Samlenotat vedr. Revisionsrettens
årsberetning for 2018
Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
Revideret notat. KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
16. januar 2020
KGE/MARIK
Revisionsretten præsenterede den 8. oktober 2019
sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse
for regnskabsåret 2018. Rådet vil behandle årsberetningen mhp. udarbejdelsen af en rådshenstil-
ling til Europa-Parlamentet, der forventes behandlet på ECOFIN i februar 2020.
Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab
for 2018. Det vil sige, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2018 trods visse underliggende
forbehold konkluderer, at EU-regnskabet samlet set giver et retvisende
billede af EU’s finan-
sielle stilling i 2018. Revisionsretten finder, at indtægterne i 2018 var lovlige, formelt rigtige og
uden væsentlig fejlforekomst. Der afgives derimod samlet set en erklæring med forbehold om ud-
gifterne for regnskabsåret 2018.
Til grund for erklæringen med forbehold
–
for tredje år i træk siden man sidst afgav en afvisende
erklæring vedr. 2015-budgettet
–
ligger, at Revisionsretten konkluderer, at fejlforekomsten ikke
er gennemgribende, og at betalingerne i 2018 var lovlige og formelt rigtige, undtagen på visse ud-
giftsområder. Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate
som helhed ligger på 2,6 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til 2017, hvor fejlraten
blev skønnet til 2,4 pct. Det er dog et lavere niveau end den anslåede fejlforekomst i 2015 (3,8
pct.) og 2016 (3,1 pct.). I ca. halvdelen af de reviderede udgifter lå fejlforekomsten under væsent-
lighedstærsklen på 2 pct. Der påpeges igen i år en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejl-
forekomst, idet der på tværs af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger
(fx forskningsprogrammer og strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøt-
teordningen).
Regeringen finder det i overordnet positivt, at den samlede fejlrate fortsat estimeres til at ligge på
en forholdsvist lavt niveau, om end regeringen gerne havde set de seneste års nedadgående tendens i
fejlraten fortsat. Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en
række væsentlige udgiftsområder vurderer, at fejlforekomsten er væsentlig.
Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med færre
forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfreds-
stillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter
benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelforenkling. Rege-
ringen støtter op om et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen ved program-
mer finansieret gennem EU’s indsatser.
Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at en øget per-
formancevurdering står mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt ikke udvander
Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om rigtigheden af EU's
budget.