Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 248
Offentligt
2127155_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. november 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (alm. del) efter ønske fra Rosa Lund (EL) til udlændinge- og inte-
grationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
Det fremgår af svar på UUI alm. del
spm. 95 (folketingsåret 2016-17), at 13 dan-
ske asyleksperter fra april til juni 2016 var udsendt til Moria-lejren på Lesbos. Det
fremgår af svar på UUI alm. del
spm. 94 (folketingsåret 2016-17), at Udlændin-
gestyrelsen den 22. juni 2016 besluttede at trække sine medarbejdere i Græken-
land tilbage på grund af sikkerhedssituationen. Vil ministeren redegøre for;
- om der i øjeblikket er udstationeret medarbejdere fra danske udlændinge-
myndigheder til at hjælpe græske myndigheder med asylsagsbehandling,
- hvor mange det i givet fald drejer sig om,
- i hvilken periode der i givet fald igen har været udstationeret medarbejdere
efter tilbagetrækningen i 2016,
- hvor i Grækenland de danske medarbejdere i givet fald arbejder, og
- på hvilke punkter sikkerhedssituationen for de danske medarbejdere er afgø-
rende forbedret i forhold til den sikkerhedssituation, der i juni 2016 gjorde det
nødvendigt at trække 13 danske asyleksperter tilbage fra Grækenland?
Svar:
1.
Danmark stiller ekspertbistand til rådighed for det praktiske asylsamarbejde i
EU gennem Det Europæiske Asylstøttekontor (EASO).
Udlændingestyrelsen besluttede på baggrund af et besøg på Lesbos i maj 2018 at
genoptage udstationering af danske asyleksperter til Lesbos, forudsat at deres
arbejdssted er Pagani-faciliteterne.
Efter det blev besluttet at genoptage udstationering af danske asyleksperter til
Grækenland, har der løbende været udstationeret danske asyleksperter. Medar-
bejderne støtter, koordineret af EASO, de græske asylmyndigheders asylsagsbe-
handling.
17. december 2019
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Internationalt udlændingesamarbejde
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2019 - 17810
1099039
Side
1/3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 64 om ministeren vil redegøre for om der i øjeblikket er udstationeret medarbejdere fra danske udlændingemyndigheder til at hjælpe græske myndigheder med asylsagsbehandling, fra udlændinge- og integrationsministeren
I perioden fra den 27. august 2018 til den 5. december 2019 har der været udsta-
tioneret 13 asyleksperter fra Udlændingestyrelsen til Pagani-faciliteterne på Les-
bos. Hver ekspert har været udstationeret i perioder fra 2-6 måneder. Herudover
har der i 2019 været udstationeret 3 administrative medarbejdere fra Udlændin-
ge- og Integrationsministeriets ressort til det græske fastland. Disse medarbejdere
har bistået de græske myndigheder med informationsformidling til asylansøgere.
Der er pr. 5. december 2019 udstationeret én dansk asylekspert på Lesbos i Græ-
kenland. Det lave antal skyldes tidspunktet på året. Det er på nuværende tids-
punkt forventningen, at der løbende i 2020 vil være 3-4 danske asyleksperter ud-
stationeret i Grækenland.
2.
Udlændingestyrelsen besluttede den 22. juni 2016 at trække sine medarbejdere
i Grækenland tilbage på grund af sikkerhedssituationen i Moria-lejren på Lesbos.
I oktober 2017 åbnede de græske myndigheder Pagani-faciliteterne på Lesbos i
Grækenland. Hensigten med Pagani-faciliteterne var at gøre det muligt for asyl-
sagseksperter udstationeret gennem EASO at afholde asylsamtaler med asylansø-
gere uden for Moria-lejren. Pagani-faciliteterne ligger ca. 7 km fra Moria-lejren.
I maj 2018 besøgte en dansk delegation de nye faciliteter i Pagani. Formålet med
besøget var at vurdere, hvorvidt Pagani-faciliteterne kunne leve op til de sikker-
hedsmæssige krav, som de danske udlændingemyndigheder stillede forud for en
eventuel genoptagelse af udstationeringerne til Lesbos.
Delegationen kunne på baggrund af besøget på Lesbos, hvor de mødtes med re-
præsentanter fra EASO og de græske asylmyndigheder, konstatere, at sikkerheds-
situationen for de udstationerede asylsagseksperter, som arbejder i Pagani-
faciliteterne, var betydeligt forbedret i forhold til de tidligere forhold i Moria-
lejren.
Af væsentlige forbedringer af sikkerheden, som skiftet til Pagani-faciliteterne har
betydet, kan fremhæves følgende:
- Pagani-faciliteterne er ikke en del af en flygtningelejr, men består hovedsag-
ligt af kontor-faciliteter, som anvendes til at afholde samtaler. Der er således
kun asylansøgere til stede i Pagani-faciliteterne, hvis de er indkaldt til en sam-
tale.
- Sikkerhedsvagter fra G4S udfører adgangskontrol i Pagani-faciliteterne, hvor
asyleksperter og asylansøgere har adgang ad to forskellige porte.
- Asylansøgere skannes af metaldetektorer af sikkerhedsvagter inden afgang fra
lejrene og igen ved ankomst til Pagani-faciliteterne.
- Asyleksperter og asylansøgere opholder sig i adskilte områder i Pagani-
faciliteterne, når der ikke afholdes samtale. Sikkerhedsvagterne fører kontrol
med adgangen mellem disse områder.
- Alle asylsamtaler foregår i egentlige samtalekontorer, som alle er indrettet
med overfaldsalarmer.
Side
2/3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 248: Kopi af UUI alm. del - svar på spm. 64 om ministeren vil redegøre for om der i øjeblikket er udstationeret medarbejdere fra danske udlændingemyndigheder til at hjælpe græske myndigheder med asylsagsbehandling, fra udlændinge- og integrationsministeren
-
-
-
-
Der er døgnet rundt sikkerhedsvagter til stede i Pagani-faciliteterne. I tids-
rummet kl. 09.00 til kl. 16.00 er der i alt 11 sikkerhedsvagter og en græsk poli-
tibetjent til stede.
I området, hvor der afholdes samtaler, patruljerer sikkerhedsvagterne på gan-
gene, når der afholdes samtaler med asylansøgere, ligesom de overvåger
alarmsystemet. Hvis en alarm udløses, kan vagterne se, i hvilket kontor alar-
men er udløst.
Afstanden fra Moria-lejren betyder, at der er tid til at evakuere Pagani-
faciliteterne, hvis en gruppe asylansøgere fra Moria-lejren skulle bevæge sig
mod Pagani-faciliteterne i et større antal.
Der foreligger evakueringsplaner for Pagani-faciliteterne, og asyleksperterne
gøres bekendte med evakueringsplanerne.
Mattias Tesfaye
/
Jesper Egevang
Side
3/3