ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 89
Offentligt

29. november 2019

Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i

planloven 2019

Baggrund

Den 1. juni 2017 vedtog Folketinget en ændring af planloven som opfølg-

ning på aftalen om

Danmark i bedre balance

–

Bedre rammer for kommu-

ner, borgere og virksomheder i hele landet

fra juni 2016.

Med ændringen har kommunerne fået øget råderum og en række nye mu-

ligheder i planlægningen, som kan understøtte lokale initiativer og udvik-

ling. Den nye planlov gav bl.a. nye udviklingsmuligheder i kystområderne

og i landdistrikterne til fremme af bosætning og erhverv, bedre rammer

for produktionsvirksomheder, bedre udviklingsmuligheder for detailhan-

del og bedre rammer for anvendelsen af sommerhuse. Desuden er der ind-

ført mere fleksible rammer for byudvikling, og kommunernes og er-

hvervslivets efterspørgsel efter mere smidig administration er imødekom-

met ved at kommunerne kan tilrettelægge kortere og mere effektive plan-

processer.

Det blev i forbindelse med indgåelse af aftalen om

Danmark i bedre ba-

lance

aftalt, at kommunernes anvendelse af de nye muligheder vil blive

fulgt af Erhvervsministeriet og indgå i en årlig redegørelse til Folketinget.

Det er samtidig aftalt, at den nye planlov vil blive evalueret inden den 1.

juli 2020.

Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planlo-

ven 2019 er den første redegørelse efter lovens vedtagelse, og dækker pe-

rioden fra loven ikrafttrædelse i juni 2017 til 31. december 2018.

Redegørelsen gennemgår de emner og temaer, der følger af ændringen af

planloven i 2017. Med redegørelsen følger bilag, der redegør for anven-

delsen af bemyndigelsen til at udstede landsplandirektiver og andre be-

kendtgørelser efter planloven (bilag 1) samt for udviklingen i statens ind-

sigelser mod kommuneplanlægningen (bilag 2).

Med ændring af planloven i 2017 har kommunerne fået en række nye mu-

ligheder, som skal udmøntes gennem kommunernes fysiske planlægning,

inden de kan realiseres. Den proces tager tid, hvad enten udviklingen skal

ske i byer, sommerhusområder eller i landzone. I flere tilfælde vil de nye

muligheder således først kunne anvendes, når kommunerne har tilveje-

bragt det nødvendige plangrundlag i form af planstrategi, kommuneplan

og lokalplan.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

2/10

Denne redegørelse tager udgangspunkt i de 5 overordnede temaer i plan-

loven, der indgik i aftalen om

Danmark i bedre balance

fra 2016:

Nye udviklingsmuligheder med fortsat bevarelse af kystnærhedszonen

og strandbeskyttelseslinjen

Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion

Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

Friere rammer, investeringer og administrative lettelser

Almene boliger og byudvikling mv.

1. Nye udviklingsmuligheder

med fortsat bevarelse af kystnærheds-

zonen og strandbeskyttelseslinjen

Kystnærhedszonen strækker sig fra kysten og ca. 3 km ind i landet. Den

omfatter landzone- og sommerhusområder, men ikke byzone. Det følger

af planloven, at hvor der ikke er særlige landskabs-, natur- eller miljøin-

teresser, kan der ved landsplandirektiv udpeges udviklingsområder og gi-

ves mulighed for udlæg og omplacering af nye sommerhusområder, idet

kommunernes udpegning af udviklingsområder vil skulle ske parallelt

med kommunernes udpegning af eksisterende og potentielle naturområder

til Grønt Danmarkskort. Endvidere er der med lovændringen i 2017 åbnet

mulighed for, at der kan overføres sommerhusområder til byzone. Ende-

ligt følger det af loven, at der efter en oprydning i uudnyttede reservationer

til ferie- og fritidsanlæg kan gives mulighed for nye forsøgsprojekter

(mellem 0 og 15), idet igangsættelse af nye forsøgsprojekter kræver enig-

hed i forligskredsen bag planloven.

Udviklingsområder

Udviklingsområder er områder i kystnærhedszonen uden særlige natur-,

miljø- og landskabsinteresser. I disse områder gives der større adgang til

at planlægge for byer og landsbyer samt at give tilladelse til anlæg, sva-

rende til reglerne i øvrig landzone.

Første ansøgningsrunde blev gennemført med ansøgningsfrist i oktober

2017. 22 kommuner søgte om udpegning af i alt 124 udviklingsområder.

Den 20. september 2019 blev Landsplandirektiv 2019 for udviklingsom-

råder i kystnærhedszonen udstedt. I landsplandirektivet udpeges i alt 91

udviklingsområder fordelt på 16 kommuner. Udpegningerne fremgår af

nedenstående skema. En række af de arealer kommunerne havde ansøgte

om at få udpeget er blevet afvist eller beskåret, så udviklingsområderne

lever op til de fastsatte kriterier i planloven. Det gælder f.eks. områder,

der er omfattet af strandbeskyttelseslinjen, eller områder med særlige

landskabsinteresser. En række områder er udpeget betinget af en ændring

af kommuneplanen for så vidt angår en udpegning til Grønt Danmarkskort

eller bevaringsværdigt eller større sammenhængende landskab.

Landsplandirektivets udpegning af udviklingsområder træder i kraft, når

der for kommunen foreligger en endeligt vedtaget og offentliggjort plan-

lægning for Grønt Danmarkskort efter anbefalinger fra de lokale naturråd.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

3/10

Arealer, som kommunalbestyrelsen i den forbindelse har fastholdt til

Grønt Danmarkskort, vil ikke blive udviklingsområde.

Samlet

størrelse

(i hektar)

330

110

3.574

158

855

6.541

531

6.900

19.365

Samlet

størrelse

(i hektar)

152

110

815

158

253

2.297

3.325

7.360

Kommuner der

har søgt

1 Esbjerg

2 Faxe

3 Fredericia

4 Frederikssund

5 Helsingør

6 Holbæk

7 Jammerbugt

8 Kerteminde

9 Lemvig

10 Lolland

11 Mariagerfjord

12 Odder

13 Ringkøbing-Skjern

14 Samsø

15 Skive

16 Syddjurs

17 Sønderborg

18 Thisted

19 Vordingborg

20 Ærø

21 Aabenraa

22 Aalborg

I alt

Områder

ansøgt

124

Områder

udpeget

Sommerhusområder

Første ansøgningsrunde vedrørende udlæg og omplacering af sommerhus-

områder blev gennemført med ansøgningsfrist i oktober 2017, og

Forslag

til landsplansdirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusom-

råder i kystnærhedszonen

blev sendt i høring den 21. marts 2019 i forlæn-

gelse af

Aftale om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn

fra december 2018.

Den 18. september 2019 udstedte erhvervsministeren bekendtgørelse om

Landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder

i kystnærhedszonen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

4/10

20 af landets kystkommuner indgår i landsplandirektivet,

der indeholder

mulighed for udlæg af op til 2.027 grunde fordelt på 37 områder og tilba-

geførsel af 1.362 grunde fordelt på 35 områder. Nedenfor ses en oversigt

over, hvad de 20 kommuner har søgt om at kunne udlægge, samt forde-

lingen af de tildelte sommerhusgrunde:

Kommune

Assens

Faaborg-Midtfyn

Faxe

Hedensted

Hjørring

Jammerbugt

Lemvig

Lolland

Mariagerfjord

Nordfyn

Odder

Ringkøbing-Skjern

Sønderborg

Stevns

Syddjurs

Varde

Vordingborg

Ærø

Aabenraa

Aalborg

I alt

Ønskede

sommerhusgrunde

123

300

110

146

168

313

515

200

340

110

2.893

Tildelte

sommerhusgrunde

194

146

168

483

310

2.027

Overførsel af sommerhusområder til byzone

Første ansøgningsrunde ift. overførsel af sommerhusområder til byzone

blev gennemført med ansøgningsfrist i oktober 2017. I alt 4 kommuner

har ønsket at udnytte muligheden for at overføre sommerhusområder til

byzone, og har ansøgt herom. Alle fire kommuners ønsker herom er imø-

dekommet ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 1017 af 3. juli 2018 om

landsplandirektiv for overførsel af kystnære sommerhusområder til by-

zone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus kommuner, som trådte i kraft

den 13. juli 2018. I forbindelse med Fingerplanrevisionen i 2017 havde

kommunerne ligeledes mulighed for at ansøge om overførsel af sommer-

husområder til byzone. Dette resulterede i at et område i hhv. Stevns og

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

5/10

Lejre kunne overføres til byzone. De 5 kommuner har ansøgt om overfør-

sel af følgende områder:

Områdets areal

(i hektar)

0,8

5,8

32,2

3,7

129

Kommune

Fanø

Lejre

Stevns

Vordingborg

Aarhus

Områdets beliggenhed

Nordby

Bramsnæs

Strøby Egede

1,2

Masnedø

Skæring Strand

1:National ansøgningsrunde, 2: Fingerplanrevisionen spor 1

Styrket Grønt Danmarkskort

Kommunerne skal i henhold til planloven udpege områder, der skal indgå

i Grønt Danmarkskort. Udpegningen omfatter særlige naturbeskyttelses-

interesser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land og andre

beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle natur-

områder og potentielle økologiske forbindelser.

Grønt Danmarkskort skal sikre en forstærket indsats for større og mere

sammenhængende naturområder. Når Grønt Danmarkskort er færdigud-

peget, skal kortet tjene som et strategisk planlægningsværktøj, der kan an-

vendes af både stat, regioner, kommuner, foreninger og fonde, som grund-

lag for en prioritering af kommende natur indsatser.

Til at bistå kommunerne med udpegningen er der pr. 15. januar 2018 op-

rettet lokale naturråd i hvert af de 20 geografiske områder som landet blev

delt i, og den 15. juli 2018 har naturrådene afsluttet deres arbejde. Kom-

munalbestyrelserne skal nu inddrage anbefalinger mm. fra det lokale na-

turråd i deres planlægning af Grønt Danmarkskort.

2. Nye udviklingsmuligheder i landdistrikter og for produktion

Med lovændringen i 2017 blev der givet bedre muligheder for at drive

virksomhed, arbejde og bo i landdistrikterne. Det indebærer mere tidssva-

rende rammer for landbruget og mulighed for udvikling af attraktive

landsbyer, samtidig med at borgere og virksomheder får flere umiddelbare

rettigheder, f.eks. til at bruge overflødiggjorte bygninger til nye formål.

Perioden, hvor sommerhuse i sommerhusområder frit kan bruges til over-

natning, er udvidet fra 26 uger til 34 uger. Pensionister har fået ret til at

anvende deres sommerhus til helårsbeboelse efter 1 års ejerskab mod de

nuværende 8 år.

Nye muligheder for borgere og virksomheder i landzonen

Redegørelsen omhandler primært kommunernes anvendelse af de nye mu-

ligheder. Mange af de nye muligheder i landzonen er dog umiddelbart ret-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

6/10

tigheder for borgere og virksomheder, som disse kan gøre brug af uaf-

hængigt af kommunal tilladelse. Dermed findes der heller ikke data for, i

hvilket omfang disse muligheder udnyttes.

For at følge anvendelsen af de nye muligheder, som borgere og virksom-

heder har fået i landzonen, har Erhvervsstyrelsen indgået et samarbejde

med 6 kommuner (Ishøj, Jammerbugt, Holbæk, Lolland, Vejle og Aal-

borg), som vil optræde som eksempelkommuner. Kommunerne i gruppen

er forskellige med hensyn til bl.a. geografisk placering, indbyggertal og

andel af areal i landzone og repræsenterer derved et bredt udsnit af de

danske kommuner med landzonearealer. De nye muligheder i landzone

kan opdeles i 4 grupper.

1. Nye muligheder, der kræver landzonetilladelse.

2. Forhold, der ikke kræver landzonetilladelse (umiddelbare rettighe-

der).

3. Anmeldelse af erhvervsmæssigt nødvendigt landbrugsbyggeri.

4. Forældelsesfristen for en landzonetilladelse kan udvides til 10 år

til genopførelse af en bolig.

Da en række byggerier, ændret anvendelse mv. ikke længere kræver land-

zonetilladelse, var det forventeligt, at antallet af landzonetilladelser ville

falde. Foreløbigt er der observeret et fald på godt 25 procent for alle lan-

dets kommuner, når man sammenholder antallet af landzonetilladelser fra

2015 og 2016 med 2018. Fristen for at udnytte en landzonetilladelse blev

forlænget fra 3-5 år. I visse tilfælde kan kommunalbestyrelsen give land-

zonetilladelser med en gyldighed på op til 10 år. Ved udgangen af 2018

var den mulighed benyttet i alt 6 gange i tre kommuner.

Levedygtige landsbyer

For at sætte fokus på levedygtige landsbyer blev der i forlængelse af afta-

len om

Danmark i bedre balance

i juli 2017 nedsat

Udvalget for levedyg-

tige landsbyer.

Udvalget skulle bl.a. formulere konkrete anbefalinger til,

hvordan landsbyer kan være levedygtige og omstille sig og herved bidrage

til regeringens ambition om at skabe muligheder for vækst og udvikling i

hele Danmark. Udvalget afgav i april 2018 sine anbefalinger. På baggrund

af anbefalingerne er der vedtaget en ændring af planloven, som trådte i

kraft den 1. januar 2019. Loven forpligter kommunerne til at foretage en

strategisk planlægning for kommunens landsbyer.

Produktionserhverv

På baggrund af de første erfaringer med de nye regler om beskyttelse af

produktionsvirksomhedernes vilkår er reglerne suppleret og præciseret

med ændring af planloven i 2018. Krav til lokalplanlægningen er således

ændret, så der kun skal tages hensyn til lugt, støv eller anden luftforure-

ning fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og

husdyrbrug. Der skal således ikke længere tages hensyn til byintegrerbare

erhverv som f.eks. pizzeriaer, restauranter, caféer, mindre røgerier, min-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

7/10

dre bryggerier og mindre kødvarevirksomheder og slagter og viktualie-

virksomheder. Ændringen medfører således, at der gives mulighed for, at

de fleste byintegrerbare erhverv og boliger kan ligge side om side.

3. Bedre udviklingsmuligheder for detailhandel

For at styrke konkurrencen og fremme lavere priser for forbrugerne er der

med lovændringen i 2017 givet mulighed for større butikker i bymidter,

bydelscentre og aflastningsområder. Samtidig er der skabt mulighed for

at etablere og udvide aflastningsområder, hvor der er et tilstrækkeligt kun-

degrundlag. I hovedstadsområdet er de nye muligheder udmøntet gennem

landsplandirektiv.

Planlægning for større butikker og aflastningsområder

En del kommuner har, implementeret de nye butiksstørrelser i kommune-

planlægningen. Frem til 31. december 2018 har 15 kommuner sendt føl-

gende planforslag for aflastningsområder i offentlig høring:

Kommune

Slagelse

Sønderborg

Herning

Favrskov

Hjørring

Holbæk

Skanderborg

Ringsted

Næstved

Ikast-Brande

Vejen

Ringkøbing-

Skjern

Guldborgsund

Aalborg

Kolding

Samlet ramme til

butikker i aflast-

ningsområdet

77.000 m

63.500 m

85.500 m

14.000 m

74.000 m

106.000 m

7.500 m

27.000 m

139.000 m

30.000 m

17.700 m

12.700 m

50.000 m

208.900 m

109.200 m

Heraf areal til nye

butikker i aflast-

ningsområdet

34.000 m

10.000 m

16.000 m

14.000 m

15.700 m

30.000 m

7.500 m

12.000 m

55.000 m

30.000 m

11.500 m

1.600 m

25.000 m

21.000 m

30.000 m

Mulighed for nye dag-

ligvarebutikker i af-

lastningsområdet

Nej

Ja, 1.200 m

Nej

Ja, 1.200 m

Ja, i alt 1.500 m

, maks.

butiksstørrelse 200 m

Nej

Ja, 1.200 m

Nej

Ja, 1.400 m

Status

Vedtaget

Ikke vedtaget

Vedtaget

Ikke vedtaget

Vedtaget

Tabellen viser de 15 kommuner, der frem til den 31. december 2018, har sendt planfor-

slag for aflastningsområder i høring. Tabellen viser den samlede ramme til butiksareal

i aflastningsområderne, restrummeligheden til nye butikker, hvorvidt der gives mulighed

for nye dagligvarebutikker, og om planforslaget er endeligt vedtaget.

Landsplandirektiv for detailhandel i hovedstadsområdet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

8/10

Den 1. januar 2019 trådt et nyt landsplandirektiv for detailhandel i hoved-

stadsområdet i kraft, som bl.a. udmønter planlovens nye muligheder for

aflastningsområder. Landsplandirektivet fastholder de eksisterende aflast-

ningsområder i Høje-Taastrup og Gentofte, og giver mulighed for nye af-

lastningsområder i Ballerup, Hillerød, Ishøj og Lyngby-Taarbæk kommu-

ner og for udvidelse af det eksisterende aflastningsområde i Helsingør

Kommune:

Kommune

Høje-Taastrup

(eksisterende)

Gentofte

(eksisterende)

Helsingør

(eksisterende)

Ballerup

Hillerød

Ishøj

Lyngby-Taarbæk

Samlet ramme til ud-

valgsvarebutikker

46.500 m

30.000 m

70.000 m

60.000 m

82.000 m

95.300 m

67.000 m

Heraf areal til nye

udvalgsvarebutikker

36.000 m

37.300 m

62.000 m

33.900 m

44.500 m

Tabellen viser de syv kommuner i hovedstadsområdet, hvor landsplandirektivet giver

mulighed for aflastningsområder. Tabellen viser den samlede ramme til butiksareal i

aflastningsområderne og restrummeligheden til nye udvalgsvarebutikker.

4. Friere rammer, investeringer og administrative lettelser

Med lovændringen i 2017 blev de nationale interesser i kommunernes

planlægning fokuseret. Derudover gives mulighed for, at planprocesser

kan forenkles, så fordyrende ventetider for borgere og virksomheder kan

undgås. Endelig giver nye dispensationsmuligheder til midlertidig anven-

delse af ubenyttede arealer virksomheder og borgere mulighed for at rea-

lisere projekter af midlertidig karakter.

Fokuserede nationale interesser og færre indsigelser

Samtidig med fokuseringen af de nationale interesser i kommunernes

planlægning er betegnelsen

”statslige interesser”

ændret

til ”nationale in-

teresser” i kommunernes planlægning.

Fremover er de nationale interesser

i kommunernes planlægning således fokuseret til følgende områder:

1. Vækst- og erhvervsudvikling.

2. Natur- og miljøbeskyttelse.

3. Kulturarv- og landskabsbevarelse.

4. Hensynet til nationale og regionale anlæg.

Nogle af de væsentligste ændringer

i den nye ”Oversigt

over nationale

interesser

i kommuneplanlægningen”

er, at byvækst ikke længere er en

national interesse samt, at produktionsvirksomheder af national interesse

nu beskyttes gennem statens tilsyn.

Erhvervsministeren har pligt til at fremsætte indsigelser overfor et kom-

muneplanforslag enten selvstændigt eller efter anmodning på vegne af et

andet ministerie, hvis planforslaget ikke er i overensstemmelse med de

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

9/10

nationale interesser jf. planlovens § 29 stk. 1 eller planlovens § 3 (lands-

planbeføjelsen). Øvrige ministre samt stiftsøvrighederne har desuden mu-

lighed for at fremsætte indsigelse mod et lokalplanforslag ud fra de sær-

lige hensyn, som ministeren varetager jf. planlovens § 29 stk. 2 og 3. Er-

hvervsstyrelsen har udarbejdet en oversigt over indsigelser, som fremgår

af det vedlagte

bilag 2.

Generelt tegner der sig et billede af, at staten tager

færre sager op med kommunen efter ændring af planloven i 2017.

Antal indsigelser i procent (antal)

Før planlovsændringen Efter planlovsændringen

(1. juli 2016

–

(15. juni 2017

–

14. juni 2017)

31. dec. 2018)

16,7 (7)

13,8 (4)

3,7 (21)

0,8 (10)

4,0 (32)

1,5 (22)

Plantype

Kommuneplaner

Kommuneplantillæg

Lokalplaner

Tabellen viser andel indsigelser ift. det samlede antal offentliggjorte planforslag og tal-

let i parentes viser antallet af indsigelser, der er fremsat mod de forskellige plantyper

hhv. et år før planlovsændringen i 2017 og efter planlovsændringen frem til 31. decem-

ber 2018.

Kortere høringsfrister og midlertidig anvendelse

For at gøre det lettere for kommunerne at tilrettelægge en mere effektiv

planproces, er minimumskravet til høringsfristen for lokalplanforslag sat

ned fra otte til fire uger. Det gælder også for mindre betydende forslag til

kommuneplantillæg. Samtidig er der indført mulighed for, at høringsfri-

sten for lokalplaner af mindre betydning, kan sættes til to uger.

Tabellen herunder er baseret på en foreløbig gennemgang af kommuner-

nes anvendelse af kortere høringsperioder for lokalplaner for perioden den

15. juni 2017 til den 1. januar 2019. Samlet set viser tabellen, at mulighe-

den for høringsfrister på 14 dage anvendes i særdeles begrænset omfang.

Over halvdelen af lokalplanerne er fortsat i høring i 8 uger eller længere.

Andel af samlet antal

lokalplaner

26 %

41 %

59 %

Høringsperiode

14 dage

4 uger

Mindre end 8 uger

8 uger eller længere

Antal

408

649

942

Tabellen viser kommunernes brug af høringsfrister i forbindelse med lokalplanlægning.

Nyt klagenævn på planområdet

I februar 2017 blev det tidligere Natur- og Miljøklagenævn nedlagt og

erstattet af Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet. Opsplit-

ningen skal sikre mere fokuserede nævn med dertilhørende stærke, faglige

miljøer samtidigt med, at etableringen af Nævnenes Hus skal sikre en ef-

fektiv sagsbehandling i tilfælde, hvor klagen omfatter flere nævn. I 2017

var sagsbehandlingstiden i Planklagenævnet 8,4 måneder og i 2018 8,1

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

10/10

måneder. Nævnenes Hus har en målsætning om at realisere en gennem-

snitlig sagsbehandlingstid på tværs af Miljø- og Fødevareklagenævnet og

Planklagenævnet på under 6 måneder for sager, der er modtaget efter den

1. juli 2018.

5. Almene boliger og byudvikling mv.

Med den nye planlov er rammerne for byudvikling blevet mere fleksible,

samtidigt med at der er givet særlige muligheder for at dispensere fra lo-

kalplanen til midlertidig anvendelse, og særligt til midlertidige studiebo-

liger.

Midlertidig anvendelse

Med den nye mulighed for midlertidigt at dispensere fra formåls- og an-

vendelsesbestemmelsen i lokalplaner kan der eksempelvis opføres mid-

lertidige studieboliger. Denne mulighed har Københavns Kommune be-

nyttet sig af.

Krav om almene boliger i nye boligområder

Kommunernes mulighed for at stille krav om, at op til 25 procent af bo-

ligmassen i et nyt boligområde skal være almene boliger, er i perioden fra

den nye planlovs ikrafttræden benyttet af 2 kommuner.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

BILAG 1

Redegørelse for anvendelsen af planlovens bemyndigelses-

bestemmelser

I det følgende gives en oversigt over de bekendtgørelser, der er udstedt i

perioden den 28. juni 2015, hvor planloven blev overført til Erhvervs- og

Vækstministeriet, til den 1. oktober 2019.

Bekendtgørelser

–

anvendelsen af beføjelser i planlovens § 3

Nr. 371 af 21. april 2016 om planlægning omkring risikovirksomheder.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, i planloven. Be-

kendtgørelsen skal sikre, at planmyndigheden inddrager risikovurderinger

i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen.

Nr. 1383 af 26. november 2016 om administration af planloven i forbin-

delse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af

visse arter.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1 og 3, i

planloven. Bekendtgørelsen fastsætter bl.a. regler for planlægning i forhold

til områder, der er udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder.

Nr. 769 af 19. juni 2017 om regler for detailhandel i hovedstadsområdet.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, og § 5m, stk. 4, i

planloven. Bekendtgørelsen udpeger beliggenheden af arealer til butiksfor-

mål i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstadsområdet.

(Bekendtgørelsen er senere opdateret ifm. udstedelse af nr. 1488)

Nr. 799 af 19. juni 2017 om hovedstadsområdets planlægning (Fingerplan

2017

–

landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning).

Bekendt-

gørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, og § 5j, stk. 4, i planloven.

Bekendtgørelsen konkretiserer reglerne i loven for planlægningen i hoved-

stadsområdet.

(Bekendtgørelsen er senere opdateret ifm. udstedelse af nr.

312)

Nr. 274 af 12. april 2018 om landsplandirektiv for højspændingsstation

ved Klinkby i Lemvig Kommune.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel

i § 3, stk. 1 og 2, i planloven. Bekendtgørelsen muliggør Lemvig Kommu-

nes planlægning for et landzoneareal til en højspændingsstation.

Nr. 275 af 12. april 2018 om landsplandirektiv for højspændingsstation

ved Søndervig, Ringkøbing-Skjern Kommune.

Bekendtgørelsen er udstedt

med hjemmel i § 3, stk. 1 og 2, i planloven. Bekendtgørelsen muliggør

Ringkøbing- Skjern Kommunes planlægning for et landzoneareal til en

højspændingsstation.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

Nr. 1017 af 3. juli 2018 om landsplandirektiv for overførsel af kystnære

sommerhusområder til byzone i Fanø, Stevns, Vordingborg og Aarhus

kommuner.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, og § 5b,

stk. 6, i planloven. Bekendtgørelsen muliggør, at fire sommerhusområder

inden for kystnærhedszonen kan overføres til byzone.

Nr. 1488 af 11. december 2018 om detailhandel i hovedstadsområdet.

Be-

kendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1 og 2, og § 5 m, stk. 4, i

planloven. Landsplandirektivet fastlægger detailhandelsstrukturen i ho-

vedstadsområdet i form af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder.

Nr. 312 af 28. marts 2019 om hovedstadsområdets planlægning - Finger-

plan 2019

–

landsplandirektiv for hovedstadsområdets planlægning.

Be-

kendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, og § 5 j, stk. 4, i lov

om planlægning. Landsplandirektivet indeholder regler for hovedstadsom-

rådets planlægning.

Nr. 713 af 9. juli 2019 om landsplandirektiv for gastransmissionsledning

med tilhørende tekniske anlæg.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i

§ 3, stk. 1 og 2. Landsplandirektivet reserverer arealer til en ny gastrans-

missions-ledning med tilhørende tekniske anlæg

–

Baltic Pipe.

Nr. 923 af 6. september 2019 om planlægning for og tilladelse til opstilling

af vindmøller.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, i plan-

loven. Bekendtgørelsen giver kommunerne mulighed for at planlægge for

vindmøller over 150 m.

Nr. 952 af 16. september 2019 om landsplandirektiv 2019 for udlæg og

omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Bekendtgørelsen

er udstedt med hjemmel i § 3, stk. 1, og § 5b, stk. 4 og 8, i planloven.

Landsplandirektivet udlægge og omplacerer sommerhusområder i kyst-

nærhedszonen.

Nr. 968 af 18. september 2019 om landsplandirektiv 2019 for udviklings-

områder i kystnærhedszonen.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i §

3, stk. 1, og § 5b, stk. 2, i planloven. Landsplandirektivet udlægge udvik-

lingsområder i kystnærhedszonen.

Bekendtgørelser

–

anvendelsen af øvrige beføjelser i planloven

Nr. 735 af 13. juni 2017 om førstegangsregistrering af oplysninger om an-

vendelses- og udnyttelsesmuligheder i planer og landzonetilladelser.

Be-

kendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 54b, stk. 6 og 7, i planloven.

Bekendtgørelsen fastsætter regler om førstegangsregistrering af oplysnin-

ger til brug for vurderingsmyndighedens ejendomsvurdering og om regi-

strering af landzonetilladelser.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

Nr. 940 af 26. juni 2017 om planlægning for byvækst.

Bekendtgørelsen er

udstedt med hjemmel i § 11a, stk. 12, i planloven. Bekendtgørelsen fast-

sætter regler om kommunalbestyrelsens metode til at opgøre det forventede

behov for at inddrage nye arealer til byvækst og om adgangen til at fravige

metoden.

Nr. 971 af 7. august 2017 om etablering af lokale naturråd.

Bekendtgørel-

sen er udstedt med hjemmel i § 11a, stk. 5, i planloven. Bekendtgørelsen,

der er udstedt efter aftale med miljø- og fødevareministeren, forpligtede

kommunerne til at oprette lokale naturråd, der skulle bistå kommunalbe-

styrelserne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarks-

kort. De lokale naturråd afsluttede deres arbejde den 15. juli 2018.

Nr. 187 af 6. marts 2018 om henlæggelse af visse opgaver og beføjelser til

Erhvervsstyrelsen efter lov om planlægning, lov om sommerhuse og cam-

pering m.v. samt lov om kolonihaver.

Bekendtgørelsen er udstedt med

hjemmel i § 52, stk. 3 og 4 i planloven og tilsvarende bestemmelser i som-

merhusloven og kolonihaveloven. Bekendtgørelsen delegerer visse mini-

sterbeføjelser m.v. efter de tre love til Erhvervsstyrelsen.

Nr. 1167 af 13. september 2018 om folkeregistrering.

Bekendtgørelsen er

udstedt med hjemmel i loven om det centrale personregister og § 51a, stk.

3, i planloven. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. regler for registrering af

flyttepåbud for ulovlig bopæl i sommerhus efter planlovens § 40.

Nr. 1191 af 24. september 2018 om det digitale planregister Plandata.dk.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 31a, § 52, stk. 3, og § 54 b,

stk. 4-8, i planloven. Planregistret indeholder bl.a. oplysninger om planer

m.v., der er tilvejebragt eller opretholdt efter reglerne i planloven.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

BILAG 2

Udvikling i statens indsigelser efter planlovens § 29

Som en del af aftalen om ”Danmark i bedre balance –

Bedre rammer for

kommuner, borgere og virksomheder i hele landet” skal

erhvervsministe-

ren årligt udarbejde en oversigt over statslige indsigelser mod kommuner-

nes planlægning.

Indledningsvist orienteres kort om statens rolle og herefter skitseres meto-

den bag Erhvervsstyrelsens optælling af indsigelser. Efterfølgende gen-

nemgås resultaterne opdelt i kommuneplaner, kommuneplantillæg og lo-

kalplaner. Slutteligt sammenfattes resultaterne overordnet.

Statens rolle

Staten vil alene fremsætte indsigelser mod kommuneplanlægningen, hvis

planlægningen er i strid med de fokuserede, nationale interesser, der frem-

går af ”Oversigt over nationale interesser i kommuneplanlægningen”. Op-

tællingen indeholder indsigelser fremsat efter planlovens § 29. Efter § 29

har erhvervsministeren pligt til at fremsætte indsigelse over for forslag til

kommuneplaner og ændringer heraf, når forslaget ikke er i overensstem-

melse med nationale interesser inden for de angivne interesseområder

(vækst og erhvervsudvikling, natur- og miljøbeskyttelse, kulturarvs- og

landskabsbevarelse, hensynet til nationale og regionale anlæg), eller med

regler og beslutninger efter § 3 (landsplandirektiver m.v.).

Metode til optælling af indsigelser

Erhvervsstyrelsen har lavet en optælling af indsigelser fremsat mod plan-

forslag, som er godkendt af kommunalbestyrelsen hhv. ét år før og halvan-

det

år efter planlovsændringen d. 15. juni 2017 (anført som ”før” og ”efter”

i grafer)

. Erhvervsstyrelsen går aktivt i dialog med kommunerne om plan-

forslag, der er i konflikt med de nationale interesser, og forsøger at løse

sagerne ved at indgå aftaler om ændring/præcisering af planforslagene, så

indsigelser kan undgås. Disse aftaler indgår også i optællingen.

Kommuner har pligt til at tage stilling til, hvordan de vil revidere deres

kommuneplan hvert fjerde år. I den mellemliggende periode ligger fokus

på at realisere lokalplanlægning, i tråd med kommuneplanen. I de tilfælde,

Perioderne d. 1. juli 2016

–

d. 14. juni 2017 og d. 15. juni 2017

–

d. 31. dec. 2018. Op-

tællingen starter fra d. 1. juli 2016, da det ikke er muligt at samle et fuldstændig datasæt

før, samt at 1. juli er datoen hvorpå hvor plantilsynet i Erhvervsstyrelsen overgik til nyt

journaliseringssystem

Det er datoen, hvor byrådet har besluttet at sende planforslaget i

høring, der er afgørende for, hvilken periode planforslaget hører til. Det betyder også, at

der under ”efter”

kan være indsigelser fremsat efter d. 31. dec. 2018, men kun hvis plan-

forslaget er vedtaget af byrådet inden d. 31. dec. 2018.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

hvor en konkret lokalplan ikke kan tilpasses kommuneplanens rammer, har

kommunen mulighed for at ændre kommuneplanen ved at udarbejde tilhø-

rende kommuneplantillæg. I denne opgørelse tæller de indsigelser, der er

fremsat mod både kommuneplantillæg og lokalplan, kun med som én ind-

sigelse fremsat mod kommuneplantillæg. På den måde undgås, at indsigel-

ser tæller dobbelt.

Kommuneplaner

Kommuneplanen er kommunens samlede plan for kommunens udvikling

over den kommende 12-årige periode. De fleste kommuner følger samme

kadence, hvor seneste revision for hovedparten af alle kommunernes ved-

kommende har fundet sted i 2017. Hovedparten af kommunerne vælger en

fuld revision af kommuneplanen, hvilket betyder, at det er et omfattende

planforslag, som typisk vil give anledning til en vurdering i forhold til flere

af de nationale interesser. Det betyder, at en indsigelse fremsat mod en

kommuneplan kan indeholde flere indsigelsespunkter, da der kan være

flere nationale interesser at varetage. Antallet af indsigelser i Figur 1 dæk-

ker derfor over flere forhold, som er vist i Figur 2.

Ud af 98 kommuner indgår 71 kommuneplaner i optællingen. De reste-

rende 27 kommuner har enten ikke sendt revision af kommuneplanen i hø-

ring endnu eller har valgt en anden kadence for revision. Af de 71 planer

hører 42 under den planlov, som var gældende før planlovsændringen i

2017, og 29 under den nugældende planlov.

Der er fremsat indsigelse mod 7 kommuneplaner, hvilket svarer til 16,7 %

af de 42 offentliggjorte planforslag før planlovsændringen. Efter planlovs-

ændringen er det faldet til 13,8 % (4 indsigelser). Der er indgået aftaler om

ændringer og suppleringer for 34 kommuneplaner, hvilket svarer til 83,3

% af de 29 offentliggjorte planforslag før planlovsændringen. Efter plan-

lovsændringen er der indgået aftaler i 86,2 % af planforslagene. Stigningen

forklares i teksten til Figur 3 på s. 4.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

% A F O FFE NT LI G G JO RT E KO MMUNE PLA NE R

83,3

86,2

Før

Efter

16,7

INDSIGELSER

13,8

AFTALER

Figur 1 Andelen af de offentliggjorte forslag til kommuneplaner, hvor der er fremsat indsigelse og

indgået aftaler før og efter planlovsændringen

De 7 indsigelser i året op til planlovsrevisionen omfatter forhold vedrø-

rende de 12 underliggende temaer, der er vist i Figur 2, knyttet til de fire

overordnede nationale interesser. 5 af indsigelserne har været begrundet i

uoverensstemmelse med de nationale interesser om byvækst. Resten af

indsigelserne skyldes forhold vedrørende kystnærhedszonen, landskabsin-

teresser, militære anlæg, infrastruktur, vindmøller og kirkeinteresser. Efter

planlovsændringen er der fremsat indsigelse mod 4 kommuneplaner, hvor

det især vedrører der underliggende temaer kystnærhedszonen og infra-

struktur.

I NDSI G E LSE R MO D KO MMUNE PLA NE R

FO RD E LT PÅ I N T E RESSE R

Før

Efter

Figur 2 Indsigelser fremsat mod kommuneplaner fordelt på nationale interesser

Før planlovsændringen er der indgået 34 aftaler vedrørende forskellige na-

tionale interesser, men fortrinsvis detailhandel og byvækst. Der er også

indgået mange aftaler i forhold til vejinteresser (infrastruktur), støjkonse-

kvenszoner omkring forsvarets arealer (militære anlæg) og Fingerplanen

jf. Figur 3. Efter planlovsændringen er der indgået mange aftaler om for-

svarets interesser (militære anlæg) og vejinteresser (infrastruktur) (se Figur

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

3). De fleste af de 25 aftaler vedrører produktionsvirksomheder. Det skyl-

des, at flere kommuner har været i gang med kommuneplanrevisionen al-

lerede inden lovens ikrafttrædelse og ikke har kunnet nå at indarbejde det

nye tema i kommuneplanen. På den baggrund består hovedparten af disse

aftaler af en tidsplan for, hvornår kommunen vil indarbejde retningslinjer

mv. vedrørende produktionsvirksomheder i kommuneplanen gennem et

kommuneplantillæg. Den samme forklaring gør sig gældende for de 7 af-

taler indgået ang. klimatilpasning. Her trådte lovændringen i kraft 1.

februar 2018 uden overgangsbestemmelse.

A FTA LE R KO MMUNE PLA NE R FO RDE LT PÅ

I NT E RESSE R

Før

Efter

10 14

2 6

Figur 3 Aftaler om kommuneplanforslag vedrørende forskellige nationale interesser før og efter

lovændringen i 2017.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

Kommuneplantillæg

Kommuneplantillæg er ændringer til kommuneplanen, der udstedes i peri-

oden mellem to kommuneplanrevisioner. I modsætning til kommunepla-

ner, som omfatter hele kommunen, vil kommuneplantillæg typisk omfatte

en delmængde af kommunens samlede areal og dermed vedrøre færre na-

tionale interesser.

I perioden før planlovsændringen er der offentliggjort 568 forslag til kom-

muneplantillæg. Der er fremsat indsigelser mod 21 af disse kommuneplan-

tillæg

, hvilket svarer til 3,7 %. Efter planlovsændringen er dette faldet til

0,8 %, da der er fremsat 10 indsigelser ud af 1229 planforslag. Der er ind-

gået aftaler om ændringer og suppleringer for 35 kommuneplantillæg før

planlovsændringen, hvilket svarer til 6,2 %. Dette er faldet til 2,8 % efter

planlovsændringen, da der er indgået 34 aftaler (se Figur 4).

% A F O FFE NT LI G G JO RT E

KO MMUNE PLA NT I LL ÆG

Før

Efter

3,7

6,2

INDSIGELSER

0,8

AFTALER

Figur 3 Andelen af de offentliggjorte forslag til kommuneplantillæg, hvor der er fremsat ind-

sigelse og indgået aftaler før og efter planlovsændringen

Af de 21 indsigelser fremsat før planlovsændringen, blev der især fremsat

indsigelse vedrørende de nationale interesser om byvækst, planlægning af

arealanvendelsen omkring risikovirksomheder og kirkeinteresser. Derud-

over blev der fremsat flere indsigelser på baggrund af detailhandel og land-

skabsinteresser (se Figur 5). De 10 indsigelser fremsat året efter planlovs-

ændringen vedrører hensynet til produktionsvirksomheder, risikovirksom-

heder, kirkeinteresser militære anlæg og kystnærhedszonen.

Af de 21 indsigelser er 11 fremsat mod både kommuneplantillæg og lokalplan.

2,8

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

A NTA L I NDSI G ELSER MO D

KO MMUNE PLA NT I LL ÆG FO RDE LT PÅ

N AT I O N A LE I N T E RESSE R

Før

Efter

Figur 4 Indsigelser fremsat mod kommuneplantillæg fordelt på nationale interesser før og efter

lovændringen i 2017.

Året før planlovsændringen blev der indgået 35 aftaler om ændringer og

suppleringer på baggrund af de nationale interesser om byvækst og detail-

handel og sjældnere kystnærhedszonen og Fingerplanen (se Figur 6). I pe-

rioden efter planlovsændringen er der indgået 34 aftaler om suppleringer

og ændringer, som især vedrører varetagelsen af hensynet til produktions-

virksomheder og sjældnere detailhandel og interesser i kystnærhedszonen.

A N TA L A FTA LE R I N D G Å E T FO R

KO MMUNE PLA NT I LL ÆG FO RDE LT PÅ

NAT I O NA LE I NT E RESSE R

Før

Efter

Figur 5 Aftaler for kommuneplantillæg fordelt på nationale interesser

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

Lokalplaner

Erhvervsstyrelsen har anmodet de forskellige ressortmyndigheder om at

opgøre antal indsigelser fremsat efter planlovens § 29, stk. 3. Nedenstående

tal er således baseret på oplysninger fra disse myndigheder. Det bemærkes,

at en minister samt stiftsøvrigheden har hjemmel til at fremsætte indsigelse

efter de særlige interesser, ministeren/stiftsøvrigheden varetager, hvorfor

en indsigelse ikke nødvendigvis kan henføres til en konkret national inte-

resse fra ”Oversigten over nationale interesser i kommuneplanlægningen”.

Opgørelsen over indsigelser er derfor fordelt på ressortmyndigheder frem

for den specifikke interesse.

I perioden et år før planlovsændringen er 798 lokalplanforslag offentlig-

gjort. Der er fremsat indsigelse mod 32 af disse, hvilket svarer til 4 %. Efter

planlovsændringen er dette faldet til 1,5 %, da der er fremsat 22 indsigelser

ud af 1461 offentliggjorte lokalplanforslag (Se Figur 7).

% A F O FFE NT LI G G JO RT E LO K A LPLA NFO RSLAG

Før

Efter

4,0

INDSIGELSER

Figur 7 Andelen af indsigelser fremsat mod offentliggjorte lokalplanforslag før og efter planlovs-

ændringen

Af Figur 8 fremgår det, hvilke ressortmyndigheder der har fremsat indsi-

gelser. Antallet af indsigelser er faldet fra samlet 32 til 20 indsigelser fra

året før til perioden efter planlovsændringen. Herudover kommer de 12

indsigelser, der er fremsat i 2. halvår af 2018.

1,5

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 89: Redegørelse for kommunernes anvendelse af de nye muligheder i planloven 2019, fra erhvervsministeren

A NTA L I NDSI G E LSE R MO D LO K A LPLA NE R

Før

Efter

Figur 8 Antal indsigelser fremsat mod lokalplaner fordelt på ressortministerier for og efter lovæn-

dringen i 2017.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriets 14 indsigelser året før plan-

lovsændringen skyldes alle vejlovens bestemmelser. En enkelt er herud-

over begrundet i naturbeskyttelsesloven. De 5 indsigelser efter planlovs-

ændringen skyldes forhold til vejlovens bestemmelser. Kirkeministeriets

indsigelser før og efter planlovsændringen, samt i 2. halvår af 2018, skyl-

des primært ind- og udkig til kirker. Forsvarsministeriets indsigelser før og

efter planlovsændringen, vedrører primært aktiviteter inden for støjkonse-

kvenszoner omkring forsvarets arealer samt flysikkerhed i forbindelse med

vindmøller og andre høje bygninger. Erhvervsministeriets 3 indsigelser før

planlovsændringen skyldes interesserne vedrørende kystnærhedszonen,

støjbelastede arealer og vindmøller. Efter planlovsændringen skyldes Er-

hvervsministeriets 5 indsigelser sikring af produktionsvirksomheder, Fin-

gerplanen og interesser i kystnærhedszonen.

Konklusion

Opgørelsen viser, at der er fremsat færre indsigelser i perioden efter æn-

dringen af planloven, der trådte i kraft den 15. juni 2017. Der har i denne

periode desuden været mindre behov for at indgå aftaler om ændringer og

suppleringer. Dette indikerer, at fokuseringen af de nationale interesser har

haft en effekt på omfanget af statens involvering i kommunernes planlæg-

ning. At det er lykkes at nedbringe antallet af indsigelser skyldes formo-

dentlig dels fokuseringen af nationale interesser i kommunernes planlæg-

ning, hvor det i dag i højere grad er op til kommunerne selv at sikre over-

holdelse af planlovens bestemmelser (f.eks. om byvækst og detailhandel),

dels at Erhvervsstyrelsen lægger stor vægt på tidlig dialog med henblik på

at afklare forholdet til de nationale interesser med kommunerne, så indsi-

gelse kan undgås.