Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 405
Offentligt
2149705_0001.png
Europaudvalget
Referat af
18.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
tirsdag den 21. januar 2020
kl. 08.00
vær. 2-133
Flemming Møller Mortensen (S), næstformand, Henrik Møller (S), Sø-
ren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen
(V), Kim Valentin (V) og Ulla Tørnæs (V).
Udenrigsminister Jeppe Kofoed
Desuden deltog:
Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Rådsmøde nr. 3746 (almindelige anliggender) den 28. januar 2020
EUU alm. del (19)
bilag 312 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
oplyste, at der var tale om det første møde i Rådet for Almindelige Anlig-
gender under det kroatiske formandskab. Det var første gang, Kroatien havde formandskabet,
siden landet blev medlem af EU i 2013.
1. Præsentation af det kroatiske formandskabs prioriteter
Præsentation
Rådsmøde 3746
bilag 1 (samlenotat side 2)
Udenrigsministeren:
Blandt formandskabets prioriteter kan jeg fremhæve et fokus på at
styrke EU’s infrastruktur. Formandskabet ønsker at fremme politikker, der videreudvikler infra-
strukturen inden for energi, transport, telekommunikation og digitale netværk.
Formandskabet ønsker også at styrke sikkerheden. Det gælder den interne sikkerhed i EU.
Det gælder kontrollen med EU’s ydre grænser. Og det gælder modstandsdygtigheden
over for
hybride trusler og cybertrusler.
Det helt centrale fokus for det kroatiske formandskab er dog Vestbalkan. Helt konkret vil kroa-
terne være vært for et EU-Vestbalkan-topmøde i Zagreb den 6. maj, og jeg forventer, at særlig
Side 561
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20
18. europaudvalgsmøde 21/1-19
EU’s udvidelsespolitik vil få stor opmærksomhed fra det kroatiske formandskab. Det gælder i
særlig grad spørgsmålet om mulig åbning af optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien
og Albanien.
Også store aktuelle emner som Brexit og MFF vil fylde på dagsordenen under det kroatiske
formandskab. Omvendt vil der være et mere begrænset arbejdspres på lovgivningsarbejdet,
som endnu befinder sig i den tidlige fase efter tiltrædelsen af den nye kommission.
Fra dansk side vil vi selvfølgelig samarbejde konstruktivt med det kroatiske formandskab for at
skabe fremdrift på vor
es
strategiske prioriteter.
Rasmus Nordqvist
var overrasket over, at Vestbalkan var blandt prioriteterne, for det stod der
ikke noget om i samlenotatet. Hvad havde ministeren tænkt sig at sige? I efteråret havde Dan-
mark optrådt i en uheldig rolle, da man var med til at skubbe Nordmakedonien og Albanien
væk fra EU.
Om interoperabilitet mellem it-systemer fremhævede Rasmus Nordqvist, at han gerne så, at
beskyttelsen af borgernes ret til privatliv blev understreget fra dansk side.
Søren Søndergaard
bad ministeren uddybe, hvad Danmark ville sige om Vestbalkan. Hvis re-
geringen var imod at starte optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, ville
det så ikke være på sin plads at gå i dialog om at kreere en ny europæisk arkitektur, der invol-
verer alle lande i EU?
Udenrigsministeren
bekræftede over for Rasmus Nordqvist, at digitalisering og persondata-
beskyttelse var et vigtigt punkt
hvilket GDPR også havde medvirket til at illustrere.
Udenrigsministeren svarede Søren Søndergaard og Rasmus Nordqvist, at man på mødet ikke
ville komme ind på optagelsesforhandlingerne. Fra dansk side havde man bakket op om ideen
om at reformere EU’s udvidelsesproces. Når EU
starter forhandlinger med et kandidatland,
skal det være med en vished om, at reformer i et kandidatland
f.eks. inden for retsstatsområ-
det, korruption og kriminalitet
er holdbare og irreversible. Kommissionen ville komme med et
udspil til en reform af processen.
Ministeren forklarede, at Balkan og dermed de potentielle kandidatlande i regionen faktisk var
nævnt i samlenotatet. Processen med Tyrkiet var gået i stå på grund af Erdogans politik.
Rasmus Nordqvist
mente ikke, at det var gjort med GDPR, når man talte om persondatabe-
skyttelse. Der skulle flere skridt til. Han mente i øvrigt ikke, at det kunne være rigtigt, at man
skulle gætte sig frem; det var vigtigt at skrive Vestbalkan i samlenotatet. Ville der komme en
udmelding om Albanien og Nordmakedonien? Hvad kunne man give de to lande, der i den
grad har behov for den stabiliserings- og udviklingsproces, der ligger i optagelsesforhandlin-
gerne?
Side 562
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20
18. europaudvalgsmøde 21/1-19
Udenrigsministeren
bad Rasmus Nordqvist huske på, at det var emner og overskrifter for det
kroatiske formandskabs program, der var på dagsordenen. De enkelte politikområder
såsom
det digitale
var placeret hos de respektive ressortministre.
EU’s politik på området var
at
sikre princippet om borgernes ret til privatliv. Om en reform af udvidelsesprocessen sagde
han, at det i optagelsesforhandlingerne ikke skal gå den forkerte vej for f.eks. korruptionsbe-
kæmpelse i et kandidatland. Albanien og Nordmakedonien var ikke på dagsordenen for mø-
det, men det var vigtigt at få en reel og ærlig diskussion om udvidelsesprocessen. Der var i for-
vejen problemer med overholdelsen af retsstatsprincipperne og københavnskriterierne med
eksisterende medlemslande.
Søren Søndergaard
havde brug for ministerens hjælp til at forstå, hvad det var for en slags
møde, ministeren skulle til. Var det tale om en ren fremlæggelse af prioriteterne for det kroati-
ske formandskab, eller ville der være en diskussion om dem? Hvis det kroatiske formandskab
f.eks. sagde, at de ville arbejde aktivt for en indlemmelse af Nordmakedonien og Albanien, og
Danmark sagde det modsatte, medførte det en forpligtelse til at forholde sig til, hvordan struk-
turen for et bredere europæisk samarbejde så skulle se ud. Søren Søndergaard var i øvrigt
uforstående over for, at formandskabserklæringerne ikke indeholdt noget om Brexit. Nu, hvor
briterne trådte ud, skulle man på mange områder finde ud at nye måder at samarbejde på.
Udenrigsministeren
svarede, at
som det fremgik af samlenotatet
forventede man, at det
kroatiske formandskab ville præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet under formandska-
bet. Der var altså tale om en orientering om de områder, der ville blive arbejdet med i de for-
skellige rådsformationer. Det var ikke muligt at redigere i formandskabsprogrammet.
Side 563
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20
18. europaudvalgsmøde 21/1-19
2. Konferencen om Europas fremtid
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3746
bilag 1 (samlenotat side 4)
EUU alm. del (19)
bilag 272 (brev fra EUU til EU's institutioner vedr. bidrag til
konference)
Det Europæiske Råd 12-13/12-19
bilag 7 (faktaark vedr. konferencen om
Europas fremtid)
EUU alm. del (19)
bilag 207 (brev vedr. nationale parlamenters inddragelse)
Den fungerende formand
mindede om, at udvalget den 15. november 2019 sendte kommis-
sionsformanden et brev om fremtidskonferencen. Her fremsatte man tre prioriteter: overholdel-
sen af retsstatsprincippet, åbenhed i EU og nationale parlamenters rolle i EU’s lovgivningspro-
ces.
Udenrigsministeren:
På rådsmødet er der lagt op til den første egentlige drøftelse af konfe-
rencen om Europas fremtid. Det er en vigtig sag, som vi også får lejlighed til at drøfte på det
kommende samråd, der er indkaldt til her i udvalget.
Ideen med en konference er blevet til på baggrund af et løfte fra kommissionsformanden til Eu-
ropa-Parlamentet. Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker, at konferencen skal be-
gynde i 2020 og vare i 2 år. Kommissionsformandens mål er at inddrage borgerne i drøftel-
serne af fremtidens EU. Derudover kender vi ikke mange flere detaljer på nuværende tids-
punkt.
Det er min forventning, at vi på rådsmødet først og fremmest skal drøfte Rådets holdning til
rammerne for konferencen. Det gælder f.eks. konferencens fokusområder
altså spørgsmålet
om, hvad vi indholdsmæssigt skal prioritere i drøftelserne
og spørgsmål om konferencens
tilrettelæggelse og organisering.
Det er efter regeringens opfattelse vigtigt, at Rådet og medlemslandene fuldt ud er med til at
definere rammerne for konferencen og dens indhold. Europa-Parlamentet har allerede givet
udtryk for en række ønsker, og Kommissionen forventer at offentliggøre en meddelelse om
konferencen inden rådsmødet på tirsdag. Derfor er det centralt, at også Rådet kommer tydeligt
på banen med vores ønsker til konferencen.
Regeringen ser grundlæggende positivt på en konference om Europas fremtid. Det er vigtigt at
tage sig tid til at tænke over, hvor vi vil hen med EU, og hvad vi vil opnå
ikke mindst på et
tidspunkt, hvor Storbritannien er på vej ud af EU, og hvor
EU’s globale udfordringer er betyde-
lige. Regeringen er derudover enig i, at det er meget vigtigt, at borgerne og de nationale parla-
menter får lov at spille ind i de overvejelser.
Regeringen har ikke taget detaljeret stilling til alle aspekter af konferencen endnu. Men vores
Side 564
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20
18. europaudvalgsmøde 21/1-19
overordnede retning er krystalklar: Vi skal bruge konferencen rigtigt. Det vil sige, at vi skal fo-
kusere på indhold og på politiske prioriteter. Vi skal finde veje til at levere konkrete løsninger
på de store udfordringer, som vi står over for. Det er dét, konferencen bør handle om.
Vi skal til gengæld ikke fortabe os i abstrakte institutionelle diskussioner og vidtløftige tanker
om traktatændringer. Historien har vist, at lige nøjagtig de emner risikerer at suge al politisk
opmærksomhed og energi væk fra de ting, der gør en reel forskel for borgerne
nemlig de po-
litiske resultater. Borgerne skal kunne se, at de ønsker og bekymringer, de har, giver sig ud-
slag i politisk handling.
Jeg håber og tror, at der vil være opbakning til den overordnede danske tilgang til konferencen
og til et fokus på politisk indhold og konkrete resultater. Men jeg vil også sige helt åbent, at der
er også er andre holdninger til sagen. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi i den nuværende fase
målrettet arbejder for at få sat de rigtige rammer om processen.
Jeg får lejlighed til at redegøre yderligere for regeringens syn på konferencen på det kom-
mende samråd. Det ser jeg frem til.
Den fungerende formand
spurgte, hvad det var for andre holdninger til sagen, ministeren
talte om.
Rasmus Nordqvist
så frem til at høre regeringens respons på, om den ville bakke op om de
tre punkter i brevet af den 5. november 2019 til kommissionsformanden. Hvordan forestillede
man sig at levere de politiske resultater til borgerne, der var brug for? Der var nogle gange be-
hov for at ændre på arbejdsgange for at ændre dynamikken mellem institutionerne. Ville hvid-
bogen fra Kommissionen med scenarier for borgerdialog spille ind? Det er pinligt, hvis man i
hver kommissionsperiode beder borgerne om at involvere sig og så ellers ser bort fra det ar-
bejde.
Søren Søndergaard
henviste til, at der i samlenotatet stod, at regeringen ikke kunne give no-
get til kende om andre landes holdninger, men nu sagde ministeren så, at der var forskellige
holdninger, så kunne han bidrage med flere informationer? Europaudvalget var blevet informe-
ret om, at det hollandske parlament var skeptisk. Det var interessant at høre, hvad regeringens
holdning var til de tre punkter i brevet, men mindst lige så interessant var brevet dateret den
20. december med seks punkter. Det handlede nemlig om indhold: åbenhed, førstebehand-
lingsaftaler der afskærer de nationale parlamenter fra at komme ind, offentliggørelse af refera-
ter fra rådsmøder inklusive stemmeafgivning
også fra Coreper. Hvis det på udenrigsminister-
mødet kom til en diskussion om indhold, ville ministeren da argumentere for de seks punkter
og offensivt støtte dem? Eller ville han gemme det til en anden gang?
Udenrigsministeren
svarede den fungerende formand, at der var vedtaget en resolution i Eu-
ropa-Parlamentet, der indeholdt andre elementer end det, Europaudvalget fokuserede på. Og
at det også var kendt, at andre lande havde andre forventninger
f.eks., at konferencen også
Side 565
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20
18. europaudvalgsmøde 21/1-19
kunne levere traktatændringer. Regeringen ønskede først og fremmest at fokusere på, hvor-
dan EU kunne løse opgaver inden for klima, skatteunddragelse, social dumping, en stærkere
europæisk rolle i verden og det digitale område. Borgerne i Europa ejer i høj grad egne data.
Udenrigsministeren sagde, at regeringen støttede de tre punkter, men at det ikke var nemt at
få igennem, fordi andre lande kunne have en anden tilgang. Det var afgørende med en stærk
inddragelse af nationale parlamenter, og ministeren havde heller ikke noget imod at se på,
hvordan man kunne gøre arbejdsgangene mere smidige og transparente. Han fandt det posi-
tivt, at Europaudvalget havde spillet stærkt ind i forhold til konferencen, så det ikke kun var de
tre institutioner.
Kim Valentin
ville gerne vide, hvad regeringen konkret havde foreslået at gøre for i højere
grad at inddrage de nationale parlamenter. Og havde det rykket på noget? Der var lagt op til
en konstellation med et en styringskomite og et forretningsudvalg, og en konference, der kom
til at beså af 135 europaparlamentsmedlemmer, 27 ministre, 80-90 medlemmer af nationale
parlamenter og 10-15 stykker fra forskellige andre institutioner. Det kunne være mere interes-
sant, hvis styringskomiteens sammensætning i højere grad udgjorde en procentvis repræsen-
tation, så der var flere med fra de nationale parlamenter. Kunne ministeren i øvrigt sige noget
om, hvad der skulle ske i de borgerfora, der var foreslået
eller agoraer, som de var beskrevet
som med et meget lidt folkeligt ord. Hvordan forestillede man sig at få viden ud af dem, og
hvordan ville de blive brugt i forståelsen af, at EU er værdifuld?
Rasmus Nordqvist
spurgte, om ministeren ville fremhæve over for sine udenrigsministerkolle-
ger, at arbejdet med borgerinddragelse skulle tages alvorligt, så det ikke bare blev en reklame-
kampagne. Der var intet sket med de fem scenarier i hvidbogen, så hvordan skulle man få bor-
gerne til at engagere sig endnu en gang?
Jan E. Jørgensen
mente ikke, at der for alvor var blevet konkluderet noget om, hvilke af de
fem scenarier man foretrak fra dansk side. Han var enig i, at man skulle være opmærksom på,
at en hel masse arbejde ikke endte ud i en rapport på en hylde, fordi man startede forfra ved
indsættelsen af en ny kommission.
Udenrigsministeren
svarede, at man stadig afventede Kommissionens udspil til konferencen
og dermed ikke kendte dens endelige sammensætning. Det var regeringens klare holdning, at
nationale parlamenter skulle have en stærk og selvstændig politisk rolle i forhold til konferen-
cen. Europa-Parlamentet lagde op til, at de tre institutioner skulle repræsenteres i styregrup-
pen, men hvilken rolle der var tiltænkt de nationale parlamenter, lå ikke fast.
Ministeren udtrykte støtte til borgerhøringer. Det var svært at konkludere noget helt håndfast
ud fra dem, men de var en succes, der beviser, at det betyder noget at tage pulsen på stem-
ningen
måske hang de også sammen med stigningen af antallet af stemmer afgivet ved eu-
ropaparlamentsvalget. Brexit var et tegn på, at EU-samarbejdet var udfordret, men i det glo-
bale opbrud kunne man se, at Europa har en unik måde at organisere sig på. Ministeren
Side 566
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20
18. europaudvalgsmøde 21/1-19
nævnte det kommende samråd om konferencen, der ville finde sted, når Kommissionen var
kommet med sit forslag.
Søren Søndergaard
bad ministeren give ham en idé om, hvordan Folketingets forslag til kon-
ferencen ville blive behandlet. De skulle omsættes til noget konkret, og det var vel regeringen,
der skulle gøre det. Hvordan ville den reelle politik blive formuleret? Og var der en tidsplan?
Ulla Tørnæs
foreslog at se på, hvordan man havde tilrettelagt de to tidligere konventer. Hun
havde deltaget på Folketingets vegne i den første om grundlæggende rettigheder. Der havde
man været optaget af balancen i sammensætningen af konventet. Så var ministeren opmærk-
som på, at det i henhold til Europa-Parlamentets forslag tippede til Parlamentets favør modsat
tidligere konvent, hvor de nationale parlamenter var klart i flertal?
Rasmus Nordqvist
syntes ikke at det var gjort med at sige, at man skulle have en masse bor-
gerhøringer. Man skulle kunne se resultater. Konklusionen på den store proces, der tidligre
havde været om samme emne, blev lidt en sludder for en sladder, og der var ikke konkluderet
fra Kommissionens side
og så kom der en ny kommission og dernæst konferencen. Han
mente, at det er absolut er muligt at lade borgerinddragelse resultere i konkreter. Det burde
man lægge vægt på.
Kim Valentin
vidste med sin baggrund som borgmester, at det i sidste ende er det at tale med
borgerne, der tæller. Det kan der komme noget godt og konkret ud af. God viden til brug til,
hvordan man bedst leder EU. Man skulle måske ikke kalde det hverken agora eller konfe-
rence.
Udenrigsministeren
bekræftede, at det handler om at tale med borgerne om, hvad Europa
skal arbejde med. Europa-Parlamentet kunne opfinde et begreb som agora, men det var med
til at fremmedgøre projektet. Det var vigtigt at tage det, der bliver sagt på borgerhøringer, til sig
som f.eks. bekymringen for klimaet. Han håbede, at også Kommissionen reflekterede på
baggrund af borgerholdninger. Man var nok aldrig kommet så langt med en grøn klimaaftale,
hvis borgere ikke havde påpeget vigtigheden af den.
Man kendte som sagt ikke de nærmere rammer for konventet, men regeringen mente ikke, at
det skulle være et konvent som i
00’erne,
der var forbundet med traktatændringer og reform af
institutionerne. Man måtte fokusere på at levere resultater til borgerne
også i umiddelbar
fremtid. De seks punkter fra Europaudvalget ville blive drøftet på samrådet, og over for hans
kolleger ville ministeren advokere for en stærk rolle til de nationale parlamenter.
Side 567
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20
18. europaudvalgsmøde 21/1-19
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Mødet sluttede kl. 9.05.
Side 568