EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 295
Offentligt

CURIA

Dokumenter

Side I

DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)

12. november 201’)

()

»Traktatbrud dorn, hvorved Domstolen fiistslår et traktatbrud undladelse afopl5ldelse

direktiv 85/337/FOF godkendelse og konstruktion af en vindmollepark projekt. der kan

få væsentlig indvirkning på miljøet manglende forudgående vurdering af indvirkningen på

miljøet forpligtelse til lovliggorelse artikel 260, stk. 2. TELF påstand om pålæggelse

af en tvangsbode og et fast belob

—

I sag C-261/18.

angående et traktathrudssogsmål i henhold til artikel 260. stk, 2. TELF. anlagt den 13. april

2018.

Europa-Kommissionen ved M. Noll-Ehlers og J. Tomkin, som befuldmægtigede.

sagsøger,

mod

Irland ved M. Browne, G. 1-lodge og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået afG. Gilmore,

BL, J. Connolly og G. Simons, SC,

sagsogt,

har

DOMSTOLEN (Store Afdeling),

sammensat af præsidenten. K. Lenaerts. vicepræsidenten. R. Silva de Lapuerta.

afdelingsformændene J.-C. Bonichot (refererende dommer). A. Arabadjiev. A. Prechal. M.

Safjan og 5. Rodin samt dommerne L. Bay Larsen. T. von Danwitz. C. Toader. F. Biltgen.

K. Jürimäe og C’. Lycourgos.

generaladvokat: G. Pitruz-zella.

justitssekretær: fuldmægtig R. Sere,

på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmodet den 1. april 2019,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgorelse i retsmødet den 13juni 2019,

afsagt følgende

Dom

Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt følgende påstande:

—

Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260 TEUF,

idet denne medlemsstat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse

httnJ/euFiå.urnoa.!u/iurigM6euffl6a1/doeumnt

i -1 2-201

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CtJRFA Dokumenter

Side 2 af 22

af dorn af 3. juli 2008. Kommissionen mod

lr]and

(C-21 5/06. FU:C:2008:380). for s

vidt angår domskonklusionens punkt I. andet led.

—

Irland tilpligtes at betale

Kommissionen et

fast belob på I

343.20

ELR ganget med

antallet af dage mellem afsigelsen af dorn af

juli 2008. Kommissionen mod Irland

iC-2l 5/06% EIJ:C:2008:380). og enten datoen for Irlands opfyldelse al’ sidstnævnte

dom eller den dato, hvor der afsiges dom i nærværende sag, hvis denne sidstnævnte

dato ligger forud for den dato, hvor dom af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland

(C-215/06. FU:C:2008:380). opfyldes. med et minimum for det faste beløb på

I 685 000 FUR.

Irland tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbode på 12 264 FUR pr. dag fra

datoen tbr afsigelsen af dorn i nærværende sag til datoen for Irlands optldelse af dom

3juli 2008. Kommissionen

mod Irland ((‘-21 5/06. EU:C:2008:380).

Irland tilpligtes at betale sagsomkostningeme.

—

Rctsfo rskri fie r

Direktiv 85/33

7/EØFfon.’d

for

(t’fl

drin gen

Ved

direhtii 97/11

Rådets direktiv 85/337/hOF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet (FF1’ 1985, L 175, s. 40) foreskrev i artikel 2, stk. I og 2,

og artikel 2, stk. 3, første afsnit, som følger:

»1.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på. at projekter,

der bla. på grund al’ deres art, dimensioner eller placering, kan få væsentlig indvirkning på

miljøet. undergives en vurdering af denne indvirkning. inden der gives tilladelse,

Disse projekter er defineret i artikel 4.

Vurderingen af indvirkningen på miljøet kan indgå i medlenisstaternes gældende

proeedurer for projektgodkendelse eller, i mangel heraf, i andre procedurer eller i de

procedurer. der skal udarbejdes for at opfylde dette direktivs målsætninger.

Medlemsstaterne kan i undtugelsestilfælde fritage et konkret projekt helt eller delvist

fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser.<

Dette direktivs artikel 3 bestemte:

»Vurderingen af indvirkningen på miljoet skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i

overensstemmelse med artikel 4 til II. bestå i pÅ passende måde at påvise, beskrive og

vurdere de direkte og indirekte virkninger al’ et projekt på følgende faktorer:

—

mennesker. fauna og flora,

jordbund. vand, luft. klima og landskab.

samnienspillet mellem faktorerne i første og andet led,

materielle goder og kulturarv «

—

Nævnte djrektivs artikel 4 var affattet således:

htIn’//nhIri2

pflrnn2

pii/j,,rcIdnriimpntiAnriirnçnt nrint

12 1’)

‘)fll fl

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 3 at’ 22

Med forbehold af artikel 2, stk.

skal projekter, der henhorer under de i bilag I

»1.

anførte grupper, vurderes i henhold til artikel 5 til 10.

Projekter, det henhorer under de i bilag II anførte grupper. vurderes i heihold til artikel

5111 10. når medlemsstaterne finder, at det er påkrævet på grund afprojekternes karakter.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne navnlig udpege \Tisse typer projekter. der skal

vurderes, eller fastsætte kriterier og/eller grænseværdier for at afgøre. hvilke af pro jekteine

henhorende under de i bilag 11 anforte kategorier der skal vurderes i henhold til artikel 5 til

0.«

Artikel

i direktiv

85/337

har følgende ordlyd.

For så vidt angår projekter. hvis indvirkning på miljoet i henhold til artikel 4 skal

»1.

vurderes i overensstemmelse med artikel 5 til 10. træffer medlemsstaterne de nødvendige

foranstaltninger til at sikre, at bygherren på passende “is giver de i bilag ill omhandlede

oplysninger, når

medlemsstaterne er af den opfattelse, at oplysningerne er relevante på et givet stadium

i godkendelsesproceduren og for så vidt angår de særlige karakteristika. der gør sig

gældende for et bestemt projekt eller en projekttype og for det miljø, som måtte blive

berørt, og

medlemsstaterne finder, at det i betragtning af bl.a. den nuværende viden og de kendte

vurderingsmetoder med rimelighed kan forl [ajnges. at bygherren indsamler

oplysninger.

De oplysninger, som bygherren skal give i henhold til stk, 1, skal mindst omfatte

en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner;

en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om

muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger:

de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de væsentlige virkninger.

projektet vil kunne

for miljøet;

et ikke-teknisk resumé af de i første til tredje led omhandlede oplysninger.

—

Når

medlemsstaterne finder det nødvendigt, sørger de for, at myndigheder. som er i

besiddelse af relevante oplysninger. stiller disse til rådighed for byghen’en.

Artikel 6 i direktiv

85/337

var affattet således:

»1.

Medlemsstaterne træffer de nodvendige foranstaltninger til, at de myndigheder, som

på grund af deres særlige ansvar på miljoområdet kan blive berørt af projektet. får mulighed

for at afgive udtalelse om ansøgningen om tilladelse. Medlemsstaterne udpeger i dette

øjemed de myndigheder, der skal høres, generelt eller i hvert enkelt tilfælde, når

ansøgningerne om godkendelse indgives. Disse myndigheder underrettes om de i henhold til

artikel 5 indhentede oplysninger. De nærmere regler for denne horing fastsættes af

medlemsstaterne.

Medlemsstaterne sørger for,

hflw//eurig.uF6ng.&Uiurig/doeurn6ntfd66urnnt

I 2-2(11 0

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 4

—

at enhver anmodning

om tilladelse såvel som de oplysninger, der er indhentet i

henhold lii artikel 5. stilles til rådighed for offentligheden:

at de berørte dele af offentligheden får lejlighed til at udtale sig. inden projektet

påbegyndes.

—

Delte direktivs artikel 7 bestemte:

»Såfremt en medlemsstat konstaterer, at et projekt vil kunne få betydelig indvirkning på

miljøet i en anden medlemsstat, eller hvis en medlemssat. der vil kunne berøres i betydelig

grad,

anmoder

derom, fremsender den inedlemsstat. på hvis område det er foreslået at udføre

projektet. de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5. til

den

anden inedlemsstat.

samtidig med

den gør dem tilgængelige for sine egne statsborgere. Disse oplysninger

ligger til grund tbr enhver nødvendig boring inden for rammerne af de to medlemsstaters

hilaterale forbindelser på grundlag af gensidighed og ligestilling.<

Nævnte direktivs artikel 8 havde følgende ordlyd:

»De i henhold til artikel 5. 6 og 7

indhentede oplysninger skal tages i

betragtning i

forbindelse med godkendelsesproeeduren.«

Samme direktivs artikel 9 var affttttet som følger:

»Når der er truffet beslutning. stiller den (de) kompetente myndighed(er) følgende til

rådighed for de berørte dele af offentligheden:

—

indholdet afbeslutningen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til beslutningen:

de begrundelser og betragtninger. der ligger til grund for beslutningen. når dette er

fastsat i

medlemsstaternes lovgivning.

—

\4edlemsstaterne fastlægger retningslinjerne for denne underretning.

Såfremt en anden medlemsstat er blevet underrettet i henhold til artikel

underrettes den

ligeledes om den pågældende besluining.<

Artikel 10 i direktiv

85/337 bestemte:

»Dette direktiv berører ikke de kompetente myndigheders pligt til at overholde de

begrænsninger, som i

de enkelte staters retsforskrifter og administrative bestemmelser samt

gældende sædvane eller praksis er indført af hensyn

til

industrielle hemmeligheder og

forretningshemmeligheder samt af hensyn til almenvellel.

Fivor artikel

finder anvendelse, er lilsendelse af oplysninger til eller modtagelse af

oplysninger fra en anden medlemsstat underlagt de begrænsninger. der gælder i den

medlemsstat. hvor projektet foreslås geimemfort.<

I bilag II til direktiv 85/337 opregnedes de projekter, der er omfattet af direktivets artikel 4.

stk. 2, dvs, projekter, for hvilke det kun var nødvendigt at foretage en vurdering af deres

virkning

på miljøet, når medlemsstaterne fandt, at det var påkrævet på grund afprojekternes

karakter. I bilagets punkt 2, litra a), nævntes tørvegravning og

litra e) projekter vedrørende

udvinding af andre mineraler end metal- og energiholdige mineraler,

som

feks. marmor,

sand, grus, skifer, salt. fosfater og kali.

htln’//riiriq p,irnnq

p,,i,,rc/Anniirnpnt/Anni,rnnt

nrint

;cp)Ann;A=’nnç222,tc.ty.,-u—

i Q

ifl

fifli (1

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURTA

Dokumenter

Side

5 af 22

ved direktiv 97/11

Direktiv 85/337

efter

ændringen

Direktiv 85/337

som

ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EFT 1997.

L 73. s.

foreskriver i artikel 2, stk. I og 2. og artikel 2. stk. 3. første afsnit, som følger:

» I.

Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på. at projekter.

der bla. pA grund af deres art. dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på

miljøet. undergives et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning. inden der

gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.

Vurderingen af indvirkningen på miljøet kan indgå i medlemsstaternes gældende

procedurer for projektgodkendelse eller, i mangel heraf i andre procedurer eller i de

procedurer. der skal udarbejdes for at opflde dette direktivs målsætninger.

Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfæ]de fritage et konkret projekt helt eller delvist

fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser,

dog artikel 7.<

Dette dircktivs artikel

bestemmer:

»Vurderingen af indvirkningen på miljøet skal. afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i

overensstemmelse med artikel 4 til 11, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og

vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:

—

mennesker, fauna og flora

jordbund, vand,

luft,

klima og landskab

materielle goder og kulturarv

samspillet meLlem faktorerne i første, andet og tredje led.<

—

Direktivets artikel 4 fastsætter:

Med forbehold af artikel 2. stk. 3. skal projekter. der er opført i bilag 1. vurderes i

»L

henhold til artikel

til 10.

Med forbehold af artikel 2, stk. 3. skal medlemsstaterne for projekter. der er opført i

bilag II. ved hjælp af

en undersogelse i hvert enkelt tilfælde. eller

grænseværdier eller kriterier fastsat af medlemsstaten

afgøre. om projektet skal vurderes i henhold til artikel Stil 10.

Medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge de i litra a) og b) nævnte procedurer.

Ved en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde eller ved fastsættelse af grænseværdier eller

kriterier i henhold til stk. 2 skal der tages hensyn til de relevante udvælgelseskriterier i bilag

III.

Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheders afgørelser efter stk. 2

stilles til rådighed for offentligheden. «

hft:llii;Fi

iiif

I Q I .3RI Q

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CUR1A

Dokumenter

Side 6 af 22

I punkt 3. litra i

i bilag II ti] samme direktiv nævnes anlæg til udnyttelse af vindkraft til

energiproduktion (vindmolleparker).

Det fremgår af samme bilags punkt 13. at ændringer eller udvidelser af projekter i bilag I

eller II.

sotii

allerede er godkendt. er udført eller er ved at blive udfort. tiår de kan være til

skade for miljøet, skal anses for at være et projekt. der er omhandlet i artikel 4. stk. 2. i

direktiv 85/337.

I bilag Ill til direktiv 85/337, der vedrører de udvælgelseskriterier. der er omhandlet i

samme direktivs artikel 4, stk. 3, præciseres det. at projekter.s karakteristika især skal

anskues i forhold til forurening og gener samt risikoen for ulykker. navnlig under hensyn til

de anvendte teknologier. I samme bilag anføres det, at den miljomæssige sårharhed i de

geografiske områder, der kan blive berørt af projekter. skal tages i betragtning. navnlig det

naturlige miljos bæreevne med særlig opmærksomhed på visse områder. herunder bjerg— ou

skovområder.

Dom af3.

juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380)

I sin dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland tC-215!06. EU:C’:2008:380), fastslog

Domstolen som følger:

—

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 4 og 5-10 i direktiv 85/337

såvel i dets affattelse forud for som i dets affattelse efter de ændringer, der er indført

ved direktiv 97/11 (herefter »direktiv 85/337<), idet medlemsstaten ikke har vedtaget

alle de nødvendige bestemmelser for at sikre, at projekter, som er omfattet af

direktivet. for de gennenilbres helt eller delvist, først vurderes med hensyn til

nødvendigheden af en vurdering af indvirkningen på miljoet. og derefter, såfremt

projekterne kan få væsentlig indvirkning på miljoet på grund af deres art, dimensioner

eller placering. undergives en vurdering af denne indvirkning i overensstemmelse med

artikel 5-10 i direktiv 85/337. og

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2.

og 5—10 i nævnte

direktiv 85/337, idet medlemsstaten ikke har vedtaget alle de nødvendige

bestemmelser for at sikre, at der før udstedelsen af anlægstilladelser til opførelsen af

en vindmøllepark og tilknyttede anlægsarbejder

Derrybrien, Galway County (Irland).

blev foretaget en vurdering af disse anlægsarbejders indvirkning på miljøet i

overensstemmelse med direktivets artikel 5-10.

—

For

så

vidt

angår

andet

klagepunkt

det

vedrørende

den

manglende

miljokonsekvensvurdering afvindmolleparken og de tilknyttede anlægsarbejder i Derrybrien

(herefter »vindmolleparken) fastslog Domstolen på grundlag af de i præmis 94-111 i dorn

af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). anforte

begrundelsci’. at der forelå et traktatbrud.

Hvad nærmere bestemt angår de to første faser af opførelsen af vindmolleparken anførte

Domstolen i den nævnte doms præmis 98. at Irland var forpligtet til at foretage en

undersøgelse afprojekternes indvirkning, såfremt de bla. på grund af deres art, dimensioner

eller placering kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

Domstolen fastslog

denne henseende

samme doms præmis 103, at placeringen og

størrelsen af projekterne om torvegravning og udvinding af mineraler samt anlæg afveje og

onirådets beliggenhed tæt på et vandløb udgjorde konkrete momenter, der godtgjorde, at de

nævnte projekter. der hang uadskilleligt sammen med opførelsen af de 46 vindmolleturbiner,

hnn’I/niiri

11rnna

1,/; ,,reiAnn,imi,tAnn,,,,-

,t,,,.,,t

P+-.,4—

P..-U._

Ifl

ff1 fl

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 7 af 22

skulle have været anset for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og at de således

burde have været genstand for en vurdering af deres indvirkning på miljøet.

Hvad derudover angik ansøgningen om godkendelse af tredje fase af anlæggelsen af

vindmolleparken og ansøgningen om at ændre de to første faser af opførelsen, der

oprindeligt var blevet godkendt, fastslog Domstolen i nævnte doms præmis 110, at

opstillingen af 25 nye turbiner, anlæggelsen af nye serviceveje samt udskiftningen af de

vindmolleturbiner, der oprindeligt var givet tilladelse til, hvilket havde til formål at øge

elektricitetsproduktionen, i deres egenskab af projekter, der kunne få væsentlig indvirkning

på miljøet, af denne grund, og før de blev godkendt, skulle have været undergivet en

godkendelsesprocedure og en vurdering af deres indvirkning på miljøet i overensstemmelse

med betingelserne i artikel 5-lO i direktiv 85/337.

Den

administrative procedure og sagen for Domstolen

Efter afsigelsen af dorn af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06,

EU:C:2008:380). anmodede Kommissionen ved skrivelse af 15. juli 2008 Irland om inden to

måneder fra datoen for nævnte dom at indgive oplysninger vedrørende de foranstaltninger,

der var truffet med henblik på dommens opfyldelse. Ved skrivelse af 3. september 2008

bekræftede Irland bla., at medlemsstaten fuldt ud anerkendte dommen, og at en ajourført

vurdering af indvirkningen på miljøet

overensstemmelse med direktiv 85/337 var planlagt

før afslutningen af 2008.

Ved skrivelser af 10. marts og 17. april 2009 informerede Irland efter et møde med

Kommissionen sidstnævnte om, at medlemsstaten forberedte et lovforslag med henblik på at

indføre en lovliggørelsesprocedure, som i undtagelsestilfælde ville muliggore en

lovliggorelse af tilladelser udstedt i strid med direktiv 85/337 ved udstedelse af en

»erstatningstilladelse<ç og at vindmølleparkens operatør ville anmode om en sådan tilladelse

henhold til denne procedure.

Den 26. juni 2009 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til denne medlernsstat,

hvori Kommissionen konstaterede, at den dels kun havde rnodtaget et foreløbigt udkast til

den lovgivning, Irland skulle vedtage med henblik på at sikre opfyldelsen af dom af 3. juli

2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), dels stadig afventede

oplysninger vedrørende den påtænkte vurdering af vindmølleparkens indvirkning på miljøet.

Den 9. september 2009 besvarede Irland denne åbningsskrivelse, idet medlemsstaten

bekræftede dels, at den lovgivningsreform, der skulle indføre proceduren med henblik på

udstedelse af erstatningstilladelse, ville blive vedtaget inden for en kort periode, dels, at

vindmølleparkens operatør i princippet havde accepteret at indgive ansøgning om en

erstatningstilladelse.

Den 22. marts 2010 tilsendte Kommissionen Irland en ny åbningsskrivelse. hvori den

anmodede denne medlemsstat om at meddele Kommissionen sine bemærkninger inden for

en frist på to måneder fra skrivelsens modtagelse. Medlemsstaten svarede på denne

åbningsskrivelse ved skrivelser af 18. maj, 22. juli og 13. september 2010. I sidstnævnte

skrivelse informerede de irske myndigheder Kommissionen om vedtagelsen

juli 2010 af

Planning and Development (Amendment) Act 2010 (lov af 2010 om planlægning og

udvikling (ændring)) (herefter »PDAA«). Del XA i PDAA, og navnlig artikel 177B og

177C, fastsætter en lovliggørelsesprocedure for tilladelser indrønwwt i strid med

forpligtelsen til en vurdering af indvirkningen på miljøet.

Efter nye udvekslinger mellem de irske myndigheder og Kommissionen og efter Irlands

meddelelse af yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtaget mellem 2010 og

I -1 73fl]

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumentcr

Side 8 aP22

2012 anmodede Kommissionen ved skrivelse af 19. september 2012 bla. denne medlemsstat

om oplysning

om.

hvorvidt

indmolleparkens bygherre var omfattet af denne

lovliggorelsesprocedure.

Ved skrivelse af 13. oktober 2012 meddelte Irland. at operatoren af vindmolleparken. som

var ejet 100% af en halvoflèntlig virksomhed. nægtede at anvende den

lovliggorelsesprocedure. der var fastsat ved del XA i

PDAA. og at hverken national

og som var blevet endelige, skulle genoptages. og retssikkerhedsprincippel og princippet om

forbud mod loves tilbagevirkende kraft samt Domstolens praksis vedrørende

medlemsstaternes processuelle autonomi var til hinder for en tilhagekaldelse af de

pågældende tilladelser.

Ved skrivelse af 16. december 2013 meddelte de irske myndigheder Kommissionen, at

vindmolleparkens operatør havde angivet at være indstillet på at gennemføre en »uofficiel«

vurdering at’ denne parks indvirkning på miljøet, som ikke desto mindre ville opfylde

kravene i henhold til direktiv 85/337.

lohet af 2014 fremsendte Irland et »koneeptdokument« til Kommissionen. som gengav en

»koreplan< for den »uofficielle vurdering af vindmol leparkens indvirkning på miljoet.

Denne medlemsstat påtog sig også under et mode med Kommissionen, som fandt sted den

13. maj

2014. at fremsende denne en »aftaleprotokohc som skulle indgås mellem operatoren

af vindmolleparken og

den

irske minister med ansvar for miljøet. og som indeholdt en

aftale

om gennemførelsen af en

uofficiel

miljoanalse. Et sådant udkast blev meddelt

Kommissionen den 11. marts 2015. og de irske myndigheder fremsendte en n udgave deraf

den?. marts 2016.

Kommissionen anlbrte flere gange, at disse dokumenter ikke indebar, at Irland havde

op’1dt sine forpligtelser. Som opfolgning på et mode den 29. november 2016 oplyste

Kommissionens tjenestegrene via e-mail den 15. december 2016 de irske myndigheder om.

at den undertegnede afialeprotokol i sin endelige udgave skulle være Kommissionen i hænde

senest i slutningen af 2016. og at Kommissionen i modsat tilfælde ville anlægge en ny sag

ved Domstolen i starten af 2017.

Den 22, december 2016 fremsendte Irland en ny udgave af »koneeptdokumentet« til

Kommissionen samt et »rammedokument at’ 2. december 2015. T folgeskrivelsen blev det

anført, at begge disse dokumenter forventedes undertegnet i slutningen afjanuar 2017.

Efter andre udvekslinger med de irske myndigheder meddelte Kommissionen ved skrivelse

af 26. januar 2018 Irland. at på trods

af.

at »koneepidokumentew var blevet underskrevet.

var Kommissionen af den opfattelse. at medlemsstaten stadig ikke havde efterkommet sin

forpligtelse til fuldt ud at opfylde dom af 3 juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-21 5/06.

ETi:C:2008:3$0). Ni år efter afsigelsen al’ den nævnte dom var der ikke sket nogen

væsentlige fremskridt for så vidt angik vurderingen af indmolleparkens indvirkning på

miljøet.

Ved skrivelse af I. februar 2018 anerkendte Irland, at diskussionerne med henblik på at løse

sagen allerede havde varet flere år. I samme skrivelse fastholdt denne medlemsstat ikke

desto mindre, at den havde afventet Kommissionens bemærkninger angående de

dokumenter, som den havde fremsendt ved sin skrivelse af 22. december 2016, før den

iværksatte de nødvendige handlinger til denne opfyldelse.

lovgivning eller Eli—retten gav mulighed for at kræve anvendelse al’ proceduren. Navnlig

foreskrev Eli—retten ikke, at de tilladelser, som var givet til

opførelsen

af vindinolleparken,

httn’/frnd2 pnvnnq

,,,‘nt

oe),4nr4rI9

‘)ORaI

9.t.,=Q,A;—

1”) ‘1(1 Ifl

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURTA

Dokumenter

Side 9 af 22

Da den fandt. at domskonklusionens punkt 1. andet led, i dom af 3. juli 2008,

Kommissionen mod Irland (C-21 5/06. EU:C:2008:380), stadig ikke var blevet efterkommet,

anlagde Kommissionen nærværende søgsmål.

Efter afslutningen af den skriftlige forhandling

den nærværende sag gav Kommissionen

ved skrivelse indgivet til Domstolens Justitskontor den I april 2019 Domstolen meddelelse

om en skrivelse fra de irske myndigheder. som Kommissionen havde modtaget den 29.

marts 2019 (herefter »skrivelsen af 29. marts 2019<). hvoraf det fremgik. at operatoren af

vindmølleparken havde accepteret at samarbejde ved iværksættelsen af den »procedure med

henblik på udstedelse af erstatningstilladelse<. der var fastsat ved PDAA, »inden for den

kortest mulige frist. med henblik på at sikre gennemforelsen af en vurdering ex post af

indvirkningen på miljoet«. Den 1. april 2019 fremsendte de irske myndigheder ligeledes

denne skrivelse til Domstolens Justitskontor.

Om (raktatbruddet

Parternes argumentation

Kommissionen har anført, at Domstolen i sin dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod

Irland (C-215/06, EU:C:2008:380). bla. fastslog, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser

i henhold til direktiv 85/337, idet denne medlemsstat ikke havde vedtaget alle de nødvendige

bestemmelser for at sikre, at der før udstedelsen af tilladelser i relation til opførelsen af

vindmølleparken og aktiviteter i den forbindelse samt tilknyttede anlægsarbejder blev

foretaget en vurdering af projektets indvirkning på miljøet. Ifølge Kommissionen har Irland

ikke bestridt. at det påhviler denne medlemsstat at tage konkrete foranstaltninger med

henblik på at afhjælpe dette traktatbrud.

Kommissionen har anført, at det ikke påhviiede Domstolen i den nævnte dom at fastsætte

konkrete foranstaltninger, som gjorde det muligt at at1ælpe den konstaterede tilsidesættelse.

Det følger derimod af Domstolens praksis (dorn af 7.1.2004. WeIls. C-201/02,

EU:C:2004’.12, præmis 64 og 65. og af 28.2.2012, Inter-Environnement Wallonie og Terre

vallonne. C-41/I I, EU:C:2012:103. præmis 42.43 og 46), at Irland er forpligtet til at bringe

de ulovlige folgevirkninger af undladelsen af at foretage en forudgående vurdering af

vindmølleparkens indvirkning på miljøet til ophør og til at træffe alle nødvendige

foranstaltninger for at råde bod pà denne tindladelse. Under alle omstændigheder er blotte

forberedende foranstaltninger som dem. der er blevet foretaget i den foreliggende sag. ikke

tilstrækelige.

Kommissionen har til støtte for sin argumentation ligeledes påberåbt sig dom af 26. juli

2017. Comune di Corridonia m.fl. (C-196/16 og C-197/16. EU:C:2017:589. præmis 35). og

af 28.2.2018. Comune di Castelbellino (C-l 17/17. EIJ:C:2018:129. præmis 30). som

bekræfter, at det påhviler de kompetente nationale myndigheder inden for rammerne af deres

kompetence at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at råde bod på. at der ikke er

blevet foretaget en vurdering af indvirkningerne på miljøet, feks. ved at tilbagekalde eller

suspendere en tilladelse, der allerede er givet, for at gennemføre en sådan vurdering. EU

retten er ikke til hinder for, at en vurdering af indvirkning på miljøet foretages som led i en

lovliggørelse, hvis visse betingelser overholdes.

Irland fremkom under den administrative procedure med to forskellige forslag, som nævnes

i denne doms præmis 24 og 29, med henblik på at afhjælpe undladelsen af at vurdere

vindmølleparkens indvirkning på miljøet, uden at der konkret blev fulgt op på nogen af

disse.

l/i-i

t/Ain,;t

,srk;

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 10 af 22

Denne medlernsstat nævnte for det første muligheden for at gennemfore en uofficiel

vurdering. Der blev imidlertid ikke vedtaget nogen konkret

foranstaltning

til gennemførelse

deraf.

For det andet har Kommissionen gjort gældende, at Irland ændrede sin lovgivning med

henblik på at indfore en procedure. der gav mulighed for at lovliggøre de tilladelser, der ‘ar

indrømmet i strid med den forpligtelse til en vurdering af

indvirkningen

på miljøet, der

følger af ELI—retten. Denne medlemsstat har imidlertid fastholdt at denne procedure. som er

fastsat i del XA

i PDAA,

kun kan anvendes for fremtiden, og at vindmolleparkens operatør.

på trods al’,

denne er et datterselskab, der ejes 1 O0% af en halvoflbntlig virksomhed, ikke

kan være forpligtet til at anvende den.

Kommissionen har imidlertid anført, at Irland er forpligtet til at trække de omhandlede

tilladelser tilbage eller til at suspendere dem og foretage en affijælpende vurdering cx post,

selv hvis disse foranstaltninger påvirker de rettigheder, operatøren af vindmølleparken har

erhvervet. En medlemsstats mulighed for i denne henseende at påberåbe sig princippet om

medlemsstaternes proeessuelle autonotni er i overensstemmelse med dom af 17. november

2016, Stadt Wiener Neustadt

(C-348/l5.

EU:C:20l6:882. præmis 40), begrænset af

effektivitetsprineippet og ækvivalensprineippet.

Det følger derudover af dom af 14. juni 2007. Medipae-Kazantzidis ((‘-6/05.

E1J:C:2007:337. præmis

43).

at operatoren af vindmolleparken er underlagt de forpligtelser.

der følger af Lnionens direktiver, fordi den er et datterselskab, der er 100% ejet af en enhed.

der kontrolleres af staten.

Kommissionen har i øvrigt gjort gældende. at forsinkelsen med opfyldelsen af dom af

juli

2008. Kommissionen mod Irland ((‘-215/06. EU:C:2008:380). ikke er begrundet. I

overensstemmelse med Domstolens praksis (dom af 9.12.2008, Kommissionen mod

Frankrig. (‘-121/07, EU:C:2008:695. præmis 21), skal denne opfrldelse. selv om artikel 260,

stk. 1, TEUF ikke fastsætter nogen frist for, hvornår en dom skal være opfyldt. iværksættes

med øjeblikkelig virkning og gennemføres hurtigst muligt, I den foreliggende sag kan

hverken den omhandlede problemstillings kompleksitet eller den angiveligt aforudte

kommunikation mellem Irland og Kommissionen ved slutningen af 2016 begrunde denne

medlemsstats vedvarende inaktivitet. Kommissionen har derudover anført, at den havde

meddelt, at december 2016 udgjorde den endelige frist for opfyldelsen af dom af

juli

2008, Kommissionen mod Irland ((‘-215/06. EU:C:2008:380).

Kommissionen har i sin replik gjort gældende. at Irland stadig ikke har foretaget en

vurdering af vindmolleparkens indvirkning ph miljøet som led i en lovliggorelse. Denne

medlemsstat har således ikke foretaget de fornødne minimumsforanstaltninger til

opfyldelsen afdom af 3.juli 2008. Kommissionen mod Irland C-215/06. EU:C:2008:380).

Irland har nedlagt påstand om frifindelse for Kommissionens påstand.

Denne rnedlemsstat har gjort gældende. at det fremgår af dorn af 3. juli 2008.

Kommissionen mod Irland (C-215/06 EL:C:2008:380). og sagsakterne vedrørende den sag.

der gav anledning til den dom, at de to led i punkt i i den nævnte doms konklusion i

virkeligheden kun vedrører ét og samme traktatbrud, nemlig undladelsen af fuldt tid al

gennemføre direktiv

85/337.

Følgelig var det ikke nødvendigt ud over gennemførelsen af

dette direktiv at vedtage konkrete foranstaltninger vedrørende vindmolleparken.

I øvrigt har Kommissionen i stævningen undladt at identificere de konkrete foranstaltninger,

som Irland angiveligt skal iværksætte for at gennemføre den nævnte dom for så vidt angår

det andet led i domskonklusionens punkt 1.

44,A’)’flC?1 O..,..4—C.Å..—

1”

‘flIfl

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Sido 11 af 22

Derudover ophævede denne samme dom ikke de tilladelser, der blev udstedt i perioden fra

1998 til 2003, til konstruktion af vindmølleparken. Et traktathrudssogsrnål i henhold til

artikel 226 EF. nu artikel 258 TEUF, kan ikke påvirke de rettigheder. tredjemænd har

erhvervet, navnlig når disse tredjemænd ikke er blevet hørt i denne forbindelse.

For så vidt angår den fremgangsmåde, hvorved en national forvaltningsafgorelse kan

annulleres. er dette omfattet af medlemsstaternes processuelle

autonomi.

Dorn af 3.

juli

2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380. præmis 59). bekræftede, at

forpligtelsen til at afhjælpe den manglende vurdering af indvirkningen på miljøet er

begrænset af den processuelle ramme, der finder anvendelse i hver enkelt medlemsstat. I

Irland kan en hygningstilladelse imidlertid kun annulleres af High Court (ret i første instans.

Irland) i et direkte sogsmål anlagt med påstand herom.

Det fremgär i denne henseende af dom af 17. november 2016. Stadt Wiener Neustadt

(C-348/1 5. EL:C:2016:882). at medlemsstaterne under forbehold af visse betingelser kan

fastsætte frister, der finder anvendelse på sogsmål rettet mod afgørelser vedtaget inden for

området for byplanlægning. I henhold til gældende irsk procesret for vedtagelsen af PDAA

var der fastsat en frist på to måneder for at anlægge sag med påstand om annullation af en

hggetil1adelse. PDAA fastsatte for sin del denne frist til otte uger. Som følge deraf er de

tilladelser, der blev indrømmet til opførelsen afvindmolleparken. blevet endelige.

Irland har fastholdt, at situationen i den foreliggende sag af denne grund adskiller sig fra

situationen i de sager, der gav anledning til dom af 26. juli 2017. Comune di Corridonia

m.fl. (C-196/16 og C-l97!l6. EU:C:2017:589). og af 28. februar 2018. Comune di

Castelbellino (C-117/17, EU:C:2018:129), som Kommissionen har henvist til. Det fremgår

af gengivelsen af de faktiske omstændigheder i disse domme. at de ornhandlede tilladelser

faktisk var blevet annulleret af en national retsinstans. Det var inden for rammen af

proceduren efter disse annullationer. som vedrørte indrommelsen af nye tilladelser for de

omhandlede projekter. at spørgsmålene om pligten til at foretage en vurdering af

indvirkningen på miljøet blev rejst.

Den foreliggende sag adskiller sig ligeledes fra den sag, der lå til grund for dom af 7. januar

2004. WelIs (C-201 /02 EU:C:2004:12). som blev afsagt efter en præjudiciel forelæggelse i

forbindelse med en tvist vedrørende en national tilladelse, som var blevet anfægtet inden for

de fastsatte frister. Domstolen bekræftede i den nævnte dom. at det tilkommer de nationale

retsinstanser at undersøge, om national ret tillader. at en allerede indrømmet tilladelse

trækkes tilbage. Derudover bekræftede Domsiolen i dom af 12. februar 2008, Kempter

(C’-2/06, EU:C’:2008:78), at det ikke er et krav efter EU-retten. nr der foreligger en endelig

administrativ afgørelse, at en national myndighed principielt er forpligtet til at omgore denne

afgørelse.

Når der foreligger byggetilladelser, som ikke længere kan gøres til genstand for retlig

prøvelse, skal princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om

retssikkerhed og princippet om ejendontsretten for indehaverne af disse tilladelser i øvrigt

respekteres.

I den foreliggende sag ville en tilbagekaldelse af de indrømmede tilladelser, som er blevet

endelige, stride mod retssikkerhedsprincippet. Irland er således ikke forpligtet til at annullere

eller ophæve tilladelserne. Irland er a fortiori heller ikke forpligtet til cx post at foretage en

vurdering af indvirkningen på miljøet på grundlag af de relevante bestemmelser i PDAA.

Irland har subsidiært gjort gældende, at medlemsstaten nu har op’ldt de forpligtelser, der

følger af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), for så

vidt som denne rnedlemsstat har truffet foranstaltninger til, at en uofficiel vurdering uden for

i _i 1381 Q

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

(‘URIA Dokumenter

Side 12 af 22

den eksisterende retlige ramme foretages i Derrvhrien. Forlobet med samarbejdet me]lem

Irland og Kommissionen.

som

beskrevet i stævningen, vidner om Irlands gode tro i denne

henseende.

Irland har til støtte Ihr dette

argument

bla. gjort gældende. at denne medlemsstats regering

har udarbejdet et »konceptdokument efter aftale med vindmolleparkens bygherre. I henhold

til dette dokument skal bygherren under overholdelse af et rammedokument udarbejde en

miljorapport. som skal omfatte eventuelle afbodende foranstaltninger. Dette dokument

foreskriver ligeledes, at denne rapport skal gøres til genstand for en form for offentlig

boring.

Indledningen af en sådan proceditre udgør en tilstrækkelig opfyldelse af 3. juli 2008.

Kommissionen mod Irland ((—215/06, FU:C:2008:380), fordi gennemførelsen af en

vurdering af et projekts indvirkning på miljøet, modsat den fuldstændige gennemførelse af

direktiv 85/337. som er fuldstændig inden for (le irlandske mvndigheders kontrol. faktisk

kræver en tredjeparts medvirken,

Irland har mere subsidiært gjort gældende. at medlemsstaten senest på den dato, på hvilken

et eventuelt retsmøde for Domstolen i denne sag fastsættes, vil have opfyldt de forpligtelser.

der påhviler denne n,edlemsstat.

I øvrigt er varigheden af den procedure, der er nødvendig for at gennemføre vurderingen af

vindmølleparkens indvirkning på miljøet, knyttet til Kommissionens manglende reaktion

efter fremsendelsen den 22. december 2016 af en ny udgave af »koneeptdokumentet<. som

skulle forberede gennemførelsen aL vurderingen af vindmølleparkens indvirkning på miljøet.

De irske myndigheder afventede den formelle godkendelse af dette dokument. Under alle

omstændigheder skal en medlemsstat ikke straffes for at have taget sig den nødvendige tid

til at identificere passende foranstahninger med henblik på opfyldelsen af en dorn fra

Domstolen eller for ikke at have kunnet identificere dem.

I retsmødet har Irland bekræftet. at medlemsstaten ikke længere forventer at gennemføre en

uofficiel vurdering af vindmolleparkens indvirkning på miljøet. Som det fremgår aL

skrivelsen af 29. marts 2019, har Irland nu anført. at operatoren af vindmølleparken har

indvilliget i at samarbejde om at indlede en lovliggorelsesproeedure i henhold til del XA i

PDAA. 1 forbindelse dermed vil en vurdering af indvirkningen på miljøet i

overensstemmelse med direktiv 85/337 blive gennemført så hurtigt som muligt.

Som svar på spørgsmål stillet af Domstolen i retsmødet har Irland præciseret, at en formel

aftale med operatoren af vindmølleparken endnu ikke foreligger. Derudover ligger det ikke

fast, om denne sidstnævnte selv har anmodet om en erstatningstilladelse i henhold til artikel

I 77C i PDAA. eller om de kompetente myndigheder i henhold til artikel i 77B i PDAA selv

cx officio har indledt løvliggorelsesproeeduren.

Domstolens besna’rkningei’

Indledende beinærkningc’r

Kommissionen har i forbindelse med nærværende sag, som er anlagt på grundlag af artikel

260, stk. 2. TEUF. gjort gældende, at Irland ikke har opfyldt dom af 3. juli 2008.

Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), alene for så vidt angår det andet

klagepunkt, som omhandles i punkt 1, andet led, i den døms konklusion. Domstolen fastslog

i denne henseende, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 4 og

5-10 i direktiv 85/337/BØF, idet mediemsstaten ikke havde vedtaget alle de nødvendige

bestemmelser for at sikre, at der før udstedelsen af anlægstilladelser til opførelsen af denne

httn-I/nn,’

l1rnna

rn,/iir

/AnniirnnntiAnn,,,-.,,.t

,,,..,t

-ÇA

-A—’)lflC

p.A:..—

‘nin

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 13 af 22

vindmøllepark og tilknyttede anlægsarbejder blev foretaget en vurdering af disse

anlægsarbej ders indvirkning på miljøet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5—10.

Fonnaliteten

For så vidt som Irland har gjort gældende, at Kommissionen ikke har defineret genstanden

for dens søgsmål og identificeret de foranstaltninger, som er nødvendige med henblik på at

gennemføre dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380), for

så vidt angår andet led i domskonklusionens punkt 1, må det fastslås, at Irland

virkeligheden har anfægtet formaliteten vedrørende den nærværende sag.

Kommissionen har i denne henseende i sin stævning gjort gældende, at Irland med henblik

på at opfylde dorn af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380),

for så vidt angår andet led i domskonklusionens punkt 1 skulle bringe de ulovlige

følgevirkninger af tilsidesættelsen af forpligtelsen til at foretage en forudgående vurdering af

vindmølleparkens indvirkning på miljøet til ophør og til det formål skulle indlede en

lovliggørelsesprocedure for det omhandlede projekt. Denne lovliggørelsesprocedure skulle

omfatte en vurdering af dette projekts indvirkning på miljøet i overensstemmelse med

kravene i direktiv 85/337.

Det er derfor med urefle, at Irland har foreholdt Kommissionen, at den ikke har defineret de

foranstaltninger, som gennemførelsen af dom af 3. juli 2008. Kornmissionen mod Irland

(C-215/06, EU:C:2008:380), indebærer, og at Kommissionen derfor ikke i tilstrækkelig grad

har præciseret genstanden for søgsmålet.

Det skal derfor fastslås, at det af Irland anførte ikke kan påvirke formaliteten med hensyn til

nærværende søgsmål.

Realiteten

Irland har gjort gældende, at nærværende søgsmål ikke er begrundet, idet denne

medlemsstat har gjort gældende. at det ud over gennemførelsen af direktiv 85/337 ikke er

nødvendigt at vedtage konkrete foranstaltninger for så vidt angår vindmolleparken, og at det

ikke i henhold til dens interne retsorden er muligt at trække de tilladelser, der er indrømmet

operatøren af denne park, og som er blevet endelige, tilbage.

Kommissionen har derimod anført, at Irland. som det anføres i denne doms præmis 66, er

forpligtet til at fjerne de ulovlige konsekvenser som følge af det fastslåede traktatbrud og til

inden for rammerne af en lovliggørelsesprocedure at foretage en vurdering af

vindmølleparkens indvirkning på rniljøet, der er i overensstemmelse med kravene i henhold

til dette direktiv.

Under disse omstændigheder skal de forpligtelser, der påhviler en medlemsstat, når et

projekt er blevet godkendt i strid med pligten til en forudgående vurdering af dets

indvirkning på miljøet som fastsat ved direktiv 85/337, undersøges, navnlig i det tilfælde,

hvor tilladelsen ikke er blevet anfægtet inden for den frist, der er foreskrevet i den nationale

lovgivning, og derfor er blevet endelig inden for den nationale retsorden.

Det bemærkes i denne forbindelse, at projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet,

direktivets artikel 4, sammenholdt med direktivets bilag I og ii, i henhold til artikel 2,

stk. 1, i direktiv 85/337 skal undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives

tilladelse (dom af 7.1.2004, WeIls, C-201/02, EU:C:2004:12, prærnis 42).

ftwllH

IIi:aiR

int

I 1 .3fl] Q

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA

DokLimenter

Side 14 af 22

Deri forudgående karakter af en sådan vurdering er begrundet i behovet for. at den

kompetente myndighed

som

led i beslutningsproeessen på et så tidligt stadium som niLiligt

tager ndvirkmngen af alle tekniske planlægnings- og heslutningsprocesser på miljøet i

betragtning. idet formålet er fra starten at undgå dannelsen af forurening eller gener frem for

senere al torsoge at modvirke deres virkninger (dorn af

3.7.2008.

Kommissionen mod

Irland. C-21 5/06.

EL:C:2008:380.

præmis 58. og af26.7.2017. Coinune di Corridonin mli..

(7-196/16 og C-197/16. ETJ:C:2017:589. præmis

33).

Derimod fastsætter direktiv 85/337 ikke bestemmelser om de konsekvenser. tIer skal drages

ved en tilsidesættelse af forpligtelsen til en forudgående vurdering

Gf.

i denne retning dorn

af 26.7.2017. Comune di Corridonia mfl.. C- 196/16 og C-l 97/16. EU:C:20 17:589. præinis

34).

I henhold til princippet om loyalt samarbejde. der er fastsat i artikel 4. stk.

TEL. skal

medlemsstateme ikke desto mindre bringe ulovlige Iblgevirkninger af en tilsidesættelse af

E -relten til ophør. Denne forpligtelse påhviler enhver myndighed i den pågældende

medlemsstat og navnlig de nationale myndigheder. som inden for rammerne af deres

kompetence er forpligtet til at træflè alle nødvendige foranstaltninger for at råde bod på, at

der ikke er blevet foretaget en sådan vurdering af indvirkningerne på miljøet feks. ved at

tilbagekalde eller suspendere en tilladelse, der allerede er givet, med henblik på at

gennemføre en sådan vurdering (If i denne retning dom af 7.1.2004. Weils. C—201 /02,

EU:C:2004:12, præmis 64. og aL 26.7.2017, Comune di Corridonia mfl., C-i 96/16 og

C-197/16. FU:C:2017:589, præmis 35).

For så vidt angår muligheden for efieribigende at lovliggøre en sådan undladelse er direktiv

85/337 ikke til hinder for, at nationale regler i visse tilfælde giver mulighed for at lovliggore

transaktioner eller handlinger, der er ulovlige, henset til BU—retten, på betingelse aL, at den

ikke giver de berørte anledning til at omgå de EU-retlige regler eller til at undlade at

anvende dem, og at en sådan lovliggørelse kun sker undtagelsesvis (dom af 26.7.2017.

Comune di Corridonia mfl., C-196/16 og C-l97/lô, EU:C:2017:589, prælnis 37 og 38).

En vurdering foretaget inden for rammerne af en sådan lovliggorelsesproeedure efter

opførelsen og ibrugtagningen af et anlæg kan ikke kun begrænses til anlæggets fremtidige

indvirkninger på miljøet. men skal ogsa tage de indvirkninger på miljøet, der har været siden

anlæggets opførelse, i betragtning (jf i denne retning dom af 26.7.2017, Comune di

(‘orridonia mfl.. C-196/l 6 og C-1 97/16. EU:C:20l 7:589. præmis 41).

Derimod er direktiv 85/337 til hinder for en national lovgivning, der giver de nationale

myndigheder mulighed for, selv uden at der foreligger bevis for særlige omstændigheder. at

udstede en lovliggorelsestilladelse. som har de samme virkninger som dem. der er knyttet til

en forudgående tilladelse indrømmet efter en vurdering af indvirkningerne på miljøet

foretaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 2. stk. 1. og artikel 4. stk. I og 2 (If.

i denne retning dom af 3.7.2008. Kommissionen mod Irland. C-2l5/06. EL:C:2008:380.

præmis 61, af 17.11.2016. Stadt WienerNeustadt. C-348/15, E1J:C:2016:882. præmis 37. og

af 26.7.2017, Comune di Corridonia mfl.. C-196/16 og C-197/16. EU:C:2017:589, præmis

39).

Nævnte direktiv er ligeledes til hinder for en lovforanstaltning, der uden at der kræves en

senere vurdering, og uden at der foreligger særlige omstændigheder giver mulighed for, at

et projekt, som skulle have været undergivet en vurdering af indvirkningen på miljøet som

omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337, anses for at have været undergivet en sådan

vurdering (If i denne retning dom af 17.11.2016, Stadt Wiener Neustadt. C-348/15,

EU:C:2016:882, præmis 38).

—

1,tfn’//r,,Iri

nI,rnnn

,,t

;.,fOA,,,,;A—nflnç22

ifl

fl(lTfl

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CIJRIA Dokumenter

Side 15

Direktiv 85/337 er ligeledes til hinder for. at pr*kter. for hvilke tilladelsen ikke længere

kan gøres til genstand for et direkte sogsmål. fordi den i national ret fastsatte sogsmålsfrist

er udløbet, ganske enkelt anses for lovligt tilladte i forhold til forpligtelsen til en vurdering

indvirkningen på miljøet (dom af 17.11.2016. Stadt Wiener Neustadt. C-348/l 5.

EU:C:2016:882. prærnis 43).

I den foreliggende sag er det uomtvistet. at Irland ved en lovreform i juli 2010

indførte en

Jovliggorelsesproeedure for projekter. som var blevet godkendt i strid med forpligtelsen til

en vurdering af indvirkningen på miljøet. i

sin

lovgivning. Det fremgår af sagsakterne for

Domstolen. at fremgangsmåden ved denne procedure er fastsat i del XA i PDAA. hvis

bestemmelser blev vedtaget med henblik på at opl1de de krav, der folger af dorn af 3. juli

2008. Kommissionen mod Irland (C-2 15/06. EU:C:2008:380).

Således er det dels i henhold til artikel 177B. stk. 1. og artikel I 77B. stk. 2. litra b). i del XA

i PDAA fastsat. at når det bla. ved »endelig dom fra Den Europæiske Unions Domstol« er

fastslået, at

tilladelse vedrørende et

projekt.

for

hvilket en vurdering af indvirkningen pa

miljoel var påkrævet, er blevet udstedt ulovligt. tilstiller den kompetente myndighed

projektets operatør en skriftlig meddelelse, der pålægger vedkommende at indgive en

anmodning om erstatningstilladelse. Artikel I 77B i del XA i PDAA præeiserer i stk. 2, litra

e). at denne meddelelse pålægger projektets operatør en forpligtelse til at indgive en

korrigerende erklæring om indvirkning på miljøet

(»remedia?

environmen(u/ bnpact

s/a(enienR<)

samtidig med indgivelsen af anmodningen.

Dels giver artikel 177C i del XA i PDAA under de samme omstændigheder operatøren af et

projekt. der er blevet godkendt i strid med forpligtelsen til en forudgående vurdering af

indvirkningen på miljøet, mulighed

for

at anmode om iværksættelse

af en

lovliggorelsesprocedure. Elvis der gives medhold i anmodningen, skal operatøren i henhold

til artikel l77D. stk. 7, litra b), i del XA i PDAA indgive en korrigerende erklæring om

indvirkriing på miljøet.

Ikke desto mindre havde Irland på referencedatoen for vurderingen af, om der foreligger et

traktatbrud som omhandlet i artikel 260. stk. 2. TEUF. dvs, ved udløbet af den frist, der blev

fastsat i den åhningsskrivelse. der blev fremsendt i henhold til denne bestemmelse

(if i

denne retning dom af 11.12.2012, Kommissionen mod Spanien. C-610/10. EU:C:2012:78l.

præmis 67). hvilket

overensstemmelse med den i denne doms præmis 26 nævnte

âbningsskrivelse af 22. marts 2010 var ved slutningen af maj 2010, ikke foretaget en ny

vurdering af vindmolleparkens indvirkning på miljøet inden for rammerne af lovliggorelsen

af de omhandlede tilladelser og således tilsidesat den bindende virkning af dom af 3. juli

2008. Kommissionen mod Irland (C-2 15/06. EU:C:2008:380). for så vidt angår

domskonklusionens punkt 1, andet led.

Irland har ikke desto mindre i retsmødet gjort gældende. at for så vidt angår de tilladelser.

der er indrømmet til opførelsen af vindmolleparken, er medlemsstaten i sidste ende ikke

stand til at anvende lovliggorelsesproceduren ex offieio. De kompetente kommunale

myndigheder har således efter at have indledt denne procedure i henhold til artikel

77B i

del XA i PDAA afsluttet denne procedure. Selv om disse myndigheder er et statsligt organ,

er de uaffiængige og således uden for denne medlemsstats regerings kontrol.

Irland har ligeledes anført, at medlemsstaten ikke kan tvinge vindmølleparkens operatør til

at anmode om en erstatningstilladelse

henhold til artikel 177C i del XA i PDAA. Ganske

vist er denne operatør et 100% ejet datterselskab af en halvoffentlig enhed, hvoraf 90% ejes

af Irland. Denne operatør er imidlertid uafhængig for så vidt angår den daglige ledelse af

virksomheden.

I 2-2fli 9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA

Dokumenter

Side 16

Irland har ligeledes anført, at retssikkerhedsprineippet og princippet om beskyttelse al’ den

berettigede forventning er til hinder for en tilbagetrækning af administrative afgørelser som

de i den foreliggende sag omhandlede tilladelser.

50111 grLmdet

klagefristens udløb ikke

længere kan gøres til genstand for et direkte sogsmål. og som derfor er blevet endelige.

Disse argumenter fremfort af Irland kan imidlertid ikke tages til følge.

Det bemærkes indledningsvis, at en medlemsstat i henhold til fast retspraksis ikke kan

påberåbe sig bestemmelser. fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til stolte

for, at forpligtelser og frister, der følger af EL-retten, ikke overholdes (dom af 2.12.20W.

Kommissionen mod Grækenland. (‘-378/I]. EL:C:2014:2405. præmis 29. og af 24.1.2018.

Kommissionen mod Italien. (‘—433/15. EU :C:20 18:31. præmis 56 og den deri nævnte

retspraksis). Det følger heraf. at Irland med henblik på at begrunde den manglende

gennemførelse al’ de forpligtelser, der følger af dom af 3. juli 200$. Kommissionen mod

h’land ((‘-215/06. EU:C:2008:380). ikke kan påberåbe sig nationale bestemmelser, der

begrænser mulighederne for at indlede en lovliggorelsesproeedure. såsom

artikel

77B og

177C i del XA i PDAA. som medlemsstaten har indført i sin lovgivning netop med henblik

på at sikre opfyldelsen af den nævnte dom.

Det bemærkes tinder alle omstændigheder for så vidt angår den angivelige manglende

muligbed for, at denne medlemsstat kan kræve, at de kompetente kommunale myndigheder

indleder den lovliggørelsesprocedure, der er fastsat ved den irlandske lovgivning, at i

henhold til den i denne doms præmis 75 nævnte retspraksis er enhver myndighed i denne

medlemsstat og bla. de kommunale myndigheder forpligtet til inden for rammerne af deres

kompetence at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at råde bod på, at der ikke er

blevet foretaget en vurdering afvindmølleparkens indvirkning på miljøet.

Hvad endvidere angår vindmølleparkens operatørs manglende handling eller endog

nægtelse af at indlede lovliggørelsesproeeduren i henhold til artikel 1 77C i del XA i PDAA

er det tilstrækkeligt at henvise mutatis mutandis til de betragtninger, der gengives i denne

doms præmis 89, fordi denne operatør er kontrolleret af Irland. Nævnte operatør skal således

anses for et statsligt organ i denne medleinsstat, der, som Kommissionen med rette har gjort

gældende. er pålagt de forpligtelser, der følger af EL-direktiverne (dom af 14.6.2007.

Medipae-Kazantzidis. C-6/05. EU:C:2007:337. præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).

For så vidt angår Irlands argument om. at retssikkerhedsprineippet og princippet om

beskyttelsen af den berettigede forventning er til hinder for, at de tilladelser, der ulovligt er

indrømmet vindmølleparkens operatør. trækkes tilbage, bemærkes det dels, at

traktathrudsproeeduren er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har

tilsidesat sine forpligtelser efter traktaten eller efter bestemmelser i den afledte ret. dels, at

selv om en tilbagekaldelse af en ulovlig retsakt skal ske inden for en rimelig frist, og der

skal tages hensyn til. i hvilket omfang den berørte eventuelt har kunnet forvente, at retsakten

var lovlig, er en sådan tilbagekaldelse ikke desto mindre i princippet tilladt (dom af

4.5.2006. Kommissionen mod Det Forenede Kongerige. (‘-508/03. FU:C:2006:287. præmis

67 og

ôxj.

Irland kan således ikke påberåbe sig den pågældende operatørs retssikkerhed og herettigede

forventning om beskyttelse af erhvervede rettigheder for at hindre følgerne af den objektive

konstatering af, at medlemsstaten har tilsidesat de forpligtelser, som i henhold til direktiv

85/337 påhviler den på området for vurdering afvisse projekters indvirkning på miljøet (jf. i

denne retning dom af 4.5.2006, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige. C-508/03,

EU:C:2006:287, præmis 69).

hffn’/lnii,’ii

pl,,’nnl

pii/hirç/rlnniimpnt/dnrnn,pnt nrint

cf’)AnrA’)’)flÇllRytpvt=R’rHr

1ÇL1 2..1fl1O

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 17 af 22

Under alle omstændigheder har Irland blot anført, at de omhandlede tilladelser efter udløbet

af fristen på to måneder eller, henholdsvis, otte uger

som fastsat

i PDAA ikke længere kunne

gøres til genstand for et direkte søgsmål og ikke kunne anfægtes af de nationale

myndigheder.

Ved denne argumentation ser Irland imidlertid bort fra den praksis fra Domstolen, der

nævnes i denne doms præmis

80,

hvorefter projekter, for hvilke tilladelsen ikke længere kan

gøres til genstand for et direkte søgsmål, fordi den i national ret fastsatte søgsmålsfrist er

udløbet, ikke blot kan anses for lovligt tilladte i forhold til forpligtelsen til en vurdering af

indvirkningen på miljøet.

Det bemærkes endvidere, at selv om det ganske vist ikke er udelukket, at en vurdering

foretaget efter opførelsen og ibrugtagningen af det omhandlede anlæg med henblik på at

affijælpe undladelsen af at have vurderet indvirkningen på miljøet før tilladelserne blev

givet, kan føre til, at de enten trækkes tilbage, eller at de ændres, er denne konstatering uden

betydning for den eventuelle mulighed for en økonomisk operatør, som har handlet i

overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, som viser sig at være i strid med BU-

retten, for i henhold til den nationale lovgivning at rette et krav om erstatning for den skade,

der er lidt som følge af denne stats handlinger og undladelser.

Henset til det foregående må det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold

til artikel 260, stk. I, TEUF, idet denne medlemsstat ikke har truffet de nødvendige

foranstaltninger til opfyldelse af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-2 15/06,

EU:C:2008:380). for så vidt angår domskonklusionens punkt 1, andet led.

De økonomiske sanktioner

Parternes argumentation

Da Kommissionen er af den opfattelse, at Irland stadig ikke har op’ldt dom af 3. juli 2008,

Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), har den nedlagt påstand om, at

denne medlemsstat tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb på i 343,20 EUR ganget

med antallet af dage mellem afsigelsen af den nævnte dom og enten datoen for Irlands

op’ldelse af nævnte dom eller den dato, hvor der afsiges dom i nærværende sag, hvis denne

sidstnævnte dato ligger forud for den dato, hvor dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod

Irland (C-215/06. EU:C:2008:380), opf,’ldes, med et minimum for det faste beløb på

I 685 000 FUR.

Kommissionen har ligeledes nedlagt påstand om, at Irland tilpligtes at betale en tvangsbøde

på 12264 FUR pr. dag fra datoen for afsigelsen af dom i nærværende sag til datoen for

Irlands opfyldelse af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-2l5/06,

EU :C :2008 :3 80).

Kommissionen har under henvisning til sin meddelelse SFK(2005) 1658 af 12. december

2005 med overskriften »Gennemførelse af artikel [260 TFUFI< som ajourført ved

Kommissionens meddelelse af 15. december 2017 med overskriften »Ajourføring af de data,

der anvendes til beregning af de faste beløb og tvangsbøder, som Kommissionen foreslår

Domstolen i forbindelse med traktatbrudssager< (EUT 2017, C 431, s. 3), foreslået, at

beløbet for den daglige tvangsbøde fastsættes ved at gange en ensartet grundsats på 700

BUR med en koefficient for grovhed på 2 på skalaen fra 1-20 og en koefficient på 3 for

overtrædelsens varighed, dvs, den maksimale koefficient. Det opnåede resultat ganges med

en faktor »n«, som er fastsat til 2,92 for Irland. For så vidt angår beregningen af det faste

beløb er det faste grundbeløb fastsat til 230 EUR pr. dag, hvilket skal ganges med

100

ltti/i

-i;;

..i

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CUREA Dokumenter

Side 18 af 22

koef’fieienten p

2 for

overtrædelsens grovhed og faktoren »n på 2.92. Det opnåede resultat

ganges med det antal dage. traktathrudclet har varet.

101

For så vidt angår overtrædelsens grovhed har Kommissionen anført, at der hør tages hensyn

til formdlene med en vurdering af indvirkningen på miljøet som foreskrevet ved direktiv

85/337. til de faktiske omstændigheder. Domstolen fastslog i præmis 102 og 104 i dom af 3.

juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C’:2008:380). og til det jordskred. der

var forbundet med opførelsen af vindmolleparken. og som forårsagede væsentlige

miljøskader.

I ovrigt har Kommissionen gjort gældende, at sagerne for Domstolen viser, at Irland

allerede flere gange har tilsidesat direktiv 85/337.

Selv

om denne medlemsstat i mellemtiden

har gennemført dette direktiv, gælder det ikke desto mindre ifølge Kommissionen, at den

ikke har gjort noget fremskridt med hensyn til at alhjælpe det omhandlede traktatbrud. som

har varet ved i en meget lang periode.

Med hensyn til overtrædelsens varighed har Kommissionen fremhævet, at vedtagelsen af

foranstaltninger til lovliggorelse udelukkende er Irlands ansvar og ikke afhænger af

Kommissionens stillingtagen. Irland skulle have vedtaget sadanne foranstaltninger inden for

den kortest mulige frist.

102

103

104

Irland

har i den foreliggende sag anført, at medlemsstaten allerede har opfyldt dom af3.

2008.

Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380). fordi denne medlemsstat

iværksat

foranstaltninger inden for dens kontrol, idet den har udarbejdet

»koneeptdokument<ç der foreskriver en vurdering af vindmølleparkens indvirkning

miljøet, som operatoren af denne park skal gennemføre.

juli

har

på

105

Den omstændighed.

et vist forløb

tid var nødvendig for udarbejdelsen af dette

dokument. udgør ikke en tilsidesættelse, fordi kontakten med Kommissionen var uundværlig

med henblik på at fastlægge indholdet af dette dokumenL

I øvrigt identifieerede Kommissionens stævning ikke (le foranstaltninger. hvis vedtagelse

krævedes thr at opfVlde dom af

juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-2l5/06.

hU:C:200$:380). for

så

vidt angår domskonklusionens punkt 1, andet led. Fastsættelsen af

en tvangshode har imidlertid netop til formål at sikre opfvldelsen af den dom.

Under alle omstændigheder adskiller omstændighederne ved den nærværende sag sig af de

denne doms præmis

nævnte grunde fra de omstændigheder, der lå til grund for dom af

26. juli 2017, Comune di Corridonia mfl. (C-196/16 og C-197/16. EU:C:2017:589), og af

28. februar 2018, Comune di Castelhellino (C-l 17/17. FU:C:2018:129). Hvis Domstolen

imidlertid skulle være af den opfattelse, at disse domme understøtter Kommissionens

argumentation. udgor dette et brud med relspraksis på området. Der bor derfor ikke

pålægges nogen sanktion på grund af en eventuel overtrædelse begået

perioden for juli

2017.

Irland har derudover anfort. at Kommissionens meddelelser ikke er bindende for

Domstolen, og at den er forpligtet til at fastsætte en passende og forholdsmæssig sanktion.

Den foreliggende sag er unik og usædvanlig, hvilket Domstolen bør tage

betragtning. når

den fastsætter beløbet for den økonomiske sanktion.

For så vidt angår overtrædelsens grovhed har Irland anført, at den laveste koeffieient bør

finde anvendelse, navnlig henset til den fuldstændige gennemførelse af direktiv 85/337,

Irlands gode tro og de faktiske og retlige vanskeligheder ved den foreliggende sag. Der bør

ligeledes tages hensyn til de fremskridt, Irland har gjort med hensyn til opR’ldelsen af disse

106

107

I 08

109

‘fl.:J_’n:, o,_pnr_

ifl

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 19

al’

forpligtelser, og til den omstændighed. at det ikke er blevet bevist, at jordskredet ved

Derrybrien var forbundet med opførelsen af vindmølleparke n. Derudover har Irland

samarbejdet konstruktivt med Kommissionen og vist sig fast hesllLttet på at løse de

omhandlede problemer. Den periode, der er forløbet mellem december 2016 og oktober

2017 skyldes en simpel misforståelse mellem Irland og Kommissionen og vidner ikke om

manglende samarbej de.

110

1-lenset til den foreliggende sags særlige omstændigheder og til vanskelighederne med at

indføre

lovliggørelsesmekanisme.

overensstemmelse

der

med

retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, er

anvendelsen af en koefficient for varighed ikke passende.

Domstolens beinærknhiger

111

Det bemærkes indledningsvis, at det tilkommer Domstolen i den enkelte sag og pä grundlag

af de konkrete omstændigheder, der er forelagt den. samt ud fra den grad af pression og

prævention. den finder fornøden, at fastsætte egnede økonomiske sanktioner, navnlig for at

forebygge gentagelse af tilsvarende tilsidesættelser af Eli-retten (dom af 14.112018.

Kommissionen mod Grækenland. C-93/17. EU:C:2018:903. præmis 107 og den deri nævnte

retspraks is).

Dc’!

fasie beløb

112

Det skal indledningsvis bemærkes. at Domstolen ved udovelsen af sit skøn på det

pågældende område har befojelse til kumulativt at pålægge en tvangsbøde og et fast beløb

(dom af 14.11.2018, Kommissionen mod Grækenland. C-93/17. EU:C:2018:903. præmis

153).

En domfældelse til betaling af et fast beløb og fastsættelse af den eventuelle størrelse af

dette beløb bør i det enkelte tilfælde ske på grundlag af såvel samtlige relevante forhold.

som vedrører såvel særegenhederne ved det fastslåede traktatbrud

som

den holdning. der

blev indtaget af den pågældende medlemsstat. efter at proceduren ifølge artikel 260 TEUF

var blevet indledt. I denne forbindelse tildeler bestemmelsen Domstolen et vidt skøn ved

afgørelsen at hvorvidt der bør pålægges en sådan sanktion. og i givet fald dens størrelse

(dom af 14.11.2018. Kommissionen mod Grækenland. (‘-93/17. EU:C:2018:903. præntis

154).

Det tilkommer derudover Domstolen under udøvelse af dens skønsbeføjelse at fastsætte

størrelsen af det faste beløb således, at det dels er tilpasset efter omstændighederne, dels er

afpasset

i forhold til den begåede overtrædelse. Til de

denne henseende relevante

omstændigheder hører bla, den fastslåede overtrædelses grovhed og den periode, hvori

denne bestod efter afsigelsen af den dom, hvorved den blev fastslået, samt den pågældende

medlemsstats betalingsevne

Gf i

denne retning dom af 2.12.2014, Kommissionen mod

Italien, C-l96/13, EU:C:2014:2407. præmis 117 og 118, og

14.11.2018, Kommissionen

mod Grækenland, C-93/17, EU:C:2018:903. præmis 156-158).

Hvad for det første angår overtrædelsens grovhed bemærkes det, at formålet med

miljøbeskyttelse udgør et af Unionens væsentligste tværgående og grundlæggende mål

(jf

denne retning dom af 28.2.2012, Inter-Environnement Wallonie og Terre wallonne, C-41/11,

EU:C:2012:103, præmis 57

den deri nævnte retspraksis).

Vurderingen af indvirkningen på miljøet som foreskrevet ved direktiv 85/337 er en af de

grundlæggende mekanismer til beskyttelse af miljøet, idet den, som det nævnes

denne

113

114

115

116

i3FIHf.lf716E22O

I -1 3-3fl1 Q

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURJA- Dokumenter

Side 20 af 22

doms præmis 73. gør det muligt fra starten at undgå danne]sen af forurening eller gener.

frem for senere at forsøge at modvirke deres virkninger.

I overensstemmelse med den i denne doms præn]is 75 nævnte retspraksis kræver Eli-rette]]

i tilfælde af en tilsidesættelse af pligten til vurdering af indvirkningen på miljøet. at

niedlemsstaterne i det mindste bringer de ulovlige folgevirkninger af tilsidesættelsen til

ophør

i denne retning dom af 26.7.2017, Comune di Corridonia mfl.. (‘-196/16 og

C-197/16. EU:C:2017:589. præmis 35).

Som det fremgår af denne doms præmis 23—36, er der forløbet mere end II år. siden det

traktaibrud. der består i en tilsidesættelse af pligten til at gennemføre en vurdering af

indvirkningen pfl miljøet for udstedelsen af tilladelsen til opførelse af vindmolleparken. blev

fastslået i dorn af3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). uden

at Irland har vedtaget de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opfylde den nævnte

dorn for s vidt angår domskonklusionens punkt 1, andet led.

Ganske vist har Irland i juli 2010 vedtaget PDAA. hvoraf del XA fastsætter en

lovliggorelsesproeedure for projekter. der er blevet godkendt i strid med forpligtelsen til en

vurdering af indvirkningen på miljøet. Lidt mere end to år senere meddelte denne

medlemsstat imidlertid Kommissionen, at den ikke ville anvende lovliggorelsesproeeduren,

selv om den siden april 2009 havde meddelt det modsatte. Irland foreslog

til

gengæld at

gennemføre en uofficiel vurdering. som ikke var baseret på noget retsgrundlag. Ved

skrivelse af 29. marts 2019 og således to dage for retsmødet ved Domstolen i nærværende

sag ændrede Irland igen sin stilling og hævdede nu. at operatoren af vindmolleparken ville

anmode om anvendelse af den lovliggorelsesprocedure. der er fastsat i del XA i PDAA. I

retsmødet var Irland

ude af stand til at angive. om denne procedure var blevet

indledt, cx offieio. af de kompetente myndigheder i henhold til artikel I 77B i del XA i

PDAA eller efter anmodning fra nævnte operatør i henhold til artikel 177C i del XA i

PDAA. Irland var heller ikke i stand til at angive datoen for indledningen af denne

procedtire. Domstolen har til dags dato ikke modtaget nogen andre oplysninger i denne

het iseende.

Det skal bemærkes, at Irlands adfærd under disse omstændigheder godtgor. at denne

medlemsstat ikke har handlet i overensstemmelse med sin pligt til loyalt samarbejde med

henblik på at bringe det i domskonklusionen. punkt 1. andet led. i dom af 3. juli 2008.

Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). konstaterede traktatbrud til ophør.

hvilket udgør en skærpende omstændighed.

For så vidt som opfyldelsen af den dorn endnu ikke er sket, kan Domstolen derfor kun

fastslå, at overtrædelsen er af særlig lang varighed og, henset til det formål om beskyttelse af

miljøet, som forfolges med direktiv 85/337, har en klart grov karakter

analogt dom af

22.2.2018, Kommissionen mod Grækenland. C-328/16, EU:C:2018:98. præmis 94).

Hvad for det andet angår overtrædeisens varighed bemærkes, at denne skal vurderes under

hensyntagen til det tidspunkt. hvor Domstolen vurderer de faktiske omstændigheder. og ikke

under hensyntagen til det tidspunkt. hvor Kommissionen indbragte sagen for Domstolen. I

den foreliggende sag er overtrædelsens varighed, nemlig mere end 11 år regnet fra

tidspunktet for afsigelsen af dom af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-21 5/06.

EU:C’:2008:380). betragtelig O analogt dom af 22.2.2018, Kommissionen mod

Grækenland. C-328/16, EU:C:20l 8:98. præmis 99).

Selv om artikel 260, stk. 1, TEUF ikke fastsætter nogen frist for, hvornår en dom skal være

opfyldt, fremgår det nemlig af fast retspraksis, at hensynet til en øjeblikkelig og ensartet

anvendelse af EU-retten kræver, at denne opfyldelse iværksættes med øjeblikkelig virkning

118

119

120

121

122

123

httn’//ni,ri

.I1rnnn

piifii,rcIrlnniirnnt/Anniirn.,,t nrnt

.1=)90Ç] 2

flRl ‘9

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA Dokumenter

Side 21 at’ 22

og gennemføres hurtigst muligt (dom af 22.2.2018, Kommissionen mod Grækenland,

C-328/1 6, EU:C:201 8:98, præmis 100).

124

Hvad for det tredje angår den pågældende medlemsstats betalingsevne fremgår det af

Domstolens praksis, at der skal tages hensyn til den seneste udvikling i medlemsstatens

bruttonationaiprodukt (BNP), som den så ud på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af

de faktiske omstændigheder (dom af 22.2.2018, Kommissionen mod Grækenland. C-328/16,

EU:C:2018:98, præmis 101).

Renset til samtlige de retlige og faktiske omstændigheder i den foreliggende sag må det

fastslås, at den effektive imødegåelse af en fremtidig gentagelse af tilsvarende overtrædelser

af EU-retten efter sin natur kræver, at der skal pålægges en pligt til betaling af et fast beløb,

som fastsættes til 5 000 000 EUR.

Irland pålægges derfor at betale Kommissionen et fast beløb på 5 000 000 EUR.

Om ivangsboden

127

Ifølge fast retspraksis er pålæggelse af en tvangsbøde i princippet kun begrundet, for så vidt

som traktatbruddet har varet ved på grund af, at en foregående dom ikke er blevet opfyldt,

indtil Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder (dom af 14.11.2018,

Kommissionen mod Grækenland. C-93/17, EU:C:2018:903. præmis 108 og den deri nævnte

retspraksis).

Det er i den foreliggende sag uomtvistet, sådan som det bla. er anført i denne doms præmis

118 og 119, at Irland endnu ikke har foretaget en vurdering af vindmølleparkens indvirkning

på miljøet inden for rammerne af en lovliggørelsesprocedure for de omhandlede tilladelser,

som er blevet indrømmet i strid med den forpligtelse til forudgående vurdering af

indvirkningen på miljøet, som er fastsat i direktiv 85/337. På tidspunktet for Domstolens

undersøgelse af de faktiske omstændigheder rådede Domstolen ikke over nogen oplysninger,

som vidnede om en mulig ændring af denne situation.

I betragtning af det foregående skal det fastslås, at det traktatbrud. der foreholdes Irland,

fortsat bestod på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder.

Under disse omstændigheder udgør pålæggelsen af en tvangsbøde et passende økonomisk

middel med henblik på at tilskynde Irland til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at

bringe det konstaterede traktatbrud til ophør og til at opfylde dom af 3. juli 2008,

Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). fuldt ud.

For så vidt angår tvangsbødens størrelse følger det af fast retspraksis, at tvangsbøden skal

fastsættes under hensyn til den grad af pression, der er nødvendig for at

få

en forsømmelig

medlemsstat til at opfylde en dom

en traktatbrudssag, ændre sin adfærd og bringe den

foreholdte overtrædelse til ophør. Når Domstolen udøver sit skøn på området, tilkommer det

den at fastsætte tvangsbøden således, at denne på den ene side er afpasset efter

omstændighederne og på den anden side er forholdsmæssig

forhold til det fastslåede

traktatbrud såvel som til den pågældende medlemsstats betalingsevne (dom af 14.11.2018,

Kommissionen mod Grækenland, C-93/17, EU:C:20l8:903, præmis 117 og 118).

Kommissionens forslag vedrørende tvangsbødens størrelse kan ikke binde Domstolen og

udgør blot et nyttigt sammenligningsgrundlag. Domstolen skal have mulighed for at

fastsætte størrelsen af og formen på den pålagte tvangsbøde, som den finder passende, for at

tilskynde den pågældende medlemsstat til at bringe den manglende op&ldelse af de

125

126

128

129

130

13 1

132

urint.irdoeid22O kttÆdir... i §:1 2:2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug

CURIA

Dokumenter

Side 22 af 22

forplite1ser. der påhviler den som følge af FU-retten, til ophør (jf. i denne retning dom af

141 1.2018. Kommissionen mod Grækenland. C-93/l 7. EU:C:201 8:903. præmis 119).

133

Ved fastsættelsen af tvangsbodens størrelse skal der for at sikre tvangsbodens egenskab af

tvangsmiddel med henblik på en ensartet og effektiv anvendelse af FU—retten principielt

tages hensyn til overtrædelsens

grovhed. varighed og

den pägældende medlemsstats

hetalingsevne. Ved anvendelsen af disse kriterier skal der tages særligt hensyn til den

manglende opfvldelses konsekvenser for offentlige og private interesser samt til den

nopsættelighed. hvormed den pgældende medlemsstat skal overholde sine forpligtelser

(dorn af 14.11.2018. Kommissionen mod Grækenland. C-93/l 7. Ft]:C:201 8:903, præmis

120).

I den foreliggende sag finder Domstolen, henset til samtlige de retlige og faktiske

omstændigheder. der har fort til konstaterinszen at’ traktaibruddet. og henset ni de

betragtninger, der er anført i nærværende doms præmis 115-124. det passende at pålægge en

tvangshode på 15 000 FUR pr. dag.

Det bør således pålægges Irland at betale Kommissionen en tvangsbøde på 15 000 FUR pr.

dag for hver dags forsinkelse med gennemfhrelse af foranstaltninger til opfyldelse af dom af

3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-21 5/06. EU:C:2008:380). regnet fra dagen for

afsigelsen af nærværende dom og indtil opfvldelsen af lbrstnævnte dom.

Sagsomkostninger

136

Ifølge artikel 138, stk. i,

Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at

betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har

nedlagt påstand om, at Irland tilpligtes at betale sagsonikostningerne, og da sidstnævnte har

tabt sagen. bor det pålægges Irland at betale sagsomkostningerne.

Pa grundlag afdisse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Store Afdeling):

Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. I, TEUF, idet

denne medlemsstat ikke har truffet de nodvendige foranstaltninger til opfyldelse

af don’ af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215106, EU:C:2008:380).

Irland tilpligtes at betale Europa-Kommissionen et fast beløb

134

135

5 000 000 EUR.

Irland tilpligtes at betale Kommissionen en tvangshode på 15 000 EUR pr. dag

fra datoen for afsigelsen af nærværende dorn til datoen for opfyldelse af dorn af 3.

juli 2008, Kommissionen mod Irland

(C-215106,

EU:C:2008:380).

Irland betaler sagsomkostningerne.

I nderskrifter

Processprog: engelsk

httn//ciiriveiimni n/ii,ris/dnr,,mpnt/rInrnrnnf

nrint

çfl1nnflÇ22RrtcvtRrrBrrr

i Q 1) 1010