Til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg
30. januar 2020
20/00745-1
ama-dep
Orientering af Kommissionen om ikrafttrædelse af manglende foran-
staltninger vedr. gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2015/849/EU
Europa-Kommissionen fremsendte ved brev af 9. november 2018 en åb-
ningsskrivelse til Danmark om manglende foranstaltninger til gennemfø-
relse i national ret af direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme m.v. (4. hvidvaskdirektiv).
Den daværende regering redegjorde ved brev af 28. januar 2019 for den
danske implementering af 4. hvidvaskdirektiv i national ret.
Af brevet fremgik, hvilke foranstaltninger i direktiv 2015/849/EU, som
Danmark forventede at gennemføre ved lovændringer som følge af Kom-
missionens åbningsskrivelse af 9. november 2018, samt hvornår de respek-
tive lovændringer forventes at træde i kraft.
Folketingets Europaudvalg og Folketingets Erhvervsudvalg blev den 30.
januar 2019 orienteret om Danmarks svar på åbningsskrivelse om forebyg-
gende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvid-
vask af penge eller finansiering af terrorisme.
Ved en efterfølgende gennemgang af de respektive lovændringer, der blev
vedtaget i sommeren 2019, blev det konstateret, at ikrafttrædelsestidspunk-
tet for én enkelt bestemmelse var sat til den 10. januar 2020, og ikke til den
1. juli 2019, som angivet i brevet sendt til Kommissionen den 28. januar
2019.
I brevet sendt til Kommissionen den 1. oktober 2019 gør Danmark derfor
Kommissionen opmærksom på denne diskrepans.
Kommissionen har ikke siden afsendelsen af dette brev henvendt sig til Er-
hvervsministeriet herom.