Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 150
Offentligt
2105796_0001.png
Den 12. november 2019
MFVM 945
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens delegerede forordning om ændring af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og em-
ballering af stoffer og blandinger, med hensyn til information til brug for bered-
skab i sundhedsmæssige nødssituationer (delegeret retsakt)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har vedtaget en delegeret forordning om ændring af artikel 25, stk. 7, artikel 29 og
bilag VIII i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning
og emballering af stoffer og blandinger, med hensyn til information til brug for beredskab i
sundhedsmæssige nødssituationer. Forordningens bilag VIII fastsætter en pligt for virksomheder til
fra januar 2020 at indberette harmoniseret information om sammensætningen af visse farlige blan-
dinger. Der stilles dertil krav i bilaget og forordningens artikel 25, stk. 7, om, at der påsættes en sær-
lig identifikationskode på etiket eller emballage, der sammenkæder det enkelte produkt med de for-
trolige, indberettede sammensætningsoplysninger. Myndighederne stiller den harmoniserede infor-
mation til rådighed for lægeligt personale til brug ved behandling af forgiftningstilfælde med kemi-
kalier. Forordningen præciserer og forbedrer teksten i forordningens artikel 25, stk. 7, og bilag VIII
inden indberetningspligten træder i kraft. Endvidere udsættes den førstkommende indberetningsfrist
i 2020 med ét år for at imødegå, at der forventes at blive indarbejdet yderligere ændringer af indbe-
retningskravene i løbet af 2020. Så længe indberetningskravene ikke er endeligt fastlagt, er det der-
for vanskeligt for virksomheder at forberede og fremsende indberetninger og for medlemslande at
færdiggøre de nødvendige IT-systemer til modtagelse af disse. Den delegerede forordning vurderes
generelt at opretholde beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Regeringen kan støtte, at Rådet ikke
gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og vil 8 dage fra oversendelsen af
nærværende notat lægge dette til grund.
Baggrund
Kommissionen har vedtaget en delegeret forordning, som ændrer Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (her-
efter CLP-forordningen), artikel 25, stk. 7, artikel 29 og bilag VIII.
Den delegerede forordning har hjemmel i artikel 45, stk. 4, og 53, stk. 1, i CLP-forordningen, som æn-
dret ved punkt 5 i afsnit V i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1243 af 20. juni
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 150: Notat om delegeret retsakt vedr. klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, med hensyn til information til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødssituationer
2105796_0002.png
2019 om tilpasning af en række retsakter, der indeholder bestemmelser om brug af forskriftprocedu-
ren med kontrol, til artikel 290 og 291 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
I medfør af artikel 53a, stk. 6, i CLP-forordningen, som ændret, har Europa-Parlamentet og Rådet en
frist på to måneder fra meddelelsen af forordningen til at gøre indsigelse. Fristen kan forlænges med to
måneder på Europa-Parlamentets og Rådets initiativ.
Den delegerede forordning er den 29. oktober 2019 af Rådsekretariatet fremsendt til medlemsstaterne
med frist den 22. november 2019 for eventuelle indsigelser.
Formål og indhold
I marts 2017 vedtog Kommissionen en tilpasning
1
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, med hensyn til
information til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødssituationer (CLP) med henblik på at har-
monisere de oplysninger om visse farlige blandinger, der skal indberettes til brug for sundhedsmæssigt
nødberedskab ved forgiftning med kemikalier. Kommissionens forordning tilføjede et nyt stykke 7 til
CLP-forordningens artikel 25 og tilføjede endvidere et nyt bilag VIII til CLP-forordningen, hvori kra-
vene til de harmoniserede oplysninger blev fastsat. Kommissionens forordning fastsatte tillige en trin-
vis frist for de omhandlede virksomheders indberetningspligt fra 1. januar 2020 frem til 1. januar
2024.
Siden vedtagelsen af Kommissionens forordning i 2017 har drøftelser blandt Kommissionen og hen-
holdsvis medlemslande og interessenter om den forestående implementering vist, at bilag VIII rum-
mer nogle uhensigtsmæssige formuleringer, som kan vanskeliggøre fortolkning og ensartet implemen-
tering af de nye krav.
For at rette op på disse uhensigtsmæssigheder i forordningens bilag VIII indeholder Kommissionens
delegerede forordning nu en række ændringer i CLP-forordningens artikel 25, stk. 7, og artikel 29 samt
bilag VIII. Ud over de tekstmæssige præciseringer af forordningens bilag VIII ændres CLP-
forordningens artikel 25, stk. 7, der fastsætter supplerende mærkningskrav for farlige kemikalier. Der-
udover præciseres det i et nyt stykke 4a i artikel 29, hvor på etiketten eller emballagen en ny identifika-
tionskode (”Unique Formula Identifier”) skal placeres.
Færdiggørelsen af Kommissionens ”workability” studie, der skulle klarlægge tekniske og administrati-
ve udfordringer for visse brancher (eksempelvis den petrokemiske sektor, leverandører af cement- og
byggeprodukter m.fl.) i forhold til indberetningspligten, har været forsinket. Kommissionen har
baggrund af et ønske fra en række medlemslande og interessenter
udskudt den første frist for virk-
somhedernes indberetning af harmoniseret information med ét år fra 1. januar 2020 til 1. januar 2021.
En udskydelse af fristen forventes at give både virksomheder og medlemslande den fornødne sikker-
hed om kravene til indberetning forud for implementeringen.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har fået forelagt den delegerede forordning.
1
Kommissionens forordning (EU) 2017/542 af 22. marts 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 150: Notat om delegeret retsakt vedr. klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, med hensyn til information til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødssituationer
2105796_0003.png
Nærhedsprincippet
Der er tale om en delegeret forordning, hvor bemyndigelsen til Kommissionen er fastsat i en allerede
vedtaget retsakt. Det er derfor regeringens vurdering, at det følger heraf, at den delegerede forordning
er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forordningen er umiddelbart gældende i Danmark.
Konsekvenser
Der er redegjort for konsekvenserne af at indføre harmoniserede regler for indberetning af informati-
on om visse farlige kemikalier i medfør af CLP-forordningens artikel 45 og som specificeret i bilag VIII
i forbindelse med vedtagelsen af bilag VIII i 2017. Nærværende delegerede forordning har alene til
formål at præcisere og forbedre det allerede vedtagne bilag VIII og vurderes derfor ikke selvstændigt at
have væsentlige konsekvenser for lovgivning, økonomi, beskyttelsesniveauet eller andre konsekvenser.
Kommissionens vedtagelse af den delegerede forordning har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Kommissionens delegerede forordning har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative kon-
sekvenser for det offentlige eller konsekvenser for EU’s budget.
Kommissionens delegerede forordning
vurderes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser.
Kommissionens delegerede forordning forventes ikke at medføre væsentlige økonomiske eller admini-
strative konsekvenser for erhvervslivet. Eventuelle konsekvenser for erhvervslivet forventes at være
positive, idet virksomhederne får mere tid og klarhed over regelgrundlaget forud for implementerin-
gen.
Indførelsen af bilag VIII forventes generelt at have en positiv effekt på beskyttelsesniveauet, da har-
monisering af virksomheders indberetninger samlet set vil forbedre sundhedsvæsenets mulighed for at
yde hurtig og korrekt behandling af patienter i tilfælde af forgiftning med kemikalier. I dag håndteres
indberetning af information til brug for forgiftningstilfælde på forskellig vis i de enkelte medlemslande
og med varierende informationskrav. En udskydelse af den første frist for indberetning af information
jf. bilag VIII vil betyde, at adgangen til harmoniseret information om kemiske blandinger til forbru-
geranvendelse vil blive udskudt, mens det fortsat er muligt at benytte nationalt indberettede informa-
tioner. I Danmark har Giftlinjen en etableret praksis for at indhente information om kemikalier i for-
bindelse med akut behandling af patienter. Det vurderes ikke, at en udskydelse af fristen vil påvirke
beskyttelsesniveauet i Danmark væsentligt.
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Kosmetik- og hygiejnebranchen er positive over for at udskyde indberetningsfristen med et år, da det
vil give branchen bedre muligheder for at tage højde for justeringer og ændringer af indberetnings-
kravene, ligesom medlemslandene kan nå at færdiggøre deres IT-systemer til modtagelsen af indbe-
retninger.
Dansk Planteværn har ikke indsigelser mod den delegerede forordning. De er dog bekymrede for, om
krav om UFI-koder på etiketter på plantebeskyttelsesmidler vil medføre ekstra sagsbehandling hos
Miljøstyrelsen, som skal godkende etiketterne, ligesom der savnes oplysning om overgangstid for pro-
dukter, som ved forordningens ikrafttræden ikke er mærket med de nye oplysninger, men allerede
befinder sig hos landmænd eller på grovvarehandelens lagre. Endelig anføres, at der flere steder refe-
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 150: Notat om delegeret retsakt vedr. klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger, med hensyn til information til brug for beredskab i sundhedsmæssige nødssituationer
reres til produkter til forbrugere og til industriel anvendelse, som bør ændres til erhvervsmæssig an-
vendelse, da landmænd og jordbrugere hverken er forbrugere eller industri.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Ændringerne til CLP-forordningen og dennes bilag VIII har været drøftet på møder med medlemssta-
ternes eksperter. Generelt forventes der at være opbakning til de foreslåede ændringer af bilag VIII.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er generelt positiv over for Kommissionens delegerede forordning, der har til formål at
forbedre og præcisere CLP-forordningen og dennes bilag VIII med henblik på at lette implementerin-
gen af de kommende krav om indberetning af harmoniseret information for visse farlige kemikalier.
Regeringen er også positiv over for at udskyde den første indberetningsfrist med et år (frem til 1. janu-
ar 2021), da der udover nærværende ændringer forventes at ske yderligere justeringer af indberet-
ningskravene, blandt andet som følge af Kommissionens
”workability”-studie,
som ser på udvalgte
branchers/sektorers udfordringer med at efterleve de nye regler. Selvom adgangen til harmoniserede
oplysninger således udskydes, vurderes det i lyset af, at Giftlinjen allerede har en etableret praksis for
at indhente information om kemikalier i forbindelse med akut behandling af patienter, at en udskydel-
se af fristen ikke vil påvirke beskyttelsesniveauet i Danmark væsentligt.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den delegerede forordning, og
vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat lægge dette til grund.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4