Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 295
Offentligt
2136290_0001.png
CURIA
Dokumenter
-
Side I
af
22
DOMSTOLENS DOM (Store Afdeling)
12. november 201’)
()
»Traktatbrud dorn, hvorved Domstolen fiistslår et traktatbrud undladelse afopl5ldelse
direktiv 85/337/FOF godkendelse og konstruktion af en vindmollepark projekt. der kan
få væsentlig indvirkning på miljøet manglende forudgående vurdering af indvirkningen på
miljøet forpligtelse til lovliggorelse artikel 260, stk. 2. TELF påstand om pålæggelse
af en tvangsbode og et fast belob
I sag C-261/18.
angående et traktathrudssogsmål i henhold til artikel 260. stk, 2. TELF. anlagt den 13. april
2018.
Europa-Kommissionen ved M. Noll-Ehlers og J. Tomkin, som befuldmægtigede.
sagsøger,
mod
Irland ved M. Browne, G. 1-lodge og A. Joyce, som befuldmægtigede, bistået afG. Gilmore,
BL, J. Connolly og G. Simons, SC,
sagsogt,
har
DOMSTOLEN (Store Afdeling),
sammensat af præsidenten. K. Lenaerts. vicepræsidenten. R. Silva de Lapuerta.
afdelingsformændene J.-C. Bonichot (refererende dommer). A. Arabadjiev. A. Prechal. M.
Safjan og 5. Rodin samt dommerne L. Bay Larsen. T. von Danwitz. C. Toader. F. Biltgen.
K. Jürimäe og C’. Lycourgos.
generaladvokat: G. Pitruz-zella.
justitssekretær: fuldmægtig R. Sere,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmodet den 1. april 2019,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgorelse i retsmødet den 13juni 2019,
afsagt følgende
Dom
Europa-Kommissionen har i stævningen nedlagt følgende påstande:
Det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260 TEUF,
idet denne medlemsstat ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger til opfyldelse
httnJ/euFiå.urnoa.!u/iurigM6euffl6a1/doeumnt
i -1 2-201
G
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0002.png
CtJRFA Dokumenter
-
Side 2 af 22
af dorn af 3. juli 2008. Kommissionen mod
lr]and
(C-21 5/06. FU:C:2008:380). for s
vidt angår domskonklusionens punkt I. andet led.
Irland tilpligtes at betale
Kommissionen et
fast belob på I
343.20
ELR ganget med
antallet af dage mellem afsigelsen af dorn af
3.
juli 2008. Kommissionen mod Irland
iC-2l 5/06% EIJ:C:2008:380). og enten datoen for Irlands opfyldelse al’ sidstnævnte
dom eller den dato, hvor der afsiges dom i nærværende sag, hvis denne sidstnævnte
dato ligger forud for den dato, hvor dom af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland
(C-215/06. FU:C:2008:380). opfyldes. med et minimum for det faste beløb på
I 685 000 FUR.
Irland tilpligtes at betale Kommissionen en tvangsbode på 12 264 FUR pr. dag fra
datoen tbr afsigelsen af dorn i nærværende sag til datoen for Irlands optldelse af dom
af
3juli 2008. Kommissionen
mod Irland ((‘-21 5/06. EU:C:2008:380).
Irland tilpligtes at betale sagsomkostningeme.
Rctsfo rskri fie r
Direktiv 85/33
7/EØFfon.’d
for
(t’fl
drin gen
Ved
direhtii 97/11
2
Rådets direktiv 85/337/hOF af 27. juni 1985 om vurdering af visse offentlige og private
projekters indvirkning på miljøet (FF1’ 1985, L 175, s. 40) foreskrev i artikel 2, stk. I og 2,
og artikel 2, stk. 3, første afsnit, som følger:
»1.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på. at projekter,
der bla. på grund al’ deres art, dimensioner eller placering, kan få væsentlig indvirkning på
miljøet. undergives en vurdering af denne indvirkning. inden der gives tilladelse,
Disse projekter er defineret i artikel 4.
2.
Vurderingen af indvirkningen på miljøet kan indgå i medlenisstaternes gældende
proeedurer for projektgodkendelse eller, i mangel heraf, i andre procedurer eller i de
procedurer. der skal udarbejdes for at opfylde dette direktivs målsætninger.
3.
Medlemsstaterne kan i undtugelsestilfælde fritage et konkret projekt helt eller delvist
fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser.<
3
Dette direktivs artikel 3 bestemte:
»Vurderingen af indvirkningen på miljoet skal, afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i
overensstemmelse med artikel 4 til II. bestå i pÅ passende måde at påvise, beskrive og
vurdere de direkte og indirekte virkninger al’ et projekt på følgende faktorer:
mennesker. fauna og flora,
jordbund. vand, luft. klima og landskab.
samnienspillet mellem faktorerne i første og andet led,
materielle goder og kulturarv «
4
Nævnte djrektivs artikel 4 var affattet således:
htIn’//nhIri2
pflrnn2
pii/j,,rcIdnriimpntiAnriirnçnt nrint
12 1’)
‘)fll fl
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0003.png
CURIA Dokumenter
-
Side 3 at’ 22
Med forbehold af artikel 2, stk.
3,
skal projekter, der henhorer under de i bilag I
»1.
anførte grupper, vurderes i henhold til artikel 5 til 10.
Projekter, det henhorer under de i bilag II anførte grupper. vurderes i heihold til artikel
2.
5111 10. når medlemsstaterne finder, at det er påkrævet på grund afprojekternes karakter.
Med henblik herpå kan medlemsstaterne navnlig udpege \Tisse typer projekter. der skal
vurderes, eller fastsætte kriterier og/eller grænseværdier for at afgøre. hvilke af pro jekteine
henhorende under de i bilag 11 anforte kategorier der skal vurderes i henhold til artikel 5 til
0.«
5
Artikel
5
i direktiv
85/337
har følgende ordlyd.
For så vidt angår projekter. hvis indvirkning på miljoet i henhold til artikel 4 skal
»1.
vurderes i overensstemmelse med artikel 5 til 10. træffer medlemsstaterne de nødvendige
foranstaltninger til at sikre, at bygherren på passende “is giver de i bilag ill omhandlede
oplysninger, når
a)
medlemsstaterne er af den opfattelse, at oplysningerne er relevante på et givet stadium
i godkendelsesproceduren og for så vidt angår de særlige karakteristika. der gør sig
gældende for et bestemt projekt eller en projekttype og for det miljø, som måtte blive
berørt, og
medlemsstaterne finder, at det i betragtning af bl.a. den nuværende viden og de kendte
vurderingsmetoder med rimelighed kan forl [ajnges. at bygherren indsamler
oplysninger.
De oplysninger, som bygherren skal give i henhold til stk, 1, skal mindst omfatte
en beskrivelse af projektet med oplysninger om placering, art og dimensioner;
en beskrivelse af påtænkte foranstaltninger med henblik på at undgå, nedbringe og om
muligt neutralisere betydelige skadelige virkninger:
de data, der er nødvendige for at konstatere og vurdere de væsentlige virkninger.
projektet vil kunne
fa
for miljøet;
et ikke-teknisk resumé af de i første til tredje led omhandlede oplysninger.
b)
2.
Når
medlemsstaterne finder det nødvendigt, sørger de for, at myndigheder. som er i
3.
besiddelse af relevante oplysninger. stiller disse til rådighed for byghen’en.
6
Artikel 6 i direktiv
85/337
var affattet således:
»1.
Medlemsstaterne træffer de nodvendige foranstaltninger til, at de myndigheder, som
på grund af deres særlige ansvar på miljoområdet kan blive berørt af projektet. får mulighed
for at afgive udtalelse om ansøgningen om tilladelse. Medlemsstaterne udpeger i dette
øjemed de myndigheder, der skal høres, generelt eller i hvert enkelt tilfælde, når
ansøgningerne om godkendelse indgives. Disse myndigheder underrettes om de i henhold til
artikel 5 indhentede oplysninger. De nærmere regler for denne horing fastsættes af
medlemsstaterne.
2.
Medlemsstaterne sørger for,
hflw//eurig.uF6ng.&Uiurig/doeurn6ntfd66urnnt
1
-
I 2-2(11 0
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0004.png
CURIA Dokumenter
-
Side 4
af
22
at enhver anmodning
om tilladelse såvel som de oplysninger, der er indhentet i
henhold lii artikel 5. stilles til rådighed for offentligheden:
at de berørte dele af offentligheden får lejlighed til at udtale sig. inden projektet
påbegyndes.
[.
7
Delte direktivs artikel 7 bestemte:
»Såfremt en medlemsstat konstaterer, at et projekt vil kunne få betydelig indvirkning på
miljøet i en anden medlemsstat, eller hvis en medlemssat. der vil kunne berøres i betydelig
grad,
anmoder
derom, fremsender den inedlemsstat. på hvis område det er foreslået at udføre
projektet. de oplysninger, der er indhentet i henhold til artikel 5. til
den
anden inedlemsstat.
samtidig med
at
den gør dem tilgængelige for sine egne statsborgere. Disse oplysninger
ligger til grund tbr enhver nødvendig boring inden for rammerne af de to medlemsstaters
hilaterale forbindelser på grundlag af gensidighed og ligestilling.<
8
Nævnte direktivs artikel 8 havde følgende ordlyd:
»De i henhold til artikel 5. 6 og 7
indhentede oplysninger skal tages i
betragtning i
forbindelse med godkendelsesproeeduren.«
9
Samme direktivs artikel 9 var affttttet som følger:
»Når der er truffet beslutning. stiller den (de) kompetente myndighed(er) følgende til
rådighed for de berørte dele af offentligheden:
indholdet afbeslutningen og de betingelser, der eventuelt er knyttet til beslutningen:
de begrundelser og betragtninger. der ligger til grund for beslutningen. når dette er
fastsat i
medlemsstaternes lovgivning.
\4edlemsstaterne fastlægger retningslinjerne for denne underretning.
Såfremt en anden medlemsstat er blevet underrettet i henhold til artikel
7,
underrettes den
ligeledes om den pågældende besluining.<
10
Artikel 10 i direktiv
85/337 bestemte:
»Dette direktiv berører ikke de kompetente myndigheders pligt til at overholde de
begrænsninger, som i
de enkelte staters retsforskrifter og administrative bestemmelser samt
gældende sædvane eller praksis er indført af hensyn
til
industrielle hemmeligheder og
forretningshemmeligheder samt af hensyn til almenvellel.
Fivor artikel
7
finder anvendelse, er lilsendelse af oplysninger til eller modtagelse af
oplysninger fra en anden medlemsstat underlagt de begrænsninger. der gælder i den
medlemsstat. hvor projektet foreslås geimemfort.<
11
I bilag II til direktiv 85/337 opregnedes de projekter, der er omfattet af direktivets artikel 4.
stk. 2, dvs, projekter, for hvilke det kun var nødvendigt at foretage en vurdering af deres
virkning
på miljøet, når medlemsstaterne fandt, at det var påkrævet på grund afprojekternes
karakter. I bilagets punkt 2, litra a), nævntes tørvegravning og
i
litra e) projekter vedrørende
udvinding af andre mineraler end metal- og energiholdige mineraler,
som
feks. marmor,
sand, grus, skifer, salt. fosfater og kali.
htln’//riiriq p,irnnq
p,,i,,rc/Anniirnpnt/Anni,rnnt
nrint
;cp)Ann;A=’nnç222,tc.ty.,-u—
i Q
ifl
fifli (1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0005.png
CURTA
Dokumenter
-
Side
5 af 22
ved direktiv 97/11
Direktiv 85/337
efter
12
ændringen
Direktiv 85/337
som
ændret ved Rådets direktiv 97/11/EF af 3. marts 1997 (EFT 1997.
L 73. s.
5)
foreskriver i artikel 2, stk. I og 2. og artikel 2. stk. 3. første afsnit, som følger:
» I.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger med henblik på. at projekter.
der bla. pA grund af deres art. dimensioner eller placering kan få væsentlig indvirkning på
miljøet. undergives et krav om tilladelse og en vurdering af denne indvirkning. inden der
gives tilladelse. Disse projekter er defineret i artikel 4.
Vurderingen af indvirkningen på miljøet kan indgå i medlemsstaternes gældende
2.
procedurer for projektgodkendelse eller, i mangel heraf i andre procedurer eller i de
procedurer. der skal udarbejdes for at opflde dette direktivs målsætninger.
Medlemsstaterne kan i undtagelsestilfæ]de fritage et konkret projekt helt eller delvist
3.
fra de i dette direktiv fastsatte bestemmelser,
jr
dog artikel 7.<
13
Dette dircktivs artikel
3
bestemmer:
»Vurderingen af indvirkningen på miljøet skal. afhængigt af hvert enkelt tilfælde og i
overensstemmelse med artikel 4 til 11, bestå i på passende måde at påvise, beskrive og
vurdere et projekts direkte og indirekte virkninger på følgende faktorer:
mennesker, fauna og flora
jordbund, vand,
luft,
klima og landskab
materielle goder og kulturarv
samspillet meLlem faktorerne i første, andet og tredje led.<
14
Direktivets artikel 4 fastsætter:
Med forbehold af artikel 2. stk. 3. skal projekter. der er opført i bilag 1. vurderes i
»L
henhold til artikel
5
til 10.
Med forbehold af artikel 2, stk. 3. skal medlemsstaterne for projekter. der er opført i
2.
bilag II. ved hjælp af
a)
b)
en undersogelse i hvert enkelt tilfælde. eller
grænseværdier eller kriterier fastsat af medlemsstaten
afgøre. om projektet skal vurderes i henhold til artikel Stil 10.
Medlemsstaterne kan beslutte at anvende begge de i litra a) og b) nævnte procedurer.
Ved en undersøgelse i hvert enkelt tilfælde eller ved fastsættelse af grænseværdier eller
3.
kriterier i henhold til stk. 2 skal der tages hensyn til de relevante udvælgelseskriterier i bilag
III.
Medlemsstaterne sørger for, at de kompetente myndigheders afgørelser efter stk. 2
4.
stilles til rådighed for offentligheden. «
hft:llii;Fi
Mi
iiif
I Q I .3RI Q
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0006.png
CUR1A
Dokumenter
-
Side 6 af 22
I5
16
I punkt 3. litra i
).
i bilag II ti] samme direktiv nævnes anlæg til udnyttelse af vindkraft til
energiproduktion (vindmolleparker).
Det fremgår af samme bilags punkt 13. at ændringer eller udvidelser af projekter i bilag I
eller II.
sotii
allerede er godkendt. er udført eller er ved at blive udfort. tiår de kan være til
skade for miljøet, skal anses for at være et projekt. der er omhandlet i artikel 4. stk. 2. i
direktiv 85/337.
I bilag Ill til direktiv 85/337, der vedrører de udvælgelseskriterier. der er omhandlet i
samme direktivs artikel 4, stk. 3, præciseres det. at projekter.s karakteristika især skal
anskues i forhold til forurening og gener samt risikoen for ulykker. navnlig under hensyn til
de anvendte teknologier. I samme bilag anføres det, at den miljomæssige sårharhed i de
geografiske områder, der kan blive berørt af projekter. skal tages i betragtning. navnlig det
naturlige miljos bæreevne med særlig opmærksomhed på visse områder. herunder bjerg— ou
skovområder.
Dom af3.
juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380)
I7
18
I sin dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland tC-215!06. EU:C’:2008:380), fastslog
Domstolen som følger:
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 4 og 5-10 i direktiv 85/337
såvel i dets affattelse forud for som i dets affattelse efter de ændringer, der er indført
ved direktiv 97/11 (herefter »direktiv 85/337<), idet medlemsstaten ikke har vedtaget
alle de nødvendige bestemmelser for at sikre, at projekter, som er omfattet af
direktivet. for de gennenilbres helt eller delvist, først vurderes med hensyn til
nødvendigheden af en vurdering af indvirkningen på miljoet. og derefter, såfremt
projekterne kan få væsentlig indvirkning på miljoet på grund af deres art, dimensioner
eller placering. undergives en vurdering af denne indvirkning i overensstemmelse med
artikel 5-10 i direktiv 85/337. og
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2.
4
og 5—10 i nævnte
direktiv 85/337, idet medlemsstaten ikke har vedtaget alle de nødvendige
bestemmelser for at sikre, at der før udstedelsen af anlægstilladelser til opførelsen af
en vindmøllepark og tilknyttede anlægsarbejder
i
Derrybrien, Galway County (Irland).
blev foretaget en vurdering af disse anlægsarbejders indvirkning på miljøet i
overensstemmelse med direktivets artikel 5-10.
19
For
vidt
angår
andet
klagepunkt
det
vedrørende
den
manglende
miljokonsekvensvurdering afvindmolleparken og de tilknyttede anlægsarbejder i Derrybrien
(herefter »vindmolleparken) fastslog Domstolen på grundlag af de i præmis 94-111 i dorn
af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). anforte
begrundelsci’. at der forelå et traktatbrud.
Hvad nærmere bestemt angår de to første faser af opførelsen af vindmolleparken anførte
Domstolen i den nævnte doms præmis 98. at Irland var forpligtet til at foretage en
undersøgelse afprojekternes indvirkning, såfremt de bla. på grund af deres art, dimensioner
eller placering kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.
Domstolen fastslog
i
denne henseende
i
samme doms præmis 103, at placeringen og
størrelsen af projekterne om torvegravning og udvinding af mineraler samt anlæg afveje og
onirådets beliggenhed tæt på et vandløb udgjorde konkrete momenter, der godtgjorde, at de
nævnte projekter. der hang uadskilleligt sammen med opførelsen af de 46 vindmolleturbiner,
20
21
hnn’I/niiri
11rnna
1,/; ,,reiAnn,imi,tAnn,,,,-
,t,,,.,,t
P+-.,4—
P..-U._
10
Ifl
ff1 fl
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0007.png
CURIA Dokumenter
-
Side 7 af 22
skulle have været anset for at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, og at de således
burde have været genstand for en vurdering af deres indvirkning på miljøet.
22
Hvad derudover angik ansøgningen om godkendelse af tredje fase af anlæggelsen af
vindmolleparken og ansøgningen om at ændre de to første faser af opførelsen, der
oprindeligt var blevet godkendt, fastslog Domstolen i nævnte doms præmis 110, at
opstillingen af 25 nye turbiner, anlæggelsen af nye serviceveje samt udskiftningen af de
vindmolleturbiner, der oprindeligt var givet tilladelse til, hvilket havde til formål at øge
elektricitetsproduktionen, i deres egenskab af projekter, der kunne få væsentlig indvirkning
på miljøet, af denne grund, og før de blev godkendt, skulle have været undergivet en
godkendelsesprocedure og en vurdering af deres indvirkning på miljøet i overensstemmelse
med betingelserne i artikel 5-lO i direktiv 85/337.
Den
administrative procedure og sagen for Domstolen
23
Efter afsigelsen af dorn af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06,
EU:C:2008:380). anmodede Kommissionen ved skrivelse af 15. juli 2008 Irland om inden to
måneder fra datoen for nævnte dom at indgive oplysninger vedrørende de foranstaltninger,
der var truffet med henblik på dommens opfyldelse. Ved skrivelse af 3. september 2008
bekræftede Irland bla., at medlemsstaten fuldt ud anerkendte dommen, og at en ajourført
vurdering af indvirkningen på miljøet
i
overensstemmelse med direktiv 85/337 var planlagt
før afslutningen af 2008.
Ved skrivelser af 10. marts og 17. april 2009 informerede Irland efter et møde med
Kommissionen sidstnævnte om, at medlemsstaten forberedte et lovforslag med henblik på at
indføre en lovliggørelsesprocedure, som i undtagelsestilfælde ville muliggore en
lovliggorelse af tilladelser udstedt i strid med direktiv 85/337 ved udstedelse af en
»erstatningstilladelse<ç og at vindmølleparkens operatør ville anmode om en sådan tilladelse
i
henhold til denne procedure.
Den 26. juni 2009 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til denne medlernsstat,
hvori Kommissionen konstaterede, at den dels kun havde rnodtaget et foreløbigt udkast til
den lovgivning, Irland skulle vedtage med henblik på at sikre opfyldelsen af dom af 3. juli
2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), dels stadig afventede
oplysninger vedrørende den påtænkte vurdering af vindmølleparkens indvirkning på miljøet.
Den 9. september 2009 besvarede Irland denne åbningsskrivelse, idet medlemsstaten
bekræftede dels, at den lovgivningsreform, der skulle indføre proceduren med henblik på
udstedelse af erstatningstilladelse, ville blive vedtaget inden for en kort periode, dels, at
vindmølleparkens operatør i princippet havde accepteret at indgive ansøgning om en
erstatningstilladelse.
Den 22. marts 2010 tilsendte Kommissionen Irland en ny åbningsskrivelse. hvori den
anmodede denne medlemsstat om at meddele Kommissionen sine bemærkninger inden for
en frist på to måneder fra skrivelsens modtagelse. Medlemsstaten svarede på denne
åbningsskrivelse ved skrivelser af 18. maj, 22. juli og 13. september 2010. I sidstnævnte
skrivelse informerede de irske myndigheder Kommissionen om vedtagelsen
i
juli 2010 af
Planning and Development (Amendment) Act 2010 (lov af 2010 om planlægning og
udvikling (ændring)) (herefter »PDAA«). Del XA i PDAA, og navnlig artikel 177B og
177C, fastsætter en lovliggørelsesprocedure for tilladelser indrønwwt i strid med
forpligtelsen til en vurdering af indvirkningen på miljøet.
Efter nye udvekslinger mellem de irske myndigheder og Kommissionen og efter Irlands
meddelelse af yderligere lovgivningsmæssige foranstaltninger vedtaget mellem 2010 og
24
25
26
27
I -1 73fl]
Q
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0008.png
CURIA Dokumentcr
-
Side 8 aP22
2012 anmodede Kommissionen ved skrivelse af 19. september 2012 bla. denne medlemsstat
om oplysning
om.
hvorvidt
indmolleparkens bygherre var omfattet af denne
lovliggorelsesprocedure.
28
Ved skrivelse af 13. oktober 2012 meddelte Irland. at operatoren af vindmolleparken. som
var ejet 100% af en halvoflèntlig virksomhed. nægtede at anvende den
lovliggorelsesprocedure. der var fastsat ved del XA i
PDAA. og at hverken national
og som var blevet endelige, skulle genoptages. og retssikkerhedsprincippel og princippet om
forbud mod loves tilbagevirkende kraft samt Domstolens praksis vedrørende
medlemsstaternes processuelle autonomi var til hinder for en tilhagekaldelse af de
pågældende tilladelser.
29
Ved skrivelse af 16. december 2013 meddelte de irske myndigheder Kommissionen, at
vindmolleparkens operatør havde angivet at være indstillet på at gennemføre en »uofficiel«
vurdering at’ denne parks indvirkning på miljøet, som ikke desto mindre ville opfylde
kravene i henhold til direktiv 85/337.
lohet af 2014 fremsendte Irland et »koneeptdokument« til Kommissionen. som gengav en
»koreplan< for den »uofficielle vurdering af vindmol leparkens indvirkning på miljoet.
Denne medlemsstat påtog sig også under et mode med Kommissionen, som fandt sted den
13. maj
2014. at fremsende denne en »aftaleprotokohc som skulle indgås mellem operatoren
af vindmolleparken og
den
irske minister med ansvar for miljøet. og som indeholdt en
aftale
om gennemførelsen af en
uofficiel
miljoanalse. Et sådant udkast blev meddelt
Kommissionen den 11. marts 2015. og de irske myndigheder fremsendte en n udgave deraf
den?. marts 2016.
Kommissionen anlbrte flere gange, at disse dokumenter ikke indebar, at Irland havde
op’1dt sine forpligtelser. Som opfolgning på et mode den 29. november 2016 oplyste
Kommissionens tjenestegrene via e-mail den 15. december 2016 de irske myndigheder om.
at den undertegnede afialeprotokol i sin endelige udgave skulle være Kommissionen i hænde
senest i slutningen af 2016. og at Kommissionen i modsat tilfælde ville anlægge en ny sag
ved Domstolen i starten af 2017.
Den 22, december 2016 fremsendte Irland en ny udgave af »koneeptdokumentet« til
Kommissionen samt et »rammedokument at’ 2. december 2015. T folgeskrivelsen blev det
anført, at begge disse dokumenter forventedes undertegnet i slutningen afjanuar 2017.
Efter andre udvekslinger med de irske myndigheder meddelte Kommissionen ved skrivelse
af 26. januar 2018 Irland. at på trods
af.
at »koneepidokumentew var blevet underskrevet.
var Kommissionen af den opfattelse. at medlemsstaten stadig ikke havde efterkommet sin
forpligtelse til fuldt ud at opfylde dom af 3 juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-21 5/06.
ETi:C:2008:3$0). Ni år efter afsigelsen al’ den nævnte dom var der ikke sket nogen
væsentlige fremskridt for så vidt angik vurderingen af indmolleparkens indvirkning på
miljøet.
Ved skrivelse af I. februar 2018 anerkendte Irland, at diskussionerne med henblik på at løse
sagen allerede havde varet flere år. I samme skrivelse fastholdt denne medlemsstat ikke
desto mindre, at den havde afventet Kommissionens bemærkninger angående de
dokumenter, som den havde fremsendt ved sin skrivelse af 22. december 2016, før den
iværksatte de nødvendige handlinger til denne opfyldelse.
lovgivning eller Eli—retten gav mulighed for at kræve anvendelse al’ proceduren. Navnlig
foreskrev Eli—retten ikke, at de tilladelser, som var givet til
opførelsen
af vindinolleparken,
30
31
32
33
34
httn’/frnd2 pnvnnq
,,,‘nt
oe),4nr4rI9
‘)ORaI
9.t.,=Q,A;—
19
1”) ‘1(1 Ifl
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0009.png
CURTA
Dokumenter
-
Side 9 af 22
35
Da den fandt. at domskonklusionens punkt 1. andet led, i dom af 3. juli 2008,
Kommissionen mod Irland (C-21 5/06. EU:C:2008:380), stadig ikke var blevet efterkommet,
anlagde Kommissionen nærværende søgsmål.
Efter afslutningen af den skriftlige forhandling
i
den nærværende sag gav Kommissionen
ved skrivelse indgivet til Domstolens Justitskontor den I april 2019 Domstolen meddelelse
om en skrivelse fra de irske myndigheder. som Kommissionen havde modtaget den 29.
marts 2019 (herefter »skrivelsen af 29. marts 2019<). hvoraf det fremgik. at operatoren af
vindmølleparken havde accepteret at samarbejde ved iværksættelsen af den »procedure med
henblik på udstedelse af erstatningstilladelse<. der var fastsat ved PDAA, »inden for den
kortest mulige frist. med henblik på at sikre gennemforelsen af en vurdering ex post af
indvirkningen på miljoet«. Den 1. april 2019 fremsendte de irske myndigheder ligeledes
denne skrivelse til Domstolens Justitskontor.
36
Om (raktatbruddet
Parternes argumentation
37
Kommissionen har anført, at Domstolen i sin dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod
Irland (C-215/06, EU:C:2008:380). bla. fastslog, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser
i henhold til direktiv 85/337, idet denne medlemsstat ikke havde vedtaget alle de nødvendige
bestemmelser for at sikre, at der før udstedelsen af tilladelser i relation til opførelsen af
vindmølleparken og aktiviteter i den forbindelse samt tilknyttede anlægsarbejder blev
foretaget en vurdering af projektets indvirkning på miljøet. Ifølge Kommissionen har Irland
ikke bestridt. at det påhviler denne medlemsstat at tage konkrete foranstaltninger med
henblik på at afhjælpe dette traktatbrud.
Kommissionen har anført, at det ikke påhviiede Domstolen i den nævnte dom at fastsætte
konkrete foranstaltninger, som gjorde det muligt at at1ælpe den konstaterede tilsidesættelse.
Det følger derimod af Domstolens praksis (dorn af 7.1.2004. WeIls. C-201/02,
EU:C:2004’.12, præmis 64 og 65. og af 28.2.2012, Inter-Environnement Wallonie og Terre
vallonne. C-41/I I, EU:C:2012:103. præmis 42.43 og 46), at Irland er forpligtet til at bringe
de ulovlige folgevirkninger af undladelsen af at foretage en forudgående vurdering af
vindmølleparkens indvirkning på miljøet til ophør og til at træffe alle nødvendige
foranstaltninger for at råde bod pà denne tindladelse. Under alle omstændigheder er blotte
forberedende foranstaltninger som dem. der er blevet foretaget i den foreliggende sag. ikke
tilstrækelige.
Kommissionen har til støtte for sin argumentation ligeledes påberåbt sig dom af 26. juli
2017. Comune di Corridonia m.fl. (C-196/16 og C-197/16. EU:C:2017:589. præmis 35). og
af 28.2.2018. Comune di Castelbellino (C-l 17/17. EIJ:C:2018:129. præmis 30). som
bekræfter, at det påhviler de kompetente nationale myndigheder inden for rammerne af deres
kompetence at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at råde bod på. at der ikke er
blevet foretaget en vurdering af indvirkningerne på miljøet, feks. ved at tilbagekalde eller
suspendere en tilladelse, der allerede er givet, for at gennemføre en sådan vurdering. EU
retten er ikke til hinder for, at en vurdering af indvirkning på miljøet foretages som led i en
lovliggørelse, hvis visse betingelser overholdes.
Irland fremkom under den administrative procedure med to forskellige forslag, som nævnes
i denne doms præmis 24 og 29, med henblik på at afhjælpe undladelsen af at vurdere
vindmølleparkens indvirkning på miljøet, uden at der konkret blev fulgt op på nogen af
disse.
38
39
40
l/i-i
/
t/Ain,;t
,srk;
i
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0010.png
CURIA Dokumenter
-
Side 10 af 22
41
Denne medlernsstat nævnte for det første muligheden for at gennemfore en uofficiel
vurdering. Der blev imidlertid ikke vedtaget nogen konkret
foranstaltning
til gennemførelse
deraf.
For det andet har Kommissionen gjort gældende, at Irland ændrede sin lovgivning med
henblik på at indfore en procedure. der gav mulighed for at lovliggøre de tilladelser, der ‘ar
indrømmet i strid med den forpligtelse til en vurdering af
indvirkningen
på miljøet, der
følger af ELI—retten. Denne medlemsstat har imidlertid fastholdt at denne procedure. som er
fastsat i del XA
i PDAA,
kun kan anvendes for fremtiden, og at vindmolleparkens operatør.
på trods al’,
at
denne er et datterselskab, der ejes 1 O0% af en halvoflbntlig virksomhed, ikke
kan være forpligtet til at anvende den.
Kommissionen har imidlertid anført, at Irland er forpligtet til at trække de omhandlede
tilladelser tilbage eller til at suspendere dem og foretage en affijælpende vurdering cx post,
selv hvis disse foranstaltninger påvirker de rettigheder, operatøren af vindmølleparken har
erhvervet. En medlemsstats mulighed for i denne henseende at påberåbe sig princippet om
medlemsstaternes proeessuelle autonotni er i overensstemmelse med dom af 17. november
2016, Stadt Wiener Neustadt
(C-348/l5.
EU:C:20l6:882. præmis 40), begrænset af
effektivitetsprineippet og ækvivalensprineippet.
Det følger derudover af dom af 14. juni 2007. Medipae-Kazantzidis ((‘-6/05.
E1J:C:2007:337. præmis
43).
at operatoren af vindmolleparken er underlagt de forpligtelser.
der følger af Lnionens direktiver, fordi den er et datterselskab, der er 100% ejet af en enhed.
der kontrolleres af staten.
Kommissionen har i øvrigt gjort gældende. at forsinkelsen med opfyldelsen af dom af
3.
juli
2008. Kommissionen mod Irland ((‘-215/06. EU:C:2008:380). ikke er begrundet. I
overensstemmelse med Domstolens praksis (dom af 9.12.2008, Kommissionen mod
Frankrig. (‘-121/07, EU:C:2008:695. præmis 21), skal denne opfrldelse. selv om artikel 260,
stk. 1, TEUF ikke fastsætter nogen frist for, hvornår en dom skal være opfyldt. iværksættes
med øjeblikkelig virkning og gennemføres hurtigst muligt, I den foreliggende sag kan
hverken den omhandlede problemstillings kompleksitet eller den angiveligt aforudte
kommunikation mellem Irland og Kommissionen ved slutningen af 2016 begrunde denne
medlemsstats vedvarende inaktivitet. Kommissionen har derudover anført, at den havde
meddelt, at december 2016 udgjorde den endelige frist for opfyldelsen af dom af
3.
juli
2008, Kommissionen mod Irland ((‘-215/06. EU:C:2008:380).
Kommissionen har i sin replik gjort gældende. at Irland stadig ikke har foretaget en
vurdering af vindmolleparkens indvirkning ph miljøet som led i en lovliggorelse. Denne
medlemsstat har således ikke foretaget de fornødne minimumsforanstaltninger til
opfyldelsen afdom af 3.juli 2008. Kommissionen mod Irland C-215/06. EU:C:2008:380).
Irland har nedlagt påstand om frifindelse for Kommissionens påstand.
Denne rnedlemsstat har gjort gældende. at det fremgår af dorn af 3. juli 2008.
Kommissionen mod Irland (C-215/06 EL:C:2008:380). og sagsakterne vedrørende den sag.
der gav anledning til den dom, at de to led i punkt i i den nævnte doms konklusion i
virkeligheden kun vedrører ét og samme traktatbrud, nemlig undladelsen af fuldt tid al
gennemføre direktiv
85/337.
Følgelig var det ikke nødvendigt ud over gennemførelsen af
dette direktiv at vedtage konkrete foranstaltninger vedrørende vindmolleparken.
I øvrigt har Kommissionen i stævningen undladt at identificere de konkrete foranstaltninger,
som Irland angiveligt skal iværksætte for at gennemføre den nævnte dom for så vidt angår
det andet led i domskonklusionens punkt 1.
42
43
44
45
46
47
48
49
44,A’)’flC?1 O..,..4—C.Å..—
IC
1”
‘flIfl
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0011.png
CURIA Dokumenter
-
Sido 11 af 22
50
Derudover ophævede denne samme dom ikke de tilladelser, der blev udstedt i perioden fra
1998 til 2003, til konstruktion af vindmølleparken. Et traktathrudssogsrnål i henhold til
artikel 226 EF. nu artikel 258 TEUF, kan ikke påvirke de rettigheder. tredjemænd har
erhvervet, navnlig når disse tredjemænd ikke er blevet hørt i denne forbindelse.
For så vidt angår den fremgangsmåde, hvorved en national forvaltningsafgorelse kan
annulleres. er dette omfattet af medlemsstaternes processuelle
autonomi.
Dorn af 3.
juli
2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380. præmis 59). bekræftede, at
forpligtelsen til at afhjælpe den manglende vurdering af indvirkningen på miljøet er
begrænset af den processuelle ramme, der finder anvendelse i hver enkelt medlemsstat. I
Irland kan en hygningstilladelse imidlertid kun annulleres af High Court (ret i første instans.
Irland) i et direkte sogsmål anlagt med påstand herom.
51
52
Det fremgär i denne henseende af dom af 17. november 2016. Stadt Wiener Neustadt
(C-348/1 5. EL:C:2016:882). at medlemsstaterne under forbehold af visse betingelser kan
fastsætte frister, der finder anvendelse på sogsmål rettet mod afgørelser vedtaget inden for
området for byplanlægning. I henhold til gældende irsk procesret for vedtagelsen af PDAA
var der fastsat en frist på to måneder for at anlægge sag med påstand om annullation af en
hggetil1adelse. PDAA fastsatte for sin del denne frist til otte uger. Som følge deraf er de
tilladelser, der blev indrømmet til opførelsen afvindmolleparken. blevet endelige.
Irland har fastholdt, at situationen i den foreliggende sag af denne grund adskiller sig fra
situationen i de sager, der gav anledning til dom af 26. juli 2017. Comune di Corridonia
m.fl. (C-196/16 og C-l97!l6. EU:C:2017:589). og af 28. februar 2018. Comune di
Castelbellino (C-117/17, EU:C:2018:129), som Kommissionen har henvist til. Det fremgår
af gengivelsen af de faktiske omstændigheder i disse domme. at de ornhandlede tilladelser
faktisk var blevet annulleret af en national retsinstans. Det var inden for rammen af
proceduren efter disse annullationer. som vedrørte indrommelsen af nye tilladelser for de
omhandlede projekter. at spørgsmålene om pligten til at foretage en vurdering af
indvirkningen på miljøet blev rejst.
Den foreliggende sag adskiller sig ligeledes fra den sag, der lå til grund for dom af 7. januar
2004. WelIs (C-201 /02 EU:C:2004:12). som blev afsagt efter en præjudiciel forelæggelse i
forbindelse med en tvist vedrørende en national tilladelse, som var blevet anfægtet inden for
de fastsatte frister. Domstolen bekræftede i den nævnte dom. at det tilkommer de nationale
retsinstanser at undersøge, om national ret tillader. at en allerede indrømmet tilladelse
trækkes tilbage. Derudover bekræftede Domsiolen i dom af 12. februar 2008, Kempter
(C’-2/06, EU:C’:2008:78), at det ikke er et krav efter EU-retten. nr der foreligger en endelig
administrativ afgørelse, at en national myndighed principielt er forpligtet til at omgore denne
afgørelse.
Når der foreligger byggetilladelser, som ikke længere kan gøres til genstand for retlig
prøvelse, skal princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, princippet om
retssikkerhed og princippet om ejendontsretten for indehaverne af disse tilladelser i øvrigt
respekteres.
I den foreliggende sag ville en tilbagekaldelse af de indrømmede tilladelser, som er blevet
endelige, stride mod retssikkerhedsprincippet. Irland er således ikke forpligtet til at annullere
eller ophæve tilladelserne. Irland er a fortiori heller ikke forpligtet til cx post at foretage en
vurdering af indvirkningen på miljøet på grundlag af de relevante bestemmelser i PDAA.
Irland har subsidiært gjort gældende, at medlemsstaten nu har op’ldt de forpligtelser, der
følger af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), for så
vidt som denne rnedlemsstat har truffet foranstaltninger til, at en uofficiel vurdering uden for
53
54
55
56
57
i _i 1381 Q
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0012.png
(‘URIA Dokumenter
-
Side 12 af 22
den eksisterende retlige ramme foretages i Derrvhrien. Forlobet med samarbejdet me]lem
Irland og Kommissionen.
som
beskrevet i stævningen, vidner om Irlands gode tro i denne
henseende.
58
Irland har til støtte Ihr dette
argument
bla. gjort gældende. at denne medlemsstats regering
har udarbejdet et »konceptdokument efter aftale med vindmolleparkens bygherre. I henhold
til dette dokument skal bygherren under overholdelse af et rammedokument udarbejde en
miljorapport. som skal omfatte eventuelle afbodende foranstaltninger. Dette dokument
foreskriver ligeledes, at denne rapport skal gøres til genstand for en form for offentlig
boring.
Indledningen af en sådan proceditre udgør en tilstrækkelig opfyldelse af 3. juli 2008.
Kommissionen mod Irland ((—215/06, FU:C:2008:380), fordi gennemførelsen af en
vurdering af et projekts indvirkning på miljøet, modsat den fuldstændige gennemførelse af
direktiv 85/337. som er fuldstændig inden for (le irlandske mvndigheders kontrol. faktisk
kræver en tredjeparts medvirken,
Irland har mere subsidiært gjort gældende. at medlemsstaten senest på den dato, på hvilken
et eventuelt retsmøde for Domstolen i denne sag fastsættes, vil have opfyldt de forpligtelser.
der påhviler denne n,edlemsstat.
I øvrigt er varigheden af den procedure, der er nødvendig for at gennemføre vurderingen af
vindmølleparkens indvirkning på miljøet, knyttet til Kommissionens manglende reaktion
efter fremsendelsen den 22. december 2016 af en ny udgave af »koneeptdokumentet<. som
skulle forberede gennemførelsen aL vurderingen af vindmølleparkens indvirkning på miljøet.
De irske myndigheder afventede den formelle godkendelse af dette dokument. Under alle
omstændigheder skal en medlemsstat ikke straffes for at have taget sig den nødvendige tid
til at identificere passende foranstahninger med henblik på opfyldelsen af en dorn fra
Domstolen eller for ikke at have kunnet identificere dem.
I retsmødet har Irland bekræftet. at medlemsstaten ikke længere forventer at gennemføre en
uofficiel vurdering af vindmolleparkens indvirkning på miljøet. Som det fremgår aL
skrivelsen af 29. marts 2019, har Irland nu anført. at operatoren af vindmølleparken har
indvilliget i at samarbejde om at indlede en lovliggorelsesproeedure i henhold til del XA i
PDAA. 1 forbindelse dermed vil en vurdering af indvirkningen på miljøet i
overensstemmelse med direktiv 85/337 blive gennemført så hurtigt som muligt.
Som svar på spørgsmål stillet af Domstolen i retsmødet har Irland præciseret, at en formel
aftale med operatoren af vindmølleparken endnu ikke foreligger. Derudover ligger det ikke
fast, om denne sidstnævnte selv har anmodet om en erstatningstilladelse i henhold til artikel
I 77C i PDAA. eller om de kompetente myndigheder i henhold til artikel i 77B i PDAA selv
cx officio har indledt løvliggorelsesproeeduren.
Domstolens besna’rkningei’
59
60
61
62
63
Indledende beinærkningc’r
64
Kommissionen har i forbindelse med nærværende sag, som er anlagt på grundlag af artikel
260, stk. 2. TEUF. gjort gældende, at Irland ikke har opfyldt dom af 3. juli 2008.
Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), alene for så vidt angår det andet
klagepunkt, som omhandles i punkt 1, andet led, i den døms konklusion. Domstolen fastslog
i denne henseende, at Irland havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 2, 4 og
5-10 i direktiv 85/337/BØF, idet mediemsstaten ikke havde vedtaget alle de nødvendige
bestemmelser for at sikre, at der før udstedelsen af anlægstilladelser til opførelsen af denne
httn-I/nn,’
l1rnna
rn,/iir
/AnniirnnntiAnn,,,-.,,.t
,,,..,t
-ÇA
-A—’)lflC
2
p.A:..—
10
1
‘nin
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0013.png
CURIA Dokumenter
-
Side 13 af 22
vindmøllepark og tilknyttede anlægsarbejder blev foretaget en vurdering af disse
anlægsarbej ders indvirkning på miljøet i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5—10.
Fonnaliteten
65
For så vidt som Irland har gjort gældende, at Kommissionen ikke har defineret genstanden
for dens søgsmål og identificeret de foranstaltninger, som er nødvendige med henblik på at
gennemføre dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380), for
så vidt angår andet led i domskonklusionens punkt 1, må det fastslås, at Irland
i
virkeligheden har anfægtet formaliteten vedrørende den nærværende sag.
Kommissionen har i denne henseende i sin stævning gjort gældende, at Irland med henblik
på at opfylde dorn af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380),
for så vidt angår andet led i domskonklusionens punkt 1 skulle bringe de ulovlige
følgevirkninger af tilsidesættelsen af forpligtelsen til at foretage en forudgående vurdering af
vindmølleparkens indvirkning på miljøet til ophør og til det formål skulle indlede en
lovliggørelsesprocedure for det omhandlede projekt. Denne lovliggørelsesprocedure skulle
omfatte en vurdering af dette projekts indvirkning på miljøet i overensstemmelse med
kravene i direktiv 85/337.
Det er derfor med urefle, at Irland har foreholdt Kommissionen, at den ikke har defineret de
foranstaltninger, som gennemførelsen af dom af 3. juli 2008. Kornmissionen mod Irland
(C-215/06, EU:C:2008:380), indebærer, og at Kommissionen derfor ikke i tilstrækkelig grad
har præciseret genstanden for søgsmålet.
Det skal derfor fastslås, at det af Irland anførte ikke kan påvirke formaliteten med hensyn til
nærværende søgsmål.
Realiteten
66
67
68
69
Irland har gjort gældende, at nærværende søgsmål ikke er begrundet, idet denne
medlemsstat har gjort gældende. at det ud over gennemførelsen af direktiv 85/337 ikke er
nødvendigt at vedtage konkrete foranstaltninger for så vidt angår vindmolleparken, og at det
ikke i henhold til dens interne retsorden er muligt at trække de tilladelser, der er indrømmet
operatøren af denne park, og som er blevet endelige, tilbage.
Kommissionen har derimod anført, at Irland. som det anføres i denne doms præmis 66, er
forpligtet til at fjerne de ulovlige konsekvenser som følge af det fastslåede traktatbrud og til
inden for rammerne af en lovliggørelsesprocedure at foretage en vurdering af
vindmølleparkens indvirkning på rniljøet, der er i overensstemmelse med kravene i henhold
til dette direktiv.
Under disse omstændigheder skal de forpligtelser, der påhviler en medlemsstat, når et
projekt er blevet godkendt i strid med pligten til en forudgående vurdering af dets
indvirkning på miljøet som fastsat ved direktiv 85/337, undersøges, navnlig i det tilfælde,
hvor tilladelsen ikke er blevet anfægtet inden for den frist, der er foreskrevet i den nationale
lovgivning, og derfor er blevet endelig inden for den nationale retsorden.
Det bemærkes i denne forbindelse, at projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet,
jf
direktivets artikel 4, sammenholdt med direktivets bilag I og ii, i henhold til artikel 2,
stk. 1, i direktiv 85/337 skal undergives en vurdering af denne indvirkning, inden der gives
tilladelse (dom af 7.1.2004, WeIls, C-201/02, EU:C:2004:12, prærnis 42).
70
71
72
ftwllH
IIi:aiR
int
I 1 .3fl] Q
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0014.png
CURIA
-
DokLimenter
Side 14 af 22
73
Deri forudgående karakter af en sådan vurdering er begrundet i behovet for. at den
kompetente myndighed
som
led i beslutningsproeessen på et så tidligt stadium som niLiligt
tager ndvirkmngen af alle tekniske planlægnings- og heslutningsprocesser på miljøet i
betragtning. idet formålet er fra starten at undgå dannelsen af forurening eller gener frem for
senere al torsoge at modvirke deres virkninger (dorn af
3.7.2008.
Kommissionen mod
Irland. C-21 5/06.
EL:C:2008:380.
præmis 58. og af26.7.2017. Coinune di Corridonin mli..
(7-196/16 og C-197/16. ETJ:C:2017:589. præmis
33).
Derimod fastsætter direktiv 85/337 ikke bestemmelser om de konsekvenser. tIer skal drages
ved en tilsidesættelse af forpligtelsen til en forudgående vurdering
Gf.
i denne retning dorn
af 26.7.2017. Comune di Corridonia mfl.. C- 196/16 og C-l 97/16. EU:C:20 17:589. præinis
34).
I henhold til princippet om loyalt samarbejde. der er fastsat i artikel 4. stk.
3.
TEL. skal
medlemsstateme ikke desto mindre bringe ulovlige Iblgevirkninger af en tilsidesættelse af
E -relten til ophør. Denne forpligtelse påhviler enhver myndighed i den pågældende
medlemsstat og navnlig de nationale myndigheder. som inden for rammerne af deres
kompetence er forpligtet til at træflè alle nødvendige foranstaltninger for at råde bod på, at
der ikke er blevet foretaget en sådan vurdering af indvirkningerne på miljøet feks. ved at
tilbagekalde eller suspendere en tilladelse, der allerede er givet, med henblik på at
gennemføre en sådan vurdering (If i denne retning dom af 7.1.2004. Weils. C—201 /02,
EU:C:2004:12, præmis 64. og aL 26.7.2017, Comune di Corridonia mfl., C-i 96/16 og
C-197/16. FU:C:2017:589, præmis 35).
For så vidt angår muligheden for efieribigende at lovliggøre en sådan undladelse er direktiv
85/337 ikke til hinder for, at nationale regler i visse tilfælde giver mulighed for at lovliggore
transaktioner eller handlinger, der er ulovlige, henset til BU—retten, på betingelse aL, at den
ikke giver de berørte anledning til at omgå de EU-retlige regler eller til at undlade at
anvende dem, og at en sådan lovliggørelse kun sker undtagelsesvis (dom af 26.7.2017.
Comune di Corridonia mfl., C-196/16 og C-l97/lô, EU:C:2017:589, prælnis 37 og 38).
En vurdering foretaget inden for rammerne af en sådan lovliggorelsesproeedure efter
opførelsen og ibrugtagningen af et anlæg kan ikke kun begrænses til anlæggets fremtidige
indvirkninger på miljøet. men skal ogsa tage de indvirkninger på miljøet, der har været siden
anlæggets opførelse, i betragtning (jf i denne retning dom af 26.7.2017, Comune di
(‘orridonia mfl.. C-196/l 6 og C-1 97/16. EU:C:20l 7:589. præmis 41).
Derimod er direktiv 85/337 til hinder for en national lovgivning, der giver de nationale
myndigheder mulighed for, selv uden at der foreligger bevis for særlige omstændigheder. at
udstede en lovliggorelsestilladelse. som har de samme virkninger som dem. der er knyttet til
en forudgående tilladelse indrømmet efter en vurdering af indvirkningerne på miljøet
foretaget i overensstemmelse med dette direktivs artikel 2. stk. 1. og artikel 4. stk. I og 2 (If.
i denne retning dom af 3.7.2008. Kommissionen mod Irland. C-2l5/06. EL:C:2008:380.
præmis 61, af 17.11.2016. Stadt WienerNeustadt. C-348/15, E1J:C:2016:882. præmis 37. og
af 26.7.2017, Comune di Corridonia mfl.. C-196/16 og C-197/16. EU:C:2017:589, præmis
39).
Nævnte direktiv er ligeledes til hinder for en lovforanstaltning, der uden at der kræves en
senere vurdering, og uden at der foreligger særlige omstændigheder giver mulighed for, at
et projekt, som skulle have været undergivet en vurdering af indvirkningen på miljøet som
omhandlet i artikel 2, stk. 1, i direktiv 85/337, anses for at have været undergivet en sådan
vurdering (If i denne retning dom af 17.11.2016, Stadt Wiener Neustadt. C-348/15,
EU:C:2016:882, præmis 38).
74
75
76
77
78
79
1,tfn’//r,,Iri
nI,rnnn
,,t
;.,fOA,,,,;A—nflnç22
10
ifl
fl(lTfl
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0015.png
CIJRIA Dokumenter
-
Side 15
af
22
80
Direktiv 85/337 er ligeledes til hinder for. at pr*kter. for hvilke tilladelsen ikke længere
kan gøres til genstand for et direkte sogsmål. fordi den i national ret fastsatte sogsmålsfrist
er udløbet, ganske enkelt anses for lovligt tilladte i forhold til forpligtelsen til en vurdering
af
indvirkningen på miljøet (dom af 17.11.2016. Stadt Wiener Neustadt. C-348/l 5.
EU:C:2016:882. prærnis 43).
I den foreliggende sag er det uomtvistet. at Irland ved en lovreform i juli 2010
indførte en
Jovliggorelsesproeedure for projekter. som var blevet godkendt i strid med forpligtelsen til
en vurdering af indvirkningen på miljøet. i
sin
lovgivning. Det fremgår af sagsakterne for
Domstolen. at fremgangsmåden ved denne procedure er fastsat i del XA i PDAA. hvis
bestemmelser blev vedtaget med henblik på at opl1de de krav, der folger af dorn af 3. juli
2008. Kommissionen mod Irland (C-2 15/06. EU:C:2008:380).
Således er det dels i henhold til artikel 177B. stk. 1. og artikel I 77B. stk. 2. litra b). i del XA
i PDAA fastsat. at når det bla. ved »endelig dom fra Den Europæiske Unions Domstol« er
fastslået, at
en
tilladelse vedrørende et
projekt.
for
hvilket en vurdering af indvirkningen pa
miljoel var påkrævet, er blevet udstedt ulovligt. tilstiller den kompetente myndighed
projektets operatør en skriftlig meddelelse, der pålægger vedkommende at indgive en
anmodning om erstatningstilladelse. Artikel I 77B i del XA i PDAA præeiserer i stk. 2, litra
e). at denne meddelelse pålægger projektets operatør en forpligtelse til at indgive en
korrigerende erklæring om indvirkning på miljøet
(»remedia?
environmen(u/ bnpact
s/a(enienR<)
samtidig med indgivelsen af anmodningen.
Dels giver artikel 177C i del XA i PDAA under de samme omstændigheder operatøren af et
projekt. der er blevet godkendt i strid med forpligtelsen til en forudgående vurdering af
indvirkningen på miljøet, mulighed
for
at anmode om iværksættelse
af en
lovliggorelsesprocedure. Elvis der gives medhold i anmodningen, skal operatøren i henhold
til artikel l77D. stk. 7, litra b), i del XA i PDAA indgive en korrigerende erklæring om
indvirkriing på miljøet.
Ikke desto mindre havde Irland på referencedatoen for vurderingen af, om der foreligger et
traktatbrud som omhandlet i artikel 260. stk. 2. TEUF. dvs, ved udløbet af den frist, der blev
fastsat i den åhningsskrivelse. der blev fremsendt i henhold til denne bestemmelse
(if i
denne retning dom af 11.12.2012, Kommissionen mod Spanien. C-610/10. EU:C:2012:78l.
præmis 67). hvilket
i
overensstemmelse med den i denne doms præmis 26 nævnte
âbningsskrivelse af 22. marts 2010 var ved slutningen af maj 2010, ikke foretaget en ny
vurdering af vindmolleparkens indvirkning på miljøet inden for rammerne af lovliggorelsen
af de omhandlede tilladelser og således tilsidesat den bindende virkning af dom af 3. juli
2008. Kommissionen mod Irland (C-2 15/06. EU:C:2008:380). for så vidt angår
domskonklusionens punkt 1, andet led.
Irland har ikke desto mindre i retsmødet gjort gældende. at for så vidt angår de tilladelser.
der er indrømmet til opførelsen af vindmolleparken, er medlemsstaten i sidste ende ikke
i
stand til at anvende lovliggorelsesproceduren ex offieio. De kompetente kommunale
myndigheder har således efter at have indledt denne procedure i henhold til artikel
I
77B i
del XA i PDAA afsluttet denne procedure. Selv om disse myndigheder er et statsligt organ,
er de uaffiængige og således uden for denne medlemsstats regerings kontrol.
Irland har ligeledes anført, at medlemsstaten ikke kan tvinge vindmølleparkens operatør til
at anmode om en erstatningstilladelse
i
henhold til artikel 177C i del XA i PDAA. Ganske
vist er denne operatør et 100% ejet datterselskab af en halvoffentlig enhed, hvoraf 90% ejes
af Irland. Denne operatør er imidlertid uafhængig for så vidt angår den daglige ledelse af
virksomheden.
81
82
83
84
85
86
i
I 2-2fli 9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0016.png
CURIA
Dokumenter
-
Side 16
af
22
$7
Irland har ligeledes anført, at retssikkerhedsprineippet og princippet om beskyttelse al’ den
berettigede forventning er til hinder for en tilbagetrækning af administrative afgørelser som
de i den foreliggende sag omhandlede tilladelser.
50111 grLmdet
klagefristens udløb ikke
længere kan gøres til genstand for et direkte sogsmål. og som derfor er blevet endelige.
Disse argumenter fremfort af Irland kan imidlertid ikke tages til følge.
Det bemærkes indledningsvis, at en medlemsstat i henhold til fast retspraksis ikke kan
påberåbe sig bestemmelser. fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til stolte
for, at forpligtelser og frister, der følger af EL-retten, ikke overholdes (dom af 2.12.20W.
Kommissionen mod Grækenland. (‘-378/I]. EL:C:2014:2405. præmis 29. og af 24.1.2018.
Kommissionen mod Italien. (‘—433/15. EU :C:20 18:31. præmis 56 og den deri nævnte
retspraksis). Det følger heraf. at Irland med henblik på at begrunde den manglende
gennemførelse al’ de forpligtelser, der følger af dom af 3. juli 200$. Kommissionen mod
h’land ((‘-215/06. EU:C:2008:380). ikke kan påberåbe sig nationale bestemmelser, der
begrænser mulighederne for at indlede en lovliggorelsesproeedure. såsom
artikel
1
77B og
177C i del XA i PDAA. som medlemsstaten har indført i sin lovgivning netop med henblik
på at sikre opfyldelsen af den nævnte dom.
8$
89
90
Det bemærkes tinder alle omstændigheder for så vidt angår den angivelige manglende
muligbed for, at denne medlemsstat kan kræve, at de kompetente kommunale myndigheder
indleder den lovliggørelsesprocedure, der er fastsat ved den irlandske lovgivning, at i
henhold til den i denne doms præmis 75 nævnte retspraksis er enhver myndighed i denne
medlemsstat og bla. de kommunale myndigheder forpligtet til inden for rammerne af deres
kompetence at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at råde bod på, at der ikke er
blevet foretaget en vurdering afvindmølleparkens indvirkning på miljøet.
Hvad endvidere angår vindmølleparkens operatørs manglende handling eller endog
nægtelse af at indlede lovliggørelsesproeeduren i henhold til artikel 1 77C i del XA i PDAA
er det tilstrækkeligt at henvise mutatis mutandis til de betragtninger, der gengives i denne
doms præmis 89, fordi denne operatør er kontrolleret af Irland. Nævnte operatør skal således
anses for et statsligt organ i denne medleinsstat, der, som Kommissionen med rette har gjort
gældende. er pålagt de forpligtelser, der følger af EL-direktiverne (dom af 14.6.2007.
Medipae-Kazantzidis. C-6/05. EU:C:2007:337. præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).
For så vidt angår Irlands argument om. at retssikkerhedsprineippet og princippet om
beskyttelsen af den berettigede forventning er til hinder for, at de tilladelser, der ulovligt er
indrømmet vindmølleparkens operatør. trækkes tilbage, bemærkes det dels, at
traktathrudsproeeduren er baseret på en objektiv konstatering af, at en medlemsstat har
tilsidesat sine forpligtelser efter traktaten eller efter bestemmelser i den afledte ret. dels, at
selv om en tilbagekaldelse af en ulovlig retsakt skal ske inden for en rimelig frist, og der
skal tages hensyn til. i hvilket omfang den berørte eventuelt har kunnet forvente, at retsakten
var lovlig, er en sådan tilbagekaldelse ikke desto mindre i princippet tilladt (dom af
4.5.2006. Kommissionen mod Det Forenede Kongerige. (‘-508/03. FU:C:2006:287. præmis
67 og
ôxj.
Irland kan således ikke påberåbe sig den pågældende operatørs retssikkerhed og herettigede
forventning om beskyttelse af erhvervede rettigheder for at hindre følgerne af den objektive
konstatering af, at medlemsstaten har tilsidesat de forpligtelser, som i henhold til direktiv
85/337 påhviler den på området for vurdering afvisse projekters indvirkning på miljøet (jf. i
denne retning dom af 4.5.2006, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige. C-508/03,
EU:C:2006:287, præmis 69).
91
92
93
hffn’/lnii,’ii
pl,,’nnl
pii/hirç/rlnniimpnt/dnrnn,pnt nrint
cf’)AnrA’)’)flÇllRytpvt=R’rHr
1ÇL1 2..1fl1O
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0017.png
CURIA Dokumenter
-
Side 17 af 22
94
Under alle omstændigheder har Irland blot anført, at de omhandlede tilladelser efter udløbet
af fristen på to måneder eller, henholdsvis, otte uger
som fastsat
i PDAA ikke længere kunne
gøres til genstand for et direkte søgsmål og ikke kunne anfægtes af de nationale
myndigheder.
Ved denne argumentation ser Irland imidlertid bort fra den praksis fra Domstolen, der
nævnes i denne doms præmis
80,
hvorefter projekter, for hvilke tilladelsen ikke længere kan
gøres til genstand for et direkte søgsmål, fordi den i national ret fastsatte søgsmålsfrist er
udløbet, ikke blot kan anses for lovligt tilladte i forhold til forpligtelsen til en vurdering af
indvirkningen på miljøet.
Det bemærkes endvidere, at selv om det ganske vist ikke er udelukket, at en vurdering
foretaget efter opførelsen og ibrugtagningen af det omhandlede anlæg med henblik på at
affijælpe undladelsen af at have vurderet indvirkningen på miljøet før tilladelserne blev
givet, kan føre til, at de enten trækkes tilbage, eller at de ændres, er denne konstatering uden
betydning for den eventuelle mulighed for en økonomisk operatør, som har handlet i
overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, som viser sig at være i strid med BU-
retten, for i henhold til den nationale lovgivning at rette et krav om erstatning for den skade,
der er lidt som følge af denne stats handlinger og undladelser.
Henset til det foregående må det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold
til artikel 260, stk. I, TEUF, idet denne medlemsstat ikke har truffet de nødvendige
foranstaltninger til opfyldelse af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-2 15/06,
EU:C:2008:380). for så vidt angår domskonklusionens punkt 1, andet led.
De økonomiske sanktioner
Parternes argumentation
95
96
97
98
Da Kommissionen er af den opfattelse, at Irland stadig ikke har op’ldt dom af 3. juli 2008,
Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380), har den nedlagt påstand om, at
denne medlemsstat tilpligtes at betale Kommissionen et fast beløb på i 343,20 EUR ganget
med antallet af dage mellem afsigelsen af den nævnte dom og enten datoen for Irlands
op’ldelse af nævnte dom eller den dato, hvor der afsiges dom i nærværende sag, hvis denne
sidstnævnte dato ligger forud for den dato, hvor dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod
Irland (C-215/06. EU:C:2008:380), opf,’ldes, med et minimum for det faste beløb på
I 685 000 FUR.
Kommissionen har ligeledes nedlagt påstand om, at Irland tilpligtes at betale en tvangsbøde
på 12264 FUR pr. dag fra datoen for afsigelsen af dom i nærværende sag til datoen for
Irlands opfyldelse af dom af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-2l5/06,
EU :C :2008 :3 80).
Kommissionen har under henvisning til sin meddelelse SFK(2005) 1658 af 12. december
2005 med overskriften »Gennemførelse af artikel [260 TFUFI< som ajourført ved
Kommissionens meddelelse af 15. december 2017 med overskriften »Ajourføring af de data,
der anvendes til beregning af de faste beløb og tvangsbøder, som Kommissionen foreslår
Domstolen i forbindelse med traktatbrudssager< (EUT 2017, C 431, s. 3), foreslået, at
beløbet for den daglige tvangsbøde fastsættes ved at gange en ensartet grundsats på 700
BUR med en koefficient for grovhed på 2 på skalaen fra 1-20 og en koefficient på 3 for
overtrædelsens varighed, dvs, den maksimale koefficient. Det opnåede resultat ganges med
en faktor »n«, som er fastsat til 2,92 for Irland. For så vidt angår beregningen af det faste
beløb er det faste grundbeløb fastsat til 230 EUR pr. dag, hvilket skal ganges med
99
100
ltti/i
-i;;
i
..i
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0018.png
CUREA Dokumenter
-
Side 18 af 22
koef’fieienten p
2 for
overtrædelsens grovhed og faktoren »n på 2.92. Det opnåede resultat
ganges med det antal dage. traktathrudclet har varet.
101
For så vidt angår overtrædelsens grovhed har Kommissionen anført, at der hør tages hensyn
til formdlene med en vurdering af indvirkningen på miljøet som foreskrevet ved direktiv
85/337. til de faktiske omstændigheder. Domstolen fastslog i præmis 102 og 104 i dom af 3.
juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C’:2008:380). og til det jordskred. der
var forbundet med opførelsen af vindmolleparken. og som forårsagede væsentlige
miljøskader.
I ovrigt har Kommissionen gjort gældende, at sagerne for Domstolen viser, at Irland
allerede flere gange har tilsidesat direktiv 85/337.
Selv
om denne medlemsstat i mellemtiden
har gennemført dette direktiv, gælder det ikke desto mindre ifølge Kommissionen, at den
ikke har gjort noget fremskridt med hensyn til at alhjælpe det omhandlede traktatbrud. som
har varet ved i en meget lang periode.
Med hensyn til overtrædelsens varighed har Kommissionen fremhævet, at vedtagelsen af
foranstaltninger til lovliggorelse udelukkende er Irlands ansvar og ikke afhænger af
Kommissionens stillingtagen. Irland skulle have vedtaget sadanne foranstaltninger inden for
den kortest mulige frist.
102
103
104
Irland
har i den foreliggende sag anført, at medlemsstaten allerede har opfyldt dom af3.
2008.
Kommissionen mod Irland (C-215/06, EU:C:2008:380). fordi denne medlemsstat
iværksat
foranstaltninger inden for dens kontrol, idet den har udarbejdet
»koneeptdokument<ç der foreskriver en vurdering af vindmølleparkens indvirkning
miljøet, som operatoren af denne park skal gennemføre.
juli
har
et
105
Den omstændighed.
at
et vist forløb
af
tid var nødvendig for udarbejdelsen af dette
dokument. udgør ikke en tilsidesættelse, fordi kontakten med Kommissionen var uundværlig
med henblik på at fastlægge indholdet af dette dokumenL
I øvrigt identifieerede Kommissionens stævning ikke (le foranstaltninger. hvis vedtagelse
krævedes thr at opfVlde dom af
3.
juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-2l5/06.
hU:C:200$:380). for
vidt angår domskonklusionens punkt 1, andet led. Fastsættelsen af
en tvangshode har imidlertid netop til formål at sikre opfvldelsen af den dom.
Under alle omstændigheder adskiller omstændighederne ved den nærværende sag sig af de
i
denne doms præmis
53
nævnte grunde fra de omstændigheder, der lå til grund for dom af
26. juli 2017, Comune di Corridonia mfl. (C-196/16 og C-197/16. EU:C:2017:589), og af
28. februar 2018, Comune di Castelhellino (C-l 17/17. FU:C:2018:129). Hvis Domstolen
imidlertid skulle være af den opfattelse, at disse domme understøtter Kommissionens
argumentation. udgor dette et brud med relspraksis på området. Der bor derfor ikke
pålægges nogen sanktion på grund af en eventuel overtrædelse begået
i
perioden for juli
2017.
Irland har derudover anfort. at Kommissionens meddelelser ikke er bindende for
Domstolen, og at den er forpligtet til at fastsætte en passende og forholdsmæssig sanktion.
Den foreliggende sag er unik og usædvanlig, hvilket Domstolen bør tage
i
betragtning. når
den fastsætter beløbet for den økonomiske sanktion.
For så vidt angår overtrædelsens grovhed har Irland anført, at den laveste koeffieient bør
finde anvendelse, navnlig henset til den fuldstændige gennemførelse af direktiv 85/337,
Irlands gode tro og de faktiske og retlige vanskeligheder ved den foreliggende sag. Der bør
ligeledes tages hensyn til de fremskridt, Irland har gjort med hensyn til opR’ldelsen af disse
106
107
I 08
109
‘fl.:J_’n:, o,_pnr_
ifl
i
-,
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0019.png
CURIA Dokumenter
-
Side 19
al’
22
forpligtelser, og til den omstændighed. at det ikke er blevet bevist, at jordskredet ved
Derrybrien var forbundet med opførelsen af vindmølleparke n. Derudover har Irland
samarbejdet konstruktivt med Kommissionen og vist sig fast hesllLttet på at løse de
omhandlede problemer. Den periode, der er forløbet mellem december 2016 og oktober
2017 skyldes en simpel misforståelse mellem Irland og Kommissionen og vidner ikke om
manglende samarbej de.
110
1-lenset til den foreliggende sags særlige omstændigheder og til vanskelighederne med at
indføre
en
lovliggørelsesmekanisme.
overensstemmelse
der
er
i
med
retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, er
anvendelsen af en koefficient for varighed ikke passende.
Domstolens beinærknhiger
111
Det bemærkes indledningsvis, at det tilkommer Domstolen i den enkelte sag og pä grundlag
af de konkrete omstændigheder, der er forelagt den. samt ud fra den grad af pression og
prævention. den finder fornøden, at fastsætte egnede økonomiske sanktioner, navnlig for at
forebygge gentagelse af tilsvarende tilsidesættelser af Eli-retten (dom af 14.112018.
Kommissionen mod Grækenland. C-93/17. EU:C:2018:903. præmis 107 og den deri nævnte
retspraks is).
Dc’!
fasie beløb
112
Det skal indledningsvis bemærkes. at Domstolen ved udovelsen af sit skøn på det
pågældende område har befojelse til kumulativt at pålægge en tvangsbøde og et fast beløb
(dom af 14.11.2018, Kommissionen mod Grækenland. C-93/17. EU:C:2018:903. præmis
153).
En domfældelse til betaling af et fast beløb og fastsættelse af den eventuelle størrelse af
dette beløb bør i det enkelte tilfælde ske på grundlag af såvel samtlige relevante forhold.
som vedrører såvel særegenhederne ved det fastslåede traktatbrud
som
den holdning. der
blev indtaget af den pågældende medlemsstat. efter at proceduren ifølge artikel 260 TEUF
var blevet indledt. I denne forbindelse tildeler bestemmelsen Domstolen et vidt skøn ved
afgørelsen at hvorvidt der bør pålægges en sådan sanktion. og i givet fald dens størrelse
(dom af 14.11.2018. Kommissionen mod Grækenland. (‘-93/17. EU:C:2018:903. præntis
154).
Det tilkommer derudover Domstolen under udøvelse af dens skønsbeføjelse at fastsætte
størrelsen af det faste beløb således, at det dels er tilpasset efter omstændighederne, dels er
afpasset
i forhold til den begåede overtrædelse. Til de
i
denne henseende relevante
omstændigheder hører bla, den fastslåede overtrædelses grovhed og den periode, hvori
denne bestod efter afsigelsen af den dom, hvorved den blev fastslået, samt den pågældende
medlemsstats betalingsevne
Gf i
denne retning dom af 2.12.2014, Kommissionen mod
Italien, C-l96/13, EU:C:2014:2407. præmis 117 og 118, og
af
14.11.2018, Kommissionen
mod Grækenland, C-93/17, EU:C:2018:903. præmis 156-158).
Hvad for det første angår overtrædelsens grovhed bemærkes det, at formålet med
miljøbeskyttelse udgør et af Unionens væsentligste tværgående og grundlæggende mål
(jf
i
denne retning dom af 28.2.2012, Inter-Environnement Wallonie og Terre wallonne, C-41/11,
EU:C:2012:103, præmis 57
og
den deri nævnte retspraksis).
Vurderingen af indvirkningen på miljøet som foreskrevet ved direktiv 85/337 er en af de
grundlæggende mekanismer til beskyttelse af miljøet, idet den, som det nævnes
i
denne
113
114
115
116
i3FIHf.lf716E22O
I -1 3-3fl1 Q
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0020.png
CURJA- Dokumenter
Side 20 af 22
doms præmis 73. gør det muligt fra starten at undgå danne]sen af forurening eller gener.
frem for senere at forsøge at modvirke deres virkninger.
7
I overensstemmelse med den i denne doms præn]is 75 nævnte retspraksis kræver Eli-rette]]
i tilfælde af en tilsidesættelse af pligten til vurdering af indvirkningen på miljøet. at
niedlemsstaterne i det mindste bringer de ulovlige folgevirkninger af tilsidesættelsen til
ophør
Gf
i denne retning dom af 26.7.2017, Comune di Corridonia mfl.. (‘-196/16 og
C-197/16. EU:C:2017:589. præmis 35).
Som det fremgår af denne doms præmis 23—36, er der forløbet mere end II år. siden det
traktaibrud. der består i en tilsidesættelse af pligten til at gennemføre en vurdering af
indvirkningen pfl miljøet for udstedelsen af tilladelsen til opførelse af vindmolleparken. blev
fastslået i dorn af3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). uden
at Irland har vedtaget de nødvendige foranstaltninger med henblik på at opfylde den nævnte
dorn for s vidt angår domskonklusionens punkt 1, andet led.
Ganske vist har Irland i juli 2010 vedtaget PDAA. hvoraf del XA fastsætter en
lovliggorelsesproeedure for projekter. der er blevet godkendt i strid med forpligtelsen til en
vurdering af indvirkningen på miljøet. Lidt mere end to år senere meddelte denne
medlemsstat imidlertid Kommissionen, at den ikke ville anvende lovliggorelsesproeeduren,
selv om den siden april 2009 havde meddelt det modsatte. Irland foreslog
til
gengæld at
gennemføre en uofficiel vurdering. som ikke var baseret på noget retsgrundlag. Ved
skrivelse af 29. marts 2019 og således to dage for retsmødet ved Domstolen i nærværende
sag ændrede Irland igen sin stilling og hævdede nu. at operatoren af vindmolleparken ville
anmode om anvendelse af den lovliggorelsesprocedure. der er fastsat i del XA i PDAA. I
retsmødet var Irland
ude af stand til at angive. om denne procedure var blevet
indledt, cx offieio. af de kompetente myndigheder i henhold til artikel I 77B i del XA i
PDAA eller efter anmodning fra nævnte operatør i henhold til artikel 177C i del XA i
PDAA. Irland var heller ikke i stand til at angive datoen for indledningen af denne
procedtire. Domstolen har til dags dato ikke modtaget nogen andre oplysninger i denne
het iseende.
Det skal bemærkes, at Irlands adfærd under disse omstændigheder godtgor. at denne
medlemsstat ikke har handlet i overensstemmelse med sin pligt til loyalt samarbejde med
henblik på at bringe det i domskonklusionen. punkt 1. andet led. i dom af 3. juli 2008.
Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). konstaterede traktatbrud til ophør.
hvilket udgør en skærpende omstændighed.
For så vidt som opfyldelsen af den dorn endnu ikke er sket, kan Domstolen derfor kun
fastslå, at overtrædelsen er af særlig lang varighed og, henset til det formål om beskyttelse af
miljøet, som forfolges med direktiv 85/337, har en klart grov karakter
Gf
analogt dom af
22.2.2018, Kommissionen mod Grækenland. C-328/16, EU:C:2018:98. præmis 94).
Hvad for det andet angår overtrædeisens varighed bemærkes, at denne skal vurderes under
hensyntagen til det tidspunkt. hvor Domstolen vurderer de faktiske omstændigheder. og ikke
under hensyntagen til det tidspunkt. hvor Kommissionen indbragte sagen for Domstolen. I
den foreliggende sag er overtrædelsens varighed, nemlig mere end 11 år regnet fra
tidspunktet for afsigelsen af dom af 3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-21 5/06.
EU:C’:2008:380). betragtelig O analogt dom af 22.2.2018, Kommissionen mod
Grækenland. C-328/16, EU:C:20l 8:98. præmis 99).
Selv om artikel 260, stk. 1, TEUF ikke fastsætter nogen frist for, hvornår en dom skal være
opfyldt, fremgår det nemlig af fast retspraksis, at hensynet til en øjeblikkelig og ensartet
anvendelse af EU-retten kræver, at denne opfyldelse iværksættes med øjeblikkelig virkning
118
119
120
121
122
123
httn’//ni,ri
.I1rnnn
piifii,rcIrlnniirnnt/Anniirn.,,t nrnt
.1=)90Ç] 2
10
19
flRl ‘9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0021.png
CURIA Dokumenter
-
Side 21 at’ 22
og gennemføres hurtigst muligt (dom af 22.2.2018, Kommissionen mod Grækenland,
C-328/1 6, EU:C:201 8:98, præmis 100).
124
Hvad for det tredje angår den pågældende medlemsstats betalingsevne fremgår det af
Domstolens praksis, at der skal tages hensyn til den seneste udvikling i medlemsstatens
bruttonationaiprodukt (BNP), som den så ud på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af
de faktiske omstændigheder (dom af 22.2.2018, Kommissionen mod Grækenland. C-328/16,
EU:C:2018:98, præmis 101).
Renset til samtlige de retlige og faktiske omstændigheder i den foreliggende sag må det
fastslås, at den effektive imødegåelse af en fremtidig gentagelse af tilsvarende overtrædelser
af EU-retten efter sin natur kræver, at der skal pålægges en pligt til betaling af et fast beløb,
som fastsættes til 5 000 000 EUR.
Irland pålægges derfor at betale Kommissionen et fast beløb på 5 000 000 EUR.
Om ivangsboden
127
Ifølge fast retspraksis er pålæggelse af en tvangsbøde i princippet kun begrundet, for så vidt
som traktatbruddet har varet ved på grund af, at en foregående dom ikke er blevet opfyldt,
indtil Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder (dom af 14.11.2018,
Kommissionen mod Grækenland. C-93/17, EU:C:2018:903. præmis 108 og den deri nævnte
retspraksis).
Det er i den foreliggende sag uomtvistet, sådan som det bla. er anført i denne doms præmis
118 og 119, at Irland endnu ikke har foretaget en vurdering af vindmølleparkens indvirkning
på miljøet inden for rammerne af en lovliggørelsesprocedure for de omhandlede tilladelser,
som er blevet indrømmet i strid med den forpligtelse til forudgående vurdering af
indvirkningen på miljøet, som er fastsat i direktiv 85/337. På tidspunktet for Domstolens
undersøgelse af de faktiske omstændigheder rådede Domstolen ikke over nogen oplysninger,
som vidnede om en mulig ændring af denne situation.
I betragtning af det foregående skal det fastslås, at det traktatbrud. der foreholdes Irland,
fortsat bestod på tidspunktet for Domstolens undersøgelse af de faktiske omstændigheder.
Under disse omstændigheder udgør pålæggelsen af en tvangsbøde et passende økonomisk
middel med henblik på at tilskynde Irland til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at
bringe det konstaterede traktatbrud til ophør og til at opfylde dom af 3. juli 2008,
Kommissionen mod Irland (C-215/06. EU:C:2008:380). fuldt ud.
For så vidt angår tvangsbødens størrelse følger det af fast retspraksis, at tvangsbøden skal
fastsættes under hensyn til den grad af pression, der er nødvendig for at
en forsømmelig
medlemsstat til at opfylde en dom
i
en traktatbrudssag, ændre sin adfærd og bringe den
foreholdte overtrædelse til ophør. Når Domstolen udøver sit skøn på området, tilkommer det
den at fastsætte tvangsbøden således, at denne på den ene side er afpasset efter
omstændighederne og på den anden side er forholdsmæssig
i
forhold til det fastslåede
traktatbrud såvel som til den pågældende medlemsstats betalingsevne (dom af 14.11.2018,
Kommissionen mod Grækenland, C-93/17, EU:C:20l8:903, præmis 117 og 118).
Kommissionens forslag vedrørende tvangsbødens størrelse kan ikke binde Domstolen og
udgør blot et nyttigt sammenligningsgrundlag. Domstolen skal have mulighed for at
fastsætte størrelsen af og formen på den pålagte tvangsbøde, som den finder passende, for at
tilskynde den pågældende medlemsstat til at bringe den manglende op&ldelse af de
125
126
128
129
130
13 1
132
urint.irdoeid22O kttÆdir... i §:1 2:2019
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 295: Kopi af MOF alm. del - bilag 245: Orientering om Kammeradvokatens notits om betydningen af EU-domstolens dom for placeringstilladelser af havbrug
2136290_0022.png
CURIA
-
Dokumenter
Side 22 af 22
forplite1ser. der påhviler den som følge af FU-retten, til ophør (jf. i denne retning dom af
141 1.2018. Kommissionen mod Grækenland. C-93/l 7. EU:C:201 8:903. præmis 119).
133
Ved fastsættelsen af tvangsbodens størrelse skal der for at sikre tvangsbodens egenskab af
tvangsmiddel med henblik på en ensartet og effektiv anvendelse af FU—retten principielt
tages hensyn til overtrædelsens
grovhed. varighed og
den pägældende medlemsstats
hetalingsevne. Ved anvendelsen af disse kriterier skal der tages særligt hensyn til den
manglende opfvldelses konsekvenser for offentlige og private interesser samt til den
nopsættelighed. hvormed den pgældende medlemsstat skal overholde sine forpligtelser
(dorn af 14.11.2018. Kommissionen mod Grækenland. C-93/l 7. Ft]:C:201 8:903, præmis
120).
I den foreliggende sag finder Domstolen, henset til samtlige de retlige og faktiske
omstændigheder. der har fort til konstaterinszen at’ traktaibruddet. og henset ni de
betragtninger, der er anført i nærværende doms præmis 115-124. det passende at pålægge en
tvangshode på 15 000 FUR pr. dag.
Det bør således pålægges Irland at betale Kommissionen en tvangsbøde på 15 000 FUR pr.
dag for hver dags forsinkelse med gennemfhrelse af foranstaltninger til opfyldelse af dom af
3. juli 2008. Kommissionen mod Irland (C-21 5/06. EU:C:2008:380). regnet fra dagen for
afsigelsen af nærværende dom og indtil opfvldelsen af lbrstnævnte dom.
Sagsomkostninger
136
Ifølge artikel 138, stk. i,
i
Domstolens procesreglement pålægges det den tabende part at
betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har
nedlagt påstand om, at Irland tilpligtes at betale sagsonikostningerne, og da sidstnævnte har
tabt sagen. bor det pålægges Irland at betale sagsomkostningerne.
Pa grundlag afdisse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Store Afdeling):
1)
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 260, stk. I, TEUF, idet
denne medlemsstat ikke har truffet de nodvendige foranstaltninger til opfyldelse
af don’ af 3. juli 2008, Kommissionen mod Irland (C-215106, EU:C:2008:380).
Irland tilpligtes at betale Europa-Kommissionen et fast beløb
pA
134
135
2)
3)
5 000 000 EUR.
Irland tilpligtes at betale Kommissionen en tvangshode på 15 000 EUR pr. dag
fra datoen for afsigelsen af nærværende dorn til datoen for opfyldelse af dorn af 3.
juli 2008, Kommissionen mod Irland
(C-215106,
EU:C:2008:380).
Irland betaler sagsomkostningerne.
4)
I nderskrifter
Processprog: engelsk
httn//ciiriveiimni n/ii,ris/dnr,,mpnt/rInrnrnnf
nrint
çfl1nnflÇ22RrtcvtRrrBrrr
i Q 1) 1010