ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 99
Offentligt

NOTAT

10. december 2019

Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet

Indledning

–

Evalueringens opdrag og indhold

Det fremgår af Lov om Vækstfonden fra 2018

”at

erhvervsministeren og

finansministeren inden udgangen af 2018 gør status for virksomhedens li-

kviditetsbehov og finansielle situation i øvrigt med henblik på at drøfte

Vækstfondens fremtidige finansiering”.

Evalueringen har afventet afslut-

ning af årsregnskabet 2018 for at tilsikre, at evalueringen tager fuldt ud

højde for Vækstfondens finansielle situation ultimo 2018.

Opdraget til evalueringen skal ses i lyset af, at Vækstfondens likviditetssi-

tuation blev ændret med det nye lovgrundlag i 2018. Lovgrundlaget med-

førte, at Vækstfonden fremadrettet skal udbetale udbytte til staten, samt at

Vækstfonden fik tilført en adgang til at optage genudlån for 1 mia. kr. hos

Danmarks Nationalbank

(’likviditetsfaciliteten’),

jf. bilag 1.

Denne evalu-

ering har til formål at gøre status for den etablerede likviditetsfacilitet samt

Vækstfondens likviditetsmæssige og finansielle situation i øvrigt.

Vækstfonden har ikke benyttet likviditetsfaciliteten siden etableringen til

at optage genudlån hos Danmarks Nationalbank. Det er hensigten, at likvi-

ditetsfaciliteten alene skal benyttes i en situation, hvor fondens likviditet

kommer under pres, og sikre, at Vækstfonden ikke skal frigøre likviditet

før tid med henblik på at kunne udbetale udbytte. Det gælder dog, at likvi-

ditetsfaciliteten regnskabsmæssigt indregnes i Vækstfondens likviditetsbe-

redskab, som derved er 1 mia. kr. højere end i et scenarie uden en likvidi-

tetsfacilitet.

Med det billede, der tegner sig for Vækstfonden ultimo 2018, er det Er-

hvervsministeriets vurdering, at der ikke for nuværende er anledning til at

foretage ændringer af Vækstfondens likviditetsfacilitet på baggrund af den

indførte udbyttepolitik. Det bemærkes dog samtidig, at den tilgængelige

likviditet i perioden frem imod 2020 er fuldt ud disponeret, når der tages

højde for, at der skal bibeholdes en likviditetsbuffer i beredskabet til at

håndtere allerede indgåede forpligtelser i en eventuel lavkonjunktur. Et

eventuelt ønske om, at Vækstfonden skal igangsætte yderligere aktiviteter

i tillæg til dette, vil derfor kræve yderligere likviditet.

LOV nr 691 af 08/06/2018.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

2/10

1. Likviditetspåvirkning fra Vækstfondens aktiviteter

Vækstfondens aktiviteter udgør primært egenkapitalinvesteringer og akti-

viteter, der skal understøtte udlån til virksomhederne (direkte udlån, garan-

tier og kautioner under navnet VF Udlån). Egenkapitalinvesteringerne fo-

retages ved køb af ejerandele i virksomheder igennem Vækstfondens di-

rekte egenkapitalinvesteringer (under navnet VF Venture), mens indirekte

investeringer foretages igennem fonde, der investerer direkte i virksomhe-

der (under navnet VF Fonde).

1.1 Likviditetspåvirkning fra egenkapitalinvesteringer

Vækstfonden følger internationale regnskabsstandarder, der medfører, at

den bogførte værdi af ejerandelene fra egenkapitalinvesteringer opdateres

fra år til år på baggrund af udviklingen i markedet og i virksomhederne

selv. Det betyder, at en værdistigning eller forringelse i en virksomhed,

Vækstfonden har investeret i, bogføres løbende, og ikke først ved salg af

virksomheden.

Dermed vil f.eks. en værdistigning i en virksomhed påvirke Vækstfondens

regnskabsmæssige resultat med det samme, og dermed også Vækstfondens

udbyttebetaling, mens Vækstfonden først vil opleve en positiv likviditets-

effekt, når virksomheden sælges. Da Vækstfonden investerer med et lang-

sigtet fokus, kan der gå adskillige år, fra de første værdistigninger viser sig

i en virksomhed, til Vækstfonden kan sælge sin ejerandel. For direkte in-

vesteringer gælder, at Vækstfonden i gennemsnit holder og løbende inve-

sterer i en virksomhed over en periode på syv år før end Vækstfonden af-

hænder investeringen og dermed opnår tilbageløb på investeringen. Inve-

steringer i kapital- og venturefonde vil typisk begynde at give et afkast efter

6-8 år, mens det fulde afkast opnås efter op til 12-14 år efter tilsagnet til

fonden er givet. Det betyder, at afkastet af en krone investeret i dag gradvist

vil fremgå af Vækstfondens resultat i form af værdiopskrivning i takt med

en investering udvikler sig positivt, men at likviditet først tilføres Vækst-

fonden helt op til 10-15 år efter investeringen er foretaget. Et højt overskud

i året er således ikke forbundet med en tilsvarende stigning i Vækstfondens

likviditet.

Ugunstige konjunkturer eller et frosset venturemarked kan medføre en for-

sinkelse i realiseringen af gevinsten ved tidligere investeringer, da ejeran-

delene i virksomhederne typisk ikke vil kunne sælges med overskud, hvis

økonomien er i en lavkonjunktur. Dette kan fx ses afspejlet i kriseårene

2009-2013, hvor det var meget svært for Vækstfonden at sælge ud af sine

investeringer til en fornuftig pris, hvilket begrænsede det positive likvidi-

tetsflow,

jf. tabel 1.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

3/10

Tabel 1. Vækstfondens tilbageløb fra egenkapitalinvesteringer

2018

2009

2010

2011

2012

2013

2014 2015

2016

2017

----------------------------------------------- Mio. kr.----------------------------------------------

VF Fonde

216

394

304

265

126

1.126

317

VF Ven-

147

120

658

126

142

ture

Anm.:

Der indgår ikke tal for investeringer gennem fondene Dansk Vækstkapital I og II, da Vækst-

fondens tilbageløb indtil videre går til afdrag på gæld til pensionskasserne.

Kilde:

Pengestrømsopgørelser i Vækstfondens årsrapporter fra 2010-2017.

1.2 Likviditetspåvirkning fra udlånsaktivitet

Vækstfondens udlånsaktivitet er finansieret ved adgang til statsgaranterede

lånerammer, og udlånene påvirker derfor ikke Vækstfondens likviditet ne-

gativt før en evt. afskrivning af et lån eller ved realiserede tab. Udlånsakti-

viteter er, ligesom egenkapitalinvesteringer, følsomme over for udsving i

de økonomiske konjunkturer, da der vil være større tab på lån i en lavkon-

junktur. Vækstfonden foretager derfor løbende hensættelser til dækning af

tab på lån i porteføljen.

Vækstfonden er fra 2018 overgået til en ny model for hensættelser, hvor

værdien af lånene nedskrives på forhånd ved udbetaling af lånet. Vækst-

fonden har nedskrevet låne- og garantiporteføljen, der pr. 31. december

2018 udgør et udestående på ca. 5,0 mia., med i alt 1,1 mia. kr. Vækstfon-

den har samtidig tilknyttet tabsrammer fra både staten og EIF til dækning

af tab på forskellige låneaktiviteter.

Generelt er det vurderingen, at udsvingene i likviditetspåvirkningen fra

Vækstfondens låne- og garantivirksomhed er mindre, end det er tilfældet

for egenkapitalinvesteringer. Det bemærkes, at Vækstfonden efter 2020

ikke vil have kapacitet til at udstede nye lån, hvis ikke de eksisterende stats-

garanterede lånerammer til bl.a. Vækstlån, Vækstgarantier og Ansvarlige

lån forlænges.

2. Likviditetspåvirkning fra Vækstfondens udbyttebetaling

Som følge af Aftale om Nordsøen er det fastlagt, at Vækstfonden fra 2017

skal udbetale udbytte til staten.

Det fremgår af Lov om Vækstfonden, at Vækstfonden kan udbetale udbyt-

ter på op til 50 pct. af overskuddet i det forrige regnskabsår.

Det er samti-

dig fastlagt årlige beløb, som Vækstfonden maksimalt kan udbetale til sta-

ten, jf. tabel 2. Såfremt Vækstfondens overskud i 2017-2025 er tilstrække-

lige, så vil udbyttebetalingen i 2017-2025 udgøre ca. 1,2 mia. kr.

Vækstfonden har fået tilført tabsrammer ved oprettelse af nye låneprodukter med særlig høj risi-

koprofil såsom Grønne vækstlån (udløbet i 2015) og får endvidere bl.a. årligt tilført 23,8 mio. kr.

årligt fra staten til dækning af tab på Vækstkautioner. EIF (Den Europæiske Investeringsfond) dæk-

ker ligeledes en andel af Vækstfondens tab på en række ordninger.

Jf. bemærkningerne til § 18 i den nye lov om Vækstfonden.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

4/10

Tabel 2. Udbyttepolitik for Vækstfonden

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

------------------------------------------ Mio. kr.----------------------------------------

Planlagt udbytte

125

200

100

Det fremtidige aktivitetsniveau vil

–

alt andet lige

–

være lavere end i en

situation, hvor der ikke var indført en udbyttepolitik, idet udbyttebetalingen

vil medføre et negativt træk på Vækstfondens egenkapital og likviditet.

Henset til, at der maksimalt kan udbetales 50 pct. af overskuddet, vil en

andel af overskuddet fortsat kunne anvendes til nye investeringer i det om-

fang at overskuddet er likvidt. Det er i den forbindelse centralt, at en væ-

sentlig del af Vækstfondens regnskabsmæssige overskud

–

som danner be-

regningsgrundlag for udbyttebetalingen

–

ikke er likvidt, men er drevet af

værdiopskrivninger i Vækstfondens portefølje af direkte og indirekte inve-

steringer jf. ovenfor.

Der vil i perioder med underskud ikke skulle udbetales udbytte. Dermed

bidrager udbyttepolitikken ikke nødvendigvis til at svække fondens likvi-

ditetsberedskab i en lavkonjunktur, men giver omvendt heller ikke mulig-

hed for at polstre likviditeten i samme grad i en højkonjunktur.

3. Den aktuelle likviditetssituation i Vækstfonden

En vurdering af Vækstfondens likviditetssituation tager udgangspunkt i en

likviditetsfremskrivning for Vækstfondens likviditet, og skal ses i lyset af

kravene til Vækstfondens likviditetsstyring.

3.1. Vækstfondens likviditetsstyring

Der er i Vækstfondens strategiske styringsdokument fastsat krav om, at

Vækstfondens likviditetsbredskab (opgjort som kassebeholdninger, likvide

aktiver og uudnyttede likviditetsfaciliteter) mindst skal modsvare de væg-

tede forpligtelser (tilsagn) hen over de følgende ti år. Størstedelen af

Vækstfondens fremtidige forpligtelser udgør tilsagn til fonde, der endnu

ikke er blevet udbetalt. Vækstfondens likviditetsflow er således delvist be-

stemt af aktiviteter, som Vækstfonden har forpligtet sig til i foregående år.

Vækstfonden har hertil et mål om, at der til hver en tid er minimum 0,5

mia. kr. i likviditetsberedskabet, efter modregning af de vægtede forplig-

telser, hvilket sikrer, at Vækstfonden kan honorere sine indgåede forplig-

telser også i tilfælde af en lavkonjunktur. Målet er afledt af en stresstest af

Vækstfondens portefølje. Likviditetsstyringen og stresstestens resultat fast-

lægger sammen med virksomhedens egenkapital, hvor store ny-investerin-

ger, Vækstfonden kan foretage. Vækstfonden vil i henhold til sin formåls-

paragraf søge at identificere relevante investeringsprojekter, svarende til

den økonomiske ramme virksomheden har.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

5/10

3.2. Likviditetsfremskrivning

Vækstfondens likvide beholdninger i form af reelle likvider og obligationer

udgjorde ca. 1,5 mia. kr. ved udgangen af 2018, hvilket er det seneste år,

som der foreligger konsolideret opgørelse for.

Den forventede udvikling i Vækstfondens likvide beholdninger (reelle li-

kvider og obligationer) og likviditetsberedskab, fremgår af

tabel 3.

Vækst-

fondens likviditetsberedskab inkluderer de likvide beholdninger samt en

række uudnyttede likviditetsfaciliteter på samlet ca. 1,7 mia. kr.

Tabel 3: Likviditetsfremskrivning

2012

2013

2014

2015

2016

2017

--------------------------------------------- Mio. kr. ---------------------------------------------

Påvirkning fra alm. forretningsaktivitet

-9

1.171

-140

741

Træk fra udbyttebetaling

-125

Årets ændring

-9

1.171

-140

616

Likvide beholdninger (ultimo)

662

653

701

1.872

1.732

2.347

Likviditetsopgørelse i henhold til mål for kapitalstruktur

Uudnyttede likviditetsfaciliteter

700

Likviditetsberedskab**

662

653

701

2.572

2.432

3.047

Vægtede forpligtelser

Likviditetsberedskab fraregnet vægtede

forpligtelser

*Tallene for 2019-2020 er skøn. Tallene for 2019 inkluderer fulde udbetalinger for en række tilsagn til fonde,

der ikke nødvendigvis vil finde sted i 2019.

** Likviditetsberedskabet på 3,2 mia. kr. er opgjort ultimo. Det består af likvide beholdninger på 1,5 mia. kr.

og uudnyttede likviditetsfaciliteter på 1,7 mia. kr.

Anm.: Likvide beholdninger omfatter udover egentlige likvide indeståender også Vækstfondens obligations-

og værdipapirbeholdning og er fratrukket bankgæld (træk på kassekreditfacilitet samt kortvarige repo-lån,

der begge benyttes ifm. likviditetsstyring på den korte bane).

Kilde: Vækstfondens årsrapporter og Vækstfonden.

2018

-635

-190

-825

1.522

2019*

-477

-200

-677

845

2020*

-77

-200

-277

568

1.700

3.222

-1.753

1.469

1.700

2.545

-1.915

625

1.700

2.268

-1.639

628

Vækstfonden foretager løbende likviditetsfremskrivninger. Perioden er af-

grænset til to år frem i tiden, idet fremskrivningerne er meget følsomme

over for antagelser om tilbageløb, dvs. antagelserne om de fremtidige ind-

tægter fra særligt egenkapitalinvesteringer.

De høje stigninger i de likvide beholdninger i 2015 og 2017 afspejler de

store realiserede tilbageløb fra VF Fonde og VF Venture i disse år.

Vækstfonden forventer et fald i de likvide beholdninger i 2018-2020 på

1.779 mio. kr. Det afspejler udbyttebetalinger på forventet 590 mio. kr. i

perioden, og nye investeringer på forventet ca. 3,3 mia. kr. i perioden. Det

samlede negative likviditetstræk i perioden er således ca. 3,9 mia. kr.

De 1,7 mia. kr. består af 1 mia. kr. fra den nye genudlånsadgang, 0,5 mia. kr. fra accelerationspul-

jen, låneoptagelse til syndikeringslån svarende til en finansieringsadgang på ca. 0,1 mia. kr., samt

oprulning af rentebetaling på lån ift. DVK I og II svarende til et forventet likviditetsprovenu på ca.

0,1 mia. kr. ultimo 2020.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

6/10

Den forventede positive likviditetspåvirkning fra forretningsaktiviteter (til-

bageløb fra investeringer samt renteindtægter) forventes i perioden 2018-

2020 at udgøre ca. 2,8 mia. kr. Der er således et negativt træk på Vækst-

fondens likviditet fra investeringer og udbyttebetalinger, der overstiger ind-

tægterne fra VF Fonde, VF Venture og VF Udlån med ca. 1,1 mia. kr. i

2018-2020. Hertil kommer Vækstfondens udgifter til administration og

drift. Vækstfonden forventer en større stigning i de årlige tilbageløb fra

2021/22 og frem bl.a. grundet tilbageløb fra Dansk Vækstkapital I.

Vækstfonden forventer at have et likviditetsberedskab i ultimo 2020 på

2.268 mio. kr., hvilket efter modregning af vægtede forpligtelser giver en

likviditetsbuffer på ca. 0,6 mia. kr.

jf. tabel 3.

Dette skal ses i lyset af, at

likviditetsberedskabet inkluderer den nye likviditetsfacilitet på 1 mia. kr.,

som således er med til at sikre, at fonden har et passende likviditetsbered-

skab.

Det skal endelig bemærkes, at Vækstfondens løbende igangsætning af nye

aktiviteter sker under hensyntagen til udviklingen i de realiserede tilbage-

løb og fastlagte krav til likviditetsstyringen, således at likviditetssituationen

til enhver tid er betryggende og Vækstfonden har et likviditetsberedskab

svarende til målsætningen på minimum 0,5 mia. kr. efter modregning af

vægtede forpligtelser.

4. Likviditetspåvirkning af Vækstfonden i en eventuel lavkonjunktur

eller økonomisk krise (’stresstest’)

Vækstfonden foretager løbende stresstest

af virksomhedens likviditet i et

lavkonjunkturscenarie samt et egentlig krisescenarie baseret på den globale

finanskrise i årene 2009-10.

Det skal understreges, at stresstesten er en effektberegning på den eksiste-

rende beholdning af aktiver i 2018, dvs. effekten på Vækstfondens eksiste-

rende ejerandele i virksomheder, kapitalandele i fonde og aktiver fra akti-

viteterne til at understøtte udlån. Testen giver dermed et øjebliksbillede og

er derfor ikke et udtryk for, hvad fondens resultat og likviditet vil ende med

i de kommende 2 år.

Stresstesten i 2018 viste, at den negative likviditetspåvirkning for Vækst-

fonden i en global finanskrise (i årene 2019-2020) estimeres til 1.409 mio.

kr. på tværs af porteføljen, svarende til 38 pct. af fondens likvider i ultimo

2018 (inkl. uudnyttede likviditetsfaciliteter). I en almindelig lavkonjunktur

i årene 2019-2020 vil den negative likviditetspåvirkning være 523 mio. kr.

på tværs af porteføljen. På baggrund af et almindelig lavkonjunkturscenarie

tilrettelægges Vækstfondens løbende igangsætning af nye aktiviteter under

Stresstestens model er inspireret af Finanstilsynets stresstest for kommercielle pengeinstitutter.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

7/10

hensyntagen til, at Vækstfonden til enhver tid har et likviditetsberedskab

på minimum ca. 0,5 mia. kr. efter modregning af vægtede forpligtelser, så

Vækstfonden kan honorere sine indgåede forpligtelser også i tilfælde af en

lavkonjunktur. Vækstfonden havde ultimo 2018 et likviditetsberedskab ef-

ter vægtede forpligtelser på ca. 1,3 mia. kr.

5. Vækstfondens finansielle situation i øvrigt

Der er i Vækstfondens strategiske styringsdokument fastsat et krav om, at

Vækstfonden løbende skal sikre en egenkapital på minimum 25 pct. i for-

hold til den samlede eksponering, dvs. en soliditetsgrad på minimum 25

pct.

Soliditetsgraden afspejler, hvor stor egenkapitalen er i forhold til Vækst-

fondens eksponering på aktiver i form af udeståender på lån, Vækstfondens

ejerandele i virksomheder mv. Det er væsentligt at understrege, at Vækst-

fonden skal orientere Erhvervsministeriet i god tid, hvis der er udsigt til, at

soliditetsgraden kan komme under 35 pct., ligesom soliditetsgraden bør

overstige minimumskravet betydeligt i perioder med højkonjunktur med

henblik på opbygning af en buffer, der kan dække tab i tilfælde af lavkon-

junktur.

Nedskrivninger af lån og værdireguleringer af både Vækstfondens direkte

investeringer (ejerandele fra egenkapitalinvesteringer) og indirekte inve-

steringer (kapitalandele i fonde) indregnes i resultatopgørelsen i henhold til

regnskabspraksis. Vækstfonden har derfor i øjeblikket store regnskabs-

mæssige overskud, der både skyldes værdiopskrivninger af virksomheder

som følge af de generelt gunstige konjunkturer og reelle tilbageløb fra in-

vesteringer. Vækstfondens soliditetsgrad ligger samtidig fortsat betragte-

ligt over minimumsmålet på 25 pct.,

jf. tabel 4.

Tabel 4: Vækstfondens regnskabsmæssige resultater og soliditetsgrad

2011

Vækstfondens re-

sultat, mio. kr.

Soliditetsgrad,

pct.*

-247

105

2012

-40

2013

2014

814

2015

723

2016

610

2017

379

2018

482

58,5

* Vækstfondens soliditetsgrad er beregnet som egenkapitalen (*100) divideret med de finansielle anlægsaktiver,

der afspejler Vækstfondens eksponering. Det betyder, at eksponeringer i form af garantistillelser samt Vækst-

fondens beholdning af likvider og obligationer ikke indgår i opgørelsen af soliditetsgrad.

Kilde: Vækstfondens årsrapporter.

I 1. halvår 2018 opnåede Vækstfonden et resultat på 256 mio. kr., mens

resultatet for 2. halvår 2018 var præget af negative bevægelser på aktiemar-

kederne, som påvirkede værdisætningen af dele af Vækstfondens portefølje

negativt. Vækstfonden leverede dog alligevel for 2018 et overskud på 482

mio. kr.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

8/10

6. Konklusion

Opdraget til evalueringen har været en status for Vækstfondens likviditets-

behov og finansielle situation i lyset af det nye lovgrundlag fra 2018.

Vækstfonden har overordnet en sund økonomi og samtidig også mange

planlagte nye aktiviteter, der medfører, at den tilgængelige likviditet i pe-

rioden frem imod 2020 er fuldt ud disponeret, når der tages højde for resul-

tatet af stresstesten af Vækstfondens portefølje samt, at der skal bibeholdes

en likviditetsbuffer i beredskabet til håndtering af indgåede forpligtelser i

en eventuel lavkonjunktur. Et eventuelt politisk ønske om, at Vækstfonden

skal igangsætte aktiviteter ud over det planlagte investeringsniveau, vil

kræve yderligere likviditet.

Vækstfondens økonomi skal bl.a. ses i lyset af, at dansk økonomi i øjeblik-

ket befinder sig i en højkonjunktur, og at Vækstfondens portefølje og likvi-

ditet er meget følsom overfor nedadgående udsving i markedet. Således vil

den likviditetsfacilitet på 1 mia. kr., som Vækstfonden fik tilført med en ny

Lov om Vækstfonden, være medvirkende til, at Vækstfonden kan honorere

sine indgåede forpligtelser i tilfælde af en lavkonjunktur, også når der tages

højde for en udbyttebetaling på maksimalt 50 pct. af årets resultat i den

pågældende lavkonjunktur.

Med det billede, der tegner sig for Vækstfonden ultimo 2018, er det Er-

hvervsministeriets vurdering, at der ikke for nuværende er anledning til at

foretage ændringer af Vækstfondens likviditetsfacilitet på baggrund af den

indførte udbyttepolitik.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

9/10

BILAG 1

Baggrund om Vækstfondens likviditetsbehov og lovgrundlaget fra 2018

Vækstfonden har løbende behov for likviditet for at kunne foretage den

finansieringsaktivitet af danske virksomheder, der følger af Vækstfondens

formål: At fremme vækst og fornyelse i dansk erhvervsliv med henblik på

at skabe størst muligt samfundsmæssigt afkast. Idet udbuddet af finansie-

ring fra private kilder følger markedets konjunkturer, har Vækstfonden væ-

ret et vigtigt instrument til at skabe vækst i dansk økonomi ved at agere

kontracyklisk i en lavkonjunktur.

Der er således behov for, at Vækstfonden opbygger både kapital- og likvi-

ditetsbuffere i perioder med højkonjunktur, så der er kapacitet til at fort-

sætte aktiviteterne i lavkonjunktur.

Med det nye lovgrundlag fra 2018 blev Vækstfondens likviditetsstruktur

ændret på to områder:

1. Vækstfonden vil fremadrettet skulle udbetale udbytte til staten

2. Vækstfonden fik tilført en likviditetsfacilitet

I Aftale om Nordsøen er der fastlagt årlige beløb, som Vækstfonden mak-

simalt kan udbetale til staten i forbindelse hermed,

jf. tabel 1.

I Lov om

Vækstfonden fastlægges det endvidere, at virksomheden kan udbetale ud-

bytter på op til 50 pct. af overskuddet i det forrige regnskabsår

Tabel 1 Udbyttepolitik for Vækstfonden

2017

Planlagt udbytte

125

2018

200

2019

200

2020

200

2021

100

2022

100

2023

100

2024

100

2025

100

------------------------------------------ Mio. kr.----------------------------------------

Det fremtidige aktivitetsniveau vil dog

–

alt andet lige

–

være lavere end i

en situation, hvor der ikke var indført en udbyttepolitik, idet udbyttebeta-

lingen vil medføre et negativt træk på Vækstfondens likviditet. Henset til,

at der maksimalt kan udbetales 50 pct. af overskuddet, vil halvdelen af det

realiserede overskud dog fortsat kunne anvendes til nye investeringer.

Likviditetsfaciliteten udgør en adgang for Vækstfonden til at optage gen-

udlån hos Danmarks Nationalbank indenfor en samlet ramme på 1 mia. kr.,

som kan indregnes i Vækstfondens likviditetsberedskab. Faciliteten er ikke

blevet benyttet til at optage lån. Hvis likviditetsfaciliteten benyttes, vil

Vækstfonden skulle betale 0,15 pct. af lånet pr. år i provision til staten.

Jf. bemærkningerne til § 18 i den nye lov om Vækstfonden.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 99: Evaluering af Vækstfondens likviditetsfacilitet, fra erhvervsministeren

10/10

Vækstfonden betaler aktuelt ikke provision til staten for den uudnyttede del

af likviditetsfaciliteten. Det gælder endvidere, at der ikke er fastsat en ud-

løbsdato for likviditetsfaciliteten.