Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 305
Offentligt
2137449_0001.png
Den 14. januar 2020
MFVM 008
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede retsakt om ændring med henblik på tilpasning til
den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU (RoHS-direktivet) vedrørende undtagelse 41 for bly som termisk sta-
bilisator i polyvinylchlorid, der anvendes i visse typer medicinsk udstyr til in-
vitrodiagnostik ved analyse af blod, andre kropsvæsker og kropsgasser (delege-
ret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har den 17. december 2019 fremsendt en delegeret retsakt om ændring med henblik på
tilpasning til den tekniske udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2011/65/EU af 8. juni 2011 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elek-
tronisk udstyr. Retsakten indebærer, at undtagelse 41 om anvendelse af bly som termisk stabilisator i
polyvinylchlorid, der anvendes i visse typer medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik ved analyse af
blod, andre kropsvæsker og kropsgasser, tillades i en tidsbegrænset periode. Den delegerede retsakt
vurderes generelt ikke at svække beskyttelsesniveauet i Danmark i den korte gyldighedsperiode. Rets-
akten vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske, erhvervsøkonomiske eller erhvervsad-
ministrative konsekvenser. Regeringen kan støtte undtagelsen, da der er tale om en midlertidig kort-
varig forlængelse af en specifik anvendelse af bly og den samlede negative miljø-, sundheds- og for-
brugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af substitution forventes at være større end de sam-
lede fordele herved. Regeringen kan derfor støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den
delegerede retsakt og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har den 17. december 2019 fremsendt delegeret retsakt om tilpasning til den tekniske
udvikling af bilag IV til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/65/EU om begrænsning af anven-
delsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (RoHS-direktivet).
Kommissionen har vedtaget den delegerede retsakt med hjemmel i RoHS-direktivets artikel 5, stk.1, litra
a), som et delegeret direktiv. Artikel 5 indeholder bestemmelser om tilpasning af direktivets bilag III og
IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Den delegerede retsakt er udstedt i henhold til TEUF artikel 290 og kan kun træde i kraft, såfremt Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet ikke gør indsigelse inden for en frist på to måneder, i dette tilfælde indtil
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Delegeret retsakt om undtagelse 41 for bly som termisk stabilisator i polyvinylchlorid, der anvendes i visse typer medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik ved analyse af blod, andre kropsvæsker og kropsgasser
18. februar 2020. Fristen for indsigelse kan forlænges med to måneder efter anmodning fra enten Eu-
ropa-Parlamentet eller Rådet. Europa-Parlamentet træffer beslutning om indsigelse med absolut flertal.
Rådet træffer beslutning om indsigelse med kvalificeret flertal.
Formandskabet har anmodet om eventuelle indsigelser fra medlemsstaterne senest den 27. januar
2020.
Formål og indhold
RoHS-direktivet giver aktører og virksomheder mulighed for at ansøge om midlertidige undtagelser fra
de begrænsninger, som et stof er underlagt under direktivet. Direktivets bilag III og IV indeholder en
optegnelse over de materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr, til specifikke anvendel-
ser, som er fritaget fra begrænsning i henhold til direktivet.
For at en undtagelse ifølge direktivets artikel 5, stk. 1, litra a) kan optages på bilag III og IV skal det
fastslås, at optagelsen ikke svækker den miljø- og sundhedsbeskyttelse, der ydes efter forordning (EF)
nr. 1907/2006 (REACH), og at en af følgende betingelser er opfyldt:
- Det er ikke teknisk eller videnskabeligt muligt i praksis at eliminere eller substituere dem ved hjælp
af ændringer af udformningen eller materialer og komponenter, der ikke kræver anvendelse af
materialer eller stoffer på listen i bilag II;
- Alternativernes pålidelighed er ikke sikret;
- Den samlede negative miljø-, sundheds-, og forbrugerbeskyttelsesmæssige indvirkning som følge af
substitutionen er større end de samlede miljø-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele
herved.
Undtagelse 41, for bly som termisk stabilisator i polyvinylchlorid (PVC), der anvendes som
basismateriale i amperometriske, potentiometriske og konduktometriske elektrokemiske sensorer i
medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik ved analyse af blod, andre kropsvæsker og kropsgasser, i RoHS-
direktivets bilag IV, skulle have været udløbet den 31. december 2018, men eftersom der er blevet
indsendt en ansøgning den 25. maj 2017 om fornyelse af undtagelsen efter proceduren i RoHS-
direktivet, er undtagelsen stadig gyldig, indtil Kommissionen træffer afgørelse i ansøgningen om
fornyelse.
Dette gælder nærmere bestemt for de kategorier af elektrisk og elektronisk udstyr, der fremgår af RoHS
bilag I, nr. 8, dvs. for medicinsk udstyr.
Det medicinske udstyr til in-vitrodiagnostik ved analyse bruges til at analysere patientens blod og give
nøjagtige målinger af specifikke analyseparametre, der er vitale for medicinsk diagnostik og
patientbehandling. Med sensorkortet finder de
elektrokemiske målinger af ovenstående analyser sted.
Bly i PVC-sensorkortene til det pågældende medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik (blodanalysatorer)
forøger sensorernes ydeevne, hvilket er nødvendigt, hvis ydeevnen i henseende til analytisk pålidelighed
skal være optimal som hævdet i produktoplysningerne, således at kravene i EU-lovgivningen om
medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik opfyldes.
Kommissionen har vurderet, at en undtagelse kan gives for den specifikke anvendelse for kategori 8, da
det er vurderingen, at den på nuværende tidspunkt ikke vil svække den miljø- og sundhedsbeskyttelse,
der ydes efter forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH). Der findes blyfrie teknologier på markedet til
visse analysatorer, som fremstilles af andre producenter, men det kræver ekstra tid at teste
alternativernes pålidelighed til den specifikke anvendelse, som ansøgningen vedrører, og en afskaffelse
af undtagelsen vil forventes unødigt at frembringe betydelige mængder affald, sammenholdt med den
mængde bly, man vil kunne undgå at markedsføre. Med henvisning til den igangværende REACH-
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Delegeret retsakt om undtagelse 41 for bly som termisk stabilisator i polyvinylchlorid, der anvendes i visse typer medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik ved analyse af blod, andre kropsvæsker og kropsgasser
begrænsningsproces for bly i PVC får undtagelsen en kort gyldighedsperiode for at sikre fuld tilpasning
til denne forordning. Det vurderes, at den korte gyldighedsperiode vil være tilstrækkelig til, at ansøger i
denne tidsperiode kan tilpasse sig brugen af blyfri PVC.
Gyldighedsperioden er fastsat til to år fra datoen for offentliggørelsen af det delegerede direktiv i Den
Europæiske Unions Tidende. Undtagelsen forventes ikke at have nogen socioøkonomiske indvirkninger
i den korte gyldighedsperiode, der indrømmes. Den forventes heller ikke at få nogen negativ indvirkning
på innovationen på området.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt den delegerede retsakt og kan gøre indsigelse mod den indtil den 18.
februar 2020, hvorefter denne frist kan forlænges med yderligere to måneder. Regeringen er ikke be-
kendt med, at Europa-Parlamentet har udtalt sig om sagen på nuværende tidspunkt.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører
realiseringen af det indre marked, finder regeringen, at den delegerede retsakt er i overensstemmelse
med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
RoHS-direktivet er implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse om begrænsning af import og salg
samt fremstilling til eksport inden for EU af elektrisk og elektronisk udstyr, der indeholder visse farlige
stoffer (RoHS-bekendtgørelsen).
Konsekvenser
Retsakten er et delegeret direktiv og skal derfor indarbejdes i dansk ret i RoHS-bekendtgørelsen, så
undtagelsen fremgår heraf.
Retsakten har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller
konsekvenser for EU’s
budget. Retsakten skønnes endvidere ikke at have væsentlige samfundsøkono-
miske konsekvenser eller nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Retsakten skønnes at medføre et uændret beskyttelsesniveau i Danmark og EU, idet brugen hidtil ikke
har været begrænset under RoHS-direktivet.
Undtagelsen har en gyldighedsperiode på to år fra datoen for offentliggørelsen af det delegerede direktiv
i Den Europæiske Unions Tidende, for anvendelse af bly som termisk stabilisator i polyvinylchlorid, der
anvendes i visse typer medicinsk udstyr til in-vitro diagnostik ved analyse af blod, andre kropsvæsker
og kropsgasser.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget. Der er ikke modtaget bemærkninger.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Den delegerede retsakt forventes at opnå støtte fra et kvalificeret flertal af medlemsstater.
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 305: Delegeret retsakt om undtagelse 41 for bly som termisk stabilisator i polyvinylchlorid, der anvendes i visse typer medicinsk udstyr til in-vitrodiagnostik ved analyse af blod, andre kropsvæsker og kropsgasser
Regeringens foreløbige generelle holdning
Der er tale om en midlertidig kortvarig forlængelse af en specifik anvendelse af bly, som har en samlet
uændret miljøvirkning. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den de-
legerede retsakt, og vil otte dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4