EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1024
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 E-mail:

[email protected]

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

2. oktober 2020

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i

retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af

generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske

regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.

Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

A-1/19

Titel og kort sagsresumé

Istanbulkonventionen

- "Udgør artikel 82, stk. 2, og artikel 84 de korrekte

hjemmeler for Rådets retsakt om indgåelse på Den

Europæiske Unions vegne af Istanbulkonventionen, eller

bør denne retsakt have artikel 78, stk. 2, artikel 82, stk. 2,

og artikel 83, stk. 1, TEUF som hjemmeler, og er det

nødvendigt eller muligt at opdele afgørelserne om

undertegnelse og indgåelse af konventionen i to dele på

grund af dette valg af hjemmeler?"

- "Er Unionens indgåelse af Istanbulkonventionen i

henhold til artikel 218, stk. 6, TEUF forenelig med

traktaterne, når der ikke hersker enighed mellem samtlige

medlemsstater om at give samtykke til at lade nævnte

konvention have bindende virkning? "

C-511/18 og C-512/18, La Quadrature du Net m.fl.

Emne:

De EU-retlige rammer for at pålægge teleudbydere at lagre

trafik- og lokaliseringsdata til brug for bl.a. bekæmpelse af

kriminalitet (logning)

Spørgsmål:

1. Skal den forpligtelse til generel og udifferentieret lagring,

som pålægges udbyderne på grundlag af bestemmelserne i

artikel 15, stk. 1, i direktivet af 12. juli 2002, i en situation,

der er præget af alvorlige og vedvarende trusler mod den

nationale sikkerhed og navnlig af risikoen for terror, anses

for et indgreb, der er begrundet i retten til personlig

sikkerhed, som er sikret ved artikel 6 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, og hensyn

til den nationale sikkerhed, som medlemsstaterne er

Deltager i PD

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Proces-

skridt

Mundtlig

forhandling

Dato

06.10.20

Forenede

sager C-

511/18, C-

512/18 og

C-520/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

06.10.20

Til orientering:

Forsvarsministeriet

Forsvarets

Efterretningstjeneste

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

eneansvarlige for i medfør af artikel 4 i traktaten om Den

Europæiske Union?

2. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det tillader lovgivningsmæssige

foranstaltninger, såsom foranstaltninger med henblik på

indsamling i realtid af trafik- og lokaliseringsdata

vedrørende bestemte personer, som ganske vist påvirker

rettigheder og forpligtelser for udbydere af en elektronisk

kommunikationstjeneste, men dog ikke pålægger dem en

specifik forpligtelse til lagring af deres data?

3. Skal direktivet af 12. juli 2002 sammenholdt med Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder

fortolkes således, at det i alle tilfælde gør retmæssigheden af

procedurer til indsamling af forbindelsesdata betinget af

opfyldelsen af et krav om underretning af de berørte

personer, når en sådan underretning ikke længere kan

skade de kompetente myndigheders efterforskning, eller

kan sådanne procedurer anses for at være retmæssige

henset til samtlige øvrige eksisterende proceduremæssige

garantier, idet disse sikrer, at adgangen til retsmidler er

effektiv?

C-520/18, Ordre des barreaux francophones et

germanophone e.a.

Emne:

De EU-retlige rammer for at pålægge teleudbydere mv. at

lagre trafik- og lokaliseringsdata til brug for bl.a. bekæmpel-

se af kriminalitet (logning)

Spørgsmål:

1. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med den ret til sikkerhed, der er sikret ved

artikel 6 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, og retten til respekt for

personoplysninger, som er sikret ved artikel 7, 8 og artikel

52, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at

bestemmelsen er til hinder for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der fastsætter en generel pligt for

operatører og udbydere af elektroniske

kommunikationstjenester til at lagre trafikog

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

som ikke kun har

efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov

kriminalitet som formål, men ligeledes sikring af den

nationale sikkerhed, forsvar af territoriet, den offentlige

sikkerhed, efterforskning, afsløring og retsforfølgning af

andre grunde end grov kriminalitet eller forebyggelse af

ulovlig brug af elektroniske kommunikationssystemer eller

gennemførelse af et andet formål i henhold til artikel 23,

stk. 1, i forordning (EU) 2016/679, og som endvidere er

undergivet præcise garantier i denne lovgivning vedrørende

lagring af data og adgangen dertil?

2. Skal artikel 15, stk. 1, i direktiv 2002/58/EF,

sammenholdt med artikel 4,7, 8, 11 og artikel 52, stk. 1, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-505/19

for en national lovgivning

–

såsom den omhandlede, der

fastsætter en generel pligt for operatører og udbydere af

elektroniske kommunikationstjenester til at lagre trafik- og

lokaliseringsdata som omhandlet i direktiv 2002/58/EF,

der genereres og behandles af dem inden for rammerne af

udbuddet af disse tjenester

–

såfremt denne lovgivning bl.a.

har til formål at opfylde de positive forpligtelser, der

påhviler myndigheden i henhold til chartrets artikel 4 og 8,

der består i at fastsætte en retlig ramme, der muliggør en

effektiv strafferetlig efterforskning af og en effektiv

retshåndhævelse over for seksuelt misbrug af mindreårige,

og som rent faktisk gør det muligt at identificere

gerningsmanden bag overtrædelsen, selv i tilfælde, hvor der

gøres brug af elektroniske kommunikationsmidler?

3. Såfremt Cour constitutionnelle (forfatningsdomstol) på

grundlag af besvarelserne af det første og det andet

præjudicielle spørgsmål konkluderer, at den anfægtede lov

er i strid med en eller flere af de forpligtelser, der følger af

de i disse spørgsmål nævnte bestemmelser, kan Cour

constitutionnelle (forfatningsdomstol) da midlertidigt

opretholde virkningerne af lov af 29. maj 2016 om

indsamling og lagring af data i den elektroniske

kommunikationssektor med henblik på at undgå

retsusikkerhed og muliggøre, at data, der forinden er blevet

indsamlet og lagret, stadig kan anvendes til de formål, der

er omhandlet i loven?

Bundesrepublik Deutschland

Emne:

Princippet om forbud mod dobbeltstraf og reglerne om

databe-skyttelse på området for Interpols arbejde.

Spørgsmål:

a) Skal Schengenkonventionens artikel 54, sammenholdt

med artikel 50 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), fortolkes

således, at allerede indledningen af en straffesag i alle lande

omfattet af Schengenaftalen af 14. juni 1985 mellem

regeringerne i Beneluxstaterne, i Forbundsrepublikken

Tyskland og i Frankrig omhandlende den skridtvise

afvikling af kontrollen ved de fælles grænser

(Schengenreglerne, jf. artikel 1, stk. 2, i Rådets afgørelse af

20.5.1999, 1999/435/EF, EUT L 239 af 22.9.2000, s. 13)

på grund af den samme lovovertrædelse er udelukket, når

en tysk anklagemyndighed indstiller en indledt straffesag,

efter at den sigtede har opfyldt bestemte vilkår, herunder

navnlig har betalt et bestemt af anklagemyndigheden fastsat

pengebeløb?

[…]

f) Må medlemsstaterne kun behandle oplysninger, som

indgår i en til Den Internationale

Kriminalpolitiorganisation

–

Interpol

–

af tredjelande

indgivet efterlysning (»Red Notice«), hvis et tredjeland med

efterlysningen formidler en anholdelses- og

udleveringsanmodning og samtidig fremsætter en

anholdelsesanmodning, der ikke strider mod EU-retten,

herunder navnlig forbuddet mod dobbeltstraf?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

20.10.20

Til orientering:

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Forsvarsministeriet

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-361/19

De Ruiter vof

Emne:

Manglende overholdelse af krydsoverensstemmelseskrav.

Spørgsmål:

Er artikel 99, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om

finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles

landbrugspolitik og artikel 73, stk. 4, litra a), i

Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr.

809/2014 af 17. juli 2014 om gennemførelsesbestemmelser

til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1306/2013 for så vidt angår det integrerede forvaltnings-

og kontrolsystem, foranstaltninger til udvikling af

landdistrikterne og krydsoverensstemmelse gyldige, for så

vidt som det herved bestemmes, at det er året for

konstateringen, der er afgørende ved fastlæggelsen af det

år, for hvilket krydsoverensstemmelsesnedsættelsen skal

beregnes, i en situation, hvor året for den manglende

overholdelse af krydsoverensstemmelsesreglerne ikke er

det samme som året for konstateringen heraf?

ITD og Danske Fragtmænd mod Kommissionen

Emne:

Spørgsmål om annullation eller ej af Kommissionen

statsstøt-teafgørelse vedr. bl.a. kompensation ydet af den

danske stat til PostNord.

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2018) 3169 final af 28. maj

2018 i statsstøttesag SA.47707 (2018/N)

—

Statslig

kompensation til PostNord for opfyldelse af

postbefordringspligten

—

Danmark, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Landbrugsstyrelsen

22.10.20

T-561/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Transport- og

Boligministeriet

(Repræsenteret ved

Kammeradvokaten)

Erhvervsministeriet

Skatteministeriet

Skattestyrelsen

Mundtlig

forhandling

22.10.20

Til orientering:

Miljø- og

Fødevareministeriet

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-623/17

Titel og kort sagsresumé

Privacy International

I en situation, hvor a. [sikkerheds- og efterretningsagenturernes

(Security and Intelligence Agencies)] mulighed for at bruge

[bulk-kommunikationsdata (Bulk Communications Data

–

BCD)] indgivet til agenturerne er afgørende for beskyttelsen af

den nationale sikkerhed i Det Forenede Kongerige, herunder

som led i bekæmpelse af terrorisme, kontraspionage og

bekæmpelse af spredningen af atomvåben, b. et grundlæggende

Interessent

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Erhvervsministeriet

Forsvarsministeriet

Politiets

Efterretningstjeneste

Forsvarets

Efterretningstjeneste

Proces

skridt

Dom

Dato

06.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-181/20

formål med sikkerheds- og efterretningsagenturernes brug af

BCD er at afdække hidtil ukendte trusler mod den nationale

sikkerhed ved hjælp af ikkemålrettede bulk-teknikker, der

afhænger af, at BCD er samlet på ét sted, idet dataene primært

bidrager til hurtig identifikation og udvikling af mål og danner

grundlag for handling i tilfælde af overhængende fare, c.

udbyderen af et elektronisk kommunikationsnetværk ikke

efterfølgende er forpligtet til at lagre BCD (efter det tidsrum,

der stilles krav om i forbindelse med deres almindelige

virksomhed), som opbevares af de offentlige myndigheder

(sikkerheds- og efterretningsagenturerne) alene, d. den

nationale domstol (med nogle få forbehold) har fastslået, at de

sikkerhedsforanstaltninger, der er forbundet med sikkerheds-

og efterretningsagenturernes brug af BCD, er i

overensstemmelse med kravene i EMRK, og e. den nationale

domstol har fastslået, at fastsættelsen af de krav, der fremgår af

præmis 119-125 i dom [af 21. december 2016, Tele2 Sverige og

Watson m.fl., C-203/15 og C-698/15 (EU:C:2016:970)],

(»Watson-kravene«) i givet fald ville begrænse de

foranstaltninger, som agenturerne træffer for at beskytte den

nationale sikkerhed, og dermed bringe Det Forenede

Kongeriges nationale sikkerhed i fare, 1. og idet der henvises til

artikel 4 TEU og artikel 1, stk. 3, i direktiv 2002/58/EF om

beskyttelse af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets

fred i den elektroniske kommunikationssektor (»e-

databeskyttelsesdirektivet«), gælder det da, at et krav i en

afgørelse truffet af en Secretary of State om, at en udbyder af et

elektronisk kommunikationsnetværk skal udlevere

bulkkommunikationsdata til en medlemsstats sikkerheds- og

efterretningsagenturer, er omfattet af EU-retten og e-

databeskyttelsesdirektivet? 2. Hvis første spørgsmål besvares

bekræftende: Finder nogen af Watsonkravene, eller eventuelle

andre krav ud over kravene i EMRK, anvendelse på en sådan

afgørelse truffet af en Secretary of State? Hvis det er tilfældet,

hvordan og i hvilket omfang finder de pågældende krav da

anvendelse, idet der tages højde for, at det er tvingende

nødvendigt, at sikkerheds- og efterretningsagenturerne kan

indsamle bulk-kommunikationsdata og bruge automatiserede

behandlingsteknikker for at beskytte den nationale sikkerhed,

og for, i hvor høj grad denne mulighed, såfremt den i øvrigt er i

overensstemmelse med EMRK, risikerer at blive begrænset i

kritisk omfang ved indførelsen af sådanne krav?

Jobcenter Krefeld

1. Er udelukkelsen af unionsborgere, der har opholdsret på

grundlag af artikel 10 i forordning nr. 492/2011, fra at modtage

sociale ydelser som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i direktiv

2004/38, forenelig med ligebehandlingsprincippet i artikel 18

TEUF, sammenholdt med artikel 10 og 7 i forordning nr.

492/2011?

a) Udgør en social ydelse som omhandlet i artikel 24, stk. 2, i

direktiv 2004/38 en social fordel som omhandlet i artikel 7, stk.

2, i forordning nr. 492/2011?

b) Finder begrænsningsreglen i artikel 24, stk. 2, i direktiv

2004/38 anvendelse på ligebehandlingsprincippet i artikel 18

TEUF, sammenholdt med artikel 10 og 7 i forordning nr.

492/2011?

2. Er udelukkelsen af unionsborgere fra at modtage særlige

ikkebidragspligtige kontantydelser som omhandlet i artikel 3,

stk. 3, og artikel 70, stk. 2, i forordning nr. 883/2004 forenelig

Erhvervsstyrelsen

Datatilsynet

Beskæftigelses-

ministeriet

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Justitsministeriet

Dom

06.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

med ligebehandlingsprincippet i artikel 18 TEUF, sammenholdt

med artikel 4 i forordning nr. 883/2004, når de pågældende

borgere har opholdsret på grundlag af artikel 10 i forordning nr.

492/2011 og indgår i en social sikringsordning eller

familieydelsesordning som omhandlet i artikel 3, stk. 1, i

forordning nr. 883/2004?

Forenede

sager C-

245/19 og

C-246/19

État du Grand-duché de Luxembourg m.fl.

1. Skal artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder, eventuelt

sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at de

er til hinder for en national lovgivning i en medlemsstat, der

inden for rammerne af ordningen for udveksling af oplysninger

efter anmodning, der navnlig blev indført med henblik på

gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar

2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og

om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, udelukker enhver

klageadgang, herunder retslig, for den tredjepart, som er i

besiddelse af oplysningerne, i forbindelse med et påbud,

hvorved den kompetente myndighed i denne medlemsstat

pålægger den pågældende tredjepart at fremlægge oplysninger

med henblik på at imødekomme en anmodning om udveksling

af oplysninger fra en anden medlemsstat?

2. Besvares det første spørgsmål bekræftende, skal artikel 1, stk.

1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 da, i givet fald under

hensyntagen til udviklingen i fortolkningen af artikel 26 i

OECD’s modelbeskatningsoverenskomst, fortolkes således, at

en anmodning om udveksling sammen med et påbud udstedt af

den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed for at

følge op på anmodningen, opfylder kriteriet om, at der ikke er

tale om åbenlyst manglende forventet relevans, når den

bistandssøgende medlemsstat angiver den berørte skattepligtige

persons identitet, den periode, der er omfattet af undersøgelsen

i den bistandssøgende medlemsstat, og identiteten af den, som

er i besiddelse af de pågældende oplysninger, og samtidig

anmoder om oplysninger om ikke nærmere præciserede

kontrakter, faktureringer og betalinger i tilknytning hertil, som

imidlertid er afgrænset af kriterierne vedrørende for det første

den omstændighed, at de er indgået af den, som er i besiddelse

af de identificerede oplysninger, for det andet den

omstændighed, at de vedrører de skatteår, der er omfattet af

den undersøgelse, som foretages af myndighederne i den

bistandssøgende stat, og for det tredje deres tilknytning til den

identificerede berørte skattepligtige person?

Radiotelevizija Slovenija

15. De spørgsmål, som nærværende ret forelægger Domstolen,

er som følger:

–

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88 fortolkes således, at en

sammenhængende tilkaldevagt

–

under omstændigheder som de

i hovedsagen foreliggende, hvor en arbejdstager, som arbejder

på en tv-station, i det tidsrum, hvor den pågældende har fri fra

arbejde (når vedkommendes fysiske tilstedeværelse på

arbejdspladsen ikke er påkrævet), skal være til rådighed på

tilkald og om nødvendigt vende tilbage til arbejdet inden for en

time

–

skal anses for arbejdstid?

–

Har det under omstændigheder som de i den foreliggende sag

omhandlede betydning for kvalificeringen af den

sammenhængende tilkaldevagt, at arbejdstageren opholder sig i

en bolig på det sted, hvor denne udfører sit arbejde (på en tv-

Skatteministeriet

Dom

06.10.20

C-344/19

Beskæftigelses-

ministeriet

Medarbejder- og

Kompetencestyrelsen

06.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

station), fordi stedets geografiske træk gør det umuligt (eller

vanskeligere) at tage »direkte« hjem hver dag?

–

Gør det nogen forskel for besvarelsen af de to forudgående

spørgsmål, såfremt der er tale om en beliggenhed, hvor

mulighederne for at dyrke fritidsaktiviteter i fritiden på grund af

områdets geografiske træk er begrænsede, eller hvor

arbejdstageren støder på vidtgående begrænsninger i

forvaltningen af sin fritid og dyrkelsen af interesser

(vedkommende kan ikke bo hjemme)?

C-580/19

C-221/19

Stadt Offenbach am Main

1. Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF fortolkes således, at

rådighedsperioder, hvor en arbejdstager er forpligtet til inden

for 20 minutter at nå bygrænsen for sit tjenestested med

indsatsvognen og iført indsatsbeklædning, anses for arbejdstid,

selv om arbejdsgiveren ikke har foreskrevet arbejdstageren et

opholdssted, men arbejdstageren alligevel er væsentligt

begrænset i valget af lokalitet og i mulighederne for at hellige

sig sine personlige og sociale interesser?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende:

Skal artikel 2 i direktiv 2003/88/EF i en situation som den, der

er beskrevet i det første spørgsmål, fortolkes således, at der ved

definitionen af begrebet arbejdstid også skal tages hensyn til,

om og i hvilken udstrækning det i løbet af en vagttjeneste, som

skal tilbringes på et sted, der ikke er foreskrevet af

arbejdsgiveren, som regel må påregnes, at arbejdstageren vil

blive tilkaldt?

Pomorski Wydział Zamiejscowy Departament Do Spraw

Przestępczości Zorganizowanej i Korupcji Prokuratury

Krajowej e.a.

a. Skal artikel 3, stk. 3, i Rådets rammeafgørelse 2008/675/RIA

af 24. juli 2008 om hensyntagen til domme afsagt i

medlemsstaterne i Den Europæiske Union i forbindelse med en

ny straffesag, hvorefter hensyntagen til tidligere domme afsagt i

andre medlemsstater, jf. stk. 1, har ikke som virkning, at den

medlemsstat, der gennemfører den nye retssag, griber ind i,

ophæver eller på ny prøver tidligere domme eller eventuelle

afgørelser vedrørende disses fuldbyrdelse, fortolkes således, at

indgriben i denne bestemmelses forstand ikke kun omfatter

udvidelse af en samlet dom til at omfatte en sanktion, som er

idømt ved en dom afsagt i en medlemsstat i Den Europæiske

Union, men også udvidelse af den pågældende dom til at

omfatte en sanktion, som med henblik på fuldbyrdelse er

overtaget i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union,

sammen med en i denne stat afsagt dom inden for rammerne af

en samlet dom?

b. Er det i lyset af de bestemmelser i Rådets rammeafgørelse

2008/909/RIA af 27. november 2008 om anvendelse af

princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager

om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende

foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i Den Europæiske

Union, som vedrører principperne for overtagelse af

fuldbyrdelsen

–

fastlagt i artikel 8, stk. 2-4, og artikel 19, stk. 1

og 2, hvorefter amnesti eller benådning kan indrømmes af både

udstedelsesstaten og fuldbyrdelsesstaten (stk. 1), og kun

udstedelsesstaten kan tage stilling til en anmodning om fornyet

prøvelse af dommen, der pålægger den sanktion, der skal

Beskæftigelses-

ministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

06.10.20

Justitsministeriet

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

fuldbyrdes i henhold til denne rammeafgørelse (stk. 2), og i

artikel 17, stk. 1, første punktum, hvorefter fuldbyrdelsesstatens

lovgivning finder anvendelse på fuldbyrdelsen af en sanktion

–

muligt at afsige en samlet dom, som omfatter sanktioner, der er

idømt ved en dom afsagt i en medlemsstat i Den Europæiske

Union, som er blevet overtaget med henblik på fuldbyrdelse i

en anden medlemsstat i Den Europæiske Union sammen med

en i denne stat afsagt dom inden for rammerne af en samlet

dom?

C-330/19

Exter

Følger det af EF-toldkodeksens artikel 121, stk. 1, at en

præferencetoldforanstaltning, der fandt anvendelse på

importerede varer på det tidspunkt, hvor varerne blev henført

under ordningen med aktiv forædling med anvendelse af

systemet med suspension, stadig kan tages i betragtning ved

fastsættelsen af den toldskyld, der opstår, når varerne bringes i

fri omsætning, eventuelt i ændret tilstand, såfremt denne

præferencetoldforanstaltning var suspenderet på tidspunktet for

antagelsen af angivelsen af varernes overgang til fri omsætning?

Aktiebolaget Östgötatrafiken

1. Skal artikel 4, stk. 1, litra b), i direktiv 2015/2436 fortolkes

således, at det

–

ved en ansøgning om registrering af et

varemærke, der kendetegner tjenesteydelser, og hvor

ansøgningen vedrører et tegn placeret i en særlig position, der

dækker store dele af de fysiske genstande, som anvendes for at

levere tjenesteydelserne

–

skal efterprøves, om varemærket ikke

er uafhængigt af genstandenes udseende?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende, er det da

nødvendigt for, at varemærket kan anses for at have særpræg, at

det adskiller sig væsentligt fra normen eller sædvanen i den

berørte erhvervssektor?

Combinova

En toldskyld ved import eller eksport, som er opstået i henhold

til artikel 79, ophører i følge artikel 124, stk. 1, litra k), hvis der

over for toldmyndighederne fremlægges tilstrækkelige beviser

for, at varerne ikke er blevet anvendt eller forbrugt og er blevet

ført ud af Unionens toldområde. Betyder begrebet »anvendt«, at

en vare er blevet bearbejdet eller forædlet i overensstemmelse

med formålet med den tilladelse, som et selskab har fået for

varen, eller omfatter begrebet en anvendelse, der går ud over

dette? Er det relevant, om anvendelsen finder sted før eller

efter toldskyldens opståen?

Union des industries de la protection des plantes

1. Når en national foranstaltning med henblik på at begrænse

anvendelsen af aktivstoffer formelt er blevet meddelt

Kommissionen i henhold til artikel 5 i direktiv (EU) 2015/1535

af 9. september 2015, dog med en præsentation af de

elementer, der har foranlediget medlemsstaten til at anse det

pågældende stof for at udgøre en alvorlig risiko for menneskers

eller dyrs sundhed eller for miljøet, og denne risiko kun kan

forvaltes på tilfredsstillende vis i henhold til de gældende regler

ved hjælp af de foranstaltninger, som medlemsstaten har

truffet, en præsentation, der er tilstrækkelig tydelig til, at

Kommissionen ikke kan tage fejl af, at anmeldelsen er baseret

på forordning nr. 1107/2009 af 21. oktober 2009, skal Europa-

Kommissionen da anse denne anmeldelse for at være blevet

Toldstyrelsen

Dom

08.10.20

C-456/19

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

08.10.20

C-476/19

Toldstyrelsen

Dom

08.10.20

C-514/19

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-602/19

indsendt i henhold til den i forordningens artikel 69 og 71

omhandlede procedure og eventuelt foretage yderligere

undersøgelser eller træffe foranstaltninger, der imødekommer

kravene i denne lovgivning såvel som de bekymringer, som

denne medlemsstat har givet udtryk for?

2. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, skal

gennemførelsesforordning nr. 2018/783, 2018/784 og

2018/785 af 29. maj 2018, der forbyder anvendelsen af

stofferne thiamethoxam, clothianidin og imidacloprid fra og

med den 19. december 2018, undtagen til behandling af

afgrøder i permanente væksthuse, der forbliver i et permanent

væksthus i hele deres livscyklus, da betragtes som

foranstaltninger, der er truffet som svar på en anmodning

fremsat af Frankrig den 2. februar 2017 om et generelt forbud

mod anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et

eller flere af stofferne i neonicotinoidfamilien og frø behandlet

med sådanne stoffer?

3. Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende, hvad kan en

medlemsstat, der på grundlag af artikel 69 i forordning nr.

1107/2009, har anmodet Kommissionen om at træffe

foranstaltninger med henblik på at begrænse eller forbyde

anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler indeholdende et eller

flere stoffer fra neonicotinoidfamilien og frø behandlet med

disse produkter da gøre, hvis Kommissionen kun delvist tager

anmodningen til følge og kun begrænser anvendelsen af tre af

stofferne i neonicotinoidfamilien og ikke dem alle.

Kohlpharma

1. Påbyder princippet om varernes frie bevægelighed, som er

forankret i artikel 34 TEUF, og princippet om parallelimport af

lægemidler, som er udviklet på dette grundlag, at den nationale

godkendelsesmyndighed godkender en ændring af

oplysningerne om doseringen af et parallelimporteret

lægemiddel også i tilfælde, hvor markedsføringstilladelsen for

referencelægemidlet er udløbet, og ændringen begrundes med

en overtagelse af oplysningerne vedrørende et indenlandsk

lægemiddel i en anden dispenseringsform, som i det væsentlige

indeholder samme aktive stoffer, kombineret med de i

eksportlandet godkendte oplysninger for det

parallelimporterede lægemiddel?

2. Kan den nationale myndighed på baggrund af artikel 34

TEUF og 36 TEUF nægte at godkende en sådan ændring med

henvisning til, at parallelimportører er fritaget fra forpligtelsen

til at forelægge regelmæssige sikkerhedsrapporter, og at der i

mangel af en indenlandsk markedsføringstilladelse for

referencelægemidlet ikke foreligger aktuelle data om

vurderingen af forholdet mellem fordele og risici, at den fortsat

gældende indenlandske godkendelse vedrører en anden

dispenseringsform og i forhold til godkendelsen for den samme

dispenseringsform i eksportlandet refererer til en anden

koncentration af aktive stoffer, og at det desuden ikke er muligt

at sammenfatte to dispenseringsformer i informationsteksterne?

Lægemiddelstyrelsen

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-644/19

C-657/19

Universitatea „Lucian Blaga” Sibiu e.a.

Skal artikel 1, artikel 2, stk. 2, litra b), og artikel 3 i direktiv

2000/78 samt § 4 i rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset

ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, og

gennemført ved Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999,

fortolkes således, at en foranstaltning som den i hovedsagen

omhandlede, der giver en arbejdsgiver mulighed for at

fastsætte, at personer, der er fyldt 65 år, kun kan forblive i

ansættelsen som fastansat med hensyn til de rettigheder, som de

er tillagt inden pensionering, hvis de har status som ph.d.-

vejledere, hvilket skader andre personer, der befinder sig i

samme situation, og som ville have en sådan mulighed, såfremt

der var ledige stillinger og de opfyldte kravene vedrørende

arbejdsindsats, samt åbner mulighed for at pålægge personer,

som ikke er ph.d.- vejledere, flere på hinanden følgende

tidsbegrænsede kontrakter i henhold til en aflønningsordning

på »timebasis« for den samme akademiske aktivitet, som er

mindre fordelagtig end den, der indrømmes fastansatte

universitetsundervisere, udgør en forskelsbehandling i den

forstand, hvori udtrykket er anvendt i de nævnte bestemmelser?

Kan den omstændighed, at anvendelsen af EU-retten har

forrang (princippet om EU-rettens forrang), fortolkes således,

at den giver en national domstol mulighed for at undlade at

anvende en endelig national dom, hvori det fastslås, at direktiv

2000/78/EF under de foreliggende omstændigheder er blevet

overholdt, og der ikke er tale om forskelsbehandling?

Finanzamt D

1. Foreligger der under omstændigheder som de i hovedsagen

omhandlede, hvor en afgiftspligtig person for Medizinischer

Dienst der Krankenversicherung (sygeforsikringens

lægetjeneste) udarbejder vurderinger vedrørende patienters

plejebehov, en virksomhed, der er omfattet af

anvendelsesområdet for artikel 132, stk. 1, litra g), i Rådets

direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles

merværdiafgiftssystem?

2. Såfremt spørgsmål 1 besvares bekræftende:

a) Er det tilstrækkeligt for, at en erhvervsdrivende kan

anerkendes som et foretagende af almennyttig karakter som

omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i direktiv 2006/112/EF,

at den pågældende som underleverandør leverer ydelser til et

organ, der efter national ret er anerkendt som almennyttigt

foretagende som omhandlet i artikel 132, stk. 1, litra g), i

direktiv 2006/112/EF?

b) Såfremt spørgsmål 2, litra a), besvares benægtende: Er den

omstændighed, at sygekasserne og

plejeforsikringsinstitutionerne i fuldt omfang bærer udgifter

afholdt af et anerkendt organ som omhandlet i artikel 132, stk.

1, litra g), i direktiv 2006/112/EF, under omstændigheder som

de i hovedsagen omhandlede tilstrækkelig til, at en

underleverandør til dette organ også skal anses for et anerkendt

organ?

c) Såfremt spørgsmål 2, litra a) og b), besvares benægtende:

Kan medlemsstaten gøre anerkendelsen som foretagende af

almennyttig karakter betinget af, at den afgiftspligtige person

rent faktisk har indgået en aftale med en social sikrings eller

plejeinstitution, eller er det tilstrækkeligt for en anerkendelse, at

der efter national ret kan indgås en aftale?

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

08.10.20

Skattestyrelsen

Dom

08.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-711/19

C-629/19

C-813/18

Admiral Sportwetten e.a.

1) Skal artikel 1 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)

2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure

med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester fortolkes således, at de

bestemmelser i Wiener Wettterminalabgabegesetz (Wiens lov

om afgift på væddemålsterminaler), som fastsætter en afgift på

drift af væddemålsterminaler, skal anses for »tekniske

forskrifter« som omhandlet i denne bestemmelse?

2) Fører manglende meddelelse af bestemmelserne i Wiener

Wettterminalabgabegesetz som omhandlet i direktiv (EU)

2015/1535 til, at en afgift som væddemålsterminalafgiften ikke

må opkræves?

Sappi Austria Produktion et Wasserverband “Region

Gratkorn-Gratwein”

1. Skal slam fra rensningsanlæg i lyset af undtagelsen i artikel 2,

stk. 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse

af visse direktiver, sammenholdt med Rådets direktiv af 21. maj

1991 om rensning af byspildevand, og/eller direktivet om slam

fra rensningsanlæg i den affattelse, der følger af Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22.

oktober 2008, anses for at være affald?

2. Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Tillader

artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse

af visse direktiver, at et stof kvalificeres som biprodukt i det

EU-retlige affaldsbegrebs forstand, når der til dette stof for en

lille procentdels vedkommende af procestekniske grunde

tilsættes andre stoffer, som ellers skulle anses for at være affald,

hvis dette ikke har indflydelse på det samlede stofs

sammensætning og medfører en væsentlig miljøfordel?

Deza mod Kommissionen (appel)

Påstande:

—

Ophævelse af Rettens dom af 24. oktober 2018 i

sag T-400/17.

—

Delvis annullation af Kommissionens forordning (EU) nr.

2017/776 (1) om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008, for så

vidt som den vedrører klassificering og mærkning af stoffet

antraquinon.

—

Kommissionen tilpligtes at betale de omkostninger, som

appellanten har afholdt i forbindelse med appelsagen for

Domstolen og i forbindelse med den foregående sag for Retten.

Krajowa Rada Sądownictwa

1) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, artikel 6, stk. 1, artikel 19, stk. 1, TEU sammenholdt

med artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder og

artikel 9, stk. 1, i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet samt retten til effektive

retsmidler og effektiv domstolsbeskyttelse, når den nationale

lovgiver i individuelle procedurer vedrørende udøvelsen af

embedet som dommer ved en domstol i sidste instans i en

medlemsstat (Sąd Najwyższy (øverste domstol)) ganske vist

fastsætter en ret til at anlægge søgsmål, men afgørelsen

vedrørende den samlede vurdering af alle kandidater til Sąd

Najwyższy (øverste domstol) i den udvælgelsesprocedure,

der

går forud for videresendelsen af anmodningen om ansættelse

som dommer ved den nævnte domstol, er endelig og får

Skatteministeriet

Dom

08.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

14.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

15.10.20

C-824/18

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

15.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-117/19

virkning, såfremt den ikke anfægtes af alle parter i

udvælgelsesproceduren, blandt hvilke der befinder sig en

kandidat, som ikke har nogen interesse i anfægtelsen af denne

afgørelse, fordi den anmodning om ansættelse som dommer,

der vedrører vedkommende, er blevet videresendt, hvilket

medfører,

–

at retsmidlet mister sin effektive virkning og den kompetente

ret ikke har nogen mulighed for at gennemføre en reel kontrol

af den nævnte udvælgelsesprocedures forløb,

–

hvilket i tilfælde af, at denne procedure også omfatter de

dommerembeder ved Sąd Najwyższy (øverste domstol), der

hidtil har været besat af dommere, der er blevet underlagt den

nye lavere pensionsalder, uden at den pågældende dommer har

kunnet afgøre, om vedkommende ville gøre brug af

lovgivningen om lavere pensionsalder, med henblik på

princippet om dommeres uafsættelighed

–

hvis det antages, at

dette princip herved tilsidesættes

–

også har indflydelse på

omfanget og resultatet af den retslige kontrol af den nævnte

udvælgelsesprocedure?

2) Skal artikel 2 sammenholdt med artikel 4, stk. 3, tredje

punktum, og artikel 6, stk. 1, TEU sammenholdt med artikel

15, stk. 1, og artikel 20 sammenholdt med artikel 21, stk. 1, og

artikel 52, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder

sammenholdt med artikel 2, stk. 1, stk. 2, litra a), og artikel 3,

stk. 1, litra a), i Rådets direktiv 2000/78/EF samt artikel 267,

stk. 3, TEUF fortolkes således, at der foreligger en

tilsidesættelse af retsstatsprincippet, ligebehandlingsprincippet

og princippet om lige adgang til offentlig ansættelse

–

som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) – når der […] i

individuelle procedurer vedrørende udøvelse af embedet som

dommer ved Sąd Najwyższy (øverste domstol) ganske vist er

fastsat en ret til at anlægge søgsmål ved den kompetente ret,

men ansættelsen som dommer ved Sąd Najwyższy (øverste

domstol) i et ubesatdommerembede som følge af de regler om

endelighed, der er beskrevet i det første spørgsmål, kan ske,

uden at den kompetente ret gennemfører en kontrol af den

førnævnte udvælgelsesprocedure

–

i det omfang der er blevet

anmodet om en sådan kontrol

–

og idet denne manglende

kontrolmulighed samtidig indebærer en tilsidesættelse af retten

til effektive retsmidler og dermed også af retten til lige adgang

til offentlig ansættelse, hvilket strider mod den almene

interesse, og at der foreligger en tilsidesættelse af princippet om

institutionel ligevægt, i en situation, hvor det organ i en

medlemsstat, der skal varetage domstoles og dommeres

uafhængighed (domstolsrådet), ved hvilken proceduren

vedrørende udøvelse af embedet som dommer ved Sąd

Najwyższy (øverste domstol) gennemføres, er sammensat

således, at den dømmende magts repræsentanter i dette organ

vælges af den lovgivende magt?

Linas Agro

1. Skal de erklæringer, der fremgår af betragtningerne til

forordning nr. 945/2005, navnlig 20.-23. betragtning, nemlig at

»hvis nitrogenindholdet i den pågældende vare er på over 28

vægtprocent, indeholder den altid den over 80 vægtprocent

ammoniumnitrat«, anses for at være en vedtaget formodning,

der kan føre til den konklusion, at hvis den pågældende vare

(ammoniumnitratgødning) har et nitrogenindhold (N) på 28

vægtprocent eller derover, er dens ammoniumnitratindhold

(AN) altid på over 80 vægtprocent?

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

15.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-362/19

C-543/19

2. Gælder denne formodning for de pågældende nye

produkttyper, der fremgår af forordning nr. 945/2005, dvs. for

NPK-gødninger med et nitrogenindhold (N) svarende til 28

vægtprocent eller derover, et forhold mellem ammonium- og

nitratnitrogen på ca. 1:1 og et phosphor- (P) og/eller

kaliumindhold (K), der ikke overstiger 12 vægtprocent, f.eks.

den i den foreliggende tvist omhandlede NPK 30- 4-4 gødning?

3. Hvis de foregående spørgsmål besvares bekræftende, er den

førnævnte formodning i forordning nr. 945/2005 da retligt

bindende, dvs. kan den lægges til grund for tarifering af de [i

det andet spørgsmål] anførte NPK-gødninger i henhold til

Taric-koderne og dermed for anvendelse af den gældende

foranstaltning (antidumpingtold), selv om artikel 1, stk. 1 og 3, i

forordning nr. 945/2005 (og tilsvarende artikel 1, stk. 1 ogstk.

2, litra c), i forordning nr. 999/2014, der var gældende på det

tidspunkt, hvor de pågældende importprocedurer blev udført)

ikke knyttede pålæggelsen af endelig antidumpingtold til

indholdet af det kemiske element nitrogen (N) i en vare, men til

den kemiske forbindelse ammoniumnitrat (AN) og indholdet af

phosphor og kalium i en vare?

4. Kan den i [det første spørgsmål] anførte formodning lægges

til grund i

forbindelse med beregning (bestemmelse) af indholdet af

ammoniumnitrat i sådanne gødninger

–

henset til

målsætningerne i 35. og 36. betragtning til forordning nr.

945/2005 om anvendelse af den gældende foranstaltning på de

nye produkttyper på grundlag af proportionalitetsprincippet og

om forenkling af toldbehandlingen og anvendelsen af de rette

toldsatser i forhold til mængden af den pågældende vare, som

er indarbejdet i sammensætningen

–

når der skal ske tarifering i

henhold til Taric-koder af de NPK-gødninger, der er nævnt [

det andet spørgsmål], og når den gældende foranstaltning

(antidumpingtolden) dermed skal anvendes? Med andre ord,

når indholdet af nitrogen (N) i de i [det andet spørgsmål]

nævnte NPKgødninger er bestemt (på grundlag af

dokumenterne fra importøren på tidspunktet for

toldbehandlingen eller i forbindelse med

laboratorieundersøgelser), beregnes (bestemmes)

ammoniumnitratindholdet da under hensyntagen til forholdet

mellem ammoniumnitratindholdet (AN) og nitrogenindholdet

(N) som defineret i 20. betragtning til forordning nr. 945/2005,

der afhænger af elementernes atomvægt og er 2,86, uden at der

udføres yderligere laboratorieundersøgelser med henblik på at

bestemme det præcise ammoniumnitratindhold?

Europa-Kommissionen mod Futbol Club Barcelona m.fl.

(appel)

Påstande:

—

Den appellerede dom ophæves.

—

Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret.

—

Afgørelsen om sagsomkostningerne udsættes.

Jebsen & Jessen

1) Er det i henhold til artikel 2, stk. 1, i

gennemførelsesforordning (EU) 2015/82 under de betingelser,

der foreligger i tvisten i hovedsagen, til hinder for en fritagelse

for den antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings

artikel 1, at en tilsagnsfaktura efter denne forordnings artikel 2,

stk. 1, litra b), ikke anfører Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU)2015/87, som er nævnt i punkt 9

i bilaget til denne forordning, men Kommissionens afgørelse

2008/899/EF?

Energistyrelsen

15.10.20

Toldstyrelsen

Dom

15.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-562/19

C-673/19

T-316/18

C-396/19

2) Såfremt det første spørgsmål besvares bekræftende: Kan en

tilsagnsfaktura, der opfylder betingelserne i bilaget til

gennemførelsesforordning (EU) 2015/82, fremlægges inden for

rammerne af en sag om tilbagebetaling af antidumpingtold for

at opnå fritagelse i henhold til artikel 2, stk. 1, for den

antidumpingtold, der er indført ved denne forordnings artikel

Kommissionen mod Republikken Polen m.fl. (appel)

Påstande:

—Dom

afsagt af Retten (Niende Udvidede Afdeling)

den 16. maj 2019 i de forenede sager T-836/16 og T-624/17,

Republikken Polen mod Kommissionen, EU:T:2019:338

ophæves i sin helhed.

—Kommissionen

frifindes i søgsmålet anlagt af Republikken

Polen mod Kommissionen i sag T-836/16 med påstand om

annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 5596 final af

19. september 2016 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex

2016/NN) om indledning af den formelle

undersøgelsesprocedure og om et påbud om ophør om

anvendelse af den polske afgift i detailsektoren forkastes, og

Kommissionen frifindes i søgsmålet anlagt af Republikken

Polen mod Kommissionen i sag T-624/17 med påstand om

annullation af Kommissionens afgørelse 2018/160 af 30. juni

2017 om statsstøtte SA.44351 (2016/C) (ex 2016/NN),

iværksat af Polen til afgiften i detailsektoren og Republikken

Polen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i første instans og

i appelsagen.

—Subsidiært,

såfremt de to søgsmål ikke forkastes i deres

helhed, hjemvises sagerne til Retten til fornyet afgørelse for så

vidt angår de anbringender, der ikke blev truffet afgørelse om i

første instans og afgørelsen om sagsomkostningerne i første

instans og i nærværende appel udsættes indtil vedtagelsen af

den endelige afgørelse i sagen.

M e.a.

Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af

16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i

medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere

med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348), særligt artikel 3, 4, 6

og 15, til hinder for, at en udlænding, der har international

beskyttelse i en anden EU-medlemsstat, i henhold til national

lovgivning underkastes frihedsberøvelse, såfremt

frihedsberøvelsen sker med henblik på udsendelse til den anden

medlemsstat, og såfremt der først blev udstedt et påbud om at

udrejse til denne medlemsstat, men der efterfølgende ikke er

truffet nogen afgørelse om tilbagesendelse?

Mediaservis mod Kommissionen

Påstande:

—

Kommissionens afgørelse C(2018) 753 final af 19.

februar 2018 om ikke at gøre indsigelse mod statsstøtte til det

tjekkiske postvæsen for opfyldelse af postbefordringspligten i

perioden 2013-2017, annulleres.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale

sagsomkostningerne.

Espírito Santo Financial Group mod ECB (appel)

Påstande:

—Punkt

1 i domskonklusionen i Rettens dom af 13.

marts 2019, konkursboet efter Espírito Santo Financial Group

SA mod Den Europæiske Centralbank (sag T-730/16),

ophæves.

—Begæringen afvises ligeledes for så vidt angår ECB’s afslag på

at give oplysninger om det lånebeløb, der fremgår af uddragene

Miljø- og

Fødevareministeriet

15.10.20

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

15.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Energistyrelsen

Dom

15.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

21.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-561/19

C-275/19

af den protokol, der indeholder ECB’s

Styrelsesråds afgørelse

af 28. juli 2014.

—Subsidiært

hjemvises sagen til Den Europæiske Unions Ret

til fornyet afgørelse.

—Sagsøgeren

i første instans og appelindstævnte tilpligtes at

betale to tredjedele (2/3) og ECB tilpligtes til at betale en

tredjedel (1/3) af sagsomkostningerne.

Consorzio Italian Management e Catania Multiservizi et

Catania Multiservizi

1) Er en national ret, hvis afgørelse ikke kan appelleres, efter

artikel 267 TEUF i princippet forpligtet til at foretage en

præjudiciel forelæggelse af et spørgsmål vedrørende

fortolkningen af EU-retten også i tilfælde, hvor en af sagens

parter fremsætter et sådant spørgsmål efter indlevering af

stævningen, eller efter at sagen er blevet voteret første gang,

eller efter at der er blevet foretaget en første præjudiciel

forelæggelse for Den Europæiske Unions Domstol?

2) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som

fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker prisrevision i

kontrakter vedrørende de såkaldte specielle sektorer, i

særdeleshed i kontrakter med anden genstand end den, hvortil

direktiv 2004/17 henviser, men som har en instrumentel

tilknytning til disse, i betragtning af det ovenfor anførte i

overensstemmelse med EU-retten (bl.a. artikel 4 TEUF, stk. 2,

9 TEUF, 101 TEUF, stk. 1, litra e), 106 TEUF, 151 TEUF

–

den europæiske socialpagt undertegnet i Torino den 18.

oktober 1961 og fællesskabspagten af 1989 om arbejdstagernes

grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder,

som omhandlet heri

–

152 TEUF, 153 TEUF, 156 TEUF,

artikel 2 TEU og 3 TEU samt artikel 28 i Den Europæiske

Unions charter om grundlæggende rettigheder)?

3) Er artikel 115, 206 og 217 i lovdekret nr. 163/2006, som

fortolket i administrativ retspraksis, der udelukker prisrevision i

kontrakter vedrørende de såkaldte specielle sektorer, i

særdeleshed i kontrakter med anden genstand end den, hvortil

direktiv 2004/17 henviser, men som har en instrumentel

tilknytning til disse, i betragtning af det ovenfor anførte i

overensstemmelse med EU-retten (bl.a. artikel 28 i Den

Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

princippet om ligebehandling i artikel 26 TEUF og 34 TEUF

samt princippet om den frie erhvervsudøvelse, som tillige er

anerkendt i artikel 16 i Den Europæiske Unions charter om

grundlæggende rettigheder)?

Sportingbet et Internet Opportunity Entertainment

8) Henset til, at den portugisiske stat ikke har informeret

Europa-Kommissionen om de tekniske forskrifter, der er

fastsat i lovdekret nr. 422/89 af 2. december 1989, er disse

forskrifter, herunder navnlig ovennævnte artikel 3 [i den

angivne affattelse] og 9, da uanvendelige, således at

privatpersoner kan påberåbe sig denne uanvendelighed?

9) Henset til, at den portugisiske stat ikke har informeret

Europa- Kommissionen om de tekniske forskrifter, der er

fastsat i lovdekret nr. 282/2003 af 8. november 2003, skal disse

forskrifter, herunder navnlig ovennævnte artikel 2 og 3, da ikke

finde anvendelse på tjenesteydere i Portugal?

Miljø- og

Fødevareministeriet

21.10.20

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

22.10.20

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1024: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 2/10-20

C-537/19

Europa-Kommissionen mod Republikken Østrig

Påstande:

—Det

fastslås, at Republikken Østrig har tilsidesat

sine

forpligtelser i henhold til artikel 2, 28 og 35, stk. 2, i direktiv

2004/18, idet byen Wien-Wiener Wohnen har indgået en

kontrakt

af 25. februar 2012, vedrørende en kontorbygning i

Gugelstrasse 2-

4 i Wien, direkte og uden gennemførelse af en

konkurrencepræget

udbudsprocedure og hertil hørende bekendtgørelse.

—Republikken

Østrig tilpligtes at betale sagsomkostningerne.

Miljø- og

Fødevareministeriet

22.10.20