Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 271
Offentligt
2131752_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
3. januar 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge
samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,
hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig
forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der
i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse
og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-
Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-511/18
og
C-512/18
Titel og kort sagsresumé
La Quadrature du Net m.fl. (logning)
1. Skal den forpligtelse til generel og udifferentieret lagring,
som pålægges udbyderne på grundlag af bestemmelserne i
artikel 15, stk. 1, i direktivet af 12. juli 2002, i en situation,
der er præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den
nationale sikkerhed og navnlig af risikoen for terror, anses
for et indgreb, der er begrundet i retten til personlig
sikkerhed, som er sikret ved artikel 6 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, og hensyn
til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne er
eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i traktaten om Den
Europæiske Union?
2. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
fortolkes således, at det tillader lovgivningsmæssige
foranstaltninger, såsom foranstaltninger med henblik på
indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata
vedrørende bestemte personer, som ganske vist påvirker
rettigheder og forpligtelser for udbydere af en elektronisk
kommunikationstjeneste, men dog ikke pålægger dem en
specifik forpligtelse til lagring af deres data?
3. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
fortolkes således, at det i alle tilfælde gør retmæssigheden af
procedurer til indsamling af forbindelsesdata betinget af
opfyldelsen af et krav om underretning af de berørte
personer, når en sådan underretning ikke længere kan
skade de kompetente myndigheders efterforskning, eller
kan sådanne procedurer anses for at være retmæssige
henset til samtlige øvrige eksisterende proceduremæssige
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Forsvarsministeriet
Forsvarets
Efterretningstjeneste
Proces-
skridt
GA
Dato
15.01.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0002.png
C-520/18
garantier, idet disse sikrer, at adgangen til retsmidler er
effektiv?
Ordre des barreaux francophones et germanophone
e.a. (logning)
1. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,
sammenholdt med den ret til sikkerhed, der er sikret ved
artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for
personoplysninger, som er sikret ved artikel 7, 8 og artikel
52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at
bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning
såsom den omhandlede, der fastsætter en generel pligt for
operatører og udbydere af elektroniske
kommunikationstjenester til at lagre trafikog
lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,
der genereres og behandles af dem inden for rammerne af
udbuddet af disse tjenester
som ikke kun har
efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov
kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den
nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige
sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af
andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af
ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller
gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23,
stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og som endvidere er
undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende
lagring af data og adgangen dertil?
2. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,
sammenholdt med artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder
for en national lovgivning
såsom den omhandlede, der
fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af
elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og
lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,
der genereres og behandles af dem inden for rammerne af
udbuddet af disse tjenester
såfremt denne lovgivning bl.a.
har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der
påhviler myndigheden i henhold til chartrets artikel 4 og 8,
der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en
effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv
retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige,
og som rent faktisk gør det muligt at identificere
gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der
gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?
3. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på
grundlag af besvarelserne af det første og det andet
præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov
er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af
de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour
constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt
opretholde virkningerne af lov af 29. maj 2016 om
indsamling og lagring af data i den elektroniske
kommunikationssektor med henblik på at undgå
retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet
indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der
er omhandlet i loven?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Forsvarsministeriet
Forsvarets
Efterretningstjeneste
GA
15.01.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0003.png
C-746/18
H. K.
1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med
artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions
Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at
statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som
gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,
klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det
anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af
mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets
telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så
alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er
fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i
forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse
af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,
som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.
Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med
udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer
til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.
oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,
at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,
som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor
(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige
udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de
grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet
forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i
straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som
skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto
grovere, jo større den mængde data er, som de statslige
myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens
dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15
og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav
om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal
være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en
domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at
artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes
således, at anklagemyndigheden, som leder
efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven
er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af
loven og under efterforskningen opklarer såvel
omstændigheder, der belaster den tiltalte, som
omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,
men senere i retssagen repræsenterer den offentlige
anklage, kan anses for en uafhængig administrativ
myndighed?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Forsvarsministeriet
GA
21.01.20
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-78/18
Titel og kort sagsresumé
Europa-Kommissionen mod Ungarn
Påstande:
Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 7, 8 og 12 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, idet Ungarn på diskriminerende, unødvendig og
ubegrundet vis har indført begrænsninger for udenlandske
Interessent
Udenrigsministeriet
Proces
skridt
GA
Dato
14.01.20
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0004.png
C-19/19
C-623/17
donationer til civile ungarske organisationer ved a külföldről
támogatott szervezetek átláthatóságáról szóló 2017. évi LXXVI.
Törvény (lov nr. LXXVI af 2017 om gennemsigtighed hos de
organisationer, der modtager økonomisk støtte fra udlandet),
hvis bestemmelser pålægger pligt til registrering, underretning
og gennemsigtighed for visse kategorier af civile organisationer
dem, der modtager direkte eller indirekte udenlandsk
økonomisk støtte over et nærmere bestemt beløb
og
endvidere fastsætter bestemmelserne en mulighed for at
anvende sanktioner over for de organisationer, der ikke
opfylder disse forpligtelser.
Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Pantochim
Skal bestemmelsen om, at en fordringe for hvilken der er
fremsat anmodning om inddrivelse, »behandles [...] som en
fordring fra den medlemsstat, hvor den myndighed, der
anmodes om bistand, er hjemmehørende«, som fastsat i artikel
6, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om
gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med
visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som
erstatter artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.
marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i
forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre
foranstaltninger, fortolkes således, at fordringen fra den
bistandssøgende stat betragtes som en lignende fordring fra den
medlemsstat, der anmoder om bistand, således at fordringen fra
den bistandssøgende medlemsstat får status af en fordring fra
den bistandssøgte medlemsstat?
Omfatter udtrykket »fortrinsstilling« som omhandlet i artikel
10 Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008, og før
kodificeringen i artikel 10 i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.
marts 1976, fordringens status som en privilegeret fordring, der
har en fortrinsstilling frem for andre fordringer i tilfælde af
konkurs, eller for enhver mekanisme, der i tilfælde af konkurs
medfører, at fordringen har fortrinsstilling?
Skal skatteforvaltningens mulighed for på de betingelser, der
fastsættes i artikel 334 i programloven af 27. november 2004, at
foretage modregning betragtes som en fortrinsstilling i henhold
til artikel 10 i ovennævnte direktiver?
Privacy International
I en situation, hvor a. [sikkerheds- og efterretningsagenturernes
(Security and Intelligence Agencies)] mulighed for at bruge
[bulk-kommunikationsdata (Bulk Communications Data
BCD)] indgivet til agenturerne er afgørende for beskyttelsen af
den nationale sikkerhed i Det Forenede Kongerige, herunder
som led i bekæmpelse af terrorisme, kontraspionage og
bekæmpelse af spredningen af atomvåben, b. et grundlæggende
formål med sikkerheds- og efterretningsagenturernes brug af
BCD er at afdække hidtil ukendte trusler mod den nationale
sikkerhed ved hjælp af ikkemålrettede bulk-teknikker, der
afhænger af, at BCD er samlet på ét sted, idet dataene primært
bidrager til hurtig identifikation og udvikling af mål og danner
grundlag for handling i tilfælde af overhængende fare, c.
udbyderen af et elektronisk kommunikationsnetværk ikke
efterfølgende er forpligtet til at lagre BCD (efter det tidsrum,
der stilles krav om i forbindelse med deres almindelige
virksomhed), som opbevares af de offentlige myndigheder
(sikkerheds- og efterretningsagenturerne) alene, d. den
nationale domstol (med nogle få forbehold) har fastslået, at de
Skatteministeriet
GA
14.01.20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Forsvarsministeriet
Politiets
Efterretningstjeneste
Forsvarets
Efterretningstjeneste
Erhvervsstyrelsen
Datatilsynet
GA
15.01.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0005.png
C-753/18
C-456/18
P
sikkerhedsforanstaltninger, der er forbundet med sikkerheds-
og efterretningsagenturernes brug af BCD, er i
overensstemmelse med kravene i EMRK, og e. den nationale
domstol har fastslået, at fastsættelsen af de krav, der fremgår af
præmis 119-125 i dom [af 21. december 2016, Tele2 Sverige og
Watson m.fl., C-203/15 og C-698/15 (EU:C:2016:970)],
(»Watson-kravene«) i givet fald ville begrænse de
foranstaltninger, som agenturerne træffer for at beskytte den
nationale sikkerhed, og dermed bringe Det Forenede
Kongeriges nationale sikkerhed i fare, 1. og idet der henvises til
artikel 4 TEU og artikel 1, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF om
beskyttelse af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets
fred i den elektroniske kommunikationssektor (»e-
databeskyttelsesdirektivet«), gælder det da, at et krav i en
afgørelse truffet af en Secretary of State om, at en udbyder af et
elektronisk kommunikationsnetværk skal udlevere
bulkkommunikationsdata til en medlemsstats sikkerheds- og
efterretningsagenturer, er omfattet af EU-retten og e-
databeskyttelsesdirektivet? 2. Hvis første spørgsmål besvares
bekræftende: Finder nogen af Watsonkravene, eller eventuelle
andre krav ud over kravene i EMRK, anvendelse på en sådan
afgørelse truffet af en Secretary of State? Hvis det er tilfældet,
hvordan og i hvilket omfang finder de pågældende krav da
anvendelse, idet der tages højde for, at det er tvingende
nødvendigt, at sikkerheds- og efterretningsagenturerne kan
indsamle bulk-kommunikationsdata og bruge automatiserede
behandlingsteknikker for at beskytte den nationale sikkerhed,
og for, i hvor høj grad denne mulighed, såfremt den i øvrigt er i
overensstemmelse med EMRK, risikerer at blive begrænset i
kritisk omfang ved indførelsen af sådanne krav?
Stim et SAMI
Indebærer udlejning af biler, som er standardudstyrede med
radiomodtagere, at den, som udlejer bilerne, er en bruger, som
foretager en overføring til almenheden eller en kommunikation
til offentligheden som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 1,
i direktiv 2001/29 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115?
2. Hvilken betydning, om nogen, har omfanget af biludlejnings-
virksomheden og udlejningstiden?
Ungarn mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Rettens dom af 25. april 2018 i de forenede sager
T-554/15 og T-555/15 ophæves.
Kommissionens afgørelse C(2015) 4805 af 15. juli 2015 om
ungarske sundhedsbidrag pålagt virksomheder i
tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som den
pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for
sundhedsafgiften samt den investeringsbetingede nedsættelse af
sundhedsafgiften, der er fastsat ved a dohányipari vállalkozások
2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV.
Törvény (lov nr. XCIV af 2014 om tobaksindustriens
sundhedsafgifter for året 2015), som er vedtaget af det ungarske
parlament.
Kommissionens afgørelse C(2015) 4808 final af 15. juli 2015
om 2014-ændringen af det ungarske gebyr for
fødevarekædekontrol annulleres delvist, for så vidt som den
pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for
gebyret for fødevarekædekontrol.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Kulturministeriet
GA
15.01.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
16.01.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0006.png
C-649/18
C-175/18
P
C-178/18
P
C-32/19
A
Følgende præjudicielle spørgsmål fremsendes til Den
Europæiske Unions Domstols Justitskontor med henblik på at
få afklaret, om EU-lovgivningen, herunder [,]
- artikel 34 TEUF,
- bestemmelserne i artikel 85c i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en
fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (med
senere ændringer), og
- bestemmelsen om det indre marked i artikel 3 i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000
om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked gør det muligt
for en EU-medlemsstat på dens område at pålægge apoteker,
som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, at
overholde særlige regler vedrørende:
- forbud mod at opfordre kunderne ved hjælp af metoder, som
er i strid med apotekerhvervet i den forstand, hvori udtrykket
er anvendt i artikel R 4235-22 i den franske lov om offentlig
sundhed
- forbud mod at tilskynde patienter til at misbruge lægemidler i
den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel R 4235-64 i
den franske lov om offentlig sundhed
- forpligtelsen til at iagttage god praksis i forbindelse med
udlevering af lægemidler som defineret af medlemsstatens
myndigheder, idet det herved bl.a. kræves, at der indgår et
sundhedsspørgeskema i forbindelse med køb af lægemidler
online, og forbydes at anvende søge- og annonceringsydelser
mod betaling, således som fastsat i den franske social- og
sundhedsministers bekendtgørelse af 28. november 2016?
PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske
Lægemiddelagentur (EMA) (appel)
Påstande:
— PTC’s appel tages til følge, og Rettens dom
ophæves.
Den afgørelse om udbredelse af visse oplysninger, som
EMA meddelte PTC den 25. november 2015 i henhold til
forordning nr. 1049/2001, annulleres.
Den nævnte afgørelse hjemvises til EMA til videre
behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter
høring af PTC.
— EMA tilpligtes at betale PTC’s
sagsomkostninger og andre
udgifter i forbindelse med denne sag.
MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet inter-
national BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur
(appel)
Påstande:
Appellanternes appel tages til følge, og Rettens
dom ophæves.
Den afgørelse, som EMA meddelte
appellanterne den 3. december 2015 om udbredelse af visse
oplysninger i henhold til forordning nr. 1049/2001 annulleres.
EMA tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og
andre udgifter i forbindelse med denne sag.
Pensionsversicherungsanstalt
1. Skal artikel 17, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og
opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af
forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv
64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,
75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og
Sundheds- og
Ældreministeriet
Lægemiddelstyrelsen
GA
16.01.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Lægemiddelstyrelsen
Dom
22.01.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Lægemiddelstyrelsen
Dom
22.01.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
22.01.20
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0007.png
T-19/18
C-578/18
93/96/EØF fortolkes således, at arbejdstagere, der, når de
ophører med at være erhvervsaktive, har nået den alder, som er
fastsat i beskæftigelsesstatens lovgivning for ret til
alderspension, mindst skal have været erhvervsmæssigt
beskæftiget i de foregående tolv måneder og have haft fast
ophold i beskæftigelsesstaten i mere end tre år i træk for at
opnå retten til tidsubegrænset ophold før udløbet af en periode
på fem år?
2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Har
arbejdstagere i henhold til artikel 17, stk. 1, litra a), første
alternativ, i direktiv 2004/38 ret til tidsubegrænset ophold, når
de påbegynder deres erhvervsmæssige beskæftigelse i en anden
medlemsstat på et tidspunkt, hvor det kan forudses, at de kun
vil kunne udøve deres erhvervsmæssige beskæftigelse i relativt
kort tid, før de når den lovbestemte pensionsalder, og på grund
af beskedne indkomster vil være henvist til
værtsmedlemsstatens socialhjælpsydelser, i hvert fald når de
ophører med at være erhvervsaktive?
Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt
inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt
som den pålægger Litauen en finansiel korrektion på 9 745
705,88 EUR vedrørende udgifter forbundet med støtte fra
Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne.
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014
af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af
visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for
rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget
(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af
Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den
pålægger Litauen en finansiel korrektion på 546 351,91 EUR
vedrørende udgifter forbundet med støtte fra Den
Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske
Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Energiavirasto
1. Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er
forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en
sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører
netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som
omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse
truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til
at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er
vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en
national domstol?
2. Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal
anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i
direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling
som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt
grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
22.01.20
Energistyrelsen
Dom
23.01.20
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0008.png
C-673/18
C-693/18
en af ham fremsat anmodning om indledning af en
foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få
sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette
spørgsmål sig efter national lovgivning?
Santen
1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-
Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes
strengt, dvs.:
- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er
godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk
lægemiddel,
- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt
behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i
forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et
lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end
den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første
markedsføringstilladelse,
- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier
end dem, der har ligget til grund for vurderingen af
opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning
(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret
system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder
folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.
således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske
indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige
sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -
Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for
beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens
dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af
grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den
påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være
begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den
terapeutiske indikation for den pågældende
markedsføringstilladelse?
CLCV e.a.
1) Fortolkning af begrebet anordning
1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i
forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer
manipulationsanordning (defeat device)?
1-2: Kan et program, der er installeret i
motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker
denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?
2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem
2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,
som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.
715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat
device)?
2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende
teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og
reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller
indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,
der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.
EGR-teknologien?
3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat
device)
3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i
tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.
715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på
under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af
Patent- og
Varemærkestyrelsen
GA
23.01.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Transport-, og
Boligministeriet
GA
23.01.20
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020
2131752_0009.png
C-29/19
emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå
godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som
omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?
3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i
bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel
5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?
3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-
1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis
emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun
finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete
tilfælde, når netop de forhold, hvorunder
når de registreres
emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse
godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske
kørselsforhold?
4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser
4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,
stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?
4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses
bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat
device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer
eller opjusterer driften af en del af
emissionsbegrænsningssystemet?
4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en
del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod
beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,
som kan begrunde tilstedeværelsen af en
manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra
a)?
Bundesagentur für Arbeit
1. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,
sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)
883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i
bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers
arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den
»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin
seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions
område, når denne lønindtægt i henhold til den for den
kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke kan
benyttes som grundlag for arbejdsløshedsunderstøttelsen, fordi
den periode, hvor indtægten blev oppebåret, ikke var
tilstrækkeligt lang, og der i stedet skal foretages en fiktiv
beregning af ydelserne?
2. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,
sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)
883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i
bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers
arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den
»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin
seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions
område, når denne lønindtægt i henhold til den for den
kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke må
inddrages i referenceperioden som beregningsgrundlag for
ydelserne på grund af manglende rettidig afregning, og der i
stedet skal foretages en fiktiv beregning af ydelserne?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
23.01.20
9