Den 13. februar 2020
MFVM 021
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til ændring af forordning 10/2011 om plastmaterialer og
–genstande
bestemt til kontakt med fødevarer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om 15. ændring af forordning 10/2011 om plastmaterialer
og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer (komitésag). Forslaget vedrører sænkning af den
analytiske detektionsgrænse for primære aromatiske aminer, optagelse af tre nye stoffer på positiv-
listen i bilag I og salte af fire stoffer på listen i bilag 2, fastsættelse af detektionsgrænser for metaller
i plast, ændringer i testbetingelserne for produkter til gentagen brug, fastsættelse af testbetingelser
for hele produktionsudstyr og tilføjelse af testbetingelse for total migration fra produkter med kort
kontakttid. Forslaget er fremsat på baggrund af vurderinger fra den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet (EFSA). Salte af fire stoffer- lanthaniderne europium, gadolinium, lanthan og terbium
- der foreslås godkendt, vurderes at føre til et sænket beskyttelsesniveau i Danmark og EU på grund
af risiko for at stofferne bioakkumulerer (ophober sig). DTU Fødevareinstituttet vurderer derudover
pt. de sundhedsmæssige konsekvenser ved optagelse af de tre øvrige nye stoffer på bilag I. Hvis DTU
kommer med en negativ vurdering for et eller flere af de øvrige stoffer, vil regeringen ikke kunne
støtte, at de pågældende stoffer indgår i forslaget, også selvom de fire lanthanider tages ud af forsla-
get. De øvrige dele af forslaget vurderes
på baggrund af EFSA’s vurdering
at føre til et øget beskyt-
telsesniveau i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Plan-
ter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 21. februar 2020. Regeringen agter at støtte forslaget,
idet der lægges afgørende vægt på, at salte af de fire lanthanider ikke tillades anvendt i fødevarekon-
taktmaterialer af plast. Desuden lægges afgørende vægt på, at nye stoffer på positivlisten i bilag I
stoffer ikke indgår i forslaget, såfremt DTU Fødevareinstituttet vurderer, at der er negative
sundhedsmæssige konsekvenser heraf.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 10/2011 af 14.
januar 2011 om plastmaterialer og -genstande bestemt til kontakt med fødevarer.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1, artikel 11, stk. 3 og artikel 12, stk. 6 i Europa-Parla-
mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande be-
stemt til kontakt med fødevarer.