Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 200
Offentligt
2116873_0001.png
NOTAT
Notat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og
Fødevareudvalg om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens
præjudicielle sag C-667/19, A.M. mod E.M.
1. Indledning
En polsk domstol har forelagt EU-Domstolen to præjudicielle spørgsmål om fortolkningen af
kosmetikforordningen
1
, som kan få betydning for beskyttelsesniveauet for forbrugere og deres
sundhed samt den fremtidige regelhåndhævelse i Danmark.
Det første spørgsmål vedrører, hvilke funktioner der skal angives på det kosmetiske produkt, idet
forordningen stiller krav om, at der på produktets beholder og emballage skal være anført oplysninger
om produktets funktioner, medmindre dette fremgår af dets præsentation. Spørgsmålet i sagen er, om
kravet kun omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts
grundlæggende
funktioner, såsom
rensning, pleje og beskyttelse, duft og forskønnelse, eller om der også skal anføres mere
specifikke
funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk produkts egenskaber.
Det andet spørgsmål drejer sig om, hvorvidt det er tilstrækkeligt, at oplysninger om
forsigtighedsregler, bestanddele og funktioner på et kosmetisk produkt fremgår af et vedlagt
firmakatalog.
2. Sagens faktiske omstændigheder og juridiske problemstillinger
Sagen vedrører salg af kosmetiske produkter mellem to polske virksomheder. Sagsøger A.M. har købt
kosmetiske produkter fra sagsøgte E.M. Produkterne er amerikanske, og mærkningen vedrørende
funktion på emballagen er derfor på engelsk. I Polen er der krav om, at mærkningen på kosmetiske
produkter skal være på polsk. Derfor leverede sagsøgte nogle firmakataloger, hvor oplysninger om
produkterne fremgik på polsk. Firmakataloget indeholdt ikke kun beskrivelser af det produkt, som det
skulle følge, men også andre produkter, og sagsøger anfægter, at kataloget udgør en korrekt mærkning
af de kosmetiske produkter.
3. Regeringens interesse i sagen
Regeringen afgiver indlæg i sagen, da EU-Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål vil have
betydning for beskyttelsesniveauet for forbrugere og deres sundhed samt den fremtidige
regelhåndhævelse i Danmark.
Regeringen tillægger høj beskyttelse af forbrugere og deres sundhed mod udsættelse for kemikalier
som kosmetik stor betydning, og et vigtigt element heri er at forbrugeren skal kunne træffe et oplyst og
velinformeret valg. Derfor er det vigtigt, at kosmetikprodukter er mærket på en gennemsigtig måde, så
1
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) Nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om kosmetiske
produkter.
Miljø-
og Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-667/19, A.M. mod E.M
2116873_0002.png
man som forbruger har nem adgang til oplysninger om indholdsstoffer, deres funktion og særlige
forsigtighedsregler, og at disse oplysninger ikke er at finde i firmakataloger. Hvis oplysninger om
produktet ikke bliver beskrevet nøjagtigt, vil det kunne medføre, at forbrugeren bliver vildledt, eller at
produktet bliver anvendt forkert, hvilket udgør en risiko for forbrugerens sundhed.
2
Da sagen har betydning for netop mærkning, herunder advarsler om farvestoffer, konserveringsmidler
og UV-filtre, samt anvisning om anvendelse på f.eks. børn eller i øjenregionen og forbrugerens adgang
til oplysninger om bl.a. indholdsstoffer, vil Domstolens afgørelse få betydning for beskyttelsen af
forbrugere og deres sundhed i Danmark.
Kosmetikforordningen foreskriver i artikel 19, stk. 5 at medlemsstaterne skal fastsætte hvilket sprog
oplysninger skal angives på. Ligesom det i Polen er fastsat at mærkning skal ske på nationalsproget er
det i Danmark bestemt, at det skal ske på dansk. Sagen har også af den grund betydning for danske
forbrugeres adgang til oplysninger.
Regeringen er enig med sagsøgeren i, at det ikke er i overensstemmelse med forordningen at vedlægge
et firmakatalog, og at oplysningerne som udgangspunkt skal fremgå på det foreskrevne sprog på
beholder og emballage.
Vedrørende spørgsmål 1 vil regeringen argumentere for, at det ikke er tilstrækkeligt for at opfyldelse
kravet om mærkning om produktets funktion i kosmetikforordningens artikel 19, stk. 1, litra f, blot at
anføre oplysninger om de
grundlæggende
funktioner som angivet i definitionen i forordningens
artikel 2, litra a, da forbrugeren dermed ikke vil blive oplyst om, hvordan produktet skal anvendes og
særligt, hvordan det ikke skal anvendes. Der er efter regeringens opfattelse ikke sammenhæng mellem
kravet om mærkning om produktets funktion i artikel 19, stk. 1, litra f, og definitionen af et kosmetisk
produkt i artikel 2, litra a.
I den forbindelse lægges der bl.a. vægt på, at begrebet
”funktion”
i mærkningskravet ikke henviser til
definitionen på et kosmetisk produkt. Såfremt rækkevidden af mærkningskravet om produktets
funktion indskrænkedes til alene at vedrøre de mere overordnede beskrivelser, som fremgår af
definitionen på et kosmetisk produkt, ville det medføre en forringelse af beskyttelsen af forbrugeren og
dennes sundhed.
Hvad angår spørgsmål 2, vil regeringen argumentere for, at det ikke er tilstrækkeligt, at informationen
vedrørende forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, fremgår af et firmakatalog. Mærkningen skal
som udgangspunkt ske på selve produktet eller emballagen, men kan såfremt dette ikke i praksis er
muligt,
undtagelsesvist
ske på en meddelelse, en etiket, et bånd, en mærkeseddel eller et kort, som
vedlægges eller fastgøres produktet.
Regeringen anser det først og fremmest som værende tvivlsomt, hvorvidt det med rette kan anføres, at
angivelse af oplysningerne på selve produktet eller emballagen skulle være praktisk umuligt i den
konkrete sag.
Under alle omstændigheder er det regeringens opfattelse, at et firmakatalog ikke kan sidestilles med
angivelser på en meddelelse, en etiket, et bånd, en mærkeseddel eller et kort, som vedlægges eller
fastgøres produktet. Et firmakatalog indeholder efter regeringens opfattelse ikke tilstrækkeligt klare og
2
F.eks. kan et kosmetisk produkt, som skal vaskes af, medføre irritation, såfremt det ikke bliver vasket af. Dette
skyldes, at produkter, der skal blive på huden, i nogle tilfælde har lavere koncentrationsgrænser for specifikke
stoffer, fremfor produkter, som er beregnet til at blive vasket af med det samme.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 200: Notat om afgivelse af indlæg i EU-Domstolens præjudicielle sag C-667/19, A.M. mod E.M
gennemsigtige oplysninger om et produkts indhold og anvendelse, hvilket kan udgøre en risiko for
forbrugeres sundhed, eksempelvis i tilfælde af allergi over for et bestemt indholdsstof.
3