Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2019 - 15350
Den 4. november 2019
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 8 (MOF alm. del) stillet 8. oktober 2019 efter ønske fra
Jacob Jensen (V).
Spørgsmål nr. 8
”Vil ministeren redegøre for, hvilken linje regeringen følger i EU i forhold til regulering af
skarv?”
Svar
Miljø- og Fødevareministeriet har ikke deltaget i specifikke drøftelser om regulering af skarv i EU-regi
i de seneste år.
Danmark har implementeret EU’s fuglebeskyttelsesdirektiv,
bl.a. gennem artsfrednings-
bekendtgørelsen, der omfatter alle fugle, som i vild tilstand har deres naturlige ophold på
medlemsstaternes område.
Efter disse regler er skarven som udgangspunkt fredet, men der er mulighed for regulering med
henblik på at forhindre omfattende skader på fiskeri eller af hensyn til beskyttelse af fiskebestande
(beskyttelse af flora og fauna). I vildtskadebekendtgørelsen er der en specifik bestemmelse om skarv,
hvorefter Naturstyrelsen på visse betingelser efter ansøgning kan give tilladelse til regulering af skarv.
Som et led heri afrapporterer Danmark årligt antallet af regulerede fugle, reder og æg til EU-
Kommissionen. Miljøstyrelsen har oplyst, at der i 2018 blev reguleret 7.918 skarv, 9.534 æg og 685
reder.
Rammerne for den danske forvaltning af skarv fremgår af Forvaltningsplan for skarv 2016-2020, der
blev udstedt af Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning i 2016.
Jeg henviser i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 30 (MOF alm. del), hvoraf fremgår, at jeg vil se
nærmere på problemstillingen med skarvens påvirkning på fiskebestande i vandløb.
Lea Wermelin
/
Charlotte Brøndum
Miljø- og Fødevareministeriet
•
Slotsholmsgade 12
•
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
•
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
•
•
www.mfvm.dk