsen af uskyldsformodningen og
forbyder en konfiskation, der ikke er støttet på en domfældelse?
ClientEarth mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Dom afsagt af Retten den 11. juli 2018 i sag T-
644/16 (»den appellerede dom«) ophæves, og sagen hjemvises
til Retten med henblik på fornyet behandling.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Sánchez Ruiz (sag C-103/18)
Sagen vedrører hvorvidt den spanske lovgivning og retspraksis
vedrørende tidsbegrænset udnævnelse af vedtægtsmæssigt
personale er forenelig med § 4 og 5 i rammeaftalen vedrørende
tidsbegrænset ansættelse
EU-Domstolen er blevet forelagt følgende præjudicielle
spørgsmål:
 Første spørgsmål: Kan en situation som den, der
beskrives i det foreliggende tilfælde (hvor den offentlige
arbejdsgiver ikke overholder de ved lov fastsatte tidsmæssige
begrænsninger, og derved tillader flere på hinanden følgende
tidsbegrænsede kontrakter, eller opretholder den midlertidige
karakter ved at ændre ansættelsestypen fra hjælpepersonale til
vikaransat eller afløser), anses for misbrug hidrørende fra flere
på hinanden følgende ansættelser og dermed henføres under §
5 i rammeaftalen, der er vedhæftet som bilag til direktiv
1999/70/EF? Andet spørgsmål: Skal bestemmelserne i
rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som
fremgår af bilaget til direktiv 1999/70/EF, sammenholdt med
effektivitetsprincippet, fortolkes således, at de er til hinder for
nationale processuelle regler, hvorefter det er et ufravigeligt
krav, at en arbejdstager i tidsbegrænset ansættelse aktivt
anfægter eller klager over samtlige på hinanden følgende
ansættelser og ophør for at kunne være omfattet af direktivet
og for at kunne gøre de rettigheder gældende, som den
pågældende tildeles i henhold til EU’s retsorden?

Tredje
spørgsmål: Henset til, at behovet for at besætte ledige stillinger
og dække sygefravær og ferieperioder (...) i den offentlige sektor
i forbindelse med udførelsen af væsentlige tjenester
grundlæggende er »permanent«, og at det dermed er nødvendigt
at fastlægge begrebet »objektive omstændigheder« som
begrundelse for den tidsbegrænsede ansættelse:
[…]
Fernández Álvarez e.a. (sag C-429/18)
Første spørgsmål: Er det i overensstemmelse med
rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv
1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning
og en opfattelse, hvorefter der i forbindelse med den
tidsbegrænsede ansættelse af sagsøgerne foreligger et misbrug,
for så vidt som den offentlige arbejdsgiver anvender forskellige
former for ansættelse, som alle er midlertidige, til varigt og
konstant at udføre almindelige opgaver, som de
vedtægtsmæssige fastansatte medarbejdere normalt udfører, og
dække permanente og strukturelle behov, som reelt ikke er
midlertidige, men derimod varige og konstante? Er denne
beskrevne tidsbegrænsede ansættelse dermed ikke begrundet
som omhandlet i § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen med
objektive omstændigheder, for så vidt som denne anvendelse af
tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er direkte i strid med
andet afsnit i indledningen til rammeaftalen og punkt 6 og 8 i
de generelle betragtninger til denne aftale, fordi de betingelser,
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
18.03.20
Beskæftigelses-
ministeriet
Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen
Dom
19.03.20
15
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0016.png
C-693/18
der kunne begrunde disse tidsbegrænsede
ansættelseskontrakter, ikke er opfyldt?
Andet spørgsmål: Er det i overensstemmelse med
rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv
1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning,
hvorefter opslaget af en traditionel udvælgelsesprøve, der har
de nævnte kendetegn, hverken er en foranstaltning med
tilsvarende virkning eller kan betragtes som en sanktion, for så
vidt som den ikke står i forhold til det misbrug, der er begået,
og som medfører, at den tidsbegrænsede ansættelse bringes til
ophør, hvorved formålene med direktivet tilsidesættes, og den
ufordelagtige situation for vedtægtsmæssige midlertidige
medarbejdere gøres varig, og ikke kan betragtes som en effektiv
foranstaltning, for så vidt som den ikke medfører nogen
ulempe for arbejdsgiveren eller har en afskrækkende virkning
og dermed ikke er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i
direktiv 1999/70, for så vidt som den ikke sikrer, at den
spanske stat opnår de i direktivet foreskrevne resultater? Tredje
spørgsmål: Er det i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i
direktiv 1999/70 og Den Europæiske Unions Domstols dom af
14. september 2016 i sag C-16/15, at den forelæggende ret
anlægger og anvender en fortolkning, hvorefter et opslag af en
åben udvælgelsesprøve ikke er en foranstaltning, der er egnet til
at sanktionere et misbrug af flere på hinanden følgende
tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet der i spansk ret ikke
findes en sanktionsmekanisme, der er effektiv og har
afskrækkende virkning, og som bringer misbrug i forbindelse
med ansættelse af vedtægtsmæssigt midlertidigt personale til
ophør, idet lovgivningen ikke gør det muligt at besætte disse
oprettede strukturelle stillinger med det personale, der
vargenstand for misbruget, således at jobusikkerheden for disse
arbejdstagere bibeholdes?
[…]
CLCV e.a.
1) Fortolkning af begrebet anordning
1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i
forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer
manipulationsanordning (defeat device)?
1-2: Kan et program, der er installeret i
motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker
denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?
2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem
2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,
som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.
715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat
device)?
2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende
teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og
reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller
indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,
der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.
EGR-teknologien?
3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat
device)
3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i
tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.
715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på
under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af
emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå
Miljø- og
Fødevareministeriet
Transport- og
Boligministeriet
GA
19.03.20
16
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0017.png
Forenede
sager C-
21/19
C-23/19
godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som
omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?
3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i
bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel
5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?
3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-
1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis
emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun
finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete
tilfælde, når netop de forhold, hvorunder
når de registreres
emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse
godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske
kørselsforhold?
4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser
4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,
stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?
4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses
bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat
device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer
eller opjusterer driften af en del af
emissionsbegrænsningssystemet?
4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en
del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod
beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,
som kan begrunde tilstedeværelsen af en
manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra
a)?
XN m.fl.
1. Er et stof, der ikke er et biprodukt som omhandlet i
rammedirektivet om affald, pr. definition heller ikke et animalsk
biprodukt som omhandlet i forordningen om animalske
biprodukter fra 2009, således at dette stof ikke i henhold til
artikel 1, stk. 3, i forordning 1013/2006 er undtaget fra
anvendelsesområdet for forordning 1013/2006? Eller er det
ikke udelukket, at et stof omfattes af definitionen af animalske
biprodukter som omhandlet i forordningen om animalske
biprodukter, hvis dette stof ikke opfylder betingelserne i artikel
5, stk. 1, i rammedirektivet om affald, således at det ikke uden
videre omfattes af forordning 1013/2006?
2. Hvorledes skal en overførsel, der omfattes af
godkendelseskravene i forordning (EF) nr. 1774/2002
nu
forordning (EF) nr. 1069/2009
–som
omhandlet i artikel 1, stk.
3, i forordning 1013/2006 forstås: Menes der hermed
transporten (fra et land til et andet) af animalske biprodukter,
uanset hvilken kategori materialet tilhører? Eller menes der
hermed transport af det i artikel 48 i forordningen om
animalske biprodukter fra 2009 (før artikel 8 i forordning
1774/2002) omhandlede materiale, der er begrænset til
animalske biprodukter eller afledte produkter i denne
bestemmelses forstand, altså kategori 1- og kategori 2-materiale,
herunder forarbejdede animalske proteiner, afledt af kategori 3-
materiale?
3. Såfremt der ved overførsel, der omfattes af
godkendelseskravene i forordning (EF) nr. 1774/2002
nu
forordning (EF) nr. 1069/2009
–som
omhandlet i artikel 1, stk.
3, litra d), i forordning 1013/2006 også skal forstås transport
(fra et land til et andet) af animalske biprodukter uanset hvilken
kategori materialet tilhører, skal artikel 1, stk. 3, litra d), i
forordning 1013/2006 da endvidere forstås således, at der
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
19.03.20
17
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 430: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 28. februar 2020
2156608_0018.png
T-570/19
T-571/19
T-572/19
hermed også menes overførsel af blandinger af animalske
biprodukter og andre stoffer og i bekræftende fald, har
mængdeforholdet mellem de animalske biprodukter og andre
stoffer da betydning? Eller mister et animalsk biprodukt sin
karakter af animalsk biprodukt som omhandlet i forordningen
om animalske biprodukter fra 2009, og bliver det animalske
biprodukt til affald som omhandlet i forordning 1013/2006
som følge af opblandingen med et andet stof?
Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)
Påstande:
—Den
anfægtede afgørelse annulleres.
—EUIPO
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)
Påstande:
—Den
anfægtede afgørelse annulleres.
—EUIPO
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Muratbey Gida mod EUIPO (Formen på en flettet ost)
Påstande:
—Den
anfægtede afgørelse annulleres.
—EUIPO
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljø- og
Fødevareminsteriet
Dom
Dom
Dom
19.03.20
19.03.20
19.03.20
18