Den 28. november 2019
MFVM 957
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om tilladelse til markedsføring af produkter, der indeholder, består af eller er
fremstillet af genetisk modificeret soja MON87708 × MON89788 × A5547-127
heraf i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr.
1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja MON87708 ×
MON89788 × A5547-127 i henhold til GMO-forordningen. Godkendelsen vedrører ikke dyrkning af
sojaen i EU. De tre forskellige genmodificerede soja, der indgår i krydsningen, er i forvejen risiko-
vurderet og godkendt. Sojabønne MON87708 indeholder dmo-genet, der giver planten tolerance
over for herbicidet dicamba. MON89788 (RReady2Yield) indeholder genet cp4-epsps, der giver resi-
stens over for herbicider med glyphosat som aktivt stof. Sojabønne A5547-127 indeholder pat-gen der
giver resistens over for herbicider som Basta og Finale baseret på glufosinat. Sojaen indeholder ikke
antibiotikaresistensgener. Vurderingen i forbindelse med godkendelsen i EU omhandler sikkerheden
af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt der er en nyttevirkning heraf. Den Euro-
pæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at den genmodificerede soja er lige så sik-
ker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret soja med hensyn til potentielle effekter på men-
neskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De rådgivende danske eksperter
ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i denne vurdering. Forslaget vurderes
ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget forventes sat til afstemning i Den
Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder den 9. december 2019. Regeringen agter på
den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja
MON87708 × MON89788 × A5547-127 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og foderstoffer (GMO-
forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.