Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 136
Offentligt
2103222_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
7. november 2019
Databeskyttelseskontoret
Mikkel Reenberg
2019-0030-2855
1266359
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 88 (Alm. del), som Folketingets
Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 16. oktober 2019. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Peter Skaarup (DF).
Nick Hækkerup
/
Anders Lotterup
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 136: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 88 om, hvad implementeringen af Databeskyttelsesdirektivet har kostet myndighederne og virksomhederne, fra justitsministeren
Spørgsmål nr. 88 (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg:
”Vil ministeren oplyse, hvad implementeringen af Databeskyttelsesdirekti-
vet har kostet myndighederne (opdelt på stat, regionerne, kommuner osv.),
og hvad det har kostet virksomhederne?”
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der spørges til databeskyttelsesforordnin-
gen, som har fundet anvendelse i Danmark fra den 25. maj 2018.
I forbindelse med gennemførelsen af databeskyttelsesforordningen igangs-
atte Justitsministeriet i sommeren 2016 et projektarbejde, som grundlæg-
gende havde til opgave at analysere rækkevidden af forordningens bestem-
melser. Arbejdet skulle også ses i lyset af, at persondataloven på daværende
tidspunkt var gældende i Danmark og havde været det siden år 2000.
Samtlige ministerier, KL, Danske Regioner, Erhvervsstyrelsen, Digitalise-
ringsstyrelsen og Datatilsynet deltog i analysearbejdet. Resultaterne blev i
maj 2017 præsenteret i betænkning nr. 1565/2017.
Det fremgår af betænkningen, at analysearbejdet viste, at databeskyttelses-
forordningen i vidt omfang svarer til den retstilstand, som var gældende ef-
ter persondataloven og databeskyttelsesdirektivet med tilhørende praksis fra
bl.a. EU-Domstolen og Datatilsynet. På den baggrund konkluderes det, at
der for myndigheder og private organisationer, der på dette tidspunkt i for-
vejen levede op til persondataloven, ikke med forordningen ville være tale
om omfattende ændringer.
Med databeskyttelsesforordningen blev der således i vidt omfang indført
regler, som de relevante aktører i forvejen skulle leve op til efter personda-
taloven.
Analysearbejdet og konklusionerne i betænkning nr. 1565/2017 lå til grund
for de økonomiske beregninger, der blev foretaget i forbindelse med data-
beskyttelsesforordningens gennemførelse i Danmark.
For de offentlige myndigheder skønnedes det således, at gennemførelsen af
databeskyttelsesforordningen samlet set ville medføre merudgifter på 143,5
mio. kr. i 2018, 209,7 mio. kr. i 2019 og 191,7 mio. kr. årligt fra 2020 og
frem fordelt på ca. 230 myndigheder
jf. tabel 1.
2
 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 136: Kopi af REU alm. del - svar på spm. 88 om, hvad implementeringen af Databeskyttelsesdirektivet har kostet myndighederne og virksomhederne, fra justitsministeren
2103222_0003.png
Tabel 1
Skønnede merudgifer som følge af databeskyttelsesforordningen
(mio. kr., 2020-pl)
Statslige myndigheder
- de statslige myndigheders merudgifter
til efterlevelse af nye krav
- styrkelse af Datatilsynet
Kommunale
Regionale
2018
60,7
47,6
13,2
62,2
20,6
2019
95,7
78,5
17,3
88,2
25,8
2020
96,2
78,5
17,7
69,7
25,8
2021
96,2
78,5
17,7
69,7
25,8
Total
143,5
209,7
191,7
191,7
Note: De kommunal- og regionaløkonomiske konsekvenser vedrører den samlede aftalte DUT-kompensation til kommuner og
regioner i forbindelse med både databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen. Det fremgår imidlertid af databeskyttel-
sesloven, at den ikke forventedes at have økonomiske konsekvenser for det offentlige af betydning.
For private virksomheder skønnedes det, at databeskyttelsesforordningen
ville medføre en række nye forpligtelser for erhvervslivet svarende til dem,
der følger for offentlige myndigheder.
Databeskyttelsesforordningen har skabt bevidsthed omkring vigtigheden af
beskyttelse af personoplysninger, og reglerne har generelt fået mere op-
mærksomhed end de dagældende regler i persondataloven. For de aktører,
som ikke i forvejen levede op til reglerne i persondataloven, har det været
nødvendigt at afholde yderligere omkostninger for at efterleve reglerne.
3