EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 325
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

12.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 13. december 2019

kl. 08.15

vær. 2-133

Henrik Møller (S), Rasmus Stoklund (S), Søren Søndergaard (EL),

Victoria Velásquez (EL), Søren Egge Rasmussen (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Kim

Valentin (V), Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF) og Katari-

na Ammitzbøll (KF).

Fødevare-, fiskeri- og ligestillingsminister og minister for nordisk

samarbejde Mogens Jensen samt miljøminister Lea Wermelin.

Desuden deltog:

Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Evaluering og opfølgning på studietur til Brasilien

EUU alm. del (19)

–

bilag 240 (udkast til brev som opfølgning på studierejse til

Brasilien)

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Side 460

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3740 (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 230 (kommenteret dagsorden)

Fødevare- og fiskeriministeren

forelagde to punkter til forhandlingsoplæg og de øvrige punk-

ter til orientering.

1. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskeri-

muligheder for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EU-

farvande og for EU-fiskerfartøjer i visse andre farvande



Politisk enighed

KOM (2019) 0483

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 3)

KOM (2019) 0483

–

bilag 2 (henvendelse af 9/12-19 fra Our Fish)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 272, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Punkt 1 er fiskerimuligheder i 2020 for bl.a. Nordsøen, Ska-

gerrak og Kattegat. Jeg nævnte sagen i november, men jeg vil gerne lige ridse forslaget op.

Decemberforhandlingerne er som bekendt et stort puslespil, hvor vi får brikkerne drypvis. Det

skyldes, at aftalerne mellem EU og tredjelande som f.eks. Norge skal indarbejdes undervejs.

Forhandlingerne med Norge pågår stadig. Det er meget vigtigt for de danske fiskere, at en af-

tale falder på plads her i december, så det vil vi gentage og understrege over for Kommissio-

nen.

I aftalen med Norge er det bl.a. andet torsk, rødspætte, mørksej og sild i Nordsøen og Skager-

rak, der er vigtige for Danmark. Da de forhandlinger som nævnt ikke er afsluttet, vil jeg fokuse-

re på de væsentligste udeståender i forhandlingerne internt i EU. Generelt er der i henhold til

rådgivningen lagt op til reduktioner for en række bestande.

Jeg vil gerne understrege, at regeringen som generelt princip støtter, at kvoterne for 2020

fastsættes på grundlag af videnskabelig rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt

udbytte (MSY) samt de fastsatte forvaltningsplaner og strategier.

Vores største udfordring er, at Kommissionen for torsk i Kattegat foreslår, at der kun afsættes

en kvote til bifangst på 130 ton. Torsk fanges hovedsagelig som bifangst, især i et fiskeri efter

jomfruhummer i Kattegat. Vi støtter det meget begrænsede niveau for bifangstkvoten, som

Kommissionen har foreslået. Det betyder, at der stadig kan være et fiskeri efter andre arter.

Det er samtidig vigtigt, at torskebestanden i Nordsøen og Skagerrak genopbygges. Regerin-

gen arbejder sammen med andre medlemsstater omkring Nordsøen på tiltag målrettet beskyt-

telse af torsken. Her skal der dog også findes en løsning, så fiskeri, hvor torsk vil indgå som

Side 462

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

bifangst, ikke stopper for tidligt. Her afhænger den endelige kvote af de igangværende for-

handlinger med Norge. Under alle omstændigheder forventer vi en væsentlig reduktion i fiske-

rimulighederne, hvilket også er nødvendigt for at få genopbygget bestanden.

Når det gælder ål, er der nu kommet et forslag, som viderefører den løsning, der blev besluttet

sidste år. Denne vigtige indsats for at beskytte den europæiske ål støtter regeringen.

Endelig vil jeg gerne nævne, at implementeringen af landingsforpligtelsen også forventes at

blive et tema i forhandlingerne. Kommissionen har for en række bestande med rådgivning om

ingen fangst foreslået anvendelse enten af observatører eller gennem brug af elektronisk mo-

nitorering. Det gælder bl.a. for torsk i Kattegat. Forslaget betyder, at bifangstkvoten på de 130

ton kun kan udnyttes, hvis der er et observatørprogram med 20-procentsdækning af fiskeriet,

eller når fartøjerne har elektronisk monitoreringsudstyr ombord. Endvidere foreslår Kommissi-

onen anvendelse af selektive redskaber i trawlfiskeriet efter jomfruhummer, hvor der som sagt

forekommer bifangster af torsk.

Fra dansk side er linjen klart, at elektronisk monitorering skal fremmes. Imidlertid er der stor

modstand fra mange medlemslande mod at introducere forslaget her i forordningen om fiske-

rimuligheder med anvendelse allerede fra 1. januar. Det ser vi selvfølgelig også en udfordring

i. Men vi ser det samtidig som en mulighed for at introducere et flerårigt projekt i Kattegat med

anvendelse af elektronisk monitorering i trawlfiskeriet efter jomfruhummer. Det ville bl.a. forud-

sætte en gradvis indfasning. Det kan være et godt sted at starte, fordi kun Sverige, Danmark

og Tyskland har fiskeriinteresser i området

–

og tyskernes fiskeri er yderst begrænset.

Situationen i Kattegat er vanskelig. ICES anbefaler en nulkvote på torsk. Men det ville reelt

betyde, at vi lukker for jomfruhummerfiskeriet og rammer fiskere på Læsø, Anholt og i Østjyl-

land foruden de fiskere på Bornholm og Langeland, der har søgt op i Kattegat på grund af de

dårlige muligheder for fiskeri i Østersøen.

Det er således alvorlige socioøkonomiske hensyn, der er på spil. Derfor foreslår Kommissio-

nen også en meget lav bifangstkvote i sammenhæng med skrappe supplerende foranstaltnin-

ger. Det støtter vi. Og vi er klar til at stille krav om både selektive redskaber og elektronisk mo-

nitorering. Det er en socialt ansvarlig, men også grøn og moderne tilgang til den udfordring, vi

står med i Kattegat.

Det er klart, at det bedste ville være, hvis vi kunne undgå at få bifangst af torsk, når vi fisker

jomfruhummer. Derfor er målet også, at vi herhjemme skal arbejde med at få udviklet fiskeriet,

så bifangster kan undgås

–

på linje med, at vi jo også gerne vil bruge mere skånsomme red-

skaber og fiske så klimaeffektivt som muligt. Derfor vil jeg også i mit oplæg til udmøntning af et

kommende fiskerifondsprogram (EHFAF) sikre, at selektivitet, skånsomhed og klima kan blive

væsentlige elementer, ligesom jeg løbende vil sørge for, at disse emner bliver prioriteret i den

forsknings- og udviklingsindsats, der foregår på området.

Side 463

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig et kompromis-

forslag, der sikrer en samlet afbalanceret løsning, idet man:

lægger vægt på, at kvoterne for 2020 som generelt princip fastsættes på grundlag af den

videnskabelige rådgivning, målsætningen om maksimalt bæredygtigt udbytte samt fast-

satte forvaltningsplaner og -strategier;

lægger vægt på, at der bliver adgang til fiskeri i norsk zone fra den 1. januar 2020;

lægger vægt på en effektiv implementering af landingsforpligtelsen, herunder at anven-

delse af elektronisk monitorering fremmes;

lægger vægt på, at kontrolforanstaltninger generelt indføres i den relevante EU-

lovgivning, idet regeringen arbejder for, at der gennemføres projekter med elektronisk

monitorering i særlige situationer, herunder i forbindelse med torskekvoten i Kattegat;

arbejder for, at bestanden af torsk i Nordsøen og Skagerrak genopbygges, og at man i

den sammenhæng arbejder for, at torskekvoten

–

i det omfang det er muligt, og inden for

rammerne af

den biologiske rådgivning og EU’s

flerårige plan

–

fastlægges på et niveau,

der sikrer, at det blandede demersale fiskeri ikke stopper for tidligt, idet torsk vil indgå

som en bifangst i dette fiskeri;

støtter Kommissionens forslag til bifangstkvote for torsk i Kattegat, idet fiskeri efter andre

arter fortsat bør kunne finde sted under landingsforpligtelsen;

støtter Kommissionens forslag for europæisk ål om at videreføre den balancerede løs-

ning for 2019 med henblik på så vidt muligt at sikre en ensartet tilgang inden for EU;

arbejder for, at der udvises tilbageholdenhed i kvotefastsættelsen for rødspætte i Nord-

søen og Skagerrak i forhold til rådgivningen;

arbejder for, at EU's overførsler af havtaske og andre arter i norske farvande øges;

arbejder for, at der findes en passende fleksibel overgangsordning for brisling i Skager-

rak og Kattegat, der tillader en balanceret fordeling af fiskerimulighederne mellem Nord-

søen og Skagerrak, og

arbejder for, at TAC for bestande, hvor der mangler en videnskabelig rådgivning eller er

manglende/begrænsede bestandsoplysninger, må fastsættes under hensyn til forsigtig-

hedsprincippet og ud fra en konkret vurdering, der inddrager øvrige relevante informatio-

ner med udgangspunkt i ICES’ rådgivning.

Morten Messerschmidt

fandt regeringens tilgang fornuftig med en fin balance mellem hensy-

net til fiskeriet og de biologiske forhold.

Han henviste til et høringssvar fra Dansk Sportsfiskerforbund, som problematiserede rimelig-

heden i, at hver lystfisker i halvåret april-oktober kun måtte fange en enkelt fisk om dagen.

Med tanke på hobbyfiskeriets begrænsede betydning for fiskebestanden generelt virkede en

sådan begrænsning nidkært regulerende. Passede det, og havde regeringen i givet fald en

ambition om at få bestemmelsen fjernet? Og var det i givet fald realistisk?

Jan E. Jørgensen

supplerede ved at spørge, hvordan man kan kontrollere, hvor mange fisk

hver lystfisker fanger om dagen.

Side 464

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Erling Bonnesen

mindede om, at udvalget tidligere havde diskuteret sælernes indvirkning på

fiskebestandene. Det var en besværlig sag, hvis sælbestandene skulle reguleres, for det kræ-

vede aftaler med de andre lande omkring Østersøen. Han bad om en status over, hvad rege-

ringen havde gjort siden sidst. Det var en smule mærkværdigt og ude af proportion, at man

den ene gang efter den anden talte om at begrænse fiskerimulighederne for fiskerne, når sæ-

lerne, som udgjorde den største fiskerflåde, var ude af øje og ude af sind. Han var med på, at

man havde indført et par prøveordninger med at skyde nogle sæler, men sælerne havde hur-

tigt fundet ud af, hvornår de skulle dykke.

Søren Egge Rasmussen

fandt det dilemmafyldt, at man ville give tilladelse til bifangst af torsk

ved jomfruhummerfiskeri, selv om ICES rådgav om et stop for fangst af torsk i Østersøen. Det

var ikke nemt at give mandat til, om end Enhedslisten var parate til det, for der var lagt op til, at

man gjorde sit yderste for at reducere bifangsten. Han spurgte, hvordan man ville kompensere

for, at rådgivningen ikke blev fulgt. Det var desuden vigtigt, at regeringen havde en plan for,

hvordan selektive redskaber for jomfruhummerfiskeriet og overvågning på fartøjerne kunne

implementeres, og at man ville sikre, at bifangsten blev så lille som muligt

–

begge dele uanset

hvad der måtte blive vedtaget i EU. Det var nu ministerens opgave og forpligtelse. Hvor hurtigt

kunne overvågningen indføres? Og var det midler fra Den Europæiske Hav- og Fiskerifond,

der skulle sikre det?

Fødevare- og fiskeriministeren

svarede Morten Messerschmidt, at begrænsningen på en

enkelt fisk om dagen kun gjaldt en enkelt art, nemlig havbars, som ikke spillede nogen særlig

rolle i det danske rekreative fiskeri. Den generelle begrænsning var fortsat på fem fisk pr. dag.

NOT

Til Jan E. Jørgensen sagde han, at det var svært at kontrollere lystfiskeri. Han kom gerne med

et uddybende svar skriftligt.

Svaret til Erling Bonnesen lød, at man netop havde ansat to statslige sæljægere, der kunne

regulere bestanden. En mere effektiv regulering var mere kompliceret og handlede om at un-

dersøge sælernes aktivitet ved fiskenes gydepladser.

Han var enig med Søren Egge Rasmussen i, at det handlede om at begrænse bifangsten mest

muligt. Det handlede også om forskning og udvikling af redskaber. Monitoreringen skulle indfø-

res trinvis; der skulle være tid til indkøb og opsætning af udstyr og en ordentlig implemente-

ring. Fordi det blev defineret som et projekt, var der mulighed for støtte fra den Europæiske

Hav- og Fiskerifond, så det ikke blev en økonomisk belastning for fiskerne. Men han var over-

bevist om, at det på langt sigt ville blive en fordel for dansk fiskeri, for der syntes ikke at være

en mere effektiv måde at kontrollere landingsforpligtelsen på. Og hvis man kunne bytte moni-

toreringen for nogle små bifangstkvoter på torsk ved jomfruhummerfiskeri, var det en god in-

vestering. Han var klar over, at fiskerne ikke var glade for monitorering, men ved besøg på

fiskerbåde havde han selv set, hvordan de bruger kameraer til overvågning af alt fra motoren

til kabyssen, så hvorfor ikke et mere til at overvåge fangsten?

Side 465

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Rasmus Nordqvist

var skeptisk over for forhandlingsoplægget. Hvad lå der til grund for bi-

fangstkvoten på 130 ton, når ICES nu sagde 0? Var tallet udtryk for en socioøkonomisk base-

ret, rent politisk valg? Og hvor langt ville man gå med de selektive redskaber for at mindske

bifangsten af torsk ved jomfruhummerfiskeri?

Han spurgte desuden, om ministeren støttede det foregående års politiske beslutning om at

støtte ålen på en anden måde end den, biologerne anbefalede. Var der kommet anden faglig

rådgivning sidenhen?

Katarina Ammitzbøll

havde netop været på besøg på havundersøgelsesskibet Dana fra DTU

Aqua og der fået oplyst, at det ikke var fiskernes skyld, at torskebestandene var halveret de

senere år. Det skyldtes bl.a. iltsvind. Det Konservative Folkeparti støttede naturligvis, at man

gjorde en indsats for at redde torsken, men talte også for at se tingene i en sammenhæng,

hvor man var opmærksom på de primære årsager til problemerne.

Hun spurgte, hvordan overvågningen skulle finansieres. Kunne man bruge de ubenyttede EU-

midler afsat til gennemførelse af integreret maritim politik? Og var det nødvendigt at gå EU-

vejen i stedet for at anvende Danmarks eget stærke overvågningssystem i stedet for at udsty-

re små fartøjer

med gps’er? Det skulle nødig ende med dobbelt overvågning. Kunne man ikke

afsætte midler til et nyt havundersøgelsesskib? Det Konservative Folkeparti havde sammen

med Venstre uden held kæmpet for at afsætte midler hertil under Forskningsreserven.

Søren Egge Rasmussen

noterede sig, at ministeren ville arbejde for, at bestanden af torsk i

Østersøen og Skagerrak blev genopbygget. Det kunne overvågning ikke sørge for. Ville mini-

steren i stedet indføre flere trawlfri områder, hvor torsken har gydepladser? Det krævede vel

blot en national revidering af trawlbekendtgørelsen.

Om overvågning påpegede han, at det ikke var fiskerne, der skulle fotograferes, men fiskered-

skaberne og fangsterne. Så i denne sammenhæng var overvågning ikke slemt

–

det var bare

med at komme i gang. Kunne ministeren oplyse, hvor hurtigt det kunne implementeres; kunne

det påbegyndes allerede i 2020?

Fødevare- og fiskeriministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at ICES havde ganske rigtigt

anbefalet, at der slet ikke blev fanget torsk i Østersøen, men fiskeri efter jomfruhummer er ikke

muligt uden bifangst af torsk. Konsekvensen ville derfor blive et stop for fiskeri efter jomfru-

hummer, som ville ramme fiskere på bl.a. Bornholm, Læsø og Anholt samt i Østjylland hårdt.

Kommissionen havde bedt ICES om rådgivning om en bifangstkvote. Her havde ICES ifølge

ministerens oplysninger svaret mellem 200 og 300 ton baseret på bifangsterne fra de tidligere

år. Kommissionen havde derefter spillet ud med en sikkerhedsmargin ved at sige 130 ton. Tal-

let skulle sammenholdes med indførelsen af kameraovervågning og selektive redskaber.

Om ål svarede han, at det foregående års beslutning om at forbyde ålefiskeri i saltvand i en

sammenhængende 3-månedersperiode blev fastholdt. Perioden skulle lægges mellem 1. au-

Side 466

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

gust og 28./29. februar, og regeringen havde valgt at indføre den i december, januar og febru-

ar. Forbuddet gjaldt både erhvervs- og fritidsfiskeri. Skiftende danske regeringer havde gen-

nem mange år arbejdet aktivt for at genoprette ålefiskeriet, og Danmark havde opfyldt Kom-

missionens krav om en reduktion i ålefiskeriet på 50 pct.

Han kom Katarina Ammitzbøll i møde ved at sige, at han gik ind for at anskaffe et nyt hav-

forskningsskib, og det kunne kun gå for langsomt. Processen var sat i gang i regeringen. Dis-

kussionen gik blot på, hvornår det kunne indgå i en finanslov, og hvilken model det skulle være

–

en stor model ville også kunne bruges i Arktis, så det foretrak han personligt.

Svaret til Søren Egge Rasmussen lød, at trawlfri områder allerede var et redskab i anvendel-

se, og at spørgsmålet om øget anvendelse af det virkemiddel bl.a. indgik i forhandlingerne

med Norge. Man skulle dog huske, at indførelse af trawlfri zoner i områder, hvor andre lande

har fiskeriinteresser, skulle gennemføres gennem EU-regulering i en regional proces. Den na-

tionale trawlbekendtgørelse kunne kun bruges i områder, hvor kun danske fiskere fisker.

Om tidsplanen oplyste han, at han på rådsmødet ville arbejde for en bindende dansk erklæring

om at igangsætte monitoreringen allerede fra januar 2020 og implementere den i tre faser.

Den foreløbige skitse lød på en forberedelsesfase fra januar-september 2020, en implemente-

ringsfase fra september 2020-juni 2022, hvor man gradvis får flere kameraer ind i overvåg-

ningsprogrammet, og en evalueringsfase fra juli-december 2022. Styregruppen ville bestå af

ministeriet, Fiskeristyrelsen, DTU Aqua, Danmarks Fiskeriforening og andre fiskeriforeninger

samt EU-Fiskerikontrolagenturet (EFCA), hvis retningslinjer projektet ville følge. Man ville gå

efter at opsætte så mange kameraer som muligt i 2020, men det kunne ikke gøres på en gang.

En indfasningsperiode var nødvendig, også fordi Fiskeristyrelsen var under genopbygning.

Katarina Ammitzbøll

glædede sig meget over oplysningen om et nyt havforskningsskib.

Ulla Tørnæs

stemte i.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvor hurtigt man kunne tage de selektive redskaber i brug for at

beskytte torsken, idet han mindede om, at kvoterne var for 2020.

Og havde man meldt ud fra dansk side, at der var brug for at udvide de trawlfri zoner. Gjorde

man alt, man kunne, for at beskytte torsken?

Vedrørende ålen mindede han om, at beslutningen om, hvordan den skulle beskyttes, var ud-

tryk for et politisk kompromis og ikke havde taget udgangspunkt i fagkundskaben. Var der fort-

sat kun tale om politisk stillingtagen, eller var biologerne kommet med en ny faglig evaluering?

Søren Egge Rasmussen

var overrasket over

de nye oplysninger om ICES’ rådgivning om en

bifangstkvote. Det fremgik ikke af bilagene, hvilket gjorde det svært at forberede sig og tage

Side 467

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

stilling til forhandlingsoplægget. Han appellerede til, at ministeriet forbedrede bilagene frem-

over. Med de nye oplysninger så det bedre ud.

Han opfordrede til et opfølgende møde om trawlfri områder. Ministeren havde ret i, at det var

svært at indføre dem, hvor andre lande fisker, men så måtte man satse på de rent danske om-

råder, så torsken havde fred til at gyde i nogle måneder. Ministeren sagde selv, at han ville

arbejde for, at bestandene blev genopbygget, så kunne man gå videre på den måde

–

uanset

hvad der måtte blive vedtaget i EU?

Fødevare- og fiskeriministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at man fra dansk side gjorde alt

for efterleve sine forpligtelser. Tallene var ikke grebet ud af den blå luft. Man arbejdede inden

for flerårige forvaltningsplaner, og hvor de årlige kvotefastsættelser afveg fra dem, samlede

man op på længere sigt, så planerne blev fulgt i flerårigt perspektiv.

Om hastigheden sagde ministeren, at de selektive redskaber ville blive taget i brug fra den 1.

januar 2020. Han havde løbende en dialog med Sverige og Norge om yderligere beskyttelses-

foranstaltninger

Over for Søren Egge Rasmussen medgav han, at bilagene omfattede mange tal og tabeller,

men de pågældende tal for bifangstkvoten stod i en tabel om EU-bestande på side 8 i samle-

notatet. Der stod, at det ikke var muligt at estimere fangsterne i 2020, men at de seneste

fangstestimater i 2018 var på 284 ton.

Han forstod, at det var ICES’ estimater. Der var ikke

tale om en anbefaling, men om rådgivningen. Han tilbød gerne at udbygge bilagene og gøre

dem klarere ved at nævne de relevante tal i brødteksten.

Han var indstillet på at bruge trawlfri områder som virkemiddel og var enig i, at man skulle gå

videre med redskaber til at sikre de danske bestande uafhængigt af Kommissionens beslut-

ninger.

Rasmus Nordqvist

var stadig ikke klar over, om ICES faktisk havde rådgivet om, at det var

forsvarligt med en bifangst på 284 ton. Var der ikke bare tale om en konstatering af tallet for

2018?

Han glædede sig over, at de selektive redskaber ville blive indført allerede fra den 1. januar

2020. Udviklingen gik ikke i en positiv retning, så man måtte være hårdere og hårdere i sin

tilgang for at beskytte arterne.

Fødevare- og fiskeriministeren

svarede, at ICES havde rådgivet om en ansvarlig bifangst-

kvote på 284 ton, efter at Kommissionen havde spurgt, hvor langt man kunne gå for ikke at

lukke jomfruhummerfiskeriet. Han tilbød en generel teknisk redegørelse over, hvordan kvoter-

ne blev fastsat, herunder hvordan man anvender den biologiske rådgivning.

Side 468

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Regeringen gjorde alt, hvad der stod i dens magt for at leve op til forpligtelserne. Et lyspunkt

var, at mange fiskearter var i fremgang i Nordsøen og Skagerrak, bl.a. på grund af beslutnin-

ger, man havde truffet i EU.

Rasmus Nordqvist

var stadig i tvivl om, hvad ICES nøjagtigt havde rådgivet om, for nu sagde

ministeren pludselig, at det var for ikke at lukke ned for fiskeriet af jomfruhummer, og så hand-

lede det jo om noget socioøkonomisk og ikke om at beskytte torsken. Der var dog mange an-

dre fornuftige dele af forslaget. Han takkede for initiativet om tekniske gennemgange.

Ministeren talte om forpligtelser, men de handlede ikke primært om regler, men om ansvaret

for at beskytte naturen, og man kunne godt i højere grad fra dansk side arbejde for naturen

snarere end for fiskerierhvervet i nogle lokalområder, som sørgeligt nok led under den måde,

man i mange år havde behandlet naturen på.

Fødevare- og fiskeriministeren

erklærede, at den nye regering havde sat en ny, bæredygtig

kurs, hvor man tog ansvar for naturen, biodiversiteten og eftertiden. Men han mindede om, at

beskyttelsen af naturen også sker gennem aftaler og regler, som man skal gøre alt for at leve

op til. Der var ikke nogen modsætning mellem at efterleve regler og tage ansvar for naturen.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 469

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

2. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af kapacitetsgrænser for

fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt dataindsamling og

kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr. 508/2014 for så vidt

angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den østlige del af Østersøen



Generel indstilling

KOM (2019) 0564

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Punkt 2 er et nyt forslag fra Kommissionen om mulighed for

omprioritering af midler til kompensation i form af ophugning af fartøjer i Østersøen. Som I sik-

kert husker, er der tale om en kritisk situation i Østersøen for flere bestande

–

især østtorsken.

En del af kompromisset i oktoberforhandlingerne blev derfor, at Kommissionen skulle se på

muligheder for at kompensere de fiskere, der bliver hårdest ramt af kvotereduktionerne i

Østersøen.

Kommissionen kom den 31. oktober med et forslag til ændring af reglerne for Den Europæiske

Hav- og Fiskerifond. Ændringen giver medlemsstaterne mulighed for at give støtte til ophug-

ning af fiskefartøjer, der har fisket efter torsk i underområde 25-32 i den østlige Østersø og

underområde 24 i den vestlige Østersø.

Fra dansk side har vi understreget, at der også skal tages hensyn til de fiskere, der fisker hen-

holdsvis torsk eller sild i vestlig Østersø, da de også bliver ramt af meget væsentlige reduktio-

ner. Dette er inkluderet i formandskabets kompromisforslag.

Kommissionen ønsker med forslaget samtidig at styrke fartøjsovervågningen og dataindsam-

lingen om bestandene i Østersøen. Derfor foreslår Kommissionen, at fartøjer i Østersøen, der

fisker i områder med østtorsk, skal have et fartøjsovervågningssystem eller tilsvarende instal-

leret. I dag er fartøjer under 12 meter undtaget fra en sådan forpligtelse. Det er vi indforstået

med fra dansk side, så længe der kommer en rimelig overgangsordning.

Derudover foreslår Kommissionen i forhold til dataindsamling, at der skal være en observatør-

dækning på mindst 20 pct. på havet af fartøjer, der fanger østtorsk. Det vil være meget om-

kostningstungt at skulle uddanne og ansætte et så stort antal observatører for at kunne leve

op til dette krav. Det er derfor vores vurdering, at dette krav ikke står mål med størrelsen af det

fiskeri, som man ønsker at overvåge.

Det er vi ikke de eneste, der mener. I formandskabets kompromisforslag udgår både kravet til

overvågning og dataindsamling.

Endelig er det vigtigt at understrege, at forslaget ikke indeholder nye EU-midler. Det er med

andre ord op til medlemsstaterne at omprioritere midler fra deres hav- og fiskerifondsprogram

Side 470

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

til at støtte ophugning af de fartøjer, som er hårdest ramt af kvotereduktionerne for torsk i

Østersøen.

Som altid vil det kræve en efterfølgende proces herhjemme, hvis vi vil udnytte de muligheder,

som nye EU-regler giver. Med forhandlingsoplægget tager vi altså ikke stilling til, hvorvidt støt-

te til ophugning er den rigtige vej at gå i Danmark. Det kommer vi selv til at drøfte. Jeg har tid-

ligere nævnt, at jeg gerne vil se samlet på situationen i Østersøen, og alle de faktorer der er i

spil. Det er stadig ambitionen.

Formandskabet har allerede sat forslaget på dagsordenen for det her rådsmøde med henblik

på generel indstilling, så forhandlingerne med Europa-Parlamentet kan begynde i det nye år.

Det er derfor sagen allerede er på til forhandlingsoplæg i denne omgang.

Regeringens forhandlingsoplæg går ud på, at man fra dansk side tilslutter sig forslaget eller et

kompromisforslag, idet man:

arbejder for, at fiskerfartøjer, der har fisket vesttorsk og vestsild, også omfattes af forsla-

get om endeligt ophør med henvisning til, at fiskerimulighederne for disse to bestande

også er blevet væsentligt reduceret;

arbejder for, at der indføres en overgangsordning for indførelse af nye kontrolkrav;

arbejder for, at kravet om observatørdækning udgår;

arbejder for, at der indarbejdes en model for krav til registrering af fangster i logbogen

(den såkaldte logbogstolerance), der er praktisk anvendelig og brugbar i andre farvands-

områder;

lægger vægt på, at et eventuelt kapacitetsloft for dele af Østersøen bør være administra-

tivt håndterbart og tage hensyn til det faktiske fiskerimønster;

arbejder for, at støtte til ophugning skal medføre en reel nedgang i en medlemsstats ka-

pacitet, og

arbejder for, at reglerne bliver omkostningseffektive, administrerbare og kontrollerbare.

Morten Messerschmidt

tvivlede på, at bestemmelsen om elektronisk overvågning på alle far-

tøjer, herunder dem med en længde på under 12 m, stod mål med gevinsten for den enkelte

fisker. Var problemet med ulovlig fangst fra små både virkelig stort nok til, at man kunne tillade

sig at pålægge fiskere med så lille kapacitet en sådan udgift? Dansk Folkepartis opbakning var

afhængig af, om ministeren kunne redegøre for det.

Kim Valentin

meddelte, at Venstre støttede forhandlingsoplægget med den bemærkning, at

det ikke var danske fiskere fra de små havne på Fyn, Sjælland og Bornholm, der ødelagde

bestandene i Kattegat og Østersøen. Det var vigtigt at hjælpe de professionelle fiskere med at

få et fornuftigt udkomme af deres erhverv. Han kunne ikke tro, at ministeren ville huskes som

den minister, der lagde dansk fiskeri i Østersøen og Kattegat i graven. Det var vigtigt at have

øje for, at de tilbageværende fiskerihavne holdt mange små lokalsamfund oppe rundt omkring

på øerne. Det skulle EU tage højde for i kvotefordelingen. Han bad ministeren bekræfte, at det

Side 471

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

vigtigste for fiskerne er at kunne fange fisk og ikke at få penge og gunstige muligheder for op-

hugning.

Det handlede om at skabe en ordentlig hverdag for fiskerne og et grundlag for, at fiskeriet kan

finansieres ved ikke at belaste fiskerne med konstant skiftende kvoter og årlige nye investerin-

ger i overvågningskameraer samt fiskegrej og net til nye fangstmetoder. Fiskerne måtte ned

og låne penge i banken, som efterhånden fandt erhvervet usikkert og derfor kun ville låne ud til

høj rente. Man skubbede fiskerne gradvis ud af erhvervet og forhindrede det nødvendige ge-

nerationsskifte. Var ministeren opmærksom på den problematik?

Desuden mindede han om, at man skulle sikre, at alle landes fiskere blev overvåget på lige fod

i de danske farvande, for hvis det kun var danske fiskere, der blev overvåget, skabte man un-

fair konkurrencevilkår. Nye undersøgelser havde vist, at det var muligt at fiske uden væsentligt

udsmid, så var der overhovedet brug for elektronisk overvågning? Valgte man en enkel løs-

ning, som fiskerne kunne leve med til hverdag? Og kunne ministeren bekræfte, at det i givet

fald ikke var fiskerne selv, der skulle have penge op af lommen?

Erling Bonnesen

tvivlede på, at ophugningsstøtte var interessant for særlig mange af fisker-

ne. Når man talte med dem, gav de udtryk for frustration. Der var behov for en samlet diskus-

sion om, hvordan man kunne bevare de små fiskerisamfund på øerne. Det var også vigtigt af

hensyn til turismen. Hvis ikke rammerne kom på plads, ville man om få år kunne konstatere, at

der ikke var flere danske fiskere, der fiskede i Kattegat og Østersøen. Hvad var ministerens

intentioner?

Søren Egge Rasmussen

noterede sig, at Den Europæiske Revisionsret havde kritiseret, at

EU gennem årene havde givet milliarder i ophugningsstøtte, uden at det havde resulteret i en

mindre fiskeriflåde. Gav man i virkeligheden støtte til opkøb af nye fartøjer?

Enhedslisten støttede forhandlingsoplægget, men det var ikke et udtryk for, at partiet var for, at

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond pr. automatik skulle støtte ophugning. Midlerne burde

snarere bruges på kameraovervågning, men muligheden for ophugningsstøtte måtte gerne

være til stede.

Fødevare- og fiskeriministeren

var enig med Morten Messerschmidt i, at overvågning af helt

små fartøjer ikke gav meget mening og måske ikke engang fysisk kunne implementeres. I

kompromisforslaget om Østersøen var elektronisk og fysisk monitorering taget ud. Som han

nævnte under det foregående punkt, skulle monitoreringen indføres trinvis for Kattegats ved-

kommende, så man kunne sikre en ordentlig implementering.

Han var stort set enig i Kim Valentins betragtninger. Det var ikke fiskeriet alene, der var skyld i

problemerne, men også bl.a. forurening i Østersøen gennem mange år. Hvis forslaget om op-

hugningsstøtte blev vedtaget, var implementeringen op til landene selv, og Danmark kunne

tilrettelægge indsatsen ud fra egne behov. Støtte til ophugning betød ikke nødvendigvis, at

Side 472

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

fiskeren skulle lægge sin båd op for altid; det kunne også være en midlertidigt. Den diskussion

kunne man tage senere. Det var også svar til Søren Egge Rasmussen.

Til Erling Bonnesen oplyste han, at han netop havde sat gang i en proces med en helhedsplan

for fiskeriet i Østersøen, hvor den langsigtede finansiering kunne indgå i diskussionerne. Dia-

logen var i gang med fiskerierhvervet, og partierne ville blive involveret.

Katarina Ammitzbøll

støttede muligheden for støtte til ophugning, men så på den anden side

gerne, at fiskerierhvervet blev opretholdt. Kunne man ikke satse på omskoling i stedet? Ellers

endte man med fiskere på understøttelse frem for folk, der med stolthed forsørger sig selv og

udøver deres erhverv på havet.

Fødevare- og fiskeriministeren

var enig i, at det handlede om at opretholde en fiskerikultur.

Folk skulle også fortsat kunne få friskfanget fisk, hvor de bor, og man skulle opretholde de for-

skellige egnes muligheder for at få lokal fisk. Han var opmærksom på, at omskoling og skabel-

se af nye typer job inden for fiskeriet måtte indgå i en helhedsplan for det østlige fiskeri.

Rasmus Nordqvist

syntes, at man blandede socioøkonomiske diskussioner for meget sam-

men med vigtigheden af at beskytte havmiljøet og arter under pres. Han medgav, at det var

sørgeligt, at situationen gik ud over nutidens fiskere, men når havets ressourcer er under pres,

må man indskrænke fiskerimulighederne. Det var ikke fiskernes skyld, men blot en realitet.

Den fungerende formand

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhand-

lingsoplæg, idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Side 473

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler for

støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles

landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1307/2013



Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 3, om landbrugsstøttemodtagere fra Ungarn, fra

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 2 om, hvilken betydning den større fleksibilitet

mellem søjlerne under den fælles landbrugspolitik har for konkurrencesituationen

mellem landene i EU, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 1 om, hvordan landbruget skal bidrage til

klimamålsætningen om, at 25 pct. af den flerårige finansielle ramme for 2021-

2027 skal anvendes til klimatiltag, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling

KOM (2018) 0392

–

bilag 7 (kopi af MOF alm. del - svar på spm.

146-148 om EU's landbrugspolitik)

KOM (2018) 0392

–

bilag 6 (miljø- og fødevareministerens kommentar til

henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 4 (miljø- og fødevareministerens kommentar til

henvendelsen af NOAH og Frie Bønder

–

Levende Land)

KOM (2018) 0392

–

bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra Sammenslutningen af

Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og Frie Bønder -

Levende Land)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Punkterne 3-5 blev behandlet samlet; se punkt 5.

Side 474

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

4. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013



Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 53)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Punkterne 3-5 blev behandlet samlet; se punkt 5.

5. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition, beskrivelse,

præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for

aromatiserede vinprodukter, om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet i

Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på landbrugsområdet til

fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav



Politisk drøftelse/fremskridtsrapport

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 64)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Punkterne 3-5 er

reformen af EU’s landbrugspolitik,

hvor vi

på rådsmødet får en fremskridtsrapport fra det finske formandskab. Fremskridtsrapporten

fremhæver, at der fortsat skal arbejdes på en række områder under det kroatiske formand-

skab, før vi kan afslutte arbejdet. Det gælder bl.a. for det grønne område.

Her vil jeg gerne nævne, at der var en positiv drøftelse på det sidste rådsmøde. Det finske

formandskab har således taget den danske idé om en samlet øremærkning for begge søjler til

sig. Der er dog lang vej til succes endnu. Der er nemlig hverken appetit på at forhandle pro-

centsats, eller hvad der kan tælle med i den øremærkning, før der er klarhed om budgettet.

Det er derfor heller ikke nok at gå efter en høj øremærkning; vi skal også have ambitiøse red-

skaber. Derfor er det vigtigt, at de nye økoordninger skal kunne bruges til at understøtte vigtige

EU-regler som f.eks. vandrammedirektivet eller Natura 2000-indsatsen.

Derudover er der selvfølgelig bruttoarealmodellen, som er et forsøg på at ændre incitaments-

strukturen i landbrugspolitikken i en mere grøn retning. Her har det finske formandskab præ-

senteret et ændringsforslag, som går i den rigtige retning, men også her er vi langt fra mål. Der

er eksempelvis stadig ikke mulighed for, at landbrugerne kan bevare støtten til deres arealer,

Side 475

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

hvis de af hensyn til klimaet lader arealerne blive oversvømmet eller planter træer uden støtte.

Det er noget, vi knokler videre med.

Derudover har jeg som tidligere nævnt også hele tiden fokus på konkurrencevilkår i forhand-

lingerne. Og det er bl.a. under denne overskrift, at vi lægger vægt på, at lofterne for den mar-

kedsforvridende koblede støtte reduceres. Der er nogle medlemsstater, der bruger denne støt-

te i meget høj grad og ønsker den øget. Det skal undgås, så markedsorienteringen bevares.

Regeringen fortsætter også det tætte samarbejde med en række lande som f.eks. Italien og

Holland om at modarbejde omfordeling af den direkte støtte til fordel for især de central- og

østeuropæiske lande. Det sker bl.a. med et opdateret fælles positionspapir. Det ligger i for-

længelse af den tidligere regerings arbejde.

Her vil jeg gerne knytte en enkelt bemærkning mere til budgettet. Stats- og regeringscheferne

drøfter et finsk kompromis i disse dage. Som tidligere nævnt forventer vi først en afklaring af

Rådets holdning til landbrugspolitikken, når der ligger en aftale om budgettet. Når jeg vender

tilbage i januar, må vi således se, om der er tilstrækkelig fremdrift i forhandlingerne til, at jeg

kan præsentere mit forhandlingsoplæg.

Morten Messerschmidt

fandt det ubegribeligt, at EU, som blev oprettet for at bevare freden i

Europa, var endt med at skulle støtte dansk skolemælk. Havde Danmark ikke selv råd til at

uddele skolemælk for 10 mio. kr. og frugt for 12 mio. kr.? Det var noget pjat, at EU blandede

sig i det.

Udvidelsen af plantningsrettighederne for vin bekymrede ham. I Sydfrankrig, bl.a. Cahors og

Roussillon, var man allerede begyndt at tage ikke særlig velegnede områder i brug. Hvilke

overvejelser havde man gjort sig for at sikre, at kvaliteten ikke forringes?

I Europa-Parlamentet havde der samlet sig et flertal for at give mulighed for opkøb til interven-

tion for grise og fjerkræ, både i relation til Brexit og til eventuelle sygdomme. I høringssvarene

havde Landbrug & Fødevarer udtrykt sig positivt. Delte regeringen opfattelsen af, at der kunne

være risici forbundet med nye sygdomme, som kunne begrunde opkøb til intervention?

Fødevare- og fiskeriministeren

konstaterede, at EU’s finansiering af skolemælk og frugt var

en succes, skolerne var glade, og EU-midler var nu engang afsat til det formål, så det var nok

godt at bruge dem.

Om vinproduktion svarede han, at regeringen havde haft en fleksibel tilgang, fordi klimaæn-

dringerne til dels nødvendiggjorde nye vinsorter i visse områder. Til gengæld kunne han oply-

se, at der ikke var støtte til forslaget, så det ville ikke blive vedtaget.

Erling Bonnesen

noterede sig med interesse, at ministeren sagde, at fokus skulle rettes mod

konkurrencevilkårene. Det var vigtigt, at reformen ikke endte med en forringet konkurrencesi-

Side 476

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

tuation for de danske landmænd. Kunne ministeren sætte et par ord på den nationale udmønt-

ning af reformen. Han tænkte her ikke mindst på økoordninger hvor flest mulige af de grønne

krav skulle ind. Den tilgang var Venstre enige i, men man skulle sørge for, at alle lande levede

op til forpligtelserne.

Søren Egge Rasmussen

meddelte, at Enhedslisten kunne støtte en samlet øremærkning i de

to søjler, at man fik mest muligt miljø for pengene, og at landbrugsstøtten gik fra ren produkti-

onsstøtte til et middel, hvormed man kunne få landbrugsarealerne til at indgå i klimaløsninger.

Det var vigtigt, at forhandlingerne kom til at trække i den retning. Danmark manglede f.eks. at

leve op til vandrammedirektivet. I finanslovsaftalen var man gået i gang med at udtage lav-

bundsjorde de næste 10 år. Det var et godt tiltag, men hvad fik man for 200 mio. om året? Må-

ske 1500 hektar lavsbundsjorde, dvs. 15.000 hektar på 10 år. Det battede ikke nok. Det var

derfor vigtigt, hvilket mandat regeringen ville søge i 2020. Han så frem til, at det blev så grønt

som muligt, og håbede, at det blev præget af det avisindlæg, ministeren sammen med miljø-

ministeren netop havde forfattet om at vægte det grønne i landbrugspolitikken. Det var væ-

sentligt at kæmpe for bruttoarealmodellen, som ville sikre, at landmænd ikke blev straffet, når

der opstod lidt natur i et hjørne af en mark med f.eks. fem træer.

Fødevare- og fiskeriministeren

var enig med Erling Bonnesen i, at man skulle sikre, at for-

pligtelser, der lå i grønningen af landbrugsstøtten, blev obligatorisk og forpligtende for alle lan-

de, ikke blot for at sikre dansk landbrugs konkurrenceevne, men også af hensyn til klimaet.

Han var også meget enig i Søren Egge Rasmussens betragtninger. De 200 mio. kr., der var

afsat til udtagning af lavbundsjorder, var ikke tilstrækkeligt. Man skulle kigge efter andre finan-

sieringskilder end blot statslige midler, og der var bestemt interessenter, man kunne tiltrække.

6. Kommissionens meddelelse om intensivering af EU's indsats for at beskytte og

genoprette verdens skove



Vedtagelse af rådskonklusionerne

KOM (2019) 0352

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 73)

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 94, senest behandlet i

EUU 11/10-19)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Punkt 6 er rådskonklusioner om afskovning, der skal ses

som Rådets svar på Kommissionens meddelelse om verdens skove fra juli. Fra dansk side er

vi godt tilfredse med rådskonklusionerne, da de klart opfordrer Kommissionen til at følge op på

meddelelsen med en køreplan, der indeholder konkrete handlinger. Det er noget, vi har efter-

spurgt fra dansk side gennem flere år, og vi støtter derfor konklusionerne.

Side 477

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

7. Kommissionens forslag til Rådets forordning om fastsættelse for 2020 af fiskeri-

mulighederne for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande i Middelhavet og

Sortehavet



Vedtagelse

KOM (2019) 0453

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 82)

Fødevare- og fiskeriministeren

henviste for dette punkts vedkommende til samlenotatet.

8. Rådskonklusioner om fødevaresvindel i fødevarekæden



Vedtagelse af rådskonklusionerne

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 85)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Det er positivt, at Rådet tager dette grænseoverskridende

emne op, for der er grundlag for at styrke samarbejdet mellem myndighederne i EU.

9. Rådskonklusioner om dyrevelfærd

–

en integreret del af bæredygtig

husdyrproduktion



Vedtagelse af rådskonklusionerne

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 86)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Dyrevelfærd er som bekendt er en meget vigtig prioritet for

Danmark, regeringen og for mig personligt. Derfor er jeg også tilfreds med, at rådskonklusio-

nerne understreger flere af de udfordringer, vi står over for. Det gælder eksempelvis på trans-

portområdet, hvor Kommissionen opfordres til at opdatere lovgivningen.

Det er også positivt, at Kommissionen opfordres til at udarbejde en ny strategi for dyrevelfærd,

da den seneste EU-strategi udløb i 2015. Kort sagt er der en del arbejde at tage fat på, og det

vil jeg også bruge rådsmødet til at gøre den nye kommission opmærksom på.

Morten Messerschmidt

undrede sig over, at regeringen gjorde så lidt ud af dyrevelfærd i no-

taterne. Hvad bød den ind med? Den nuværende klima- og energiminister gjorde som MEP i

sin tid meget ud af at arbejde for maksimum 6-8 timers dyretransporter, men der var også

mange andre vigtige aspekter end transport på dyrevelfærdsdagsordenen.

Fødevare- og fiskeriministeren

delte Morten Messerschmidts passion for emnet dyrevelfærd,

som ikke bare var vigtigt for dyrene, men også forbrugernes ønske. Han ville gerne udbygge

emnet i sit næste rammenotat og komme ind på, hvilke felter regeringen satsede på ud over

transport.

Side 478

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

10. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring

af forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår finansiel disciplin fra

regnskabsåret 2021 og forordning (EU) nr. 1307/2013 for så vidt angår fleksibilitet

mellem søjler for kalenderåret 2020



Sagen er ikke på dagsorden for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17. december

2019, men forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde med henblik på

vedtagelse

KOM (2019) 0580

Rådsmøde 3740

–

bilag 1 (samlenotat side 88)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 260 og 269, senest

behandlet i EUU 15/11-19)

Fødevare- og fiskeriministeren:

Punkt 10 er en del af overgangsforslaget fra den nuværende

landbrugspolitik til den nye landbrugspolitik. Forslaget er uhyre teknisk, men drejer sig grund-

læggende om at sikre hjemmel til, at budgetlofterne kan tilpasses for den direkte støtte i fi-

nansåret 2021, når en aftale om den flerårige finansielle ramme er faldet på plads.

Dette forslag har Europa-Parlamentet og Rådet indikeret, at de ikke har ændringsforslag til, og

derfor ventes det vedtaget ret hurtigt.

Det andet overgangsforslag indeholder en del mere substans. Jeg nævnte allerede nogle af

udfordringerne i november. Og det er et forslag, som vi vender tilbage til igen. Det forventes

nemlig tidligst at blive vedtaget en gang til sommer.

11. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

12. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 479

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Punkt 3. Modtagelse af deputation fra Finans Danmark vedr. de kommende Baselregler

EUU alm. del (19)

–

bilag 231 (henvendelse af 11/12-19 fra Finans Danmark)

Finans Danmark repræsenteret ved

Administrerende direktør Ulrik Nødgaard

Viceadministrerende direktør Ane Arnth Jensen

Ulrik Nødgaard, Finans Danmark,

påpegede det meget bekymrende emne: I hvor høj grad

og hvordan banker skal være polstrede. Der var ikke tale om at ville rulle allerede vedtagne

krav til banker og realkreditinstitutter tilbage, men om et forslag til behandling i Bruxelles i

2020: Basel IV.

Når der skal reguleres for banker og realkreditinstitutter, starter en klub af centralbanker i Ba-

sel med at komme med et bud på regler. Efterfølgende skal der i Bruxelles opnås enighed om,

hvordan disse forslag omsættes til europæisk lovgivning, og nogle gange foregår der et efter-

følgende lovgivningsarbejde i Folketinget.

Som systemet p.t. så ud, skulle der ekstra polstring til, hvis der lånes ud med meget høj risiko.

Det er et godt og sundt princip. Finans Danmark havde derimod et problem med det nye for-

slags såkaldte gulv, der underligt nok medfører, at for de sikreste lån

–

såsom til kunder som

Grundfos og Danfoss

–

skulle der ske en meget markant forøgelse af kapitalkravene og med

den risiko, at det kom til at påvirke prissætningen. Bankerne lavrisikolån blev altså straffet. Fi-

nansministeriet, Finanstilsynet og Nationalbanken var alle enige med Finans Danmark i, at det

var et problem. For Danmarks vedkommende talte man om et polstringskrav på ca. 80 mia. kr.

Hvis egenkapitalen skal have en forrentning på 10 pct., betød de 80 mia. kr. en øget udgift for

medlemmerne på 8 mia. kr. Der var en risiko for, at det før eller siden ville afspejle sig i pris-

sætningen i et omfang, så det smitter af på vækst og beskæftigelse. Det forekom ekstra ær-

gerligt, at forslaget ikke gav meget mere finansiel stabilitet, fordi man blev animeret til at have

højrisikolån på balancen.

Generelt ville de nordiske lande blive hårdt ramt af forslaget

–

Sverige i særdeleshed

–

men

også Holland og til en vis grad også de tyske og franske banker. Erhvervsministrene og fi-

nansministrene var ikke på en nem opgave, for i Økofin var der et stykke vej til at opnå opbak-

ning til at implementering af et system, som passer til hele EU. Man måtte finde en løsning,

der respekterer den aftale, som var indgået internationalt, og som var tilpasset EU og den eu-

ropæiske økonomi.

Ane Arnth Jensen, Finans Danmark,

forklarede, at den danske realkreditmodel havde eksi-

steret i mere end 200 år. Realkreditten har en lav risiko, der gør den billig og finansielt sikker.

Problemet var, at bankerne nærmere ville blive straffet for en høj grad af sikkerhed, når man

lagde man et gulv for kapitalkravene. Et ekspertudvalg i Finanstilsynet havde regnet på, at det

med gulvet gennemsnitligt for et boliglån på 1 mio. kr. ville medføre en stigning i kapitalkrav fra

Side 480

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

21.000 kr. til 37.000 kr. Det er en stigning på 76 pct. P.t. kostede det 10 pct. at skaffe den kapi-

tal; det er 1.600 kr. pr. lån for 1 mio. kr. Det var voldsomt og svarer til 20 pct. oven i den nuvæ-

rende pris på et fastforrentet lån. Pointen var, at det ikke var berettiget, fordi der er lav risiko.

Der var indgået en global aftale, som også USA var en del af, men man kan ikke sammenligne

amerikanske boliglån med europæiske og slet ikke med de danske. Amerikanerne ville kun få

en 1,5-procentsstigning i kapitalkrav, EU en stigning på omkring 25 pct.

Morten Messerschmidt

anerkendte problemet. Det gode var, at amerikanerne kunne imple-

mentere det på deres måde, og europæerne på deres. Det dårlige var, at det brede flertal i EU

ikke så noget problem, fordi de ikke kendte realkreditsystemet og derfor kun var fokuserede på

at løse nationale udfordringer. Var det ikke sådan, det politiske landskab så ud? Hvad var sta-

tus i det nuværende Europa-Parlament? Og hvad var Finans Danmarks forventninger til Kom-

missionen til implementeringen af Basel IV?

Rasmus Nordqvist

mente, at der havde været lydhørhed hos Kommissionen i spørgsmålet

om, hvordan man kunne beskytte realkreditområdet. Hørte han Finans Danmark sige, at det

ikke var deres oplevelse? Umiddelbart forekom det fornuftigt at skærpe kravene til banksekto-

ren. Kunne man ikke beskytte realkreditområdet uden at slække på kravene til lån til erhvervs-

livet?

Katarina Ammitzbøll

var interesseret i at vide, hvilke muligheder der var for at gøre noget.

Hvor tæt var man på, at det opridsede scenario blev en realitet?

Erling Bonnesen

spurgte, om deputationens fremmøde var et nødråb, eller om der begyndte

at komme mere forståelse for realkreditsystemet.

Ulrik Nødgaard, Finans Danmark,

sagde, at der havde været gjort et stort arbejde for at ska-

be forståelse for den danske realkreditmodel. I tidligere sager havde man fundet løsninger.

Forskellen var bare, at den internationale aftale, der nu var på bordet, indeholdt det særlige

gulvkrav som et meget centralt element. Derfor var det en meget bredere diskussion end, om

man kunne lide den danske realkreditmodel eller ej, for forslaget ville påvirke en stor gruppe af

lande og landes banker forholdsvis bredt. Kommissionen havde selv været med til at forhandle

det, men ville blive ked af at blive beskyldt for ikke at leve op til den internationale aftale. Der

var lagt op til, at der kunne være mulighed for at håndtere særlige karakteristika. Der var nu et

høringsvindue åbent, hvor erhvervsministeren også skulle komme med input. Men forventnin-

gen var, at det, Kommissionen ville komme på banen med i løbet af 2020, ville være proble-

matisk. Det så også forholdsvis vanskeligt ud i Økofin. Kun i Europa-Parlamentet var der en

større variation i synspunkter og frustration over, at der sad nogle embedsmænd og central-

bankchefer i et tårn i Basel og nærmest dikterede, hvordan de europæiske banker og realkre-

ditinstitutter skal reguleres.

Om i hvor høj grad det kom til at påvirke boligejere og erhvervslivet, sagde Ulrik Nødgaard, at

undersøgelser lavet i samarbejde med Finanstilsynet og Nationalbanken viste, at halvdelen af

Side 481

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

de 80 mia. kr. er belastning for boligejere, den anden halvdel en belastning for erhvervskun-

der. Kravet om et gulv var så central en del af forslaget, at Europa ville blive beskyldt for ikke

at følge internationale aftaler, hvis man tog den ud. Finans Danmark havde været sagen grun-

digt igennem og havde et konkret forslag, der gik på at kun at anvende gulvet på dele af kapi-

talkravene. Ud fra ordlydsfortolkning mente han, at det ville være inden for skiven af det aftalte

og dermed respektere de internationale aftaler, ligesom det kunne implementeres på en måde,

som kan bruges i Europa. Det Europæiske Banktilsyn mente dog, at den foreslåede model var

på kanten af, hvad der var aftalt i international sammenhæng, og at der derfor var brug for poli-

tisk opbakning. Det kunne være problematisk, fordi centralbankerne i nogle af de lande, der

sidder med i Baselkomiteen, læner sig meget ind over de pågældende landes regeringer. Det

var således ikke forventningen, at f.eks. den hollandske regering ville arbejde på at få lavet

forslaget om.

Ane Arnth Jensen, Finans Danmark,

påpegede, at der var fortilfælde, hvor EU havde valgt

at se bort fra Baselforslagene i væsentlig grad. Det var i 2012, hvor der kom nogle likviditets-

regler på bordet. I EU havde man gennemført en lovgivning for realkreditten i EU

–

en grund-

lov for de dækkede obligationer (covered bonds)

–

og det var forekom hende mærkeligt at

gennemføre ny lovgivning, der torpederer kvaliteterne ved dem. De er netop forbundet med lav

risiko og burde derfor også ledsages af lave kapitalkrav.

Side 482

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3741 (miljø) den 19. december 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 230 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren

forelagde to punkter til orientering.

1. Rådskonklusioner om forberedelse af

FN’s biodiversitetskonventions

globale

ramme for biodiversitet efter 2030



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3741

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Rådskonklusionerne har til formål at fastlægge den overordnede ramme for

EU’s arbejde med biodiversitet

globalt frem mod

FN’s biodiversitetskonventions

15. partsmøde

(COP 15) i Kina i oktober 2020.

Det er vigtigt for regeringen, at der med rådskonklusionerne sendes et klart signal om, at EU

skal udvise globalt lederskab med henblik på vedtagelse af en ambitiøs aftale om nye globale

naturmål til partsmødet. EU kan f.eks. vise lederskab ved at sætte fokus på beskyttede områ-

der i EU og forbedre forvaltningen af dem. Dette er et klart budskab, som regeringen bakker

op om.

Regeringen hilser det velkomment, at det som et prioriteret område er fremhævet, at der er

behov for at styrke integrationen af hensynet til biodiversitet i alle sektorer. Derudover finder

regeringen det positivt, at vigtigheden af at indarbejde hensynet til biodiversitet i produktion,

handel og forbrug understreges.

Regeringen støtter rådskonklusionerne og finder, at de alt i alt udgør et godt indspil til Dan-

marks og EU’s forberedelser frem mod partsmødet i 2020.

Rasmus Nordqvist

var lige vendt hjem fra COP25 i Madrid, hvor han med glæde havde ople-

vet, at diskussionerne var begyndt at omfatte klima og biodiversitet på en og samme tid. Så

der var håb om, at der nu ville ske noget på området. Men han blev bekymret over, at der i

samlenotatet stod ”ambitiøs

realistisk”, for ”realistisk”

i klima- og miljøsammenhæng plejer

at betyde, at ting angiveligt ikke kan lade sig gøre af økonomiske årsager. Han bad ministeren

bekræfte, at regeringen ikke stod for såkaldt grøn realisme, men ville arbejde for høje ambitio-

ner og handling.

Han spurgte desuden, hvordan man skulle forstå formuleringen om, at alle parter skulle frem-

sætte ”individuelle og/eller EU-bidrag”?

Det lød udvandet. Ville ministeren presse på for, at

fokus blev rettet mod, hvad EU kunne gøre i fælles front? Det var afgørende, at EU viste glo-

balt lederskab, når det gjaldt biodiversitet, akkurat som EU havde gjort på klimaområdet.

Side 483

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Katarina Ammitzbøll

karakteriserede situationen som akut. Hvad ville man gøre for at få alle

lande i EU til at leve op til egne biodiversitetsmål? Ville man lave bindende mål, eller hvad var

planen?

Miljøministeren

var begejstret over at høre, at man også på COP 25 var begyndt at tale i sy-

nergier, for det var det, der skulle til. Regeringen havde således selv oprettet et internt udvalg,

som skulle sørge for, at klima-, natur- og miljøpolitik blev samtænkt.

Hun kunne berolige Rasmus Nordqvist med, at hvis han med grøn realisme sigtede til den fo-

regående regerings politik, stod den nuværende ikke for grøn realisme, men for en anderledes

ambitiøs tilgang. Regeringen havde sat en ny grøn kurs, bl.a. i samarbejde med Alternativet i

finansloven.

Hun var enig i, at EU på biodiversitetsområdet skulle påtage sig globalt lederskab, og regerin-

gen ville gøre alt, hvad den kunne for at skubbe EU i den retning.

Rasmus Nordqvist

opfordrede regeringen til at prioritere fælles mål i EU frem for frivillighed.

Kina var ude på at gøre COP 15 til en succes, så hvis EU kunne agere samlet, var der håb om

at skubbe arbejdet med biodiversitet et godt stykke i den rigtige retning.

Miljøministeren

ville tage den opfordring med til rådsmødet. Hun arbejdede for, hvad man

kunne kalde en naturens Parisaftale, og hun var enig i, at EU havde en kæmpe rolle at spille

på COP 15 desangående.

Side 484

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

2. Fremtidens miljø- og klimapolitik i EU



Udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0640

Rådsmøde 3741

–

bilag 1 (samlenotat side 8)

Miljøministeren:

Drøftelsen kommer på et helt afgørende tidspunkt i Europa og i verden. Som

I måske også har bemærket, har Kommissionen i onsdags fremlagt sit forslag til en europæisk

grøn aftale. Regeringen har hele tiden stærkt støttet en sådan aftale, så derfor er vi meget be-

gejstret for, at Kommissionen leverer et forslag. Udvalget vil snarest blive orienteret herom.

Jeg ser frem til at diskutere aftalen med jer i detaljer på et senere tidspunkt.

Det Europæiske Miljøagentur fremlagde i sidste uge sin 5-årige miljøtilstandsrapport for Euro-

pa. Den viser, at Europa langt fra er i en bæredygtig udvikling. Der er store udfordringer med

klima, biodiversitet og brug af ressourcer. Talrige rapporter viser, at vi er på vej mod betydelige

klimaforandringer, og at vi samtidigt står i en biodiversitetskrise. FN fremlagde for nylig en rap-

port, der viser, at verden er på vej mod mere end 3 graders temperaturstigning.

Der er ingen tvivl om, at der brug for en ambitiøs grøn omstilling, hvis vi skal vende udviklin-

gen. Der er behov for at handle i fællesskab på både europæisk og globalt plan. Det er derfor

regeringens holdning, at EU med en ambitiøs og effektiv miljø- og klimapolitik skal være et

forbillede for resten af verden. Lad mig fremhæve fire punkter:

1) Det er helt centralt, at EU viser globalt lederskab og sikrer opfyldelsen af Parisaftalens

målsætning. EU bør hurtigst muligt vedtage et mål om klimaneutralitet senest i 2050

og hæve sit klimamål for 2030 til mindst en reduktion på mindst 55 pct. i forhold til

1990-niveau.

2) Det er ligeledes helt centralt, at EU fremlægger en biodiversitetsstrategi. Vi ser frem til,

at EU tager lederskab frem mod vedtagelsen af nye globale mål i Kina i oktober 2020.

3) For den cirkulære økonomis vedkommende hilser vi det velkomment, at Kommissio-

nen lægger op til at satse på mere bæredygtigt design og genanvendelse.

4) Når det gælder miljøskadelige kemikalier og forurening, hilser regeringen det velkom-

ment, at EU fokuserer på en fremtid med mindre forurening.

Regeringen finder det endvidere vigtigt, at der arbejdes for at opnå synergi mellem de miljøpo-

litiske mål, og at miljø- og klimahensyn

indarbejdes på tværs af EU’s

andre politikker.

Endelig vil jeg fremhæve, at regeringen fortsat ønsker et 8. miljøhandlingsprogram, der som

bekendt skal vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet. Et ambitiøst 10-årigt miljøhandlings-

program vil give et stærkt politisk mandat til en sikre det langsigtede fokus på alle relevante

miljø- og klimaudfordringer. Det vil være en mulighed for at sikre fremdriften for de aftalte mil-

jø- og klimainitiativer hos både den nuværende og den næste kommission frem mod 2030.

Side 485

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Morten Messerschmidt

fandt forelæggelsen idéfattig. Det kunne ikke overraske nogen, at

regeringen ville gøre EU til et forbillede og hæve

EU’s ambitionsniveau

for reduktionsmålene i

2030 og neutralitetsmålet i 2050. Det var ord, men havde regeringen også holdninger til, hvor-

dan det kunne lade sig gøre? EU kunne lade sig inspirere af Danmark. Nogle havde interesse i

at fremstille Danmark som et uland på klimaområdet, men i realiteten var det svært at finde

lande, der var længere foran. Hvordan kunne man trække de andre lande med op? Det var

også relevant, fordi man i Danmark nu havde sat nogle meget høje reduktionsmål, og da der i

forvejen var en konkurrencemæssig ubalance mellem Danmark og mange andre lande med

hensyn til lønninger og beskatning, var det nødvendigt at få de andre lande til at sætte sig lige

så ambitiøse reduktionsmål, hvis ikke det skulle gå hårdt ud over danske arbejdspladser og

dansk erhvervsliv.

Rasmus Nordqvist

var skuffet over Kommissionens forslag til green deal, mest af alt fordi

tidsplanerne næsten ikke kunne blive mere langsommelige. Det nyttede ikke noget med fælles

mål i EU, hvis de blev fulgt af 27 forskellige små planer. Når Polen havde sat sig på bagbene-

ne på klimaområdet, skyldtes det ikke uvilje, men fordi landet havde svært ved at se, hvordan

de skulle nå målene. Derfor måtte EU gøre omstillingen til en fælles opgave med fælles mål,

og her kunne regeringen spille en rolle. Ministeren nævnte 25 procents reduktionsmål i 2030,

men det var i den lave ende med tanke på Parisaftalens 1,5-gradersmål. Han håbede, at rege-

ringen havde det samme mål i EU som i Danmark, nemlig at det var 1,5-gradersmålet, man

sigtede efter.

Erling Bonnesen

bad ministeren definere, hvad hun mente med en realistisk miljø- og klima-

politik. Og hvor højt prioriterede regeringen, at man i den grønne omstilling sikrede sig, at ar-

bejdspladser ikke blev skubbet ud af Danmark?

Katarina Ammitzbøll

glædede sig over de høje mål, men savnede bud på, hvad der skulle til

for at nå dem. EU haltede f.eks. langt bagefter, når det gjaldt opfyldelsen af mål for energief-

fektivisering

–

ikke fordi man ikke ville, men på grund af mange på kapacitet og prioritering af

andre udfordringer i nogle lande. Danske virksomheder havde en del bud på løsninger og var

interesserede i at hjælpe disse lande, også for at få styrket eksporten. Så hvordan tænkte mi-

nisteren, at dansk erhvervsliv kunne komme til at spille en rolle?

Miljøministeren

var enig med Morten Messerschmidt i, at oplægget var af overordnet karak-

ter. Det finske formandskab havde sat punktet på dagsordenen til drøftelse, allerede inden

Kommissionen kom med sin green deal. Det ændrede ikke på, at regeringen i EU pressede på

for hurtige fremskridt på de enkelte områder. Bl.a. var regeringen indgået i et samarbejde med

ligesindede lande på kemikalieområdet, ligesom hun selv på sidste rådsmøde havde sørget

for, at Danmark kom med i den gruppe af lande, som ville indgå en europæisk plastikpagt.

Til Rasmus Nordqvist sagde hun, at regeringen ligesom på biodiversitetsområdet også på kli-

maområdet forsøgte at få de andre lande med på det danske tempo.

Side 486

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Hun forklarede Erling Bonnesen, at regeringen med realisme i denne sammenhæng mente, at

målene skal kunne udføres i praksis, at alle lande skal med, og at målene skal kunne finansie-

res.

Om danske arbejdspladser bedyrede hun, at Socialdemokratiet fandt det lige så vigtigt som

Venstre at bevare dem inden for landets grænser. Mange måtte dog indstille sig på, at de ikke

skulle udføre den samme slags arbejde i fremtiden som i dag. Visse sektorer måtte nødven-

digvis undergå forandringer, men det betød ikke, at arbejdspladser gik tabt. Tværtimod kunne

den grønne omstilling være med til at skabe nye.

Svaret til Katarina Ammitzbøll lød, at de såkaldte klimapartnerskaber med erhvervslivet i Dan-

mark forhåbentlig kunne vise veje for andre lande. At det nyttede noget for regeringen at pres-

se på i EU, havde man netop set, idet

EU’s stats-

og regeringsledere havde sat klimaneutrali-

tet senest i 2050 som mål, hvilket regeringen havde arbejdet for.

Jan E. Jørgensen

bad ministeren præcisere, hvem der skulle udføre en anden slags arbejde i

fremtiden.

Erling Bonnesen

var med på, at brancherne skulle indstille sig på udvikling og omstilling. Men

hvad ville regeringen gøre, hvis realiseringen af de grønne mål betød, at arbejdspladser på

kort sigt flyttede til udlandet. Var det acceptabelt at vinke farvel til dem i den grønne sags tje-

neste? Hvilken rækkefølge skulle man tage tingene i?

Miljøministeren

ville ikke præcisere, hvem der kunne forvente at skulle arbejde med noget

andet, for hun talte om de store linjer. Regeringen ville have Danmark i en absolut grøn fører-

position. Det var hele pointen, at man samtidig med den grønne omstilling skulle bevare både

velfærdssamfundet og produktionen, for man kunne f.eks. godt nå CO

-målene hurtigt ved at

lukke Danmark ned i morgen, men det ville ikke være et eksempel til efterfølgelse. Det social-

demokratiske svar var, at man både kan være historisk ambitiøse og bevare velfærdssamfun-

det såvel som fiskeri, landbrug og skovbrug. Det var dog ikke det samme som at sige, at land-

bruget i 2050 skulle se nøjagtigt ud som i dag. Landbrug & Fødevarers Delegeretmøde havde

for nylig sat sig et klimaneutralt landbrug som mål i 2050, så også de danske brancher var

med til at presse på for en grøn omstilling

–

dels fordi det var nødvendigt, dels fordi det også

ville skabe en konkurrencefordel for Danmark.

Jan E. Jørgensen

præciserede, at han havde spurgt ind til, hvem der skulle lave noget andet i

fremtiden, fordi han huskede, at klima- og energiministeren i den sidste socialdemokratisk le-

dede regering havde udtalt, at virksomheder som Aalborg Portland ikke var en del af fremti-

den. Man kunne stille sig selv spørgsmålet, hvad vindmøller skal stå på i fremtiden, hvis ikke

de skal stå på et fundament af cement.

Side 487

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 325: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/12-19

12. europaudvalgsmøde 13/12 2019

Rasmus Stoklund

mindede Jan E. Jørgensen om, at den daværende klima- og energimini-

ster, Rasmus Helveg Petersen, ikke var socialdemokrat, men radikal, og at han i øvrigt vistnok

havde fortrudt den nævnte udtalelse.

Henrik Møller

påpegede, at danske virksomheder allerede i lang tid havde måttet omstille sig.

Tidligere var en by som Helsingør præget af industri med skibsværft, bryggeri og småkage-

produktion. De virksomheder var forsvundet, men der var til gengæld opstået en masse nye

virksomheder med tilhørende beskæftigelse, uden at man fra begyndelsen havde haft en fiks

og færdig plan for, hvilke virksomheder det skulle være, hvilke arbejdspladser der skulle afløse

de gamle, og hvilke job man uddannede datidens skoleelever til. Kunne ministeren bekræfte,

at man forventede en tilsvarende udvikling i forbindelse med den grønne omstilling?

Erling Bonnesen

forstod på ministeren, at det for hende var i orden, at Danmark mistede ar-

bejdspladser på kort sigt, da det var overskrifterne og visionerne, hun holdt sig til. Var det kor-

rekt forstået?

Miljøministeren

bekræftede Henrik Møllers fremstilling og mindede om, at statsminister gen-

tagne gange havde udtalt, at regeringen var optaget af at bevare de danske arbejdspladser,

ligesom Aalborg Portland var inviteret med i et klimapartnerskab. Regeringen mente, at Dan-

mark skulle fortsætte med at være et produktionsland, om end et grønt af slagsen. OECD

havde i deres nylige miljøevaluering af Danmark netop konkluderet, at landet havde vist, hvor-

dan det kunne lade sig gøre at afkoble vækst fra miljø. Landet ville blive rigere i takt med den

grønne omstilling. Derfor kunne Erling Bonnesen ikke konkludere, at regeringen lod den grøn-

ne omstilling foregå på arbejdspladsernes og virksomhedernes bekostning.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 11.02.

Side 488