Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 302
Offentligt
2136656_0001.png
Samlenotat vedr. Revisionsrettens
årsberetning for 2018
Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
Revideret notat. KOM-dokument foreligger ikke.
1. Resume
16. januar 2020
KGE/MARIK
Revisionsretten præsenterede den 8. oktober 2019
sin årsberetning om EU’s budgetgennemførelse
for regnskabsåret 2018. Rådet vil behandle årsberetningen mhp. udarbejdelsen af en rådshenstil-
ling til Europa-Parlamentet, der forventes behandlet på ECOFIN i februar 2020.
Revisionsretten afgiver en blank erklæring om rigtigheden af Den Europæiske Unions regnskab
for 2018. Det vil sige, at Revisionsretten i sin årsberetning for 2018 trods visse underliggende
forbehold konkluderer, at EU-regnskabet samlet set giver et retvisende
billede af EU’s finan-
sielle stilling i 2018. Revisionsretten finder, at indtægterne i 2018 var lovlige, formelt rigtige og
uden væsentlig fejlforekomst. Der afgives derimod samlet set en erklæring med forbehold om ud-
gifterne for regnskabsåret 2018.
Til grund for erklæringen med forbehold
for tredje år i træk siden man sidst afgav en afvisende
erklæring vedr. 2015-budgettet
ligger, at Revisionsretten konkluderer, at fejlforekomsten ikke
er gennemgribende, og at betalingerne i 2018 var lovlige og formelt rigtige, undtagen på visse ud-
giftsområder. Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejlrate
som helhed ligger på 2,6 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til 2017, hvor fejlraten
blev skønnet til 2,4 pct. Det er dog et lavere niveau end den anslåede fejlforekomst i 2015 (3,8
pct.) og 2016 (3,1 pct.). I ca. halvdelen af de reviderede udgifter lå fejlforekomsten under væsent-
lighedstærsklen på 2 pct. Der påpeges igen i år en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og fejl-
forekomst, idet der på tværs af alle udgiftskategorier begås flere fejl under godtgørelsesordninger
(fx forskningsprogrammer og strukturfondsprojekter) end under rettighedsordninger (fx arealstøt-
teordningen).
Regeringen finder det i overordnet positivt, at den samlede fejlrate fortsat estimeres til at ligge på
en forholdsvist lavt niveau, om end regeringen gerne havde set de seneste års nedadgående tendens i
fejlraten fortsat. Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten på en
række væsentlige udgiftsområder vurderer, at fejlforekomsten er væsentlig.
Det er en fortsat prioritet for regeringen, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med færre
forbehold. Der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et ansvar for at sikre en tilfreds-
stillende budgetimplementering. Regeringen lægger derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter
benyttes for at reducere fejlraten, ligesom det prioriteres højt at fokusere på regelforenkling. Rege-
ringen støtter op om et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultatopnåelsen ved program-
mer finansieret gennem EU’s indsatser.
Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at en øget per-
formancevurdering står mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt ikke udvander
Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give erklæring om rigtigheden af EU's
budget.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
2136656_0002.png
Side 2 af 12
2. Baggrund
Ifølge Lissabon-traktatens artikel 319 meddeler Europa-Parlamentet Kommissio-
nen decharge for budgetgennemførelsen efter henstilling fra Rådet. Kommissio-
nen skal efterfølgende træffe passende foranstaltninger for at efterkomme be-
mærkningerne i såvel Parlamentets afgørelse som Rådets henstilling om decharge.
Dechargeproceduren
Revisionsretten præsenterede på ECOFIN den 10. oktober 2019 sin årsberetning
om EU’s budgetgennemførelse
for regnskabsåret 2018. Rådet tog præsentationen
til efterretning. Herefter udarbejdes en rådshenstilling til Europa-Parlamentet om
meddelelse af decharge (godkendelse) til Kommissionen for budgetgennemførel-
sen i 2018. Henstillingen forventes behandlet på ECOFIN i februar 2020.
Revisionsrettens årsberetning og revisionserklæring
Revisionsrettens revisionserklæring bygger på revisionen af EU-budgettets indtæg-
ter og udgifter og afgives til Europa-Parlamentet og Rådet til brug for institutio-
nernes dechargebehandling, jf. også TEUF artikel 287, stk. 1. Erklæringen er to-
delt og hviler på Revisionsrettens kontrol af henholdsvis regnskabernes rigtighed
og de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed.
Fsva. regnskabernes rigtighed undersøger Revisionsretten, hvorvidt Kommissio-
nen har sikret anvendelsen af de korrekte regnskabsregler, og om Kommissionens
foranstaltninger giver en rimelig sikkerhed for, at det endelige konsoliderede års-
regnskab giver et retvisende billede
af EU’s finanser.
Revisionsretten udtaler sig på
den baggrund om, hvorvidt EU’s endelige konsoliderede årsregnskab rapporterer
pengestrømme og finansielle resultater fuldstændigt og nøjagtigt, og om aktiverne
og passiverne er registreret korrekt ved årets udgang.
På baggrund af revisionen af de underliggende transaktioners lovlighed og for-
melle rigtighed drager Revisionsretten dels en række generelle konklusioner om
overvågnings- og kontrolsystemernes effektivitet, og fastslår dels den mest sand-
synlige fejlrate vedrørende samtlige indtægts- og udgiftstransaktioner fordelt på
budgettets hovedområder. Revisionsretten betragter fejlniveauet
1
som acceptabelt,
hvis det ligger under 2 pct.
Revisionsrettens metode er baseret på en repræsentativ stikprøve fra en række
medlemslande, men revisionen giver ikke en vurdering af forvaltningen i de en-
kelte medlemslande. Stikprøven sikrer, at der indsamles et tilstrækkeligt revisions-
bevis til, at Revisionsretten kan udtale sig om, hvorvidt midlerne er modtaget og
brugt i overensstemmelse med fastlagte fællesskabs- og kontraktbestemmelser, og
om midlerne er beregnet korrekt og nøjagtigt. Bl.a. efterprøver revisionen, om
transaktionerne har fundet sted, om modtagerne var berettigede til at modtage
støtten, og om de anmeldte omkostninger og mængder var rigtige og støtteberetti-
gede. Transaktionerne eller betalingerne revideres helt ned til den endelige støtte-
modtager. Som i 2017 har Revisionsretten valgt at anvende en attestationstilgang
på strukturfondsområdet. Det indebærer, at allerede indsamlet revisionsmateriale
Den estimerede fejlrate er baseret på de anslåede finansielle effekter af de fejl, der kan kvantificeres. Ud fra
dette beregnes fejlenes estimerede indvirkning på budgettet ved at ekstrapolere de kvantificerede fejl til brug
for fastlæggelsen af ”den mest sandsynlige fejlforekomst”.
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
Side 3 af 12
gennemgås og kontroller
hvis nødvendigt - genudføres på ny. Det er fortsat Re-
visionsrettens mål at udvide denne tilgang til samtlige udgiftsområder, således at
Kommissionens egen revision i højere grad kan lægges til grund og det fremtidige
arbejde med revision af EU-budgettet derved kan strømlines.
3. Formål og indhold
Det overordnede formål med Revisionsrettens årsberetning er at vurdere og give
erklæring til Europa-Parlamentet og Rådet om rigtigheden af EU's konsoliderede
regnskab og om transaktionernes lovlighed og formelle rigtighed. Revisionsretten
agerer som den eksterne revisor
af EU’s finanser med henblik på at beskytte EU’s
finansielle interesse, navnlig ved at bidrage til at forbedre EU’s økonomiske forvalt-
ning.
Revisionsretten giver for 12. år i træk en
positiv erklæring
vedrørende regnskabernes
rigtighed, idet EU's regnskab i al væsentlighed giver et retvisende billede af EU's
finansielle stilling og af resultaterne af transaktioner og pengestrømme.
Revisionsretten afgiver en
positiv erklæring
vedrørende EU's egne indtægter.
Samlet afgiver Revisionsretten
for tredje år i streg
erklæring
med forbehold
for
betalingerne, hvorimod der frem til regnskabsåret 2015 har været afgivet en af-
kræftende erklæring. Til grund for erklæringen med forbehold ligger, at Revisions-
retten finder, at fejlforekomsten ikke er gennemgribende, og at betalingerne i 2018
var lovlige og formelt rigtige, dog med undtagelse af visse udgiftsområder.
Med hensyn til de underliggende transaktioners lovlighed og formelle rigtighed
konkluderer Revisionsretten følgende:
At de underliggende transaktioner på administrationsområdet og udgifts-
område 2
naturressourcer (direkte støtte) var uden væsentlig fejlfore-
komst, idet den estimerede fejlrate her er under 2 pct.
At de underliggende betalinger på de øvrige udgiftsområder, hvor fejlraten
er højere end 2 pct., er væsentligt fejlbehæftede. Det drejer sig om udgifts-
område 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed og udgiftsom-
råde 2
naturressourcer (markedsordninger, udvikling af landdistrikter,
miljø, klimaindsats og fiskeri), samt udgiftsområde 1a
konkurrenceevne
for vækst og beskæftigelse, om end fejlraten her skønnes lavere end 2016
og 2017.
Revisionsretten skønner på baggrund af revisionen, at den mest sandsynlige fejl-
rate som helhed ligger på 2,6 pct. Der er tale om en mindre stigning i forhold til
2017, hvor fejlraten blev skønnet til 2,4 pct., men skønnes at ligge under den an-
slåede fejlforekomst i 2015 og 2016, der hhv. blev skønnet til 3,8 pct. og 3,1 pct.,
jf. figur 1.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
2136656_0004.png
Side 4 af 12
Figur 1
Revisionsrettens skøn vedr. den mest sandsynlige fejlforekomst for EU-budgettet som helhed
(2007-2018)
Pct.
10,0%
9,0%
8,0%
7,0%
6,0%
5,0%
4,0%
3,0%
2,0%
1,0%
0,0%
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
Øvre fejlgrænse
Mest sandsynlige fejlforekomst
Nedre fejlgrænse
Anm.: I 2015 blev retsgrundlaget for den fælles landbrugspolitik ændret, og Revisionsrettens test af transaktioner
omfatter derfor ikke længere krydsoverensstemmelse. I de foregående år indgik krydsoverensstemmelsesfejl i
beregningerne. Krydsoverensstemmelsesfejl bidrog i 2014 med 0,6 procentpoint til den anslåede
fejlforekomst på udgiftsområde 2
Naturressourcer. I årene 2011-2014 bidrog de med 0,1-0,2 procentpoint
til den samlede anslåede fejlforekomst.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 (2019/C 340/01).
Revisionsretten påpeger, at skønnet over fejlforekomsten i EU-budgettet ikke er
en måling af svig, ineffektivitet eller spild. Det er et skøn over, hvor mange af
midlerne der ikke burde have været udbetalt, fordi de ikke blev anvendt i overens-
stemmelse med de gældende regler og bestemmelser. Svig er derimod forsætlig
vildledning for vindings skyld. Sager, hvor der er mistanke om svig indberettes til
OLAF, Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, som i fornødent omfang
efterforsker og følger op på sagerne.
Faldet i fejlraten over tid, samt stabiliseringen de seneste år afspejler en overord-
net forbedring i forvaltningen af EU's midler, hvor medvirkende faktorer bl.a. har
været forbedringer i overvågnings- og kontrolforanstaltningerne samt regelforenk-
ling. Revisionsretten konstaterer således også, at Kommissionens og medlemslan-
denes korrigerende foranstaltninger har haft en positiv effekt på fejlraten.
Revisionsretten konstaterer, at de højeste fejlrater er inden for udgiftsområde 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed og udgiftsområde 2
naturressour-
cer,
jf. figur 2.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
2136656_0005.png
Side 5 af 12
Figur 2
Den anslåede fejlforekomst på udgiftsområderne, 2014-20178 (pct.)
Pct.
6,0
5,0
4,0
3,0
2,0
1,0
0,0
Total
5,6
5,7
5,2
4,8
5,0
4,4
3,8
3,1
2,4
2,6
4,4
4,1 4,2
3,6
3,0
2,0
2,9
2,5 2,4 2,4
0,5 0,6
0,2
1a - Konkurrenceevne 1b - Økonomisk, social
for vækst og
og territorial
beskæftigelse
samhørighed
2014
2015
2016
2017
2 - Naturressourcer
0,5
5 - Administration
2018
Anm.: Revisionsretten specificerer ikke fejlraten vedr. administration for 2018, om end det fremhæves, at den
skønnes være under væsentlighedsgrænsen på 2 pct. Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af
udgiftsområde 3
sikkerhed og medborgerskab, 4
globalt Europa og heller ikke de særlige
fleksibilitetsinstrumenter.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).
Der har over de seneste år været en faldende tendens i fejlraten på tværs af ud-
giftsområderne, herunder særligt udgiftsområde 1a
Konkurrenceevne for vækst
og beskæftigelse
og udgiftsområde 2
naturressourcer. For udgiftsområde 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed har den anslåede fejlforekomst væ-
sentlig lavere end den skønnede fejlrate for 2018. Revisionsretten fremhæver, at
der har været en betydelig stigning i betalingsanmodninger under udgiftskatego-
rien i 2018 fra medlemslandene.
Igen i år peger Revisionsretten på en klar sammenhæng mellem udgiftstyper og
fejlforekomst. Der sondres her mellem
godtgørelsesordninger,
hvor EU godtgør støt-
teberettigede omkostninger til en støttemodtager på baggrund af en udgiftsanmel-
delse, og
rettighedsordninger,
hvor der ikke godtgøres bestemte udgifter, men mid-
lerne udbetales, når visse betingelser er opfyldt. Revisionsretten finder, at fejlfore-
komsten for godtgørelsesordninger (4,5 pct.) er signifikant højere end for ret-
tighedsordninger (under 2 pct.). Til sammenligning var den anslåede fejlforekomst
for godtgørelsesordninger 3,7 og 4,8 pct. i hhv. 2017 og 2016. Revisionsretten
konstaterer ligeledes, at jo mere komplekse oplysninger, der kræves af støttemod-
tagere, desto større er risikoen for fejl.
Udgiftsområder, hvor ansvaret for forvaltningen er delt mellem Kommissionen og
medlemslandene har særlig stor betydning for den samlede fejlrate. Det drejer sig
om udgiftsområderne 1b
økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2
naturressourcer, som udgør EU's struktur- og landbrugspolitik. Disse udgifter ud-
gør størstedelen af betalingerne i 2018-budgettet (ca. 70 pct.) og forklarer sam-
menlagt 73 pct. af den samlede fejlrate,
jf. figur 3.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
2136656_0006.png
Side 6 af 12
Figur 3
Udgiftsområdernes andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger, 2018
10%
5%
12%
1a - Konkurrenceevne
1b - Samhørighed
2 - Naturresourcer
30%
43%
4 - Et globalt Europa
Andet
Anm.: Revisionsretten giver ikke en specifik vurdering af udgiftsområde 3
sikkerhed og medborgerskab, udgifts-
område 5 - administration og for de særlige fleksibilitetsinstrumenter.
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).
Udgiftsområde 1b - økonomisk, social og territorial samhørighed er EU-budget-
tets næststørste og har den højest anslåede fejlforekomst (5,0 pct.). Udgiftsområde
2
naturressourcer er EU-budgettets største budgetkategori og leverer det næst-
største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger
(30 pct.).
Figur 4 viser de mest hyppige fejltyper konstateret af Revisionsretten, samt angi-
ver deres bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst.
Figur 4
Forskellige fejltypers andel i den samlede estimerede fejlforekomst for godtgørelsesbetalinger,
2016-2018
2016
0%
2017
2018
10%
20%
30%
40%
50%
60%
53%
61%
39%
20%
32%
29%
18%
Ikke-støtteberettigede omkostninger i
omkostningsanmeldelser
Ikke-støtteberettigede projekter/aktiviteter eller
støttemodtagere
Alvorlige fejl i forbindelse med offentlige indkøb
1%
16%
2%
2%
11%
7%
4%
5%
Fejl begået af Kommissionen og af formidlingsorganer
Betalinger uden dokumentation
Kilde: Årsberetning om budgetgennemførelsen 2018 ( 2019/C 340/01).
Det største bidrag til den samlede anslåede fejlforekomst for godtgørelsesbetalin-
ger kommer fortsat fra udgifter, der ikke opfylder de nødvendige betingelser for at
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
2136656_0007.png
Side 7 af 12
blive godkendt under EU-finansierede projekter (ikke-støtteberettigede omkost-
ninger i omkostningsanmeldelser), om end der er sket et fald fra 61 til 39 pct. Tre
andre bidrag til den samlede fejlforekomst kommer fra ikke-støtteberettigede pro-
jekter/aktiviteter eller støttemodtagere (29 pct.), fejl begået af Kommissionen eller
formidlingsorganer (11 pct.) og fejl i forbindelse med offentlige indkøb (16 pct.)
Revisionsretten bemærker, at der navnlig har der været en stigning i, hvor stor an-
del af den samlede anslåede fejlforekomst, som udgøres af de to sidstnævnte fejl-
typer.
Uddybende om de enkelte udgiftsområder
1a
Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse
Under dette udgiftsområde forvaltes størstedelen af midlerne direkte af Kommis-
sionen, og størstedelen af udgifterne går til forskning og innovation og Erasmus+.
Revisionsretten fremhæver, at de fleste fejl vedrørte ikke-støtteberettigede om-
kostninger, personaleomkostninger der ikke er direkte tilknyttet til projektet og
høje forsknings- og infrastrukturudgifter, som støttemodtageren har anmeldt
ukorrekt. Den mest sandsynlige fejlforekomst anslås til at være 2,0 pct., hvilket er
under den anslåede fejlrate i 2017 (4,2 pct.). Den betragtes dog stadig som væsent-
lig.
Revisionsretten konstaterer, at hvis alle tilgængelige oplysninger var blevet brugt
til at forhindre eller opdage og korrigere fejlene, ville den anslåede fejlforekomst
have været 0,3 procentpoint lavere og således have været under væsentligheds-
tærsklen.
Revisionsretten anbefaler bl.a., at Kommissionen informerer støttemodtagere
mere effektivt om de gældende finansieringsregler og udføre mere målrettede kon-
troller af SMV’ers omkostningsanmeldelser, samt
forenkling af reglerne for an-
meldelse af personaleomkostninger og store forskningsinfrasturktursomkostnin-
ger yderligere.
1b
Økonomisk, social og territorial samhørighed
Udgiftsområdet består af Den Europæiske Fond for regionaludvikling, Samhørig-
hedsfonden og Den Europæiske Socialfond. Forvaltningen af udgifterne er delt
mellem Kommissionens og medlemslandene.
Revisionsretten fremhæver, at udgifterne omfattet af revisionen på dette område,
var betydelig højere end i 2017, dvs. 23,6 mia. euro mod 8 mia. euro. Revisionsret-
ten undersøgte en stikprøve af transaktioner, som medlemslandenes revisions-
myndigheder allerede havde undersøgt. Revisionsretten anslår, at fejlforekomsten
er 5,0 pct. (3,0 pct. i 2017). Ikke-støtteberettigede udgifter og projekter bidrog
mest til den anslåede fejlforekomst, efterfulgt af overtrædelse af reglerne for det
indre marked, såsom offentlige udbud og statsstøtte) og manglede dokumentation.
Revisionsretten fremhæver, at komplekse nationale regler, der går videre end EU-
lovgivning, ligeledes bidrager til fejlforekomsterne.
Revisionsretten anbefaler i hovedtræk, at man sikrer, at revisionsmyndigheden fo-
retager regelmæssige kontroller pba. en repræsentativ stikprøve af udbetalinger,
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
2136656_0008.png
Side 8 af 12
samt at man udvikler og gennemfører passende kontrolforanstaltninger for at for-
hindre muligheden for væsentlige regelstridige udgifter ved afslutningen, såfremt
regelmæssige kontroller ikke er tilstrækkelige.
2
Naturressourcer
Udgifterne til den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik og miljøforan-
staltninger er dækket af dette udgiftsområde. Den fælles landbrugspolitik udgør 98
pct. af udgifterne under denne kategori, og dækker over direkte betalinger, mar-
kedsforanstaltninger på landbrugsområdet og landdistriktsstøtten.
Den samlede fejlforekomst anslås at være 2,4 pct., hvilket er samme niveau som
for 2017.
Revisionsretten konstaterer, at der er stor forskel på fejlmønster og fejltyper mel-
lem den direkte støtte og godtgørelsesbetalingerne under bl.a. landdistriktsfonden.
Den direkte landbrugsstøtte udgør 72 pct. af udgifterne på området, og Revisions-
retten konkluderer, at de direkte betalinger som helhed var uden væsentlig fejlfo-
rekomst.
Revisionsretten fremhæver, at komplekse regler for støtteberettigelse under land-
distriktsstøtten, markedsforanstaltninger, fiskeri, m.v. øger risikoen for fejl. De
væsentligste typer af fejl er ikke-støtteberettigede omkostninger, angivelse af unøj-
agtige oplysninger om areal og dyrebestanden, manglende overholdelse af udbuds-
regler samt administrative fejl.
Revisionsretten konstaterer, at der i flere tilfælde forelå tilstrækkelige oplysninger
til at forhindre eller korrigere fejl. Hvis de havde nationale myndigheder havde an-
vendt alle de til rådighed værende oplysninger korrekt, ville den anslåede fejlfore-
komst have været 0,6 procentpoint lavere og altså under væsentlighedstærsklen.
Revisionsretten fremhæver sidste års anbefalinger til Kommission, hvis måldato er
slutningen af 2019. De vedrørte medlemslandenes foranstaltninger til adressering
af årsager til fejl og kvaliteten af certificeringsorganernes arbejde. Hertil anbefales
det, at Kommissionen adresserer svaghederne i denne periodes programmer for at
sikre, at resultatindikatorerne måler aktionernes virkning korrekt, samt at der er en
klar forbindelse til interventionerne og de politisk målsætninger.
5
Administration
Udgiftskategorien administration omfatter udgifterne
i EU’s institutioner og andre
organer, herunder fx Kommissionen og Europa-Parlamentet. Udgifter til lønnin-
ger, pensioner og tillæg udgør samlet set ca. 60 pct. af udgifterne. Udgifter til byg-
ninger, udstyr, energi, kommunikation og IT tegner sig for resten.
Den anslåede fejlforekomst ligger, som for 2016 og 2017, under væsentligheds-
tærsklen. Revisionsretten oplyser ikke den præcise fejlrate, men fremhæver, at man
konstaterede et større antal svagheder i Kommissionens interne kontrol vedrø-
rende forvaltningen af familietillæg til personale.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
Side 9 af 12
Revisionsretten anbefaler, at Kommissionen forbedre sine systemer til forvaltning
af vedtægtsmæssige familietillæg, samt at der bør foretages flere kontroller af de
ansattes personlige situationer og styrke kontrol af de ansattes erklæringer om til-
læg modtaget fra andre kilder.
Opnåelse af resultater med EU-budgettet
Revisionsrettens årsberetning indeholder på linje med sidste en vurdering af EU-
budgettets performance. Dvs. de resultater, der er opnået med EU-budgettet. Det
bemærkes i den forbindelse, at Revisionsretten gennem de seneste år generelt har
arbejdet for at øge sit fokus på performancevurdering i bl.a. årsberetningen.
Revisionsretten fokuserer i årsberetningen på EU-budgettets resultatindikatorer,
de vigtigste resultater fra Revisionsrettens egne særberetningen udarbejdet i 2018
samt implementeringen af anbefalinger offentliggjort i særberetningerne fra 2015.
For så vidt angår budgettets resultatindikatorer finder Revisionsretten, at der over-
ordnet er sket moderate fremskridt, men at der samtidig er betydelig variation i re-
sultaterne. Revisionsretten fremhæver i den forbindelse, at den sene opstart på
samhørighedsprogrammerne og landdistriktsprogrammerne har haft en begræn-
sende effekt. Hertil konkluderes det, at resultatindikatorerne ikke nødvendigvis gi-
ver et fyldestgørende billede af de fremskridt, der er sket. Revisionsretten fremhæ-
ver, at det bl.a, skyldes:
at de valgte indikatorer ikke altid kan måles på resultatsiden,
at indikatorerne hovedsagligt fokuserede på input og output frem for resulta-
ter og effekter,
at der mangler data af tilstrækkelig kvalitet mhp. at bedre kunne vurdere resul-
tater og
endelig konstateres der valg af uambitiøse målsætninger for nogle program-
mer.
Revisionsretten anbefaler i den forbindelse Kommissionen, at resultatindikatorer
udvælges, så der sikres en bedre balance mellem input, output, resultater og effek-
ter, at der er en klar forbindelse mellem indikatorerne og de aktioner, der finansie-
res af programmerne under EU-budgettet, at der måles på effekt snarere end im-
plementering, samt at indikatorerne dækker programmets målsætninger.
I Revisionsrettens særberetninger undersøges det bl.a. hvorvidt målene for ud-
valgte politikker og programmer er blevet opfyldt, om resultaterne er opnået ef-
fektiv, samt om EU’s finansiering har tilført merværdi ift. hvad, der kunne være
opnået gennem nationale foranstaltninger.
Revisionsretten har i 2018 udarbejdet 35 særberetninger, der tilsammen indeholdt
380 anbefalinger. Revisionsretten oplyser, at 78 pct. af anbefalingerne er blevet ac-
cepteret (mod 68 pct. i 2017). I alt er der blevet givet 163 anbefalinger vedr. kate-
gorierne kontrol/opfølgning, vejledning, programudarbejdelse- og planlægning,
evaluering, samt målretning af finansiering.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
Side 10 af 12
For så vidt angår opfølgningen af Revisionsrettens anbefalinger givet i 2015 oply-
ses det, at 76 pct. heraf enten er gennemført fuldt ud eller i de fleste henseender.
4. Europa-Parlamentet udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig, idet Rådets dechargehenstilling ind-
går som en del af Europa-Parlamentets beslutningsgrundlag. Parlamentet forven-
tes at træffe beslutning om afgivelse af decharge på plenarforsamlingen i primo
2020.
5. Nærhedsprincippet
Dechargeproceduren vedrørende Kommissionens gennemførelse af EU-budgettet
foretages på EU-niveau. Regeringen skønner derfor, at sagen er i overensstem-
melse med nærhedsprincippet.
6. Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7. Konsekvenser
Rådets behandling af årsberetningen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomi-
ske konsekvenser og ej heller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.
8. Høring
Rigsrevisionen er som national revisionsinstitution samarbejdspartner for Revisi-
onsretten jf. Lissabon-traktatens artikel 287, stk. 3. Dette indebærer, at Rigsrevisi-
onen altid deltager ved Revisionsrettens revisionsbesøg i Danmark, ligesom al kor-
respondance med Revisionsretten herom foregår gennem Rigsrevisionen.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger/forhandlingssituationen
Revisionsretten præsenterede årsberetningen for 2018 på Rådsmødet (ECOFIN)
den 10. oktober 2019. Rådet har indtil videre blot taget årsberetningen til efterret-
ning, idet den egentlige behandling først påbegyndes primo 2020. Der er således
endnu ikke kendskab til landespecifikke holdninger til Revisionsrettens årsberet-
ning for 2018. Hidtil har der er generelt været et ønske i Rådet om at se en ned-
bringelse af fejlraten, ligesom der generelt er enighed om, at EU-budgettet skal
skabe resultater. Danmark sammen andre ligesindede lande forfægter generelt
disse ønsker stærkere end andre lande, og derfor arbejder målrettet for, at de-
chargeanbefalingen på passende vis afspejler både fremskridt og mangler, herun-
der ift. medlemsstaternes ansvar. De lande, der har størst interesse i samhørig-
hedsområdet
der forvaltes i samarbejde med medlemsstaterne
forventes om-
vendt at arbejde for at forholdsvis større fokus på de positive aspekter, særligt på
dette udgiftsområde.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen finder det tilfredsstillende, at Revisionsretten for 12. år i træk har kun-
net give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed og anser dermed EU's
regnskaber for at give et retvisende billede af indtægter og udgifter samt EU's fi-
nansielle stilling.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
Side 11 af 12
Regeringen finder det ligeledes tilfredsstillende, at Revisionsretten giver en positiv
erklæring om transaktionerne lovlighed og formelle rigtighed vedrørende egne
indtægter samt betalingerne under naturressourcer
direkte støtte og på admini-
strationsområdet.
Regeringen finder det derimod ikke tilfredsstillende, at Revisionsretten finder, at
de underliggende betalinger på udgiftsområderne 1a
konkurrence for vækst og
beskæftigelse, 1b
– ”økonomisk, social og territorial samhørighed samt 2 –
natur-
ressourcer
markedsordninger, udvikling af landdistrikter, miljø, klimaindsats og
fiskeri fortsat er fejlbehæftet, idet den estimerede fejlrate ligger over væsentlig-
hedstærsklen på 2 pct.
Regeringen finder det dog positivt, at den anslåede fejlforekomst for 1a
konkur-
renceevne for vækst og beskæftigelse er lavere end i 2016 og 2017 og har bevæget
sig mod væsentlighedsgrænsen på 2 pct.
Regeringen lægger vægt på, at der arbejdes hen imod en revisionserklæring med
færre forbehold. Det vurderes i den forbindelse overordnet tilfredsstillende, at den
samlede fejlrate fortsat ligger på et forholdsvist lavt niveau, samt inden for inter-
vallet for de foregående to år, om end regeringen gerne havde set de seneste års
nedadgående tendens fortsat.
Regeringen anerkender, at forvaltningen og kontrollen med EU-budgettet er en
meget kompliceret opgave. Dette har gennem årene medvirket til at vanskeliggøre
en tilfredsstillende implementering af budgettet. Det bemærkes, at kompleksiteten
resulterer i fejl både på områder forvaltet direkte af Kommissionen og på de ud-
giftsområder, hvor forvaltningen er delt mellem medlemslandene og Kommissio-
nen.
Regeringen mener, at der påhviler både Kommissionen og medlemslandene et an-
svar for at sikre en tilfredsstillende gennemførelse af budgettet. Regeringen lægger
derfor vægt på, at alle tilgængelige instrumenter benyttes i arbejdet hen imod en
mere retvisende gennemførelse af EU's budget.
Regeringen bemærker, at det er vigtigt, at Kommissionen fokuserer sin indsats på
udgiftsområder og medlemslande, hvor der konstateres fejlrater væsentligt højere
end 2 pct. Det må i den forbindelse også tilsikres, at krav om stadig mere kontrol
står mål med øgede administrative byrder og den finansielle risiko for EU-budget-
tet.
Regeringen støtter op om et øget fokus på effektmåling og vurdering af resultat-
opnåelsen ved programmer finansieret gennem EU’s indsatser, herunder sikre et
tilstrækkeligt grundlag med henblik på at understøtte vurderingen af EU-budget-
tets performance. Regeringen lægger dog samtidig vægt på, at en øget performan-
cevurdering skal stå mål med den administrative byrde forbundet hermed, samt at
det ikke udvander Revisionsrettens fokus på kerneopgaven om at vurdere og give
erklæring om rigtigheden af EU's konsoliderede regnskab og om transaktionernes
lovlighed og formelle rigtighed.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 302: Samlenotat vedr. Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen for 2018
Side 12 af 12
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud
for mødet i ECOFIN den 10. oktober 2019.