EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 315
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

10.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 6. december 2019

kl. 07.45

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), næstfor-

mand, Henrik Møller (S), Rasmus Stoklund (S), Halime Oguz (SF),

Søren Søndergaard (EL), Victoria Velásquez (EL), Rasmus Nordqvist

(ALT), Jan E. Jørgensen (V), Erling Bonnesen (V), Ulla Tørnæs (V),

Morten Messerschmidt (DF) og Peter Seier Christensen (NB).

Udenrigsminister Jeppe Kofod, finansminister Nicolai Wammen, er-

hvervsminister Simon Kollerup, minister for fødevarer, fiskeri og lige-

stilling Mogens Jensen, sundheds- og ældreminister Magnus Heuni-

cke, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye samt be-

skæftigelsesminister Peter Hummelgaard.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3738 (udenrigsanliggender) den 9. december 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 210 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge dagsordenen for rådsmødet for udenrigsanliggender den

9. december. Alle punkter var til orientering.

1. EU-Afrika-relationer med sigte mod EU-AU-ministermøde og -topmøde



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3738

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (181)

–

bilag 340 (udvalgsmødereferat side 546, senest behandlet i

EUU 7/12-18)

Udenrigsministeren:

Rådsmødet er som bekendt det første med den nytiltrådte høje repræ-

sentant, Josep Borrell, for bordenden. Borrell har fra starten sagt, at han ønsker et stærkere

EU i verden, der arbejder for en mere retfærdig, sikker og grøn verden. Her vil Afrika være et

centralt fokusområde. Det bakker jeg fuldstændigt op om. Derfor er det også passende, at Bor-

rells første udenrigsrådsmøde fokuserer på forholdet mellem EU og Afrika.

Med drøftelsen vil EU-landene give retning til forberedelserne af udenrigsministermødet mel-

lem EU og Den Afrikanske Union i starten af næste år samt det næste topmøde mellem EU og

AU i slutningen af 2020.

Side 393

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

EU-AU-forholdet er en vigtig løftestang, hvis vi skal etablere et endnu tættere og stærkere

partnerskab mellem EU og Afrika. Danmark ser derfor gerne, at EU-AU-møderne forberedes

grundigt

–

og i et reelt samarbejde med Afrika. Sammen skal vi især finde holdbare svar på de

grundlæggende årsager til migration. Det kræver resultater på tværs af paletten

–

bl.a. inden

for sikkerhed, god regeringsførelse, vækst og beskæftigelse og ikke mindst klima.

Danmark har taget initiativ til at løfte klimadagsordenen i partnerskabet mellem EU-AU og

bruge topmødet til at opnå resultater. Foreløbig har initiativet fået opbakning fra en række lige-

sindede EU-lande, og med støtte fra dem vil Danmark forelægge ideen på rådsmødet. Konkret

går det ud på at intensivere dialogen mellem repræsentanter fra Europa og Afrika, der så skal

levere forslag til, hvordan EU-AU-topmødet kan levere ambitiøse resultater på klima.

Rådsdrøftelsen på mandag forventes også at komme ind på

EU’s bredere afrikapolitik,

der har

høj prioritet for både regeringen og for den nye kommission.

EU-Kommissionen vil udarbejde en ny, bredspektret EU-strategi for Afrika. Rådsmødet er der-

for en mulighed for at drøfte prioriteter

i EU’s fremadrettede afrikapolitik.

Afrika er Europas og Danmarks nabo. De udfordringer og muligheder, der er på det afrikanske

kontinent, har konsekvenser for Danmark.

Regeringen ønsker, at EU’s afrikapolitik

skal styrke

vores relationer med og indsats i afrikanske lande. At vi tænker hele kontinentet ind i strate-

gien og gør partnerskabet relevant, så EU bedst muligt varetager sine interesser på kontinen-

tet. Vi skal udnytte, at EU er Afrikas største samhandelspartner og yder over halvdelelen af

den globale udviklingsbistand med hovedfokus på Afrika. Vi skal sikre synlighed af vores mar-

kante bidrag og være en forudsigelig samarbejdspartner, der arbejder ud fra et værdisæt, der

bidrager til langsigtet bæredygtig udvikling.

I tråd med regeringens egne prioriteter og fokus på Afrika vil vi fra dansk side arbejde for, at

den kommende strategi får særligt fokus på migration og flygtninge, klimaforandringer og miljø,

fred og sikkerhed, kvinders og pigers seksuelle og reproduktive rettigheder samt vækst og be-

skæftigelse baseret på fri, bæredygtig og fair handel.

Halime Oguz

henviste til, at Socialdemokratiet før valget havde sagt, at de ville arbejde for en

slags Marshallhjælp til Afrika

–

bl.a.

finansieret af EU’s landbrugsstøtte. Var den idé med i pla-

nerne for en ny afrikapolitik? Og arbejdede regeringen for massivt at øge støtten til Afrika?

Ulla Tørnæs

var tilfreds med, at regeringens politik på området flugtede med den tidligere re-

gerings. Hun delte ministerens opfattelse af emnets relevans.

Udenrigsministeren

svarede Halime Oguz, at der endnu ikke forelå et egentligt forslag til en

plan fra EU’s side.

Regeringen var ganske rigtigt inde på en slags Marshallplan for Afrika. Med

den aktuelle befolkningsudvikling ville Afrikas befolkning nå 2,5 milliarder mennesker i 2050,

Side 394

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Afrika kunne blive EU’s væsentligste handelspartner. Migrationsstrømme,

klimaudfordrin-

ger, fattigdom og manglende demokrati påvirkede kontinentet, så hvis EU-landene gik sam-

men om at hjælpe Afrika, kunne de løfte mere i flok. Det arbejde gik man nu i gang med. Det

handlede både om bistand

–

hvor EU stod for over halvdelen af den globale bistand

–

og også

om fair og bæredygtig handel, der fremmer

bæredygtige løsninger, adgang til EU’s markeder,

opbygning af markeder i Afrika med standarder, der gør, at afrikanerne kan afsætte deres va-

rer i Europa. Det handlede også om fred og sikkerhed: at få opbygget afrikanske lande, der ev-

ner at tage hånd om egen sikkerhed og forhindre, at terrororganisationer får helt eller delvis

kontrol over dem. Ministeren tilføjede, at der som sagt var planlagt dels et udenrigsminister-

møde om emnet, dels et topmøde med stats- og regeringschefer fra EU og Afrika i slutningen

af 2020.

Jan E. Jørgensen

havde regnet på størrelsen af den Marshallhjælp, USA gav til Europa for at

bringe kontinentet på fode efter 2. verdenskrig. Den strakte sig over 3 år og var på i alt 12 mia.

dollars i 1946, svarende i nutidens penge til 632 mia. om året i 3 år. Så når regeringen talte om

Marshallhjælp i dag, hvilket beløb tænkte den så på?

Udenrigsministeren

svarede, at der var udviklingsbistand til Afrika, men at det også handlede

om at opbygge strukturer, så man f.eks. sikrer afrikanske regionale markeder, der udvikler

standarder på produkter, der gør det muligt at eksportere varer til Europa. Den samhandels-

mulighed er en parallel til historien med USA’s hjælp til Europa, hvor amerikanerne investe-

rede meget i Marshallhjælpen, men også fik meget igen i samhandel på tværs af Atlanten. Det

var vigtigt at tegne en positiv vision for, hvor Europa og Afrika kan nå hen sammen, og Afrika-

planen skulle også have fokus på det, der kan motivere mennesker til at gøre en forskel. Det

er vigtigt, at de afrikanske lande selv tager ansvar for udviklingen, så befolkningen kan se en

fremtid i eget land og ikke vælger at migrere.

Side 395

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Fremme og beskyttelse af menneskerettigheder i anledning af FN’s

internationale

dag for menneskerettigheder



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3738

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Udenrigsministeren:

Rådsmødet finder sted dagen før FN’s internationale menneskerettig-

hedsdag, og på rådsmødet er der bl.a. på dansk foranledning lagt op til en generel drøftelse af

EU’s udenrigspolitiske engagement på menneskerettighedsområdet.

Fra dansk side vil jeg understrege betydningen af, at EU står samlet og udviser lederskab på

den værdipolitiske dagsorden. Ikke mindst i denne tid, hvor menneskerettigheder og demokrati

globalt er under pres. Det er et budskab, der er særligt vigtigt i forhold til den nye kommission

og den nye høje repræsentant

–

vi skal sikre, at de også holder fanen højt fra start.

Jeg vil også opfordre til, at vi sikrer en fælles EU-linje i forhold til menneskerettighedssager i

tredjelande. For vi står altid stærkest i Europa, når vi står sammen.

Vi må også blive bedre til at skride ind over for menneskerettighedskrænkelser. Derfor vil jeg

give udtryk for Danmarks støtte til det igangværende arbejde med at etablere et EU-menne-

skerettighedssanktionsregime. Regimet vil gøre det muligt for EU at sanktionere personer

og enheder i tredjelande, der er ansvarlige for menneskerettighedskrænkelser.

Endelig giver rådsmødet mulighed for at drøfte prioriteterne for den forestående EU-Hand-

lingsplan for Menneskerettigheder og Demokrati 2020-2024. Handlingsplanen forventes vedta-

get i starten af det nye år. Regeringen vil arbejde for en ambitiøs handlingsplan, der fastslår

EU's rolle som central aktør for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder.

Det er ingen hemmelighed, at EU-sammenholdet er udfordret på værdipolitiske spørgsmål.

Det drejer sig om ligestilling og kvinders rettigheder, særligt seksuel og reproduktiv sundhed

og rettigheder

–

dagsordener, hvor den globale kamp også spidser til.

Det netop overståede Nairobi-topmøde i november var heldigvis en stor sejr for den progres-

sive kreds af lande

–

til trods for, at konservative kræfter både inden og uden for EU forsøgte

at afspore diskussionen om kvinders og pigers seksuelle og reproduktive sundhed og rettighe-

der. Det forventes derfor, at sagen bliver vendt på rådsmødet, og her vil regeringen fortsat vise

globalt lederskab i forsvar for kvinders og pigers ret til at bestemme over egen krop.

Dialog er en del af løsningen. For der er fortsat mange områder, hvor vi er enige, og hvor vi

kan bygge alliancer. Og med det som udgangspunkt vil vi fra dansk side skubbe tilbage mod

forsøg på at forringe kvinder og pigers rettigheder.

Søren Søndergaard

bad ministeren sige noget mere om menneskerettighedssanktionsregi-

met. I hvilke situationer kunne det bringes i anvendelse og var det forbundet med straffe?

Side 396

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Halime Oguz

spurgte, om ministeren ville medvirke til at lægge pres på de lande, der ikke an-

ser kvinders rettigheder og selvbestemmelse for at være en vigtig dagsorden. Hvis ja, hvordan

ville han i så fald gøre det?

Rasmus Nordqvist

syntes, at ministeren kom lidt let omkring den ellers alvorlige situation for

menneskerettighederne

–

også internt i EU. Havde Danmark haft kontakt til Kommissionen om

den nye 5-årige handlingsplan? Og hvad havde man gjort fra dansk side for at fremme forsla-

get om flertalsafgørelser?

I den senere tid havde EU’s udtalelser over brud på menneskeret-

tighederne ikke var skarpe nok, fordi der ikke var enighed blandt landene om ordlyden. Der var

fare for, at menneskerettighederne kun indgår i skåltaler i EU, og at EU-landene ikke lever op

til dem eller reagerer på de alvorlige brud på dem ude i verden.

Ulla Tørnæs

så gerne, at et sanktionssystem mod enkeltpersoner også kom til at omfatte

krænkelse af kvinders rettigheder. Hvis man kunne beslutte, at når kvinder ikke kan bestemme

over egen krop, er der tale om krænkelse af menneskerettighederne, ville man være nået rigtig

langt. Hun anbefalede ministeren at holde fanen højt for emnet, for der kunne være tale om et

reelt redskab for kvinders rettigheder og muligheder. Hun savnede det, man kunne kalde den

glemte menneskeret

–

nemlig retten til religions- og trosfrihed, herunder beskyttelse af religi-

øse mindretal rundt om i verden. Hun så gerne, at Danmark også i EU rejste fanen, ligesom

den tidligere regering lagde op til, man skulle gøre i FN’s Menneskerettighedsråd. Eller

måtte

man endnu engang konstatere, at det netop var den glemte menneskerettighed?

Udenrigsministeren

svarede Søren Søndergaard, at sanktionsregimet ville gøre det muligt at

sanktionere personer, enheder eller grupper i tredjelande, der er ansvarlige for menneskeret-

tighedskrænkelser.

Som det så ud nu, var EU’s muligheder begrænset til landesanktionsregi-

merne. Et tematisk menneskerettighedsregime ville give EU et mere fleksibelt og dækkende

instrument til at sætte ind mod krænkelser i tredjelande. Som det så ud nu, var der tematiske

sanktionsregimer på områder for kemiske våben, cyberangreb og terrorisme

–

nu fik man så

også et på menneskerettighedsområdet. Straffen kunne være indrejseforbud, men også inde-

frysning af midler for enkeltpersoner eller grupper. Det var instrument, der skulle udvikles.

Handlingsplanen for menneskerettighederne ville gælde fra 2020-2024, og man forventede, at

den ville bekræfte EU’s rolle for at fremme menneskerettigheder og demokrati i en tid, hvor

begge dele var under pres. Danmark arbejdede på en ambitiøs plan

for at underbygge EU’s

støtte til demokrati og beskyttelse af menneskerettigheder. Det var vigtigt, at handlingsplanen

sikrede sammenhæng med de øvrige instrumenter i EU og lå inden for rammerne af rådskon-

klusionerne om demokrati fra den 15. oktober. Det var forventet, at der ville komme et udkast

fra Kommissionen i det nye år. De danske prioriteter for handlingsplanen var demokrati, pro-

cesser, fremme af retsstatsprincipper, uafhængige medier, kvinders og pigers rettigheder,

unge, civilsamfundets råderum, ulighed, diskrimination, eksklusion og udfordringer og mulighe-

der forbundet med ny teknologi. Og religions- og trosfrihed var fortsat en af de menneskeret-

tigheder, som regeringen arbejdede for

–

både i EU

og i FN’s Menneskerettighedsråd.

Side 397

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Ministerens svar til Rasmus Nordqvist lød, at det ikke var nogen hemmelighed, at ikke alle EU-

landene var enige, så der foregik både en intern og en global kamp. De interne udfordringer på

menneskerettighedsområdet

–

diskrimination af minoriteter

–

og reproduktiv sundhed optog

regeringen meget. Der var udfordringer

–

bl.a. i Polen og Ungarn

–

men også i andre lande.

EU kan ikke blive for alvor stærk og troværdig, hvis ikke man formår at påpege de interne ud-

fordringer. Der var i øvrigt ikke et forslag om kvalificerede flertalsafgørelser på udenrigsområ-

det, og regeringen havde derfor ikke havde haft mulighed for at tage stilling til emnet. Man

havde fokuseret på inden for de nuværende rammer at effektivisere og operationalisere arbej-

det med udenrigs- og sikkerhedspolitikken endnu bedre i EU

–

ikke mindst i udenrigsminister-

rådet. Alle ønskede et stærkere samarbejde. Nu kom der en ny udenrigsrepræsentant, og det

var en god mulighed for at starte reformkampen igen for alvor.

Svaret til Ulla Tørnæs lød, at det var bestemte lande

–

primært Danmark og de andre nordiske

lande

–

der holdt fanen højt, når emnet blev debatteret. Ministeren mente, at jo bedre man

kunne integrere kvinders rettigheder i den samlede menneskerettighedspolitik, des bedre.

Kvinders rettigheder er naturligvis en del af menneskerettigheder. Sker der overgreb på kvin-

ders rettigheder, er det menneskerettighedskrænkelser på linje med andre overgreb

–

såsom

dem mod religions- og trosfrihed. For dansk og andre ligesindede landes side var der særlig

fokus på det område.

Jan E. Jørgensen

ville gerne være sikker på, at regeringen lagde lige så stor vægt på at sikre

religionsfrihed som på de andre emner.

Rasmus Nordqvist

mente, at man kunne kalde mange menneskerettigheder for glemte.

Handlingsplanen ville have en afgørende rolle både internt i EU og eksternt og spille sammen

med budgettet, hvor man flere gange havde diskuteret de eksterne instrumenter

–

og hvordan

man kunne indhegne midlerne til også at arbejde for demokrati og menneskerettighederne.

Hvordan ville man fra dansk side agere proaktivt, for området var under pres

–

fra østeuropæi-

ske og andre lande? Han var stærkt bekymret for menneskerettighedsområdet p.t.

Søren Søndergaard

bakkede op om det, Ulla Tørnæs sagde om beskyttelse af religionsfri-

hed, inklusive retten til at være fri for religion. Han var også enig med Rasmus Nordqvist i, at

mange menneskerettigheder er glemt. Man befandt sig i en tid, hvor dem, der er anderledes,

skal kanøfles, og der derfor sker jagt på mindretal. At arbejde imod det var en vigtig kamp at

prioritere.

Søren Søndergaard huskede, at den russiske vicepremierminister Dmitry Rogozin havde ud-

talt, da han blev forhindret i at komme til Europa: Hvad skal jeg der? Nogle af de russiske nøg-

lespillere var helt ligeglade med den slags rejsesanktioner, og derfor var det en fælles opgave

at finde frem til, hvordan man skaber effektive sanktioner, deriblandt retsforfølgelse. Menne-

skerettighedskrænkelser burde ikke forældes, så man skulle nå hen til et sted, hvor man tager

dem alvorligt ved at retsforfølge krænkere

–

også 10 år eller mere efter. Det krævede, at flere

forbrydelser

–

såsom tortur

–

ikke forældes, og at internationalt laver et regelsæt for, hvordan

Side 398

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

man kan forfølge krænkerne. For Erdogan var det en ren tilståelsessag: Man ønskede at flytte

befolkningsgrupper ind i det område, Tyrkiet havde taget i Nordøstsyrien, og samtidig fordrev

man den eksisterende befolkning. Hvad gjorde EU ved det? Tyrkiet har EU som den største

samhandelspartner og mere end 50 pct. af EU-Tyrkiets import og eksport går til EU. Han op-

fordrede ministeren til at tage de betragtninger med i sine overvejelser.

Ulla Tørnæs

var glad for, at ministeren gav udtryk for, at kvinders rettigheder er lig med de

fundamentale menneskerettigheder. Det var dog ikke den gængse opfattelse ude i verden.

Derfor var det vigtigt, at man i definitionen af sanktionsregimet fik beskrevet, at der gør sig no-

get særligt gældende for kvinders ret til at bestemme over eget liv; at det er en fundamental

menneskerettighed. Det ville være godt, hvis Danmark kunne have det som prioritet og fanta-

stisk, hvis man i EU kunne pensle det ud. Hun var enig i, at området var meget under pres og

henviste til, at den fælles EU-linje for nylig var blevet brudt, da to EU-lande sprang i målet, selv

om der havde været en gennemarbejdet fælles EU-holdning. Hun ville sætte pris på, hvis mini-

steren hævede stemmen og gjorde det klart, at det ikke var en måde at arbejde på.

Udenrigsministeren

svarede, at man støttede organisationer i Syrien, der indsamler doku-

mentation for grove menneskerettighedsovertrædelser og krigsforbrydelser. Det indsamlede

bevismateriale ville forhåbentlig gøre det muligt at få et retsopgør med de personer, enheder,

organisationer etc., der er ansvarlige for overgreb. Han var enig i, at den slags krænkelser ikke

må finde sted ustraffet; i praksis kan det dog være svært at idømme straffe kort tid, efter kræn-

kelserne finde sted. USA havde indført ekstraterritoriale sanktioner; det var dog lidt besværligt

at gøre det sådan. Ministeren var indstillet på at se på muligheder for, at man kan ramme de

ansvarlige mennesker.

Ministeren advarede mod at gradbøje vigtigheden af menneskerettigheder

–

alle er lige vigtige.

Det gjaldt også beskyttelse af trosfrihed som en fundamental menneskerettighed. Forfølgelsen

af religiøse mindretal var desværre intensiveret

–

også af mennesker, der ikke er religiøse,

men bare har en anden trosbaggrund. Derfor var det vigtigt at have religions- og trosfrihed

med i arbejdet. Ikke bare i EU arbejdede regeringen for det, men også bilateralt havde Dan-

mark sammen med andre lande har videreført initiativ med særligt fokus på menneskeret-

tighedsområdet.

Ministeren svarede Rasmus Nordqvist, at Kommissionen ville komme med et udspil til hand-

lingsplan, og at man fra dansk side derefter ville fremsætte danske prioriteter. Man ville deref-

ter revurdere, om det efterfølgende udspil fra Kommissionen var ambitiøst nok. Den nye kom-

mission lod dog til at være meget ambitiøs på menneskerettighedsområdet.

Det var klart, at man fra dansk side var uenig i den nationalkonservative linje i Ungarn og Po-

len

–

også den, der blev ført i internationale forhandlinger om menneskerettigheder

–

særlig

kvinders og piger seksuelle rettigheder og reproduktive sundhed, men også LGBTI-personers

rettigheder, hvor man fra de to landes side forsøgte at svække ordlyden. Det havde man gan-

ske rigtigt kunne konstatere på topmødet i Nairobi. Der var en løbende dialog med de lande

–

Side 399

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

også i regi af EU

–

og på den måde forsøgte Danmark at sikre, at Polen og Ungarn levede op

til den fælles EU-linje og ikke fik held til at gennemføre forringelser på menneskerettighedsom-

rådet. Begge lande støttede det nye menneskerettighedssanktionsinstrument, så det var et

fremskridt. Han var enig i, at det ikke er i orden at arbejde for en anden linje, når landene var

blevet enige om en fælles EU-linje. Det ville han påtale over for sine kolleger i skarpe vendin-

ger. Ministeren mente, at det var vigtigt at få fastslået, at kvinders rettigheder udgør en del af

menneskerettighederne. Det skulle der kæmpes for. Danmark havde gode allierede i det ar-

bejde, ikke mindst Sverige, der fører en feministisk udenrigspolitik.

Side 400

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

3. Oprettelse af civil krisestyringsmission i Den Centralafrikanske Republik (CAR)



Rådskonklusioner

Rådsmøde 3738

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Rådsmøde 3709

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde

udenrigsanliggender 15/7-19)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Eventuelt

Udenrigsministeren:

Lad mig også kort orientere udvalget om forventningerne til rådsmødets

uformelle arbejdsfrokost. Her drøfter vi

–

bl.a. på dansk foranledning

–

styrkelsen af EU's rolle i

verden. Det er en oplagt drøftelse af tage med en ny høj repræsentant. Men drøftelsen træn-

ger sig også på i lyset af de udfordringer, vi står overfor.

I en verden præget af tiltagende konkurrence mellem stormagterne kan små lande blive klemt.

Og når det multilaterale samarbejde slår sprækker, bliver det desto vanskeligere at finde glo-

bale svar på globale udfordringer som klima og migration. Derfor skal EU træde i karakter og

indfri sit potentiale som en udenrigspolitisk sværvægter.

EU skal gå foran og levere resultater, når det gælder klima, migration og ustabiliteten i vores

nærområder mod syd og øst. Det forventer danskerne

–

og det gør de med rette. For det

handler om danskernes tryghed og vores fælles velstand.

Det bliver også mit budskab ved arbejdsfrokosten på mandag. Men jeg vil ikke nøjes med at

appellere. Jeg vil også pege på konkrete skridt, man kan tage. Derfor har Danmark sammen

med en række EU-lande fordelt et papir før rådsmødet, der leverer konkrete forslag til en styr-

kelse af EU’s udenrigspolitik.

Forslag, der ikke kræver traktatændringer eller overgang til be-

slutninger ved kvalificeret flertal. Med andre ord: forslag, som vi kan søsætte med det samme.

Det handler om at gøre udenrigsrådsmøderne mere resultatorienterede. At binde EU's stærke

interne og eksterne instrumenter bedre sammen. At sikre en mere aktiv og samlet EU-stemme

i verden. Og det handler om at bruge hele EU-kredsen til at fremme EU's fælles udenrigspolitik

–

f.eks. ved at EU-landene sammen med Borrell uddelegerer særlige opgaver til enkelte EU-

lande, som dermed kan gå foran i håndteringen af bestemte kriser eller spørgsmål.

Søren Søndergaard

ville gerne vide, om ministeren havde tænkt sig at komme ind på den

meget kaotiske situation i Syrien, hvor hundredtusindvis af mennesker var på flugt? På en hø-

ring i Folketinget var det blevet oplyst, at al-Hol-lejren, hvor der opholdt sig 70-80.000 menne-

sker, havde et vagtpersonale på kun 80 personer, og at EU og medlemslandene ikke bidrog til

beskyttelsen af lejrene. I lejren befandt der sig hard core ekstremister, så hvorfor adresserede

man på mødet ikke risikoen for, at titusindvis af terrorister kunne oversvømme Europa i løbet

Side 401

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

af ingen tid? Ville ministeren sætte sig i spidsen for en indsats fra EU i bevogtningen af terrori-

sterne?

Udenrigsministeren

understregede, at situationen i Nordøstsyrien havde været på dagsorde-

nen på det seneste udenrigsministerråd, og der var vedtaget ret skarpe rådskonklusioner, der

fordømte Tyrkiets militære operationer. EU-landene havde en stor rolle i levere humanitær

nødhjælp og støtte organisationer, der hjalp i Nordøstsyrien. Det var vigtigt, at de europæiske

lande stod last og brast i kampen mod IS og lagde pres på for, at der kom en politisk løsning

på konflikten. Landet oplevede en borgerkrig, og man skulle også være opmærksom på at re-

spektere de forskellige befolkningsgruppers rettigheder. Den trussel, som terrorister i lejrene

udgjorde, var ikke på dagsordenen på rådsmødet, men det var den i FN’s koalition mod IS.

Der blev arbejdet med forfatningskomiteen, der skal bane vej for en fredelig løsning.

Jan E. Jørgensen

mente, at det var oplagt for EU at spille en rolle

–

også gerne en militær

rolle

–

i forhold til lejrene mere flere tusinde flygtninge

–

størsteparten radikaliserede, våben-

trænede, kampklare og med tidligere tilknytning til IS. Han formodede, at Danmark på grund af

retsforbeholdet ville være afskåret for at deltage i en militær EU-operation.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad ministeren ville gøre, hvis IS overmandede de 80 lejrvag-

ter og slap tusindvis af jihadister løs

–

og bomberne så begyndte at springe i Europa. Den

tanke måtte alle gøre sig, hvis man skulle tage befolkningens sikkerhed alvorligt. Ministeren

kunne ikke efterfølgende sige, at han ikke kendte til risikoen. Hvorfor kunne man ikke hjælpe

med nogle hegn for at undgå, at jihadisterne brød ud

–

ligesom EU havde givet Tyrkiet mulig-

hed for at lave hegn, der kunne forhindre flygtninge i at komme ind fra Syrien?

Udenrigsministeren

havde svært ved at forestille sig en militær operation i Syrien i EU-regi,

idet end ikke FN’s Sikkerhedsråd kunne blive enige om,

hvordan situationen skulle gribes an.

Koalitionen om IS og mødet i Washington var et vigtigt forum for de lande, der arbejder for

nedkæmpe IS. Der var stor støtte til FN-sporet og arbejdet med at finde en fredelig løsning på

konflikten. Der var stadig meget at gøre, så det var vigtigt for koalitionen og lande, der befandt

sig i Syrien at fastholde, at opgaven var langt fra slut.

Alle var frustrerede over situationen i Syrien, og EU havde meget stærkt opfordret Tyrkiet til at

tage ansvar for sikkerheden i de områder af Nordøstsyrien, der er under tyrkisk kontrol. Ameri-

kanerne var stadig til stede. Regeringen arbejdede på en lokalforankret retsforfølgelse af kri-

gere så tæt som muligt på, hvor overgreb blev begået.

Side 402

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

5. Siden sidst

EU’s civile

krisestyring

Udenrigsministeren:

Endelig vil jeg gerne

orientere udvalget om den seneste udvikling i EU’s

civile krisestyringsindsats, civil CSDP.

Gennem EU’s civile krisestyringsindsats sender EU-landene

som bekendt fagfolk ud til skrøbe-

lige lande og hjælper med blandt andet at opbygge og træne politi- og sikkerhedsstyrker. Ind-

satsen gør skrøbelige stater bedre i stand til selv at tage vare på deres egen sikkerhed. Ved at

bidrage til sikkerhed i vores nærområde bidrager vi også til tryghed i Europa.

F.eks. træner EU-missionen i Mali det lokale politi i at bekæmpe narkosmugling og menneske-

handel og støtter grænsesikkerheden i Sahel. I Somalia støtter man kystvagt og politi i indsat-

sen mod pirater. I Ukraine arbejder man for at bekæmpe korruption og øge befolkningens tillid

til politiet. Det forebygger grænseoverskridende kriminalitet og konflikt.

Som forelagt her i udvalget sidste efterår har EU vedtaget en såkaldt civil compact, som er en

rammeaftale, der skal forbedre den fælles indsats. Det handler om at gøre civil CSDP mere

smidig, fleksibel og samtænkt, så vi kan tilpasse vores fælles indsats dér, hvor der er størst

behov, og hvor den gør en forskel. I september lancerede Danmark

–

som et af de første EU-

lande

–

en ambitiøs national plan for, hvordan målene i rammeaftalen skal nås

–

både fra

dansk side og i EU-kredsen. Planen skal blandt andet lede til mere effektiv rekruttering af kri-

sestyringseksperter, større lokal beslutningskraft i missionerne og bedre samarbejde på tværs

af myndigheder.

I denne måned afholdtes et statusmøde for at markere 1-året for vedtagelsen af rammeaftalen

og gøre status for arbejdet. På baggrund af statusmødet skal der nu vedtages rådskonklusio-

ner, som skal give yderligere dynamik og retning for den videre implementering.

EU’s civile indsats for krisestyring er en dansk prioritet, og Danmark er et af de lande, som bi-

drager allermest til EU's civile missioner. Vi har været en af de mest ambitiøse drivkræfter bag

den igangværende proces for at styrke den civile CSDP. Og vi bidrager fast med ca. 50 ud-

sendte, som både er danske politifolk og civile eksperter. Det er et synligt og velanset bidrag

for et land af vores størrelse. Samtidig ser vi løbende på, om vi kan gøre mere.

Side 403

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

EU’s arktiske politik

Udenrigsministeren:

Jeg vil også kort orientere om Arktis, der

–

som nævnt den 13. septem-

ber

–

har været højt på dagsordenen under det finske formandskab.

Formandskabet har forberedt korte rådskonklusioner om Arktis til godkendelse på udenrigsrå-

det den 9. december. Konklusionerne anerkender, at ansvaret for udviklingen i Arktis tilfalder

de arktiske stater. Men samtidig fremhæves det, at der er behov for internationalt samarbejde

om mange af de udfordringer, regionen står over for. Det er vi enige i.

Under forberedelse af konklusionerne udviste medlemslandene generelt stor interesse for Ark-

tis, og konklusionerne opfordrer derfor Kommissionen og Borrell til at tage initiativ til at opda-

tere EU’s

arktispolitik.

Vi ser frem til at engagere os i processen til den tid.

Side 404

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3739 (almindelige anliggender) den 10. december 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 210 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu forelægge dagsordenen for rådsmødet for almindelige anlig-

gender den 10. december. Alle punkter forelægges til orientering.

Den nye kommission er tiltrådt. EU kan nu for alvor komme op i omdrejninger efter en lang

proces med udskiftning i institutionerne. Og det er vigtigt, for forhandlingerne om den fremti-

dige flerårige finansielle ramme (MFF) og drøftelserne af klima trænger sig mere og mere på.

Omvendt er Brexit på lavt blus

–

i hvert fald indtil næste uges parlamentsvalg i Storbritannien.

Det er et rådsmøde med mange dagsordenspunkter. For det første skal vi drøfte den fremti-

dige flerårige finansielle ramme, hvor vi har fået nogle overordnede tal på bordet. For det an-

det skal vi drøfte udkast til konklusioner for Det Europæiske Råd i december. For det tredje

skal vi gennem en artikel-7 høring af Ungarn og gøre status over retsstatssituationen i Polen.

Derudover vil det kommende kroatiske formandskab redegøre for det europæiske semester,

og Kommissionens lovprogram for 2020 vil blive drøftet.

1. MFF 2021-2027



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018)

0328, KOM (2018) 0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3739

–

bilag 2 (revideret samlenotat)

KOM (2018) 0321

–

bilag 10 (udkast til forhandlingsboks MFF

2021-2027)

KOM (2018) 0321

–

bilag 6 (præsentation fra teknisk gennemgang

26/9-19)

KOM (2018) 0321

–

bilag 5 (brev vedr. arbejdsmarkedets parter visioner for EU-

budgettet 2021-2027)

KOM (2018) 0321 - svar på MFU spm. 1 om, hvordan regeringen fortolker de

særlige fleksibilitetsinstrumenter i forhold til betalingsloftet, fra finansministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 85 om klimatiltag og påvirkning af

klimaregnskabet, fra finansministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 84 om, hvilke kriterier og opgørelsesmetoder

Kommissionen lægger til grund for beregningerne af de enkelte udgiftsområders

klimaeffekter og bidrag til det tværgående klimamål om anvendelse af 25 pct. af

midlerne under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til klimatiltag, fra

finansministeren

Side 405

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

EUU alm. del (19) -

svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet

over

medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder

betegnelse/kategori for reserven, Kommissionen ønsker at oprette, fra

finansministeren

EU-note (19)

–

E 7 (EU-note af 5/12-19 om formandskabets kompromisforslag)

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme 2021-

2027)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 243, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Udenrigsministeren:

Jeg vil gøre det helt kort, da finansministeren vil orientere udvalget om

MFF-forhandlingerne og indholdet i forhandlingsboksen senere i dag.

Jeg forventer, at drøftelserne på rådsmødet vil have fokus på forslaget til revideret forhand-

lingsboks, der som bekendt også indeholder beløbsangivelser. Forhandlingsboksen er over-

sendt til udvalget tidligere på ugen. Drøftelsen af MFF skal danne grundlag for den politiske

drøftelse, som stats- og regeringscheferne skal have nogle dage senere på Det Europæiske

Råd.

Som I ved, er der fortsat store uenigheder. Men med præsentationen af forhandlingsboksen er

det min forhåbning, at forhandlingerne nu kan flytte sig fremad og blive mere konkrete. I får

som sagt mulighed for at drøfte MFF-forhandlingerne nærmere med finansministeren senere i

dag.

Side 406

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd 12.-13. december 2019 (udkast til konklusioner)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3739

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 4 (udkast til konklusioner art. 50)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 3 (udkast til konklusioner)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 2 (udkast til retningslinjer for

konklusioner)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Topmødet i december er det sidste ordinære møde i Det Europæiske

Råd i 2019. Stats- og regeringscheferne skal drøfte MFF og klima. Jeg forventer, at begge em-

ner vil fylde meget på mødet.

Den reviderede forhandlingsboks er grundlaget for drøftelserne af MFF. Det er ikke realistisk, at

der bliver landet en aftale på topmødet i december, men formanden for Det Europæiske Råd vil få

til opgave at tage forhandlingerne videre i et forsøg på at lande en aftale i starten af 2020.

Den anden centrale drøftelse på topmødet i december vedrører klima og målet om et klimaneu-

tralt EU senest i 2050. Vi forventer, at Kommissionen lige op til Det Europæiske Råd vil offentlig-

gøre forslag til den såkaldte New Green Deal. Fra dansk side arbejder vi målrettet på at opnå

enighed om klimaneutralitet i 2050. Det bliver svære drøftelser, men vi vil arbejde benhårdt for at

skabe betydelige fremskridt på klimadagsordenen.

Jeg forventer ikke en større drøftelse af Brexit. Der vil formentlig blive vedtaget korte konklusio-

ner, der understreger EU’s

vilje til hurtigst muligt at igangsætte forhandlingerne om det fremtidige

forhold mellem EU og Storbritannien. Det kan vi fra dansk side støtte. Jeg vender tilbage til Brexit

under punktet siden sidst.

Jeg kan desuden ikke udelukke, at en række øvrige emner vil blive rejst på Det Europæiske Råd.

Ét af dem er forberedelsen af et EU-Afrika-topmøde i 2020. Et styrket fokus på Afrika er en vigtig

prioritet for regeringen, og vi kan derfor støtte, at der sker en grundig politisk forberedelse af et

sådant topmøde.

Derudover kan der komme en første drøftelse af Europa-Parlamentets og Kommissionens initiativ

om en konference om EU’s fremtid.

I forlængelse af topmødet afholdes der desuden et separat eurotopmøde i inklusivt format.

Fra dansk side vil vi gå aktivt ind i drøftelserne af konklusionsudkastet og søge at fremme danske

interesser inden for MFF, klima og de øvrige emner.

Rasmus Nordqvist

så frem til Kommissionens udspil på klimaområdet. Hvis der var tale om

en reel green new deal, som fremlagt af flere europæiske civilsamfundsorganisationer, var den

Side 407

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

inspireret at den amerikanske new deal, der gjorde noget reelt for økonomien for at skabe de

nødvendige rammer om den grønne omstilling. Man kunne håbe, at det var det, Frans Tim-

mermanns ville fremlægge i Madrid i næste uge inden DER-mødet.

Søren Søndergaard

henviste til egne udtalelser under det foregående punkt (dagsordens-

punkt 1 på udvalgets dagsorden) om vigtigheden af, at der ikke slipper tusinder af jihadister ud

af lejrene i Syrien. Det problem burde også indgå på DER-mødet.

Formanden

håbede, at ministeren ville tage Folketingets budskaber om åbenhed i beslut-

ningsprocessen, de grundlæggende værdier og involvering af nationale parlamenter ville indgå

på konferencen om EU’s fremtid.

Fra det seneste COSAC-møde var der udgået et fælles brev

fra en række nationale parlamenter, der lagde vægt på, at det på konferencen blev diskuteret,

hvordan de kan involveres direkte i beslutningsprocesserne. Hvad syntes ministeren om det?

Udenrigsministeren

var enig i udvalgets syn på konferencen om EU’s fremtid –

både hvad

angår åbenhed og inddragelse af nationale parlamenter. Medejerskab og deltagelse i proces-

ser er afgørende for den demokratiske legitimitet og for at opnå et bedre lovgivningsarbejde i

EU.

Side 408

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

3. Opfølgning på møder i Det Europæiske Råd



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3739

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Det europæiske semester 2020

–

køreplan



Præsentation

Rådsmøde 3739

–

bilag 1 (samlenotat side 22)

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

5. Kommissionens arbejdsprogram



Præsentation

Rådsmøde 3739

–

bilag 1 (samlenotat side 25)

Udenrigsministeren:

På rådsmødet forventer jeg, at den nytiltrådte kommission vil præsen-

tere sit arbejdsprogram for 2020. Derefter vil vi have en drøftelse af Rådets forventninger til

Kommissionens arbejdsprogram og fokus i lovgivningsprogrammet i de kommende år.

I regeringen er vi enige i mange af Kommissionens prioriteter. Vi vil sætte fokus på, at der le-

veres resultater på vigtige dagsordener som klima, migration, bekæmpelse af social dumping

og kampen mod skatteundgåelse.

Samtidig finder vi det fra dansk side vigtigt, at den nye kommission fortsætter den afgåede

Kommissions arbejde med at sikre bedre lovgivning og regulering samt at være stor på de

store sager og lille på de små. Det er også vigtigt for os, at der er et godt samarbejde mellem

EU’s institutioner i lovgivningsarbejdet.

Det er et stærkt hold af kommissærer i den nye kommission, og det er meget positivt, at arbej-

det med eksempelvis klima er placeret centralt i Kommissionens ledelse. Jeg ser med stor for-

ventning frem til samarbejdet med den nye kommission. Nu skal der leveres politiske resulta-

ter.

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren vidste, hvad der var lagt op til i arbejdsprogram-

met for det kroatiske formandskab. Og hvad ville han spille ind med der?

Udenrigsministeren

sagde, at der på grund af forsinkelsen i nedsættelsen af Kommissionen

først ville komme et kommissionsarbejdsprogram i løbet af januar. Det kroatiske formandskab

ville først præsentere sit egentlige arbejdsprogram ved overtagelsen af formandskabet ved

årsskiftet.

Side 409

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

6. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn / TEU art. 7, stk. 1.



Høring

Rådsmøde 3739

–

bilag 1 (samlenotat side 27)

EUU alm. del (19)

–

bilag 12 (udvalgsmødereferat side 86, senest behandlet i

EUU 13/9-19)

EUU alm. del (19) - svar på spm. 99 om Sveriges opbakning om Kommissionen i

relevante sager angående formodede brud på grundlæggende rettigheder og

domstolssystemets uafhængighed i EU medlemslande ved Den Europæiske

Domstol i Luxembourg, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 98 om oprettelsen og finansieringen af et

instrument til at beskytte og fremme demokrati og retsstatsprincipper i Europa

under EU's budget 2021-2027, fra justitsministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 97 om integrering af beskyttelsen af

civilsamfundets råderum, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed

i EU’s

midler til beskyttelse af retsstaten, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (19) -

svar på spm. 96 om anmodning om, at EU’s Agentur

for

Grundlæggende Rettigheder eller en anden uafhængig instans involveres i

forbindelse med artikel 7-høringerne, med henblik på at vurdere hvorvidt Polens

og Ungarns indlæg og respons på spørgsmål kan siges at være faktuelt korrekte,

fra udenrigsministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 95 om kriminalisering af seksualundervisning i

Polen, fra udenrigsministeren

Se punkt 7.

Side 410

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

7. Retsstatsprincippet i Polen/TEU artikel 7, stk. 1.



Status

KOM (2017) 0835

Rådsmøde 3739

–

bilag 1 (samlenotat side 30)

Rådsmøde 3710

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde almindelige

anliggender 18/7-19)

EUU alm. del (19) - svar på spm. 99 om Sveriges opbakning om Kommissionen i

relevante sager angående formodede brud på grundlæggende rettigheder og

domstolssystemets uafhængighed i EU medlemslande ved Den Europæiske

Domstol i Luxembourg, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 98 om oprettelsen og finansieringen af et

instrument til at beskytte og fremme demokrati og retsstatsprincipper i Europa

under EU's budget 2021-2027, fra justitsministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 97 om integrering af beskyttelsen af

civilsamfundets råderum, herunder ytrings-, forsamlings- og foreningsfrihed

i EU’s

midler til beskyttelse af retsstaten, fra udenrigsministeren

EUU alm. del (19) -

svar på spm. 96 om anmodning om, at EU’s Agentur

for

Grundlæggende Rettigheder eller en anden uafhængig instans involveres i

forbindelse med Artikel 7-høringerne, med henblik på at vurdere hvorvidt Polens

og Ungarns indlæg og respons på spørgsmål kan siges at være faktuelt korrekte,

fra udenrigsministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 95 om kriminalisering af seksualundervisning i

Polen, fra udenrigsministeren

Udenrigsministeren:

De næste dagsordenspunkter, jeg vil forelægge, er de to igangværende

artikel 7-procedurer over for Ungarn og Polen. Som jeg også tidligere har sagt her i udvalget,

ser regeringen med stor alvor på situationen i begge lande.

Rådet begyndte som bekendt den formelle høring af Ungarn på rådsmødet i september. Hvor

både Danmark og en række andre medlemslande stillede kritiske spørgsmål til den ungarske

regering.

De svar, vi fik, har dog ikke mindsket vores bekymringer over situationen i Ungarn. Tværtimod

er regeringen fortsat meget bekymret. Derfor er vi glade for, at vi på det kommende rådsmøde

skal have endnu en høring.

Vi har et ønske om at få flere og bedre svar fra den ungarske regering. Det gælder ikke

mindst, når det kommer til domstolenes uafhængighed og forholdene for uafhængige medier i

Ungarn. Samtidig er det meget vigtigt, at vi opretholder det politiske pres for at finde løsninger

og muliggøre konkrete forandringer i Ungarn.

Side 411

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

På rådsmødet vil jeg igen deltage aktivt i høringen og stille kritiske spørgsmål til den ungarske

repræsentant. Men samtidig vil jeg selvfølgelig gå konstruktivt til sagen og lytte til de svar, som

Ungarn kommer med.

Den igangværende artikel 7-procedure over for Polen er som sagt også på dagsordenen. Her

forventer jeg ingen høringssession, men derimod en status fra Kommissionen.

Siden sagen sidst blev forelagt for udvalget inden rådsmødet i juli, har der kun været en be-

grænset udvikling i selve artikel 7-sporet. Til gengæld har EU-Domstolen igen dømt Polen for

brud på EU-retten og kravet om uafhængige domstole.

Det er et vigtigt skridt, og det kan forhåbentlig være med til at sikre, at der bliver rettet op på

nogle af problemerne i Polen. Indtrykket har i hvert fald indtil nu været, at netop det kombine-

rede pres fra artikel 7-proceduren og sagerne ved EU-Domstolen har en effekt.

Derfor er det vigtigt, at vi opretholder det politiske pres på Polen for at sikre, at der bliver fun-

det tilfredsstillende løsninger på alle problemer. Det gælder ikke mindst, fordi der i oktober var

valg i Polen, hvor den polske regering blev genvalgt. Regeringen støtter derfor, at sagen igen

er sat på dagsordenen for rådsmødet.

Rasmus Nordqvist

henviste til ministerens udsagn om, at man ikke

forventede

en hørings-

session, blot en status fra Kommissionen. Betød det, at der ikke var en session? Han havde

stillet et skriftligt spørgsmål (spørgsmål 97), men svaret var ikke klart. Ville man anmode Kom-

missionen og Rådet om at integrere beskyttelsen af civilsamfundets råderum, ytringsfrihed,

forsamlingsfrihed, foreningsfrihed og mediepluralisme? Og ville man i forbindelse med en sta-

tus fra Kommissionen tage ordet den 10. januar og foreslå at opgradere spørgsmålet om arti-

kel 7? Der havde været en interessant debat i Europa-Parlamentet om kriminaliseringen af

seksualundervisning i Polen og de LBGTI-fri zoner, man havde lavet i landet. Ville Danmark

følge op på den debat, hvis Kommissionen ikke selv gjorde det? Kunne ministeren kontakte

kolleger og få uddrag af debatten, så den kunne blive bragt ind i rummet på udenrigsmødet?

Halime Oguz

ville gerne vide, om der i forhandlingerne om

MFF’en

var blevet talt om mulighe-

den for at tilbageholde strukturfondsmidler eller andre støttemidler til lande, der overtræder de

fundamentale rettigheder og grundlæggende retsstatsprincipper. Eller ville man indføre et

mere et mere effektivt sanktionsværktøj for lande som Polen og Ungarn?

Søren Søndergaard

bad ministeren om en skriftlig uddybning om den polske højesteret og

den præjudicielle afgørelse fra EU-Domstolen. Hvad var der sket, og hvad var konsekvensen?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at det handlede om en bedre beskyttelse af

civilsamfundet og i det hele taget en styrkelse af

EU’s værktøjskasse

til brug for at fastholde

retsstatsprincipperne. En styrkelse af retsstatsprincippet vil bidrage til en bedre beskyttelse af

Side 412

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

civilsamfundets råderum, herunder mediepluralisme, ytringsfrihed, forsamlings- og foreningsfri-

hed. Ministeren delte helt og holdent Rasmus Nordqvists bekymringer og ville gerne opfordre

Kommissionen til at overveje, om der kunne være flere muligheder for at nå det mål. Han hen-

viste i øvrigt til sine svar på spørgsmål 95 og 97.

Til Halime Oguz sagde ministeren, at Kommissionen var kommet med forslag til et retsstatsin-

strument. Det var en del af forhandlingsboksen, der var lagt frem. Om det blev vedtaget, af-

hang af MFF-forhandlingerne, men det var noget, man fra dansk side støttede varmt.

Ministeren bekræftede, at Søren Søndergaard ville modtage et notat om den polske højeste-

retsafgørelse. Essensen var, at den polske højesteret selv var nået frem til den konklusion, at

det var et problem for retsstaten, at det nationale dommerråd, der bl.a. var med til at afgøre

polske dommeres ansættelsesforhold, ikke var tilstrækkeligt uafhængigt. Både Kommissionen

og Venedigkommissionen havde tidligere fremhævet, at det nationale dommerråd havde gen-

nemgået en markant politisering som følge af retsreformerne.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen kunne bede om at få en høringssession.

Udenrigsministeren

sagde, at dagsordenen for udenrigsmødet ikke indeholdt en høringsses-

sion, kun en orientering fra Kommissionen.

8. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 413

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

9. Siden sidst

a) Brexit (forventet kommende punkt til forhandlingsoplæg)

Udenrigsministeren:

Her vil jeg kort nævne, at jeg efter planen vil forelægge et forhandlings-

oplæg for udvalget i starten af 2020 om de kommende forhandlinger om det fremtidige forhold

mellem EU og Storbritannien.

Som bekendt skal der være valg i Storbritannien i næste uge, den 12. december. Den videre

vej frem i forhold til Brexit afhænger af valgresultatet. Der tegner sig overordnet tre mulige sce-

narier:

1) I tilfælde af konservativt parlamentsflertal: en godkendelse af udtrædelsesaftalen og britisk

udtrædelse af EU pr. 31. januar efterfulgt af en hurtig opstart af forhandlingerne om det fremti-

dige forhold.

2) I tilfælde af Labourregering med støtte fra bl.a. Liberaldemokraterne: britisk ønske om gen-

forhandling af udtrædelsesaftalen og ny folkeafstemning og dermed en ny udskydelse af

Brexit-datoen.

3) I tilfælde af et mudret valgresultat uden flertal for nogen udtrædelsesaftale: et potentielt nyt

no deal-scenario i slutningen af januar.

Hvis Boris Johnson vinder valget den 12. december og får et arbejdsdygtigt flertal i det britiske

parlament, må vi formode, at udtrædelsesaftalen kan godkendes, først i det britiske parlament

og derefter i Europa-Parlamentet. Det kan i princippet ske allerede før jul, så briterne kan

træde ud den 1. januar. Mere realistisk er det nok, at en endelig godkendelse af udtrædelses-

aftalen først vil ske i januar, så Storbritannien træder ud den 31. januar.

Efter briterne har forladt EU, skal vi hurtigt i gang med forhandlingerne om det fremtidige forhold

mellem EU og Storbritannien. Med udtrædelsesaftalen følger en overgangsperiode, hvor Storbri-

tannien vil være trådt ud af EU,

men fortsat er omfattet af EU’s regelsæt. Overgangsperioden lø-

ber som udgangspunkt frem til udgangen af 2020 med mulighed for forlængelse én gang af enten

1 eller 2 års varighed. Boris Johnson afviser indtil videre, at dette kan komme på tale.

En så kort overgangsperiode giver ikke megen tid til at få det fremtidige forhold på plads. Og

disse forhandlinger er om muligt endnu vigtigere

–

og kan blive lige så vanskelige

–

som forhand-

lingerne om udtrædelsesaftalen.

Kommissionen er endnu ikke kommet med et konkret udspil til EU's forhandlingsmandat for disse

forhandlinger eller til, hvordan fremtidsforhandlingerne vil blive struktureret. En frihandelsaftale

forventes dog at blive et kerneelement. Udspillet vil formentlig først komme umiddelbart efter, at

Side 414

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

briterne er trådt ud af EU og dermed er blevet et tredjeland. På grundlag af det udspil vil jeg se-

nere forelægge den danske tilgang til forhandlingsoplæg.

Fra dansk side vil vi naturligvis presse på for, at der bliver tilstrækkelig tid til behandling af for-

handlingsmandatet. Men hvis der overhovedet skal være nogen mulighed for at nå i mål inden

udgangen af 2020, vil der blive behov for en kort og komprimeret proces. Derfor varsler jeg al-

lerede nu udvalget om dette forventede forhandlingsoplæg i starten af 2020.

Søren Søndergaard

opfordrede ministeren til ikke at indtage en snæver holdning til en ny af-

tale med Storbritannien. Betingelserne for det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien

ville ikke bare få betydning for Danmark via medlemskabet af EU, men på en række punkter

ville de også få en direkte betydning. Han kunne her nævne Europol, forsvarssamarbejdet og

utvivlsomt en række andre områder, hvor det ville være hensigtsmæssigt at se samarbejdet

med Storbritannien i en bredere europæisk kontekst.

b) Forhandlingerne mellem EU og Andorra, Monaco og San Marino om en

associeringsaftale

Udenrigsministeren:

Her vil jeg give en kort status over de igangværende forhandlinger mel-

lem EU og mikrostaterne Andorra, Monaco og San Marino om en associeringsaftale. Sagen er

ikke på dagsordenen for rådsmødet den 12. december, men man er nået langt i forhandlin-

gerne. Der er derfor en mulighed for, at man når til enighed i løbet af 2020. Jeg vil for god or-

dens skyld sikre mig, at udvalget er orienteret om processtatussen.

Forhandlingerne om EU’s

associeringsaftale med Andorra, Monaco og San Marino har pågået

siden 2015. Aftalen skal fastlægge en ramme for de tre landes styrkede adgang til og delta-

gelse i EU’ indre marked og

udvalgte EU-samarbejdsområder. Aftalen skal bl.a. bidrage til, at

EU-lovgivning for det indre marked fortolkes og gennemføres i de tre lande på samme måde

som den gør i EU-landene.

Aftalen skal samtidig sikre, at de tre lande løbende overtager ny EU-lovgivning. Det betyder, at

spillereglerne for borgere, myndigheder og virksomheder fremover bliver mere ens. Danmark

har ikke store interesser på spil, men regeringen finder udviklingen positiv. Medlemslandene

har endnu ikke set udkast til aftaletekst.

Jeg vil vende tilbage og orientere udvalget om indholdet af aftalen, når der foreligger et udkast,

og inden Rådet træffer beslutning om indgåelse af aftalen.

Side 415

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Udg.

Punkt 3. Reformen af EU’s fælles landbrugspolitik (CAP):

EUU alm. del (19)

–

bilag 210 (kommenteret dagsorden)

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om regler

for støtte til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den

fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1305/2013 og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

nr. 1307/2013

KOM (2018) 0392

Rådsmøde 3737

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 3, om landbrugsstøttemodtagere fra Ungarn, fra

ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 2 om, hvilken betydning den større fleksibilitet

mellem søjlerne under den fælles landbrugspolitik har for konkurrencesituationen

mellem landene i EU, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

KOM (2018) 0392 - svar på spm. 1 om, hvordan landbruget skal bidrage til

klimamålsætningen om, at 25 pct. af den flerårige finansielle ramme for 2021-

2027 skal anvendes til klimatiltag, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og

ligestilling

KOM (2018) 0392

–

bilag 7 (kopi af MOF alm. del - svar på spm.

146-148 om EU's landbrugspolitik)

KOM (2018) 0392

–

bilag 6 (miljø- og fødevareministerens kommentar til

henvendelsen fra Sammenslutningen af Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 4 (miljø- og fødevareministerens kommentar til

henvendelsen fra NOAH og Frie Bønder - Levende Land)

KOM (2018) 0392

–

bilag 3 (henvendelse af 1/11-18 fra Sammenslutningen af

Danske Småøer)

KOM (2018) 0392

–

bilag 2 (henvendelse af 4/10-18 fra NOAH og

Frie Bønder - Levende Land)

b) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om

ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013

KOM (2018) 0393

Rådsmøde 3737

–

bilag 2 (samlenotat side 36)

Side 416

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

c) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, om

kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, om definition,

beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser

for aromatiserede vin-produkter, om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet i Unionens fjernområder og om særlige foranstaltninger på

landbrugsområdet til fordel for de mindre øer i Det Ægæiske Hav

KOM (2018) 0394

Rådsmøde 3737

–

bilag 2 (samlenotat side 47)

Punktet var udgået.

Side 417

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3737 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

ligestilling) den 10. december 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 210 (kommenteret dagsorden)

Ligestillingsministeren

forelagde punkterne 3 og 4. Se om de øvrige punkter under dagsor-

denpunkt 6.

3. Rådskonklusioner om økonomisk ligestilling i EU: Vejen frem efter 2020 (Beijing +25)



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3737

–

bilag 2 (samlenotat side 3)

Ligestillingsministeren:

Punktet drejer sig om at fremme kvinders og mænds lige økonomi-

ske muligheder i samfundet. Det er en del af den årlige vurdering af medlemsstaternes og

EU’s implementering af den

såkaldte Beijinghandlingsplan, som i øvrigt fylder 25 år til næste

år.

Rådskonklusionerne opfordrer bl.a. medlemsstaterne til at lave tiltag, der har til formål at ud-

jævne lønkløften og udligne forskellen i arbejdsmarkedstilknytningen mellem kønnene. Derud-

over opfordres medlemsstaterne til at styrke ligestillingen på de andre områder, som indgår i

Beijinghandlingsplanen. Det drejer sig bl.a. om at bekæmpe vold mod kvinder og at fremme

drenges og mænds engagement i ligestillingsarbejdet.

Rådskonklusionerne nævner, at mulige nationale tiltag skal iværksættes i overensstemmelse

med forholdene i de enkelte medlemsstater. Og det synes vi jo er fornuftigt med tanke på den

danske model.

Regeringen er generelt positiv over for rådskonklusionerne. Desværre har vi igen i år set under

forhandlingerne, at enkelte EU-lande modsætter sig de fremskridt, vi har gjort på ligestillings-

området, og forsøger at rulle rettigheder tilbage

–

f.eks., når det gælder sundhed og rettighe-

der på det seksuelle og reproduktive område. Det er et stort problem. Derfor er det vigtigt, at vi

fra dansk side støtter dette års rådskonklusioner som et klart signal om, at vi ønsker ligestilling

og forsvar for de rettigheder, der er blevet kæmpet for. Det vil jeg selvfølgelig også anvende

rådsmødet til.

Side 418

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

4. Fremtidens ligestillingspolitik og gender mainstreaming i EU



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3737

–

bilag 2 (samlenotat side 4)

Ligestillingsministeren:

Under dette punkt lægger formandskabet op til en politisk drøftelse

af prioriteter i ligestillingsarbejdet i EU fremover, og hvordan ligestilling kan medtænkes bredt i

Kommissionens arbejde.

Drøftelsen skal give input til Kommissionens kommende strategi på ligestillingsområdet. Jeg vil

på mødet fremhæve, at vi ønsker både en ligestillingsstrategi og en strategi på LGBTI-områ-

det. Jeg vil også rose kommissionsformanden for at have udpeget en ligestillingskommissær,

malteseren Helena Dalli.

Fra dansk side har vi selvfølgelig den tilgang, at vi nationalt skal kunne arbejde med ligestil-

lingsområdet med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, og det skal EU-initiativer selvfølge-

lig også tage højde for. Men det betyder ikke, at vi fra dansk side ikke har bidraget aktivt til at

løfte barren for ligestillingsarbejdet i EU. Og det vil jeg også sørge for, at vi gør fremadrettet.

Det kan eksempelvis være udveksling af erfaringer, når det gælder bekæmpelse af vold mod

kvinder. Det kunne også være udviklingen af initiativer til at få flere kvinder ind i de naturviden-

skabelige fag. Vi kan også lære af de andre og har jo blandt andet fået inspiration til den

landsdækkende kampagnedag Girls’ Day in Science, som nu er en national årligt tilbageven-

dende aktivitet.

Derfor vil jeg på rådsmødet sætte fokus på, at en ligestillingsstrategi må forholde sig til en

række emner som f.eks. bekæmpelse af vold

–

også online

–

aktivering af unge i ligestillings-

arbejdet og behovet for viden om nye temaer i ligestillingsarbejdet.

På rådsmødet vil jeg som nævnt også tydeligt markere, at vi fra dansk side ønsker en strategi

på LGBTI-området. Den skal have konkrete initiativer, som kan fremme LGBTI-personers ret-

tigheder og trivsel i EU.

Endelig vil jeg gerne understrege, at rådsmødet også er en anledning til at kæmpe imod de til-

bageskridt, som vi ser på ligestillingsområdet i visse EU-lande. Derfor er rådsmødet også en

anledning til at forsvare grundlæggende værdier.

Rasmus Nordqvist

mente, at det var på tide at opdatere EU-lovgivningen på ligestillingsområ-

det. EU burde tage ved lære af f.eks. Island og lave fælles lovgivning, der sikre ligeløn.

Han bakkede op om LGBTI-strategien og mindede om, at der i 2018 blev lavet et nonpaper

underskrevet af 19 lande, heriblandt Danmark. Det skulle man følge op på, for man så for tiden

alvorlige brud på LGBTI-personers rettigheder i flere EU-lande. Han opfordrede regeringen til

at presse på for, at området hurtigt blev en prioritet for den nye kommission.

Side 419

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Morten Messerschmidt

spurgte, om det var ministerens ambition at sikre ligeløn i alle 28 EU-

lande, eller kun, når det havde relevans for relationer mellem landene. Gennem tiden havde

man ellers solgt EU til befolkningen ved at hævde, at landene selv ville tage sig af interne an-

liggender, mens EU holdt sig til transnationale spørgsmål.

Om LGBTI-rettigheder spurgte han, hvori det grænseoverskridende bestod. Hvis det handlede

om fordømmelse af overgreb, havde ministeren Dansk Folkepartis opbakning. Men hvis der

var tale om en positivt drevet dagsorden, hvor man ville overbevise landene om at acceptere

bestemte ægteskabs- eller samlivsformer og adoptionsregler, som måtte stå i modstrid med

holdningerne hos de pågældende landes befolkninger og politikere, ville man ikke blot mangle

Dansk Folkepartis opbakning, men også et fundamentalt grundlag i EU-retten. EU skulle ikke

blande sig i, hvordan landene fører værdipolitik.

Eva Kjer Hansen

spurgte, hvordan ministeren ville gribe diskussionen an med Polen og Un-

garn om, at de skal respektere grundlæggende rettigheder, herunder kvinders.

Ligestillingsministeren

var enig med Rasmus Nordqvist i, at man skulle følge op på det

nævnte nonpaper. Der ville komme et offensivt ligestillingsudspil fra Kommissionen, og det

ville regeringen medvirke til. Når det gjaldt ligeløn, ville regeringen bidrage med danske erfa-

ringer om åbenhed, som var hele forudsætningen for, at der var noget at agere og tages stil-

ling ud fra

–

f.eks. at virksomhederne fremlægger lønstatistikker, der viser, hvor mange kvinder

og mænd de har ansat i hvilke jobfunktioner.

Svaret til Morten Messerschmidt lød, at EU naturligvis skulle respektere nærhedsprincippet,

men landene skulle dog være enige om målsætningerne. Ja, det var værdipolitik, men det

handlede om lige rettigheder og lige muligheder.

Hvad angik LGBTI-strategien, ville regeringen opfordre til, at EU

- sikrede den frie bevægelighed for og juridiske anerkendelse af LGBTI-familier;

- satte fokus på diskrimination og fordomme blandt unge;

- fremmede af åbenhed inden for sport og idræt;

- monitorerede eksisterende rettigheder i EU;

- generelt sikrede viden om LGBTI-personers trivsel, diskrimination og lige muligheder,

- tager et globalt ansvar på ligestillingsområdet ved at lægge op til internationalt samar-

bejde.

Til Eva Kjer Hansen sagde han, at han som første skridt ville tage et møde med den nye lige-

stillingskommisær, Helena Dalli, allerede på rådsmødet. Han ville da drøfte med hende, hvor-

dan EU kunne lægge pres på Polen og Ungarn.

Mødet blev afbrudt kl. 9.35 og genoptaget kl. 11.00.

Side 420

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Punkt 5. EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2021-2027



Tidlig forelæggelse

KOM (2018) 0321 og KOM (2018) 0322

KOM (2018) 0321

–

bilag 8 (revideret samlenotat)

KOM (2018) 0321

–

bilag 10 (udkast til forhandlingsboks 2021-2027)

KOM (2018) 0321

–

bilag 6 (præsentation fra teknisk gennemgang

26/9-19)

KOM (2018) 0321

–

bilag 5 (brev vedr. arbejdsmarkedets parter visioner for EU-

budgettet 2021-2027)

KOM (2018) 0321 - svar på MFU spm. 1 om, hvordan regeringen fortolker de

særlige fleksibilitetsinstrumenter i forhold til betalingsloftet, fra finansministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 85 om klimatiltag og påvirkning af

klimaregnskabet, fra finansministeren

EUU alm. del (19) - svar på spm. 84 om, hvilke kriterier og opgørelsesmetoder

Kommissionen lægger til grund for beregningerne af de enkelte udgiftsområders

klimaeffekter og bidrag til det tværgående klimamål om anvendelse af 25 pct. af

midlerne under den flerårige finansielle ramme for 2021-2027 til klimatiltag, fra

finansministeren

EUU alm. del (181) -

svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet

over

medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder

betegnelse/kategori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette, fra

finansministeren

EU-note (19)

–

E 7 (EU-note af 5/12-19 om formandskabets kompromisforslag)

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme 2021-

2027)

EUU alm. del (19)

–

bilag 210 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (19)

–

bilag 216 (udvalgsmødereferat side 243, senest behandlet i

EUU 15/11-19)

Finansministeren:

Jeg vil gerne indlede med at takke udvalget for muligheden for at komme

og orientere om den seneste udvikling i MFF-forhandlingerne. For en god ordens skyld bør det

understreges, at jeg i dag ikke beder om et forhandlingsmandat. Jeg vender tilbage til udvalget

på et senere tidspunkt med et forhandlingsoplæg.

Det finske formandskab udsendte i mandags den 2. december en revideret forhandlingsboks.

Heri indgår for første gang konkrete beløbsangivelser for en række programmer. Jeg er her i

dag for

–

sammen med dygtige embedsfolk

–

at orientere om det finske udspil. Det er vigtigt at

sige, at vi stadig analyserer og har ubesvarede spørgsmål til, hvad finske formandskab har

sendt.

Side 421

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Timing af mandat

Det er min vurdering, at både udvalget og regeringen er bedst tjent med, at vi får større klar-

hed over forhandlingssituationen og det finske kompromisforslag, før jeg forelægger forhand-

lingsoplæg for udvalget.

Selv om MFF-forslaget fra det finske formandskab er udgangspunktet for MFF-drøftelsen i Det

Europæiske Råd i næste uge, står det fuldstændig klart, at der ikke kommer en aftale på plads

på det møde. I udkastet til konklusioner er der blot lagt op til en første drøftelse af den nye for-

handlingsboks og til, at processen for de videre forhandlinger nu overlades til den nye formand

for Det Europæiske Råd, Charles Michel.

Det er på den baggrund, at jeg har vurderet, at det er bedst at tage drøftelsen om et forhand-

lingsmandat i starten af det nye år. Det vil samtidig give os mulighed for at komme bedre ned i

detaljerne og få svar på spørgsmål til det, der er sendt fra formandskabet. Jeg ser dog mødet i

dag som en god anledning til at informere om, hvad vi på nuværende tidspunkt kan sige. Sam-

tidig giver det mulighed for, at jeg kan høre om de foreløbige overvejelser, I som udvalg måtte

have gjort jer om budgettet, sådan at det kan indgå i regeringens videre overvejelser frem mod

forhandlingsoplægget.

Som supplement til min gennemgang vil jeg gerne lægge op til, at mine embedsmænd kan

svare på eventuelle tekniske spørgsmål fra udvalget. Derudover er skriftlige svar naturligvis en

mulighed som altid, ikke mindst i lyset af, at vi som sagt kun har haft forhandlingsboksen i få

dage.

Det er vigtigt for mig, at udvalget kan forholde sig til et forhandlingsoplæg og denne proces på

et så oplyst grundlag som muligt. Derfor kommer jeg som sagt tilbage i begyndelsen af det nye

år for at forelægge et forhandlingsoplæg. Til den tid vil jeg bestræbe mig på, at alle spørgsmål,

som udvalget måtte have haft skriftligt eller mundtligt, er afklaret, og at vi således har det bedst

mulige indblik i forhandlingssituationen.

Med udgangspunkt i drøftelserne fra sidst vil jeg også gerne sige, at det er meget vigtigt for re-

geringen at have et godt samarbejde med Europaudvalget. Det gælder i alle sager og dermed

naturligvis også, når det drejer sig om budgettet for de kommende år. Derfor tænker jeg, at det

sideløbende er vigtigt, at der er en god proces som opfølgning på den diskussion, vi havde

sidst. Jeg har forstået det sådan, at der skal være møde mellem udenrigsministeren og ud-

valgsformanden inden for kort tid med henblik på at se, hvordan vi kan sørge for, at det samar-

bejde, der er mellem regering og udvalg om mandatgivning, bliver så godt og konstruktivt som

muligt, sådan at der er tilfredshed på begge sider af bordet. Det synes jeg er fornuftigt, og jeg

byder den dialog velkommen. Skulle der være behov for yderligere skridt, må vi tage det efter

udenrigsministerens drøftelse med formanden. Set med regeringens øjne er det her en god

lejlighed til i fællesskab at blive klogere både på forhandlingsboksen og på hinandens syns-

punkter, så mandatet til sin tid kan tages på et så fyldestgørende grundlag som muligt. I til-

fælde af at der på baggrund af drøftelserne mellem udenrigsministeren og udvalgets formand

Side 422

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

bliver taget nye initiativer, vil det selvfølgelig også indvirke på dem måde, vi samarbejder på

om denne sag.

Den finske forhandlingsboks

Nu til sagens kerne. Den finske forhandlingsboks, som vi fik tilsendt i mandags, er sendt videre

til udvalget i fortrolighed og er desuden beskrevet i det reviderede samlenotat, udvalget har

fået oversendt.

Forhandlingsboksen udgør det første kompromisforslag i forhandlingerne om den næste MFF

og som nævnt et forslag, der klart bærer præg af, at vi stadig er på et tidligt stadium i forhand-

lingerne. Selv om det er et meget detaljeret forslag, er der fortsat mange uafklarede forhold,

der først skal håndteres senere.

Det står dog klart, at MFF’en vil have betydelige konsekvenser

for vores EU-bidrag og dermed

betydelige konsekvenser for vores muligheder her i Danmark for at realisere vores politiske

prioriteter i Folketinget. Derfor er det helt centralt, at vores fokus fastholdes på at reducere ud-

giftsniveauet markant. Alt andet vil tjene til at sætte forhindringer op for de prioriteter, vi gerne

vil sætte i gang herhjemme. Efter de netop overståede finanslovsforhandlinger kan jeg godt

røbe, at det vil være temmelig uhensigtsmæssigt, hvis vi i de kommende år skal til at håndtere

store nye ekstraregninger til EU. Men lad mig samtidig gøre det klart, at vores bidrag til EU

kommer til at stige. Opgaven er så at finde ud af med hvor meget.

Jeg vil også gerne slå fast, at denne tilgang ikke er et udtryk for en skepsis over for EU. Tvært-

imod skal den ses i lyset af et oprigtigt ønske om bruge EU bedst muligt og at arbejde for et

bedre EU, der fokuserer på de store, fælles udfordringer, vi står over for. Et EU, der lader

medlemslandene selv håndtere de opgaver, medlemslandene bedst selv kan håndtere, så de

fælles kræfter fokuseres bedre i et EU, der orienterer sit budget mere mod fremtiden og ikke

bare sørger for at opretholde status quo.

I forhandlingsboksen lægger det finske formandskab op til et samlet udgiftsniveau inden for

den flerårige ramme på 1.087 mia. euro. Det svarer til 1,07 pct. af EU’s BNI.

Hertil kommer, at

der fortsat lægges op til, at der skal kunne afholdes en række udgifter uden for den flerårige

ramme. Det drejer sig om i alt 18 mia. euro. Samlet set lægger formandskabet således op til et

udgiftsniveau på 1.105 mia. euro. Det er 56 mia. euro lavere end Kommissionens forslag, så

det overordnede billede er, at udgiftsniveauet bevæger sig i den rigtige retning set med rege-

ringens øjne, om end vi langtfra er i mål.

Formandskabet har reduceret udgifterne til samhørighedspolitikken yderligere og skåret i

nogle af de meget store stigninger på enkelte udgiftsprogrammer. I forhandlingsboksen er ad-

ministrationsudgifterne også mindsket i forhold til Kommissionens forslag. Men der er stadig

tale om en stigning i forhold til i dag. Eneste undtagelse er på landbrugsområdet, hvor for-

mandskabet har lagt op til at øge udgifterne sammenlignet med Kommissionens forslag.

Side 423

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

På indtægtssiden står næsten alle muligheder fortsat åbne.

Uddybende gennemgang af forhandlingsboksen

For udgiftskategori 1, der indeholder de såkaldte vækstpolitikker, foreslås det at begrænse

nogle af de meget store stigninger sammenlignet med i dag. Der er dog stadig lagt op til en

substantiel stigning.

Udgiftskategori 2 dækker over det, Kommissionen kalder samhørighed og værdier. Her lægger

formandskabet op til at finde 18 mia. euro i besparelser.

I udgiftskategori 3, der primært vedrører landbrugsstøtten, lægges der op til en stigning i ud-

giftsniveauet sammenlignet med Kommissionens forslag. Formandskabet foreslår således at

tildele yderligere 10 mia. euro til landdistriktspolitikken.

Både udgiftskategori 4 vedrørende migration og grænsekontrol og udgiftskategori 5 vedrø-

rende forsvar og sikkerhed stod med Kommissionens forslag til særdeles betydelige budget-

stigninger

–

henholdsvis en tredobling og en tolvdobling. I forhandlingsboksen lægges op til, at

disse stigninger begrænses, sådan at vi er nede på henholdsvis en fordobling og en syvdob-

ling af udgifterne sammenlignet med i dag.

Udgiftskategori 6 omhandler de eksterne politikker

–

det, Kommissionen kalder naboskab og

verden. Kategorien reduceres med ca. 5 pct. sammenlignet med Kommissionens forslag. Der

er tale om reduktioner spredt på alle områder undtagen den humanitære bistand. Størst reduk-

tion falder på førtiltrædelsesstøtten, der sænkes med 1,5 mia. euro. For de eksterne politikker

samlet set er der dog tale om en stigning sammenlignet med i dag.

For udgiftskategori 7’s vedkommende –

administrationsområdet

–

lægges op til at reducere

udgiftsniveauet

for EU’s institutioner

med 2 mia. euro. Men der er fortsat tale om en stigning

på knap 3 mia. euro sammenlignet med i dag.

Formandskabet lægger ligesom Kommissionen op til, at en række instrumenter teknisk place-

res uden for den flerårige ramme. I forhandlingsboksen står disse instrumenter til at blive re-

duceret sammenlignet med Kommissionens forslag, så der nu er tale om i alt 18 mia. euro,

som kan anvendes ud over udgiftslofterne.

På klimaområdet foreslår formandskabet at indskrive målet om klima-mainstreaming på mindst

25 pct. Det er altså et minimumsmål for, hvor stor en del af udgifterne der skal rettes mod kli-

maformål. Samtidig lægges der op til, at Kommissionen skal rapportere herom årligt.

Endvidere lægger formandskabet op til at der indføres en retsstatsmekanisme, som skal be-

skytte EU’s budget mod det,

der kaldes generaliserede mangler, hvad angår retsstatsprincip-

pet.

Side 424

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Hvis vi vender os mod indtægtssiden, altså hvordan budgettet finansieres, indeholder forhand-

lingsboksen ikke meget nyt. Alle store spørgsmål er fortsat helt åbne. Det er som forventet, da

indtægtssiden først vil kunne afgøres af stats- og regeringscheferne.

Formandskabet har lagt op til, at man skal gå videre med en ny plastbaseret indtægtskilde, og

at man ikke skal gå videre med et bidrag baseret på en fælles selskabsskattebase. Det frem-

går dog også, at formandskabet ikke helt vil afskrive forhandlinger om et bidrag baseret på

-kvotehandel i fremtiden.

En beslutning om momsbidragets fremtidige indretning er udsat. I forhandlingsboksen er angi-

vet to muligheder: en afskaffelse af bidraget eller et revideret bidrag med henblik på at gøre

administrationen lettere.

Også for rabatternes vedkommende er beslutningen udsat. Det fremgår alene af boksen, at

rabatterne udløber med udgangen af 2020, og at der skal tages stilling til rabatspørgsmålet på

et senere tidspunkt.

Regeringens holdning

Jeg finder det positivt, at formandskabet nu tager hul på diskussionen om konkrete budgetre-

duktioner. Der skal dog ikke herske tvivl om, at regeringen mener, at forslaget ikke er konse-

kvent nok, når det gælder de økonomiske realiteter uden Storbritannien

–

hverken på det over-

ordnede udgiftsniveau, den danske rabat eller når det handler om modernisering af budgettet.

Den holdning vil vi sammen med ligesindede lande give klart udtryk for og fastholde i det vi-

dere arbejde.

Storbritanniens udtræden af EU efterlader et betydeligt hul i EU’s budget. Briterne har hidtil bi-

draget med 10-15 mia. euro netto om året. Det er altså penge, vi nu mangler. Vi mener, at EU-

budgettet skal tilpasses den nye økonomiske virkelighed i et EU bestående af 27 medlems-

lande. Det vil ikke komme som en overraskelse for nogen, at regeringens holdning fortsat er,

at budgettet skal holdes på de nuværende

1,00 pct. af EU’s bruttonationalindkomst

(BNI). Det

vil betyde, at EU’s

udgifter kan stige, i takt med at økonomien vokser. Det mener regeringen er

en rimelig tilgang, der sikrer, at EU fortsat kan løfte vigtige, fælles opgaver. Men det betyder

selvfølgelig også, at EU kommer til at skulle prioritere.

Regeringen mener, at der fortsat skal ydes et stort bidrag til EU-budgettet, men også, at det

skal være inden for en rimelig grænse. De stigninger i EU-bidraget, Kommissionen lægger op

til, vil betyde, at vi hvert år skal undvære milliardbeløb, der ellers kunne være brugt på bl.a.

velfærd herhjemme.

Det er fortsat regeringens holdning, at det ikke alene handler om, at budgettet har den rigtige

størrelse. Det er også helt centralt, at der er rimelighed i, hvordan regningen fordeles. Vi me-

ner, at måden EU-budgettet finansieres på i dag, fungerer godt, og ser egentlig ikke nogen

grund til at ændre radikalt på systemet, hvis det bare handler om at flytte rundt på regningen.

Side 425

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Men vi er åbne over for at undersøge og drøfte grønne indtægtskilder, hvis det kan forbedre

miljø eller klima og ikke stiller Danmark ringere økonomisk.

Samtidig er jeg nødt til at slå fast, at vi har meget svært ved at se, hvordan det skulle lade sig

gøre at sikre en rimelighed i, hvordan regningen fordeles, uden at der fortsat er rabatter. Vi

kan ikke acceptere en tilbagevenden til situationen før den indeværende finansielle ramme,

hvor Danmark betalte til at finansiere andre velhavende landes rabatter. Der var tale om en

uacceptabel negativ særbehandling af Danmark.

Det er endvidere fortsat regeringens holdning, at vi aktivt bør forfølge en række centrale ind-

holdsmæssige prioriteter i MFF-forhandlingerne. Det er vigtigt, at vi sikrer en fornuftig anven-

delse af EU-midlerne.

Vi mener helt generelt, at EU’s udgifter i langt

højere grad end i dag skal

målrettes de største fælles udfordringer. Til gengæld skal der bruges mindre på traditionelle

politikområder og på de områder, hvor EU-merværdien er til at overse.

Vi er også optaget af at prioritere migrationsindsatsen. Et styrket EU-budget bør bidrage til

færre spontane asylansøgere i Europa og bedre beskyttelse til langt flere flygtninge og asylan-

søgere i nærområderne og langs migrationsruterne. Det ser vi som et naturligt skridt på vej

mod et mere retfærdigt og humant asylsystem. Det handler bl.a. om en betydelig styrkelse af

den europæiske grænseforvaltning og beskyttelse af de ydre grænser, men også om indsat-

sen i Afrika og nærområderne. Vi skal skabe bedre fremtidsmuligheder for de unge afrikanere,

hvormed vi kan imødegå nogle af de grundlæggende årsager til, at folk forlader deres hjem og

bevæger sig ud på en ofte farefuld rejse mod Europa.

Også EU’s klimaindsats må og skal prioriteres højere end i dag.

Det handler først og fremmest

om måden, vi bruger pengene på. Her skal vi i meget højere grad end i dag indtænke klima

som en tværgående prioritet.

Andelen af EU’s udgifter, der rettes mod

klimaformål, skal derfor

øges. Det er dog vigtigt at understrege, at udgiftsmål ikke kan stå alene; der er behov for en

bedre opfølgning på klimaindsatsen og et øget fokus på den faktiske klimaeffekt. Det er i sid-

ste ende det, det handler om.

Vi skal også prioritere forskningsindsatsen i EU og investere i tiltag, som styrker Europa, ud-

vikler nye grønne teknologier og sikrer vores arbejdspladser. Den europæiske forskningsind-

sats, hvor der fokuseres på de dygtigste forskere og de bedste projekter på tværs af Europa,

er et væsentligt element i arbejdet for at fremme EU’s konkurrenceevne.

Desuden er det også vore klare holdning, at

EU’s administrationsudgifter –

på linje med resten

af budgettet

–

skal tilpasses en situation med 27 medlemslande. Når et land står til at forlade

EU, og vi mister en af de største bidragsydere til EU's budget, er det logisk også at se på an-

tallet af ansatte i EU.

Side 426

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Endelig er vi fra regeringens side opmærksomme på den store betydning,

EU’s nuværende

støtte til Grønland har for den grønlandske del af rigsfællesskabet. Bevillingen hertil bør derfor

fastholdes.

Afsluttende bemærkninger

Hermed har jeg givet udtryk for regeringens holdning til de centrale spørgsmål. Det er i sagens

natur sådan, at vi vender tilbage om den del, når der skal tages et forhandlingsmandat, herun-

der om, hvilken vægt vi vil lægge på de enkelte elementer. Det kunne naturligvis være nyttigt

for regeringens arbejde, hvis partierne allerede i dag ønsker at afgive nogle meldinger, som vi

kan tage med i vores overvejelser

–

men ellers tager vi bare fat på helt normal vis, når jeg ven-

der tilbage med et forhandlingsoplæg efter nytår.

Søren Søndergaard

håbede ikke, at det møde, formanden angiveligt skulle have med uden-

rigsministeren, ville erstatte diskussionen med udvalget om de fremtidige retningslinjer. En-

hedslisten var utilfreds med en situation som den i forbindelse med 2020-budgettet, hvor et

flertal i udvalget ikke følte, at det, de havde givet mandat til, blev afspejlet i regeringens ageren

i forhandlingerne. Hvad enten fejlen lå det ene eller det andet sted, var det en uheldig proce-

dure, som man måtte rette op på.

Han foreslog inden mandatgivningen at afholde et lukket møde, hvor regeringen redegjorde for

MFF-forhandlingssituationen og de forskellige parters synspunkter. Når vedtagelsen skal ske

med enstemmighed, må man fastlægge sin forhandlingsposition efter, hvad andre spiller ind

med og ser ud til at stå stejlt på.

Regeringens tilgang var foreløbig ikke Enhedslistens kop te. Der lod ikke til at være noget, re-

geringen havde til hensigt at lægge afgørende vægt på. Det ville reelt betyde en accept af, at

budgettet kunne komme over 1 pct. af BNI.

Formanden

indvendte, at man ikke kunne slutte, hvilken vægt regeringen lagde på hvilke ele-

menter, når den endnu ikke forelagde et forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard

tog formandens kommentar til efterretning, men ville til gengæld med-

dele, at Enhedslisten i hvert fald lagde afgørende vægt på, at budgettet ikke kom over 1 pct.

Så kunne det godt være, at resultatet ville lande på 1,001 pct., og at regeringen endte med at

måtte tage et parlamentarisk forbehold og drøfte det i udvalget, før den kunne sige endeligt ja i

EU; men udgangspunktet om at lægge afgørende vægt på et loft var nødvendigt for at få en

reel diskussion om, hvor der skulle spares. Uden det loft ville alle lande i stedet komme med

forslag til, hvor der kan bruges flere penge. Sådan havde han også forstået statsministerens

seneste forelæggelse af mødet i Det Europæiske Råd.

Side 427

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Han bad ministeren oplyse, hvad den procentvise stigning for forsvarsområdet lød på i kom-

promisforslaget sammenlignet med MFF’en for 2014-2020.

Ministeren havde oplyst, at kate-

gori 5 stod til en syvdobling, men dækkede den kategori over alt, der har med forsvar at gøre?

Det så ud, som området reelt stod til mere end en syvdobling.

Desuden udbad han sig et notat, der redegjorde for ændringen i den langsigtede udviklingsbi-

stand vs. akut hjælp. Det var svært at gennemskue. Det er strålende at give midler til akut

hjælp, men uden en langsigtet bistand af en vis størrelse tvinges man til at hoppe fra tue til

tue.

Endelig spurgte han, om ministeren

forventede, at MFF’en kunne færdigforhandles under det

kroatiske formandskab.

Formanden

forsikrede Søren Søndergaard om, at hendes forestående møde med udenrigs-

ministeren på ingen måde ville erstatte den drøftelse, udvalget skulle have om det videre for-

løb efter diskussionen om mandatet til 2020-budgettet. Hun ville vende tilbage til medlem-

merne desangående. Hun mindede desuden om, at ministeren og udvalget ved ministerens

seneste besøg var blevet enige om, at der skulle indkaldes til en nøjere gennemgang, når re-

geringen var blevet klogere på forhandlingsrammen.

Jan E. Jørgensen

meddelte, at Venstre delte ønsket om en fremadrettet løsning, for situatio-

nen vedrørende 2020-budgettet var ikke holdbar. Han havde dog forståelse for, at regeringen

skulle tildeles en vis manøvredygtighed. Det kunne være svært at vinde et spil poker, hvis man

spillede med åbne kort. På den baggrund støttede han Søren Søndergaards idé om et lukket

møde, hvor regeringen kunne redegøre for de forskellige landes positioner

Venstre bakkede op om den budgetrestriktive linje, for den havde den tidligere regering som

bekendt selv anlagt. Men det var også vigtigt, hvad pengene blev brugt på, og at man kæm-

pede for de danske prioriteter.

Finansministeren

fandt Søren Søndergaards forslag om et lukket møde klogt og gav tilsagn

om at afholde det.

Han gentog formandens pointe om, at man ikke kunne aflæse af dagens forelæggelse, hvilken

vægt regeringen ville lægge på hvilke elementer. Det kom først med forhandlingsoplægget.

Han noterede sig ikke desto mindre Enhedslistens udmelding.

NOT

Svarene på Søren Søndergaards spørgsmål om forsvarsudgifterne og det langsigtede udvik-

lingsprogram ville han oversende skriftligt.

På spørgsmålet om, hvorvidt MFF’en kunne falde på plads under

det kroatiske formandskab,

svarede han, at det var formandskabets mål, og at han havde nogen særlig grund til at tro, at

det ikke skulle lykkes.

Side 428

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Han var enig i Jan E. Jørgensens betragtninger om, at det var en politisk kunst at finde balan-

cen mellem holdningen til budgetloftet og holdningen til, hvad pengene bliver brugt på.

Halime Oguz

henviste til, at budgetrammen for klimarelaterede udgifter ville stige fra 20 til 25

pct. Havde regeringen en ambition om at hæve den yderligere, f.eks. til 30 pct., og ville den ar-

bejde

for, at MFF’en levede op til Parisaftalens målsætninger?

Finansministeren

præciserede, at der var tale om mindst 25 pct. og svarede, at regeringen

ville arbejde for mere end 25 pct. Her lagde man op til, at EU levede op til sin del af Parisafta-

len.

Formanden

indvendte, at udvalget i de tekniske gennemgange var blevet gjort opmærksomt

på, at det ikke er alt inden for den klimarelaterede kategori, der er lige grønt. En jernbane blev

f.eks. kategoriseret som grøn uanset energiform. Der var behov for en diskussion af, hvad

man mener med klimarelateret. Nok så vigtigt var spørgsmålet om, hvor vidt de resterende 75

pct. var neutrale eller sorte i klimamæssig forstand.

Finansministeren

var enig med formanden og lagde op til en drøftelse af de aspekter på det

lukkede møde, han og udvalget nu var blevet enige om.

Formanden

ville sørge for, at der blev sat god tid af, så mødet kunne handle om både karak-

teren af de grønne kategorier og landepositionerne.

Side 429

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3737 (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og

forbrugerbeskyttelse

–

beskæftigelse, socialpolitik, sundhed) den 9.-10. december 2019

EUU alm. del (19)

–

bilag 210 (kommenteret dagsorden)

Sundheds- og ældreministeren forelagde punkterne 1-2, mens beskæftigelsesministeren fore-

lagde punkterne 6-8. Punkterne 3-5 blev forelagt af ligestillingsministeren; se dagsordenpunkt

4. Alle punkter var til orientering.

1. Trivselsøkonomi

–

investering i sundhed som en nøglekomponent og næste skridt



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3737

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (19)

–

bilag 140 (udvalgsmødereferat side 99, rådskonklusioner

forelagt 11/10-19)

Sundheds- og ældreministeren:

Trivselsøkonomi har været en prioritet under det finske for-

mandskab. Begrebet dækker over en tilgang, hvor der er fokus på samarbejde på tværs af

sektorer. Ideen er, at vækst og velfærd hænger sammen, og at velfærd ikke udelukkende kan

måles på BNP.

Der blev den 24. oktober vedtaget rådskonklusioner om trivselsøkonomi. Beskæftigelsesmini-

steren orienterede udvalget om dette den 11. oktober. Drøftelsen på det kommende rådsmøde

tager bl.a. udgangspunkt i de rådskonklusioner.

Formandskabet har lagt op til, at vi under drøftelsen har særligt fokus på mental sundhed,

sund aldring og digitalisering. Formandskabet fremhæver alle tre områder som vigtige, når

man taler om trivselsøkonomi. Konkret spørger formandskabet til input til en forventet EU-stra-

tegi for mental sundhed. I forhold til sund aldring beder formandskabet om input til mulige ind-

satser, der kan fremme en aktiv og sund aldring.

Endelig fremhæver formandskabet Kommissionens idé om en europæisk platform for sund-

hedsdata, et såkaldt European Health Data Space. Det er et initiativ, som den nye kommissi-

onsformand har fremhævet som en prioritet på sundhedsområdet. På rådsmødet skal det drøf-

tes, hvordan medlemslandene og Kommissionen i de kommende år kan arbejde hen imod at

etablere en sådan platform. Vi kender ikke meget til det initiativ endnu, men det vil have til for-

mål at fremme udveksling af sundhedsdata og støtte forskning i nye forebyggelsesstrategier,

behandlinger, lægemidler og medicinsk udstyr.

Regeringens generelle holdning til drøftelsen om trivselsøkonomi

Regeringen er generelt positivt indstillet over for trivselsøkonomidagsordenen. Sundhed er et

mål i sig selv, men et godt helbred i befolkningen kan også bidrage til den økonomiske vækst.

Side 430

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Når vi taler om mental sundhed, er det vigtigt at sætte fokus på forebyggelse, kvalitet i be-

handlingen, inddragelse af patienter og deres netværk, afstigmatisering samt forskning og vi-

den.

Hertil kommer betydningen af et velfungerende samarbejde på tværs af sektorer, og at vi tager

hånd om udfordringen med ulighed i sundhed. I Danmark har vi gode eksempler på samar-

bejde mellem sektorer, og regeringen har meget fokus på at nedbringe ulighed i sundhed.

Også hvad angår sund aldring, mener vi fra dansk side, at det er vigtigt med en bred indsats,

der involverer forskellige sektorer og aktører.

Regeringen ser generelt positivt på initiativer, der kan understøtte udveksling af patientdata til

brug for konkret patientbehandling. Derimod ønsker vi at lægge en meget forsigtig linje ved

indsamling og udveksling af sundhedsdata til forskning på tværs af landegrænser. Regeringen

vil derfor også fremhæve respekten for national lovgivning og hensynet til datasikkerhed, når vi

på rådsmødet skal drøfte ideen om en europæisk platform for sundhedsdata.

Side 431

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

2. Europæisk lægemiddelpolitik

–

styrket samarbejde og koordination med henblik på

at forbedre adgang til medicin



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3737

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Sundheds- og ældreministeren:

Der er lagt op til en drøftelse med fokus på adgang til medi-

cin, som også er en prioritet for den nye kommission. Helt konkret vil formandskabet gerne

drøfte mulige tiltag, som medlemsstaterne og Kommissionen kan sætte i gang for at sikre

bedre adgang til nye og gamle lægemidler i EU

–

altså både dem, der er i patent, og dem, der

er ude af patent.

Adgang til medicin er essentiel for vores sundhed og tryghed. Derfor skal danske og europæi-

ske borgere kunne være sikre på, at de har adgang til den nødvendige medicin.

Desværre har EU og Danmark den seneste tid oplevet generelle forsyningsvanskeligheder.

Det betyder, at vi ikke kan være hundrede procent sikre på, at vi kan få den medicin, vi har

brug for, når vi er på apoteket eller på sygehuset. Det skaber en helt naturlig utryghed blandt

borgerne.

Heldigvis arbejder mange dygtige læger, farmaceuter og andet sundhedspersonale hårdt for,

at borgerne ikke skal opleve gener ved forsyningsvanskelighederne.

At minimere forsyningsvanskeligheder er en kompleks problemstilling, der rækker langt ud

over Danmarks grænser. Det er ikke nok at arbejde for løsninger på nationalt plan. Vi må sam-

tidig se på, hvad vi kan gøre i fællesskab i EU. For nogle EU-lande er løbende og tilstrækkelig

forsyning langtfra den største udfordring. De oplever faktisk slet ikke at have adgang til nye læ-

gemidler, simpelthen fordi lægemiddelvirksomhederne ikke ønsker at markedsføre deres pro-

dukter i de pågældende lande.

Nogle lande oplever også, at deres lægemidler sælges videre til andre EU-lande, som er i

stand til at betale en højere pris. Det er ikke de problemer, vi har i Danmark, men det er vigtigt,

at vi tager os af det samlede billede i EU og landenes fælles udfordringer.

I diskussionen om adgang til medicin er det også vigtigt at være opmærksom på balancen

mellem en løsere regulering af markedet og billige lægemidler på den ene side og tættere re-

gulering og deraf følgende dyrere lægemidler på den anden side.

Regeringens generelle holdning til drøftelsen af lægemiddelpolitik i EU

Udfordringer med forsyningssikkerhed er forskelligartede fra medlemsland til medlemsland. Det

er derfor regeringens holdning, at Kommissionen skal angribe sagen fra flere sider samtidig

–

og således have en flerstrenget tilgang.

Side 432

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Det er vigtigt for regeringen at have øje for balancen mellem regulering og pris. Udgifter til læ-

gemidler udgør i forvejen en stor del af sundhedsbudgettet. Får vi dyrere lægemidler på det

danske og europæiske marked, er der risiko for, at det vil ramme socialt udsatte borgere og

mindre velstående lande hårdt. Det skal vi selvfølgelig gøre alt for at undgå. På rådsmødet den

9. december vil jeg derfor opfordre til, at Kommissionen laver en dybdegående undersøgelse af,

hvilke konkrete initiativer der kan sikre bedre forsyningssikkerhed og tilgængelighed af læge-

midler i medlemslandene. For vi skal være sikre på, at vi kender konsekvenserne af forskellige

tiltag

–

i alle dele af forsyningskæden og i hele EU.

Jeg har også aftalt et møde med den nye kommissær for sundhed og fødevaresikkerhed, Stella

Kyriakides, i tilknytning til selve rådsmødet. Ved vores møde skal vi bl.a. drøfte den nye kom-

missions prioriteter på sundhedsområdet.

Ulla Tørnæs

roste ministeren for en grundig og sober forelæggelse, men var forundret over, at

man i det 21. århundrede ikke kunne sikre europæerne adgang til livsnødvendig medicin. Hun

mente, at ministeren og hans kolleger var på en bunden opgave, hvor det var nødvendigt at

finde en løsning.

Sundheds- og ældreministeren

var enig i, at der var tale om en bunden opgave. Problemet

syntes voksende på grund af globaliseringen af medicinalproduktionen, og på møder mellem

EU-ministrene fyldte emnet meget. Når regeringen fandt det vigtigt med en flerstrenget tilgang,

skyldtes det, at flere af de umiddelbare løsninger kunne risikere at skabe nye problemer. Nogle

lande havde f.eks. planer om at opbygge lagre af kritisk medicin. Det var i så fald de største og

mest velstillede lande, hvilket ville skabe endnu større problemer for de øvrige. Dertil kom, at

ikke al medicin kan holde sig i lang tid.

Jan E. Jørgensen

bad ministeren be- eller afkræfte forlydender om, at de seneste forsynings-

vanskeligheder skyldtes bekymrede briter, der hamstrede lægemidler på grund af usikkerheden

om konsekvenserne af Brexit.

Sundheds- og ældreministeren

kunne ikke svare på stående fod, men ville undersøge sagen

nærmere og orientere udvalget, hvis det lykkedes at skaffe den viden.

Søren Søndergaard

spurgte, om det kunne lade sig gøre at løse problemerne med medicinfor-

syning på EU-plan uden at udfordre danske medicinalindustrier?

Sundheds- og ældreministeren

svarede, at problemerne ikke kunne løses i Danmark alene.

Nogle af dem kunne løses på EU-plan, men især produktionen af den virkningsfulde substans i

lægemidlerne, de såkaldt aktive stoffer, foregår i stort omfang uden for EU. Man kunne derfor

ønske, at noget af produktionen blev flyttet til EU, men igen skulle man huske den flerstrengede

tilgang og spørge sig selv om omkostningerne. Ville det betyde højere medicinpriser i EU til

skade for de danske medicinproducenters marked? En bedre løsning kunne være at oprette

fælleseuropæiske lagre af kritisk medicin frem for nationale lagre.

Side 433

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Søren Søndergaard

præciserede sit spørgsmål. Ministeren havde nævnt, at der var lande,

visse medicinalvirksomheder nægter at sælge til. Kunne ministeren garantere, at ingen af de

virksomheder var danskejede?

Sundheds- og ældreministeren

havde ikke tilstrækkelig viden til at kunne garantere det, idet

han påpegede, at medicinalindustrien var i stor vækst i Danmark; det gjaldt alt fra mindre ny-

startede virksomheder til de verdensomspændende selskaber.

5. Rådskonklusioner om en ny strategisk ramme om arbejdsmiljøet



Vedtagelse

Rådsmøde 3737

–

bilag 3 (samlenotat side 2)

Beskæftigelsesministeren:

EU’s nuværende arbejdsmiljøstrategi udløber næste år, og Kom-

missionen opfordres derfor til at komme med en ny strategisk ramme for området, der skal

dække perioden 2021-2027. På rådsmødet skal vi vedtage rådskonklusioner, der skal give en

pejling for den nye strategi.

Den digitale og teknologiske udvikling er med til at ændre de måder, vi arbejder på, hvorfor

Kommissionen opfordres til at opdatere forældet regulering. Der er også fokus på at forbedre

arbejdsmiljøet for folk i atypiske ansættelser, for selvstændige og for udsatte arbejdstagere.

Derudover kommer rådskonklusionerne med forslag til at håndtere udfordringer som psykisk

arbejdsmiljø, muskel- og skeletbesvær samt farlige kemikalier i arbejdsmiljøet.

Regeringen er meget enig i, at det er vigtigt at sætte fokus på det gode arbejdsmiljø i lyset af

udviklingen på arbejdsmarkedet. Ingen burde blive syge af at passe deres arbejde, og investe-

ring i et godt arbejdsmiljø kommer os alle sammen til gode. Regeringen kan derfor støtte råds-

konklusionerne.

Sikring af et godt arbejdsmiljø er generelt en hovedprioritet for mig og for regeringen. Det gæl-

der ikke mindst beskyttelse af arbejdstagere mod eksponering for kræftfremkaldende stoffer,

som er et område, der optager mig meget. Derfor vil jeg også på rådsmødet rejse behovet for

en europæisk indsats for at reducere arbejderes udsættelse for partikler fra jetmotorer. En ny

undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø indikerer, at de partikler kan

have samme skadelige påvirkning som dieseludstødningspartikler, og det skal vi tage meget

alvorligt.

Side 434

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

6. Rådskonklusioner om inklusive arbejdsmarkeder



Vedtagelse

Rådsmøde 3737

–

bilag 3 (samlenotat side 5)

Beskæftigelsesministeren:

Det er en lidt kringlet overskrift, men rådskonklusionerne handler

om et vigtigt emne, nemlig hvad der kan gøres for at forbedre inklusionen af personer, der har

svært ved at få foden ind på arbejdsmarkedet. Konklusionerne fremhæver udsatte grupper

som personer med handicap, dem med mindst uddannelse, langtidsarbejdsløse samt flygt-

ninge og indvandrere fra tredjelande. Disse grupper har brug for skræddersyede indsatser fra

beskæftigelses- og socialsystemerne. Konklusionerne peger også på, at livslang læring har en

særlig stor betydning.

Regeringen lægger stor vægt på, at vi her i Danmark gør en ekstra indsats for, at flere kommer

ind på arbejdsmarkedet. Regeringen lægger også stor vægt på voksen- og efteruddannelse og

ser opkvalificering som et afgørende element i beskæftigelsesindsatsen i Danmark. Regerin-

gen kan derfor støtte rådskonklusionerne.

Side 435

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Fremtidens arbejdsmarked og EU’s social-

og beskæftigelsesregulering



Politisk debat

Rådsmøde 3737

–

bilag 3 (samlenotat side 7)

Beskæftigelsesministeren:

Her har det finske EU-formandskab lagt op til en drøftelse om,

hvordan EU-reguleringen kan tilpasses fremtidens arbejdsmarked. Det skal ses i lyset af, at en

ny kommission er ved at sætte sig i stolen, og EU dermed er på vej ind i en ny lovgivningsperi-

ode.

Da det er en politisk debat, skal der ikke vedtages noget på rådsmødet. Men det er en god an-

ledning til at diskutere, i hvilken retning EU skal.

Som jeg ser det, har EU ikke opnået den rette balance mellem fri bevægelighed og respekt for

lønmodtagernes rettigheder. Vi skal have arbejdstagerrettigheder og kampen mod social dum-

ping højere op på dagsordenen. Derfor sætter jeg pris på, at den nye kommissionsformand har

et stærkt fokus på EU’s

sociale udfordringer. Men det er helt afgørende, at det sker med re-

spekt for EU’s nærhedsprincip, og at forskellene i de nationale arbejdsmarkedsmodeller beva-

res. Derfor vil jeg også rejse mine betænkeligheder ved det kommende EU-forslag om mind-

steløn.

Grundlæggende er jeg helt enig i, at det bør være et mål, at arbejdstagere i EU skal kunne

leve anstændigt af lønnen for et fuldtidsarbejde. Regeringen indgår derfor gerne i drøftelser

om, hvordan medlemslande, hvor der er problemer, kan tilskyndes til at gøre noget ved dem

–

f.eks. gennem social dialog. Men det er essentielt, at et forslag ikke udfordrer vores velfunge-

rende danske model. Derfor er det positivt, at den nye beskæftigelseskommissær, Nicolas

Schmit, har udtalt, at han på ingen måde ønsker at sætte spørgsmålstegn ved et system som

det danske, der er bygget på overenskomstforhandlinger, og som har sikret gode lønninger.

Så det skal vi holde ham op på.

EU kan ikke og bør ikke fastsætte bindende regler om mindsteløn. Derfor arbejder regeringen

for, at der bliver tale om en rådshenstilling frem for et direktiv. Hvis Kommissionen alligevel

skulle lægge et forslag til direktiv frem, handler det for mig om at begrænse mulige skadevirk-

ninger. Det er helt centralt, at enhver EU-løsning respekterer national kompetence og de for-

skellige arbejdsmarkeds- og socialmodeller, så vi kan bevare vores stærke danske model.

Og jeg vil gerne slå fast med det samme, at regeringen aldrig kommer til at bakke op om et

forslag, der f.eks. ville pålægge os at indføre en bestemt mindsteløn i Danmark. Det er et

emne, der står meget højt på min og hele regeringens dagsorden. Jeg er derfor allerede i gang

med at opbygge alliancer med andre kollegaer i andre EU-lande for at sikre opbakning til Dan-

marks synspunkter.

Det var nogle af budskaber, jeg vil fremhæve i debatten på rådsmødet.

Side 436

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

Victoria Velásquez

spurgte, om ministeren havde gjort sig tanker om, hvorvidt EU-Domsto-

lens kompetence til at afgøre tvivlsspørgsmål ville kunne påvirke beslutninger om mindsteløn.

Hun spurgte desuden, hvilke initiativer man ville tage for at modarbejde social dumping. 3F

havde talt om en europæisk pendant til det id-kort, man havde indført til vandrende arbejdsta-

gere i Danmark. Kunne ministeren forestille sig det, eller var andre midler oplagte?

Søren Søndergaard

spurgte, om ministeren var bekendt med undersøgelser, der viste, at lov-

givning om mindsteløn hjalp i lande med problemer på området. Sagen var nemlig, at en

række lande med lovfastsat mindsteløn samtidig havde et stort antal arbejdende fattige. Tysk-

land havde det største antal, og Storbritannien var også et fremragende eksempel. Så hvilke

argumenter for en lovfastsat mindsteløn blev ministeren mødt med i EU, når en sådan lovgiv-

ning åbenbart ikke havde kunnet løse dem på nationalt plan?

Jan E. Jørgensen

erklærede sig på Venstres vegne enig i, at det danske overenskomstsy-

stem skulle opretholdes. Men hvilke forslag havde ministeren til at løse problemet med uden-

landsk arbejdskraft, der arbejder til en lavere løn end den overenskomstfastsatte?

Beskæftigelsesministeren

delte Victoria Velásquez’

bekymring for rækkevidden af

Domsto-

lens fortolkningsmuligheder. Men den ville være afhængig af, hvilket redskab den nye kommis-

sion ville anvende for at få indført en fælles mindsteløn i EU

–

og det var endnu usikkert. Re-

geringen arbejdede målrettet og ad alle kanaler på at overbevise Kommissionen om, at det

bedste instrument ville være en rådsindstilling, fordi man dermed respekterer den nationale

kompetence og de enkelte landes forskellige systemer. Imidlertid havde den nye kommissions-

formand, Ursula von der Leyen, gjort det til en mærkesag, at initiativet skulle udmøntes i direk-

tivform. Derfor var det mest sandsynligt, at den store diskussion snarere ville handle om hjem-

melsvalget: Valgte man at have en hjemmel, der kræver enstemmighed eller en, der kræver

kvalificeret flertal?

Kommissæren for beskæftigelse og sociale rettigheder, Nicholas Schmit, havde under kom-

missærhøringerne udtalt forståelse for det kollektive overenskomstsystem, og på et senere

møde med EU’s socialdemokratiske

beskæftigelsesministre havde han erklæret, at kollektive

overenskomster var at foretrække, mens mindsteløn var den næstbedste løsning. Men dermed

var den ikke nødvendigvis hjemme. Regeringen ville både yde modstand mod forslaget i det

hele taget og presse på for, at det fik mindst mulig skadevirkning på den danske model, hvis

det ikke skulle lykkes at forhindre dets gennemførelse. I bedste fald ville forslaget medføre en

del bøvl

–

i værste fald ville det blive decideret skadeligt.

Han delte også Søren Søndergaards skepsis over for det gavnlige i en fælles EU-mindsteløn.

Det var svært at få øje på arbejdsmarkedsmodeller med lovfastsatte mindstelønninger, der

faktisk sikrede, at lønmodtagerne fik deres retfærdige andel af velstands- og vækst- og pro-

duktivitetsforbedringer i den overordnede økonomi. Han var enig i, at Tyskland var et godt ek-

sempel på det modsatte

–

et arbejdsmarked med meget lave lønninger, der sjældent flytter

Side 437

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

sig. Til gengæld forstod han godt de andre landes argumenter for at indføre EU-mindste-løn-

nen. Dels havde man i de fleste lande ikke de samme mekanismer til kontrol af social dumping

og vandrende arbejdskraft som i Danmark; dels var lønningerne i de lande ikke fulgt med for-

bedringerne i den overordnede økonomi efter krisen. Man så ofte, hvordan en række lande for-

søgte at gennemføre sociale og arbejdsmarkedsmæssige forbedringer hjemme ved at få dem

op på EU-plan, fordi det ofte syntes mere gennemførligt. Det var forståeligt, men dybt bekym-

rende, at det kunne have skadevirkninger på den danske model. Den skulle man værne om,

for den udgør et aktivt valg og er i den forstand skrøbelig.

På Victoria Velásquez’ og Jan Jørgensens spørgsmål om løsningsmodeller svarede han, at

regeringen bl.a. havde foreslået et fælleseuropæisk id-kort til kontrol af udstationerede løn-

modtagere på tværs af landene. Han havde en forventning om, at forslaget kunne komme på

bordet. Han ville gerne erindre om, at problemer med social dumping i Danmark bortset fra på

vej- og transportområdet ikke handlede om arbejdskraftens frie bevægelighed, for når en løn-

modtager fra et andet EU-land arbejder på en virksomhed i Danmark, foregår det inden for

rammerne af de overenskomster, der gælder for virksomheden. De handlede derimod om tje-

nesteydelsernes frie bevægelighed

–

nemlig situationer, hvor en virksomhed hyrer en entre-

prenør, der hyrer en underentreprenør i et andet land, som sender alle sine lønmodtagere til

Danmark for at udføre en opgave.

Ud over det fælles id-kort arbejdede regeringen også på at indført fælleseuropæiske sortlister

over virksomheder, der er kendt for at benytte sig af underbetalt arbejdskraft. Regeringen

havde dog kun få allierede blandt EU-landene, men regeringen ville blive ved med at tage em-

net op også på bilaterale møder. Hertil kom det mere langsigtede arbejde for en revision af

reglerne, så lønmodtagernes grundlæggende rettigheder og arbejdsvilkår kunne blive sidestil-

let med de fire friheder. Endelig arbejdede regeringen for, at alle lovgivningsmæssige initiativer

i EU-sammenhæng respekterede den danske model og ikke gjorde det lettere at underbyde

lønmodtagernes arbejdsvilkår, lønninger og grundlæggende rettigheder. Forhåbentlig ville Den

Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed (ELA), som var under etablering, blive et godt instru-

ment til det sidste formål. Han ville arbejde for, at myndigheden fik en dansk direktør.

Side 438

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

8. Vurdering af implementering af ungdomsgarantien



Godkendelse

Rådsmøde 3737

–

bilag 3 (samlenotat side 9)

Beskæftigelsesministeren:

På rådsmødet skal vi desuden godkende Beskæftigelseskomité-

ens vurdering af EU-landenes arbejde med implementeringen af ungegarantien. Kort fortalt

handler ungegarantien om, at alle unge under 25 år skal modtage et tilbud om beskæftigelse,

uddannelse, lærlingeordninger eller praktik. Det tilbud skal de unge have senest 4 måneder

efter, at de har mistet deres arbejde eller har forladt uddannelsessystemet.

Beskæftigelseskomitéen består af repræsentanter fra beskæftigelsesministerierne i de forskel-

lige EU-lande og rådgiver

EU’s beskæftigelsesministre. Komiteens udtalelse indeholder en

vurdering af indsatsen i de enkelte EU-lande. Og jeg kan heldigvis oplyse, at der er ros til ar-

bejdet i Danmark.

Regeringen støtter godkendelsen af komiteens vurdering.

Side 439

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

9. Eventuelt

Beskæftigelsesministeren:

Uden for den formelle rådsmødedagsorden har det finske EU-

formandskab inviteret til en frokostdrøftelse af fremtiden for det europæiske semester samt en

middag 9. december om en fremtidig beskæftigelsesstrategi. Det vil sige, at vi i EU skal foku-

sere på de fælles udfordringer, men finder løsningerne hver for sig i de forskellige EU-lande.

Og at vi skal arbejde med relativt få og fokuserede mål.

Derudover har jeg taget initiativ til en række møder mandag og tirsdag med ministerkolleger,

europaparlamentarikere og den europæiske fagbevægelse samt arbejdsgivere. Her ønsker jeg

at rejse danske synspunkter og opbygge alliancer i forhold til det kommende forslag om mind-

steløn. Det er selvfølgelig også den sag, der vil stå allerøverst på dagsordenen, når jeg møder

den nye beskæftigelseskommissær torsdag den 12. december i København. Jeg har forstået,

at udvalget også får mulighed for at mødes med kommissæren den dag; det er rigtig positivt.

Forordning 883

Beskæftigelsesministeren:

Jeg vil til slut kort orientere om status over den aktuelle revision

af forordning 883 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Under rådsmødet vil for-

mandskabet under eventueltpunktet informere om status.

Den 19. november sendte jeg en fortrolig orientering om status over forhandlingerne til udval-

get. Der er i december måned ikke sket afgørende nyt i forhandlingerne. Det er derfor usikkert,

om der kan indgås en endelig aftale inden for kort tid. Men jeg ser frem til formandskabets ori-

entering.

Indtil da arbejder jeg hårdt for at trække aftalen så meget som muligt i retning af de danske øn-

sker

–

selv om det ser svært ud. Jeg vil selvfølgelig holde udvalget orienteret, når der sker væ-

sentligt nyt.

Side 440

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

10. Siden sidst

a) Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om

ændring af forordning (EU) 2016/1139 for så vidt angår indførelsen af

kapacitetsgrænser for fiskeri efter torsk i den østlige del af Østersøen samt

dataindsamling og kontrolforanstaltninger i Østersøen og af forordning (EU) nr.

508/2014 for så vidt angår endeligt ophør for fartøjer, der fisker efter torsk i den

østlige del af Østersøen (forventet kommende punkt til forhandlingsoplæg)

KOM ((2019) 0564

Fødevare- og fiskeriministeren:

Jeg vil gerne varsle jer om et væsentligt fiskeriforslag, der

allerede skal forelægges til forhandlingsoplæg i næste uge. Forslaget følger op på forhandlin-

gerne om fiskerimuligheder i Østersøen for 2020.

Som I husker fra oktober, er der tale om en kritisk situation i Østersøen. En del af kompromis-

set blev derfor, at Kommissionen skulle se på muligheder for at kompensere de fiskere, der bli-

ver hårdest ramt af kvotereduktionerne i Østersøen.

Kommissionen kom derfor den 31. oktober med et forslag til ændring af reglerne for Den Euro-

pæiske Hav- og Fiskerifond. Ændringen giver medlemsstaterne mulighed for at give støtte til

ophugning af fiskefartøjer, der har fisket efter torsk i underområde 25-32 i den østlige Østersø

og underområde 24 i den vestlige Østersø.

Forslaget indeholder ikke nye EU-midler. Det skal med andre ord være muligt for medlemssta-

terne at omprioritere midler fra deres hav- og fiskerifondsprogram til at støtte ophugning af de

fartøjer, som er hårdest ramt af kvotereduktionerne for torsk i Østersøen.

Kommissionen ønsker med samme forslag at styrke fartøjsovervågningen og dataindsamlin-

gen om bestandene i Østersøen. Derfor foreslår Kommissionen, at fartøjer i Østersøen, der

fisker i områder med østtorsk, skal have et fartøjsovervågningssystem eller tilsvarende instal-

leret. I dag er fartøjer under 12 meter undtaget en sådan forpligtelse.

Derudover foreslår Kommissionen i forhold til dataindsamling, at der skal være en observatør-

dækning på mindst 20 pct. på havet af fartøjer, der fanger østtorsk.

Man har allerede sat forslaget på dagsordenen for rådsmødet (landbrug og fiskeri) den 16.-17.

december til generel indstilling. Og det vender vi altså tilbage til i næste uge. Indtil da kan man

læse mere i grundnotatet.

Side 441

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 315: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 6/12-19

10. europaudvalgsmøde 6/12 2019

b) Orientering om status over forhandlingerne vedr. HTA-forslaget (forslag til

forordning om medicinsk teknologivurdering og om ændring af direktiv

2011/24/EU)

KOM (2018) 0051

Sundheds- og ældreministeren:

I januar 2018 fremsatte Kommissionen et forslag til, hvordan

det europæiske samarbejde om medicinske teknologivurderinger (HTA) bør foregå fremover.

Det er en sundhedsfaglig vurdering af, hvilken effekt lægemidler og medicinsk udstyr har i for-

hold til de andre produkter, der er på markedet. Dvs. når der kommer et nyt lægemiddel, og

producenten siger, at det er langt bedre end det, der allerede er på markedet, jamen, så er det

i dag op til hvert enkelt land at vurdere, om det nu også kan passe rent sundhedsfagligt. Og

med HTA-forslaget vil den vurdering ligge centralt, men det vil stadig være op til det enkelte

land, om man så vil tage det i brug eller foretage eventuelle yderligere analyser.

Min forgænger har tidligere orienteret udvalget om de bekymringer, som Kommissionens for-

slag giver anledning til. Det finske formandskab har sat forslagets centrale knaster på dagsor-

denen i arbejdsgruppen hen over efteråret. Det er vurderingen, at der er gode takter i kompro-

misforslagene fra Finland. Bl.a. er der foreslået en opblødning af det element i forslaget, der

har vakt særlig bekymring fra dansk side. Bekymringen drejer sig om, at fælles kliniske vurde-

ringer skal være obligatoriske at bruge i medlemsstaterne, uanset om de er relevante i den na-

tionale kontekst eller ej.

Der er dog fortsat et stykke vej igen i forhold til at finde et godt grundlag for et kompromis. For-

ordningsforslaget bliver behandlet på rådsmødet den 9. december som et eventueltpunkt, og

vi ved ikke endnu, hvordan det kommende kroatiske formandskab vil gribe de videre forhand-

linger an.

Jeg vil følge forhandlingerne tæt og forventer naturligvis, at sagen skal drøftes her i udvalget

igen, når vi har fået mere klarhed over mulige kompromisløsninger og dermed forslagets reelle

konsekvenser.

Mødet sluttede kl. 12.30.

Side 442