ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Orienteringsnotat om oplæg til nye rammer for udarbejdelse af mandater for de såkaldte harmoniserede standarder, der udarbejdes som led i fælleseuropæisk lovgivning for produkter

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 9
Offentligt

NOTAT

16. september 2019

Orientering vedr. svar på Kommissionens høring vedr. forslag til nye

retningslinjer for de praktiske aspekter af implementeringen af den

europæiske regulering vedr. standarder

Om høringen

Kommissionen har udsendt forslag til nye retningslinjer for implemente-

ring af den europæiske regulering vedr. standarder. Høringen vedrører for-

slag til ny fremgangsmåde i forbindelse med udstedelse af mandater og

samarbejdet om standardisering mellem Kommissionen og de europæiske

standardiseringsorganisationer CEN, CENELEC og ETSI.

Europæiske standarder har hidtil været et frivilligt og ikke-bindende red-

skab, som virksomheder i Europa kan anvende til at dokumentere, at deres

produkter efterlever gældende europæisk lovgivning, for eksempel at de er

sikre for forbrugerne at anvende. Virksomheder kan konkret vælge, om de

vil anvende standarderne til at dokumentere, at deres produkter lever op til

gældende lovgivning, eller alternativt finde en anden måde at dokumentere

dette på.

I 2014 faldt der imidlertid en dom på området for byggevarer, den såkaldte

James Elliott Construction sag, hvor EU-domstolen vurderede, at de euro-

pæiske standarder også kan betragtes som en del af europæisk lovgivning.

I forlængelse heraf tilkendegav domstolen, at den i højere grad kunne for-

ventes at gå aktivt ind i fortolkning og vurdering af lovligheden af de en-

kelte standarder. Som følge af dommen efterspurgte Europa Parlamentet i

2017 mere kontrol med standardiseringsarbejdet.

Kommissionen har på denne baggrund lagt op til en ny tilgang til standar-

diseringsarbejdet, hvor standarder skal udformes under større kontrol fra

Kommissionen. Konkret skal de såkaldte ”mandater” fra Kommissionen,

som sætter rammerne for de standarder, CEN, CENELEC og ETSI skal

udforme, være mere snævre. Derudover er Kommissionen begyndt at sætte

en udløbsdato på mandater.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 9: Orienteringsnotat om oplæg til nye rammer for udarbejdelse af mandater for de såkaldte harmoniserede standarder, der udarbejdes som led i fælleseuropæisk lovgivning for produkter

Kommissionens høring er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkur-

renceevne, vækst og forbrugerspørgsmål. Der er indkommet bemærknin-

ger fra DI, Dansk Standard, Forbrugerrådet Tænk, Styrelsen for Datafor-

syning og Effektivisering samt Energistyrelsen, jf. uddybende afsnit neden

for.

Baggrund

Kommissionen kan, når der vedtages ny lovgivning på udvalgte direktiv-

områder, udstede et såkaldt ”mandat” til de europæiske standardiserings-

organisationer, CEN, CENELEC og ETSI, om at udarbejde europæiske

standarder. Disse standarder viser på et konkret og teknisk niveau, hvordan

virksomheder kan dokumentere, at deres produkter efterlever europæisk

lovgivning og dermed sælges direkte på hele det europæiske indre marked.

Der er pt. 25 direktivområder, som er omfattet af denne tilgang. Områderne

spænder fra legetøj over byggevarer til medicinsk udstyr.

Der er klare fordele ved denne tilgang til regulering af teknisk komplekse

områder ud over at understøtte det indre marked for varer og tjenester; 1)

lovgiverne skal ikke tilegne sig samme niveau af teknisk viden som virk-

somhederne for at lovgive om et konkret område, 2) standardiseringssyste-

met er åbent for deltagelse af alle relevante aktører med faglig viden, her-

under også interesseorganisationer, 3) med standarderne sker der en effek-

tiv deling af viden mellem de europæiske virksomheder, hvilket styrker

innovation og konkurrence.

Som følge af en dom på området for byggevarer har Kommissionen imid-

lertid iværksat en ny tilgang til udstedelse af mandater og udformning af

de harmoniserede standarder, hvilket den udsendte høring afspejler. Med

den nye tilgang lægges i modsætning til tidligere op til meget snævre man-

dater, som udløber inden for en fastsat periode, hvorefter de skal fremsen-

des af Kommissionen og vedtages af medlemslandene på ny.

Indkomne bemærkninger til høringen

Dansk Industri bemærker overordnet, at det er absolut nødvendigt, at der

ikke indføres detaljerede krav til mandaters indhold eller den videre proces,

hvis europæiske standarder også fremover skal være en effektiv måde at

udvikle harmoniseringslovgivning og opnå markedsintegration. Derudover

påpeger Dansk Industri, at der er risiko for, at standarderne mister deres

relevans i markedet, idet industriens interesse for at bidrage til standardi-

seringsarbejdet og at anvende standarderne i designet af deres produkter

begrænses. Dansk Industri har endvidere på mere tekstnært niveau stillet

en række konkrete forslag til vejledningen, som Dansk Industri også sender

direkte til Kommissionen.

Dansk Standard har fremsendt udkast til et samlet høringssvar, som koor-

dineres mellem de nationale standardiseringsorganisationer i Europa og

fremsendes samlet fra CEN/CENELEC. Dansk Standard peger på, at der

er behov for at fastholde og styrke fordelene ved det eksisterende standar-

diseringssystem, som er fleksibelt og drevet af markedet, hviler på standar-

der som er frivillige at efterleve og konsensusbaserede samt understøtter

compliance med europæisk lovgivning på udvalgte produktområder. Der-

udover henvises til, at europæiske standarder aktuelt indgår som et værktøj

i Kommissionens arbejde med better regulation dagsordenen.

Forbrugerrådet Tænk bemærker, at processen for behandlingen af en for-

mel klage over en konkret standard er for langsommelig, og at man bør

arbejde med deadlines, når der indgives en formel klage. For at gøre kla-

geadgangen lettere bør der også udarbejdes en formel skabelon, ligesom

der bør være en deadline for revision af den relaterede standard.

Energistyrelsen bemærker, at der bør skabes gode rammer for tilrettelæg-

gelsen af standardiseringsarbejdet, så medlemmerne af de enkelte standar-

diseringsudvalg bruger deres ressourcer så optimalt som muligt. Konkret

foreslås det, at møder som udgangspunkt holdes til ét emne ad gangen,

frem for at pulje en række ikke-relaterede standardiseringsområder.

Styrelsen for dataforsyning og effektivisering bemærker, at der i dokumen-

terne ikke står noget om, hvordan Kommissionens standardiseringsaktivi-

teter og standardiseringsønsker skal finansieres. I forlængelse heraf ønsker

Styrelsen for dataforsyning og effektivisering, at det klarlægges, om der

ligger økonomiske udgifter gemt i forordningen.

Det bemærkes hertil, at Kommissionen har et årligt budget, som finansierer

udarbejdelse af europæiske standarder. Midlerne bruges blandt andet på

aflønning af såkaldte ”harmoniseringskonsulenter”, som rådgiver Kom-

missionen i forbindelse med endelig godkendelse af europæiske standar-

der, inden de offentliggøres. Derudover kan sekretariaterne i regi af de eu-

ropæiske standardiseringsorganisationer, der udvikler de konkrete standar-

der, også ansøge om midler til dækning af omkostninger ifm. udarbejdelse

af standarder. Såfremt Kommissionens nye vejledning lægger øget pres på

ressourcerne i standardiseringssystemet, kan det også medføre behov for

øget finansiering.

Regeringens høringssvar til Kommissionen

Høringssvar til Kommissionen er vedlagt til orientering. Svaret betoner, at

Kommissionens oplæg til ny vejledning vurderes at kunne gøre det euro-

pæiske samarbejde mellem myndigheder og virksomheder om udarbej-

delse af standarder ineffektivt, medføre øgede administrative byrder og

være til hindring for effektiv konkurrence på det europæiske marked. Her-

udover fremhæves det, at der er behov for at forbedre processen for be-

handlingen af klager, fx gennem en mere standardiseret procedure eller

tidsfrist.

Det påpeges i forlængelse heraf, at der er behov for et velfungerende og

agilt europæisk standardiseringssystem, hvis Europa skal være konkur-

rencedygtig på det globale marked og have indflydelse på fremtidens

internationale standardisering. Danmark vil tage initiativ til, sammen

med like-mindede lande, at iværksætte dialog med Kommissionen med

henblik på at finde en løsning, som tilgodeser såvel Kommissionen som

virksomheder i Danmark og resten af Europa.