EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 149
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 23. oktober 2019

mødet startede kl. 15.10

vær. 2-133

Lars Aslan Rasmussen (S), næstformand, Jens Rohde (RV), Ina

Strøjer-Schmidt (SF), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velásquez

(EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Morten Messerschmidt

(DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB).

statsminister Mette Frederiksen.

Desuden deltog:

Lars Aslan fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og møde i Det Europæiske Råd

(art. 50) den 17.-18. oktober 2019

Det Europæiske Råd 17-18/10-19

–

bilag 7 (konklusioner fra mødet i DER art. 50)

Det Europæiske Råd 17-18/10-19

–

bilag 8 (konklusioner fra mødet i DER)

Statsministeren

sagde, at der var på sidste uges topmødet havde været mange store emner

på dagsordenen, først og fremmest Brexit.

Brexit

Statsministeren:

Udvalget er bekendt med, at der blev indgået en aftale lige op til topmødet.

Der var bred enighed på EU-siden. Det var der også for den britiske premierminister. Så er der

efterfølgende sket en masse i det britiske parlament, som jeg nødigt vil redegøre for. Jeg sy-

nes, at den danske position og den europæiske position fortsat skal være, at briterne får en

forlængelse, hvis det er det, der er ønske om og behov for. Jeg har sagt hele vejen igennem,

at det entydigt er i vores interesse at holde Storbritannien så tæt på som muligt og at undgå et

hårdt Brexit.

Der er sket nogle ændringer i den politiske erklæring om det fremtidige forhold og i den juridi-

ske udtrædelsesaftale. På den juridiske del er der to afgørende nyskabelser: Den første er, at

der ikke længere tale om en bagstopperløsning, men en mere permanent løsning på det irske

grænsespørgsmål. Den løsning indebærer, at alle de EU-regler, som er nødvendige for at

undgå en hård grænse i Irland

–

regler om told, moms og dele af indre markedsreglerne

–

fort-

sat gælder for Nordirland. Men Nordirland forbliver formelt set en del af det britiske toldom-

råde. Løsningen er mest af alt et udtryk for, at man nogle gange kan trylle i politik. Det, der

Side 135

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19

4. europaudvalgsmøde 23/11 2019

FORTROLIGT

ikke tidligere var muligt, er blevet muligt, jævnfør den fine diskussion, vi havde sidst, jeg be-

søgte udvalget. Den irske fredsaftale er beskyttet, og jeg mener, at det samme gør sig gæl-

dende for det indre marked.

Det andet nye element i den juridiske aftale er samtykkemekanismen. Det er her, hvor EU er

gået på kompromis. Mekanismen betyder, at Nordirland 4 år efter overgangsperiodens udløb

får mulighed for at opsige ordningen. Hvis de opsiger den, vil de efter en 2-årig udfasning

være tilbage til, at der skal være kontrol mellem Nordirland og Irland. Hvis I gerne vil vide,

hvad man så skal gøre i den situation, er mit svar: Så har vi en såkaldt ny situation. Og den

kan

–

tror jeg

–

ingen af parterne tage højde for på nuværende tidspunkt.

Den politiske erklæring indeholder stadig forpligtelser om lige konkurrencevilkår, og set med

danske briller er det vigtigt, at teksten om fiskeri er uændret. Jeg mener, at aftalen lever op til

det mandat, der er givet. Derfor har jeg også bakket op om teksten, og som jeg før sagde, vil

det være min indstilling at støtte en forlængelse, hvis der er behov for det

–

også på baggrund

af begivenhederne i de seneste dage og timer i Storbritannien.

Søren Søndergaard

spurgte, om statsministeren kendte grunden til, at de løsningsmodeller,

der tidligere kunne have løst Brexit-problemet, først kom frem efter så lang tid. Skyldtes det, at

den nuværende premierminister i Storbritannien havde gjort det klart, at en udmeldelse uden

en aftale var en reel mulighed?

Jens Rohde

var begejstret for det, statsministeren sagde om forlængelse af Brexit-deadline.

EU’s forhandlinger med briterne var håndteret på bedste vis. Kunne statsministeren sige noget

om, hvordan man havde rykket Boris Johnson fra at være lodret imod en grænse i havet til

der, hvor han stod nu?

Morten Messerschmidt

påpegede, at den britiske premierminister ikke nødvendigvis syntes,

at deadlineudskydelsen var en god idé; dét syntes parlamentet derimod. Men hvad skulle ud-

skydelse gøre godt for? Underhuset havde jo godkendt aftale, så skulle man ikke se at få snø-

ret sækken?

Statsministeren

svarede Morten Messerschmidt, at Brexit jo ikke bunder i et europæisk øn-

ske, men ja, hun havde også forstået det sådan, at det britiske parlament havde godkendt ind-

holdet af aftalen med EU. Spørgsmålet var så, hvor hurtigt den kunne følges op med følgelov-

givning og lign. Hun havde svært ved at se, hvad det skulle nytte ikke at efterkomme ønsket

om deadlineforlængelse. Det var svært at sige, hvorfor den aktuelle løsningsmodel ikke havde

været fremsat tidligere

–

måske skyldtes det, at man nu var presset på grund af den nært fore-

stående deadline den 31. oktober.

Katarina Ammitzbøll

spurgte, om man kunne forestille sig, at Rådet op til forhandlingerne om

MFF’en

kunne finde på at lade den britiske premierminister vide, at nu gik den ikke længere

–

nu skulle man vide, om Storbritannien er ude eller inde.

Side 136

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19

4. europaudvalgsmøde 23/11 2019

FORTROLIGT

Statsministeren

håbede, at det, man nu havde sat i gang, ville medføre en aftale, så hun

havde ikke det perspektiv på Brexit om, at briterne på et tidspunkt skulle have at vide, at nu gik

den ikke længere.

Udvidelse

–

Nordmakedonien og Albanien

Statsministeren:

Sidst, vi var samlet, drøftede vi også udvidelsesspørgsmålet. Der var ikke

opnået enighed på mødet i efterårsferien, og derfor er vi i DER blevet enige om at vende til-

bage til spørgsmålet om Nordmakedonien og Albanien inden det planlagte topmøde om Vest-

balkan i maj 2020.

Søren Søndergaard

påpegede, at fra Enhedslistens synspunkt var beslutningen om ikke at

ville starte optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien ikke problematisk som

sådan; det var tværtimod det faktum, at de lande så ikke har et perspektiv eller et alternativ. I

Nordmakedonien havde situationen udløst et valg, hvor centrum-venstrekoalitionen risikerede

at komme under pres; i Albanien var der uroligheder, og Kina, Rusland og Tyrkiet rykkede ind.

Fastholder man lande i et optagelsesperspektiv, mens man samtidig holder dem hen, vil det

skabe vrede. Danmark og EU skyldte Albanien og Nordmakedonien et svar på, hvad der var

måtte være alternativet i stedet for at bede dem komme igen på et senere tidspunkt. Var det

korrekt forstået, at Danmark var et af tre lande, der stillede sig i vejen for, at optagelsesfor-

handlingerne kunne begynde?

Jens Rohde

kommenterede et interview i Jyllands-Posten med statsministeren, hvori hun

sagde, at det ikke havde hold i virkelighedens verden, at man pludselig skulle begynde opta-

gelsesforhandlinger med Balkanlandene. Han var enig i, at tiden ikke var inde til optagelsesfor-

handlinger, men diskussionen kom jo ikke pludseligt op, og problemet var, hvilket perspektiv

skulle man så skulle give de to lande.

Statsministeren

syntes, at spørgsmålet om et holdbart perspektiv for Albanien og Nordmake-

donien var reelt, for EU har af mange årsager stor interesse i at have de to lande tæt på sig.

Hun satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt en EU-udvidelse var svaret. Det var hun ikke sikker

på

–

i hvert fald ikke, når det gjaldt Albanien. På mødet havde hun ladet det gøre gældende, at

man kunne dele det op i to separate forløb for de to lande, men mange EU-lande havde den

holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt. Nu stod man med en vigtig europæisk opgave: at

give landene et perspektiv.

Jan E. Jørgensen

var blevet trist over at læse det føromtalte interview med statsministeren.

Venstre og Socialdemokratiet har historisk set har ligget meget tæt på hinanden i EU-spørgs-

mål, men nu var han bekymret for det fremtidige samarbejde på det område. Man kan godt

diskutere Brexit og udvidelse på én gang modsat det, statsministeren sagde. Måske var uenig-

heden om en EU-udvidelse større end forventet, når statsministeren sagde, at hun ikke var

sikker på, at udvidelse var svaret. I hans optik var udvidelse svaret; man kunne så diskutere

hvornår. Søren Søndergaard havde ret i, at tanken om EU-medlemskab tænder lyset i de folks

Side 137

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19

4. europaudvalgsmøde 23/11 2019

FORTROLIGT

øjne, der har levet længe med kommunistisk undertrykkelse. Holdt statsministeren fast i, at Al-

banien og Nordmakedonien kunne glemme alt om at blive EU-medlemmer?

Søren Søndergaard

mente ikke, at statsministeren skulle føle sig flov over, at hun ikke havde

en plan for, hvad man skal gøre med de lande, man ikke ville starte optagelsesforhandlinger

med. Det havde den tidligere regering heller ikke haft. Men jo flere gange, man bad landene

om at komme igen til næste år, des større blev problemet. Han tolkede det som en målsæt-

ning, at man meget hurtigt ville fremlægge et alternativ til de lande, hvis man blev ved med at

blokere for optagelsesforhandlinger. Ellers kunne det gå helt galt på Balkan.

Statsministeren

svarede Jan E. Jørgensen, at hun hverken havde sagt eller fremover ville

sige, at landene kunne glemme alt om EU-medlemskab. De var ikke uenige om, at det euro-

pæiske perspektiv er det rigtige

–

spørgsmålet var så, hvordan man tilrettelagde det på bedste

vi.

Jan E. Jørgensen

sagde, at som han huskede det, havde statsministeren sagt, at hun ikke

var sikker på, at en udvidelse er svaret. Det var ærgerligt.

Statsministeren

ønskede ikke sine ord oversat til en klar afvisning af ansøgerlandene. Hun

havde taget det op i diskussionen, at hun var uenig i, at Albanien stod der, hvor en udvidelse

var svaret. Diskussionen fortsatte på rådsniveau.

Situationen i Syrien (Tyrkiet)

Statsministeren:

Som forventet var der også en længere diskussion om situationen i Syrien

på baggrund af Tyrkiets adfærd. Det var fornuftigt, at topmødet fulgte op på diskussionerne i

kredsen af udenrigsministre, dvs. at man selvfølgelig tog afstand fra Erdogans aggressive ad-

færd, samtidig med at man holder fast i, at man stadig skal kunne have en dialog med Tyrkiet.

Der er en forespørgselsdebat om dette emne i Folketinget i morgen, og der vil vi have mulig-

hed for i en vedtagelse at manifestere det danske folketings holdning til spørgsmålet.

Søren Søndergaard

mente, at reaktionen på Tyrkiets adfærd ikke var så stærk som forventet.

Hvorfor vedtog DER ikke en våbensanktion mod Tyrkiet? Hvad var Danmarks position? Agite-

rede Danmark for en EU-våbenboykot over for Tyrkiet? Hvordan havde man tænkt sig at nå

derhen, hvor Tyrkiet pakker deres islamiske stat sammen og tager den med tilbage til Tyrkiet?

Morten Messerschmidt

henviste til en debat, som udvalget havde haft med udlændinge- og

integrationsministeren om EU-Tyrkiet-associeringsaftalen, der gav nogle ret store privilegier for

tredjelandet Tyrkiet. Var man ikke nået dertil, hvor det i lyset af den retning, Erdogan havde ta-

get sit land i, ikke længere gav mening, at Tyrkiet skulle nyde gode af visse fordele? Kunne

statsministeren overveje at opsige eller suspendere denne aftale som konsekvens af Erdog-

ans adfærd? Det ville måske endda gøre lidt indtryk på ham.

Side 138

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19

4. europaudvalgsmøde 23/11 2019

FORTROLIGT

Statsministeren

syntes, at de skridt, der var foretaget, hvad angik våbeneksport og den af-

stand, der i øvrigt var lagt til Tyrkiet, var de rigtige at tage nu. Det var tale om en svær balan-

cegang, hvor Europa har stor interesse i

–

hvad enten det er i EU-regi eller i NATO

–

at holde

Tyrkiet tæt på sig, samtidig med at man skal tage afstand fra hændelserne i Syrien. Det rigtige

ville være at koncentrere kræfterne om det, der foregik i Syrien

–

og finde den rigtige måde at

håndtere det på. Der var god grund til at tage afstand fra den tyrkiske adfærd. Hun ville fore-

slå, at man blev ad den sti, som man havde valgt at betræde i fællesskab med nabolande.

Katarina Ammitzbøll

spurgte, hvilke muligheder regeringen overvejede for at få styr på den

humanitære situation. Der var ikke lavet en aftale med Erdogan om de humanitære forhold

–

det gav ham en klar trumf.

Jens Rohde

spurgte, om statsministeren kunne og ville kommentere, hvad regeringen mente

om det tyske forslag om en europæisk styrke på 50.000 personer.

Jan E. Jørgensen

ville gerne vide, om regeringen overvejede en mere aktiv kurs fra EU’s

side

–

eventuelt også militært.

Søren Søndergaard

var bekymret over, at man nøjedes med at holde fast i den tidligere an-

lagte linje over for Tyrkiet med et begrænset forbud mod våbeneksport. Der havde været en

udvikling til det værre siden, så hvordan havde man taget den i betragtning på mødet?

Statsministeren

bekræftede, at situationen i Syrien var et stort problem. Der blev hele tiden

taget skridt, som man mente var de rigtige

–

om de var tilstrækkelige, var ikke sikkert. Det

måtte man tage hen ad vejen. Med det tyrkisk-russiske samspil stod Europa lidt tilbage med

håret i postkassen. Fra dansk side tog man positivt imod de tyske overvejelser. Hun gik ud fra,

at det ville blive genstand for diskussion, når forsvarsministrene skulle mødes i NATO senere

på ugen. Om den humanitære situation sagde statsministeren, at det var blevet besluttet at

give flere penge til området

–

og hen ad vejen ville der formentlig komme endnu flere midler.

Den flerårige finansielle ramme

Statsministeren:

Endelig var der en diskussion om budgettet. Det har fyldt en del. I kender

regeringens holdning: at vi skal indtage en budgetrestriktiv tilgang. Derfor havde jeg taget initi-

ativ til at samle mine kolleger fra Holland, Østrig og Sverige og fik også det privilegium at ud-

tale mig på vegne af de fire lande, der også har et ikke helt ligegyldigt samarbejde med Tysk-

land.

På vegne af de fire lande var det seks prioriteter:

1. Et maksimalt udgiftsniveau på 1 pct. af BNI

2. Styr på administrationsudgifter

3. Fortsat behov for rabatter

4. Når vi ser på, hvilke forhold der skal have en sammenhæng til budgettet, peger vi på

retsstatsprincipper og ikke nødvendigvis så meget andet

Side 139

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19

4. europaudvalgsmøde 23/11 2019

FORTROLIGT

5. Mindst 25 pct. af budgettet skal gå til grøn omstilling

6. Vi skal modernisere budgettet, dvs. have et større fokus på nye politikområder og

knap så meget de andre.

Det er ikke en let position at indtage, fordi der er mange lande

–

og i øvrigt også politikere her i

landet

–

der mener, at vi skal bruge flere penge på EU. Men jeg mener, at det er rigtig godt, at

der er nogle lande, der indtager rollen som budgetbisse for at sikre, at vi bliver det sted, der

gavner Europa. Jeg tror ikke, at det gavner Europa at bruge flere penge fælles i EU. Med de

udfordringer, som alle landene står over for, har vi brug for pengene til de nationale velfærds-

samfund, beskæftigelse og også klimaspørgsmål i landene. Jeg tror slet ikke på, at man vil

finde frem til en aftale om budgettet i december, så vi kommer tilbage til dette spørgsmål ad

flere omgange. Endelig sluttede vi af med at vedtage en konklusionstekst om klima. Det inde-

bærer, at vi i december vender tilbage til spørgsmålet om klimaneutralitet i 2050.

Søren Søndergaard

roste statsministeren for hendes politiske meldinger om bl.a. den restrik-

tive budgetlinje.

Jens Rohde

ville gerne vide, hvorfor de 35 mia. euro i bidrag i det føromtalte interview blev

fremlagt som noget helt gak. De 22 mia. euro var pensioner. Vil statsministeren nægte ansatte

i EU-administration deres pension? Så vidt han kunne se, lå administrationsomkostninger på

10,3 mia. euro i det 2020-budget, som regeringen fik mandat til; det ville stige til 11,1 mia. euro

i 2027. En stigning på 0,8 mia. euro kunne da godt diskuteres, og det var heller ikke nødven-

digvis hans udgangspunkt, at der skulle tilgå EU-systemet flere penge fra Danmark. Når det

var sagt, forekom det ham at være dårligt at gå så dogmatisk til værks og mene, at det danske

bidrag skal passe på decimalen, og at Danmark absolut skal have en rabat på 1 mia. kr. Det er

vigtigt at investere politisk kapital i, at visse opgaver skal løses i det fællesskabets regi frem-

over

–

ikke kun på en national præmis. Han advarede mod at skabe en falsk modsætning mel-

lem dansk velfærd og et EU-budget, der kan løfte de nødvendige opgaver. EU-midler til f.eks.

forskning er med til at skabe velfærd i Europa, for det handler også om konkurrencedygtighed.

Det gør det også på landbrugsområdet. Hvis prisen for at skære i den fælles landbrugsstøtte

var, at landene fik mulighed for at toppe op nationalt, som foreslået af Kommissionen, ville det

bringe dansk landbrug og dermed dansk konkurrenceevne i en skidt situation. Så ville regerin-

gen arbejde imod det forslag fra Kommissionen? Et større EU-budget krævede i øvrigt ikke

nødvendigvis øgede betalinger fra medlemslandene. Man kunne godt åbne for en diskussion

om egne indtægter til det europæiske fællesskab, som kunne give noget mere transparens.

Morten Messerschmidt

bad statsministeren fortælle, om der kun var 4 budgetrestriktive lande

i EU

–

altså 24 mod 4 i den budgetrestriktive versus mere lempelige budgetkamp?

Statsministeren

bekræftede, at regeringen ville arbejde imod Kommissionens forslag om at

toppe op på landbrugsstøtten. Man kunne ikke sige, at det var 4 mod 23 (med Storbritannien

ude), men hvis Danmark var blandt de mest restriktive, var der som et slag på tasken en hånd-

fuld mere med en restriktiv tilgang, men som dog ikke stod lige så markant som Danmark på 1

Side 140

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19

4. europaudvalgsmøde 23/11 2019

FORTROLIGT

pct. af BNI. Danmark var i dialog med disse lande

–

og navnlig med Tyskland. Hun delte Sø-

ren Søndergaards tilgang om, at man bør bruge forhandlingerne om et flerårigt budget til se på

indholdet, men mente ikke, at indholdet nødvendigvis blev bedre at, at der blev tilført flere

penge. Man måtte ind i en reel prioriteringsdiskussion. Statsministeren mente, at regeringen

havde indtaget den rigtige holdning.

Katarina Ammitzbøll

sagde, at Det Konservative Folkeparti var meget positive over for den

budgetrestriktive linje og støttede, at man gik videre med at få flere lande med på vognen.

Hvordan stemte det overens med finansministerens udtalelse om, at det nok kom til at koste

Danmark 2 mia. kr.?

Jens Rohde

spurgte, hvad plan B var, hvis det ikke lykkedes at holde budgettet på 1 pct. af

BNI.

Statsministeren

spekulerede ikke i en plan B. Nu havde man besluttet sig for en dansk for-

handlingsposition, som man søgte allierede til. Man var kommet godt fra start, så det tog hun

afsæt i. Man måtte vende tilbage, når forhandlinger af mere intensiv karakter blev påbegyndt.

De 2 mia. kr., som Katarina Ammitzbøll nævnte, hang sammen med det beløb, som det dan-

ske bidrag ville stige med, hvis det gik, som der var lagt op til. Finansministeren havde ikke

sagt, at det var det, Danmark ønskede at betale, men med Kommissionens forslag ville det

danske bidrage stige ganske betragteligt

–

alene på grund af velstandsstigningen, og så lagde

Kommissionen endnu mere oven i.

Statsministeren var ikke afvisende over for ideen om egne indtægter

–

navnlig inden for klima

og miljø

–

men den rejste samtidig spørgsmålet om skattebetalinger.

Mødet sluttede kl. 15.55.

Side 141