EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 23
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

4. oktober 2019

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge

samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,

hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig

forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der

i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse

og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-

Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

C-674/17

Titel og kort sagsresumé

Luonnonsuojeluyhdistys Tapiola

Sagen vedrører: 1. Kan det henset til ordlyden af

habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, litra e), tillades, at der på

grundlag af ansøgninger fra enkelte jægere udstedes

regionalt begrænsede dispensationer til såkaldt

bestandsplejende jagt?

–

Har det betydning for

vurderingen af dette spørgsmål, at skønsudøvelsen i

forbindelse med afgørelsen om dispensationerne retter sig

efter en national bestandsplejeplan samt efter den i en

bekendtgørelse fastsatte øvre grænse for antallet af

nedlagte dyr, inden for hvilken der hvert år kan tildeles

undtagelsestilladelser for medlemsstatens område?

–

Kan

der ved vurderingen tages hensyn til andre aspekter såsom

målsætningen om at hindre skader på hunde og øge den

generelle tryghedsfølelse? 2. Kan tildeling af

dispensationer til bestandsplejende jagt som omhandlet i

det første spørgsmål begrundes med, at der for at forhindre

krybskytteri ikke findes nogen anden brugbar løsning som

omhandlet i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1?

–

Kan der i

så fald tages hensyn til de praktiske vanskeligheder ved at

kontrollere ulovligt krybskytteri?

–

Er målsætningen om at

hindre skader på hunde og øge den generelle

tryghedsfølelse muligvis også af betydning ved vurderingen

af spørgsmålet om, hvorvidt der findes en anden brugbar

løsning? 3. Hvordan skal den i habitatdirektivets artikel 16,

stk. 1, nævnte betingelse vedrørende den pågældende

bestands bevaringsstatus vurderes i forbindelse med

tildeling af regionalt begrænsede dispensationer?

–

Skal

bevaringsstatus for en art vurderes både i relation til et

bestemt område og i relation til hele medlemsstatens

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Justitsministeriet

Proces-

skridt

Dom

Dato

10.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

område eller i relation til et endnu større

udbredelsesområde for den pågældende art?

–

Er det

muligt, at de i habitatdirektivets artikel 16, stk. 1, fastsatte

betingelser for at udstede en dispensation er opfyldt, selv

om en arts bevaringsstatus ud fra en objektiv vurdering

ikke kan anses for gunstig i direktivets forstand?– Såfremt

ovenstående spørgsmål besvares bekræftende: I hvilken

situation kan dette komme i betragtning?

C-746/18

H. K.

1. Skal artikel 15, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002, sammenholdt med

artikel 7, 8, 11 og 52, stk. 1, i Den Europæiske Unions

Charter om grundlæggende rettigheder fortolkes således, at

statslige myndigheders adgang i en straffesag til data, som

gør det muligt at fastslå udgangs- og destinationssted, dato,

klokkeslæt og varighed, kommunikationstjenestens art, det

anvendte terminaludstyr og stedet for anvendelsen af

mobilt terminaludstyr for så vidt angår en sigtets

telefoneller mobiltelefonkommunikation, udgør et så

alvorligt indgreb i de grundlæggende rettigheder, der er

fastsat i de nævnte artikler i chartret, at denne adgang i

forbindelse med forebyggelse, efterforskning, afsløring og

retsforfølgning i straffesager skal begrænses til bekæmpelse

af grov kriminalitet, uanset hvilken periode de lagrede data,

som de statslige myndigheder har adgang til, vedrører? 2.

Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF med

udgangspunkt i proportionalitetsprincippet, som kommer

til udtryk i Den Europæiske Unions Domstols dom af 2.

oktober 2018 (C-207/16, præmis 55-57), fortolkes således,

at når mængden af de i det første spørgsmål nævnte data,

som de statslige myndigheder har adgang til, ikke er stor

(hverken med hensyn til dataenes art eller tidsmæssige

udstrækning), kan det dertil knyttede indgreb i de

grundlæggende rettigheder være begrundet i formålet

forebyggelse, efterforskning, afsløring og retsforfølgning i

straffesager generelt, og at de strafbare handlinger, som

skal bekæmpes med indgrebet, skal være så meget desto

grovere, jo større den mængde data er, som de statslige

myndigheder har adgang til? 3. Betyder det i Domstolens

dom af 21. december 2016 i de forenede sager C-203/15

og C-698/15, domskonklusionens punkt 2, nævnte krav

om, at de kompetente statslige myndigheders adgang skal

være underlagt en forudgående kontrol foretaget af en

domstol eller af en uafhængig administrativ myndighed, at

artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF skal fortolkes

således, at anklagemyndigheden, som leder

efterforskningen, og som i denne forbindelse ifølge loven

er forpligtet til at handle uafhængigt og kun er bundet af

loven og under efterforskningen opklarer såvel

omstændigheder, der belaster den tiltalte, som

omstændigheder, der er diskulperende for den pågældende,

men senere i retssagen repræsenterer den offentlige

anklage, kan anses for en uafhængig administrativ

myndighed?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

15.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

C-128/18

Dorobantu

1. Hvilke minimumskrav kan der i forbindelse med

rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre stilles til

fængslingsforhold ud fra grundrettighedschartrets artikel 4?

a. Findes der navnlig fra et EU-retligt synspunkt en

»absolut« nedre grænse for cellestørrelse, hvorunder der

altid vil foreligge et brud på grundrettighedschartrets artikel

4? i. Afhænger bestemmelsen af den individuelle celleandel

af, om der er tale om en enecelle eller en fællescelle? ii. Skal

det areal, der optages af møblement (seng, skab, osv.),

trækkes fra ved beregningen af cellestørrelsen? iii. Hvilke

bygningsmæssige forudsætninger er i givet fald relevante

for, om fængslingsforholdene er i overensstemmelse med

EU-retten? Hvilken betydning har i givet fald den direkte

(eller kun indirekte) adgang fra fængselscellen til f.eks.

toiletrum eller andre rum såvel som forsyningen med koldt

og varmt vand, opvarmning, belysning, osv.? b. I hvilken

grad spiller forskellige »afsoningsordninger«, navnlig

forskellige tidsrum hvor cellerne er åbne og forskellige

grader af bevægelsesfrihed i fængslet, en rolle for

vurderingen? c. Kan

–

således som afdelingen har gjort i

sine afgørelser om udleveringens lovlighed

–

også retslige

og organisatoriske forbedringer i den udstedende

medlemsstat (indførelse af et ombudsmandssystem,

etablering af domstole for straffuldbyrdelse, osv.) tages i

betragtning? 2. Efter hvilke kriterier skal

fængslingsforholdene vurderes i forhold til grundlæggende

EU-rettigheder? I hvilken grad har disse kriterier

indflydelse på fortolkningen af begrebet »reel risiko« i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i Domstolens praksis i

sagerne Aranyosi og Căldăraru? a. Har de judicielle

myndigheder i fuldbyrdelsesmedlemsstaten beføjelse til

omfattende kontrol af fængslingsforholdene i den

udstedende medlemsstat eller skal de begrænse sig til en

»kontrol af åbenlyse forhold« (»Evidenzkontrolle«)? b. For

så vidt som Domstolen i forbindelse med besvarelsen af

det første præjudicielle spørgsmål måtte nå den konklusion,

at der findes »absolutte« EU-retlige krav til

fængslingsforholdene: Ville en manglende opfyldelse af

disse minimumsbetingelser være »afvejningsresistent« i den

forstand, at der dermed altid ville bestå en »reel risiko«, der

ville gøre en udlevering ulovlig, eller kan

fuldbyrdelsesmedlemsstaten alligevel foretage en afvejning?

Kan der herved tages hensyn til aspekter som

opretholdelsen af den gensidige retshjælp på europæisk

plan, den europæiske strafferetsplejes funktionsdygtighed

eller princippet om gensidig tillid og princippet om

gensidig anerkendelse?

GVC Services

1) Skal artikel 2, litra a), nr. i), sammenholdt med bilag I,

del A, litra ab), i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

udtrykket »[d]e selskaber, der er registreret i henhold til Det

Forenede Kongeriges ret« også omfatter de selskaber, der

er registreret i Gibraltar?

2) Skal artikel 2, litra a), nr. iii), sammenholdt med bilag I,

del B, i direktiv 2011/96/EU fortolkes således, at

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

15.10.19

C-458/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Skatteministeriet

24.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

udtrykket »corporation tax i Det Forenede Kongerige«

også omfatter den selskabsskat, der skal betales i Gibraltar?

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-171/18

Titel og kort sagsresumé

Safeway

Under omstændigheder, hvor reglerne i en pensionsordning i

henhold til national ret i forbindelse med en ændring af

ordningens »Trust deed« (trustdokument«) tillægger en beføjelse

til at begrænse værdien af optjente pensionsrettigheder for både

mænd og kvinder med tilbagevirkende kraft for en periode

mellem datoen for en skriftlig meddelelse om de påtænkte

ændringer af ordningen og den dato, hvor trustdokumentet

faktisk ændres, kræver artikel 157 i traktaten om Den

Europæiske Unions funktionsmåde (tidligere og på tidspunktet

for de faktiske omstændigheder Rom-traktatens artikel 119) da,

at både mænd og kvinders optjente pensionsrettigheder anses

for ikke at kunne fortabes i denne periode, således at deres

pensionsrettigheder beskyttes imod begrænsninger med

tilbagevirkende kraft i henhold til denne beføjelse i national ret?

Generalstaatsanwaltschaft

Hindert die Weisungsabhängigkeit einer Staatsanwaltschaft die

Wirksame Ausstellung eines Europäischen Haftbefehl durch sie

auch dann, wenn diese Entscheidung einter umfassenden

gerichtlichen Überprüfung vor Vollstreckung des Europäischen

Haftbefehls unterliegt.

C m.fl.

1. Skal det under omstændigheder som de i hovedsagen

omhandlede, hvor en producentorganisation som defineret i

artikel 11, stk. 1, [og i] artikel 15 i Rådets forordning (EF) nr.

2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for

frugt og grøntsager leverer genstande til de producenter, der er

tilsluttet organisationen, og herfor fra producenterne modtager

en betaling, som ikke dækker indkøbsprisen, lægges til grund, a)

at der foreligger en byttehandel med kontant vederlag (»Tausch

mit Baraufgabe«), fordi producenterne til gengæld for

transaktionen over for producentorganisationen ved kontrakt

har forpligtet sig til i formålsbindingsperioden at levere frugt og

grøntsager til producentorganisationen, således at

afgiftsgrundlaget for transaktionen er den indkøbspris for

investeringsaktiverne, som producentorganisationen har betalt

til de tidligere leverandører? b) at det beløb, som driftsfonden

faktisk betaler til producentorganisationen for transaktionen, i

fuldt omfang udgør et »tilskud, der er direkte forbundet med

transaktionernes pris« som omhandlet i artikel 11, punkt A, stk.

1, litra a), i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977

om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om

omsætningsafgifter, således at afgiftsgrundlaget også omfatter

den finansielle støtte som omhandlet i artikel 15 i forordning

nr. 2200/96, som er ydet til driftsfonden på grundlag af et

driftsprogram? 2. Såfremt det ifølge besvarelsen af det første

spørgsmål kun er de af producenterne erlagte betalinger, men

ikke leveringspligten og den finansielle støtte, der skal ansættes

Interessent

Finanstilsynet

Proces

skridt

Dom

Dato

07.10.19

C-489/19

PPU

Justitsministeriet

Dom

09.10.19

C-573/18

C-574/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

09.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

som afgiftsgrundlag, spørges: Er artikel 11, punkt A, stk. 1, litra

a), i direktiv 77/388/EØF under de i det første spørgsmål

beskrevne omstændigheder til hinder for en national særlig

foranstaltning støttet på artikel 27, stk. 1, i direktiv

77/388/EØF som § 10, stk. 5, nr. 1, i Umsatzsteuergesetz

(momsloven), hvorefter afgiftsgrundlaget for transaktionerne til

producenterne er den indkøbspris, som

producentorganisationen har betalt til de tidligere leverandører

for investeringsaktiverne, fordi producenterne er nærtstående

parter? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares benægtende:

Gælder dette også i tilfælde, hvor producenterne har ret til fuldt

fradrag, fordi investeringsgoderne er omfattet af berigtigelsen af

fradragene (artikel 20 i direktiv 77/388/EØF)?

C-234/18

„AGRO IN 2001“

Sagen vedrører: 1. Skal artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014 om

indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union, som fastsætter

»mindsteregler for indefrysning af formuegoder med henblik på

eventuel efterfølgende konfiskation«, fortolkes således, at den

tillader medlemsstaterne at vedtage bestemmelser om civilretlig

konfiskation, som ikke er støttet på en domfældelse? 2. Følger

det af artikel 1, stk. 1, under hensyntagen til artikel 4, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union, at alene

indledning af en straffesag mod den person, hvis formue er

genstand for konfiskation, er en tilstrækkelig forudsætning for

at indlede og gennemføre en civilretlig konfiskationssag? 3. Er

det tilladt at foretage en udvidende fortolkning af grundene i

artikel 4, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2014/42/EU af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation

af redskaber og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske

Union, som tillader en civilretlig konfiskation, der ikke er

støttet på en domfældelse? 4. Skal artikel 5, stk. 1, i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3. april 2014

om indefrysning og konfiskation af redskaber og udbytte fra

strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes således, at

en formuerettighed kan konfiskeres som direkte eller indirekte

opnået ved en strafbar handling alene på grund af misforholdet

mellem formuegoderne og personens legale indkomster, uden

at der foreligger en endelig dom, som fastslår, at personen har

begået den strafbare handling? 5. Skal bestemmelsen i artikel 6,

stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU

af 3. april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber

og udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union

fortolkes således, at den regulerer konfiskation hos tredjemand

som en supplerende eller alternativ foranstaltning til den direkte

konfiskation eller som en supplerende foranstaltning til den

udvidede konfiskation? 6. Skal bestemmelsen i artikel 8, stk. 1, i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/42/EU af 3.

april 2014 om indefrysning og konfiskation af redskaber og

udbytte fra strafbart forhold i Den Europæiske Union fortolkes

således, at den sikrer anvendelsen af uskyldsformodningen og

forbyder en konfiskation, der ikke er støttet på en domfældelse?

Finanstilsynet

10.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

T-335/17

Help

—

Hilfe zur Selbsthilfe mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse af 21. marts 2017

Ares(2017)1515573, hvormed et delbeløb af støttemidlerne til

bistandsprojektet Food Security Promotion for very food

insecure farming households i Zimbabwe

(ECHO/ZWE/BUD/ 2009/02002) på 643 627,72 EUR blev

krævet tilbagebetalt, og den heraf følgende betalingsanmodning

af 7. april 2017 (nr. 3241705513), hvormed Kommissionen

anmodede om betaling af den første rate på 321 813,86 EUR,

annulleres, og

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

UPM France

1- Skal bestemmelserne i artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] i

direktiv [2003/96] fortolkes således, at den fritagelse, som

medlemsstaterne kan lade mindre elektricitetsproducenter være

omfattet af, forudsat at de beskatter de energiprodukter, som

anvendes til at fremstille denne elektricitet, kan resultere i en

situation som den, der er beskrevet i punkt 7 i nærværende

afgørelse, for perioden forud for den 1. januar 2011, hvor

Frankrig, som direktivet hjemler mulighed for, endnu ikke

havde indført nogen national endelig forbrugsafgift på

elektricitet og dermed heller ikke nogen fritagelse for denne

afgift for mindre elektricitetsproducenter? 2- Såfremt det første

spørgsmål besvares bekræftende, hvordan skal bestemmelserne

i direktivets artikel 14[, stk. 1, litra a)] og bestemmelserne i

direktivets artikel 21[, stk. 5, tredje afsnit] kombineres for

mindre elektricitetsproducenter, som anvender den elektricitet,

som de fremstiller, til deres aktiviteter? Indebærer

bestemmelserne en minimumsbeskatning som følge af enten

beskatningen af den fremstillede elektricitet, men med fritagelse

for den anvendte naturgas, eller en fritagelse for afgift på selve

fremstillingen af elektricitet, idet staten således er forpligtet til

at beskatte den anvendte naturgas?

Sky e.a

Sagen vedrører: (1) Kan et EU-varemærke eller et nationalt

varemærke, der er registreret i en medlemsstat, erklæres helt

eller delvist ugyldigt med den begrundelse, at nogle af eller alle

begreberne, der er anvendt ved specificeringen af varer og

tjenesteydelser, mangler tilstrækkelig klarhed og præcision med

henblik på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder

og tredjemænd alene på grundlag af disse begreber at afgøre

omfanget af den beskyttelse, som varemærket giver? (2) Hvis

der svares bekræftende på det første spørgsmål, er et begreb

som »computer software« da for generelt, og dækker det varer,

der er for forskelligartede til, at det er foreneligt med

varemærkets funktion som angivelse af oprindelse med henblik

på at gøre det muligt for de kompetente myndigheder og

tredjemænd alene på grundlag af det begreb at fastslå omfanget

af den beskyttelse, som varemærket giver? (3) Kan det udgøre

ond tro, hvis man blot ansøger om registrering af et varemærke

uden nogen hensigt til at bruge det for de specificerede varer og

tjenesteydelser? (4) Hvis der svares bekræftende på det tredje

spørgsmål, er det da muligt at nå frem til, at ansøgningen blev

indgivet delvist i god tro og delvist i ond tro hvis og for så vidt,

ansøgeren havde til hensigt at benytte varemærket for nogle af

despecificerede varer og tjenesteydelser, men ikke havde til

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

10.10.19

C-270/18

Energistyrelsen

Dom

16.10.19

C-371/18

Patent- og

Varemærkestyrelsen

16.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

hensigt at benytte varemærket for andre af de specificerede

varer og tjenesteydelser? (5) Er section 32(3) i UK Trade Marks

Act 1994 (lov af 1994 om varemærker) forenelig med Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2015/2436/EU og dettes

forgængere?

C-490/18

Agrárminiszter

1) Skal den »pålidelige metode«, som er nævnt i artikel 2 i

delegeret forordning (EU) 2015/1366, og som anvendes til

hvert år mellem den 1. september og den 31. december at

fastsætte [antallet af] bistader, fortolkes således, at det er

støtteansøgeren, der skal oplyse om antallet af

honningbifamilier, og, såfremt dette spørgsmål besvares

bekræftende, er dette da en pålidelig metode?

2) Hvis antallet af bistader i overensstemmelse med artikel 55 i

forordning nr. 1308/2013 skal fastsættes hvert år mellem den 1.

september og den 31. december på grundlag af biernes

biologiske karakteristika

–

hvilket antal ligger til grund for

støtten til biavlssektoren

–

skal [nævnte bestemmelse] da

fortolkes således, at medlemsstaterne kan fravige denne regel?

3) Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, kan den

nationale lovgivning da bestemme, at det krævede antal

honningbifamilier skal fastsættes i januar med tilbagevirkende

kraft?

4) Skal den omstændighed, at [EU-midlerne] skal tildeles til

biavlsprogrammerne for 2017-2019 på grundlag af det antal

bistader, som medlemsstaterne oplyste i 2013 i deres

biavlsprogrammer for 2014-2016, fortolkes således, at det også

er muligt at fastsætte det antal bistader, der kræves for at få

tildelt støtte efter den periode, der udløb den 31. december

2016, og som ligger til grund for fordelingen af støtten for

perioden 2017, på en anden måde?

5) Skal den nævnte EU-forordning fortolkes således, at den

tillader, at der vedtages en national retsregel, der opstiller en

betingelse for udbetaling af de minimis-støtte, der ikke er

forenelig [med nævnte forordning]? Skal den i EU-retten

omhandlede støtte være egnet, også i praksis, til at støtte

biavlsdrift?

Elektrorazpredelenie Yug

Sagen vedrører: Anmodningen om præjudiciel afgørelse

vedrører fortolkningen af artikel 2, nr. 3) og 5), i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2009/72/EF af 13. juli 2009

om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om

ophævelse af direktiv 2003/54/EF (herefter »direktiv 209/72«),

med henblik på præcisering af begreberne »transmission« og

»distribution« af elektricitet.

Følgende præjudicielle spørgsmål forelægges EU-Domstolen: 1)

Skal bestemmelserne i artikel 2, nr. 3) og 5), i direktiv

2009/72/EF fortolkes således, at det eneste kriterium for

sondringen mellem distributionsnettet og transmissionsnettet

og dermed mellem aktiviteterne »distribution« og

»transmission« af elektricitet er spændingsniveauet, og at

medlemsstaterne trods deres handlefrihed til at henføre

netbrugerne til den ene eller den anden type af net

(transmissions- eller distributionsnet) ikke må indføre

ejendomsretten til de aktiver, der benyttes til at udøve disse

aktiviteter, som et yderligere kriterium for sondringen mellem

aktiviteterne transmission og distribution? 2) Såfremt det første

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

16.10.19

C-31/18

Klima-, Energi-, og

Forsyningsministeriet

Energistyrelsen

Dom

17.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

spørgsmål besvares bekræftende: Skal de elektricitetskunder,

som har en tilslutning til mellemspændingsnettet, altid

behandles som kunder hos den distributionsnetoperatør, der

har licens for det pågældende område, uafhængigt af

ejerforholdet til det udstyr, som disse kunders elektriske anlæg

direkte er tilsluttet, og uafhængigt af de aftaler, som kunderne

har direkte med transmissionsnetoperatøren? 3) Såfremt det

første spørgsmål besvares benægtende: Er nationale

bestemmelser som bestemmelsen i § 1, nr. 44, sammenholdt

med nr. 20 i de supplerende bestemmelser til energiloven,

hvorefter »transmission af elektricitet« er transport af

elektricitet via transmissionsnettet, og

»elektricitetstransmissionsnettet« er helheden af elektriske

ledninger og anlæg, som tjener til transmission, transformation

af elektriciteten fra højspænding til mellemspænding og

omfordeling af energistrømmene, forenelige med ånden i og

formålet med direktiv 2009/72/EF? Er

–

på de samme

betingelser

–

nationale bestemmelser som energilovens artikel

88, stk. 1: »Distribution af elektricitet og drift af

elektricitetsdistributionsnettene udøves af

distributionsnetoperatører, som er ejere af sådanne net i et

begrænset område, og som har fået licens til at distribuere

elektricitet i det pågældende område« lovlige?

C-341/18

J. e.a.

Skal artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for

personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) fortolkes

således, at en tredjelandsstatsborger, der tidligere er rejst ind i

Schengenområdet, f.eks. via en international lufthavn, i

Schengenkodeksens forstand rejser ud, så snart den pågældende

som sømand påmønstrer et søgående skib, der allerede ligger i

en havn, der udgør en ydre grænse, uanset om og i bekræftende

fald hvornår vedkommende forlader denne havn med dette

skib? Eller skal det, for at der foreligger en udrejse, først

fastslås, at sømanden vil forlade havnen med det pågældende

søgående skib, og gælder der i så fald en maksimal frist for,

hvornår afsejlingen skal ske, og hvornår skal udrejsestemplet

anbringes i dette tilfælde? Eller gælder et andet tidspunkt, i givet

fald under andre betingelser, som »udrejse«?

AURES Holdings

1) Kan begrebet etableringsfrihed som omhandlet i artikel 49

[TEUF] anses for at omfatte en simpel flytning af stedet for en

virksomheds ledelse fra en medlemsstat til en anden

medlemsstat? 2) Hvis det er tilfældet, er det da i strid med

artikel 49, 52 og 54 [TEUF], såfremt national lovgivning ikke

tillader en enhed fra en anden medlemsstat, i forbindelse med

en flytning af dens forretningssted eller stedet for dens ledelse

til Den Tjekkiske Republik, at anvende et skattemæssigt

underskud, der er realiseret i den anden medlemsstat?

Südzucker

1. Skal artikel 3, stk. 2, første punktum, i forordning (EF) nr.

967/2006 fortolkes således, at den deri anførte frist også gælder

for en ændring af en rettidig meddelelse om overskudsafgift,

som er resultatet af en opgørelse af den mængde

overskudssukker, som skal indregnes, når opgørelsen er ændret

efter fristens udløb på grundlag af en kontrol i henhold til

artikel 10 i forordning (EF) nr. 952/2006? 2. Såfremt det første

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Søfartsstyrelsen

17.10.19

C-405/18

Erhvervsstyrelsen

17.10.19

C-423/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

17.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

spørgsmål besvares bekræftende: I et sådant tilfælde, hvor der

er tale om en ændring af en rettidig meddelelse, der er foretaget

på grundlag af konstateringer inden for rammerne af kontroller,

gælder de betingelser for en overskridelse af meddelelsesfristen

i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2670/81,

som ændret ved forordning nr. 3559/91, der er anført i

Domstolens dom af 10. januar 2002 i sag C-101/99

ECLI:EU:C:2002:7, British Sugar, da også for en overskridelse

af meddelelsesfristen i henhold til artikel 3, stk. 2, i forordning

nr. 967/2006?3. Såfremt artikel 3, stk. 2, første punktum, i

forordning (EF) nr. 967/2006 ikke gælder for

ændringsmeddelelser på grundlag af kontroller (jf. første

spørgsmål), eller såfremt betingelserne for en overskridelse af

fristen er opfyldt (jf. andet spørgsmål), skal der da med henblik

på fastsættelse af den frist, inden for hvilken ændringen af

overskudsafgiften skal meddeles, tages udgangspunkt i den 1.

maj i det næstfølgende år, eller finder national ret anvendelse?

4. Såfremt tredje spørgsmål besvares således, at der hverken

skal tages udgangspunkt i den 1. maj i det næstfølgende år eller

anvendes national ret: Er det foreneligt med fællesskabsrettens

almindelige principper, herunder proportionalitetsprincippet,

retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den

berettigede forventning, når en meddelelse om

overskudsafgiften for produktionsåret 2007/2008 i et tilfælde

som det foreliggende på grund af den tid, der er medgået til

kontrollen, udarbejdelsen af kontrolrapporten og evalueringen

af rapporten, finder sted henholdsvis den 20. oktober 2010 og

den 27. oktober 2011? Er det i denne forbindelse afgørende,

om sukkerfabrikanten har gjort indsigelse mod konstateringen

af den overskydende mængde?

C-459/18

Belgische Staat

Er artikel 49 i traktaten om Den Europæiske Unions

funktionsmåde til hinder for en national skattelovgivning, på

grundlag af hvilken det ved beregningen af detskattepligtige

overskud for et i Belgien ubegrænset skattepligtigt selskab med

et driftssted i en anden medlemsstat, hvis overskud i Belgien i

henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem

Belgien og den anden medlemsstat er fuldstændigt fritaget for

beskatning, gælder, at

–

fradraget for risikovillig kapital nedsættes med et beløb for

fradraget for risikovillig kapital, der beregnes ud fra den

positive forskel mellem på den ene side den bogførte

nettoværdi af aktiverne i driftsstedet og på den anden side den

samlede mængde af passiver, der ikke hører til selskabets

egenkapital, og som kan henregnes til driftsstedet, og at

–

den nævnte nedsættelse ikke foretages, for så vidt som

beløbet for nedsættelsen er mindre end dette driftssteds

overskud, mens der ikke sker nogen nedsættelse af fradraget for

risikovillig kapital, hvis denne positive forskel kan henregnes til

et i Belgien beliggende driftssted?

Foundation for the Protection of the Traditional Cheese of

Cyprus named Halloumi mod EUIPO (appel)

Påstande:

—

Appellen til prøvelse af Rettens dom i sag T-

328/17, Foundation for the Protection of the Traditional

Cheese of Cyprus named Halloumi mod Den Europæiske

Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO),

Skatteministeriet

Dom

17.10.19

C-766/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

17.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

EU:T:2018:594, antages til realitetsbehandling, og der gives

medhold i appellantens påstand om annullation.

—

EUIPO og intervenienten tilpligtes at bære deres egne

omkostninger og at betale de af appellanten afholdte

omkostninger.

Forenede

sager

C-103/18

C-429/18

Sánchez Ruiz (sag C-103/18)

Sagen vedrører hvorvidt den spanske lovgivning og retspraksis

vedrørende tidsbegrænset udnævnelse af vedtægtsmæssigt

personale er forenelig med § 4 og 5 i rammeaftalen vedrørende

tidsbegrænset ansættelse. EU-Domstolen er blevet forelagt

følgende præjudicielle spørgsmål:

Første spørgsmål: Kan en situation som den, der beskrives i det

foreliggende tilfælde (hvor den offentlige arbejdsgiver ikke

overholder de ved lov fastsatte tidsmæssige begrænsninger, og

derved tillader flere på hinanden følgende tidsbegrænsede

kontrakter, eller opretholder den midlertidige karakter ved at

ændre ansættelsestypen fra hjælpepersonale til vikaransat eller

afløser), anses for misbrug hidrørende fra flere på hinanden

følgende ansættelser og dermed henføres under § 5 i

rammeaftalen, der er vedhæftet som bilag til direktiv

1999/70/EF? Andet spørgsmål: Skal bestemmelserne i

rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, som

fremgår af bilaget til direktiv 1999/70/EF, sammenholdt med

effektivitetsprincippet, fortolkes således, at de er til hinder for

nationale processuelle regler, hvorefter det er et ufravigeligt

krav, at en arbejdstager i tidsbegrænset ansættelse aktivt

anfægter eller klager over samtlige på hinanden følgende

ansættelser og ophør for at kunne være omfattet af direktivet

og for at kunne gøre de rettigheder gældende, som den

pågældende tildeles i henhold til EU’s retsorden? 

Tredje

spørgsmål: Henset til, at behovet for at besætte ledige stillinger

og dække sygefravær og ferieperioder (...) i den offentlige sektor

i forbindelse med udførelsen af væsentlige tjenester

grundlæggende er »permanent«, og at det dermed er nødvendigt

at fastlægge begrebet »objektive omstændigheder« som

begrundelse for den tidsbegrænsede ansættelse:

[…]

Fernández Álvarez e.a. (sag C-429/18)

Første spørgsmål: Er det i overensstemmelse med

rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv

1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning

og en opfattelse, hvorefter der i forbindelse med den

tidsbegrænsede ansættelse af sagsøgerne foreligger et misbrug,

for så vidt som den offentlige arbejdsgiver anvender forskellige

former for ansættelse, som alle er midlertidige, til varigt og

konstant at udføre almindelige opgaver, som de

vedtægtsmæssige fastansatte medarbejdere normalt udfører, og

dække permanente og strukturelle behov, som reelt ikke er

midlertidige, men derimod varige og konstante? Er denne

beskrevne tidsbegrænsede ansættelse dermed ikke begrundet

som omhandlet i § 5, stk. 1, litra a), i rammeaftalen med

objektive omstændigheder, for så vidt som denne anvendelse af

tidsbegrænsede ansættelseskontrakter er direkte i strid med

andet afsnit i indledningen til rammeaftalen og punkt 6 og 8 i

de generelle betragtninger til denne aftale, fordi de betingelser,

der kunne begrunde disse tidsbegrænsede

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

17.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

ansættelseskontrakter, ikke er opfyldt?

Andet spørgsmål: Er det i overensstemmelse med

rammeaftalen, der er optaget som bilag til direktiv

1999/70/EF, at den forelæggende ret anlægger en fortolkning,

hvorefter opslaget af en traditionel udvælgelsesprøve, der har

de nævnte kendetegn, hverken er en foranstaltning med

tilsvarende virkning eller kan betragtes som en sanktion, for så

vidt som den ikke står i forhold til det misbrug, der er begået,

og som medfører, at den tidsbegrænsede ansættelse bringes til

ophør, hvorved formålene med direktivet tilsidesættes, og den

ufordelagtige situation for vedtægtsmæssige midlertidige

medarbejdere gøres varig, og ikke kan betragtes som en effektiv

foranstaltning, for så vidt som den ikke medfører nogen

ulempe for arbejdsgiveren eller har en afskrækkende virkning

og dermed ikke er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i

direktiv 1999/70, for så vidt som den ikke sikrer, at den

spanske stat opnår de i direktivet foreskrevne resultater? Tredje

spørgsmål: Er det i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, i

direktiv 1999/70 og Den Europæiske Unions Domstols dom af

14. september 2016 i sag C-16/15, at den forelæggende ret

anlægger og anvender en fortolkning, hvorefter et opslag af en

åben udvælgelsesprøve ikke er en foranstaltning, der er egnet til

at sanktionere et misbrug af flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede ansættelsesforhold, idet der i spansk ret ikke

findes en sanktionsmekanisme, der er effektiv og har

afskrækkende virkning, og som bringer misbrug i forbindelse

med ansættelse af vedtægtsmæssigt midlertidigt personale til

ophør, idet lovgivningen ikke gør det muligt at besætte disse

oprettede strukturelle stillinger med det personale, der var

genstand for misbruget, således at jobusikkerheden for disse

arbejdstagere bibeholdes?

[…]

C-239/18

Saatgut-Treuhandverwaltung

Sagen vedrører fortolkning af artikel 11 i Kommissionens

forordning (EF) nr. 1768/95 af 24. juli 1995 (EF-

udsåningsforordningen). EU-Domstolen er forelagt følgende

spørgsmål:

1. Har officielle organer i henhold til artikel 11, stk. 1, i

forordning (EF) nr. 1768/95 en oplysningspligt, der

udelukkende drejer sig om arten af planter, uden at der med

anmodningen om oplysninger også kræves oplysninger om en

beskyttet sort?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares med, at en sådan

oplysningspligt kan gøres gældende:

a) Er der tale om et officielt organ, der er beskæftiget med

overvågning af landbrugsproduktionen, som omhandlet i artikel

11, stk. 2, første led, i forordning (EF) nr. 1768/95, når organet

beskæftiger sig med kontrol af EU-finansieret støtte til

landbrugere og i den forbindelse om de landbrugere, der

ansøger herom, lagrer data, som også vedrører afgrødetyper?

b) Har et officielt organ ret til at tilbageholde de oplysninger,

der søges om, hvis meddelelsen af oplysninger nødvendiggør, at

en tredjemand bearbejder eller specificerer de data, som findes

hos organet, og dette medfører en udgift på ca. EUR 6 000,00?

Spiller det i den forbindelse en rolle, om ansøgeren er villig til

at overtage de hermed forbundne omkostninger?

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Dom

17.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

C-569/18

Caseificio Cirigliana e.a.

Skal artikel 3 TEUF, 26 TEUF, 32 TEUF, 40 TEUF og 41

TEUF samt artikel 1, 3- 5 og 7 i forordning (EU) nr.

1151/2012, der indeholder bestemmelser om beskyttede

oprindelsesbetegnelser, og hvorefter medlemsstaterne skal sikre

fri konkurrence for produkter inden for Den Europæiske

Union samt beskyttelse af kvalitetsordninger med henblik på at

understøtte ugunstigt stillede landbrugsområder, fortolkes

således, at de er til hinder for en national bestemmelse (artikel 4

i lovdekret nr. 91 af 24.6.2014, som ophøjet til lov nr. 116 af

11.8.2014), der indfører en restriktion for fremstillingen af

Mozzarella di Bufala Campana BOB, således at den kun må

finde sted i dertil indrettede anlæg, hvor det er forbudt at

opbevare og lagre mælk fra bedrifter, der ikke er omfattet af

kontrolordningen for Mozzarella di Bufala Campana BOB?

Prato Nevoso Termo Energy

Sagen vedrører: 1) Er direktiv 2008/98/EF’s artikel 6 og under

alle omstændigheder proportionalitetsprincippet til hinder for

en national ordning såsom artikel 293 i lovdekret nr. 152/2006,

sammenholdt med artikel 268, litra eee-bis), i lovdekret nr.

152/2006, hvorefter et flydende biobrændsel, som opfylder de

fastsatte tekniske krav og efterspørges som brændstof til

produktion, nødvendigvis skal betragtes som affald, selv inden

for rammerne af godkendelsesproceduren vedrørende et

biomassefyret anlæg, i det omfang og så længe dette flydende

biobrændsel ikke er indført i bilag X, del II, afdeling 4, stk. 1, til

del V i lovdekret nr. 152 af 3. april 2006, og dette bortset fra

vurderinger af negativ indvirkning på miljøet eller enhver

indsigelse vedrørende produktets tekniske karakteristika, som er

fremkommet inden for rammerne af godkendelsesproceduren?

2) Er artikel 13 i direktiv 2009/28/EF og under alle

omstændigheder proportionalitetsprincippet,

gennemsigtighedsprincippet og princippet om forenkling til

hinder for en national ordning, såsom artikel 5 i lovdekret nr.

28/2011, for så vidt angår den del, hvor den for det tilfælde, at

en virksomhed ansøger om godkendelse til anvendelse af en

biomasse som brændstof på et anlæg, som genererer emissioner

i atmosfæren, ikke fastlægger nogen koordinering med

godkendelsesproceduren til den omhandlede anvendelse som

brændstof ifølge bilag X til del V i lovdekret nr. 152/2006 eller

muligheden for en konkret vurdering af den foreslåede løsning

inden for rammerne af en enkelt integreret

godkendelsesprocedure og i lyset af bestemte tekniske

specifikationer?

Associazione Avvocatura per i diritti LGBTI

1) Skal artikel 9 i direktiv 2000/78/EF fortolkes således, at en

sammenslutning af advokater, der har specialiseret sig i

retsbeskyttelse af en kategori af personer med anden seksuel

orientering, og hvis vedtægter erklærer, at sammenslutningen

har til formål at fremme kulturen og respekten for kategoriens

rettigheder, automatisk skal opfattes som eksponent for en

fælles interesse og som en formodet nonprofit-organisation, der

har søgsmålsinteresse, og i denne forbindelse også kan anlægge

erstatningssøgsmål, i tilfælde af handlinger, som anses for at

være udtryk for forskelsbehandling af denne kategori?

2) Omfatter anvendelsesområdet for beskyttelsen mod

forskelsbehandling i medfør af direktiv 2000/78/EF, ifølge den

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

17.10.19

C-212/18

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Energistyrelsen

Dom

24.10.19

C-507/18

Beskæftigelses-

ministeriet

Moderniserings-

styrelsen

24.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

korrekte fortolkning af dets artikel 2 og 3, en erklæring, som er

fremført inden for rammerne af ytringsfriheden, og som er

vendt mod kategorien af homoseksuelle, hvormed den

adspurgte i et interview i et radiounderholdningsprogram har

erklæret, at han aldrig ville ansætte eller samarbejde med

homoseksuelle i sin virksomhed, selv om han på det

omhandlede tidspunkt ikke gennemførte eller havde til hensigt

at gennemføre en rekruttering?

C-515/18

Autorità Garante della Concorrenza e del Mercato

Skal artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23.

oktober 2007 fortolkes således, at den kompetente myndighed,

som har til hensigt at tildele en kontrakt uden forudgående

udbud, skal tage de nødvendige skridt til offentliggørelse eller

give meddelelse om samtlige oplysninger med det formål, at

samtlige potentielle operatører af offentlig trafikbetjening kan

afgive et seriøst og rimeligt bud? Skal artikel 7, stk. 4, i

forordning (EF) nr. 1370/2007 af 23. oktober 2007 fortolkes

således, at den kompetente myndighed, inden den tildeler

kontraktenuden forudgående udbud, skal foretage en

sammenlignende vurdering af samtlige bud på tilvejebringelse

af tjenesteydelsen, som eventuelt er blevet modtaget efter

offentliggørelsen af forhåndsmeddelelsen ifølge samme artikel

7, stk. 4?

Energiavirasto

1. Skal artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre

marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv

2003/54/EF fortolkes således, at en person, der er

forbrugerkunde hos en netvirksomhed, og som har indledt en

sag for den nationale regulerende myndighed, der vedrører

netvirksomheden, skal anses for at være en »berørt part« som

omhandlet i artikel 37, stk. 17, der er berørt af en afgørelse

truffet af en regulerende myndighed og dermed har beføjelse til

at indbringe en afgørelse vedrørende netvirksomheden, som er

vedtaget af den nationale regulerende myndighed, for en

national domstol?

2. Såfremt den i det første spørgsmål nævnte person ikke skal

anses for at være en »berørt part« som omhandlet i artikel 37 i

direktiv 2009/72 spørges: Har en forbrugerkunde i en stilling

som sagsøgerens i hovedsagen en ret baseret på et andet retligt

grundlag i medfør af EU-retten til at deltage i behandlingen af

en af ham fremsat anmodning om indledning af en

foranstaltning for den regulerende myndighed eller til at få

sagen prøvet for en national domstol, eller retter dette

spørgsmål sig efter national lovgivning?

OPR-Finance

1) Er bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, til

hinder for national lovgivning, som bestemmer, at hvis

kreditgiver ikke overholder sin forpligtelse til at foretage en

vurdering af forbrugerens kreditværdighed, inden kreditaftalen

indgås, er sanktionen, at kreditaftalen er ugyldig, samt at

forbrugeren har pligt til at tilbagebetale hovedstolen til

kreditgiveren på et tidspunkt, der er passende i forhold til

forbrugerens økonomiske evne, idet sanktionen (kreditaftalens

Miljø- og Fødevare-

ministeriet

Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen

Dom

24.10.19

C-578/18

Energistyrelsen

24.10.19

C-679/18

Finanstilsynet

24.10.19

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 23: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 4/10-19

ugyldighed) dog kun finder anvendelse, hvis forbrugeren

påberåber sig den (dvs. gør gældende, at aftalen er ugyldig)

inden for en forældelsesfrist på tre år?

2) Pålægger bestemmelserne i artikel 8 i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om

forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv

87/102/EØF, sammenholdt med dette direktivs artikel 23, en

national ret af egen drift at anvende sanktionen i national

lovgivning for kreditgiverens manglende overholdelse af

forpligtelsen til at vurdere forbrugerens kreditværdighed (dvs.

selv hvis forbrugeren ikke påberåber sig sanktionen)?

T-310/18

EPSU og Willem Goudriaan mod Kommissionen

Påstande:

—

Annullation af Europa-Kommissionens afgørelse

af 5. marts 2018 om ikke at foreslå Rådet, at en aftale mellem

arbejdsmarkedets parter i EU af 21. december 2015 om

rettigheder for og høring af tjenestemænd og ansatte i centrale

regeringsadministrationer, som er indgået i henhold til artikel

155, stk. 1, TEUF, skal implementeres ved et direktiv gennem

en afgørelse fra Rådet i henhold til artikel 155, stk. 2, TEUF.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

24.10.19