EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 271
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

3. januar 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-511/18

C-512/18

Titel og kort sagsresumé

La Quadrature du Net m.fl. (logning)

1. Skal den forpligtelse til generel og udifferentieret lagring,

som pålægges udbyderne på grundlag af bestemmelserne i

artikel 15, stk. 1, i direktivet af 12. juli 2002, i en situation,

der er præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den

nationale sikkerhed og navnlig af risikoen for terror, anses

for et indgreb, der er begrundet i retten til personlig

sikkerhed, som er sikret ved artikel 6 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, og hensyn

til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne er

eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i traktaten om Den

Europæiske Union?

2. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det tillader lovgivningsmæssige

foranstaltninger, såsom foranstaltninger med henblik på

indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata

vedrørende bestemte personer, som ganske vist påvirker

rettigheder og forpligtelser for udbydere af en elektronisk

kommunikationstjeneste, men dog ikke pålægger dem en

specifik forpligtelse til lagring af deres data?

3. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det i alle tilfælde gør retmæssigheden af

procedurer til indsamling af forbindelsesdata betinget af

opfyldelsen af et krav om underretning af de berørte

personer, når en sådan underretning ikke længere kan

skade de kompetente myndigheders efterforskning, eller

kan sådanne procedurer anses for at være retmæssige

henset til samtlige øvrige eksisterende proceduremæssige

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarsministeriet

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Proces-

skridt

Dato

15.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

C-520/18

garantier, idet disse sikrer, at adgangen til retsmidler er

effektiv?

Ordre des barreaux francophones et germanophone

e.a. (logning)

1. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med den ret til sikkerhed, der er sikret ved

artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for

personoplysninger, som er sikret ved artikel 7, 8 og artikel

52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der fastsætter en generel pligt for

operatører og udbydere af elektroniske

kommunikationstjenester til at lagre trafikog

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

som ikke kun har

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den

nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige

sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af

ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller

gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23,

stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og som endvidere er

undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende

lagring af data og adgangen dertil?

2. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der

fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

såfremt denne lovgivning bl.a.

har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der

påhviler myndigheden i henhold til chartrets artikel 4 og 8,

der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en

effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv

retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige,

og som rent faktisk gør det muligt at identificere

gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der

gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?

3. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på

grundlag af besvarelserne af det første og det andet

præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov

er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af

de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour

constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt

opretholde virkningerne af lov af 29. maj 2016 om

indsamling og lagring af data i den elektroniske

kommunikationssektor med henblik på at undgå

retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet

indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der

er omhandlet i loven?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Til orientering:

Forsvarsministeriet

Forsvarets

Efterretningstjeneste

15.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

C-746/18

H. K.

1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med

artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som

gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,

klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det

anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af

mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets

telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så

alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er

fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i

forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse

af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,

som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med

udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer

til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.

oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,

at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,

som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor

(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige

udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de

grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som

skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto

grovere, jo større den mængde data er, som de statslige

myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens

dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15

og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav

om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal

være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en

domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes

således, at anklagemyndigheden, som leder

efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven

er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af

loven og under efterforskningen opklarer såvel

omstændigheder, der belaster den tiltalte, som

omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,

men senere i retssagen repræsenterer den offentlige

anklage, kan anses for en uafhængig administrativ

myndighed?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Forsvarsministeriet

21.01.20

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-78/18

Titel og kort sagsresumé

Europa-Kommissionen mod Ungarn

Påstande:

—

Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine

forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 7, 8 og 12 i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, idet Ungarn på diskriminerende, unødvendig og

ubegrundet vis har indført begrænsninger for udenlandske

Interessent

Udenrigsministeriet

Proces

skridt

Dato

14.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

C-19/19

C-623/17

donationer til civile ungarske organisationer ved a külföldről

támogatott szervezetek átláthatóságáról szóló 2017. évi LXXVI.

Törvény (lov nr. LXXVI af 2017 om gennemsigtighed hos de

organisationer, der modtager økonomisk støtte fra udlandet),

hvis bestemmelser pålægger pligt til registrering, underretning

og gennemsigtighed for visse kategorier af civile organisationer

—

dem, der modtager direkte eller indirekte udenlandsk

økonomisk støtte over et nærmere bestemt beløb

—

endvidere fastsætter bestemmelserne en mulighed for at

anvende sanktioner over for de organisationer, der ikke

opfylder disse forpligtelser.

—

Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Pantochim

–

Skal bestemmelsen om, at en fordringe for hvilken der er

fremsat anmodning om inddrivelse, »behandles [...] som en

fordring fra den medlemsstat, hvor den myndighed, der

anmodes om bistand, er hjemmehørende«, som fastsat i artikel

6, stk. 2, i Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008 om

gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med

visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger, som

erstatter artikel 6, stk. 2, i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.

marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i

forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre

foranstaltninger, fortolkes således, at fordringen fra den

bistandssøgende stat betragtes som en lignende fordring fra den

medlemsstat, der anmoder om bistand, således at fordringen fra

den bistandssøgende medlemsstat får status af en fordring fra

den bistandssøgte medlemsstat?

–

Omfatter udtrykket »fortrinsstilling« som omhandlet i artikel

10 Rådets direktiv 2008/55/EF af 26. maj 2008, og før

kodificeringen i artikel 10 i Rådets direktiv 76/308/EØF af 15.

marts 1976, fordringens status som en privilegeret fordring, der

har en fortrinsstilling frem for andre fordringer i tilfælde af

konkurs, eller for enhver mekanisme, der i tilfælde af konkurs

medfører, at fordringen har fortrinsstilling?

–

Skal skatteforvaltningens mulighed for på de betingelser, der

fastsættes i artikel 334 i programloven af 27. november 2004, at

foretage modregning betragtes som en fortrinsstilling i henhold

til artikel 10 i ovennævnte direktiver?

Privacy International

I en situation, hvor a. [sikkerheds- og efterretningsagenturernes

(Security and Intelligence Agencies)] mulighed for at bruge

[bulk-kommunikationsdata (Bulk Communications Data

–

BCD)] indgivet til agenturerne er afgørende for beskyttelsen af

den nationale sikkerhed i Det Forenede Kongerige, herunder

som led i bekæmpelse af terrorisme, kontraspionage og

bekæmpelse af spredningen af atomvåben, b. et grundlæggende

formål med sikkerheds- og efterretningsagenturernes brug af

BCD er at afdække hidtil ukendte trusler mod den nationale

sikkerhed ved hjælp af ikkemålrettede bulk-teknikker, der

afhænger af, at BCD er samlet på ét sted, idet dataene primært

bidrager til hurtig identifikation og udvikling af mål og danner

grundlag for handling i tilfælde af overhængende fare, c.

udbyderen af et elektronisk kommunikationsnetværk ikke

efterfølgende er forpligtet til at lagre BCD (efter det tidsrum,

der stilles krav om i forbindelse med deres almindelige

virksomhed), som opbevares af de offentlige myndigheder

(sikkerheds- og efterretningsagenturerne) alene, d. den

nationale domstol (med nogle få forbehold) har fastslået, at de

Skatteministeriet

14.01.20

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Forsvarsministeriet

Politiets

Efterretningstjeneste

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Erhvervsstyrelsen

Datatilsynet

15.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

C-753/18

C-456/18

sikkerhedsforanstaltninger, der er forbundet med sikkerheds-

og efterretningsagenturernes brug af BCD, er i

overensstemmelse med kravene i EMRK, og e. den nationale

domstol har fastslået, at fastsættelsen af de krav, der fremgår af

præmis 119-125 i dom [af 21. december 2016, Tele2 Sverige og

Watson m.fl., C-203/15 og C-698/15 (EU:C:2016:970)],

(»Watson-kravene«) i givet fald ville begrænse de

foranstaltninger, som agenturerne træffer for at beskytte den

nationale sikkerhed, og dermed bringe Det Forenede

Kongeriges nationale sikkerhed i fare, 1. og idet der henvises til

artikel 4 TEU og artikel 1, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF om

beskyttelse af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor (»e-

databeskyttelsesdirektivet«), gælder det da, at et krav i en

afgørelse truffet af en Secretary of State om, at en udbyder af et

elektronisk kommunikationsnetværk skal udlevere

bulkkommunikationsdata til en medlemsstats sikkerheds- og

efterretningsagenturer, er omfattet af EU-retten og e-

databeskyttelsesdirektivet? 2. Hvis første spørgsmål besvares

bekræftende: Finder nogen af Watsonkravene, eller eventuelle

andre krav ud over kravene i EMRK, anvendelse på en sådan

afgørelse truffet af en Secretary of State? Hvis det er tilfældet,

hvordan og i hvilket omfang finder de pågældende krav da

anvendelse, idet der tages højde for, at det er tvingende

nødvendigt, at sikkerheds- og efterretningsagenturerne kan

indsamle bulk-kommunikationsdata og bruge automatiserede

behandlingsteknikker for at beskytte den nationale sikkerhed,

og for, i hvor høj grad denne mulighed, såfremt den i øvrigt er i

overensstemmelse med EMRK, risikerer at blive begrænset i

kritisk omfang ved indførelsen af sådanne krav?

Stim et SAMI

Indebærer udlejning af biler, som er standardudstyrede med

radiomodtagere, at den, som udlejer bilerne, er en bruger, som

foretager en overføring til almenheden eller en kommunikation

til offentligheden som omhandlet i henholdsvis artikel 3, stk. 1,

i direktiv 2001/29 og artikel 8, stk. 2, i direktiv 2006/115?

2. Hvilken betydning, om nogen, har omfanget af biludlejnings-

virksomheden og udlejningstiden?

Ungarn mod Europa-Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Rettens dom af 25. april 2018 i de forenede sager

T-554/15 og T-555/15 ophæves.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4805 af 15. juli 2015 om

ungarske sundhedsbidrag pålagt virksomheder i

tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

sundhedsafgiften samt den investeringsbetingede nedsættelse af

sundhedsafgiften, der er fastsat ved a dohányipari vállalkozások

2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV.

Törvény (lov nr. XCIV af 2014 om tobaksindustriens

sundhedsafgifter for året 2015), som er vedtaget af det ungarske

parlament.

—

Kommissionens afgørelse C(2015) 4808 final af 15. juli 2015

om 2014-ændringen af det ungarske gebyr for

fødevarekædekontrol annulleres delvist, for så vidt som den

pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for

gebyret for fødevarekædekontrol.

—

Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Kulturministeriet

15.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

16.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

C-649/18

C-175/18

C-178/18

C-32/19

Følgende præjudicielle spørgsmål fremsendes til Den

Europæiske Unions Domstols Justitskontor med henblik på at

få afklaret, om EU-lovgivningen, herunder [,]

- artikel 34 TEUF,

- bestemmelserne i artikel 85c i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en

fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (med

senere ændringer), og

- bestemmelsen om det indre marked i artikel 3 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000

om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,

navnlig elektronisk handel, i det indre marked gør det muligt

for en EU-medlemsstat på dens område at pålægge apoteker,

som er hjemmehørende i en anden EU-medlemsstat, at

overholde særlige regler vedrørende:

- forbud mod at opfordre kunderne ved hjælp af metoder, som

er i strid med apotekerhvervet i den forstand, hvori udtrykket

er anvendt i artikel R 4235-22 i den franske lov om offentlig

sundhed

- forbud mod at tilskynde patienter til at misbruge lægemidler i

den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel R 4235-64 i

den franske lov om offentlig sundhed

- forpligtelsen til at iagttage god praksis i forbindelse med

udlevering af lægemidler som defineret af medlemsstatens

myndigheder, idet det herved bl.a. kræves, at der indgår et

sundhedsspørgeskema i forbindelse med køb af lægemidler

online, og forbydes at anvende søge- og annonceringsydelser

mod betaling, således som fastsat i den franske social- og

sundhedsministers bekendtgørelse af 28. november 2016?

PTC Therapeutics International Ltd mod Det Europæiske

Lægemiddelagentur (EMA) (appel)

Påstande:

— PTC’s appel tages til følge, og Rettens dom

ophæves.

—

Den afgørelse om udbredelse af visse oplysninger, som

EMA meddelte PTC den 25. november 2015 i henhold til

forordning nr. 1049/2001, annulleres.

—

Den nævnte afgørelse hjemvises til EMA til videre

behandling i forhold til overstregning af fortrolige afsnit efter

høring af PTC.

— EMA tilpligtes at betale PTC’s

sagsomkostninger og andre

udgifter i forbindelse med denne sag.

MSD Animal Health Innovation GmbH og Intervet inter-

national BV mod Det Europæiske Lægemiddelagentur

(appel)

Påstande:

—

Appellanternes appel tages til følge, og Rettens

dom ophæves.

—

Den afgørelse, som EMA meddelte

appellanterne den 3. december 2015 om udbredelse af visse

oplysninger i henhold til forordning nr. 1049/2001 annulleres.

—

EMA tilpligtes at betale appellanternes sagsomkostninger og

andre udgifter i forbindelse med denne sag.

Pensionsversicherungsanstalt

1. Skal artikel 17, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om

unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og

opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af

forordning (EF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv

64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF,

75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og

Sundheds- og

Ældreministeriet

Lægemiddelstyrelsen

16.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Lægemiddelstyrelsen

Dom

22.01.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

T-19/18

C-578/18

93/96/EØF fortolkes således, at arbejdstagere, der, når de

ophører med at være erhvervsaktive, har nået den alder, som er

fastsat i beskæftigelsesstatens lovgivning for ret til

alderspension, mindst skal have været erhvervsmæssigt

beskæftiget i de foregående tolv måneder og have haft fast

ophold i beskæftigelsesstaten i mere end tre år i træk for at

opnå retten til tidsubegrænset ophold før udløbet af en periode

på fem år?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende: Har

arbejdstagere i henhold til artikel 17, stk. 1, litra a), første

alternativ, i direktiv 2004/38 ret til tidsubegrænset ophold, når

de påbegynder deres erhvervsmæssige beskæftigelse i en anden

medlemsstat på et tidspunkt, hvor det kan forudses, at de kun

vil kunne udøve deres erhvervsmæssige beskæftigelse i relativt

kort tid, før de når den lovbestemte pensionsalder, og på grund

af beskedne indkomster vil være henvist til

værtsmedlemsstatens socialhjælpsydelser, i hvert fald når de

ophører med at være erhvervsaktive?

Republikken Litauen mod Europa-Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)

2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt

inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for

Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for

Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt

som den pålægger Litauen en finansiel korrektion på 9 745

705,88 EUR vedrørende udgifter forbundet med støtte fra

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne.

—

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/2014

af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-finansiering af

visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt inden for

rammerne af Den Europæiske Garantifond for Landbruget

(EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL), annulleres, for så vidt som den

pålægger Litauen en finansiel korrektion på 546 351,91 EUR

vedrørende udgifter forbundet med støtte fra Den

Europæiske Garantifond for Landbruget og Den Europæiske

Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Energiavirasto

1. Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er

forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en

sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører

netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som

omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse

truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til

at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er

vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en

national domstol?

2. Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal

anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i

direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling

som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt

grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.01.20

Energistyrelsen

Dom

23.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

C-673/18

C-693/18

en af ham fremsat anmodning om indledning af en

foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få

sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette

spørgsmål sig efter national lovgivning?

Santen

1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-

Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes

strengt, dvs.:

- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er

godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk

lægemiddel,

- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt

behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i

forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et

lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end

den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første

markedsføringstilladelse,

- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier

end dem, der har ligget til grund for vurderingen af

opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning

(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret

system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder

folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.

således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske

indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige

sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -

Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for

beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens

dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af

grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den

påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være

begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den

terapeutiske indikation for den pågældende

markedsføringstilladelse?

CLCV e.a.

1) Fortolkning af begrebet anordning

1-1: Hvad omfatter begrebet anordning i artikel 3, nr. 10), i

forordning (EF) nr. 715/2007, der definerer

manipulationsanordning (defeat device)?

1-2: Kan et program, der er installeret i

motorstyringscomputeren, eller som mere generelt påvirker

denne, anses for en anordning i denne artikels forstand?

2) Fortolkning af begrebet emissionsbegrænsningssystem

2-1: Hvad omfatter begrebet »emissionsbegrænsningssystem«,

som er anført i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr.

715/2007, der definerer manipulationsanordning (defeat

device)?

2-2: Omfatter dette emissionsbegrænsningssystem udelukkende

teknologier og strategier, der har til formål at håndtere og

reducere emissioner (bl.a. NOx) efter dannelsen, eller

indbefatter det ligeledes de forskellige teknologier og strategier,

der giver mulighed for at begrænse selve dannelsen, som f.eks.

EGR-teknologien?

3) Fortolkning af begrebet manipulationsanordning (defeat

device)

3-1: Er en anordning, som registrerer alle parametre i

tilknytning til gennemførelsen af de i forordning (EF) nr.

715/2007 foreskrevne godkendelsesprocedurer med henblik på

under disse procedurer at aktivere eller opjustere en del af

Patent- og

Varemærkestyrelsen

23.01.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Transport-, og

Boligministeriet

23.01.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 271: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 3/1-2020

C-29/19

emissionsbegrænsningssystemets funktion og herved opnå

godkendelse af køretøjet, en manipulationsordning som

omhandlet i artikel 3, nr. 10), i forordning (EF) nr. 715/2007?

3-2: Er denne manipulationsanordning (defeat device) i

bekræftende fald forbudt i henhold til bestemmelserne i artikel

5, stk. 2, [i forordning] (EF) nr. 715/2007?

3-3: Kan en anordning som den, der er beskrevet i spørgsmål 3-

1, kvalificeres som en »manipulationsanordning«, hvis

emissionsbegrænsningssystemets øgede funktion ikke kun

finder sted under godkendelsesprocedurer, men også i konkrete

tilfælde, når netop de forhold, hvorunder

–

når de registreres

–

emissionsbegrænsningssystemets drift opjusteres under disse

godkendelsesprocedurer, forekommer under faktiske

kørselsforhold?

4) Fortolkning af de i artikel 5 fastsatte undtagelser

4-1: Hvad omfatter de tre undtagelser, der er fastsat i artikel 5,

stk. 2, [i kapitel II] i forordning (EF) nr. 715/2007?

4-2: Kan der af en af de i artikel 5, stk. 2, anførte tre grunde ses

bort fra forbuddet mod en manipulationsordning [defeat

device], der specifikt under godkendelsesprocedurer aktiverer

eller opjusterer driften af en del af

emissionsbegrænsningssystemet?

4-3: Er en forsinkelse af motorens ældning eller tilsodning en

del af de krav med hensyn til at »beskytte motoren mod

beskadigelse eller havari« eller »sikre køretøjets driftssikkerhed«,

som kan begrunde tilstedeværelsen af en

manipulationsanordning som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra

a)?

Bundesagentur für Arbeit

1. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,

sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)

883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i

bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers

arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den

»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin

seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions

område, når denne lønindtægt i henhold til den for den

kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke kan

benyttes som grundlag for arbejdsløshedsunderstøttelsen, fordi

den periode, hvor indtægten blev oppebåret, ikke var

tilstrækkeligt lang, og der i stedet skal foretages en fiktiv

beregning af ydelserne?

2. Skal artikel 62, stk. 1, i forordning (EF) 883/2004,

sammenholdt med artikel 62, stk. 2, i forordning (EF)

883/2004, fortolkes således, at den kompetente institution i

bopælsmedlemsstaten i tilfælde af en arbejdstagers

arbejdsløshed også skal beregne ydelserne på grundlag af den

»lønindtægt«, som den pågældende person »har haft« under sin

seneste lønnede beskæftigelse på den pågældende institutions

område, når denne lønindtægt i henhold til den for den

kompetente institution gældende nationale lovgivning ikke må

inddrages i referenceperioden som beregningsgrundlag for

ydelserne på grund af manglende rettidig afregning, og der i

stedet skal foretages en fiktiv beregning af ydelserne?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

23.01.20