Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 395
Offentligt
2149684_0001.png
Statusnotat
Status for udviklingen i
antallet af EU/EØS-
arbejdstagere som
modtager SU
2019
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
Statusnotat
1. Opsummering
1.1 Opsummering
Antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som arbejdstagere, er steget siden
L.N.-dommen i 2013. Udgiften til SU til denne gruppe er lidt over 500 mio. kr. i
2018 (2020 PL-niveau). Udgiften i 2018 overstiger således det i SU-reformen fra
2013 forudsatte skøn på 442 mio. kr. før skat og tilbageløb (2020 PL-niveau).
Udviklingen i antallet af EU/EØS-arbejdstagere på erhvervsakademierne har væ-
ret faldende fra 2017-2018. På universiteterne og professionshøjskolerne er an-
tallet steget.
Hver måned kontrolleres det, om EU/EØS-arbejdstagerne fortsat opfylder betin-
gelserne for at modtage SU på baggrund af deres beskæftigelse. På baggrund af
den skærpede kontrol er der i årene fra 2014 til 2018 rejst i alt 10.776 tilbagebeta-
lingskrav for støtteårene 2014-2018, svarende til krav for i alt ca. 230 mio. kr.
(2020 PL-niveau).
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0003.png
Statusnotat
2. SU til EU/EØS-
arbejdstagere
Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU i Danmark. Udenland-
ske statsborgere kan dog i særlige tilfælde opnå ret til dansk SU. Studerende med
udenlandsk statsborgerskab kan således ligestilles med danske statsborgere efter en
række danske regler eller
når det drejer sig om statsborgere fra et andet EU/EØS-land
efter EU-retten, herunder reglerne for ligestilling af vandrende arbejdstagere, jf. boks
2.1
Fokus i denne status er de studerende fra EU/EØS-lande eller Schweiz, der har opnået
ret til dansk SU ved at blive ligestillet som vandrende arbejdstagere i Danmark efter
EU-retten, i notatet kort benævnt EU/EØS-arbejdstagere med SU.
Boks 2.1 Regler for ligestilling af udenlandske statsborgere
Udenlandske statsborgere har mulighed for at søge om at blive ligestillet med danske
statsborgere, og dermed opnå ret til dansk SU, efter danske regler eller efter EU-retten,
jf. Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte.
Ligestilling efter danske regler
- Den studerende kom til Danmark sammen med sine forældre (med fast ophold
her i landet hos forældrene) før den studerende fyldte 20 år
- Den studerende er gift med en dansk statsborger
- Den studerende arbejder eller har haft arbejde i Danmark i mindst 2 år med mi-
nimum 30 timers erhvervsarbejde om ugen
- Den studerende har opholdt sig i Danmark i mindst 5 år
- Den studerende er fra det danske mindretal i Sydslesvig
- Den studerende er omfattet af §2 stk. 2 (flygtninge) eller §2 stk. 3 (familiesam-
menførte udlændinge) i lov om integration.
Ligestilling efter EU-retten
Den studerende er statsborger i et EU/EØS-land og
- Har status som vandrende arbejdstager i Danmark
- Har været bosat i Danmark i fem år.
Den studerende er:
- Barn af en EU/EØS-arbejdstager
- Gift med en EU/EØS-arbejdstager
- Forælder til en EU/EØS-arbejdstager
- I familie med en EU/EØS-statsborger, der har været bosat i DK i fem år.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0004.png
Statusnotat
Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.N. af 21. februar 2013 har
EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, i modsæt-
ning til praksis før domsafsigelsen, ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende
arbejdstagere. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst 10-
12 timer ugentligt.
I 2018 udgjorde EU/EØS-arbejdstagerne 4 pct. af samtlige støttemodtagere på de vi-
deregående uddannelser, jf. figur 1.
Figur 1
Støttemodtagere på videregående uddannelser i 2018 fordelt på ligestillingsårsag, pct.
1
4
4
91
Ligestillet efter danske regler
Ligestillet som EU/EØS-arbejdstager
Ligestillet efter øvrige EU-retslige regler
Ingen ligestilling, danske statsborgere
Anm.:
Kilde:
Videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
2.1 Metode for opgørelse af udgifterne til SU til EU/EØS-
arbejdstagere
Studerende, der er blevet godkendt til at modtage SU som vandrende arbejdstagere i
Danmark efter EU-retten, skal opretholde arbejdstagerstatus i hele perioden med SU.
Retten til SU bortfalder ved mistet arbejdstagerstatus. Alle EU/EØS-arbejdstagere, der
modtager SU, får derfor hver måned deres beskæftigelse kontrolleret i et digitalt kon-
trolsystem. Der rejses tilbagebetalingskrav for de studerende, der har mistet arbejdsta-
gerstatus.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0005.png
Statusnotat
Uddannelses- og Forskningsministeriet har indført en ny praksis for opgørelse af udgif-
terne til SU til EU/EØS-arbejdstagere. Statistik for tidligere støtteår opdateres nu lø-
bende, således at der i opgørelsen af støtteudgifter
også for tidligere støtteår
ta-
ges højde for den fulde kontrolindsats, jf. boks 2.2.
Boks 2.2 Ny metode for opgørelse af udgifterne til SU til EU/EØS-arbejdstagere
Efter hidtidig metode er de enkelte støtteårs udgifter til SU til EU/EØS-arbejdstagere
blevet opgjort og fastlåst efter et årsskifte. Udgifterne for f.eks. 2015 er således blevet
opgjort i februar 2016 og er ikke opdateret herefter. Udfordringen ved denne praksis er,
at der reelt i de enkelte støtteår opgøres højere udgifter til SU til EU/EØS-arbejdsta-
gere, end hvad der gælder, efter at kontrolindsatsen er gennemført og afsluttet. Denne
er typisk gennemført omkring ¾ år efter udbetalingsmåneden. I 3. kvartal af 2019 rejses
der således stadig krav, der vedrører udgifter i støtteåret 2018, hvorfor antal støtte-
modtagere samt den opgjorte udgift til SU til EU/EØS-arbejdstagere i 2018 i denne
status forventes fortsat at falde.
Den nye metode betyder desuden, at tidligere opgørelser af EU/EØS-arbejdstagere i de
enkelte år i denne status ikke kan sammenlignes direkte med den rapport, der blev fore-
lagt forligskredsen i oktober 2018. På grund af kontrolindsatsen vil opgørelser af udgif-
ter og antal være faldet. I statusnotatet fra oktober 2018 opgjordes udgifterne i 2017
f.eks. til 489 mio. kr. (2020 PL-niveau). I nærværende rapport er effekten af den fulde
kontrolindsats medregnet
dvs. udgiften er fratrukket de krav om tilbagebetaling af
SU, der er rejst efter årsskiftet. Det betyder, at udgiften i 2017 nu opgøres til 466 mio. kr.
(2020 PL-niveau).
2.2 Stigning i antallet af EU/EØS-arbejdstagere
EU-domstolens afgørelse i 2013 og den heraf følgende ændrede praksis har, som tidli-
gere anslået, betydet en stigning i antallet af EU/EØS-arbejdstagere med SU. Antallet
af EU/EØS-arbejdstagere med SU er i 2018 11.700, jf. figur 2.
Som det fremgår af
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-
førelse
(2013), blev der indarbejdet et loft for merudgifterne til SU efter C-46/12, L.N.,
svarende til at udgifterne ikke væsentligt må overstige 442 mio. kr. før skat og tilbage-
løb i 2020 PL-niveau.
SU-udgifterne til EU/EØS-arbejdstagere udgør foreløbigt 513 mio. kr. (2020 PL-niveau) i
2018, og når den fulde effekt af den løbende kontrolindsats er slået igennem skønnes
det, at den endelige udgift i 2018 vil udgøre omkring 506 mio. kr. (2020 PL-niveau), jf.
figur 3.
Udgiften i 2018 vil således overskride den aftalte ramme for udgifter til SU til EU/EØS-
arbejdstagere.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0006.png
Statusnotat
Figur 2
Antal EU/EØS-arbejdstagere som mod-
tager SU. 2013-2018.
Figur 3
Tildelt stipendie for EU/EØS-arbejdsta-
gere før skat og tilbageløb, mio. kr.
(2020- PL-niveau) og antal stipendie-
årsværk, 2013-2018.
Mio. kr.
600
500
400
300
200
100
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018*
Tildelt stipendium
Stipendieårsværk (højre akse)
Antal
8.000
7.000
6.000
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
2013 2014 2015 2016 2017 2018*
Antal
14.000
12.000
10.000
8.000
6.000
4.000
2.000
0
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Anm.:
Kilde:
Et stipendieårsværk svarer til stipendier i 12 måneder for en eller flere personer.
* 2018 opgørelse af SU til EU-arbejdstagere er foreløbigt og tallene forventes nedju-
steret som følge af løbende kontrolindsats.
Uddannelses-og forskningsministeriet
Rumænien er det land, der kommer flest EU/EØS-arbejdstagere fra, efterfulgt af Slova-
kiet og Tyskland, jf. tabel 1.
Tabel 1
EU/EØS-arbejdstagere, som modtager SU, fordelt på statsborgerskab (top 15). 2013-2018.
Pct.vis udvikling
fra 2017 til 2018
-5%
10%
20%
11%
1%
6%
21%
-9%
26%
8%
-9%
32%
Lande
Rumænien
Slovakiet
Tyskland
Polen
Ungarn
Litauen
Italien
Bulgarien
Spanien
Tjekkiske Republik
Letland
Grækenland
2013 2014
491
102
140
209
163
431
62
250
77
24
222
54
954
239
325
379
374
654
134
443
161
76
334
114
2015
1.250
493
519
557
576
719
237
571
261
181
418
179
2016
1.382
774
714
700
739
751
385
589
339
343
489
230
2017
1.393
974
866
876
847
760
499
597
407
468
486
307
2018
1.327
1.067
1.039
974
854
804
604
544
514
507
440
405
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0007.png
Statusnotat
Lande
Island
Sverige
Storbritannien
2013 2014
88
86
77
127
157
119
2015
183
234
172
2016
233
287
243
2017
312
315
299
2018
374
354
353
Pct.vis udvikling
fra 2017 til 2018
20%
12%
18%
Anm.:
Kilde:
Tabellen medtager de 15 lande med flest EU/EØS-arbejdstagere med SU i Danmark i 2018.
Uddannelses- og forskningsministeriet
2.3 EU-/EØS-arbejdstagere som modtager SU fordelt på
institutionstyper
Antallet af EU/EØS-arbejdstagere der modtager SU på erhvervsakademierne er faldet
med ca. 130 støttemodtagere fra 2017 til 2018. På universiteterne og professionshøj-
skolerne er antallet steget med henholdsvis ca. 850 og 200 støttemodtagere. Stig-
ningstakten er dog faldet på professionshøjskolerne, jf. figur 4.
Figur 4
Antal EU/EØS-arbejdstagere som modtager SU fordelt på institutionstype 2013-2018
Antal
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
2013
Universiteter
2014
2015
2016
2017
2018
Erhvervsakademier
Professionshøjskoler
Antal
7.000
6.000
5.000
4.000
3.000
2.000
1.000
0
Øvrige institutioner
Anm.:
Kilde:
Hvis personen har været på flere institutioner i året, er de opgjort på den seneste.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0008.png
Statusnotat
I 2018 udgør EU/EØS-arbejdstagerne 10 pct. af samtlige støttemodtagere på erhvervs-
akademierne, 3 pct. på professionshøjskolerne og 4 pct. på universiteterne, jf. figur 5.
Figur 5
Andel af støttemodtagere som er EU/EØS-arbejdstagere med SU 2018
Pct
12
10
8
6
4
2
0
Universiteter
Professionshøjskoler
Erhvervsakademier
4
3
10
Pct
12
10
8
6
4
2
0
Anm.:
Kilde:
Hvis personen har været på flere institutioner i året, er de opgjort på den seneste.
Uddannelses- og Forskningsministeriet
2.4 Skærpet kontrol
EU/EØS-arbejdstagere, der modtager SU, skal opretholde deres beskæftigelse for at
bevare retten til at modtage SU. Som udgangspunkt skal beskæftigelsen have en vis
grad af stabilitet og udgøre mindst 10-12 timer ugentligt.
Som aftalt i SU-forligskredsen i
Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for stu-
diegennemførelse
(2013), blev en skærpet administrativ praksis indført efter L.N.-dom-
men, der havde til formål at undgå misbrug. Hver måned screenes alle EU/EØS-arbejds-
tageres beskæftigelse digitalt, og de studerende, der ikke umiddelbart lever op til krite-
rierne for beskæftigelse, udtages til manuel kontrol. Det betyder, at de EU/EØS-ar-
bejdstagere, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, får stoppet deres SU og modtager
et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt SU.
I årene fra 2014 til 2018
1
er der ved kontrolindsatsen rejst i alt 10.776 tilbagebetalings-
krav for støtteårene 2014-2018, jf. tabel 2.
Tabel 2
Krav rejst mod EU/EØS-arbejdstagere for støtteårene 2014-2018, mio. kr (2020-PL)
2014
Antal krav
Samlet krav,
mio. kr.
1.333
35
2015
1.903
42
2016
2.517
54
2017
2.722
54
2018*
2.301
45
1
Der er også rejst krav om tilbagebetaling i perioden fra januar 2013 til april 2014, men disse krav kan ikke opgøres
særskilt.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
Statusnotat
Anm.:
Kilde:
Tallene for især 2018 kan blive opjusteret i løbet af 2019, da krav mod de enkelte støtteår kan
rejses løbende. Antallet af rejste krav ved kontrolindsatsen opgjort efter det støtteår, de vedrø-
rer.
Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0010.png
Statusnotat
Bilag
Engelsksprogede
uddannelser
Antal engelsksprogede uddannelser
Der var i 2018 426 engelsksprogede udbud på de videregående uddannelser svarende til
at 29 pct. af uddannelsesudbuddet er engelsksproget. På top-up-uddannelserne på er-
hvervsakademierne og kandidatuddannelserne er hhv. 44 pct. og 50 pct. af udbuddene
på engelsk, jf. tabel 1.
Tabel 1
Udbud af engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets ressort 2018
Engelskspro- Samlet an-
gede udbud
tal udbud
Erhvervsakademier
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor (over-
bygning)
Professionsbachelor
Professionshøjskoler
Erhvervsakademiuddannelser
(EA)
Professionsbachelor (over-
bygning)
Professionsbachelor
Universiteter
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelor
Akademisk bachelor
Kandidatuddannelser
Kunstneriske og kulturelle
uddannelsesinstitutioner
Maritime uddannelsesinstitu-
tioner
Øvrige
I alt
426
4
38
277
62
30
28
4
44
13
13
18
320
227
147
64
16
265
56
36
173
940
1
56
330
553
10
11
1
1.454
Andel engelsksprogede udbud ift. det
samlede udbud af uddannelser
27%
20%
44%
25%
17%
23%
36%
10%
34%
0%
7%
12%
50%
0%
0%
0%
29%
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0011.png
Statusnotat
Anm.:
Kilde:
Tabellen viser antallet af udbud, der har haft en tilgang mellem 1/10-2017 og 30/9-2018. Udbud
er defineret som en uddannelse på en institution inden for en kommune.
Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Stati-
stik.
Nye engelsksprogede uddannelser
Der er i 2018 godkendt 18 nye uddannelser, hvoraf 7 af er på engelsk. De 7 nye engelsk-
sprogede udbud er alle kandidatuddannelser, jf. tabel 2.
Tabel 2
Nye uddannelser på universitets-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne
herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013
2013
Bachelor
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Kandidat
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Professionsbacheloruddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
Erhvervsakademiuddannelser
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
I alt
Antal nye
Heraf på engelsk
Andel på engelsk (Pct.)
46
16
35
12
5
42
15
11
73
15
4
27
19
7
37
18
7
39
11
0
0
4
1
25
2
0
0
1
0
0
0
0
0
0
0
0
8
0
0
4
2
50
2
1
50
9
1
11
8
1
13
5
0
0
19
12
63
3
1
33
10
9
90
3
2
67
5
4
80
7
7
100
8
4
50
1
1
100
1
1
100
2
1
50
6
2
33
6
0
0
2014
2015
2016
2017
2018
Anm.:
Kilde:
Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og pro-
fessionsbacheloruddannelserne før 2013. Årstallet henviser til året for ansøgningen.
Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0012.png
Statusnotat
Tilgangen af studerende på engelsksprogede uddannelser
21 pct. af tilgangen (danske og udenlandske studerende) til de videregående uddannel-
ser var i 2018 til en engelsksproget uddannelse. På top-up- og kandidatuddannelserne
var hhv. 36 pct. og 47 pct. af tilgangen til en engelsksproget uddannelse. På professi-
onsbacheloruddannelserne var det 4 pct. af tilgangen, der tilgik en engelsksproget ud-
dannelse, jf. tabel 3. Der bliver optaget både danske og udenlandske personer på de en-
gelsksprogede udbud. Især på de engelsksprogede kandidatuddannelser er andelen af
danskere stor.
Tabel 3
Tilgang til engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsknings-
ministeriets ressort, 2017-2018
2017
Engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser
Professionsbachelorer (overbygning)
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Kandidatuddannelser
I alt
Alle uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser (EA)
Professionsbachelorer (overbygning)
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Kandidatuddannelser
I alt
Andel tilgang på engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelser (EA)
Professionsbachelorer (overbygning)
Professionsbachelorer
Akademisk bachelor
Kandidatuddannelser
I alt
18%
41%
5%
10%
47%
21%
16%
36%
4%
10%
47%
21%
12.246
3.819
28.209
27.446
27.065
98.785
11.620
3.776
28.467
27.230
27.286
98.379
2.203
1.552
1.343
2.725
12.669
20.492
1.863
1.367
1.223
2.847
12.958
20.258
2018
Anm.:
Kilde:
Siden 2017 har det været muligt at identificere tilgangen af studerende på top-up og kandidat-
uddannelserne. Tidligere kunne optaget kun identificeres gennem den koordinerede tilmelding,
hvor der ikke er data fra top-up- og kandidatuddannelserne, jf. tabel 15.
Uddannelses- og Forskningsministeriets pba. af data fra Danmarks statistik
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil
2149684_0013.png
Statusnotat
For at kunne se udviklingen over længere tid, kan man i næste tabel se udviklingen i an-
tal optagne gennem Den Koordinerede Tilmelding. Denne indeholder dog ikke optaget
på top-up-uddannelser og kandidatuddannelser, som har den højeste andel engelsk-
sprogede uddannelser.
Andelen af optaget på erhvervsakademiuddannelserne til engelsksprogede uddannelser,
er faldet fra 25 pct. i 2015 til 18 pct. i 2017. Desuden er andelen af optagede på bache-
loruddannelserne, som blev optaget på en engelsksproget uddannelse, faldet fra 12 pct.
i 2018 til 8 pct. i 2019. Andelen optaget på en engelsksproget uddannelse på professi-
onsbacheloruddannelser (uden top-up-uddannelser) har i perioden 2013-2019 været
konstant omkring 4-5 pct., jf. tabel 4.
Tabel 4
Optag på engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsmi-
nisteriets ressort, 2013-2019
2013
Engelsksprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddan-
nelse
Bacheloruddannelse
I alt
Alle uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddan-
nelse
Bacheloruddannelse
I alt
Andel optagne på engelsk-
sprogede uddannelser
Erhvervsakademiuddannelse
Professionsbacheloruddan-
nelse
Bacheloruddannelse
I alt
Anm.:
Kilde:
23%
4%
10%
10%
25%
5%
10%
11%
25%
5%
11%
11%
23%
5%
11%
11%
18%
5%
12%
10%
18%
5%
12%
10%
18%
5%
8%
8%
10.561
23.689
29.328
63.578
11.496
23.312
29.377
64.185
11.530
24.511
29.262
65.303
11.234
25.832
29.374
66.440
10.447
25.829
28.895
65.171
10.331
25.890
28.722
64.943
10.707
25.979
29.029
65.715
2.459
1.053
2.915
6.427
2.846
1.143
2.960
6.949
2.888
1.171
3.155
7.214
2.607
1.317
3.209
7.133
1.914
1.228
3.372
6.514
1.880
1.174
3.477
6.531
1.874
1.183
2.431
5.488
2014
2015
2016
2017
2018
2019
Inkluderer ikke top-up-uddannelser (professionsbacheloruddannelser) og kandidatuddannelser,
så disse ikke har optag gennem Den Koordinerede Tilmelding.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, data fra Den Koordinerede Tilmelding.
Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte
13