Den 28. september 2020
MFVM 138
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionen forslag om tilladelse til markedsføring af produkter, der in-
deholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja MON 87751 x
MON 87701 x MON 87708 x MON 89788 i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) Nr. 1829/2003 om genetisk modificerede fødevarer og
foderstoffer (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af fødevarer, foder og andre produkter end føde-
varer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja MON 87751 x
MON 87701 x MON 87708 x MON 89788 i henhold til GMO-forordningen (komitesag). Godkendelsen
vedrører ikke dyrkning af sojaen i EU. De fire forskellige genmodificerede soja, der indgår i kryds-
ningen, er i forvejen risikovurderet og godkendt. Soja MON 87751 og MON 87701 har fået indsat ge-
ner, som beskytter planten overfor visse skadelige larver af sommerfuglefamilien (Lepidoptera).
Soja MON 87708 har fået indsat et gen, som gør planten tolerant over for ukrudtsmidler med di-
camba som aktivt stof. Soja MON 89788 har fået indsat et gen, som gør planten tolerant overfor
glyphosat-baserede ukrudtsmidler. I krydsningen kombineres egenskaberne fra de fire sojatyper.
Sojaen indeholder ikke antibiotikaresistens-markørgener. Vurderingen i forbindelse med godkendel-
sen i EU omhandler sikkerheden af de produkter, der ønskes markedsført, og ikke hvorvidt der er en
nyttevirkning heraf. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) konkluderer, at den gen-
modificerede soja er lige så sikker at anvende som tilsvarende ikke-genmodificeret soja med hensyn
til potentielle effekter på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet ved de påtænkte anvendelser. De
rådgivende danske eksperter ved DTU Fødevareinstituttet og Aarhus Universitet er enige i denne
vurdering. Forslaget vurderes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark og EU. Forslaget for-
ventes sat til skriftlig afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder i mid-
ten af oktober 2020. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag om tilladelse til markedsføring af fødevarer, foder og andre produk-
ter end fødevarer og foder, der indeholder, består af eller er fremstillet af genetisk modificeret soja
MON 87751 x MON 87701 x MON 87708 x MON 89788 efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1829/2003 af 22. september 2003 om genetisk modificerede fødevarer og fo-
derstoffer (GMO-forordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i GMO-forordningens artikel 7 og 19.