EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Kopi af TRU alm. del - bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 121
Offentligt

NOTAT

Præsentation af væsentligste lovgivning for ministerområdet

Dato

J. nr.

[dato]

2019-5138

Indhold

Vejområdet .......................................................................................................... 4

Færdsel ............................................................................................................ 4

Lovgivning.................................................................................................... 4

Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven ............. 4

EU-retsakter samt anden international regulering...................................... 5

Kørekortområdet ...................................................................................... 5

Det køretøjstekniske område ................................................................... 5

Parkering ......................................................................................................... 6

Lovgivning.................................................................................................... 6

Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven ............. 6

Det danske vejnet ............................................................................................ 9

Lovgivning.................................................................................................... 9

Bekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014 af lov om offentlige veje

m.v. ........................................................................................................... 9

Bekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 af lov om private fællesveje

................................................................................................................ 13

Gods- og buskørsel ........................................................................................ 15

Lovgivning.................................................................................................. 15

Bekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 af lov om godskørsel, som

senest ændret ved lov nr. 735 af 8. juni 2018 ......................................... 15

Bekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2011 af lov om buskørsel, som

senest ændret ved lov nr. 1538 af 19. december 2017............................. 15

EU-retsakter............................................................................................... 16

Køre- og hviletidsforordningen (forordning 561/2006) ........................ 16

Cabotageforordningen (forordning 1072/2009) .................................... 16

Forordningen om adgang til erhvervet (forordning 1071/2009) ............17

Busforordningen (forordning 1073/2009) ..............................................17

Syn ................................................................................................................. 18

Lovgivning.................................................................................................. 18

Bekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 af lov om godkendelse og

syn af køretøjer ....................................................................................... 18

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 121: Kopi af TRU alm. del - bilag 49: Oversigt over væsentlig lovgivning (både nationalt og EU-lovgivning) og politiske aftaler på Transportministeriets område, fra transportministeren

Kollektiv Trafik .................................................................................................. 19

Togtrafik ........................................................................................................ 19

Lovgivning.................................................................................................. 19

Direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (direktiv

2012/34) ................................................................................................. 19

Forordningen om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser

(forordning 1371/2007) .......................................................................... 19

Forordningen om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og

om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr.

1107/70 (”PSO-forordningen”) med senere ændringer (1370/2007 )

... 19

Bekendtgørelse nr. 1258 af 5. november 2018 om Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på

jernbaneområdet: ................................................................................... 20

Bekendtgørelse nr. 1465 af 5. december 2016 om køretøjers tekniske

kompatibilitet med jernbanenettet: ....................................................... 20

Bekendtgørelse nr. 1379 af 1. december 2015 om betaling for brug af

statens jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane

m.v.: ........................................................................................................ 20

Bekendtgørelse nr. 1245 af 10. november 2015 om tildeling af

jernbaneinfrastrukturkapacitet (kanaler) m.v.: ..................................... 20

Kollektiv Trafik .............................................................................................. 21

Lovgivning.................................................................................................. 21

Bekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015 af lov om trafikselskaber ..... 21

Taxiloven ................................................................................................ 21

Cityringsloven......................................................................................... 22

Letbanelovene ........................................................................................ 22

DSB ................................................................................................................ 23

Lovgivning.................................................................................................. 23

Bekendtgørelse nr. 574 af 7. maj 2019 af lov om DSB ............................ 23

Jernbane ........................................................................................................ 24

Lovgivning.................................................................................................. 24

Jernbanelov nr. 686 af 27. maj 2015 ...................................................... 24

Luftfart .............................................................................................................. 27

Luftfart ........................................................................................................... 27

Lovgivning.................................................................................................. 27

Luftfartsloven, bekendtgørelser og Bestemmelser for Civil Luftfart ...... 27

Lov om udbygning af Københavns Lufthavn.......................................... 27

Lov om Naviair ....................................................................................... 27

EU-retsakter............................................................................................... 28

Grundforordning om fælles regler for civil luftfart

(forordning2018/1139) ........................................................................... 28

Side 2/41

Lufthavnsafgiftsdirektivet ...................................................................... 28

International regulering ............................................................................. 29

Chicago-konventionen............................................................................ 29

Havne og færge .................................................................................................. 30

Færgetrafik .................................................................................................... 30

Lovgivning.................................................................................................. 30

Bekendtgørelse nr. 508 af 16. maj 2013 om færgefart............................ 30

Bekendtgørelse nr. 915 af 27. august 2008 af lov om færger ................. 30

Lov nr. 1075 af 17. december 2002 om Bornholmstrafikken A/S .......... 30

EU-retsakter............................................................................................... 30

Cabotagesejladsforordningen (forordning 3577/92) ............................. 30

Forordningen om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre

vandveje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (forodning

1177/2010) .............................................................................................. 31

Havn .............................................................................................................. 32

Lovgivning.................................................................................................. 32

Bekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012 af lov om havne ....................... 32

By & Havn ...................................................................................................... 33

Lovgivning.................................................................................................. 33

Ørestad Fælled Kvarter .......................................................................... 33

Arealanvendelse i Ydre Nordhavn - containerterminal samt krav om

landstrøm ............................................................................................... 33

Post .................................................................................................................... 35

Post ................................................................................................................ 35

Lovgivning.................................................................................................. 35

Bekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011 af lov om Post Danmark A/S ..... 35

Bekendtgørelse nr. 1040 af 30. august 2017 af postlov .......................... 35

Ekspropriation .................................................................................................. 39

Ekspropriation ............................................................................................... 39

Om ekspropriation ..................................................................................... 39

Side 3/41

Vejområdet

Færdsel

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven

Færdselsloven indeholder de grundlæggende regler for færdsel i trafikken. Me-

re specifikt regulerer færdselsloven færdsel på alle områder, der benyttes til

almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter (gang, cykel, bil mv.), uanset

om områderne er offentlige eller private. Færdselslovens regler omfatter ek-

sempelvis regler for placering på vej, overhaling, vigepligt, standsning og par-

kering, lygteføring, samt regler om tilladte hastigheder i forbindelse med benyt-

telse af forskellige køretøjer.

Færdselsloven indeholder regler om adfærd og førerevne, når man færdes i

trafikken, herunder regler om spirituskørsel eller kørsel under påvirkning af

narkotika, medicin, sygdom, træthed, brug af mobiltelefon under kørsel mv.

Færdselsloven indeholder regler om kørekort til motorkøretøjer, herunder reg-

ler om frakendelse, inddragelse og generhvervelse af førerret samt regler for

udenlandske førere.

Færdselsloven omhandler endvidere reguleringen af køretøjer, herunder køre-

tøjers indretning og udstyr, eksempelvis sikkerhedsudstyr som sikkerhedsseler

og styrthjelme.

Endelig indeholder færdselsloven sanktionsbestemmelser om straf i form af

bøde eller fængsel og frakendelse af førerretten ved overtrædelse af lovens be-

stemmelser, ligesom loven indeholder regler om tilbageholdelse og konfiskati-

on af køretøjer.

Færdselsloven indeholder også gebyrbestemmelser om betaling for forskellige

ydelser, eksempelvis for udstedelse af kørekort, og afgiftsbestemmelser i form

af parkeringsafgifter.

Færdselsloven bemyndiger transportministeren til at fastsætte nærmere detal-

jerede bestemmelser på en lang række af lovens områder, eksempelvis vedrø-

rende kørekort, køretøjers indretning og udstyr, køretøjers største vægt og di-

mensioner og belæsning, tekniske krav til køretøjer, køre- og hviletid for er-

hvervschauffører, afmærkning, produktkrav og produkttilsyn mv. Disse be-

stemmelser er fastsat i diverse bekendtgørelser. Af disse kan eksempelvis næv-

nes kørekortbekendtgørelsen, afmærkningsbekendtgørelsen eller bekendtgø-

relse om forsøgsordning med udstedelse af kørekort til 17-årige.

Side 4/41

Færdselsloven suppleres af en lang række tekniske forskrifter og administrative

regler, som ikke alene har deres ophæng i færdselsloven men også i internatio-

nal regulering, hvoraf hovedparten er EU-retsakter, jf. nedenfor.

EU-retsakter samt anden international regulering

Kørekortområdet



Kørekortdirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/126/EF af 20. december 2006 om kørekort, med senere ændrin-

ger).

Det køretøjstekniske område



Vægt- og dimensionsdirektivet (Rådets direktiv 96/53/EF af 25. juli

1996 om fastsættelse af de største tilladte dimensioner i national og in-

ternational trafik og største tilladte vægt i international trafik for visse

vejkøretøjer i brug i Fællesskabet, med senere ændringer)



Rammedirektiv om EU-typegodkendelse af motorkøretøjer mv. (Euro-

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007

om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og på-

hængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tek-

niske enheder til sådanne køretøjer (»Rammedirektiv«), med senere

ændringer)

Ny forordning om EU-typegodkendelse mv., som finder anvendelse fra

1. september 2020 og erstatter ovenstående rammedirektiv (Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskø-

retøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske en-

heder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr.

715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv

2007/46/EF )

Forordning om EU-typegodkendelse af knallerter og motorcykler (For-

ordning om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede

køretøjer samt quadricykler (Europa-Parlamentets og Rådets forord-

ning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013))

Forordning om EU-typegodkendelse af traktorer (Forordning om god-

kendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer

(Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. fe-

bruar 2013)).

Side 5/41



Herudover findes adskillige retsakter inden for det køretøjstekniske område,

som eksempelvis regulerer typegodkendelse af sikkerhedsudstyr i motorkøretø-

jer og typegodkendelse med hensyn til emissioner fra køretøjer mv.

Af anden international regulering på færdselsområdet kan nævnes Wienerkon-

ventionen om vejtrafik og Wienerkonventionen om færdselstavler og

–signaler,

som Danmark er kontraherende parter i. Konventionerne har til formål at sætte

internationale standarter for trafik med motorkøretøjer på FN-niveau. Endvi-

dere er der adskillige UNECE-regulativer, særligt på det køretekniske område.

Parkering

Reglerne for standsning og parkering er reguleret i færdselsloven. I den hen-

seende kan reglerne opdeles i to dele.

Første del (§§ 28-30) regulerer henholdsvis hvor man må standse og parkere.

Anden del vedrører sanktionens størrelse (§ 121), reglerne om parkeringskon-

trollen (§ 122 a), parkeringsafgifter pålagt af private parkeringsselskaber (§ 122

c) og endelig Parkeringsklagenævnet (§ 122 d).

De vil blive nærmere gennemgået nedenfor.

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 af færdselsloven

Sanktionens størrelse

En overtrædelse af reglerne for standsning og parkering vil under normale om-

stændigheder blive sanktioneret med en parkeringsafgift. Afgiftens størrelse er

som hovedregel 510 kr., jf. færdselslovens § 121, stk. 5, 1. pkt. Dog udgør udgif-

ten 1.020 kr. ved parkering ud for ind- og udkørsel til og fra ejendom samt

uretmæssig parkering i parkeringspladser reserveret til handicappede.

Et enigt Folketing vedtog i seneste samling

en ændring af færdselsloven, som

betød, at afgiften for lastbiler og busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500

kg., udgør 2.040 kr.

Fremsættelsen af lovforslaget skete som et led i den forrige regerings beslut-

ning om at indføre tidsbegrænset parkering på 25 timer for lastbiler på de

statslige rastepladser på motorvejsnettet. Forhøjelsen skulle afspejle, at der

hovedsageligt er tale om professionelle aktører, hvor en parkeringsafgift på 510

kr. blev fundet for lav.

Reglerne for parkeringskontrol

Det er som udgangspunkt politiet, som står for overholdelsen af reglerne for

standsning og parkering.

Side 6/41

Lov nr. 1559 af 18. december 2018

Imidlertid giver færdselslovens § 122 a, stk. 1, kommunerne hjemmel til helt

eller delvist at overtage parkeringskontrollen fra politiet. I skrivende stund har

ca. 50 kommuner benyttet sig af denne mulighed.

I forbindelse med den ovenfor omtalte ændring af færdselsloven ændredes

færdselslovens § 122 a også.

Det blev tilføjet, at transportministeren kan bestemme, at kontrollen med

overholdelsen af standsning og parkering helt eller delvis overlades til Færd-

selsstyrelsen.

Ændringen gav hjemmel til, at Færdselsstyrelsen siden 1. januar 2019 har haft

ansvaret for kontrollen af bl.a. 25 timers tidsbegrænsningen på de statslige

rastepladser.

Private parkeringsselskaber

Som udgangspunkt er der tale om et privatretligt anliggende mellem på den

ene side bilisten og på den anden side parkeringsselskabet, når bilister parkerer

på offentligt tilgængeligt privat område, f.eks. parkeringspladser ved indkøbs-

centre m.v.

Imidlertid blev der ved en ændring af færdselsloven tilbage i 2014

tilføjet en

bestemmelse, jf. færdselslovens § 122 c, som nærmere regulerer nogle mini-

mumskrav i forbindelse med udstedelse af private parkeringsafgifter.

Der gælder således et krav om tydelig skiltning, så bilisten har mulighed for at

sætte sig ind i, hvilke restriktioner der gælder på området.

Endvidere er det et krav, at den, der pålægger parkeringsafgiften, skal være

tilmeldt Parkeringsklagenævnet (se nedenfor), ligesom der skal være vejledt om

klageadgangen til nævnet.

Det private parkeringsklagenævn

I folketingssamlingen 2016/17 ændredes færdselsloven, således at de private

parkeringsselskaber blev forpligtet til at oprette et uafhængigt parkeringskla-

genævn. Det følger af færdselslovens § 122 d.

Siden 1. juli 2018 har klagenævnet fungeret.

Konkret består det af et sekretariat, som har til opgave at besvare henvendelse

til Parkeringsklagenævnet og forberede klagesagerne til behandling i nævnet.

Selve nævnet består af en formand, som er dommer, samt repræsentanter fra

Forbrugerrådet Tænk, FDM og DPPB (Danske Private Parkeringsselskabers

Brancheforening).

Side 7/41

Lov nr. 169 af 26. februar 2014

Parkeringsklagenævnet kun kan behandle klager over private parkeringsafgif-

ter pålagt på offentligt tilgængeligt privat området. Dermed kan nævnet ikke

behandle klager over parkeringsafgifter pålagt af eksempelvis kommunerne.

Det bemærkes, at det fremgår af betænkningen til lovforslaget af 27. april 2017,

at Socialdemokratiets, Dansk Folkepartis, Venstres, Radikale Venstres og Det

Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget indstillede, at der foretages

en evaluering af klagenævnet, når nævnet har været aktivt i højest 3 år for bl.a.

at afdække, om parkeringsafgifter og kontrolafgifter er steget voldsomt i perio-

den, med henblik på at vurdere, om der skal foretages lovmæssige justeringer

af ordningen.

Side 8/41

Det danske vejnet

I Danmark er der jf. en opgørelse fra 1. januar 2017 i alt 74.516 km offentlige

veje, heraf administreres 3.803

km af staten ved Vejdirektoratet og 70.713 km

af kommunerne som kommuneveje.

Offentlige veje er veje, gader, broer og pladser, der er åbne for almindelig færd-

sel, og som administreres af stat eller kommune efter lov om offentlige veje

(vejloven).

Udover offentlige veje udgøres det danske vejnet af private fællesveje, hvoraf

der er registreret ca. 24.000 km, og af rent private veje. Efter de gældende reg-

ler er kommunerne alene forpligtet til at opgøre længden af private fællesveje i

byer og bymæssige områder

Ved private fællesveje forstås veje, gader, broer og pladser, der ikke er offentli-

ge veje, jf. ovenfor, og som tjener som færdselsareal for en anden ejendom end

den ejendom, som vejen ligger på. Det er desuden en betingelse, at ejendom-

mene ikke ejes af samme ejer/personkreds. Der er intet til hinder for, at kom-

munen eller staten ejer den ejendom, hvorpå den private fællesvej ligger.

Sund og Bælt Holding A/S administrerer 41 km faste vejforbindelser, der retligt

set er private veje.

Vejlovgivningen består i dag af to love, vejloven og privatvejsloven, samt en

række bekendtgørelser udstedt med hjemmel i disse love. Bortset fra enkelte

bestemmelser i privatvejslovens kapitel 3 er rent private veje ikke reguleret af

vejlovgivningen.

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 1520 af 27. december 2014 af lov om offentlige veje m.v.

Den gældende vejlov (lov om offentlige veje

) trådte i kraft den 1. juli 2015 og

afløste den tidligere vejlov, der var trådt i kraft 1. april 1972.

Formålet med vejloven er grundlæggende at regulere og sikre drift, vedligehold

og udvikling af det offentlige vejnet, dvs. kommunevejene og statsvejene, her-

under sikre, at der i den forbindelse sker et samarbejde mellem de forskellige

vejmyndigheder (Vejdirektoratet og de 98 kommuner).

Vejloven består af 12 kapitler:

Længde af statsvejene er pr. 1. januar 2019 opgjort til 3.820 km.

Det vil sige private fællesveje i byzone og sommerhusområder, som fastlagt i henhold til planlovens

regler, samt private fællesveje i et mindre antal landsbyer i landzone. Der henvises til privatvejslovens §

3. Kommunerne indrapporterer deres registreringer til Det Centrale Vej- og Stiregister, som forvaltes af

Vejdirektoratet.

Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. decem-

ber 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017.

Side 9/41

Kap. 1: Lovens formål, anvendelsesområde og definitioner

I lovens § 1 opregnes lovens hovedformål, bl.a. sikring af et velfungerende og

sammenhængende vejnet, mobilitet på vejene til gavn for samfundsøkonomien

og udvikling i alle dele af Danmark samt sikring af et højt miljøbeskyttelsesni-

veau og bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse

med planlægningen og udførelsen af statslige vejprojekter.

Kap. 2: Vejmyndighederne og deres opgaver (§§ 4-17)

Reglerne i dette kapitel redegør for vejmyndighedernes opgaver i forbindelse

med administration af deres vejnet, herunder op- og nedklassificering af veje-

ne.

I lovens § 8 findes hovedbestemmelsen om, at vejmyndigheden har pligt til at

sørge for, at dens offentlige veje er i god og forsvarlig stand i forhold til færds-

lens art og størrelse, samt at vejmyndigheden afholder udgifter til disse arbej-

der, medmindre andet er bestemt i henhold til loven eller er aftalt.

Lovens udgangspunkt er således, at Danmark består af 99 indbyrdes uafhængi-

ge vejmyndigheder.

Kap. 2 A. Miljøkonsekvensvurdering af statslige vejanlæg

Reglerne i kap. 2 a blev indført med lov nr. 658 af 8. juni 2016. Bestemmelser-

ne i §§ 17 a til 17 m implementerer VVM-direktivets art. 2, stk. 1 og art. 4, stk. 1,

samt direktivets bilag I og II for så vidt angår statslige vejanlæg. Reglerne er

beskrevet yderligere i bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 om overvågning,

samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet

(VVM) samt om administrationen af internationale naturbeskyttelsesområder

og beskyttelse af visse arter, for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojek-

ter.

Kap. 3 - Vejplanlægning

Reglerne fremgår af §§ 18-25. Vejmyndigheden udarbejder en vejplan for samt-

lige offentlige veje under sin administration for anlæg af nye veje, større flyt-

ninger af bestående veje og andre større anlægsarbejder, herunder væsentlige

ændringer i vejens tværprofil.

Formålet med bestemmelserne er dels at sikre, at der er et planlægningsgrund-

lag for udbygningen og administrationen af vejnettet hos de respektive

vejmyndigheder, dels at sikre, at de enkelte vejmyndigheder samarbejder om

vejnettet med henblik på at optimere dets offentliges investeringer i vejnettet.

Reglerne spiller en mindre praktisk rolle for den kommunale vejplanlægning,

som hovedsageligt sker i overensstemmelse med planlovens bestemmelser om

kommuneplaner og lokalplaner.

Side 10/41

Kap. 4 - Vejbidrag m.v. §§ 26-39

Med reglerne i dette kapitel kan vejmyndighederne pålægge ejere af ejendom-

me, der grænser til eller kommer til at grænse op til anlæg af nye offentlige veje

eller udvidelse af eksisterende offentlige veje, at afholde udgifterne til vejan-

lægget, hvis ejendommen har eller skal have tilladelse til adgang til vejen.

Kap. 5 - Sikring af vejanlæg §§ 40-47

Bestemmelserne om vejbyggelinjer giver vejmyndigheden mulighed for at sik-

re, at eksisterende veje kan udvides, og at vejmyndigheden kan varetage hensy-

net til færdslen i øvrigt på disse veje. Bestemmelserne giver også vejmyndighe-

den mulighed for at sikre arealerne til etablering af nye veje eller flytning af

bestående veje samt fri oversigt i vejkryds for sådanne fremtidige veje.

Der er her tale om en principiel erstatningsfri regulering af ejendommene med

det formål at begrænse de fremtidige erstatninger i tilfælde af ekspropriation til

vejanlæggene og dermed sikre, at vejanlæggene kan gennemføres.

Kap. 6 - Adgangsforhold til offentlige veje §§ 48-59

Reglerne omhandler vejmyndighedernes administration af adgangsforhold til

offentlig vej, herunder spørgsmålet om fornøden vejadgang ved ombygning

eller nyetablering af offentlig vej, godkendelse af en ny adgang samt godkendel-

se af ændret brug af en eksisterende adgang.

For en de fleste overordnede veje gælder, at der ofte vil være fastsat adgangsbe-

stemmelser for vejstrækningen, dvs. varige begrænsninger i hvordan og til hvil-

ket formål ejendommenes adgange til vejen udnyttes.

Kapitel 6 indeholder endvidere bestemmelser om grundejernes adgang til at

kræve deres ejendom overtaget med erstatning, hvis vejmyndighedens afgørel-

ser om adgange indebærer, at ejendommene ikke kan udnyttes på en hensigts-

mæssig og økonomisk forsvarlig måde.

Kap. 7 - Udskillelse af vejareal i matriklen og hævd §§ 60-61

Bestemmelserne skal sikre vejmyndighedernes ejendomsret til deres vejareal

og pålægger derfor vejmyndigheden at sørge for at få udskilt vejens areal i ma-

triklen. med et litranummer. Når dette er sket, kan hævd ikke vindes over veja-

realet. Denne regel har eksisteret siden 1957.

Kap. 8 - Snerydning, glatførebekæmpelse og renholdelse §§ 62-72

Reglerne fastslår, at vejmyndigheden som hovedregel har pligt til at renholde

og vintervedligeholde sine veje og stier. Hertil kommer, at det af reglerne også

fremgår, hvornår og i hvilket omfang vejmyndigheden kan pålægge tilgrænsen-

de grundejere pligter at udføre disse renholdelses- og vintervedligeholdelses-

forpligtigelser på fortov og offentlige stier langs grundejernes ejendomme. I

samme forbindelse fremgår det tillige, hvornår vejmyndigheden kan bestemme,

at den selv udfører de pligter, som den har pålagt borgerne, men for borgernes

Side 11/41

regning. Kommunen fører tilsyn med, om grundejerne efterlever de pålagte

forpligtigelser.

Kap. 9 - Råden over vejareal §§ 73-93

Reglerne omfatter vejmyndighedernes administration af forskellige typer af

råden af ikke-trafikal karakter over offentligt vejareal, så som tilladelse til op-

gravning (bl.a. i forbindelse med ledningsarbejder), placering af genstande på

vejareal (særlig råden), tilledning af spildevand og overfladevand mv. til vejare-

alet, opsætning og nedtagning af valgplakater, etablering af faste genstande

over vejarealet (ex. karnapper, altaner mv.), beskæring af beplantning, etable-

ring af tankanlæg, betaling for parkering, anbringelse af vejskilte og færdsels-

tavler mv. samt pålæg om opsætning af hegn mod vej.

Som hovedregel er trafikal benyttelse af en offentlig vej eller offentlig sti tilladt

uden forudgående tilladelse, medmindre der er afmærket noget andet. Al an-

den form for råden over vejens areal kræver som udgangspunkt tilladelse. Det

skyldes bl.a., at vejmyndigheden skal kunne sikre, at vejen kan benyttes til sit

formål, det vil sige som areal for trafikanterne. Det betyder, at man skal have

en tilladelse, hvis man ønsker at benytte vejarealet til andre formål.

Kap. 10 - Ekspropriation og taksation §§ 94-123

Reglerne hjemler ret for vejmyndighederne til at ekspropriere til offentlig vej og

sti, når det er nødvendigt af hensyn til almenvellet. Vejmyndigheden kan også

ekspropriere til privat fællesvej, når det er nødvendigt, fordi et projekt på en

offentlig vej afskærer den hidtidige adgang fra private ejendomme eller private

fællesveje til det offentlige vejnet. Bestemmelserne indeholder tillige en række

procedurebestemmelser, som vejmyndighederne skal iagttage, når de gennem-

fører en ekspropriation. Endvidere er der indeholdt en række bestemmelser om

taksationsmyndighedernes rolle i forbindelse med ekspropriationens erstat-

ningsspørgsmål.

En række andre love, herunder miljø- og planlove, henviser til vejlovens proce-

dureregler for ekspropriation.

Kap. 11 - Nedlæggelse af kommuneveje §§ 124-128

Kommunalbestyrelsen bestemmer i henhold til vejlovens § 15, hvilke bestående

kommuneveje, der skal nedklassificeres eller nedlægges. I den forbindelse skal

procedurereglerne i kap. 11 iagttages. Reglerne har til formål at sikre, at de be-

rørte borgere bliver fuldt ud informerede om vejens stand før en nedklassifice-

ring, inden den overdrages til de berørte grundejeres vedligeholdelse, og at

kommuneveje ikke nedklassificeres med et aktuelt, omfattende vedligeholdel-

sesbehov.

Side 12/41

Kap. 12 - Administrative bestemmelser, klager, straf m.v. §§ 129-141

Bestemmelserne i dette kapitel vedrører dels administrative bestemmelser om

klager, tvister, bøder og straf, ligesom den indeholder ikrafttrædelsesbestem-

melser.

Hertil kommer bestemmelser om konkurrenceudsættelse for vejmyndigheder-

ne samt påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold. Endelig indeholder be-

stemmelserne en bemyndigelse for ministeren til at indføre en række regler om

anlæg, drift og vedligehold af offentlige veje, entreprisebetingelser, anvendelse

af intelligente transportsystemer, gennemførelse af EU-regler mv. samt gebyrer

for klagesagsbehandling af klager over kommunernes afgørelser efter vejlovens

bestemmelser.

Bekendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 af lov om private fællesveje

Den gældende privatvejslov (lov om private fællesveje

) trådte i kraft den 1.

januar 2012, og afløste den gamle privatvejslov fra 1973.

Kendetegnende for lov om private fællesveje er, at der er tale om en borgernær

regulering.

Private fællesveje er arealer, som ejerne af andre ejendomme end den eller de

ejendomme, som arealet ligger på, har fået ret til at benytte som færdselsareal.

Retten er som udgangspunkt af privatretlig karakter, idet retten til at benytte

de pågældende veje hviler på et særligt grundlag, typisk en aftale, der kan være

sikret ved tinglyst servitut.

Private fællesveje i byer og bymæssige områder kan som udgangspunkt lovligt

benyttes af andre end de vejberettigede. Disse veje indgår således i vidt omfang

sammen med de offentlige veje i det almindelige vejnet og er derfor undergivet

en offentligretlig regulering gennem privatvejslovens regler. De offentligretlige

interesser, der knytter sig til de private fællesveje, varetages af kommunerne

(vejmyndighederne).

Private fællesveje på landet, der ikke umiddelbart indgår i det almindelige vej-

net, er forbeholdt de vejberettigedes og vejejerens færdsel. Vejmyndighedens

rolle er begrænset til at sikre, at eksisterende veje er vedligeholdt og ikke ned-

lægges uden vejmyndighedens tilladelse.

Privatvejsloven er opbygget i 4 afsnit og 16 kapitler:

Afsnit I, kapitel 1-4

–

Formål, anvendelsesområde og definitioner

Reglerne i afsnit I, §§ 1-10, indeholder dels en formålsbestemmelse

–

og hvoraf

det fremgår, at vejmyndigheden med denne lov skal sikre, at de private fælles-

veje er indrettet teknisk forsvarligt, så vejene er i god og forsvarlig stand i for-

Side 13/41

Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. decem-

ber 2015, lov nr. 658 af 8. juni 2016 og ved § 4 i lov nr. 175 af 21. februar 2017.

hold til færdslen på vejene, og at privates dispositioner i forbindelse med vejene

ikke er i strid med den offentlige planlægning.

Afsnit II, kap. 5-7

–

Private fællesveje på landet (kapitel 5-7)

Bestemmelserne i §§ 11-24 blev grundlæggende revideret i 2014 i lov nr. 1520 af

27. december 2014 om offentlige veje m.v. Bestemmelserne er udtryk for den

beskedne offentligretlige interesse i disse veje og giver således alene vejmyn-

digheden mulighed for at tage stilling til vejenes nedlæggelse og omlægning,

vedligeholdelse samt vintervedligeholdelse og renholdelse.

Afsnit II, kap. 8-12

–

Private fællesveje i byer og bymæssige områder

Reglerne i afsnit III, §§ 25-86, afspejler, at de offentligretlige interesser i at

kunne regulere de private fællesveje i byer og bymæssige områder er betydeligt

større end ved private fællesveje på landet.

Kommunalbestyrelsen skal således tage stilling til en lang række spørgsmål,

f.eks. vejudlæg, ibrugtagning af udlagte private fællesveje, istandsættelse og

vedligeholdelse, forskellige typer af råden over vejareal

–

herunder færdselsre-

gulerende foranstaltninger, belysning, beplantning, adgangsforhold, særlig

råden, valgplakater, opgravning og ledninger, nedlæggelse og omlægning af

vejene samt vintervedligeholdelse og renholdelse.

Et særligt forhold, der gør sig gældende, er, at vejmyndighedens tilladelser i

forbindelse med færdselsregulerende foranstaltninger, adgangsforhold og sær-

lig råden, alene er offentligretlige tilladelser, dvs. udtryk for at vejmyndigheden

(og politiet) ikke finder, at der er almene, offentligretlige hensyn

–

ex. trafikale

hensyn

–

der taler imod det ansøgte. Om ansøger herefter kan udnytte den

offentligretlige tilladelse, er et privatretligt spørgsmål mellem vejejer og inde-

haveren af tilladelsen.

Afsnit IV, kap. 13–16 - Administrative bestemmelser, straf m.v.

Reglerne i afsnit IV, §§ 87-106, vedrører dels administrative bestemmelser om

klager, tvister, bøder og straf, ligesom den indeholder ikrafttrædelsesbestem-

melser. Hertil kommer bestemmelser om konkurrenceudsættelse for vejmyn-

dighederne samt påbud om lovliggørelse af ulovlige forhold. Endvidere inde-

holder bestemmelserne en bemyndigelse for ministeren til at gennemføre EU-

regler mv. samt gebyrer for klagesagsbehandling af klager over kommunernes

afgørelser efter privatvejslovens bestemmelser. Endelig er der indeholdt en

række forskellige bestemmelser om taksation, udstykning, bortfald af servitut-

bestemmelser, politiets bistand m.v.

Side 14/41

Gods- og buskørsel

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 1051 af 12. november 2012 af lov om godskørsel, som senest

ændret ved lov nr. 735 af 8. juni 2018

Godskørselsloven regulerer godskørsel for fremmed regning, hvorved forstås

kørsel mod betaling med gods i en lastbil eller et vogntog, hvor godset ikke til-

hører eller på anden måde er knyttet til den registrerede bruger af bilen. Ved

lovens seneste ændring blev lovens anvendelsesområde udvidet til også at om-

fatte godskørsel for fremmed regning i varebiler under nærmere angivne speci-

fikke betingelser.

Efter loven kræver det tilladelse at udføre godskørsel for fremmed regning.

Tilladelserne udstedes af Færdselsstyrelsen. Loven fastsætter en række betin-

gelser for meddelelse af tilladelse, som virksomheder og transportledere skal

opfylde. Endelig regulerer loven betingelserne for tilbagekaldelse af tilladelser.

Betingelserne følger i vid udstrækning af Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingel-

ser for udøvelse af vejtransporterhvervet, der dog ikke omfatter varebiler.

De øvrige nationale betingelser for udstedelse af tilladelse til en virksomhed

fastsætter, at en tilladelse kan meddeles en virksomhed, der ikke er under re-

konstruktionsbehandling eller konkurs, ikke har betydelig forfalden gæld til det

offentlige, og som gør det antageligt, at den vil kunne udøve virksomheden på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.

Loven regulerer også spørgsmålet om løn- og arbejdsvilkår. Det følger således

af lovens § 6, stk. 3, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive

overenskomster. Med Højesterets dom af 4. februar 2015

–

den såkaldte

NORTRA-dom

–

fastslog Højesteret, at bestemmelsen skal forstås således, at

enhver kollektiv overenskomst uanset dens indhold lever op til lovens krav.

Bekendtgørelse nr. 1050 af 12. november 2011 af lov om buskørsel, som senest

ændret ved lov nr. 1538 af 19. december 2017

Buskørselsloven regulerer erhvervsmæssig personbefordring i busser, hvormed

forstås et dansk indregistreret motorkøretøj indrettet til befordring af flere end

ni personer føreren medregnet. Loven er i vid udstrækning opbygget på samme

som godskørselsloven.

Efter loven kræver det tilladelse at udføre erhvervsmæssig personbefordring i

busser. Tilladelserne udstedes af Færdselsstyrelsen. Loven fastsætter en række

betingelser for meddelelse af tilladelse, som virksomheder og transportledere

skal opfylde. Loven fastsætter desuden en række betingelser for tilbagekaldelse

af tilladelser. Betingelserne følger i vid udstrækning af Europa-Parlamentets og

Side 15/41

Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om

betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet.

De øvrige nationale betingelser for udstedelse af tilladelse til en virksomhed

fastsætter, at en tilladelse kan meddeles en virksomhed, der ikke er under re-

konstruktionsbehandling eller konkurs, ikke har betydelig forfalden gæld til det

offentlige, og som gør det antageligt, at den vil kunne udøve virksomheden på

forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen.

Loven regulerer også spørgsmålet om løn- og arbejdsvilkår. Det følger således

af lovens § 18, stk. 2, at indehaveren af en tilladelse skal følge de bestemmelser

om løn- og arbejdsvilkår for chauffører, der findes i de pågældende kollektive

overenskomster. Med Højesterets dom af 4. februar 2015

–

den såkaldte

NORTRA-dom

–

fastslog Højesteret, at bestemmelsen skal forstås således, at

enhver kollektiv overenskomst uanset dens indhold lever op til lovens krav.

EU-retsakter

Køre- og hviletidsforordningen (forordning 561/2006)

Køre- og hviletidsreglerne finder anvendelse for godstransport med et køretøj,

hvis tilladte totalvægt er på over 3,5 ton, og for personbefordring med et køre-

tøj, der er beregnet til befordring af mere end ni personer, inklusive føreren.

Køre- og hviletidsreglerne indeholder regler om køretid, hviletid og pauser.

Der forhandles om en revision af forordningen i forbindelse med forhandlin-

gerne om Vejpakken.

Side 16/41

Cabotageforordningen (forordning 1072/2009)

Cabotageforordningen indeholder reglerne om adgangen til markedet for in-

ternational godskørsel, herunder reglerne om cabotagekørsel. Cabotagekørsel

er national transport for fremmed regning, der udføres i en begrænset periode i

en værtsmedlemsstat i overensstemmelse med forordningen. Reglerne om ca-

botagekørsel er en midlertidig begrænsning af det indre marked.

Det fremgår bl.a. af forordningen, at virksomheder i tilslutning til en indgående

international transport har ret til at udføre op til tre cabotagekørsler i værts-

medlemsstaten inden for syv dage efter den internationale transport.

Der forhandles om en revision af forordningen i forbindelse med forhandlin-

gerne om Vejpakken.

Forordningen om adgang til erhvervet (forordning 1071/2009)

Forordningen fastsætter regler for adgangen til og udøvelsen af vejtransporter-

hvervet. Den finder som udgangspunkt anvendelse på alle vejtransportvirk-

somheder, der er etaleret i EU og udøver vejtransporterhvervet.

Det fremgår bl.a. af forordningen, at virksomheder, der udøver vejtransporter-

hvervet, skal have et faktisk etableret og varigt forretningssted i en medlems-

stat, udvise god vandel, have et tilstrækkeligt økonomisk grundlag og have de

nødvendige faglige kvalifikationer.

Der forhandles om en revision af forordningen i forbindelse med forhandlin-

gerne om Vejpakken.

Side 17/41

Busforordningen (forordning 1073/2009)

Busforordningen indeholder regler om adgangen til det internationale marked

for buskørsel, herunder buscabotage. Bestemmelserne om buscabotage er for-

muleret vagt og uklart i forordningen som en midlertidig aktivitet, der kan fo-

regå i en begrænset periode.

En revision af busforordningen er en del af Kommissionens Vejpakke. For-

handlingerne herom er ikke påbegyndt i Rådet endnu, mens at Parlamentet har

vedtaget sin politiske holdning.

Syn

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 af lov om godkendelse og syn af

køretøjer

Loven samler alle bestemmelser om godkendelse og syn af køretøjer i en selv-

stændig lov, som før var spredt ud forskellige steder i bl.a. færdselsloven. Lo-

ven regulerer Trafikstyrelsens (i dag Færdselsstyrelsens) kompetence på syns-

området.

Loven oplister, hvilke køretøjer Færdselsstyrelsen kan indkalde til periodisk

syn samt sanktionsbestemmelser, hvis den registrerede ejer eller bruger af et

køretøj, ikke fremstiller køretøjet til syn efter indkaldelse. Loven giver i den

forbindelse Færdselsstyrelsen tilladelse til a) udstedelse af administrative bø-

deforelæg for manglende fremstilling til syn, b) udstedelse af påbud om afleve-

ring af nummerplader samt c) udstedelse af administrative bødeforelæg i til-

fælde af manglende aflevering af nummerplader fra køretøjet.

Loven har liberaliseret markedet for syn af køretøjer, således at private auto-

værksteder og private synsvirksomheder kan foretage syn og omsyn af køretø-

jer. Loven giver Færdselsstyrelsen hjemmel til at føre tilsyn med disse virk-

somheder. Det er endvidere Færdselsstyrelsen, der står for at give tilladelse til

at sådanne virksomheder kan foretage syn eller omsyn af køretøjer. Loven

fastsætter endvidere en række betingelser for meddelelse af tilladelse, som

virksomheder skal opfylde. Loven regulerer ligeledes betingelserne for tilbage-

kaldelse af tilladelser. Endelig indeholder loven hjemmel til, at der som led i

Færdselsstyrelsens tilsyn med synsvirksomheder og omsynsvirksomheder kan

udføres kontrol af erhvervskøretøjer ved vejsiden.

Side 18/41

Kollektiv Trafik

Togtrafik

Transport- og Boligministeriet har indgået følgende kontrakter om togtrafik:



Kontrakt af 16. april 2015 med DSB om trafik udført som offentlig

service i perioden 2015-2024

Kontrakt af 25. marts 2009 med Arriva om passagertrafik udført som

offentlig service i Midt- og Vestjylland i perioden 2010-2018/2020

Kontrakt af 4. februar 2019 med Arriva om passagertrafik udført som

offentlig service i Midt- og Vestjylland samt på Svendborgbanen i

perioden 2020-2028/2030

Side 19/41



Der er desuden indgået en række tillægskontrakter til DSB-kontrakten og den

nuværende Arriva-kontrakt.

Kontrakternes indhold er reguleret ved/påvirket af nedenstående lovgivning og

politiske aftaler (se notat om politiske aftaler), sorteret efter type og dato.

Lovgivning

Direktiv om oprettelse af et fælles europæisk jernbaneområde (direktiv

2012/34)

Direktivet regulerer blandt andet betingelser for operatørers adgang til tjene-

steydelser fra infrastrukturforvaltere, opkrævning af afgifter fra operatører for

brug af infrastruktur og tildeling af jernbaneinfrastrukturkapacitet, herunder

prioriteringen af godstrafik, offentlig servicetrafik og fri trafik (kommerciel

trafik).

Forordningen om jernbanepassagerers rettigheder og forpligtelser (forordning

1371/2007)

Forordningen fastsætter jernbanepassagerers forpligtelser ved rejser samt de-

res rettigheder vedrørende rejsevilkår, rejseinformation, billetkøb, klagead-

gang, assistance til handicappede/bevægelseshæmmede og kompensation ved

forsinkelser, aflysninger og bortkommet bagage.

Forordningen om offentlig personbefordring med jernbane og ad vej og om

ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1191/69 og (EØF) nr. 1107/70 (”PSO-

forordningen”) med senere ændringer (1370/2007 )

Forordningen regulerer udbud af kontrakter om offentlig trafikbetjening.

Bekendtgørelse nr. 1258 af 5. november 2018 om Trafik-, Bygge- og Boligsty-

relsens og Jernbanenævnets gebyrer og afgifter på jernbaneområdet:

Bekendtgørelsen regulerer de afgifter og gebyrer, styrelsen og nævnet opkræver

fra operatører for udstedelse og ændring af diverse certifikater, godkendelser

og tilladelser henholdsvis behandling af sager i nævnet.

Bekendtgørelse nr. 1465 af 5. december 2016 om køretøjers tekniske kompati-

bilitet med jernbanenettet:

Bekendtgørelsen regulerer en lang række tekniske krav, som køretøjer skal

opfylde for at kunne godkendes til kørsel på det danske jernbanenet.

Bekendtgørelse nr. 1379 af 1. december 2015 om betaling for brug af statens

jernbanenet og om miljøtilskud til godstransport på jernbane m.v.:

Bekendtgørelsen regulerer blandt andet de infrastrukturafgifter (opdelt i en

togkilometerafgift og broafgifter for passage af Storebælt og Øresund) og afgif-

ter for eventuelle ekstra ydelser, Banedanmark opkræver fra operatører.

Bekendtgørelse nr. 1245 af 10. november 2015 om tildeling af jernbaneinfra-

strukturkapacitet (kanaler) m.v.:

Bekendtgørelsen regulerer, hvordan Banedanmark tildeler kanaler (retten til at

køre på nærmere angivne strækningsafsnit på nærmere angivne tidspunkter),

og gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af

21. november 2012.

Side 20/41

Kollektiv Trafik

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015 af lov om trafikselskaber

Lov om trafikselskaber

stammer fra kommunalreformen, hvor det blev obliga-

torisk, at alle kommuner og regioner skulle være med i et trafikselskab. Samti-

dig blev det fastlagt, at der skulle være ét trafikselskab (Movia), der dækker

Region Sjælland og Region Hovedstaden (dog undtagen Bornholm). Loven

fastlægger, at al offentlig servicetrafik skal foregå i regi af trafikselskaberne. Det

er kommuner og regioner, der bestiller og betaler for trafikken. Desuden kan

kommuner og regioner vælge at lade trafikselskabet stå for øvrig trafik, som

kommunen eller regionen skal varetage iht. anden lovgivning.

Loven fastlægger ikke et bestemt serviceniveau for den trafik, som trafikselska-

berne varetager, dvs. buskørsel og flextur (individuel kørsel, som er åben for

alle) . Fsva. togtrafik på privatbaner er der dog fastlagt et vist minimumsom-

fang og fsva. individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæmmede, blinde

og stærkt svagsynede har de visiterede et retskrav på min. 104 ture pr. år. Tra-

fikselskaberne er ansvarlige for fastsættelse af takster, billetteringssystemer,

køreplaner samt for koordinering og planlægning af den offentlige servicetra-

fik.

Der er siden 2005 foretaget en del ændringer af loven og de seneste trådte i

kraft 1. juli 2019 og handlede om hhv. sammenlægning af rejsekortets og rejse-

planens funktioner i én digital mobilitetstjeneste og forenkling og sænkelse af

afstandskravet til fjernbuskørsel til 75 km.

Taxiloven

trådte i kraft 1. januar 2018 og var en udmøntning af en politisk

aftale om modernisering af taxiloven mellem Venstre, Liberal Alliance, Det

Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Ven-

stre og Socialistisk Folkeparti.

Med loven indførtes én type af tilladelser til erhvervsmæssig persontransport i

biler. Alle der opfylder de betingelser, der fremgår af loven, fx krav til vandel og

egenkapital, vil når den indførte overgangsperiode slutter 31. dec. 2020, kunne

få en tilladelse. I den nuværende overgangsperiode er der et loft over antallet af

tilladelser, således at der hvert kvartal trækkes lod blandt ansøgerne om 125

tilladelser, og fra og med juli 2019 er 50 af de 125 tilladelser øremærket til

nulemissionsbiler.

En tilladelse iht. taxiloven kan bruges overalt i landet. For at køre taxikørsel

kræves, at indehaveren af en tilladelse er tilknyttet et kørselskontor og der stil-

Lovbekendtgørelse nr. 323 af 20. marts 2015

–

senest ændret ved lov nr. 129 A og 129 B af 28. februar

2019

Lov nr. 1538 af 19. december 2017 - ændret ved lov nr. 557 af 7. maj 2019

Side 21/41

les tillige særlige krav til bilerne i form af taxameter, kontroludstyr og kamera-

overvågning. Desuden skal chaufførerne have et chaufførkort.

Kørselskontorerne har således eneret på at sælge taxikørsel og de er derfor på-

lagt en række pligter over for myndighederne og kunderne. Disse bestemmelser

giver mulighed for øget kontrol med branchen og bedre forbrugerbeskyttelse.

Med loven er der fastlagt et landsdækkende prisloft og der er indført mulighed

for at aftale en fast pris på en taxitur, som ligger under prisloftet.

Det er aftalt, at loven skal evalueres efter 1, 3 og 6 år. Den første evaluering er

under udarbejdelse.

Loven administreres af Færdselsstyrelsen.

Cityringsloven

Loven handler om projektering og anlæg af Cityringen, afgreningen til hhv.

Nordhavnen og Sydhavnen, udvikling af området ved Ny Ellebjerg Station samt

drift af den samlede metro inkl. de oprindelige linjer.

I loven er der indført et særligt regelsæt for gener og forurening fra anlægsar-

bejderne for på den ene side at sikre anlæggets fremdrift og på den anden side

sikre ordentlige forhold for naboerne. Dette regelsæt gælder også for anlægget

af de endnu ikke færdiggjorte etaper.

Driften af metroen er derimod ikke underlagt særlige regler iht cityringsloven

og det er derfor de almindelige regler i miljøbeskyttelsesloven, der finder an-

vendelse.

Kvalitetstillægget i metroen er i det oprindelige lovgrundlag forudsat som en

del af finansieringen af Cityringen.

Letbanelovene

Der er tre letbanelove; lov om Aarhus Letbane

, lov om Odense Letbane

lov om letbane på Ring 3

. Alle tre love fastlægger linjeføringen for de respek-

tive letbaner og fastlægger ligeledes finansieringen og organiseringen af letba-

neselskaberne.

Anlægslovene giver mulighed for, at der foretages de fornødne ekspropriationer

og andre nødvendige retslige skridt for at anlægget kan muliggøres.

Staten er ikke længere med i nogle af letbaneselskaberne, men yder alene et

tilskud til anlæggene.

Lov nr. 552 af 6. juni 2007

–

som senest ændret ved lov nr. 1566 af 18. dec. 2018

Lov nr. 432 af 16. maj 2012, som ændret ved lov nr. 155 af 18. feb. 2015

Lov nr. 151 af 18. feb. 2015

Lov nr. 165 af 26. feb. 2014- som senest ændret ved lov nr. 1564 af 18. dec. 2018

Side 22/41

DSB

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 574 af 7. maj 2019 af lov om DSB

DSB blev i 1999 med hjemmel i lov nr. 485 af 1. juli 1998 omdannet fra en

statsvirksomhed til en selvstændig offentlig virksomhed. DSB overtog den af

statsvirksomheden DSB hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og

passiver og indtrådte i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse her-

med. DSB’s formue holdes adskilt fra statens. DSB ledes af en bestyrelse. DSB’s

årsrapport revideres af en statsautoriseret revisor og af rigsrevisor. Den seneste

ændring af lov om DSB, lov nr. 276 af 26. marts 2019 muliggjorde, at DSB fik

mulighed for at forestå udvikling af DSB’s ejendomme gennem sit datterselskab

DSB Ejendomsudvikling A/S.

Side 23/41

Jernbane

Lovgivning

Jernbanelov nr. 686 af 27. maj 2015

Jernbaneloven

er den centrale lovgivning for infrastrukturen på jernbaneom-

rådet. Jernbaneloven fastlægger rammerne for jernbanetrafikken. Jernbanelo-

ven sikrer, at jernbanetransporten tilrettelægges og gennemføres under hensyn

til sikkerhed, fremkommelighed og god samfundsøkonomi. Jernbaneloven

implementerer endvidere EU-retsakter med henblik på at sikre optimale vilkår

for fortsat udvikling samt vækst i gods- og passagertransport på tværs af lande-

grænser.

Jernbaneloven i et EU-retligt perspektiv

Jernbaneloven og de dertilhørende bekendtgørelser implementerer flere direk-

tiver, som er udarbejdet af den Europæiske Union. Dette omfatter blandt andet

direktivet om et fælleseuropæisk jernbaneområde

og interoperabilitetsdirek-

tivet

og jernbanesikkerhedsdirektivet

. Dertil kommer en række forordnin-

ger, der gælder umiddelbart, uden yderligere implementering i national lovgiv-

ning. Formålet med EU-retsakterne er at harmonisere reglerne for det europæ-

iske jernbaneområde med henblik på at sikre optimale vilkår for fortsat udvik-

ling samt vækst i gods- og passagertransport på tværs af landegrænser.

Jernbaneloven

–

en rammelov for jernbaneområdet

Jernbaneloven er indrettet som en rammelovgivning, der i vidt omfang bemyn-

diger transportministeren til at fastsætte yderligere regler på jernbaneområdet

ved bekendtgørelse. Dette er særligt formålstjenligt grundet det store antal

retsakter fra den Europæiske Union, der løbende skal implementeres på jern-

baneområdet. Endvidere kan ministeren delegere sin kompetence til bl.a. Tra-

fik-, Bygge- og Boligstyrelsen og Banedanmark, således at styrelserne kan ud-

øve ministerens beføjelser i henhold til Jernbaneloven. Dette følger af jernba-

nelovens § 112. Bemyndigelsen er udnyttet ved hhv. bekendtgørelse om Trafik-,

Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser, klageadgang og kundgørelse af

visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter

og bekendtgørelse om

Banedanmarks opgaver og beføjelser

. Der er dags dato ifølge retsinformati-

on.dk 71 gældende bekendtgørelser med hjemmel i den nuværende Jernbane-

lov

. Dertil kommer yderligere bekendtgørelser, der fortsat er i kraft på jern-

baneområdet med hjemmel i tidligere love på jernbaneområdet.

Side 24/41

Lov nr. 686 af 27/05/2015 med senere ændringer (herefter Jernbaneloven)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/34/EU af 21. november 2012 om oprettelse af et fælles

europæisk jernbaneområde (omarbejdning) med senere ændringer

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/797 af 11. maj 2016 om interoperabilitet i jernba-

nesystemet i Den Europæiske Union (omarbejdning)

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/49/EF af 29. april 2004 om jernbanesikkerhed i EU

med senere ændringer

Bekendtgørelse nr. 1197 af 28/09/2018 om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver og beføjelser,

klageadgang og kundgørelse af visse af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens forskrifter

Bekendtgørelse nr. 1276 af 20/11/2015 om Banedanmarks opgaver og beføjelser med senere ændrin-

ger

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0910.aspx?id=170457&rg=8

(pr. 26. september 2019)

Side 25/41

Banedanmarks rolle som infrastrukturforvalter

Banedanmark forvalter statens infrastruktur, jf. jernbanelovens § 16. Det bety-

der, at Banedanmark er ansvarlig for anlæg, vedligeholdelse og trafikstyring af

jernbaneinfrastrukturen, jf. jernbanelovens § 3.

Banedanmarks opgaver og beføjelser fremgår af den tidligere omtalte delegati-

onsbekendtgørelse

, der bl.a. beskriver opgaverne i forbindelse med den dagli-

ge virksomhed: planlægning, udvikling, anlæg, drift, vedligeholdelse og forny-

else af infrastrukturen, samt trafikstyring og trafikinformation, herunder udar-

bejdelse af køreplaner, tildeling af kapacitet mv. Banedanmark fastsætter og

opkræver afgifter for benyttelse af infrastruktur og yder rådgivning mv. til

Transportministeriet. Desuden forsyner Banedanmark jernbanevirksomheder-

ne med kørestrøm, og jernbanevirksomheder og telekommunikationsvirksom-

heder med teleydelser.

Bekendtgørelsen bemyndiger desuden Banedanmark til at udøve visse af trans-

portministerens beføjelser i nærmere opremsede anlægslove. Det drejer sig fx

om varetagelse af beskyttelsesmæssige hensyn efter naturbeskyttelsesloven og

bevaringsmæssige hensyn efter museumsloven, i det omfang, det er nødvendigt

for gennemførelsen af anlægget, samt pålæg af byggelinjer mv. Herudover kan

Banedanmark i særlige tilfælde ekspropriere en ejers ejendom (fremrykket

ekspropriation), efter ejers anmodning.

Banedanmark løser desuden en række opgaver, der ikke er snævert forbundet

med at være statens infrastrukturforvalter. Banedanmark fungerer som uddan-

nelsescenter for hele branchen for en række uddannelser, samt udgiver og ad-

ministrerer de trafikale regler på jernbanen, der også benyttes på andres infra-

struktur.

Banedanmark forvalter desuden infrastruktur, der er ejet af andre: Storebælts-

broen, Øresundsbanen og kommunalt ejede havnespor, samt de vejvendte for-

hold for en række af privatbanernes sikrede overkørsler. I praksis betyder det,

at Banedanmark forestår trafikstyring og er sikkerhedsmæssigt ansvarlig.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens rolle som sikkerhedsmyndighed

Det følger af jernbaneloven, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er sikkerheds-

myndighed på jernbaneområdet i Danmark. Reglerne om en national sikker-

hedsmyndighed følger af jernbanesikkerhedsdirektivet, hvor der bl.a. findes

krav til sikkerhedsmyndighedens uafhængighed og en beskrivelse af dens op-

gaver.

Bekendtgørelse nr. 1276 af 20/11/2015 om Banedanmarks opgaver og beføjelser med senere ændrin-

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens opgaver består primært i at godkende og føre

tilsyn med virksomheder på jernbaneområdet, herunder bybaner. Styrelsen

udsteder også ibrugtagningstilladelser til jernbanekøretøjer og -infrastruktur.

Herudover udsteder Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen lokomotivførerlicenser og

tilladelser til at drive jernbanevirksomhed (licenser).

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udsteder endvidere tilladelser og fører tilsyn

med veteranjernbaner.

Jernbanenævnets rolle som tilsynsmyndighed

Det følger af Jernbanelovens § 103, at Jernbanenævnet varetager tilsyns- og

klagefunktioner på Jernbaneområdet. Jernbanenævnets opgaver og virksom-

hed fremgår af Jernbanelovens kapitel 16 og ved bekendtgørelse med hjemmel

heri

. Jernbanenævnet er et uafhængigt organ, der er oprettet som konsekvens

af EU-reguleringen på Jernbaneområdet.

Jernbanenævnets primære opgaver består i at træffe afgørelser og føre tilsyn

med markedssituationen på jernbaneområdet herunder i EU-retligt perspektiv.

Jernbanenævnet kan således som klage- og tilsynsorgan træffe afgørelser efter

klage eller på eget initiativ med hjemmel i Jernbaneloven og dertilhørende be-

kendtgørelser. Jernbanenævnet behandler endvidere klager efter passagerret-

tighedsforordningen

samt artikel 5, stk. 6 i PSO-forordningen

Jernbanenævnet udarbejder en årsberetning om sin virksomhed, der kan hen-

tes fra Jernbanenævnets hjemmeside.

Side 26/41

Bekendtgørelse nr. 1136 af 22/09/2015 om Jernbanenævnet

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1371/2007 af 23. oktober 2007

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.1370/2007 af 23. oktober 2007

Luftfart

Lovgivning

Luftfartsloven, bekendtgørelser og Bestemmelser for Civil Luftfart

Luftfartslovgivningen i Danmark består overordnet set af luftfartsloven, som er

en rammelov, som fastsætter rammerne for luftfart i Danmark. Luftfartsloven

indeholder en lang række regler og bestemmelser om luftfartsområdet i Dan-

mark. Hovedparten af bestemmelserne er udmøntet i bekendtgørelser eller

Bestemmelser for Civil Luftfart (BL jf. bilag 1), som udstedes af Trafik-, Bygge-

og Boligstyrelsen efter bemyndigelse fra transportministeren i luftfartsloven.

Det er også Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der fører tilsyn med, at bestem-

melserne overholdes i Danmark.

Færøerne og Grønland er ikke medlem af EU, og der eksisterer ikke en associe-

ringsordning på luftfartsområdet. Færøerne og Grønland indgår således ikke i

EU’s indre marked for luftfart. Derfor gælder EU’s forordninger ikke for luftfart

på Færøerne og Grønland eller mellem Færøerne/Grønland og de europæiske

landes områder. Det betyder, at luftfartsloven og relevante bekendtgørelser for

Rigsfællesskabet skal sættes i kraft med henblik på, at Danmark som kontrahe-

rende part kan leve op til forpligtelserne i Chicago-konventionen.

Det nationale lovgrundlag på luftfartsområdet finder kun anvendelse på de

områder, hvor der ikke er gældende EU-lovgivning.

Lov om udbygning af Københavns Lufthavn

Lov om udbygning af Københavns Lufthavn fra 1992 (LBK nr 252 af

09/04/1992), som i daglig tale omtales udbygningsloven, er en rammelov, som

fastsætter de overordnede rammer for arealanvendelse i Københavns Lufthavn.

Udbygningsloven inddeler således lufthavnen i fire områder

–

nord, syd, øst og

vest

–

hvor hvert område har bestemte krav til anvendelsen. Nordområdet skal

fx anvendes til passagervendte faciliteter som terminaler mv. Herudover fast-

lægger loven, at der er en tværlandingsbane i lufthavnen. Såfremt lufthavnen

ønsker at foretage udbygninger, som ikke kan rummes inden for udbygningslo-

ven, kræver dette en lovændring. Udbygningsloven suppleres af landsplansdi-

rektiv, kommunalplan, lokalplaner mv., som præciserer anvendelsen af arealer

på baggrund af rammerne i udbygningsloven. Planloven hører under Er-

hvervsministeriets ressort.

Lov om Naviair

Foruden luftfartsloven og udbygningsloven findes også Lov om Naviair (lov nr.

529 af 26. maj 2010). Naviair er en lufttrafikstyringsvirksomhed, som leverer

sikker og effektiv trafikstyring til luftfarten. Det er således Naviair, der sørger

for at lede fly sikkert og uden forsinkelser gennem dansk luftrum. Naviair blev

med loven etableret som selvstændig offentlig virksomhed. Hensigten med

Side 27/41

denne omdannelse var at give Naviair flere frihedsgrader til at agere forret-

ningsmæssigt effektivt i den fremtidige grænseoverskridende udøvelse af luft-

fartstjeneste.

EU-retsakter

Grundforordning om fælles regler for civil luftfart (forordning2018/1139)

Luftfartsområdet er på europæisk plan grundlæggende reguleret med grund-

forordning 2018/1139 om fælles regler for civil luftfart, som trådte i kraft 11.

september 2018. Grundforordningen indeholder regler og bestemmelser for

alle centrale områder inden for civil luftfart som eksempelvis luftdygtighed,

flybesætning, flyvepladser, flyveoperationer og luftfartstjenester. Forordningen

har til hensigt at understøtte en risiko- og performancebaseret tilgang til sik-

kerhedsregler, at sikre sammenhæng mellem flyvesikkerhed, security og miljø-

beskyttelse, at sikre tilpasning til nye forretningsmodeller, samt at understøtte

integration af ny teknologi (særligt droner).

Til grundforordningen knytter sig en lang række mere fagspecifikke forordnin-

ger, der mere eller mindre afspejler de områder, som Chicago-konventionens

annekser omfatter.

Grundforordningen fastsætter også Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagen-

tur, EASA’s,

ansvarsområder. EASA er fundamentet i EU’s styring af det flyve-

sikkerhedsmæssige arbejde. EASA’s opgave er at arbejde for, at den civile luft-

fart opretholder et højt ensartet flyvesikkerhedsniveau i alle medlemslande.

Derudover udarbejder EU forordninger vedr. luftrum og lufttrafikstyring, her-

under blandt andet regler om prissætning og andre krav (kapacitet og miljø

mv.) til lufttrafikstyringen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)

2019/317 af 11. februar 2019 om oprettelse af en præstations- og afgiftsordning

for det fælles europæiske luftrum og om ophævelse af gennemførelsesforord-

ning (EU) nr. 390/2013 og (EU) nr. 391/2013. EU har også udstedt en forord-

ning om og flypassagerrettigheder (forordning 261/2004 af 11. februar 2004),

som fastsætter bestemmelser for passagerernes rettigheder ved forsinkelse,

aflysning eller boardingafvisning. En stor del af disse rettigheder er dog efter-

følgende fastsat ved afgørelser fra EU-Domstolen om fortolkning af forordnin-

gen.

Lufthavnsafgiftsdirektivet

EU har også udarbejdet et direktiv om fastsættelse af lufthavnsafgifter

(2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnsafgifter), som er relevant i en

dansk sammenhæng, idet fastsættelsen af taksterne i Københavns Lufthavn er

omfattet af direktivet. Lufthavnsafgifter betales af et luftfartsselskab for at be-

nytte en lufthavn. Direktivet fastslår, at taksterne skal være omkostningsrelate-

rede, gennemskuelige og ikke-diskriminerende.

Side 28/41

International regulering

Chicago-konventionen

Luftfartssikkerhedsområdet er hovedsageligt reguleret med udgangspunkt i

internationale konventioner på grund af områdets internationale karakter.

Luftfartsområdet baserer sig særligt på Chicago-konventionen fra 1944, som

indeholder bestemmelser om etablering og regulering af en lang række områ-

der inden for den civile luftfart. Chicago-konventionen blev ratificeret af Dan-

mark i 1947. I alt har 193 lande ratificeret konventionen (alle FN-lande med

lufthavne).

Til Chicago-konventionen knytter sig 19 annekser, der indeholder standarder

og anbefalinger, som medlemslandene har forpligtet sig til at gennemføre i

national ret. De 19 annekser indeholder hver især meget detaljerede bestem-

melser, der skal sikre et ensartet minimum sikkerhedsniveau for den civile luft-

fart på global basis.

Med Chicago-konventionen blev FN-organisationen International Civil Aviati-

on Organisation (ICAO) oprettet. ICAO arbejder for at skabe ensartede stan-

darder for den civile luftart. ICAO opdaterer løbende annekserne til Chicago-

konventionen.

Side 29/41

Havne og færge

Færgetrafik

Transport- og Boligministeriet har indgået følgende kontrakter om færgetrafik:



Kontrakt af 21. juni 2016 med Molslinjen A/S om den samfundsbe-

grundede færgebetjening af Bornholm i perioden 2018-2028/2030

Kontrakt af 24. juni 2013 med Danske Færger A/S (nu Molslinjen A/S)

om drift af færgeoverfarten Samsø-Kalundborg i perioden 2014-

2024/2025

Kontrakt af 24. juni 2013 med Danske Færger A/S (nu Molslinjen A/S)

om drift af den samfundsbegrundede færgetrafik mellem Bøjden og

Fynshav i perioden 2014-2024/2025

Side 30/41



Der er desuden indgået en række tillægskontrakter til alle tre kontrakter.

Kontrakternes indhold er reguleret ved/påvirket af nedenstående lovgivning og

politiske aftaler (se notat om politiske aftaler), sorteret efter type og dato.

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 508 af 16. maj 2013 om færgefart

Bekendtgørelsen fastsætter regler om udbud og indgåelse af kontrakt om fær-

gefart.

Bekendtgørelse nr. 915 af 27. august 2008 af lov om færger

Loven hjemler blandt andet, at transportministeren sikrer den samfundsbe-

grundede færgebetjening med passagerer, post og gods til og fra Bornholm, og

at denne udbydes i overensstemmelses med cabotagesejladsforordningen.

Lov nr. 1075 af 17. december 2002 om Bornholmstrafikken A/S

Loven hjemler, at transportministeren stifter et aktieselskab med rederivirk-

somhed for øje og bemyndiges til at sælge aktierne i Bornholmstrafikken A/S.

Staten ejer i dag Bornholmstrafikken Holding A/S, dvs. 100 pct. ejerskab. Det

er hensigten at afvikle selskabet, når de sidste udeståender er faldet på plads

efter salget i 2018 af selskabets ejerandel, som var 50 pct., af det operationelle

selskab Danske Færger A/S.

EU-retsakter

Cabotagesejladsforordningen (forordning 3577/92)

Forordningen liberaliserer cabotage inden for søfart og fastlægger blandt andet

regler om, hvornår medlemsstater har ret til at indgå kontrakt om færgesejlads.

Forordningen om passagerers rettigheder ved sørejser og rejser på indre vand-

veje og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 (forodning 1177/2010)

Forordningen fastsætter rettighederne for alle passagerer, der rejser til søs eller

på indre vandveje i EU, dvs. billetrefusion og rejseomlægning samt assistance

og kompensation ved forsinkelser og aflysninger, ikke-diskriminerende be-

handling af handicappede og bevægelseshæmmede, rejseinformation og klage-

adgang for passagererne.

Side 31/41

Havn

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012 af lov om havne

Havneloven indeholder regler om forvaltningen og organisationen af erhvervs-

havne, samt om hvilke opgaver en erhvervshavn alt efter havnens organisati-

onsform kan varetage. Havne organiseret som aktieselskaber har størst frihed

til at varetage forskellige opgaver på havnen, mens kommunale havne alene

kan varetage opgaver relateret til forvaltning af havneinfrastruktur. Havnelo-

ven indeholder desuden generelle regler om bl.a. havnenes pligt til at modtage

skibe, mulighed for at meddele påbud om istandsættelse eller fjernelse af en

havn og bemyndigelse til at fastsætte regler om sikring af havne og havnefacili-

teter.

Side 32/41

By & Havn

Udviklingsselskabet By & Havn blev i 2007 stiftet ved lov nr. 551 om Metrosel-

skabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S. Nedenfor er angivet de seneste to

lovændringer vedr. By & Havn

Lovgivning

Ørestad Fælled Kvarter

Ved den seneste ændring af loven (lov nr. 275 af 16. marts 2019) er der skabt

mulighed for, at By & Havn kan udvikle en række arealer som erstatning for

udvikling af Ørestad Fælled Kvarter.

Lovændringen har udmøntet den aftale, der blev indgået mellem den daværen-

de regering (V, LA, K), S, DF, RV og SF den 25. oktober 2018 om erstatning for

byggeriet på Ørestad Fælled Kvarter samt anlæg af Lynetteholmen (VBK leve-

rer bidrag vedr. den del af aftalen, der omhandler Lynetteholmen).

Side 33/41

Lovændringen har givet hjemmel til, at tre arealer beliggende henholdsvis

nord for Vejlands Allé, på Selinevej Nord og øst for Bådehavnsgade kan

byudvikles af By & Havn. Det betyder bl.a. at de fredninger, som arealerne

var omfattet af, er blevet ophævet.

Lovændringen har samtidig sikret, at Ørestad Fælled Kvarter kan friholdes

for bebyggelse. Med lovændringen er der skabt mulighed for, at der kan

rejses en fredningssag for området efter de almindelige bestemmelser i Na-

turbeskyttelsesloven.

Lovændringen indeholder desuden en ændring af de gældende fredningsbe-

stemmelser for Bellahøjmarken. Fredningsbestemmelserne ændres således,

så det bliver muligt at udvide åbningstiden for campingpladsen samt at ud-

vikle og udvide faciliteterne til tidssvarende standard.

Arealanvendelse i Ydre Nordhavn - containerterminal samt krav om landstrøm

Ved en ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By &

Havn I/S i december 2018 (lov nr. 1560 af 18. december 2018) blev anvendel-

sesmulighederne for opfyldningen i Ydre Nordhavn bl.a. ændret.

Baggrunden for lovændringen var et behov for at indrette erhvervshavnen i

Københavns Ydre Nordhavn, så der fremadrettet kan ske en mere fleksibel an-

vendelse af erhvervshavnen og kajstrækningerne.

For at imødekomme den store efterspørgsel fra markedet for krydstogtskibe,

hvor der også benyttes større skibe, som stikker dybere i vandet, blev der med

lovændringen skabt mulighed for, at det fulde kajareal på Oceankaj i Ydre

Nordhavn kan benyttes til krydstogttrafik mv. samt at der kan etableres en 4.

krydstogtterminal nord for de tre eksisterende terminaler på Oceankaj. Det

blev desuden et krav i loven, at den 4. krydstogtterminal

–

tilsvarende den eksi-

sterende krydstogtkaj - skal forberedes til at kunne levere landstrøm til skibe

ved kaj

Side 34/41

Lovændringen har desuden ændret arealinddelingen i Ydre Nordhavn, så

opfyldningen nu består af to områder - et område til erhvervshavn og et om-

råde til maritime og rekreative formål. Sidstnævnte område er desuden ble-

vet forøget, ligesom anvendelsesmulighederne for området er blevet udvi-

det. Der er dermed blevet muligt at anvende området til andre rekreative

formål, foruden maritime formål.

Post

Lovgivning

Bekendtgørelse nr. 844 af 6. juli 2011 af lov om Post Danmark A/S

Loven blev vedtaget i 2002, hvor den selvstændige offentlige virksomhed, Post

Danmark, blev etableret som et aktieselskab. Loven indeholder således be-

stemmelser om selskabet s stiftelse, formål m.v., herunder at selskabet skal

drives på forretningsmæssige vilkår.

Ved en ændring af loven i 2008 blev transportministeren som led i en selskabs-

konstruktion vedrørende Post Danmark A/S og Posten AB bemyndiget til at

ombytte statens aktier i Post Danmark A/S med aktier i et svensk indregistreret

holdingselskab.

Eneforhandlingsaftale

Desuden er fastsat bestemmelser om, at Post Danmark A/S kan indgå en ene-

forhandlingsaftale med et pengeinstitut om at stille de til enhver tid værende

posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt til knyttet personale til rådighed

for udførelsen af finansielle serviceydelser.

Personale

I loven er fastsat bestemmelser om, at tjenestemænd, der pr. 1. januar 2002 har

accepteret tilbud om overgang til overenskomstansættelse, bevarer ret til stats-

lig tjenestemandspension. Engangsbeløb, som ydes tjenestemænd i den forbin-

delse kan konverteres til forhøjelse af pensionsalder.

Til overenskomstansatte, som i henhold til deres ansættelsesvilkår har bevaret

ret til rådighedsløn eller ventepenge fra Post Danmark, og som afskediges fordi

deres stillinger nedlægges i Post Danmark A/S som følge af selskabets konkurs,

betaler staten efter påkrav og med fuld anmeldelsesret i konkursboet rådig-

hedsløn eller ventepenge.

Post Danmark betaler de af finansministeren fastsatte pensionsbidrag til staten

for hhv. de overenskomstansatte tidligere tjenestemænd og de udlånte tjene-

stemænd.

Bekendtgørelse nr. 1040 af 30. august 2017 af postlov

Postloven blev vedtaget i 2010 og er senere ændret i 2014 og 2016. Der henvi-

ses derfor til Bekendtgørelse af postlov, nr. 1040 af 30. august 2017. I loven er

EU’s postdirektiv implementeret. Loven er desuden udformet på baggrund af

politiske aftaler, den seneste indgået den 3. maj 2016. Af denne aftale fremgår

det bl.a., at statens aftale med Post Danmark om befordringspligten udløber

ved udgangen af 2019. Forligskredsen mødes i god tid inden udløbet af den

Side 35/41

nævnte aftale for at drøfte udviklingen på postmarkedet og befordringspligten

efter 2019.

Indholdet af loven er i

hovedsagen

følgende:

Postloven gælder for erhvervsmæssig postbefordring, dvs., indsamling, sorte-

ring eller omdeling af postforsendelser med navn og adresse på og med en vægt

på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet. Den gælder også for

erhvervsmæssig distribution af adresseløse forsendelser (reklamer mv.), da der

i loven bl.a. er nogle ordensmæssige bestemmelser om den type forsendelser.

Virksomheder, som udfører erhvervsmæssig postbefordring skal have en tilla-

delse hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. I forbindelse hermed skal en række

vandelsmæssige og økonomiske opfyldes, som er beskrevet i loven. Tilladelsen

er endvidere betinget af, at virksomhederne forpligter sig til at bidrage til en

udligningsordning, dvs., en ordning til finansiering af nettoomkostninger ved

postservicen (befordringspligten). Denne betingelse gælder ikke for tilladelser,

der udstedes efter 1. januar 2020.

Postvirksomheders pligter

Der er i loven fastsat en række pligter for postvirksomhederne:

- Virksomhedens forsendelser skal mærkes, så virksomheden kan identi-

ficeres.

Virksomhedens skal oplyse myndighederne om sit geografiske dæk-

ningsområde og den service- og kvalitet, den tilbyder sine kunder.

Virksomheden har pligt til at befordre den post, som er omfattet af dens

posttjenester og geografiske dækningsområde. Desuden skal postvirk-

somhederne sørge for, at post der fejlagtigt kommer i deres varetægt

skal udleveres til rette postvirksomhed mod betaling.

Side 36/41

Brevkasser og post til døren

I henhold til loven skal der ved modtagernes adresse opstilles brevkasser til

aflevering af post. Det gælder for villaer og rækkehuse ved indgangen til den

enkelte parcel. I etageejendomme skal der opstilles brevkasseanlæg i eller ved

ejendommen.

Derudover er der en særlig regel om ejendomme i landzonen, hvor brevkassen

skal opstilles ved det naturlige skel til ejendommen, dog således at afstanden

mellem bolig og brevkasse højst må udgøre 50 m.

Endelig er der regler angående placering af brevkasser ved fritidshus og brev-

kasseanlæg i nyere fritidshusområder.

Ifølge loven har postmodtagere, som er ude af stand til selv at tømme deres

postkasse, krav på at få adresseret post leveret til døren på deres folkeregister-

adresse. Det er den pågældendes kommune som afgør dette.

Posthemmelighed

Den, der virker i en postvirksomhed, må ikke give uvedkommende nogen un-

derretning om andres benyttelse af postbefordring eller lejlighed til selv at skaf-

fe sig sådan oplysning. Tavshedspligten vedvarer, også efter den pågældendes

virke i postvirksomheden er ophør.

Befordringspligt og den befordringspligtige postvirksomhed

Transportministeren udpeger en befordringspligtig postvirksomhed (den be-

fordringspligtige postvirksomhed)som får en

individuel

tilladelse, hvor virk-

somhedens pligter og rettigheder fremgår. I dag er Post Danmark befordrings-

pligtig postvirksomhed.

Loven fastlægger de postydelser, som virksomheden skal tilbyde brugerne (bre-

ve op til 2 kg, pakker op til 20 kg m.m.) Virksomheden skal varetage postbefor-

dringen i Danmark, til og fra udlandet og til Færøerne og Grønland.

Som en af befordringspligten skal den befordringspligtige postvirksomhed til-

byde brugerne et landsdækkende net af postkasser og postbetjeningssteder til

indsamling og udlevering af forsendelser.

Loven giver transportministeren hjemmel til at fastsætte vilkårene for befor-

dringspligten, herunder om udførelse af ekstern kvalitetsmåling, hvilke dage

der skal omdeles, regler for organisering af det landsdækkende net af postbe-

tjeningssteder, regler for postbetjening af øer samt begrænsninger i postomde-

lingen.

Den befordringspligtige postvirksomhed skal anvende takster, der er omkost-

ningsægtet, gennemsigtige og ikkediskriminerende samt anvende enhedstak-

ster for enkeltforsendelser (breve og pakker). Taksten for indenlandske fri-

mærkefrankerede brev op til 50 gram skal myndiggodkendes.

Endelig skal den befordringspligtige postvirksomhed overholde beslutninger

fra Universal Postal Union (UPU) og internationale aftaler, herunder vedtagne

standarder på postområdet.

Udligningsordningen

Hvis der ved udførelsen af de befordringspligtige posttjenester dokumenteres

nettoomkostninger, som er en urimelig økonomisk byrde for den befordrings-

pligtige postvirksomhed, kan nettoomkostningerne ved de pågældende posttje-

nester fordeles mellem alle de virksomheder, der tilbyder de pågældende tjene-

ster. Postvirksomheder, der ikke er pålagt befordringspligt, yder økonomisk

bidrag til dækning af nettoomkostningerne inden for hver af de nævnte hoved-

Side 37/41

tjenester, breve og pakker. Det gælder nettoomkostninger til og med regn-

skabsåret 2016 hos den befordringspligtige postvirksomhed. I loven er endvi-

dere fastsat regler for beregning af det bidrag pr. forsendelse, som opkræves,

indbetaling af bidrag til staten samt udbetaling til den befordringspligtige post-

virksomhed.

Øvrige krav til den befordringspligtige postvirksomhed

Den befordringspligtige postvirksomhed skal

- Anvende det kronede posthorn som kendetegn for befordringspligten.

Udstede frimærker med påtryk ”Danmark”.

Vedligeholde det offentlige postnummersystem.

Side 38/41

Betaling, tilsyn, klageadgang

Her er det fastsat, at der kan opkræves gebyr til finansiering af tilsynet, som

varetages af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Tilsynet udsteder tilladelser og

behandler klager over postvirksomhederne.

Ekspropriation

Om ekspropriation

Transport- og Boligministeriet har ansvaret for ekspropriations- og taksations-

processerne, som følger af lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-

rende fast ejendom (ekspropriationsprocesloven) og kapitel 10 i lov om offent-

lige veje (vejloven).

Generelt om ekspropriation

Det følger af grundlovens § 73, at ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan

tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun

ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.

Ekspropriationsprocesloven regulerer processen, når staten foretager ekspro-

priationer, mens vejlovens kapitel 10 regulerer processen, når kommunerne

foretager ekspropriation.

De materielle bestemmelser til at foretage ekspropriation findes i de forskellige

særlove.

Hjemler til ekspropriationsindgreb på det statslige område findes eksempelvis i

jernbaneloven, vejloven og elforsyningsloven, men vil også typisk fremgå af

konkret anlægslove, f.eks. lov om projektering og lov om anlæg og drift af en

fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov

om anlæg af et vildsvinehegn langs den dansk-tyske landegrænse m.v.

Hjemler til ekspropriationsindgreb på det kommunale område findes eksem-

pelvis i planloven, vejloven, miljøbeskyttelsesloven og vandløbsloven m.v.

Den statslige proces

Den statslige ekspropriationsproces følger af ekspropriationsprocesloven. Ved

et statsligt anlægsprojekt, som eksempelvis anlæg af en ny motorvej, er det

ekspropriationskommissionen, som træffer afgørelse om ekspropriation og

fastsætter erstatningens størrelse. Ekspropriationskommissionen er uafhængig

og ledes af Kommissarius ved Statens Ekspropriationer. Det er pt. to Kommis-

sariater

–

et for Øerne og et for Jylland.

Ekspropriationskommissionens afgørelse om ekspropriation, dvs. ekspropria-

tionsbeslutningen, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men

kan indbringes for domstolene.

Erstatningen fastsættes enten på baggrund af et forlig med lodsejeren eller en

afgørelse herom. Bliver der truffet en afgørelse, kan sagen indbringes for de

statslige taksationskommissioner. Der er tre statslige taksationskommissioner,

Side 39/41

hvor formændene typisk er fra universitetsmiljøet. Derefter kan sagen indbrin-

ges for domstolene.

Side 40/41

Den kommunale proces

Den kommunale ekspropriationsproces følger hovedsageligt af vejlovens kapi-

tel 10. Kommunerne træffer afgørelse om ekspropriation. Denne afgørelse kan

påklages administrativt til den klagemyndighed, der følger af den enkelte sær-

lov. Det betyder eksempelvis, at afgørelser truffet efter planloven kan påklages

til Planklagenævnet, og afgørelser truffet efter vejloven kan påklages til Vejdi-

rektoratet.

Kommunen har mulighed for at indgå forlig med lodsejeren om erstatningens

størrelse. Lykkes dette ikke, indbringes sagen for den kommunale taksations-

kommission, som træffer afgørelse om erstatningen i første instans. Der er 15

kommunale taksationskommissioner. De ledes hver især af en byretsdommer

eller forhenværende byretsdommer. Taksationskommissionens afgørelse kan

påklages administrativt til overtaksationskommissionen. Der er syv overtaksa-

tionskommissioner, hvor formændene enten er fra universitetsmiljøet, eller

tidligere embedsmænd, som enten har erfaring med fast ejendom eller erstat-

ningsfastsættelse. Overtaksationskommissionens afgørelse kan indbringes for

domstolene.

Det kommunale taksationssystem (taksationskommissionerne og overtaksati-

onskommissionerne) anvendes også til at fastsætte erstatning i en lang række

af andre type sager, hvor erstatningen ikke udspringer af en ekspropriations-

sag, men af et andet forhold som medfører en erstatningsforpligtelse. Det dre-

jer sig blandt andet om sager efter vandløbsloven, miljøbeskyttelsesloven og

vandforsyningsloven m.v.

Arbejdet med reform af den kommunale proces

Arbejdet med en reform af de nuværende kommunale processer startede på

baggrund af regeringsgrundlaget for VLAK

Danmark i bedre balance

fra juni

2016. Som følge heraf blev Ekspropriationsudvalget nedsat i regi af Erhvervs-

ministeriet, hvor også Transport- og Boligministeriet deltog i sekretariatsbetje-

ningen. Ekspropriationsudvalget fik til opgave at undersøge kommunernes

muligheder for at ekspropriere efter planloven, med fokus på borgernes ret-

tigheder.

I maj 2018 afgav Ekspropriationsudvalget betænkning nr. 1596 om ekspropria-

tion efter planloven. Betænkningen blev afsluttet med syv anbefalinger

tværministeriel arbejdsgruppe bestående af Transport- og Boligministeriet,

Erhvervsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Miljø- og Føde-

vareministeriet og Finansministeriet arbejdede herefter videre med anbefaling

5 og 6 om en ny proces i det kommunale system og en samlet proceslov. Trans-

port- og Boligministeriet er i gang med at undersøge, hvordan det lovforbere-

dende arbejde med at reformere disse regler skal organiseres.

Side 41/41