Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 308
Offentligt
2137487_0001.png
Den 14. januar 2020
MFVM 006
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende undtagelse 37 for bly i platinerede pla-
tinelektroder, der anvendes til målinger af ledningsevne (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 17. december 2019 fremsendt en delegeret retsakt om ændring med henblik på
tilpasning til den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elek-
tronisk udstyr. Retsakten indebærer, at undtagelse 37 om anvendelse af bly i platinerede platinelek-
troder, der anvendes til målinger af ledningsevne, tillades i en tidsbegrænset periode frem til den 31.
december 2025. Den delegerede retsakt vurderes generelt ikke at svække beskyttelsesniveauet i Dan-
mark. Retsakten vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller er-
hvervsadministrative konsekvenser. Regeringen kan støtte undtagelsen, da der endnu ikke findes på-
lidelige alternativer, som kan substituere bly til denne anvendelse, og da beskyttelsesniveauet ikke vil
være svækket. Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den dele-
gerede retsakt og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 17. december 2019 fremsendt delegeret retsakt om tilpasning til den tekniske
udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anven-
delsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra
a), som et delegeret direktiv. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og
IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde indtil
20. februar 2020. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal.
Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 308: Delegeret retsakt om undtagelse 37 for bly i platinerede platinelektroder, der anvendes til målinger af ledningsevne
Formandskabet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 27. januar
2020.
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om midlertidige undtagelser fra
de begrænsninger, som et stof er underlagt under direktivet. Direktivets bilag III og IV indeholder en
optegnelse over de materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr, til specifikke anvendel-
ser, som er fritaget fra begrænsning i henhold til direktivet.
For at en undtagelse ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) kan optages på bilag III og IV skal det
fastslås, at optagelsen ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning (EF)
nr. 1907/2006 (REACH), og at en af følgende betingelser er opfyldt:
- Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved hjælp
af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af
materialer eller stoffer på listen i bilag II;
- Alternativernes pålidelighed er ikke sikret;
- Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af
substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele
herved.
Undtagelse 37, for bly i platinerede platinelektroder, der anvendes til målinger af ledningsevne, hvor
visse forhold gør sig gældende, i RoHS-direktivets bilag IV, skulle have været udløbet den 31. december
2018, men eftersom der er blevet indsendt en ansøgning den 30. juni 2017 om fornyelse af undtagelsen
efter proceduren i RoHS-direktivet, er undtagelsen stadig gyldig, indtil Kommissionen træffer afgørelse
i ansøgningen om fornyelse.
Dette gælder nærmere bestemt for de kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der fremgår af RoHS
bilag I, nr. 8 og 9, dvs. for medicinsk udstyr og overvågnings- og reguleringsinstrumenter, herunder
industrielle overvågnings- og reguleringsinstrumenter.
Blyholdige platinerede platinelektroder anvendes i specialiserede instrumenter til målinger, hvor
bestemte måleegenskaber er påkrævet, som f.eks. bredt måleområde, høj nøjagtighed eller høj
pålidelighed ved høj koncentration af syre og base.
Platinerede platinelektroder er platinelektroder coated med et meget tyndt lag af platinsort, der kan øge
den effektive elektrodearealoverflade med en faktor på 1000. For at opnå ovennævnte ydelse anvendes
blyholdig platinsort. Elektroderne anvendes bl.a. i elektriske ledningsevnemålere, der anvendes til at
undersøge og teste vand (flodvand, havvand, drikkevand, spildevand fra industrien osv.).
Kommissionen har vurderet, at en undtagelse kan gives for den specifikke anvendelse for kategori 8 og
9, da det er vurderingen, at den ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter
forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH), og da kravet i artikel 5, stk. 1, litra a) vurderes at være opfyldt
med henvisning til, at substitution eller eliminering af disse anvendelser omfattet af undtagelsen ikke er
mulig, da der i øjeblikket ikke forefindes nogen alternativer på markedet, som ville give en tilstrækkelig
grad af pålidelighed. Derfor er det ikke videnskabeligt og teknisk muligt i praksis at substituere eller
eliminere bly for de pågældende anvendelser.
Gyldighedsperiodens er fastsat til syv år frem til den 31. december 2025, som er den højst tilladte
periode. Undtagelsen tillader anvendelsen af bly i platinerede platinelektroder, der anvendes til
målinger af ledningsevne. Undtagelsen forventes ikke at have nogen socioøkonomiske indvirkninger i
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 308: Delegeret retsakt om undtagelse 37 for bly i platinerede platinelektroder, der anvendes til målinger af ledningsevne
den gyldighedsperiode, der indrømmes. Den forventes heller ikke at få nogen negativ indvirkning på
innovationen på området.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den 20.
februar 2020, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke be-
kendt med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører
realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at retsakten er i overensstemmelse med nærheds-
princippet.
Gældende dansk ret
RoHS-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse om begrænsning af import og salg
samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige
stoffer (RoHS-bekendtgørelsen).
Konsekvenser
Retsakten er et delegeret direktiv og skal derfor indarbejdes i dansk ret i RoHS-bekendtgørelsen, så
undtagelsen fremgår heraf.
Retsakten har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s
budget. Retsakten skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkono-
miske konsekvenser eller nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Retsakten skønnes at medføre et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU, idet brugen hidtil ikke
har været begrænset under RoHS-direktivet.
Undtagelsen har en gyldighedsperiode på syv år frem til den 31. december 2025, for anvendelse af bly i
platinerede platinelektroder, der anvendes til målinger af ledningsevne.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den delegerede retsakt forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om en midlertidig specifik anvendelse af bly, som har en samlet uændret miljøvirkning. Re-
geringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede retsakt, og vil otte
dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
3