EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 12
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 5. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 13. september 2019

kl. 9.30

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), næstfor-

mand, Birgitte Vind (S), Anne Sophie Callesen (RV), Jens Rohde

(RV), Ina Strøjer-Schmidt (SF), Victoria Velásquez (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen (V), Tommy Ahlers (V), Erling

Bonnesen (V), Ulla Tørnæs (V), Marie Krarup (DF), Morten Messer-

schmidt (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen

(NB).

Udenrigsminister Jeppe Kofod, klima- energi- og forsyningsminister

Dan Jørgensen og transportminister Benny Engelbrecht.

Desuden deltog:

Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren vedr. Marrakeshaftalen

KOM (2018) 0167 og KOM (2018) 0168

EUU alm. del (182)

–

samrådsspørgsmål C

Samrådsspørgsmål C

Stillet af Morten Messerschmidt (DF)

”

I forlængelse af ministerens svar af 29. juli 2019 på EUU alm. del

–

spørgsmål 1 og i lyset

af det omtalte notat af 1. februar 2019 fra EU-kommissionens Juridiske Tjeneste bedes

ministeren oplyse, om han fortsat kan garantere, at Marrakeshaftalen (Global Compact for

Safe, Orderly and Regular migration (GCM)) ikke har juridisk betydning for hverken EU

eller medlemslandene. Ydermere bedes ministeren oplyse, hvilken betydning det forven-

tes at have, at Kommissionens Juridiske Tjeneste er kommet frem til et andet resultat end

den danske regering. Der henvises også til artiklen “Lækket EU-notat

åbner ny debat om

omstridt FN-migrantpagt”,

Berlingske, den 13. august 2019

(link:

https://www.berlingske.dk/politik/laekket-eu-notat-aabner-ny-debat-om-omstridt-fn-

migrant-

pagt?fbclid=IwAR05DLbEVSsCUKndHGjuzAzqpMRruNoqobfeZMcqrbnMU545BLgH5VL6

TQ8).”

Side 59

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Morten Messerschmidt

uddybede sit samrådsspørgsmål ved at sige, at man i det omtalte

fortrolige notat kunne læse betragtninger fra en repræsentant fra Kommissionens Juridiske

Tjeneste, Lucio Gussetti, der stred mod den tidligere regerings vurderinger om, at Marra-

keshaftalen hverken har juridisk betydning for EU eller medlemslandene. Han ville gerne høre,

om den nye regering på det grundlag fastholdt den tidligere regerings vurderinger, og han gik

ud fra, at ministeren kunne gennemgå de præmisser, der lå til grund for Gussettis betragtnin-

ger.

Udenrigsministeren:

Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at det er væsentligt for rege-

ringen, at der ikke opstår nogen uklarhed om FN-migrationserklæringens juridiske status.

Samrådet i dag er derfor en nyttig lejlighed til at erindre om de danske myndigheders juridiske

vurdering forud for topmødet i Marrakesh i december 2018

–

en vurdering, der stadig gælder.

Den 5. december 2018 blev der afviklet en forespørgselsdebat i Folketinget om den daværen-

de regerings beslutning om at tilslutte sig FN’s migrationserklæring på topmødet. Den beslut-

ning bakkede et flertal i Folketinget op om, herunder Socialdemokratiet. Det skete på grundlag

af en nøje gennemgang og juridisk vurdering af FN-erklæringen udarbejdet af de relevante

danske myndigheder i fællesskab, dvs. Udenrigsministeriet, Justitsministeriet samt Udlændin-

ge- og Integrationsministeriet. Vurderingen blev oversendt til Folketinget inden forespørgsels-

debatten. Af den juridiske vurdering fremgik det:

”at GCM efter sit eget indhold ikke er juridisk bindende,

at GCM ikke pålægger landene nye retlige forpligtelser,

at GCM i sig selv heller ikke etablerer folkeretlig sædvaneret,

at GCM’s mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset,

bl.a. fordi ud-

lændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark, og

at landene fortsat selv suverænt fastlægger deres nationale udlændingepolitik i overensstem-

melse med de i forvejen gældende folkeretlige forpligtelser.”

Helt tilbage i marts 2019 opstod der så

–

som spørger henviser til

–

en polemik i bl.a. ungarske

og østrigske medier om, hvorvidt FN-erklæringen

alligevel ville få bindende virkning for EU’s

udviklingspolitik. Polemikken opstod på grund af et lækket internt notat fra Kommissionens

Juridiske Tjeneste. Den ungarske udenrigsminister rejste efterfølgende sagen på Udenrigsrå-

det den 18. marts 2019.

Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant tog i den forbindelse meget klart afstand fra det

lækkede interne notat. Man understregede, at notatet på ingen måde repræsenterer Kommis-

sionens officielle holdning. Og det blev gentaget, at Kommissionens vurdering er, at FN-

erklæringen ikke er juridisk bindende, at den ikke pålægger medlemslandene nye forpligtelser,

og at den ikke ændrer på kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene eller på

medlemslandenes forpligtelser til at efterleve EU-lovgivningen.

Side 60

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

De samme budskaber indgår også i mine svar på det udvalgsspørgsmål om sagen, som Mor-

ten Messerschmidt stillede den 3. juli 2019.

Det er altså slået fast adskillige gange, at det lækkede interne notat ikke har nogen status og

ikke kan tillægges nogen som helst betydning.

Så blot for at sammenfatte: Nej

–

det er intet grundlag for at tilsidesætte den juridiske vurde-

ring af GCM-erklæringen, som i sin tid blev udarbejdet af de danske myndigheder, og som

fortsat gælder. Og nej

–

det er ganske enkelt ikke rigtigt at hævde, at Kommissionen er kom-

met frem til et andet resultat end de danske myndigheder. Som det også fremgår af mine be-

svarelser af det udvalgsspørgsmål, jeg nævnte før, har Kommissionen fra officielt hold taget

kraftigt afstand fra det lækkede notat og bekræftet, at erklæringen ikke er juridisk bindende, og

at den hverken pålægger EU eller medlemslandene nye forpligtelser. Jeg håber, at tingene nu

står klart.

Morten Messerschmidt

bad ministeren bekræfte, at det i EU-systemet ikke alene er Kommis-

sionen, der fortolker EU-retten; Kommissionen er at sammenligne med en udøvende myndig-

hed, som altid er underlagt afgørelser fra f.eks. EU-Domstolen.

Han bad også ministeren bekræfte, at Kommissionens Juridiske tjeneste i almindelighed be-

tragtes som en af de mest tillidsvækkende institutioner i EU-systemet. Her henviste han til

Kommissionens forretningsorden artikel 21, hvoraf det fremgår, at Kommissionens Juridiske

Tjeneste høres i forbindelse med udkast og forslag til retsakter.

Endvidere bad han ministeren bekræfte, at der er specifikke henvisninger til FN-retsakter i

artikel 208, stk. 2 i Lissabontraktaten, som Gussetti refererer til, hvor der står

”The union and

the member states shall comply with the commitment and take account of their objective they

have approved in the context of the United Nations and other competent international organi-

zations”. Gussettis notat

henviser også til EU-sag C-399/12, hvor der står:

”Thirdly, in the case

the Court stated that an act has legal effects when it is capable of decisively influencing the

content of the legislation adopted by the EU legislature”.

Med andre ord siger EU-Domstolen

her, at FN-retsakter pålægger medlemslandene juridiske forpligtelser. Endelig nævner regula-

tiv 233/2014 om finansielle instrumenter i udviklingspolitikken for perioden 2014-2020, som

Gussetti også nævner, migrationspolitik hele 27 gange. Kunne ministeren på den baggrund

afvise, at EU-Domstolens brug af FN-akter ikke ville få juridisk betydning fremover?

Udenrigsministeren

ville ikke gå ind på indholdet af et lækket notat, som Kommissionen selv

havde taget afstand fra på højeste niveau. Man kunne aldrig udelukke, at nogen på et tids-

punkt ville kunne påberåbe sig GCM-erklæringen til støtte for et eller andet synspunkt i en sag

ved EU-Domstolen. Men han henholdt sig til juridiske ekspertvurderinger fra danske myndig-

heder og Kommissionen, som samstemmende havde fastslået, at Marrakeshaftalen ikke er

juridisk bindende, at den ikke skaber nye forpligtelser, og at dens betydning som muligt for-

tolkningsbidrag ville være yderst begrænset.

Side 61

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Morten Messerschmidt

ville ikke kalde det spekulationer, at en FN-retsakt kan danne grund-

lag for fortolkning ved EU-Domstolen. Kunne ministeren gætte, hvor mange domme ved EU-

Domstolen inden for de seneste 10 år, der var afsagt med henvisning til en FN-retsakt?

Udenrigsministeren

ville ikke begive sig ud på en gætteleg. Det centrale var stadig, at det var

slået fast fra højeste niveau, også fra Kommissionen og i Folketingets vurdering af sagen, og

derudover var der ikke så meget at tilføje.

Morten Messerschmidt

røbede, at svaret var 187 domme. Han forstod ikke, hvad ministeren

mente med ”højeste niveau”, for det

er vel EU-Domstolen, der udgør det højeste niveau i EU-

retten? Skulle han forstå ministerens udsagn sådan, at en beslutning fra Kommissionen om, at

en FN-erklæring ikke får juridisk gyldighed, overtrumfede, hvad EU-Domstolen måtte vurdere i

modstrid hermed? Det var Justitsministeriet nok ikke enigt i. Havde ministeren kendskab til

domme blandt de 187, som afveg fra GCM, hvad angik juridisk status?

Udenrigsministeren

præciserede, at han havde henvist til højeste niveau inden for Kommis-

sionen, altså udenrigsrepræsentant Mogherini, ikke inden for EU-systemet som sådan. Det

gav ikke meget mening at spekulere i scenarier, når der var foretaget en grundig juridisk vur-

dering, hvor et bredt flertal i Folketinget også havde forholdt sig til problemstillingen.

Morten Messerschmidt

mindede om, at Danmark af og til taber sager ved EU-Domstolen,

endda i meget følsomme sager. Sidst var få måneder siden, hvor dommen var i strid med den

vurdering, den daværende socialdemokratiske ordfører og nu integrationsminister havde fore-

taget. Derfor var det uforståeligt, at ministeren mente, at sagen var belyst og afgjort på en så-

dan konkluderende måde, at man kunne afvise tvivl om den officielle juridiske vurdering. Et

notat fra en fremtrædende jurist i en del af Kommissionen, der anses at have særlig høj autori-

tet, kunne næppe heller kaldes et usagligt grundlag at være i tvivl på

–

især ikke med tanke på

de 187 sager, hvor FN-retsakter ligger til grund for EU-Domstolens domsafsigelser. Kunne han

derfor få ministerens ord for, at en uventet dom eller anden bindende retsakt fra EU-systemet,

der henviser til Marrakeshaftalen, ikke ville få gyldighed for Danmark?

Udenrigsministeren

gentog, at han ville afholde sig fra at spekulere på, hvordan EU-

Domstolen måtte forholde sig til GCM, og at han i stedet ville holde sig til, at Kommissionen og

regeringen havde vurderet, at erklæringen ikke er juridisk bindende og derfor hverken pålæg-

ger EU eller medlemslandene nye forpligtelser.

Morten Messerschmidt

forstod ikke, at ministeren både kunne sige, at det fra højeste myn-

dighed var slået fast, at GCM ingen juridisk betydning får, og sige, at man ikke kunne spekule-

re i, hvad EU-Domstolen

–

som netop er øverste myndighed

–

måtte forholde sig til erklærin-

gen. Javist var der tale om spekulationer, men de byggede ikke på et rent teoretisk grundlag,

men på 50 års retsvidenskab og erfaringer med, hvordan EU-Domstolen arbejder. Han bad

om, at ministeren stod på mål for det, han sagde til udvalget

–

altså at Danmark ikke er juridisk

bundet af erklæringen, selv hvis EU-Domstolen i fremtidige sager måtte mene det modsatte.

Side 62

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Marie Krarup

forstod, at ministeren ikke selv var bekymret, men hun opfordrede ham til i det

mindste at vise forståelse for bekymringen i befolkningen og hos nogle af Folketingets partier

for, at Marrakeshaftalen kunne komme til at få juridisk gyldighed. Risikoen for det var trods alt

nævnt i et notat, og embedsmænd er undertiden klogere end politikerne, så man kunne frygte,

at nogle i EU-systemet på et tidspunkt kunne få lempet en juridisk gyldighed igennem i praksis.

Ville han love at være på vagt over for eventuelle tegn på det; at advare mod det og modar-

bejde det, hvis han skulle få øje på det?

Udenrigsministeren

gentog sin præcisering om, at han med ”højeste niveau” mente inden for

Kommissionen, og at det centrale var Kommissionens, regeringens og Folketingets vurdering.

EU-Domstolen er uafhængig, og han kunne derfor i sagens natur ikke vide, hvad den ville be-

slutte, eller for den sags skyld influere den.

Over for Marie Krarup bedyrede han, at der var taget højde for befolkningens og partiernes

bekymringer i den grundige proces, der lå til grund for de danske myndigheders juridiske vur-

dering. Men han kunne forsikre hende om, at regeringen ville følge hele migrationsområdet

tæt. I øvrigt var det fornuftigt nok, når erklæringen f.eks. nævnte, at oprindelseslande havde en

forpligtelse til at tage afviste migranter tilbage.

Marie Krarup

fandt ministerens indstilling arrogant. Han nævnte selv, at dele af erklæringen

var fornuftige, men hvem skulle bestemme, hvad der er fornuftigt? Man kunne ikke afvise, at

der engang ville komme politikere, som fandt andre dele af erklæringen fornuftig, f.eks. at

pressen skal kontrolleres, så den ikke udtaler sig grimt om migration. Det ville klæde ministe-

ren at komme de bekymrede medlemmer i møde og slå fast, at regeringen ville stå vagt om, at

Marrakesherklæringen ikke ville få indflydelse på dansk lovgivning i fremtiden.

Peter Seier Christensen

fandt det bekymrende, at der kunne være divergerende opfattelser

af, hvilken juridisk status GCM-erklæringen har. Hvis forudsætningen for regeringens under-

skrift var, at erklæringen ikke er juridisk bindende, ville ministeren så arbejde for, at Danmark

fratrådte aftalen, hvis den vurdering viste sig ikke at holde stik?

Udenrigsministeren

præciserede over for Marie Krarup, at de dele af erklæringen, han kaldte

fornuftige, også er gældende folkeret. Regeringen tog i øvrigt alle bekymringer alvorligt og

havde grundigt undersøgt de forskellige vurderinger juridisk.

Over for Peter Seier Christensen slog han fast, at der ikke var divergerende juridiske opfattel-

ser. Kommissionen og de hjemlige myndigheder var enige, og det lagde regeringen til grund.

Jan E. Jørgensen

spurgte ministeren, om han ville karakterisere Marie Krarups udlægning af

den del af Marrakeshaftalen, der handlede om medier, som rimelig.

NOT

Udenrigsministeren

ville gerne oversende et skriftligt svar, hvor han redegjorde for, hvad der

står i Marrakeshaftalen om medier, og hvordan regeringen opfattede teksten.

Side 63

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Jan E. Jørgensen

bad ministeren inkludere i svaret, om der var danske medier, som ville

komme i problemer på grund af Marrakeshaftalen. Det kunne aflive en række myter.

Morten Messerschmidt

spurgte, om ministeren i sit svar også kunne bekræfte, om EU-

Domstolen

i kraft af EU’s Charter om Fundamentale Rettigheder

har besluttende myndighed,

også når det gælder ytrings- og pressefrihed. Kunne han gøre det klart, at eventuelle diverge-

rende opfattelser om GCM ikke i fremtiden ville medføre, at den får gyldighed i Danmark?

Udenrigsministeren

slog fast, at GCM ikke er juridisk bindende, og at det også gjaldt angå-

ende medier. Ytrings- og pressefrihed er fundamentale værdier, som regeringen ville forsvare

overalt både i Danmark og i sin udenrigspolitik.

Jens Rohde

oplyste, at der om pressen stod i erklæringen, at man fra regeringernes side skal

sørge for at give objektiv information og ikke give offentlig støtte til medier, der baserer sig på

falske nyheder. Der står intet om at begrænse ytringsfriheden.

Peter Seier Christensen

præciserede over for Jens Rohde, at erklæringen brugte formulerin-

gen ”systematisk intolerance”.

Jens Rohde

bad ministeren bekræfte, at man også i Danmark har love mod systematisk inte-

rolerance.

Udenrigsministeren

understregede, at den danske lovgivning respekterer pressefriheden.

Bekæmpelse af systematisk intolerance kan kun ske inden for den ramme.

Marie Krarup

fastholdt, at erklæringen har implikationer for medieområdet. Nogle udlagde den

som en skønsang, andre som det modsatte. Der var brug for konstant opmærksomhed om

erklæringens effekt.

NOT

Formanden

konkluderede, at udenrigsministeren ville oversende et skriftligt svar, der redegør

for, hvad der står i GCM-erklæringen om medier, hvilken betydning den konkret har for danske

medier, og om EU-Domstolen er øverste myndighed i EU-systemet, også når det gælder yt-

rings- og pressefrihed.

Side 64

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedr. regeringens EU-politik

EUU alm. del (182)

–

samrådsspørgsmål D

Samrådsspørgsmål D

Stillet af Eva Kjer Hansen (V)

”Ministeren bedes redegøre for, hvilken konkret

EU-politik regeringen vil føre,

der er ’langt

mere progressiv end i dag’, som beskrevet i ’Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet,

Radikale Venstre, SF

og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark.’ Ministeren

bedes

samtidig redegøre for de konkrete initiativer, regeringen vil bringe op i EU-samarbejdet,

der afspejler en sådan progressiv EU-politik.”

Eva Kjer Hansen

uddybede sit spørgsmål ved at sige, at en række udmeldinger fra rege-

ringen var gået i den stik modsatte retning af, hvad hun ville betegne som progressivt:

Statsministeren havde f.eks. udtalt, at man skulle gøre op med arbejdskraftens frie bevæ-

gelighed i EU, og forsvarsministeren mente ikke, at man skulle tale om at ophæve for-

svarsforbeholdet. Regeringen var også

gået med til at skære i EU’s humanitære bistand,

selv om forståelsespapiret hævdede, at man ville give den et historisk løft. Hun så derfor

frem til at høre, hvad den omtalte progressivitet bestod i, og hvilke konkrete initiativer den

ville udmønte sig i.

Udenrigsministeren:

Tak for muligheden for at svare på spørgsmålet om regeringens euro-

papolitik. Først vil jeg gerne sige noget om regeringens generelle tilgang til EU; dernæst vil jeg

mere konkret komme ind på regeringens europapolitiske prioriteter.

Om samarbejdet med Folketingets europaudvalg

Allerførst vil jeg gerne fremhæve den betydning, jeg som udenrigsminister tillægger samarbej-

det med Europaudvalget. De beslutninger, vi træffer i fællesskab i EU, har stor betydning for

alle danskere. Derfor er det nødvendigt, at danske interesser altid er bedst og stærkest muligt

repræsenteret. Her er samarbejdet med Europaudvalget selvsagt afgørende. Det gælder selv-

følgelig ud fra et demokratisk synspunkt, men også fordi Danmark står stærkt ude i verden, når

vi står sammen herhjemme.

Danmark har i Bruxelles altid været kendt for effektiv interessevaretagelse. Vi har generelt haft

en større vægt i EU, end vores størrelse berettiger til. Det er der flere forklaringer på. Men en

helt central faktor er, at vi altid har været gode til at koordinere tidligt i forhandlingerne, til at

koordinere i regeringen på tværs af ministerområder og ikke mindst til at koordinere i Folketin-

get. Det sker, fordi vi sikrer bred opbakning til danske forhandlingspositioner her i udvalget.

Det gør en ægte forskel for Danmarks indflydelse i EU, og det skal vi blive ved med.

Vi skal bygge videre på den særlige danske tradition for en tæt inddragelse af Europaudvalget.

Jeg vil som udenrigsminister gøre mit for at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde, og jeg vil

Side 65

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

også på de indre linjer i regeringen understrege, hvor vigtigt det er, at regeringen efterlever de

spilleregler, vi i fællesskab har aftalt. Det betyder bl.a., at regeringen skal bestræbe sig på at

inddrage udvalget så tidligt som muligt i arbejdet.

Regeringens generelle tilgang til EU

Regeringen har den grundholdning, at EU skal være med til at levere løsninger på de store og

vigtige spørgsmål, som gør en forskel for borgerne og for samfundet. Men samtidig skal vi

selvfølgelig fokusere på at samarbejde der, hvor det giver bedst mening.

Vi er en del af et indre marked, hvor varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft frit kan be-

væge sig over grænserne. Med Brexit bliver vi mindet om mange af fordelene: Den velstand

og vækst, det har givet os; de muligheder, det indre marked skaber

–

og om, hvor meget der

er at tabe, hvis man forlader det indre marked.

Vores fælles udfordring er, at mange af de problemer, vi kæmper med i dag, heller ikke kender

grænser. Hvad enten det drejer sig om forurening, klimaforandringer, international kriminalitet,

menneskesmugling, skattesnyd eller udnyttelse af billig arbejdskraft.

I praksis betyder det, at rene nationale løsninger i mange tilfælde ikke er nok. Hvis vi vil have

reel mulighed for at træffe politiske beslutninger og for at sætte rammer for udviklingen frem

for bare passivt at lade os rive med, er EU-samarbejdet en afgørende del af svaret.

Samarbejdet i EU er vores mulighed for at sætte politiske rammer for markedet, så det ikke

står over mennesket. EU er nødvendig for at føre en effektiv klimapolitik, og uden en fælles

tilgang kommer vi ikke langt i bekæmpelse af skattesnyd og hvidvask, i kampen mod social

dumping eller i arbejdet for en effektiv indsats mod irregulær migration.

Betydningen af et tæt europæisk samarbejde forstærkes yderligere af en global udvikling, hvor

Europa er under pres fra flere sider, og hvor internationale spilleregler, handelsrelationer og

gamle alliancer er under pres.

På mange måder har EU derfor ikke været vigtigere for Danmark, end det er lige nu. EU er

vigtig for vores tryghed; vigtig for vores velstand, og vigtig for vores faktiske selvbestemmelse

og mulighed for politisk at kunne handle.

Men det betyder ikke, at alt, der sker i EU, automatisk er godt eller for den sags skyld rigtigt.

EU er en ramme for politik; indholdet er ikke givet på forhånd. Derfor er det afgørende, at vi

kæmper for de rigtige beslutninger, og at vi selvfølgelig siger fra, når der træffes beslutninger,

vi er uenige i. Som al anden politik skal også europapolitik handle om reelt indhold og holdnin-

ger

–

den må ikke forsimples til en debat om for eller imod EU.

For regeringen handler det med andre ord om, at vi engagerer os i EU, bruger EU som en plat-

form for at løse fælles problemer

–

og til at trække Europa i en progressiv retning.

Side 66

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Og hvad betyder ”progressiv” så for os,

når det handler om europapolitikken? Det betyder, at

vi har en vision for et bedre, grønnere og mere socialt retfærdigt EU

–

og et EU, som fokuserer

på at løse de store udfordringer, vi står med såvel i Europa som globalt: klimaudfordringen,

plastikforureningen, illegal migration, international skattesnyd og skatteunddragelse, social

dumping og meget mere. Vores ambition er, at alle borgere skal kunne se og mærke, at EU

gør en forskel. Det gælder særlig dem, der indtil nu kun har mærket globaliseringens negative

konsekvenser uden at få del i dens goder. Dét skal vi lave om.

Og hvad betyder det så for regeringens pejlemærker i europapolitikken? Det betyder,

at vi sætter mennesket før markedet. EU og globaliseringen har skabt enorme økonomiske

gevinster, men ikke altid en fair fordeling. Det er vi nødt til at forholde os til

–

ikke mindst i

den internationale skattepolitik.

at vi benhårdt skal bekæmpe grådighed og uretfærdighed, hvad enten den kommer i form

af skattesnyd eller hvidvask. Vi må også erkende, at finanssektoren har haft for frie tøjler,

og at grænseoverskridende regulering og samarbejde er nødvendigt.

at vi er nødt til at forholde os til problemer i andre dele af verden, som udløser migration i

uholdbart omfang. Selv om problemerne opstår ude i verden, når de hurtigt Danmark, hvis

ikke vi tager handling. Derfor skal vi gennem EU arbejde for en human og retfærdig asyl-

politik og samtidig bidrage til udviklingen af Afrika. Det skal i øvrigt ske i fuld respekt for

retsforbeholdet og regeringens holdning om, at Danmark selv skal bestemme sin indvan-

drings- og asylpolitik.

at vi skal kæmpe imod social dumping og for retfærdighed, ordentlige arbejdsvilkår og for

velfærd. Arbejdskraftens frie bevægelighed har skabt muligheder for masser af menne-

sker, også for lønmodtagere og virksomheder, men den må ikke blive til en bagdør for ud-

nyttelse, misbrug og grådighed; løndumping, unfair konkurrence eller et ræs mod bunden

for så ringe arbejdsvilkår som muligt. Det skal stoppes.

Og det betyder, at vi sætter klimaet først. Danmark har sat sig et enormt ambitiøst mål: 70-

procentsreduktion af drivhusgasserne allerede i 2030 i Danmark. Det er vores udgangs-

punkt for at trække EU i en endnu grønnere retning

–

også for at trække resten af verden

med.

Konkrete europapolitiske prioriteter

Hvordan skal regeringens prioriteter og mål så udmøntes i praksis? Det korte svar er, at det

kommer til at ske gennem en vedholdende, aktiv og engageret indsats, hvor Danmark skal

arbejde benhårdt for at være med til at sætte EU’s dagsorden og trække hver eneste sag

længst mulig i vores retning. Lad mig give nogle konkrete eksempler for at gøre det tydeligere:

I klimapolitikken er det en overordnet ambitionen, at EU skal udvikle sig til en klimaunion. Vi

skal have truffet beslutning om et mål om klimaneutralitet i 2050 for hele EU. Vi arbejder for, at

der i EU hurtigst muligt vedtages et mål om klimaneutralitet

senest i 2050, og at EU’s

fælles

Side 67

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

reduktionsmål for 2030 øges. Det skal vi have igennem

–

det kæmper vi benhårdt for, også

her i efteråret 2019.

Regeringen vil arbejde hårdt for, at ambitiøse mål i EU følges op af konkrete initiativer inden

for alle sektorer af økonomien. Regeringen vil desuden støtte den nye kommissionsformands

tanker om en europæisk klimalov. Endelig skal vi

–

via et dansk grønt diplomati

–

arbejde for,

at EU øger sin indsats for globalt at tage lederskab i kampen mod klimaforandringerne.

På skatteområdet står vi fast på, at de store techgiganter skal betale en fair skat. Vi vil fra re-

geringens side gå forrest for at finde løsninger

–

hvad enten det bliver i OECD eller i EU. Det

er også en klar ambition, at ræset mod bunden for selskabsbeskatningen skal stoppes. Derfor

støtter vi en fælles skattebase og en minimumssats for selskabsskatten i EU. Jeg ved, at Ven-

stre for nylig også har udtalt støtte til den linje. Det er glædeligt, at vi nu er flere partier, der

ønsker at stoppe den destruktive selskabsskattekonkurrence i EU.

På migrationsområdet

skal vi styrke EU’s

ydre grænser og sikre, at personer med grundløse

asylansøgninger sendes hurtigst muligt hjem fra grænseområdet. Og vi skal sikre medlemssta-

terne større fleksibilitet til at kontrollere de indre grænser inden for Schengen.

Samtidig er det afgørende, at vi arbejder for at skabe et retfærdigt og humant asylsystem. Det

skal nedbringe antallet af spontane asylansøgere i Europa, sikre bedre hjælp til flere flygtninge

og asylansøgere i nærområderne og langs migrationsruterne, og det skal sikre færre overgreb

og mindre lidelse for flygtninge og potentielle asylansøgere. Og det skal ske i respekt for rege-

ringens holdning om, at Danmark selv skal bestemme over sin udlændinge- og asylpolitik. En-

delig skal vi også have mere fokus på indsatsen i Afrika og på de grundlæggende årsager til

irregulær migration. I EU’s næste budget arbejder regeringen derfor for et løft til Afrika.

På det sociale område er ambitionen klar: Arbejdstagerrettigheder og ordnede forhold skal

højere op på dagsordenen, men det skal ske på en måde, der respekterer den danske model.

Og i Danmark skal man arbejde til dansk løn og på danske vilkår. Vi vil arbejde for, at den frie

bevægelighed også bliver til fair bevægelighed.

Vi vil arbejde for nye konkrete redskaber som f.eks. en fælles EU-sortliste over virksomheder

og bagmænd, der bidrager til social dumping. Og på et europæisk ID-kort for vandrende og

udstationerede arbejdstagere, som vil gøre det sværere at bryde reglerne. Vi skal desuden

sikre, at det kommende europæiske arbejdsmarkedsagentur får en stærk rolle, så de regler,

der allerede gælder i dag, bedre kan håndhæves af de kompetente nationale myndigheder.

På handelsområdet skal vi arbejde for fair og bæredygtig handel

–

men uden at det bliver til

skjult protektionisme. Vi skal se på mulighederne for at styrke bestemmelserne om klima og

bæredygtighed i EU’s handels-

og investeringsaftaler. Både nye og gamle aftaler skal kigges

efter i sømmene. Endelig skal vi også være bedre til at håndhæve aftaler og sikre, at både ånd

Side 68

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

og bogstav i dem overholdes. For os er det ikke nok med frihandel; vi skal også have en ambi-

tion om mere fair handel.

Afrunding

Jeg håber, at jeg har givet udvalget en klar fornemmelse af, hvad regeringen ser som sine

overordnede europapolitiske prioriteter. Som I ved, skal det i praksis foldes ud gennem mange

forskellige tiltag på tværs af regeringen. Det vil de ansvarlige ressortministre løbende uddybe,

når de kommer her i udvalget for at diskutere med jer. Jeg tror og håber, at der i udvalget på

mange punkter er bred enighed om retningen, og jeg håber, at vi sammen kan skabe det

stærkest mulige grundlag for at sikre opfyldelsen af danske prioriteter i EU. Jeg ser meget

frem til et godt samarbejde med Europaudvalget.

Eva Kjer Hansen

kunne forstå på ministerens besvarelse, at formuleringerne

”langt mere pro-

gressiv

end i dag” og ”fair bevægelighed”

i virkeligheden blot betød, at man ville videreføre de

emner og prioriteter, den tidligere regering havde arbejdet hårdt med. Var der i det mindste

noget nyt at berette om alliancerne i EU og muligheden for at komme igennem med de danske

synspunkter?

Hun ville desuden gerne vide, hvad der lå i statsministerens udtalelser om, at man skulle gøre

grundlæggende op med arbejdskraftens frie bevægelighed.

Kunne ministeren endelig bekræfte, at regeringen

–

på trods af, at forståelsespapiret talte om

at give Afrika et historisk løft

–

netop havde tilsluttet sig, at EU ville beskære de humanitære

midler til Afrika i det kommende budget for 2020?

Jens Rohde

sagde, at Radikale Venstre syntes godt om regeringens linje, men havde samti-

dig svært ved at se, at den nye regering skulle være meget mere progressiv end den foregå-

ende. Det interessante var ikke skåltalerne og de brede vendinger, men hvad man ville foreta-

ge sig på konkrete områder. Han gav to eksempler:

Udenrigstjenesten var siden 2000 blevet beskåret med en tredjedel, hvilket efter hans overbe-

visning havde svækket Danmarks indflydelse ikke bare i EU, men i hele verden. Havde rege-

ringen planer for at styrke Udenrigstjenesten, og ville man i så fald kunne forvente det afspejlet

i det finanslovsforslag, regeringen arbejdede med?

Som det andet eksempel nævnte han, at fødevareministeren agtede at gå enegang i EU, når

det handlede om fluorstoffer i emballage og bagepapir. Kunne ministeren bekræfte, at der alle-

rede var vedtaget et forbud mod de to pågældende stoffer, og at grænseværdierne allerede

var sænket betragteligt? Hvorfor ville regeringen så gå enegang? Det er farligt, når et lille land,

der lever af eksport, vil gå enegang i det indre marked for at høste nogle hurtige og billige po-

int

–

for hvordan skal det land så argumentere for, at andre lande ikke skal gøre det samme?

Side 69

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Victoria Velásquez

gav på Enhedslistens vegne udtryk for tilfredshed med, at regeringen ville

gå forrest på klima- og miljøområdet, og når det gjaldt om at sikre et ordentligt og godt arbejds-

liv for borgerne. Det lød også fornuftigt, at regeringen ville føre an i bekæmpelsen af skattely.

På de områder havde den tidligere regering føjet sig for meget for EU, som i mange sammen-

hænge havde spændt ben for en progressiv og grøn omstilling.

Hun spurgte, om regeringen mente, at bankunionen skulle sendes til folkeafstemning.

Udenrigsministeren

svarede Eva Kjer Hansen, at han med en progressiv europapolitik mente

en grønnere og mere socialt retfærdig europapolitik. En politik, som rummer en helhjertet kli-

maindsats; som arbejder for et mere humant og retfærdigt asylsystem; som bekæmper grå-

dighed, uretfærdighed og social dumping, og som tøjler og regulerer de store markedskræfter,

så de store værdier, der skabes på de globale markeder, fordeles bedre. Og en politik, der ser

EU som stor del af løsningen på mange problemer

–

hvor EU bliver brugt til at beskytte danske

interesser i en verden, som globaliseringen har gjort mere ustyrlig. Ambitionen var, at borgerne

–

og ikke mindst dem, der havde mærket de negative konsekvenser af globaliseringen

–

kommer til at mærke, at EU gør en forskel for dem og fordeler goderne mere retfærdigt. Det

var en høj ambition, men regeringen ønskede at kaste sig helhjertet ind i kampen vel vidende,

at det er resultaterne, der tæller.

Han mente, at den nye regerings linje klart adskilte sig fra den foregående regerings på det

sociale område og i arbejdsmarkedspolitikken, derved at den prioriterede at få ordentlige vilkår

på arbejdsmarkedet, arbejdstagerrettigheder og social dumping højere op på dagsordenen i

EU. Det skulle ske under hensyntagen til den danske model og dansk løn på danske vilkår,

også inden for transportsektoren, hvor der var et åbenlyst behov for at rette op. Regeringen

ville derudover indføre nye redskaber, dels en fælles EU-sortliste over virksomheder og bag-

mænd, der bidrager til social dumping, dels et europæisk id-kort for vandrende arbejdstagere,

som ville gøre det sværere at bryde reglerne. Endelig ville regeringen sikre, at det nye euro-

pæiske arbejdsmarkedsagentur får en stærk rolle i overvågningen af landenes implementering

og overholdelse af regler.

På Jens Rohdes spørgsmål om Udenrigstjenesten svarede han, at det ville være illoyalt over

for finansministeren, hvis han begyndte at afsløre dele af finansloven, så svaret måtte vente et

par uger.

På spørgsmålet om fluorstoffer henviste han til fødevareministeren, som Jens Rohde allerede

havde stillet et skriftligt spørgsmål til.

Over for Victoria Velásquez påpegede han, at det var vigtigt netop at bruge EU til bekæmpelse

af skattely og aggressiv skatteplanlægning, ikke kun blandt tredjelande, men også inden for

EU.

Side 70

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Om bankunionen sagde han, at den og en eventuel folkeafstemning ikke havde været drøftet i

regeringen endnu. Drøftelserne afventede, at en arbejdsgruppe af embedsmænd ved udgan-

gen af 2019 havde fået belyst fordele og ulemper.

Jan E. Jørgensen

udtrykte beundring over, at det var lykkedes at få Pernille Skipper og Mor-

ten Østergaard til at skrive under på samme forståelsespapir, hvor Danmarks forhold til EU

indgik. Trylleordet havde været

”progressiv”,

for hvem kan have noget imod, at noget er pro-

gressivt? Det handlede om, hvad man lagde i begrebet, så han opfordrede til at blive konkret.

Noget af det mest progressive i EU-politikken mente han netop havde været den frie bevæge-

lighed

–

at EU-borgerne frit kunne tage rundt i landene for at arbejde. Der var ingen uenighed

om, at det skal ske på ordentlige vilkår. Men når statsministeren havde talt om, at man skulle

tage et opgør med den frie bevægelighed, var det så noget, den nye regering gik ind for

–

eller

havde hun bare talt over sig som oppositionsleder i valgkampens hede? Og var det progres-

sivt? Ham mindede det ikke om progressive kræfter i EU-politikken, snarere om Boris Johnson

og Nigel Farage

–

og måske Morten Messerschmidt og Pernille Vermund.

Rasmus Nordqvist

mente, at ministerens forelæggelse handlede for meget om at beskytte

den danske model. Social dumping, ulighed, globaliseringens konsekvenser og vindere og

tabere på det indre marked

–

det var ikke bare danske fænomener, så var regeringen egentlig

optaget af, hvordan man løftede niveauet for alle EU-borgere? Og var den også optaget af at

se på uligheden mellem landene og på, hvordan man skaber en mere fair fordeling af de rig-

domme, det indre marked skaber

–

eller havde den kun fokus på det nationale i samarbejdet?

Eva Kjer Hansen

mente ikke, at ministeren blot kunne affeje Jens Rohdes spørgsmål om flu-

orstoffer ved at henvise til ressortministeren, for det handlede om det principielle i, at regerin-

gen går enegang i EU og vedtager regler alene i stedet for at sørge for fælles EU-regulering.

Hun bad ministeren om en kommentar hertil.

Desuden bad hun igen ministeren bekræfte, at regeringen var gået med til at beskære den

humanitære bistand til Afrika i 2020.

Udenrigsministeren

svarede Jan E. Jørgensen, at regeringen fandt det vigtigt og progressivt

at kunne kontrollere grænserne inden for rammerne af Schengenområdets regler, fordi man på

den måde kan sikre sig, at handel og grænsekrydsninger finder sted på en lovlydig måde og

ikke bringer trusler med sig. Når statsministeren havde nævnt et opgør med den frie bevæge-

lighed, havde hun ment, at man skal gå over til fair bevægelighed. Det betyder i praksis, at

man skal gøre op med løndumping og udenlandske skuffeselskaber, der underminerer det

danske arbejdsmarked. Det var vigtigt for regeringen, at alle får gavn af de fordele, det indre

marked skaber

–

at den produktivitetsstigning og vækst, det indre marked skaber, omsætter

sig i ordentlige lønninger og lønfremgange også for almindelige mennesker, der arbejder i

Danmark, og at alle arbejder under ordentlige vilkår.

Side 71

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at man også søgte at bekæmpe den overordnede sociale

ulighed i EU, bl.a. via den sociale søjle. De sociale fremskridt mellem landene blev målt og

sammenlignet, og det var fornuftigt, så længe det ikke udmøntede sig i bindende reguleringer,

og så længe der er fuld respekt for den danske model. Det samme gjaldt det europæiske se-

mester, hvor der kommer landespecifikke anbefalinger og dermed en vurdering af, om de go-

der, der er blevet skabt i fællesskab, også bliver fordelt i fællesskab. I handelsaftaler sikrer EU

endvidere, at man overholder ILO-konventionerne, så handelspartnerne ikke underbydes af

varer eller tjenesteydelser fra områder, der ikke respekterer grundlæggende arbejdstagerret-

tigheder.

Til Eva Kjer Hansen sagde han, at 2020-budgettet blev fremlagt og behandlet, før han og So-

cialdemokratiet kom i regering. Han ville ønske, at han havde haft mere indflydelse på det.

På spørgsmålet om bistand til Afrika svarede han, at forståelsespapiret sigtede til MFF’en,

som man nu skulle i gang med at forhandle. Det var en kerneprioritet for regeringen for at prio-

ritere Afrika inden for rammen, dels for at bekæmpe årsagerne til irregulær migration, dels for

at gøre Afrika til en vigtig og stabil handelspartner i fremtiden.

Om fluorstoffer og det principielle i at gå enegang lød svaret, at man bestemt skal sørge for, at

lave fælles løsninger i EU, hvor det er muligt. Men hvis der er områder, hvor det er muligt at gå

videre nationalt, skal man overveje, om det kunne være klogt i hvert enkelt tilfælde.

Jens Rohde

mente, at alle temaer på dagens møde var så vigtige, at de burde behandles

dybdegående for sig. Han håbede, at det kunne ske på et senere tidspunkt.

Han indvendte over for ministeren, at det var lidt dumt at gå enegang i tilfælde som med fluor-

stofferne, hvor der allerede var vedtaget love om det, som i øvrigt baserer sig på Stockholm-

konventionens tekniske komité, hvor Danmark er en del af formandskabet. Artikel 114 stk. 4

og 5 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde beskriver klart, hvordan Danmark

kan gå enegang ved at udløse den såkaldte miljøgaranti inden for visse områder.

Han var lidt ked af ministerens indgangsvinkel om hele tiden at diskutere ud fra en national

præmis. Det at være progressiv i EU-politikken handlede vel om at tage borgerne alvorligt som

europæere. Gjaldt solidariteten i Socialdemokratiet ikke også arbejdstagerne uden for landets

grænser? Og havde regeringen i givet fald en strategi som alternativ til det forslag, der lå i

Kommissionen om minimumslønninger i EU?

Om Afrika påpegede han, at kontinentet ikke kun handlede om penge. Afrika var blevet lovet,

at EU ville ophæve en række toldrestriktioner i 2007, men det var endnu ikke sket. Havde re-

geringen en strategi for den kommende Cotonouaftale fra 2003, som skulle fornys om 3 år

–

og ville den i benægtende fald indlede overvejelser om en sådan strategi sammen med Folke-

tinget nu, hvor forhandlingerne skulle begynde?

Side 72

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Katarina Ammitzbøll

efterlyste mere konkrete initiativer for at fremme handelen med de afri-

kanske lande og gøre den bæredygtig. Hvad ville man gøre af nyt? For der stod jo allerede i

EU's lovgivning, at alle relevante politikker, herunder handel, skal fremme bæredygtig udvik-

ling. Og der var lang vej, før mange afrikanske lande kunne leve op til de standarder, som mu-

liggør, at de kan eksportere varer til Europa. Det gjaldt om at finde ud af, hvordan man reelt

kan erstatte bistand til kontinentet med en udvikling, der også er bæredygtig i økonomisk for-

stand.

Ina Strøjer-Schmidt

henviste til, at ministeren tidligere som MEP havde arbejdet for større

åbenhed i EU-systemet, bl.a. i arbejdsudvalgene under Ministerrådet. Ville regeringen også

arbejde for større åbenhed i EU-systemet og i givet fald hvordan?

Udenrigsministeren

svarede Jens Rohde, at han fandt det progressivt for alle europæere, at

der f.eks. blev indført en fælles arbejdsmarkedsmyndighed, som ville sikre gennemførelse og

håndhævelse af reglerne

–

i kombination med en stærkere indsats mod snyd og misbrug på

arbejdsmarkedet.

Om Afrika slog han fast, at politikken både skulle handle om udviklingsbistand og handel, men

også om hjælp med kapacitetsopbygning, ikke mindst en styrket Afrikansk Union, og at der

bliver etableret regionale samarbejder og frihandelsområder, som kan udvikle de standarder,

eksporten fordrer. Her kunne EU gøre meget mere.

På Katarina Ammitzbølls spørgsmål om bæredygtig handel svarede han, at

EU’s handelsafta-

ler baserer sig på Parisaftalen, som det f.eks. er tilfældet i handelsaftalerne med Japan og

Singapore. Det betyder, at en tredjedel af verdenshandelen tager hensyn til Parisaftalen, og

det gør bl.a., at handelspartnerne skal foretage reduktioner i CO

. En anden ting er naturligvis

at sikre, at aftalerne faktisk bliver implementeret og overholdt, og det ville regeringen arbejde

for, at EU gjorde mere ud af. Her betød progressivt, at forpligtelserne bliver så bindende som

muligt.

Han var enig med Jens Rohde i, at man altid skulle holde sig inden for EU-reglerne, men det

forhindrede ikke Danmark i at gå foran i miljøbeskyttelsen, hvor det er muligt. Det gjaldt om

både at støtte det indre marked og samtidig ligge i den mest progressive ende.

Til Ina Strøjer-Schmidt sagde han, at regeringen delte Europaudvalgets opfattelse af behovet

for større åbenhed om Rådets lovgivningsarbejde. Det er vigtigt, at Rådet fremstår som en

moderne institution, der lever op til de legitime forventninger, andre institutioner og de flere

nationale parlamenter har. Fra dansk side havde regeringen og Folketinget sammen med en

gruppe af ligesindede lande fremsat en lang række forslag til øget åbenhed, herunder en revi-

sion af aktindsigtsforordningen og øget åbenhed om landepositioner. Det skulle dog ikke være

nogen hemmelighed, at en anden gruppe medlemslande ikke delte samme ambitioner, så for-

handlingerne ville blive svære. Men han både håbede og troede, at regeringen og de ligesin-

Side 73

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

dede lande sammen med det finske EU-formandskab kunne tage nogle skridt i den rigtige ret-

ning allerede i efteråret 2019. Han ville tage sagen op med sin finske kollega.

Formanden

tilføjede, at hun med udvalgets opbakning ville forsøge at få åbenhed sat på

dagsordenen på det kommende COSAC-møde. Her ville hun tage ministeren på ordet og hå-

be, at han i den forbindelse ville støtte det finske formandskab i at levere nogle solide svar.

Tommy Ahlers

mente, at regeringen kunne have defineret ”progressiv” mere præcist ved at

sige, at regeringen ville fortsætte den tidligere regerings progressive EU-linje. Når den valgte

ikke at gøre det, måtte man indfortolke, at der lå noget nyt i det angiveligt progressive. Men

hvori bestod det nye? Det var jo ikke nyt, at Danmark f.eks. på klimaområdet er et af de mest

ambitiøse lande og forsøger at få andre lande til at være lige så ambitiøse. Venstre delte rege-

ringens ambitioner om, at EU skal spille en meget større rolle. Bestod det nye i nye alliancer

eller nye dynamikker, som gjorde, at ministeren mente, at de store industrilande som Tyskland

og Frankrig nu ville blive lige så ambitiøse som Danmark, eller hvad var planen?

Rasmus Nordqvist

mente stadig, at ministeren talte ud fra en dansk præmis og ikke en præ-

mis om, at EU-borgerne er europæere. Det er fint at måle medlemslandene op mod hinanden,

men det var også nødvendigt at se på de europæiske dynamikker, f.eks. ubalancerne i det

indre marked. Ville regeringen fastholde det snævre nationale fokus eller også undersøge,

hvordan det generelle niveau i EU blev løftet, så man kan undgå sociale spændinger ikke bare

i de enkelte medlemslande, men også medlemslandene imellem?

Vedrørende åbenhed i Rådet mindede han om, at Folketinget sammen med en række andre

parlamenter allerede havde sendt 26 klare anbefalinger om øget åbenhed til Rådet. Den tidli-

gere regering havde været tilbageholdende med at arbejde aktivt for, at de blev fulgt. Ville mi-

nisteren gøre det?

Eva Kjer Hansen

kunne forstå, at ministeren tog afstand fra statsministerens udmelding om at

tage et grundlæggende opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og at hans fortolk-

ning var, at man blot skulle gøre en indsats imod social dumping og sikre, at de landenes loka-

le overenskomstaftaler og lønniveauer bliver fulgt. Var det bare det, fair bevægelighed betød,

og havde statsministerens snak om et grundlæggende opgør derfor ikke noget på sig?

Om fluorstoffer og det indre marked spurgte hun, hvad ministeren mente med, at Danmark

kunne gå foran, hvor det var muligt. Hun bad ham uddybe, hvad regeringens tilgang var til,

hvornår det var i orden at lave en national bestemmelse, selv om det er i strid med det indre

markeds regler.

Endelig bad hun ministeren bekræfte, at den politiske enighed om budgettet blev opnået i den

nye regerings periode, nemlig på Coreper-mødet i juli. Gjorde regeringen her danske syns-

punkter gældende? Udtrykte den f.eks. en holdning til reduktionen i den humanitære bistand,

eller bifaldt den bare stiltiende den politiske enighed på mødet? Og var det i virkeligheden for

Side 74

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

at undgå dagens diskussion, at den valgte ikke at spørge Folketinget på daværende tidspunkt,

men først efter halvanden måned fandt det betimeligt at bede om Folketingets opbakning?

Udenrigsministeren

svarede Tommy Ahlers, at regeringen for det første havde sat et nyt

hjemligt mål om en CO

-reduktion på 70 pct. i 2030

–

ikke bare for Danmarks egen skyld, men

også for at vise EU og omverdenen, at højere ambitioner er mulige.

EU’s øvrige udenrigs-

europaministre havde i samtaler givet udtryk for stor berundring for Danmarks ambitioner på

klimaområdet, og der var stor spørgelyst til, hvordan man kunne nå den nye nationale mål-

sætning på 70 pct. Det var i sig selv positivt, at Danmark nu kom til at lede ved eksemplets

magt. For det andet havde regeringen en ambition om at gøre EU til en klimaunion, og den

arbejdede benhårdt på at få alle medlemsstater med på det. Konkret betyder det, at samtlige

politikker i EU skal leve op til klimamål og -standarder. For det tredje ville regeringen arbejde

for, at

EU’s målsætninger på klimaområdet

følges op af konkrete initiativer på relevante områ-

der i alliance med ligesindede lande og i konstruktiv dialog med de øvrige.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen arbejdede i to spor med flertalsudtalelsen i

beretningen om større åbenhed i Rådet: For det første ville den i forhandlingerne arbejde for

løsninger baseret på mest muligt af det oprindelige forslag til milepælstilgang. For det andet

ville den arbejde for, at dele af

COSAC’s forslag

blev realiseret. Regeringen havde tilsluttet sig

et nonpaper, hvor en gruppe EU-lande havde fremlagt en række bredere forslag til øget åben-

hed, herunder en revision af aktindsigtsforordningen. Man kunne forvente en politisk drøftelse

af åbenhedssagen senere i 2019, og han ville vende tilbage til udvalget i den forbindelse. Men

det var en hård kamp, da nogle lande var imod større åbenhed.

Over for Eva Kjer Hansen gentog han, at holdningen til 2020-budgettet var formet før hans

ministerudnævnelse. Han vidste ikke, hvad der var blevet sagt på Coreper-mødet i juli 2019,

men holdningen til det samlede 2020-budget var på plads og formet af Folketinget og regerin-

gen på det tidspunkt.

Han mente, at en overgang til fair bevægelighed, hvor man sætter hårdt ind over for misbrug

og dumping, godt kunne betegnes som et opgør med den frie bevægelighed.

Om enegang på det indre marked understregede han, at et land naturligvis kun må manøvrere

inden for EU-rammen og det indre markeds regler.

Jens Rohde

glædede sig over svaret om enegang og håbede, at ministeren dermed ikke ville

tage det ilde op, hvis han til samråd med fødevareministeren blev citeret for, at enegang skal

ske inden for traktatens rammer. Det satte nemlig begrænsninger for det forehavende, fødeva-

reministeren var i gang med.

Jens Rohde glædede sig også over ministerens svar, hvad angik åbenhed i Rådet. Ville rege-

ringen arbejde for åbne rådsmøder? Så kunne man nemlig få afsløret det sædvanlige bluff om,

Side 75

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

at alle partier går ind for en afskaffelse af rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg

–

som aldrig tages op på rådsmøder, selv om alle partier altid går til valg på det.

Han ville gerne tale om eurobonds, fælles europæiske obligationer. Den 12. september 2019,

dagen før udvalgsmødet, havde Den Europæiske Centralbank og derfor også Nationalbanken

endnu en gang sænket renten. Europa var efter hans mening i gang med det største pengepo-

litiske eksperiment i historien: I alt for mange år har man troet, at pengepolitik i sig selv kan

fungere som vækstgenerator, men det har vist sig ikke at holde stik, især for svage økonomi-

ers vedkommende. En bedre medicin ville være at supplere pengepolitiske initiativer med en

ekspansiv finanspolitik, hvor man understøtter vækst med offentlige investeringer. Det ville

kræve en mere robust eurozone med fælles gældshæftelse, som også ville skabe større lig-

hed. Det er traditionel socialdemokratisk tankegang, så havde regeringen overvejet det?

Jan E. Jørgensen

kunne ikke finde ud af, hvad regeringen mente. Man kunne vel ikke både

bevare den frie bevægelighed og tage et grundlæggende opgør med den? Ministeren talte om

at sikre ordentlige lønninger og lønfremgange, men kunne han bekræfte, at den frie bevæge-

lighed og det indre marked netop havde betydet reallønsvækst i Danmark år efter år, siden

medlemskabet af EF begyndte? Havde danskerne ikke netop flere penge mellem hænderne,

end de ville have haft uden den frie bevægelighed?

Han nævnte en anden situation, hvor statsministerens udtalelser heller ikke havde lydt så pro-

gressive, nemlig da personer med bopæl i Sverige sprængte en bombe ved Skattestyrelsens

kontorer den 6. august 2019. Da udtalte hun:

”Det skal ikke være sådan, at man kan rejse fra

Sverige til Danmark og placere dynamit i København”. Men hvordan kunne det kunne lade sig

gøre at forhindre det på en progressiv måde og uden at genere pendlere og andre lovlydige,

der rejser på kryds og tværs?

Rasmus Nordqvist

glædede sig over, at Radikale Venstre endelig var begyndt at støtte euro-

bonds.

Han mente, at ministeren gled af på spørgsmålet om præmissen om EU-politik for borgerne

som europæere. Hvordan kunne man sørge for ikke bare at måle de enkelte lande, men også

de sociale balancer i fællesskabet som helhed?

Hvad angik åbenhed i Rådet, var han nysgerrig efter at vide, om regeringen ville gå videre end

den tidligere regering og aktivt bakke op om skrivelsen fra de nationale parlamenter.

Jens Rohde

gjorde Rasmus Nordqvist opmærksom på, at han allerede gik ind for eurobonds,

før Alternativet eksisterede. Han gik oven i købet så meget ind for det, at det kostede ham et

spidskandidatur i Venstre, som han dengang tilhørte.

Side 76

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Rasmus Nordqvist

forklarede Jens Rohde, at hans overraskelse over holdningen til euro-

bonds ikke angik Rohdes person, men partiet Radikale Venstre, som Rohde nu repræsentere-

de, og som tidligere havde været imod eurobonds.

Udenrigsministeren

ville overlade konkrete spørgsmål om eurobonds til finansministeren og

konkrete spørgsmål om kriminalitet fra Sverige til justitsministeren.

Til Rasmus Nordqvist sagde han, at han som tidligere MEP genkendte følelsen af at ville have

EU til at gennemføre alle de ting, man var frustreret over ikke at kunne få gennemført på nati-

onalt plan. Men selv om EU i fællesskab skal løse tingene, når det giver en merværdi, skal EU

ikke overtage nationalstaternes rolle, og landene må hver især påtage sig et ansvar for at løfte

deres samfund.

Om åbenhed i Rådet sagde han, at regeringen ville gå forrest i EU og arbejde videre på det

grundlag, der lå fra Folketinget, herunder de vedtagne beretninger. Han understregede, at det

ikke var en nem situation, fordi visse lande var meget fodslæbende på området.

På Jan E. Jørgensens spørgsmål svarede han, at det indre marked bestemt havde medført

mange fordele, men regeringen var også optaget af, at mennesker, der arbejder i Danmark,

gør det på danske vilkår. Der skulle gøres op med de gigantiske problemer med social dum-

ping, ikke mindst på transportområdet.

Eva Kjer Hansen

spurgte, om ministeren ville tage en snak med fødevareministeren om, at

dansk enegang skal holdes inden for det indre markeds regler, også hvad angår fluorstoffer.

Hun bad desuden ministeren afklare, hvilke initiativer i den fair bevægelighed der var nye, og

hvilke der blot gik ud på at overholde allerede aftalte spilleregler.

Udenrigsministeren

svarede Eva Kjer Hansen, at han gik ud fra, at fødevareministeren fulgte

reglerne

–

ellers måtte udvalget diskutere det med ham.

Om fair bevægelighed forklarede han, at de nye bl.a. bestod i ønsket om en sortliste over virk-

somheder og bagmænd, der gentagne gange har udført social dumping, og ønsket om indfø-

relse af et europæisk id-kort for arbejdstagere.

Eva Kjer Hansen

mente at have fået afklaret, at regeringen ikke var så progressiv endda, når

man bevægede sig fra retorikken til substansen.

Jens Rohde

gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det var regeringens holdning, at der var brug

for en mere ekspansiv finanspolitik i eurozonen for at rette op på ubalancerne og komme af

med det pengepolitiske eksperiment. Og ville den holdning i givet fald afspejle sig i budgetfor-

handlingerne eller i forslag til strukturforandringer i euroen?

Side 77

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Rasmus Nordqvist

spurgte igen ministeren, om regeringen ville bakke op om det fulde brev

fra en række nationale parlamenter angående åbenhed i Rådet. Hvis ministeren ikke kunne

svare på stående fod, kunne det også gøres skriftligt, men det var vigtigt at få at vide.

Udenrigsministeren

gentog, at regeringen ville arbejde for åbenhed i Rådet på grundlag af

den beretning, der var vedtaget i Folketinget.

Formanden

konkluderede, at ministeren kunne se frem til en række opfølgende spørgsmål

både til sig selv og til andre ministre.

Side 78

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3712 (almindelige anliggender) den 16. september 2019

EUU alm. del (182)

–

bilag 158 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

ville forelægge alle punkter til orientering. Mødet i Rådet for Almindelige

Anliggender var det første efter sommerpausen, hvorfor flere vigtige og aktuelle sager var på

dagsordenen: MFF, dagsordenen for det kommende Europæiske Råd, styrkelse af retsstats-

princippet og EU’s grundlæggende værdier.

Processen med udnævnelse af en ny Kommission

fyldte derudover meget på den europæiske dagsorden. Også Brexit optog manges tanker

uden dog formelt at være på mødedagsordenen. Under udvalgsmødets punkt 4 ville han frem-

lægge et forhandlingsoplæg i tilknytning til to forslag, som Kommissionen fremsatte ugen for-

inden om forberedelserne til et eventuelt hårdt Brexit.

1. MFF 2021-2027



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, KOM (2018)

0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322

Rådsmøde 3712

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

KOM (2018) 0321

–

bilag 4 (udkast til forhandlingsramme (forhandlingsboksen))

EUU alm. del (181) -

svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet over

medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder

betegnelse/kategori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette, fra

finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 188 om, hvilke positioner der har dannet sig i

forbindelse med forhandlingerne om EU’s

flerårige finansielle ramme, fra

finansministeren

EUU alm. del (181) - svar på spm. 189 om, hvorvidt ministeren er enig med

Radikale Venstres EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersens udtalelser i

”Dansk EU-bidrag risikerer at stige med milliarder”,

fra finansministeren

EU-note (17)

–

E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme 2021-

2027)

Rådsmøde 3710

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse 11/7-19)

Udenrigsministeren:

Kommissionen præsenterede sit forslag den 2. maj 2018. Den tekniske

afklaring og de overordnede drøftelser i Rådet for Almindelige Anliggender og Det Europæiske

Råd har efterhånden stået på i et stykke tid. Men der er også god grund til at være grundig.

MFF sætter rammerne for EU-samarbejdet i 7 år og er derfor en stor og kompleks sag.

I dag taler vi om de centrale MFF-forhandlinger, som finansministeren har det overordnede

ansvar for. Her forhandles først og fremmest det overordnede udgiftsniveau samt de overord-

nede politiske prioriteter, mål og pejlemærker. Jeg orienterer om sagen her i udvalget hver

Side 79

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

måned, da MFF løbende drøftes i Rådet for Almindelige Anliggender, hvor jeg sidder med ved

bordet på Danmarks vegne.

Som jeg er er sikker på, at udvalget er bekendt med, forhandles man derudover om en lang

række sektorretsakter i det decentrale spor. I sektorsporet bliver det nærmere indhold i instru-

menter og programmer fastlagt. Her er der allerede forelagt mere end 20 forhandlingsoplæg i

udvalget. Det er de enkelte ressortministre, der har ansvaret

–

afhængigt af sagsområdet.

Jeg vil nu sige lidt om processen for forhandlingerne, inden jeg bevæger mig over til regerin-

gens holdning: Regeringen ser frem til et effektivt finsk formandskab. Formandskabet har lagt

en ambitiøs tidsplan, hvor der formelt sigtes efter en aftale i Det Europæiske Råd i december.

Det bliver meget svært, bl.a. fordi der forinden er tiltrådt en ny kommission og en ny formand

for Det Europæiske Råd. Derudover stjæler Brexit selvfølgelig noget af den politiske opmærk-

somhed. Fra dansk side vil vi naturligvis spille aktivt med for at nå et godt forhandlingsresultat.

Lige nu ser vi frem til, at formandskabet præsenterer tal eller beløbsintervaller. Det er nødven-

digt for, at forhandlingerne kan flytte sig og de nødvendige kompromisser kan indgås.

MFF er overordnet et område, hvor skiftende regeringers holdninger har været baseret på en

budgetrestriktiv tilgang bakket op af et bredt flertal her i udvalget. Den danske position i for-

handlingerne er derfor også forventelig: EU-budgettet skal fortsat udgøre 1 pct. af EU-

landenes økonomi. Det giver mulighed for, at budgettet kan vokse i takt med velstanden. Det

synes vi er rimeligt, men det er samtidig helt klart, at forhandlingerne med de andre medlems-

lande bliver meget svære. Samtidig skal der være rimelighed i, hvordan regningen fordeles.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at EU-budgettet bliver brugt på bedst mulig vis. Det skal være

et moderne budget med fokus på vores fælles, fremtidige udfordringer og muligheder. Klima-

politikken er et

af de områder, hvor regeringen har store ambitioner. EU’s klimaindsats må og

skal prioriteres højere end i dag. EU begyndte som en kul- og stålunion; vi har sat det klare

mål, at EU i fremtiden bliver en klimaunion, og det skal EU's budget bidrage til. Samtidig priori-

terer vi især forskning og migration, herunder Afrika.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om sammenlægningen af instrumenter under budgetkategori 6,

der medførte et tydeligt fokus på migration, var i overensstemmelse med traktatens artikel 208

om, at udviklingshjælp skal være fattigdomsbekæmpende. Den tidligere regering gled trods

flere samråd af på spørgsmålet. Hvad var den nye regerings tilgang?

I samlenotatet studsede han over et ord, der gik

igen hele tiden, nemlig ”hidtidig”.

Det handle-

de om holdningen til, at bidraget til EU ikke må overstige 1 pct. af BNI. Hvad mente den nuvæ-

rende regering? Var den indstillet på et mere realistisk budget, hvor de opgaver, der skal lø-

ses, nok vil kræve en anelse flere penge? Det ville være rart at vide, før regeringen forelagde

et forhandlingsoplæg om MFF’en.

Side 80

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Katarina Ammitzbøll

mindede om, at man efter Brexit kunne forvente et slankere EU-budget.

Ville regeringen arbejde for et mere moderne budget, hvor der bliver afsat flere penge til bl.a.

den grønne omstilling og til Afrika, herunder etablering af de lovede asylcentre i nærområder-

ne?

Udenrigsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at fattigdomsbekæmpelse fortsat var nævnt i

NDICI og den artikel, som fastlægger formålet med ordningen. Sammenlægningen af instru-

menter ville føre til en større fleksibilitet, sammenhæng og effektivitet

i EU’s udviklingspolitik.

Den var ikke udtryk for nedprioritering af fattigdomsbekæmpelse eller menneskerettigheder.

Nogle af midlerne dertil ville nu blot blive placeret i geografiske puljer.

Han oplyste, at den nye regering stod fast på den tidligere regerings holdning om, at medlems-

landenes budgetbidrag ikke måtte overstige 1 pct. af BNI. Man kan godt være ambitiøs inden

for den ramme, hvis man prioriterer rigtigt.

Svaret til Katarina Ammitzbøll lød, at regeringen fandt det vigtigt at omprioritere midler i bud-

gettet fra landbrugsstøtten til mere moderne områder.

Rasmus Nordqvist

efterlyste et notat om, hvordan ministeren allerede nu kunne være så sik-

ker på, at sammenlægningen af instrumenter ikke ville gå ud over midler til demokrati og men-

neskerettigheder. Han var ikke selv overbevist, for ideen med den fleksibilitet, ministeren

nævnte som en fordel ved sammenlægningen, var netop, at man gerne ville kunne rykke pen-

gene rundt, alt efter hvor det måtte brænde på.

Han fandt det trist, at den nye regering fastholdt princippet om, at budgetbidraget ikke måtte

overstige 1 pct. af BNI. Ret beset var det kun en beskeden stigning, Kommissionen havde fo-

reslået, og når man kæmper så hårdt for at fastholde en bestemt ramme, kommer man i for-

handlingerne til at give sig på andre områder, som har med indhold at gøre.

Jens Rohde

beklagede også det dogmatiske i regeringens holdning. Han havde håbet, at den

nye regering kunne bevæge sig fra fedterøvsmentalitet til at være en del af et generøst fælles-

skab. Når ministeren talte om at prioritere, ville han bare minde om, at det i valgkampen op til

europaparlamentsvalget ikke havde skortet på løfter om, hvad EU skulle tage sig af. Man kun-

ne ikke bare blive ved med at hælde nye opgaver over i fællesskabet uden at bidrage med

mere. Når regeringen nu var så optaget af Danmarks medlemskontingent, hvad var så dens

holdning til

nye indtægter til EU’s budget?

Eva Kjer Hansen

bakkede op om regeringens linje, men savnede, at den gjorde mere ud af at

få vished om, hvad Danmark får for budgetbidraget. Det ville blive nemmere at få afsat penge

til nye prioriteringer, hvis man var lidt mere opmærksom på, hvordan ressourcerne allerede

anvendes.

Side 81

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Udenrigsministeren

bedyrede over for Rasmus Nordqvist, at regeringen både var optaget af

indholdet i budgettet og af rammen. Han mindede om, at en fastholdelse på 1 pct. også bety-

der flere penge, hvis BNI er i vækst. At prioritere handler om at erkende, at visse gamle politik-

ker har overlevet sig selv; ikke mindst kunne landbrugsstøtten reduceres og derved frigøre

penge til nye budgetposter.

NOT

Han ville gerne oversende et skriftligt svar på Rasmus Nordqvists spørgsmål om budgetkate-

gori 6.

Til Jens Rohde sagde han, at Kommissionens forslag rummede en række nye potentielle ind-

tægtskilder, f.eks. fra

EU’s kvotehandelssystem, et bidrag baseret på mængden af

ikkegen-

brugt plastik fra 2023 og et bidrag fra en fælles selskabsskattebase. Det var dog vigtigt at un-

derstrege, at skatteopkrævning er og forbliver et nationalt anliggende.

Rasmus Nordqvist

anbefalede regeringen også at arbejde med indtægter, der giver særlig

god mening at samarbejde om såsom klimatold og klimaafgifter. Han spurgte, om regeringen

støttede udfasningen af rabatter.

Jens Rohde

mindede om, at den eksisterende MFF gav landene mulighed for at flytte 15 pct.

af støtten mellem de forskellige områder inden for landbrugspolitikken, såkaldte søjler. Her-

med kunne Danmark flytte noget fra søjle 1 med traditionel landbrugsstøtte over til søjle 2 med

nyere politikområder, men det gjorde også, at f.eks. Frankrig kunne gøre det omvendte og på

nationalt plan kompensere landmænd for fælles støttenedskæringer i EU. Det skabte ulige

konkurrencevilkår og var næppe i dansk interesse, så mente regeringen, at fleksibiliteten fort-

sat skulle kunne gå begge veje mellem søjlerne? Og ville den fastholde en fleksibilitet på 15

pct.?

Udenrigsministeren

oplyste, at regeringen ikke ville udfase rabatterne, da det er vigtigt at

sikre en rimelighed i, hvordan regningen fordeles, og det kan vanskeligt lade sig gøre uden

rabatter til de største betalere.

Jens Rohdes spørgsmål om søjlerne ville han gerne vente med at besvare til en teknisk brie-

fing med udvalget den 26. september.

Side 82

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019 (udkast til

kommenteret dagsorden)



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3712

–

bilag 1 (samlenotat side 18)

Det Europæiske Råd 17-18/10-19

–

bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Rådsmødet bliver det første ordinære topmøde siden juli, og flere em-

ner trænger sig på. Jeg forventer, at det finske formandskab vil arbejde for markant fremdrift i

drøftelserne af MFF. Vi kommer dog ikke uden om, at Brexit vil fylde meget for stats- og rege-

ringscheferne både op til og under topmødet, der finder sted knap 2 uger før Storbritanniens

udtræden af EU. Udviklingen i Brexit vil være styrende for dagsordenen og for, hvor meget tid

der bliver til at drøfte de øvrige emner.

Jeg forventer, at Rådet for Almindelige Anliggender vil tage den kommenterede dagsorden til

efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i

Det Europæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 15. ok-

tober.

På Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober forventer jeg, at den fremtidige flerårige finansiel-

le ramme (MFF) vil blive genstand for drøftelser. Det finske formandskab sigter mod at indgå

en aftale om det fremtidige budget allerede inden udgangen af 2019. Det vil dog formentlig

kræve flere omgange i Det Europæiske Råd end den forudsete drøftelse til oktober. Og det er

under alle omstændigheder en stor udfordring at nå en løsning i indeværende år.

Det er

også min forventning, at Det Europæiske Råd vil drøfte opfølgningen på EU’s strategi-

ske dagsorden for 2019-2024, som blev vedtaget i juni 2019.

Dagsordenen er i øvrigt forsat under overvejelse, og flere emner kan komme på, efterhånden

som mødet nærmer sig.

Side 83

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

3. Styrkelse af retsstatsprincippet



Politisk drøftelse

KOM (2019) 0343

Rådsmøde 3712

–

bilag 1 (samlenotat side 20)

Rådsmøde 3710

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse 11/7-19)

Udenrigsministeren:

Det er min forventning, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i den med-

delelse om styrkelse af retsstatsprincippet, som Kommissionen udsendte i juli. Men der er ikke

tale om, at Rådet skal træffe beslutning om de ideer og forslag, som Kommissionen præsente-

rer i meddelelsen.

Regeringen lægger stor vægt på, at retsstatsprincippet

– en af EU’s grundlæggende værdier –

efterleves af alle medlemslande. Overholdelse af de fælles værdier er et krav, for at et land

kan blive optaget i EU. Og derfor skal de selvfølgelig også overholdes, når landet først er ble-

vet medlem.

Det er helt centralt, at vi finder måder, hvorpå vi kan sikre, at retsstatsprincippet efterleves i

alle medlemslande. Som jeg også vil komme ind på senere under punktet siden sidst, er det

vigtigt, at rettigheder og pligter går hånd i hånd.

Erfaringerne har vist, at traktatens artikel 7 ikke i sig selv er tilstrækkelig til at forebygge pro-

blemer

–

og at den heller ikke har den ønskede virkning, når der først er opstået problemer i et

land. Regeringen deler derfor Kommissionens vurdering af, at der er behov for at øge be-

vidstheden om retsstatsprincippet i medlemslandene. Samtidig skal vi blive bedre til at fore-

bygge problemer med efterlevelsen af retsstatsprincippet. Vi skal desuden blive bedre til at

finde løsninger, når der først er opstået problemer i et medlemsland.

Når regeringen lægger så stor vægt på retsstatsprincippet, skyldes det i høj grad, at det ikke

kun et principielt, politisk spørgsmål. Det er i vidt omfang også et spørgsmål om det indre mar-

keds funktion og om praktisk retspleje og retssikkerhed for danske borgere og virksomheder,

som skal kunne være sikre på, at de vil få en retfærdig rettergang, hvis de skal igennem en

retssag i et andet medlemsland. Hvis vi tager Polen som konkret eksempel, er det bl.a. et

spørgsmål om, at danske virksomheder kan tage skade, hvis allerede afgjorte retssager gen-

åbnes helt arbitrært. Og det er også et spørgsmål om gensidig tillid i for eksempel sager om

udlevering af mistænkte fra Danmark til Polen.

Vi kan hverken på det principielle eller praktiske plan ignorere den slags alvorlige problemer.

Derfor ser jeg frem til den bredere politiske drøftelse på rådsmødet, og jeg vil støtte Kommis-

sionens forslag om at udbygge

EU’s værktøjskasse til at sikre håndhævelsen af retsstatsprin-

cippet.

Rasmus Nordqvist

opfordrede til, at ministeren her slog et slag for minoritetsrettigheder og

Side 84

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

specifikt LGBTI-rettigheder, som var under massivt pres bl.a. i Polen. Den Danske Repræsen-

tation i Bruxelles havde gjort et godt stykke arbejde på området i samarbejde med andre lan-

de.

Udenrigsministeren

noterede sig Rasmus Nordqvists opfordring og ville sørge for at bringe

emnet op i de relevante sammenhænge.

Jens Rohde

mente ikke, at det kunne gå for hurtigt med at få indført metoder til at sikre, at

Københavnskriterierne bliver overholdt. Han bad ministeren udfolde, hvad der lå i Kommissio-

nens forslag, og hvad der skulle drøftes konkret. Man måtte give Polen og Ungarn den ind-

rømmelse, at systemet var selvmodsigende derved, at man anklagede lande for at forbryde sig

mod retsstatsprincipperne, når de dømmer folk af politiske årsager, mens det stadig var en

politisk afgørelse i EU, om artikel 7 skal sættes i værk. Lagde Kommissionen op til at ændre

praksis, så det ikke længere er Rådet og Europa-Parlamentet, der skal agere dømmende

magt, men netop en domstol?

I sit svar til Jens Rohde oplyste udenrigsministeren, at Kommissionens forslag overordnet gik

ud på tre ting: at fremme retsstatskulturen og øge bevidstheden om retsstatsprincippet i med-

lemslandene; at EU skal blive bedre til at forebygge problemer med lande, der forbryder sig

mod retsstatsprincippet, og EU skal blive bedre til at reagere, når det sker. Den ville fortsat

anvende traktatkrænkelsesproceduren, men i øvrigt øge monitoreringen i medlemslandene og

udgive en årlig rapport på den baggrund. Der var redegjort nærmere for Kommissionens ideer

og forslag i grund- og nærhedsnotatet.

Jens Rohde

mente, at man var lige vidt, hvis man fortsatte med traktatkrænkelsesproceduren.

Der ville aldrig komme til at ske en bønne, for selv i tilfælde, hvor der kan samles flertal for at

indlede artikel 7 i Europa-Parlamentet, ville man aldrig kunne det i Rådet. Der vil altid være et

land, der blokerer, fordi det er bange for at blive det næste, der kommer i den varme stol.

Udenrigsministeren

præciserede, at artikel 7 kun er et af to spor, idet der også er et dom-

stolsspor, og afgørelser fra EU-Domstolen bliver normalt fulgt.

Formanden

opfordrede til at blive mere konkret og give eksempler, når talen faldt på situatio-

ner, hvor traktaten krænkes, og hvor EU vil kunne følge op.

Udenrigsministeren

ville vende tilbage til sagen i udvalget for at diskutere, hvordan krænkel-

ser af retsstatsprincippet kunne håndteres bedre.

Side 85

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

4. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/Artikel 7(1)



Høring

Rådsmøde 3712

–

bilag 1 (samlenotat side 23)

EUU alm. del (181)

–

bilag 633 (udvalgsmødereferat side 1060, senest behandlet

i EUU 3/4-19)

Udenrigsministeren:

Sagen vedrører som bekendt Ungarns overholdelse af EU’s grundlæg-

gende værdier. Det er nu 1 år siden, at Europa-Parlamentet åbnede proceduren over for Un-

garn. I den mellemliggende periode har Rådet flere gange haft lejlighed til at drøfte status. Der

har endnu ikke været tale om en formel høring af Ungarn, men jeg forventer, at Rådet på

rådsmødet den 16. september vil indlede den høring af Ungarn, som er forudsat i traktaten.

Det betyder bl.a., at der vil være mulighed for at stille konkrete spørgsmål direkte til den un-

garske repræsentant

–

og at Ungarn kan fremlægge sit syn på sagen.

Som jeg også understregede under dagsordenspunkt 3, lægger regeringen stor vægt på, at

EU’s grundlæggende værdier efterleves

af alle medlemslande. Det skal ikke være nogen

hemmelighed, at regeringen ser med stor alvor på udviklingen i Ungarn. Vi er bekymret over

situationen for uafhængige medier og retsvæsenet i landet. Men der er desværre også grund

til bekymring på en række andre områder

–

for eksempel forholdene for civilsamfundsorgani-

sationer og problemerne med korruption. Jeg vil derfor deltage aktivt i høringen og stille kriti-

ske spørgsmål til Ungarn. Men jeg vil selvfølgelig også gå konstruktivt til sagen og lytte til de

svar, Ungarn kommer med.

Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at der skal konkluderes noget håndfast på rådsmø-

det, og der vil formentlig komme flere høringssessioner af Ungarn på et senere tidspunkt. Der-

for er det også for tidligt at sige noget om, hvor processen skal ende. Men det er vigtigt at hu-

ske på, at formålet med artikel 7-proceduren ikke i sig selv er at eskalere en konflikt

–

men

derimod at lægge et politisk pres for at finde løsninger.

5. Eventuelt

Polen

Udenrigsministeren:

Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet den 16. september

–

under dagsordenspunktet eventuelt

–

vil give en status over den seneste udvikling i Polen. Der

er ikke lagt op til en drøftelse. Men hvis det alligevel kommer dertil, vil jeg udtrykke fortsat be-

kymring over situationen i Polen

–

og i det hele tage støtte op om at arbejde videre med artikel

7 for at finde holdbare løsninger på problemerne i landet.

Side 86

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

6. Siden sidst

a) Kommissionens forslag til forordning vedrørende beskyttelse af Unionens

budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår

retsstatsprincippet

KOM (2018) 0324

Udenrigsministeren:

Jeg vil kort orientere om en sag, som jeg på et snarligt møde her i ud-

valget vil forelægge til forhandlingsoplæg. Jeg orienterer udvalget i dag i tråd med den nye

beretning, som siger, at udvalget som klar hovedregel skal orienteres om sager mindst én

gang, før de forelægges til forhandlingsoplæg.

Det drejer sig om et nyt instrument, der har til formål at sikre beskyttelse af Unionens budget i

tilfælde af såkaldte generaliserede mangler i medlemslandene, for så vidt angår retsstatsprin-

cippet.

Vedtages forslaget, betyder det, at det bliver muligt at suspendere adgangen til EU-midler,

hvis Kommissionen finder, at der kan konstateres mangler, hvad angår retsstatsprincippet, der

påvirker eller risikerer at påvirke gennemførelsen af EU’s budget.

Som jeg har nævnt tidligere i dag, har vi igennem de seneste år desværre set, at retsstatsprin-

cippet har været under pres i visse medlemsstater. Vi har samtidig set, at de værktøjer, EU har

til rådighed, endnu ikke fungerer tilstrækkeligt effektivt.

Regeringen vurderer derfor, at det er både hensigtsmæssigt og rimeligt at etablere en mulig-

hed for at sanktionere manglende efterlevelse af retsstatsprincippet, når det har

–

eller risike-

rer at have

–

konsekvenser for gennemførelsen af EU-budgettet. I bund og grund handler det

om at sikre et tættere sammenhæng mellem rettigheder og pligter. Alle medlemslande er for-

pligtede til at respektere retsstatsprincippet. Og når man tænker på de potentielle risici for

EU’s budget

ved at udbetale så store summer til de berørte lande, er det kun rimeligt, at der

skabes bedre muligheder for sanktioner.

Konkret kan instrumentet bl.a. anvendes i situationer, hvor der er usikkerhed om domstolenes

uafhængighed, og hvor den usikkerhed påvirker muligheden for at føre et uafhængigt tilsyn

med administrationen af EU-midler.

Som sagt er formålet i dag at give en foreløbig orientering. Der kommer en mere detaljeret

gennemgang, når jeg vender tilbage for at forelægge sagen til forhandlingsoplæg. Men jeg

hører selvfølgelig gerne, hvis der er aspekter, udvalget har en særlig interesse i.

Formanden

satte på udvalgets vegne pris på, at ministeren gav en god orientering i rette tid i

tråd med den nye beretning, hvor sager skal forelægges mindst én gang, inden de forelægges

som forhandlingsoplæg. Det lovede godt for samarbejdet.

Side 87

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

b) Arbejdssession om Arktis på det uformelle EU-udenrigsministermøde (Gymnich)

den 29.-30. august 2019 i Helsinki

Udenrigsministeren:

Som jeg skriftligt orienterede udvalget om den 27. august 2019, var ar-

bejdssessionen i Helsinki første gang EU-udenrigsministrene drøftede emnet Arktis siden

2016. Drøftelsen bar præg af, at Arktis i stigende grad er på medlemslandenes dagsorden. På

mødet var der således generelt enighed om, at udviklingen medfører et behov for et øget EU-

engagement i regionen.

Helt konkret talte vi om behovet for øget EU-engagement, når det gælder håndteringen af kli-

ma- og miljøproblemer i Arktis, og når det gælder fremme af bæredygtig økonomisk udvikling

hos de arktiske befolkninger. Som jeg betonede i drøftelsen, er det noget, vi støtter her i kon-

geriget.

Der er også brug for et øget engagement, når det gælder om at fastholde Arktis som et lav-

spændingsområde i lyset af den stigende geopolitiske interesse for regionen. EU har mulighed

for at spille en vigtig rolle i indsatsen for at fastholde opbakning til det multilaterale samarbejde

i Arktisk Råd

–

og til at sikre fokus på et fortsat konstruktivt internationalt samarbejde, der net-

op bidrager til at opnå målet om lavspænding i Arktis.

Drøftelsen på Gymnich var et godt første skridt i retning mod en

opdatering af EU’s engage-

ment i Arktis. Spørgsmålet bliver nu, hvordan engagementet bedst udmøntes inden for ram-

merne af EU’s arktispolitik.

Det arbejde tager vi nok først hul på, når den nye Europa-

Kommission og den næste udenrigsrepræsentant er kommet på plads. I alle tilfælde forventer

jeg, at Arktis forbliver højt på dagsordenen under det finske formandskab.

c) Medieomtale vedrørende Tyrkiet

Udenrigsministeren:

Jeg vil desuden orientere om, at der i de seneste uger har været bety-

delig medieomtale af nogle bekymrende sager vedrørende Tyrkiet og med forbindelse til Dan-

mark. Det drejer sig om en nylig rapport fra den tyrkiske tænketank SETA om terrororganisati-

onen Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) og dets påståede aktiviteter i 12 vesteuropæiske lande,

herunder Danmark. Rapporten anklager ved navns nævnelse en lang række danskere, herun-

der medlemmer af Folketinget, for at støtte PKK.

Og i denne uge har Berlingske Tidende så rapporteret, at der eksisterer en tyrkisk stikkerlinje,

hvor personer med tyrkiskfjendtlige holdninger kan angives. Telefonlinjen anføres at høre

hjemme i præsidentpaladset i Ankara, og ved et dansk opkald henvises der til den tyrkiske

ambassade i København.

Side 88

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Det er selvsagt bekymrende og stærkt ubehageligt, at bl.a. danske politikere er blevet registre-

ret som PKK-tilhængere i en rapport, der ligger offentligt tilgængelig. Hvis der endvidere findes

en stikkerlinje som beskrevet i Berlingske, er det selvsagt fuldstændig uacceptabelt. Vi skal

ikke finde os i, at en fremmed magt registrerer danske statsborgere i Danmark. Derfor tog jeg

også sagerne op med mine nordiske kolleger, da vi mødtes på Island i onsdags, hvor der var

stor opbakning til den danske linje. Så sent som i går eftermiddags talte jeg med min tyrkiske

kollega og redegjorde for vore bekymringer. Mine folk i Udenrigsministeriet har ligeledes haft

flere samtaler med den tyrkiske ambassadør.

Fra tyrkisk side fremfører man, at hverken den tyrkiske regering eller ambassaden har spillet

nogen rolle i forbindelse med udarbejdelsen af SETA-rapporten. Det fremhæves, at SETA er

en uafhængig organisation, som ikke repræsenterer officielle tyrkiske synspunkter.

Både den tyrkiske udenrigsminister og den tyrkiske ambassadør afviser fuldstændig, at der

skulle findes en særlig stikkerlinje. Men de lægger ikke skjul på, at Tyrkiet ligesom andre euro-

pæiske lande har forskellige telefonlinjer, bl.a. til det tyrkiske politi, udenrigsministerium og

præsidentkontor, som tyrkiske statsborgere kan ringe til for at få rådgivning. Opkald fra udlan-

det vil ofte blive henvist til den stedlige tyrkiske ambassade om forhold i opholdslandet. Den

tyrkiske ambassade i København afviser entydigt, at man skulle overvåge eller registrere bor-

gere i Danmark.

Jeg skal for god ordens skyld understrege, at ansvaret for sikkerheden for borgere i Danmark

hører under justitsministeren. Samtidig må jeg slå fast, at vi tager disse sager meget alvorligt,

og vi har fra Udenrigsministeriets side gjort, hvad vi kunne for at følge op. Og jeg har bedt mi-

ne folk om i samarbejde med andre relevante myndigheder fortsat at følge sagen tæt.

Jens Rohde

blev mindet om sine rejser i DDR i sin tid, når han hørte Tyrkiets forsikringer om,

at ambassaden ikke har et stikkersystem. Det samme hævdede DDR, og det kunne man have

i baghovedet, når man lytter til Tyrkiet.

d) Forordning om taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer

KOM (2018) 0354 og KOM (2018) 0353

Udenrigsministeren:

Afslutningsvis vil jeg i tråd med den nye beretning på vegne af finans-

ministeren kort orientere om en sag, som han vil forelægge til forhandlingsoplæg på fredag

den 20. september 2019.

Kommissionen fremsatte i maj 2018 tre lovforslag inden for såkaldt bæredygtig finansiering.

Formålet er, at den finansielle sektor bidrager til den grønne omstilling. Der er opnået politisk

enighed om to af forslagene i første halvår af 2019.

Der ventes snart enighed i Rådet om det tredje forslag, en taksonomi, der handler om at skabe

fælles definitioner af, hvad der udgør bæredygtig økonomisk aktivitet.

Side 89

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Den fælles bindende definition af bæredygtighed vil skulle anvendes af finansielle virksomhe-

der, som markedsfører finansielle produkter som bæredygtige. Konkret vil man kun kunne kal-

de et finansielt produkt for bæredygtigt, hvis kriterierne for bæredygtighed er overholdt.

Målet er at skabe større gennemsigtighed om bæredygtighed for potentielle investorer og ge-

nerelt øge omfanget af bæredygtige investeringer, hvilket der er et stort behov for.

Regeringen støtter generelt den størst mulige ambition på dette område og ser taksonomien

som et vigtigt instrument for den grønne omstilling. Finansministeren vil som sagt vende tilba-

ge med regeringens forhandlingsoplæg på fredag i næste uge.

Side 90

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Punkt 4. Brexit-relaterede ændringsforslag til Den Europæiske Fond for Tilpasning til

Globaliseringen og Den Europæiske Solidaritetsfond



Sagen forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde mhp. vedtagelse

KOM (2019) 0399 og KOM (2019) 0397

KOM (2019) 0397

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (182)

–

bilag 158 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren:

Jeg vil nu forelægge to Brexit-relaterede ændringsforslag fra Kommissi-

onen til forhandlingsoplæg. Der er tale om to sager, som vi kun har haft kendskab til siden

midten af sidste uge. Jeg forventer dog, at forhandlingerne i Bruxelles vil gå ekstremt hurtigt.

Derfor forelægger jeg de to ændringsforslag til forhandlingsoplæg i dag.

Jeg forelægger sagerne som ét samlet forhandlingsoplæg, da de begge vedrører forberedel-

ser i tilfælde af, at Storbritannien udtræder af EU uden en aftale.

Forhandlingsoplægget angår ændringsforslagene, der har til formål at gøre det muligt at an-

vende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Solidari-

tetsfond til at bidrage til at afbøde nogle af de værste konsekvenser, i det tilfælde af Storbri-

tannien udtræder af EU uden en aftale. De to fonde kendes i daglig tale som Globaliserings-

fonden og Solidaritetsfonden.

Globaliseringsfonden kan som hovedregel yde støtte, hvis mere end 500 ansatte eller selv-

stændige inden for samme sektor mister deres arbejde som følge af globaliseringen.

Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, vil fondens anvendelsesområde blive udvidet til også

at gælde i tilfælde, hvor tabet af beskæftigelse skyldes, at Storbritannien udtræder af EU uden

en aftale.

Solidaritetsfonden yder støtte i forbindelse med større naturkatastrofer. Den blev oprettet i

2002 i forbindelse med det års store oversvømmelser i Centraleuropa. Fonden har siden sin

oprettelse bl.a. støttet medlemslande, der har været udsat for oversvømmelser, jordskælv og

skovbrande.

Kommissionen foreslår nu, at fonden også skal kunne yde støtte, hvis Storbritanniens udtræ-

den af EU uden en aftale, medfører en betydelig økonomisk byrde for et eller flere medlems-

lande. Samtidigt sænkes tærskelværdien for, hvornår støtte kan udbetales. Det understreges i

forslaget, at der kun kan gives støtte, hvis medlemslandets tiltag overholder statsstøtteregler-

ne.

Derudover foreslår Kommissionen at hæve grænsen for, hvor meget støtte der kan gives i for-

skud for at sikre, at fondens støtte hurtigt kan komme ud og gøre en forskel.

Side 91

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Regeringen er positiv over for de foreslåede ændringer. Fondene kan potentielt bidrage til at

afbøde nogle af de værste konsekvenser, der vil være, hvis Storbritannien udtræder af EU uden en

aftale. Samtidigt er det politisk vigtigt, at vi bevarer den fælles EU-27-linje og udviser solidaritet med

de lande, der bliver hårdest ramt af et no deal-Brexit.

Regeringen tillægger det meget stor betydning, at vi hurtigst muligt får de nødvendige forbere-

delser på plads. Risikoen for, at Storbritannien udtræder af EU uden en aftale er meget bety-

delig og stigende med den nye britiske regerings tilgang. Derfor haster det med de sidste for-

beredelser.

Regeringen vil derfor i forhandlingerne arbejde for, at revideringen af de to forordninger foku-

serer på de ændringer, der er nødvendige som følge af Storbritanniens eventuelle udtræden af

EU uden en aftale. Regeringen vil endvidere arbejde for, at ændringerne vedtages så hurtigt

som muligt.

Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at der uanset vores kollektive forberedelser vil være kon-

sekvenser, vi ikke kan afbøde, hvis Storbritannien udtræder af EU uden en aftale. Og at vi selv

med den bedste forberedelse desværre må regne med en betydelig turbulens i tiden omkring

et eventuelt no deal. Det ændrer dog ikke ved, at vi bør gøre, hvad vi kan, for at forberede os

bedst muligt.

Rasmus Nordqvist

spurgte, hvordan man så risikoen for naturkatastrofer de kommende år,

når nu man tog penge fra fonden.

Jan E. Jørgensen

spurgte, om danske erhverv ville få gavn af midlerne. Venstre bakkede op

om forhandlingsoplægget.

Udenrigsministeren

svarede, at man måtte tage højde for de konsekvenser, som et no deal-

Brexit ville få. Danmark kunne søge penge på linje med andre medlemslande, men det var

sandsynligt, at Globaliseringsfonden ville blive mest relevant på grund af samhandlen med

Storbritannien. Ministeren håbede dog ikke, at man ville ende der.

Ministeren kunne oplyse Rasmus Nordqvist om, at man historisk set kun havde brugt 35 pct. af

fondenes midler hvert år, så der var mulighed for at bruge af dem og så stadig have midler i

tilfælde af naturkatastrofer. Han mente, at der var tale om en fornuftig prioritering.

Peter Seier Christensen

meddelte, at Ny Borgerlige ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.

Man kan ikke sammenligne Brexit med en naturkatastrofe, og det ville være mest hensigts-

mæssigt for EU at gøre sig store anstrengelser for at nå frem til en aftale med Storbritannien.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om regeringen ville være positivt indstillet, hvis der blev brug for

det fulde udbytte af Solidaritetsfonden ved store naturkatastrofe? Ville man fylde fonden op

eller lade naturkatastrofer være de enkelte landes problem?

Side 92

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Udenrigsministeren

håbede på en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien, så man

ikke kom ud i at skulle indhente særlig støtte til et hårdt ramt erhverv. Men man måtte forbere-

de sig på et no deal-scenario.

Ministeren oplyste i øvrigt, at budgetlofterne for de to fonde er en del af den overordnede fler-

årige budgetramme (MFF’en). Skal de ændres,

skal der er en genforhandling af MFF’en til, og

det kan kun ske ved enstemmighed. Ministeren påpegede, at der fremover nok også ville være

mere bilateral hjælp landene imellem ved naturkatastrofer.

Rasmus Nordqvist

var skeptisk over for, at formålet med Solidaritetsfonden pludselig ændre-

de sig, men Alternativet måtte alligevel støtte forhandlingsoplægget grundet nødvendigheden

af at allokere midler til lande, der bliver berørt af et no deal-scenario.

Udenrigsministeren

gentog, at der var ret meget luft i fondene. Man stod over for et muligt

no deal-Brexit allerede den 31. oktober, så derfor gav prioriteringen mening.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det.

Siden sidst

Udenrigsministeren:

Jeg vil kort orientere om et forslag, som Kommissionen fremsatte i sid-

ste uge vedrørende en forlængelse af anvendelsesperioden for Brexit-forordninger om basal

konnektivitet på vejtransportområdet og basale luftfartsforbindelser.

Der er tale om en teknisk justering af anvendelsesperioden, hvor den forlænges med 7 måne-

der, hvilket svarer til, at Brexit-datoen er blevet udskudt med 7 måneder. Forlængelsen af an-

vendelsesperioden vil ikke få betydning for substansen af forordningerne. Fra dansk side støt-

ter vi en forlængelse af anvendelsesperioden.

Side 93

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3714 (transport, telekommunikation og energi - energidelen) den

24. september 2019

EUU alm. del (182)

–

bilag 158 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren

oplyste, at der var to sager på dagsordenen for

energirådsmødet den 24. september. De var begge til orientering.

1. Meddelelse om udkast til nationale energi-

og klimaplaner, ”Fælles gennemførelse af

energiunionen og klimaindsatsen

–

etablering af grundlaget for en vellykket

omstilling til ren energi”



Udveksling af synspunkter

KOM (2019) 0285

Rådsmøde 3714

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Den første sag handler om Kommissionens med-

delelse om de nationale energi- og klimaplaner, som indeholder Kommissionens vurdering af

EU-landenes udkast til nationale energi- og klimaplaner. Kommissionens fokuserer i meddel-

sen særlig på, hvordan EU samlet står i forhold til at nå de fælles 2030-mål og de fem dimen-

sioner i Energiunionen.

Den gode nyhed er, at EU i høj grad er på rette vej med klimamålene. EU står ikke blot til at

opfylde klimamålet for 2020, men med de foreløbige bidrag, som EU-landene har meldt ind,

står EU også til

at må målet på 40 procentsreduktion i 2030. Og sikrer vi, at alle EU’s 2030-

mål gennemføres effektivt, vil EU nå op omkring 45 pct. Regeringen vil presse endnu mere på.

Og med det ambitiøse reduktionsmål, som regeringen selv har sat på 70 pct. i 2030, går vi

ikke kun forrest, men skubber på for, at EU når et endnu højere mål.

Det finske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet skal være en første drøftelse

blandt energiministrene af meddelelsen og anbefalingerne. Medlemsstaterne skal på baggrund

af Kommissionens anbefalinger i de kommende måneder opdatere og revidere deres planer,

før de endelige planer indsendes inden udgangen af i 2019.

Regeringen støtter monitorerings- og planlægningsprocessen om de nationale energi- og kli-

maplaner. Processen er med til at bidrage ikke kun til implementeringen af et indre marked for

energi i EU, men især til

opfyldelse af EU’s klima-

og energipolitiske målsætninger.

De nationale energi- og klimaplaner er i den forbindelse et vigtigt instrument. Uden dem kan vi

ikke sikre, at de fælles målsætninger i EU nås.

Rasmus Nordqvist

henviste til Kommissionens kritik af den danske måde at opgøre energief-

fektivisering. Det blev et opgør med, hvordan man tidligere har gjort det

–

den såkaldte sven-

skerfinte. Var ministeren imod, at der blev lavet disse hovsaopgørelser? Ville man gøre op

Side 94

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

med den måde, man tidligere gjorde det med at bruge de højere energiafgifter som direkte

begrundelse for, at Danmark lever op til en vis energieffektivitet?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

oplyste, at han på rådsmødet skulle tale om proces

og form. Han ville udtrykke sin støtte og komme med et par bemærkninger om de danske pla-

ner og anbefalinger. Der skulle ikke fremlægges konkrete planer før ved afslutningen af året.

Det ville udvalget høre nærmere om. Regeringen tog sagen alvorligt og havde selvfølgelig

tænkt sig at leve op til kravene og dermed også anbefalingerne fra Kommissionen.

Rasmus Nordqvist

fandt det positivt. Det var naturligt at tage det op, når man talte om Kom-

missionens anbefalinger

–

en ting var at hilse anbefalingerne velkommen, en anden også at

byde kritikken velkommen. Den handlede meget om måden at opgøre det på, og det var vig-

tigt at være imødekommende over for kritikken

–

også for at få svenskerne på bedre tanker.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

var i gang med at få udredet, hvad Kommissionen

havde sagt om den svenske model. Han ville vende tilbage, når der forelå en mere gennemar-

bejdet plan. Regeringen var bestemt ikke tilfreds med den aktuelle situation, men arbejdede på

sagen.

Side 95

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

2. Vejen frem for energisektoren efter 2030



Udveksling af synspunkter

Rådsmøde 3714

–

bilag 1 (samlenotat side 6)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Det finske formandskab planlægger, at der skal

være en politisk drøftelse af dette emne.

Kommissionen offentliggjorde i november sidste år et udspil til en europæisk strategisk lang-

sigtet vision for en moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. Her belyser Kom-

missionen, hvordan EU på lang sigt kan gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-

len og nå et mål om klimaneutralitet i 2050.

Der drøftes fortsat, om EU skal have et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Det er der rigtig

mange medlemsstater, der støtter, inklusive selvfølgelig Danmark. Det vil regeringen presse

hårdt på for, at der opnås enighed om inden udgangen af året.

Energisektoren spiller en helt central rolle i forhold til at opnå klimaneutralitet i 2050. Kommis-

sionen peger derfor bl.a. på elementer som energieffektivitet, vedvarende energi, elektrifice-

ring og infrastruktur som centrale byggesten på vejen til klimaneutralitet.

Da vi skal arbejde hen mod klimaneutralitet i 2050

– og den nuværende ramme for EU’s klima-

og energipolitik kun omfatter perioden fra 2021 til 2030

–

støtter regeringen stærkt, at vi nu

starter drøftelserne af rammerne for energipolitikken efter 2030 og frem mod 2050.

Regeringen lægger vægt på, at drøftelsen om energisektoren derfor skal tage udgangspunkt i,

hvordan fremtidens klimaneutrale energisystemer i EU kan indrettes, og hvilke byggesten de

skal bygge på.

Byggestenene er bl.a.:



Vi skal have sat skub i en udfasning af fossile brændsler og i stedet fokusere på udbyg-

ning af meget mere vedvarende energi i EU.

Vi skal som supplement hertil undersøge muligheden for, at Danmark sammen med

Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvind-

potentialet.

Vi skal også sørge for, at vi kan integrere endnu større mængder vedvarende energi i

energisystemerne. Det kræver elektrificering i stor skala. Det kræver også, at vi fremmer

lagringsmuligheder og afdækker mulighederne for kobling mellem sektorer.



Side 96

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Det er nu, vi skal begynde det lange, seje træk, som det kræver at gøre EU klimaneutralt. Det

arbejde ser jeg frem til, både nu på rådsmødet og i de kommende år.

Rasmus Nordqvist

henviste til produktionen af fossil energi. Ville Danmark som et olie- og

gasproducerende land bringe udfasningen af den energiform op? Og hvad med Nordsøen?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

var indforstået med, at fossilfrit også var en del af

diskussionen om det langsigtede mål om neutralitet i 2050. Socialdemokratiets holdning var

stadig 2045. Han havde ikke noget at tilføje til den linje, der tidligere var lagt for Nordsøen.

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Side 97

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Punkt 6. Rådsmøde nr. 3713 (transport, telekommunikation og energi - transportdelen)

den 20. september 2019

EUU alm. del (182)

–

bilag 158 (kommenteret dagsorden)

1. Kommissionens meddelelse om

”En ren planet for alle” –

en europæisk strategisk

og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og

klimaneutral økonomi



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0773

Rådsmøde 3713

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3699

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 14/6-19)

Transportministeren:

Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for TTE-Rådsmødet, som finder

sted den 20. september 2019. Der er ét punkt på dagsordenen, nemlig Kommissionens med-

delelse om ”En ren planet for alle”. Meddelelsen

dækker flere sektorer og har været diskuteret

i en række rådsformationer.

Jeg vil hovedsagelig orientere om den transportmæssige del af meddelelsen.

På transportområdet har meddelelsen tidligere været drøftet på



et uformelt rådsmøde i Bukarest i marts



som et AOB-punkt på det formelle rådsmøde i juni



og skal nu drøftes på det formelle TTE-Rådsmøde den 20. september.

Meddelelsen er på dagsordenen til politisk drøftelse, og jeg forelægger derfor sagen for jer til

orientering. På rådsmødet er der lagt op til en drøftelse af henholdsvis landtransport, luftfart og

søfart. Ud over mine egne områder orienterer jeg også om søfartsdelen på vegne af er-

hvervsministeren.

Kommissionen offentliggjorde den 28. november 2018 meddelelsen ”En ren planet for alle”,

som er et udspil til en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. Meddelelsen er ikke bindende, men sætter ret-

ningen for, hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-

len og nå nettonuludledning i 2050.

Udspillet indeholder syv strategiske byggesten for EU’s vej til en klimaneutral økonomi. Én af

byggestenene er udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet.

Side 98

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

På transportområdet er der hovedsageligt fokus på en dekarbonisering af hele transportsy-

stemet ved en langt mere effektiv organisering bl.a. baseret på, at



digitalisering,



alternative drivmidler,



intelligent infrastruktur,



incitamenter til adfærdsændringer og



globale forpligtelser

skal spille en stor rolle.

Regeringen ser positivt på meddelelsen og vil arbejde for, at der i EU gennemføres initiativer til

omstilling af transportsektoren.



Luftfart:

Regeringen vil arbejde for initiativer, som skal sikre mere bæredygtig flytrans-

port. Det kan bl.a. ske gennem fælleseuropæiske løsninger.



Landtransport:

Regeringen vil samtidig arbejde for øget elektrificering af transportsek-

toren

–

særligt for at sikre markant flere elbiler på vejene. Regeringen vil arbejde for,

at EU udarbejder en plan for stop for salg af nye benzin- og dieseldrevne biler.



Søfart:

Regeringen vil herudover arbejde for, at skibsfarten reguleres i regi af FN’s sø-

fartsorganisation, IMO. Regeringen vil derfor i samarbejde med EU aktivt arbejde for,

at IMO følger op på sin ambition om at reducere de samlede årlige drivhusgasemissi-

oner med mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008. I tillæg hertil vil vi arbejde for en mål-

baseret tilgang, som kan understøtte innovation på området.

Der er ingen tvivl om, at der ligger et meget stort arbejde foran os, men klima står højt på

dagsordenen i EU

–

også i transportformationen

–

hvilket er et skridt på vejen mod nogle am-

bitiøse mål for den grønne omstilling.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvad regeringen mente om incitamenter til adfærdsæn-

dring, som også handler om, hvordan man f.eks. får flyttet passagerer fra fly og til eksempelvis

tog. Skulle man tale om fælles afgifter på flytrafik? Og kunne man forestille sig fælles togsy-

stemer i EU, og så nogle nationale systemer, der tager de mindre strækninger? Og hvordan

kunne man rykke inden for søfart ud over på det globale plan, hvor fra europæisk side arbej-

dede i FN-regi?

Transportministeren

svarede, at flysektoren er langt fra den eneste transportsektor, der er

afgørende for at komme i mål med den danske 70 procentsmålsætning. Man måtte også se på

persontransport: at komme i mål med udfasningen af køb af nye diesel- og benzinbiler i 2030

og at få en større flåde af eldrevne biler og delevenlige biler. Men man skulle også

–

både i EU

og i Danmark

–

se på at regulere luftfarten og gøre den mere bæredygtig. Man kan se på sek-

torerne enkeltvis og i samspil, for i europæisk sammenhæng er det vigtigt at opnå enighed om

løsninger. Det ville være logisk at analysere virkningerne af passagerafgifter og indføre en

brændstofafgift. En mulighed var også at indføre et iblandingskrav, så brug af CO

-neutrale

brændstoffer bliver forøget. Der var altså en række håndtag at skrue på

–

måske skulle de

indgå i kombination med hinanden. Det afgørende skulle ikke være det enkelte virkemiddels

Side 99

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

eventuelle økonomiske virkning, men i højere grad begrænsningen i CO

-udslippet. Nogle vir-

kemidler var brugbare i europæisk sammenhæng, andre nationalt.

På søfartsområdet var det oplagt at finde europæiske løsninger, men også vigtigt at gå foran

med et godt eksempel. Det var ministerens indtryk, at de danske rederier er mere progressive

end europæiske rederier i almindelighed; det kunne kun være en fordel. For togsektoren så

man på alle muligheder

–

også for at forbedre den intereuropæiske togdrift. Ministeren måtte

dog ærligt sige, at han nu og her var mest optaget af at få danske tog til at køre til tiden for at

undgå passagernedgang, hvor der i andre lande var passagerfremgang. Det var en større ud-

fordring på grund af diverse projekter: elektrificering af hovedbanenettet for at komme i mål

med den grønne omstilling, så der kunne indkøbes nye tog. Og der skulle også introduceres et

nyt signalsystem. Projekterne er gensidigt afhængige af hinanden: ikke før der er sket en elek-

trificering og kommet et nyt signalsystem, kan man få nye tog.

Rasmus Nordqvist

var glad for ministerens svar om at få styr på den danske togdrift. Når

man tænker i, hvordan man kan arbejde på et europæisk togsystem også til de længere

strækninger, handlede det jo også om, at landene skal passe deres nationale projekter, og så

kunne man i fællesskab arbejde på et europæisk togsystem, så man ikke skal bruge et halvt

døgn eller mere på at komme fra København til Bruxelles. Han var indforstået med, at flysekto-

ren ikke er den eneste relevante, men der skulle adfærdsændringer til.

Transportministeren

forklarede, at der også blev fokuseret på europæisk sammenhæng i

togdriften. Danmark har en stor forpligtelse i det europæiske samarbejde til at styrke korrido-

ren mellem Skandinavien og Middelhavet i form af en fast forbindelse over Femern Belt

–

bru-

gerbetalt finansiering og med EU-støtte. Broen vil især løfte godstransport i Europa og er ud-

gør grøn korridor. Ministeren kunne i øvrigt oplyse, at Sverige var i gang med at se på, hvor-

dan man kan skabe bedre muligheder for nattog. Med den nuværende danske materielsituati-

on kunne DSB næppe kaste sig ud i tiltag af den type, men Danmark havde tilbudt at bistå i at

sikre en transportkorridor igennem Danmark.

2. Eventuelt

Ministeren

havde ingen bemærkninger til dette punkt.

3. Siden sidst

a) Kommissionens forslag om ændring af forordning 2019/501 og forordningen

2019/502 for så vidt angår deres anvendelsesperiode

Transportministeren:

Her vil jeg kort orientere om et forslag, som Kommissionen fremsatte i

sidste uge vedrørende en forlængelse af anvendelsesperioden for Brexit-forordningerne om

basal konnektivitet på vejtransportområdet og basale luftfartsforbindelser.

Side 100

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19

5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019

Der er tale om en teknisk justering af anvendelsesperioden, hvor den forlænges med 7 måne-

der, hvilket svarer til, at Brexit-datoen er blevet udskudt med 7 måneder. Forlængelsen af an-

vendelsesperioden vil ikke få betydning for substansen af forordningerne.

Fra dansk side støtter vi en forlængelse af anvendelsesperioden, da det har stor betydning for

erhvervslivet og samfundet som helhed at få afbødet de værste konsekvenser af et no deal-

scenarie.

Hvis anvendelsesdatoen ikke bliver tilpasset, vil det alternativt medføre en for kort anvendel-

sesperiode i forhold til formålet med forordningerne.

Forslaget vil blive hastebehandlet i Rådet og Europa-Parlamentet, for at det kan nå at blive

vedtaget før den nuværende Brexit-dato den 31. oktober 2019.

Mødet sluttede kl. 13.12.

Side 101