ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 83
Offentligt

Evaluering af

fritagelsesordninger under

reglerne om obligatorisk digital

kommunikation m.v.

Oktober 2019

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Evalueri g af fritagelsesord i ger u der

regler e o o ligatorisk digital ko

u i-

katio .v.

Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi er obligatorisk digital kommunika-

tion gradvist blevet indført i erhvervsrettet lovgivning siden 2012 / 2013 . Denne evalue-

ring belyser fritagelses ordninger i forbindelse hermed.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Indhold

Resumé ................................................................................................................. 3

Baggrund og rammer for evalueringen .................................................................. 5

2.1. Formål med evalueringen .................................................................................. 5

2.2 Evalueringens opbygning og metode .................................................................. 5

Rammer for obligatorisk digital kommunikation ..................................................... 7

3.1. Forventninger til effekten af obligatorisk digital kommunikation ......................... 7

3.2 Lovgivning om obligatorisk digital kommunikation og fritagelsesmuligheder ...... 8

Myndighedernes administration af reglerne ........................................................ 14

4.1. Udnyttelse af bemyndigelserne til at fastsætte regler om obligatorisk digital

kommunikation ........................................................................................................ 14

4.2. Antal enheder, der er underlagt obligatorisk digital kommunikation og fritaget for

obligatorisk digital kommunikation og / eller Offentlig Digital Post .......................... 15

4.3. Fritagelse for digital kommunikation i praksis .................................................. 16

4.4. Antal enheder, der fritages for obligatorisk digital kommunikation og / eller

Offentlig Digital Post ............................................................................................... 19

Myndighedernes og brugernes vurdering ............................................................ 20

5.1. Myndighedernes vurdering af regler og fritagelsesordninger ........................... 20

5.2. Brugernes vurdering af regler og fritagelsesordninger ..................................... 22

Konklusion ........................................................................................................... 26

1.1. Danmarks Statistik (Social- og Indenrigsministeriet) ........................................ 29

1.2. Energistyrelsen (Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet) .............................. 32

1.3. Erhvervsstyrelsen (Erhvervsministeriet)........................................................... 35

1.4. Finansiel Stabilitet (Erhvervsministeriet) .......................................................... 44

1.5. Finanstilsynet (Erhvervsministeriet) ................................................................. 47

1.6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Erhvervsministeriet) .............................. 55

1.7. Nævnenes Hus (Erhvervsministeriet) .............................................................. 58

1.8. Sikkerhedsstyrelsen (Erhvervsministeriet) ....................................................... 60

1.9. Søfartsstyrelsen (Erhvervsministeriet) ............................................................. 64

BILAG 2: Myndighedshøring ...................................................................................... 66

BILAG 3: Spørgeskema til myndighedshøring ............................................................ 69

BILAG 4: Offentlig høring ........................................................................................... 80

BILAG 5: Spørgeskema til offentlig høring ................................................................. 83

BILAG 6: Hørte parter................................................................................................. 95

BILAG 1: Oversigt over status for de enkelte myndigheder ........................................ 28

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1. Resumé

Baggrund

I december 2012 blev der indsat hjemmel til at fastsætte nærmere krav om obligatorisk digital kommu-

nikation i 68 erhvervsrettede love. Loven indeholder en forpligtigelse til at evaluere de såkaldte fritagel-

sesordninger

–

dvs. reguleringen af de situationer, hvor en virksomhed eller en fysisk person, der har en

rolle i relation til en virksomhed, fritages fra forpligtigelsen til at anvende digital kommunikation. Formålet

med evalueringen er at undersøge, om der er behov for ændring af reglerne om fritagelse fra obligatorisk

digital kommunikation.

For at vurdere fritagelsesordningernes udbredelse og betydning belyses først den generelle anvendelse

af digital kommunikation på de berørte lovområder. Formålet med adgangen til at kræve obligatorisk

digital kommunikation var at lukke de papirbaserede kommunikationskanaler, således at al kommunika-

tion med offentlige myndigheder fremover som udgangspunkt skulle foregå digitalt, hvilket var en for-

udsætning for at kunne frigive tid og ressourcer hos virksomhederne og det offentlige. Obligatorisk digital

kommunikation var et supplement til Offentlig Digital Post, som Folketinget vedtog kort forinden. Alle

hjemmelsbestemmelserne til at indføre obligatorisk digital kommunikation er udformet efter samme mo-

del for at sikre ensartethed. Planen var, at hjemlerne skulle udmøntes i 2013, hvorefter virksomheder m.v.,

i takt med at de tekniske løsninger kom på plads, kunne og skulle foretage deres ansøgninger, anmeldel-

ser, indberetninger m.v. digitalt på de områder, hvor der ikke allerede var indført obligatorisk digital kom-

munikation.

Hvis en hjemmel er udnyttet til at stille krav om obligatorisk digital kommunikation, er retsvirkningen, at

oplysningerne i en henvendelse ikke anses for behørigt modtaget hos myndigheden, hvis de indgives på

anden måde. Udgangspunktet er i så fald, at alle er underlagt pligten til at benytte den anviste digitale

kommunikationsform. De sanktioner, der er knyttet til manglende indberetning, vil også finde anvendelse,

når en indberetning ikke er foretaget i overensstemmelse med kravene til digital indberetning.

Myndigheden kan fastsætte

•

generelle fritagelsesordninger, hvor en nærmere afgrænset gruppe generelt fritages fra kravet om

digital kommunikation, eller

særlige fritagelsesordninger, hvor der kan dispenseres fra kravet om obligatorisk digital kommunika-

tion i særlige tilfælde.

Uanset typen af fritagelse er udgangspunktet, at der på grund af lovområdernes erhvervsmæssige karak-

ter er begrænset adgang til at blive fritaget fra obligatorisk digital kommunikation. Hensigten med de

forskellige former for fritagelsesordninger er at sikre, at de omfattede virksomheder og personer ikke

forhindres i f.eks. at udnytte muligheder fastsat i loven eller efterkomme deres pligter.

Inden for erhvervsforhold er tre situationer udtrykkeligt nævnt i lovens forarbejder som eksempler på

valide begrundelser for at opnå fritagelse fra et krav om obligatorisk digital kommunikation: Manglende

digital signatur / dansk CPR-nummer, materiale der er uegnet til digital fremsendelse, eller at et krav om

obligatorisk digital kommunikation ville være i strid med EU-retten eller internationale forpligtigelser.

Dertil kommer, at forarbejderne for de individuelle lovområder specificerer evt. særlige situationer, der

kan begrunde en fritagelse.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Resultater

Ud af de 63 love, der er gældende i dag, er hjemlen udnyttet på 17 lovområder.

Obligatorisk digital kommunikation berører et stort

–

og stigende - antal enheder (virksomheder, person-

roller i relation til virksomhederne eller autoriserede erhvervsdrivende). I 2013 var i alt ca. 635.000 enheder

omfattet af krav om obligatorisk digital kommunikation. I 2018 var dette antal vokset til i alt ca. 980.000

enheder. Samtidig er antallet af enheder, der fritages for obligatorisk digital kommunikation, faldende. I

2013 blev ca. 800 enheder fritaget, mens kun 40 enheder blev fritaget i 2018. Kun én styrelse

–

Erhvervs-

styrelsen

–

har givet afslag på ansøgning om fritagelse, og kun i meget begrænset omfang (max 30 afslag

årligt). Erhvervsstyrelsen har modtaget en enkelt klage over afslag på ansøgning om fritagelse.

Fire ud af de berørte ni myndigheder har udnyttet adgangen til at fastsætte regler om obligatorisk digital

kommunikation. De fire myndigheder er:

•

Danmarks Statistik

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Sikkerhedsstyrelsen

Det er karakteristisk for de fire myndigheder, der har fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation,

at myndighedernes administration er afhængig af pålidelige og aktuelle registre. De fire myndigheder har

fastsat forskellige kriterier for tildeling af fritagelse. Den enkeltstående klage (modtaget af Erhvervsstyrel-

sen) og praksis for de meget få fritagelser tyder på, at der er et anderledes behov, end oprindeligt antaget.

De fem myndigheder, der ikke har indført krav om obligatorisk digital kommunikation, er:

•

Energistyrelsen

Finansiel Stabilitet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Nævnenes Hus

Søfartsstyrelsen

Årsagerne til et fravalg af obligatorisk digital kommunikation er typisk, at myndigheden enten kommuni-

kerer med udenlandske enheder på et andet digitalt niveau, eller at myndigheden vil sikre, at f.eks. en

klageadgang er åben for alle, uanset kommunikationsform. Det er samtidigt karakteristisk for disse myn-

digheder, at den altovervejende del af kommunikationen foregår digitalt

–

omend på frivillig basis

–

at myndighederne derfor ikke har haft behov for at gennemføre krav om obligatorisk digital kommuni-

kation.

I forbindelse med denne evaluering har der været gennemført en høring af brugerne

–

borgere og virk-

somheder

–

både som en offentlig høring på høringsportalen og som en direkte høring af de parter, der

tidligere har afgivet høringssvar i forbindelse med lovforslaget om indførelse af obligatorisk digital kom-

munikation. Der er imidlertid ikke modtaget høringssvar til den aktuelle evaluering. Dette tyder på, at der

ikke er substantielle problemer

–

hverken med hensyn til brugen af obligatorisk digital kommunikation,

eller med hensyn til mulighederne for at opnå fritagelse herfor.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

2. Baggrund og rammer for evalueringen

Med lov om obligatorisk digital kommunikation

fra december 2012 blev der indsat hjemmel til at fast-

sætte nærmere krav om obligatorisk digital kommunikation i 68 erhvervsrettede love. Af disse 68 love er

5 love blevet ophævet efter 2012.

2.1. Formål med evalueringen

Det oprindelige lovforslag, L 16 af 3. oktober 2012, blev udarbejdet af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med

de berørte myndigheder og med bidrag fra interesserede organisationer. Lovforslaget indeholder i afsnit

5.4.2. ”Fritagelse” følgende passus:

Evalueringsforpligtelse

”Reglerne om obligatorisk digital kommunikation og fritagelsesordningerne i forbindelse hermed planlægges evalueret i

2015. Der vil herefter blive fremsat forslag til ændring af reglerne, hvis de indhøstede erfaringer

tilsiger dette”.

L 16 af 3. oktober 2012, almindelige bemærkninger afsnit 5.4.2. Fritagelse

Formålet med evalueringen er således at undersøge, om der er behov for ændring af reglerne om frita-

gelse fra obligatorisk digital kommunikation. På baggrund af evalueringsforpligtelsens placering i afsnit-

tet om fritagelser

–

i modsætning til et af de mere generelle afsnit

–

er denne evaluering foretaget med

fokus på de situationer, hvor en virksomhed eller en fysisk person, der har en rolle i relation til en virk-

somhed, fritages fra forpligtigelsen til at anvende digital kommunikation.

At evalueringen skal have fokus på fritagelser fra forpligtelsen til at kommunikere digitalt, understøttes

også af, at i forhold til reglerne om digital post til borgere

uden for

erhvervsforhold er adgangen til at

blive fritaget fra forpligtelsen til at kommunikere digitalt på de fleste af de erhvervsrettede lovområder

særdeles begrænset.

2.2 Evalueringens opbygning og metode

Evalueringen afgrænses som nævnt ovenfor til at omhandle fritagelsesordningerne. Evalueringen beskri-

ver generelt udviklingen over tid og sammenholder den nuværende status med de rammer, der blev

opstillet i lovforslaget fra 2012.

En forståelse af fritagelsesordningernes udbredelse og betydning forudsætter kendskab til de almindelige

situationer med digital kommunikation, hvor fritagelse ikke er relevant. Kapitel 3 indeholder derfor ind-

ledningsvist en kort gennemgang af konteksten for obligatorisk digital kommunikation i forbindelse med

de 63 gældende love. Derefter redegøres for de reguleringsmæssige rammer for fritagelsesordningerne.

Kapitel 4 redegør for myndighedernes administration af fritagelsesordningerne. Til det formål er der er

foretaget en høring af de relevante myndigheder. Alle berørte myndigheder har endvidere været inddra-

get i den endelige affattelse af rapporten. Beskrivelser og konklusioner vedrørende de enkelte myndig-

heder er udtryk for myndighedernes egne vurderinger af erfaringerne.

Kapitlet belyser følgende emner:

•

Hvilke myndigheder og lovområder anvender obligatorisk digital kommunikation?

Lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.

(Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.)

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

•

Hvor mange enheder er underlagt obligatorisk digital kommunikation?

På hvilke områder gives der fritagelse fra krav om obligatorisk digital kommunikation?

Hvilke årsager kan begrunde en fritagelse?

Hvor lang tid gælder en fritagelse?

Hvor mange enheder er fritaget for obligatorisk digital kommunikation?

Hvor mange enheder får afslag på ansøgning om fritagelse?

Hvor mange enheder klager over afslag på fritagelse?

Kapitlet fokuserer primært på overordnede resultater og fællestræk. De enkelte myndigheders besvarelser

af høringen fremgår endvidere af bilag 1.

Kapitel 5 redegør for myndighedernes og brugernes vurdering af reglerne. Kapitlet er baseret på en hø-

ring af de relevante myndigheder om deres erfaringer samt dels den offentlige høring, der blev gennem-

ført i 2012 forud for fremsættelse af lovforslaget, dels en ny offentlig høring foretaget i foråret 2019, jf.

bilag 2-6. Den offentlige høring i 2019 er gennemført dels via den offentlige høringsportal, dels ved mail

sendt direkte til de myndigheder og organisationer, der afgav høringssvar i 2012.

Kapitel 6 opsummerer evalueringens resultater og konkluderer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

3. Rammer for obligatorisk digital kommunikation

Digitalisering har i en årrække været et prioriteret indsatsområde i det offentlige Danmark. Digitalisering

spiller en stadig større rolle for mange virksomheder, og danske virksomheder har siden 2015 været de

mest digitaliserede i EU

ifølge EU’s indeks for

digitalisering, som måler virksomhedernes basale it-anven-

delse

. Rammerne for det offentliges digitale kommunikation i forhold til virksomheder og borgere spiller

på denne baggrund fortsat en central rolle.

3.1. Forventninger til effekten af obligatorisk digital kom-

munikation

Med den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 blev der fastsat mål om, at al skriftlig kommu-

nikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skulle foregå digitalt inden udgangen af 2015.

Det fremgik af Erhvervs- og Vækstministeriets publikation »Redegørelse om Danmarks digitale vækst

2012«, at 98 pct. af virksomhederne i Danmark i 2011 havde adgang til internettet. Denne andel havde

været stabil siden 2009. Virksomhederne blev bl.a. derfor vurderet mere digitaliseringsparate end borgere,

hvorfor målet for virksomhederne blev, at al skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offent-

lige skulle foregå digitalt allerede inden udgangen af 2012.

Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015

”For

virksomhederne

vil al relevant kommunikation være fuld digital ved udgangen af 2012. Det betyder, at virksomhederne

skal foretage alle indberetninger til offentlige myndigheder digitalt fra 2012

–

eller snarest derefter, når den nødvendige

lovgivning og de effektive løsninger er på plads.

Virksomhederne vil fremover få lettere adgang til en række offentlige data og digitale løsninger. På den måde vil den

offentlige digitalisering åbne nye forretningsmuligheder og bidrage til væksten i det private erhvervsliv.”

Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015, Regeringen / KL / Danske Regioner August 2011. Spor 1 Slut med

papirblanketter og brevpost

I årene op til vedtagelsen af lov om obligatorisk digital kommunikation var digitaliseringen allerede fore-

gået gradvist på virksomhedsområdet, hvor der løbende var indført krav om obligatorisk digital kommu-

nikation på de områder, der blev vurderet parate. I 2011 var der eksempelvis i årsregnskabsloven skabt

hjemmel til, at skriftlig kommunikation på en række udvalgte områder mellem virksomheder og det of-

fentlige skulle ske digitalt

–

herunder indsendelse af årsrapporter.

Den gradvise udrulning af digitaliseringsstrategien havde medført, at en stor del af virksomhedernes kon-

takt til offentlige myndigheder, bl.a. i forbindelse med indberetning af skat, allerede foregik digitalt. Der

blev gennemført løbende undersøgelser af danske virksomheders brug af it, der viste, at danske virksom-

heder i vidt omfang var digitale og parate til digital kommunikation med det offentlige. I en undersøgelse

foretaget af den daværende Erhvervs- og Selskabsstyrelse (nu: Erhvervsstyrelsen) og IT- og Telestyrelsen

i 2009 angav 98 pct. af de adspurgte virksomheder, at de ville kunne håndtere digital indberetning til det

offentlige i 2012. Indførelse af obligatorisk digital kommunikation mellem virksomhederne og det offent-

lige blev set som en forudsætning for at realisere vækstpotentialet i en øget digitalisering og automati-

sering i dansk erhvervsliv, da der heri lå store produktivitetsgevinster.

Erhvervsorganisationerne var løbende blevet hørt om arbejdet med obligatorisk digitalisering, bl.a. i for-

bindelse med tidligere lovforslag, hvor de stillede sig positive over for obligatorisk digitalisering.

Kilde: Danske

virksomheder er i EU’s digitale top. DST Analyse 19. februar 2019.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Organisationerne tilkendegav bl.a., at obligatorisk digitalisering giver effektiviseringer i virksomhederne

såvel som i det offentlige, og at det er med til at styrke de digitale kompetencer hos de mindre it-erfarne

virksomheder. Organisationerne stillede sig derfor positive over for obligatorisk digitalisering, forudsat at

der var tilstrækkelig kvalitet i de digitale løsninger, tilstrækkelig adgang til support i en overgangsperiode

samt tilstrækkelig og rettidig kommunikation til virksomhederne.

Forventninger

”Det forventes, at lovforslaget på sigt vil bidrage til at styrke virksomhedernes digitale kompetencer og give virksomhederne

fordelen af nemmere indberetning og samspil med

det offentlige i øvrigt.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 2.2.

Kravet om obligatorisk digital kommunikation var en forudsætning for at få fjernet manuelle rutiner og

papirhåndtering, så der kunne frigives tid og ressourcer hos virksomhederne og det offentlige. Samtidig

blev det forventet, at kravet ville bidrage til, at kommunikationen mellem virksomheder og offentlige

myndigheder blev smidiggjort. For virksomhederne kunne overgangen til obligatorisk digital kommuni-

kation yderligere få den effekt, at virksomhederne i videre omfang ville benytte andre digitale løsninger,

der blandt andet blev stillet til rådighed for dem på virksomhedsportalen Virk.dk. Denne portal var og er

virksomhedernes digitale indgang til det offentlige, hvor der blandt andet gives adgang til alle indberet-

ninger m.v. og til søgning i erhvervsrettet information fra offentlige myndigheder.

Formål

”Formålet er at skabe grundlaget for effektiv kommunikation mellem virksomheder m.v. og

det offentlige, hvilket er en

forudsætning for at sikre vækst og fremgang for dansk erhvervsliv i en stadig mere global og digital verden. De danske

virksomheders produktivitet er vigende, og danske virksomheders konkurrenceevne er under pres på de globale markeder.

Samtidig er der behov for at sikre størst mulig ressourceudnyttelse i den offentlige sektor. Der er således et stort behov for

at tilvejebringe grundlaget for effektiv opgavevaretagelse bredt i det danske samfund via digitalisering.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 2.1.

På denne baggrund blev det forventet, at der i en overgangsfase ville være en række omstillingsomkost-

ninger for de enkelte virksomheder, men at virksomhederne herefter ville kunne drage fordel af digital

kommunikation med det offentlige i form af hurtigere og mere effektive sagsgange. Overgangsfasen

skulle være så kort som mulig, da gevinsterne ved fuld digital kommunikation først kunne høstes til fulde,

når de papirbaserede kanaler blev lukket.

3.2 Lovgivning om obligatorisk digital kommunikation og

fritagelsesmuligheder

En forudsætning for at kunne pålægge virksomheder og borgere pligter i forhold til det offentlige er, at

sådanne pligter er hjemlet ved lov. Dette gælder også for at kunne pålægge virksomheder og borgere en

pligt til, at en given indberetning eller ansøgning m.v. til det offentlige og kommunikationen i forbindelse

hermed skal ske digitalt og ved brug af specifikke løsninger og formater. Uden en særskilt hjemmel er

udgangspunktet, at en offentlig myndighed bør svare ved brug af samme medie, som en borger eller

virksomhed har brugt ved sin henvendelse, uanset om dette er brev, e-post eller andet.

Udnyttes muligheden for at stille krav om obligatorisk digital kommunikation, kan oplysningerne i en

henvendelse herefter ikke anses for behørigt modtaget hos myndigheden, hvis de indgives på anden

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

måde end på den krævede digitale måde. Som det fremgår nedenfor, påhviler det i høj grad afsenderen

at sikre, at vedkommende kan opfylde kravet om at kommunikere digitalt med det offentlige.

Hvornår er man ikke lovligt undskyldt?

”Det er i den forbindelse uden betydning, at den pågældende oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer,

at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågæl-

dende at overvinde. I så fald må vedkommende f.eks. anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver

om at varetage kommunikationen på den

pågældendes vegne.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 5.2.

Hvis oplysninger m.v. sendes til myndigheden i strid hermed, f.eks. med almindeligt brev, har myndighe-

den efter forvaltningsretten en såkaldt ”almindelig vejledningspligt”, der betyder, at myndigheden

skal

vejlede afsenderen om reglerne på område - herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne

digitale måde.

Hvis en myndighed har udnyttet bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital

kommunikation, er udgangspunktet, at alle er underlagt pligten til at benytte den anviste digitale kom-

munikationsform. De sanktioner, der er knyttet til manglende indberetning eller indsendelse i papirform,

vil også finde anvendelse, når indberetning eller indsendelse ikke er foretaget i overensstemmelse med

kravene til digital indberetning.

Ved lov nr. 1231 af 18. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital

kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel

m.v.) blev der indført hjemmel på 68 erhvervsrettede lovområder til, at det kan kræves, at al relevant

skriftlig kommunikation mellem virksomhederne og de relevante myndigheder skal foregå digitalt.

Målsætning

”Med indførelsen af obligatorisk digital kommunikation er det målet at lukke de papirbaserede kommunikationskanaler,

således at al kommunikation med offentlige myndigheder fremover som udgangspunkt foregår digitalt, hvorved både virk-

somheder m.v. og offentlige myndigheder opnår en effektiviseringsgevinst.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 1.1.

Hjemmelsbestemmelserne er i alle 68 love udformet efter samme model for at sikre ensartethed på de

berørte områder. Hjemlen er udformet som en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren, den på-

gældende styrelse eller Social- og Indenrigsministeriets område (Danmarks Statistik) til at fastsætte nær-

mere regler om, at skriftlig kommunikation skal foregå digitalt, ved bekendtgørelse.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Bemyndigelserne kan f.eks. bruges til:

•

At gøre det obligatorisk at anvende digitale løsninger, som det hidtil har været frivilligt at benytte, eller nyudviklede

digitale løsninger.

At tillade en myndighed at sende visse meddelelser til modtagerens digitale postkasse med samme retsvirkninger som

for postbesørgede breve.

At kræve at skriftlig kommunikation til og fra en myndighed skal foregå digitalt på anden måde, f.eks. via e-mail.

At kræve sikker identifikation med digital signatur ved kommunikation via e-mail.

At kræve krypterede mails eller anvendelse af offentlig digital postkasse ved udveksling af følsomme oplysninger.

At kræve anvendelse af digital signatur el. lign. ved andre former for digital kommunikation, f.eks. via digitale selvbe-

tjeningsløsninger.

At kræve anvendelse af bestemte IT-systemer og/eller særlige digitale formater.

At fastsætte, hvornår det bliver obligatorisk at benytte digital kommunikation.

At fastsætte overgangsordninger, så det f.eks. bliver frivilligt for virksomheder at kommunikere digitalt i en periode.

At fastsætte kriterier og gyldighedsperiode for fritagelse fra pligten til at benytte digital kommunikation.

3.2.1. Omfattede enheder

Adgangen til at stille krav om obligatorisk digital kommunikation omfattede både virksomheder og fysi-

ske personer, som var underlagt en eller flere af de 68 omfattede love. For fysiske personer var der navnlig

tale om kommunikation om de pågældendes erhvervsforhold - dvs. forhold, der udsprang af en persons

udøvelse af et erhverv eller som medlem af ledelsen i en virksomhed m.v. Udgangspunktet var, at skriftlig

kommunikation med myndigheder på erhvervsområdet skulle foregå digitalt.

Følgende kunne, ved udnyttelse af hjemlen til at udstede nærmere regler, underlægges obligatorisk digi-

tal kommunikation som pligtsubjekter:

•

Virksomheder

–

uanset virksomhedens retlige form og status.

Fysiske personer

–

typisk i forbindelse med personens udøvelse af et erhverv (f.eks. som revisor) eller

i forbindelse med personens ledelsesrolle (f.eks. som bestyrelsesmedlem eller direktør), men i enkelte

tilfælde også i forbindelse med roller uden erhvervstilknytning (f.eks. som forbruger).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Nøgleord

”Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer

til det offentlige, f.eks.

forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser fra det offentlige til virksomheder eller fysiske

personer, f.eks. anmodninger om oplysninger, afgørelser, forbud og påbud.

Ved virksomheder forstås alle former for virksomheder uanset virksomhedens retlige form og status.

Kommunikationen vil typisk dreje sig om erhvervsforhold eller forhold, som kan sidestilles hermed.

For fysiske personer vil kommunikationen hovedsagelig vedrøre forhold, der udspringer af personens udøvelse af et erhverv

(f.eks. som revisor), personens virke som medlem af ledelsen i en virksomhed (f.eks. som bestyrelsesmedlem i en bank).

Der er desuden enkelte tilfælde hvor kommunikationen ikke udelukkende er i forhold til erhvervslivet. Således er der enkelte

love, der også vedrører kommunikation i forhold til forbrugere.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 5.2.

3.2.2. Muligheder for fritagelse fra obligatorisk digital kommunikation

Hjemlen til at udstede nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation kan ikke alene udnyttes til

at fastsætte, hvornår og på hvilke områder der stilles krav om obligatorisk digital kommunikation, men

også til at fastsætte de nærmere krav til, hvornår der kan fritages fra et sådant krav. I en bekendtgørelse,

der pålægger virksomheder og / eller fysiske personer obligatorisk digital kommunikation kan der f.eks.

fastsættes de særlige forhold, der kan begrunde en fritagelse, eller formelle krav om, at ansøgning om

fritagelse skal ske skriftligt. Der kan også fastsættes regler om, at en nærmere defineret gruppe af virk-

somheder eller personer i en periode eller permanent fritages fra obligatorisk digital kommunikation.

Lovens forarbejder skelner mellem to muligheder for at blive fritaget fra et krav om obligatorisk digital

kommunikation, overgangsordninger og fritagelsesordninger.

Overgangsordninger kan anvendes i en opstartsfase for at imødekomme de særlige udfordringer, der kan

være forbundet med obligatorisk digitalisering for grupper af virksomheder. Processen kan gøres smidi-

gere ved f.eks. at fastsætte en overgangsperiode, hvor det er frivilligt for virksomheder m.v. at kommuni-

kere digitalt. Overgangsordninger er ikke særskilt belyst i denne evaluering, da der er tale om midlertidige

fænomener.

Fritagelsesordninger er beregnet til situationer, hvor der er tale om særlige omstændigheder. Fritagelser

kan enten være reguleret som en generel ordning, der gælder for en gruppe, som opfylder nærmere

bestemte kriterier, eller meddeles i særlige tilfælde.

Hensigten med både overgangsordninger og fritagelsesordninger er at sikre, at de omfattede virksom-

heder og personer ikke forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter efter den omhandlede

lovgivning, som ved udnyttelse af bemyndigelserne kræves gennemført ved anvendelse af digitale me-

dier.

Ansøgning om fritagelse

”I

bekendtgørelserne kan der stilles krav om, at virksomheden eller personen indsender en skriftlig ansøgning eller lig-

nende, og godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan berettige til fritagelse for kravet om digi-

tal kommunikation.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 5.4.2. Fritagelse

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Da overgangsordninger kun anvendes i en opstartsfase, fokuseres der her på fritagelsesordninger. Der er

to former for fritagelsesordninger:

Generelle fritagelsesordninger,

hvor nærmere afgrænsede grupper af virksomheder eller personer og

sagsområder generelt fritages fra kravet om digital kommunikation.

Særlige fritagelsesordninger,

hvor der dispenseres fra fastsatte krav om digital kommunikation i særlige

tilfælde.

Det er centralt for reguleringen af obligatorisk digital kommunikation, at det uanset typen af fritagelse er

udgangspunktet, at der på grund af lovområdernes erhvervsmæssige karakter er begrænset adgang til at

blive fritaget fra obligatorisk digital kommunikation.

Anvendelse af fritagelsesordninger

”Da der hovedsagelig vil være

tale om kommunikation om erhvervsforhold, vil fritagelsesmuligheden dog som udgangs-

punkt kun blive anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler for det.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 5.4.2. Fritagelse

I lovens forarbejder er der på forhånd identificeret situationer i hhv. erhvervsforhold og uden for erhvervs-

forhold, der typisk vil kunne begrunde, at en fysisk person eller en virksomhed, der omfattes af obligato-

risk digital kommunikation, kan fritages fra dette krav.

I erhvervsforhold

•

Manglende digital signatur / dansk CPR nr.

Fritagelsesmuligheden kan anvendes, når det er påkrævet

at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som

ikke kan få en dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR nr.

Uegnet materiale.

Fritagelse kan også anvendes, hvis materialet er af en sådan beskaffenhed, at det

ikke egner sig til digital fremsendelse. Det samme gælder situationer, hvor der er behov for at kunne

fremlægge originaldokumenter, f.eks. originale eksportcertifikater.

I strid med EU-ret eller internationale forpligtigelser.

Udenlandske virksomheder m.v. fritages for krav

om digital kommunikation, hvis dette er i strid med EU-retten eller andre internationale forpligtelser.

•

Uden for erhvervsforhold

•

Forbrugere.

Kommunikation med forbrugere, f.eks. klage fra en forbruger, kan begrunde særlige hen-

syn, der medfører fritagelse. På flere områder fandtes der dog allerede ved lovens vedtagelse digitale

løsninger, der blev anvendt i vidt omfang.

Borgere i øvrigt.

Denne gruppe blev ved lovens vedtagelse ikke vurderet at være it-parat i samme

grad som virksomheder og personer med erhvervsaktiviteter. I en overgangsperiode kunne der derfor

fastsættes lempeligere fritagelsesordninger (overgangsordninger).

•

3.2.3. Sammenhængen med lov om Offentlig Digital Post

Lovgivningen om obligatorisk digital kommunikation skal ses i sammenhæng med lov nr. 528 af 11. juni

2012 om Offentlig Digital Post. Loven om Offentlig Digital Post sikrede automatisk og obligatorisk

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

tilslutning af borgere og virksomheder til den fællesoffentlige postløsning, Offentlig Digital Post. Denne

lov gav tilsluttede offentlige myndigheder mulighed for at sende meddelelser, afgørelser m.v. til borgere

og virksomheder via Offentlig Digital Post med samme retsvirkninger som skriftlige meddelelser, der blev

sendt med traditionel papirpost. For virksomheder med CVR-nummer trådte obligatorisk tilslutning i kraft

1. november 2013. For fysiske personer trådte obligatorisk tilslutning i kraft 1. november 2014.

Ved at anvende Offentlig Digital Post kan en myndighed sikre sig, at en digital meddelelse, der sendes i

postløsningen, anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen er til-

gængelig for adressaten i Offentlig Digital Post. Det svarer til de retsvirkninger, der gælder ved fremsen-

delse af postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem, når de lægges i adressatens fysiske

postkasse.

Samtidig kan en offentlig myndighed, der er tilsluttet postløsningen Offentlig Digital Post, anvende andre

digitale kanaler. Sådanne andre digitale kanaler kan være almindelig e-mail eller digitale selvbetjenings-

løsninger, hvis det er fastsat i anden lovgivning. ”Anden lovgivning” kan f.eks. være lov om obligatorisk

digital kommunikation. Lov om obligatorisk digital kommunikation og loven om Offentlig Digital Post

supplerer således hinanden, idet begge love omhandler digitale løsninger for kommunikation med det

offentlige.

Samlet digital løsning

”Med

indførelsen af Offentlig Digital Post skabes der mulighed for, at borgere og virksomheder kan kommunikere digitalt

med det offentlige via et lukket postsystem

[…]

Sammen med dette lovforslag [om obligatorisk digital kommunikation] skabes der dermed grundlag for, at virksomhederne

fremover skal kommunikere digitalt med det offentlige via den offentlige postløsning, via mail eller andre digitale løsninger,

herunder digitale selvbetjeningsløsninger.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 2.2.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

4. Myndighedernes administration af reglerne

Ved reglernes vedtagelse i 2012 var målsætningen, at bemyndigelserne til at fastsætte nærmere regler

om digital kommunikation skulle udmøntes i 2013, hvorefter virksomheder m.v. i takt med at de tekniske

løsninger kom på plads, kunne og skulle foretage deres ansøgninger, anmeldelser, indberetninger m.v.

digitalt på de områder, hvor der ikke allerede var indført obligatorisk digital kommunikation. Obligatorisk

digital kommunikation skulle altså indføres gradvist og var allerede i 2012 indført på en række områder.

Forudsætninger for de digitale løsninger

”Det

forudsættes, at de relevante myndigheder på Erhvervs- og Vækstministeriets område sikrer, at de digitale selvbetje-

ningsløsninger er brugervenlige og tilgængelige, så stadig flere borgere og virksomheder kan anvende og blive fortrolige

med anvendelsen af de digitale løsninger. Løsningerne skal i videst muligt omfang leve op til fællesoffentlige standarder

for it-løsninger, hvor disse er fastsat, herunder den fællesoffentlige tilgængelighedsstandard, WCAG.”

Lovforslag nr. L 16, fremsat den 3.10.2012. Alm. bemærkninger, afsnit 2.1.

Dette kapitel undersøger derfor udviklingen i udnyttelsen af bemyndigelserne til at fastsætte regler om

obligatorisk digital kommunikation, antal enheder omfattede af krav om obligatorisk digital kommunika-

tion samt anvendelse og behov for fritagelsesordninger. Resultaterne er baseret på en høring af de myn-

digheder, der er ansvarlige for administrationen af de love, der berøres af reglerne om obligatorisk digital

kommunikation.

4.1. Udnyttelse af bemyndigelserne til at fastsætte regler

om obligatorisk digital kommunikation

Ved ikrafttrædelsen af reglerne om obligatorisk digital kommunikation i 2013 var der otte myndigheder,

der administrerede de berørte 68 love. I 2019 er status, at fem af de oprindelige 68 love er ophævet,

således at reglerne om obligatorisk digital kommunikation nu vedrører 63 gældende love. Alle fem op-

hævede love var på Erhvervsstyrelsens område. Derudover har der været ressortomlægninger i 2015 og

2016, og der er således nu ni myndigheder, der administrerer de 63 gældende love. Opgjort efter antallet

af love med hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, der administreres af en myndighed, er de

ansvarlige myndigheder i henholdsvis 2013 og 2019 fordelt som det fremgår af figur 1.

Figur 1

Antal lovområder administreret per myndighed

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Fire af myndighederne (Danmarks Statistik, Erhvervsstyrelsen, Finanstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen) har

udnyttet adgangen til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation, og ud af de 63 love, der

er gældende i dag, er hjemlen udnyttet på 17 lovområder, jf. tabel 1.

Tabel 1

Lovområder, hvor der er fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation

▪

Selskabsloven

▪

Revisorloven

▪

Lov om erhvervsdrivende fonde

▪

Lov om formidling af fast ejendom

▪

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

▪

Lov om finansiel virksomhed*

▪

Årsregnskabsloven

▪

Lov om investeringsforeninger m.v.*

▪

Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v.

▪

Lov om kapitalmarkeder

af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen*

▪

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister*

▪

Lov om betalinger

▪

Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elek-

▪

Lov om gasinstallationer og installationer i

trisk materiel

forbindelse med vand- og afløbsledninger

▪

Lov om firmapensionskasser

▪

Lov om Danmarks Statistik

▪

Lov om autorisation af elinstallatører m.v.

Note: * angiver, at det ikke er muligt at trække data vedr. den pågældende lov, men at enheder omfattet af denne er medreg-

net i statistikken for andre love.

Der er seks love, hvor det ikke er muligt at trække specifikke data vedr. den pågældende lov

. Enheder

omfattet af disse love er dog i forvejen medregnet i statistikken for andre love. For fire af disse love er

der, som det fremgår af markeringen i tabel 1, fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation.

Gennemgangen viser altså, at der er fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation på knap 27 pct.

af de omfattede lovområder. På 46 lovområder, svarende til godt 73 pct. af de 63 gældende love, er

bemyndigelserne ikke blevet udnyttet.

4.2. Antal enheder, der er underlagt obligatorisk digital

kommunikation og fritaget for obligatorisk digital kommu-

nikation og / eller Offentlig Digital Post

På trods af at muligheden for at gennemføre obligatorisk digital kommunikation kun er udnyttet på 17

lovområder, er et stort

–

og stigende - antal enheder (virksomheder, personroller i relation til virksomhe-

derne eller autoriserede erhvervsdrivende) berørt af krav om obligatorisk digital kommunikation, jf. figur

Den samlede stigning er på ca. 54 pct., men dækker, som det fremgår af figur 2, over store forskelle på

de enkelte myndigheders områder.

De dataudtræk, der kan foretages, er baseret på enhedens virksomhedstype

–

f.eks. aktieselskab. Data vedrørende digital

kommunikation med en specifik virksomhedstype henføres i denne evaluering til den hovedlov, der regulerer den pågældende

virksomhedstype

–

i det nævnte eksempel selskabsloven. For de love, der enten omfatter mange forskellige virksomhedstyper

–

f.eks. lov om Det Centrale Virksomhedsregister - eller love, der kun omfatter en delmængde af en virksomhedstype

–

f.eks.

lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber

–

er det således ikke muligt at trække data vedrørende den digitale kommunikation, der kun kan henføres til netop disse love.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

På

Erhvervsstyrelsens

ansvarsområde er antallet af enheder, der er underlagt obligatorisk digital kom-

munikation, steget fra ca. 565.000 enheder i 2013 til ca. 863.000 enheder i 2018

–

en stigning på godt 52

pct.

Finanstilsynets

krav om obligatorisk digital kommunikation berørte 423 enheder i 2013 og er faldet til

417 enheder i 2018. På Finanstilsynets område er der et fald på knap 1,5 pct.

For så vidt angår

Sikkerhedsstyrelsen

har antallet af berørte enheder ligget fast på godt 54.000 enheder

i alle årene.

Endelig steg antallet af enheder, der er underlagt krav om obligatorisk digital kommunikation fra

Dan-

marks Statistik

fra 15.000 enheder i 2013 og 2014 til 60.000 enheder i årene 2015-2018, svarende til en

stigning på 300 pct.

Figur 2

Oversigt over enheder underlagt digital kommunikation og fritaget for digital kommunikation

og/ eller Offentlig Digital Post.

Note: Antallet af enheder, der er underlagt obligatorisk digital kommunikation på Finanstilsynets ansvarsområde, er så for-

holdsvis lille (omkring 420 enheder), at det ikke kan ses på denne illustration.

Det bemærkes, at en virksomhed ofte vil være pålagt digital kommunikation efter flere forskellige love.

Da der er tale om akkumulerede antal kan de angivne antal enheder

ikke

tages som udtryk for, at der i

2018 var knap 1 mio.

forskellige

enheder, der var underlagt obligatorisk digital kommunikation. Oplysnin-

gerne er alene udtryk for en akkumulering af antallet af enheder pr. lov, der foreskriver obligatorisk digital

kommunikation, på den pågældende myndigheds ansvarsområde.

4.3. Fritagelse for digital kommunikation i praksis

Som tidligere beskrevet har kun fire myndigheder udnyttet muligheden for at fastsætte regler om obli-

gatorisk digital kommunikation. Af disse fire er der to, der i praksis fritager enheder for digital kommuni-

kation: Danmarks Statistik og Erhvervsstyrelsen.

Der er en

generel fritagelsesordning

på to lovområder: Lov om formidling af fast ejendom m.v. og Lov

om Danmarks Statistik.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

For

Lov om formidling af fast ejendom m.v.

er adgangen til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk

digital kommunikation udmøntet i bekendtgørelse nr. 6 af 06/01/2016 om godkendelse og registrering

af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæglerregistret.

Erhvervsstyrelsen oplyser, at der gælder en generel fritagelsesordning, når det er påkrævet at anvende

dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR nr. En generel fritagelse er uden

tidsbegrænsning. Afslag kan påklages til Erhvervsankenævnet.

For

Lov om Danmarks Statistik

er adgangen til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital kom-

munikation udmøntet i bekendtgørelse nr. 78 af 20/01/2015 om obligatorisk digital indberetning til Dan-

marks Statistik.

Danmarks Statistik oplyser, at der gælder en generel fritagelsesordning for personligt ejede virksomheder,

hvor ejer har dispensation i forhold til offentlig digital post. En generel

fritagelse har gyldighed ”indtil

videre”. Afslag kan påklages til Danmarks Statistik.

På ni lovområder er der adgang til at give

fritagelse i særlige tilfælde,

jf. tabel 2 på næste side. Som det

fremgår af tabellen, meddeles særlige fritagelser på baggrund af forskellige kriterier.

Af de ni lovområder, hvor der er adgang til at give fritagelse i særlige tilfælde, har fire ingen tidsbegræns-

ning, mens en lov har tidsbegrænsningen ”indtil videre”. Tre love har en tidsbegrænsning på to år, og en

lov har tidsbegrænsning på et år. Myndighederne har vurderet, at de anvendte perioder er passende, dog

anfører Erhvervsstyrelsen, at fritagelser, der meddeles på grund af ansøgers handicap, bør meddeles indtil

videre.

Høringen af myndighederne har vist, at der i flere tilfælde er afvigelser imellem de fritagelsesbetingelser,

der var beskrevet i forarbejderne til lov om obligatorisk digital kommunikation, og myndighedernes prak-

sis. Eksempelvis benytter Erhvervsstyrelsen i praksis andre kriterier for fritagelse (handicap / indsat i fæng-

sel) end det oprindeligt blev forudset, hvor kun en manglende dansk digital signatur kunne begrunde en

fritagelse fra pligten til at kommunikere digitalt. For Finanstilsynet og Sikkerhedsstyrelsen er der ikke tale

om en egentlig ændring af kriterierne, men at man kun delvis inddrager de forudsete kriterier. Tabel 2

nedenfor indeholder en oversigt over såvel de oprindeligt udstukne kriterier for fritagelse som de i praksis

anvendte. Derudover har Erhvervsstyrelsen angivet, at der gives fritagelser, men uden en egentlig regu-

lering. Sikkerhedsstyrelsen har heller ikke reguleret adgangen til fritagelse, men oplyser at de almindelige

klageregler finder anvendelse. Sikkerhedsstyrelsen har i øvrigt ikke meddelt fritagelser i perioden. Endelig

kan det konstateres, at gyldighedsperioden for en fritagelse varierer fra 1 år til ingen tidsbegrænsning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Tabel 2

Oversigt over hjemler til i særlige tilfælde at fritage fra obligatorisk digital kommunikation

Myndighed

Erhvervssty-

relsen

Erhvervssty-

relsen

Erhvervssty-

relsen

Erhvervssty-

relsen

Finanstilsynet

Lovområde:

Selskabsloven

Obligatorisk digital kommunikation reguleret i:

Fritagelsesgrunde omtalt i bemærkninger

Manglende dansk digital signatur / CPR nr.

Hvad kan i praksis begrunde en særlig frita-

gelse?

▪

Handicap

Indsat i fængsel

Handicap

Indsat i fængsel

Særlige regnskabsposter, som ikke kan til-

passes de digitale indberetningsløsninger

Manglende dansk digital signatur

Hvor lang varighed har

en særlig fritagelse?

2 år

BEK nr. 1466 af 25/11/2016, Bekendtgørelse om anmel-

▪

delse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Er-

hvervsstyrelsen

BEK nr. 1466 af 25/11/2016, Bekendtgørelse om anmel-

▪

delse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Er-

▪

hvervsstyrelsen

BEK nr. 1057 af 08/09/2015, Bekendtgørelse om indberet-

ning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervssty-

relsen samt kommunikation i forbindelse hermed

▪

Lov om erhvervsdri-

vende fonde

Årsregnskabsloven

Restriktiv anvendelse af fritagelse

Manglende dansk digital signatur / CPR nr.

2 år

1 år

Lov om formidling af

fast ejendom

Lov om kapitalmar-

keder

BEK nr. 6 af 06/01/2016, Bekendtgørelse om godkendelse

▪

og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejen-

▪

domsmæglerregistret

BEK nr. 1173 af 31/10/2017, Bekendtgørelse om udstederes

oplysningsforpligtelser

▪

Restriktiv anvendelse af fritagelse

Manglende dansk digital signatur / CPR nr.

Restriktiv anvendelse af fritagelse

Manglende dansk digital signatur / CPR nr.

Materialets beskaffenhed

Kontrol- og tilsynsbesøg

Manglende dansk digital signatur / CPR nr.

Materialets beskaffenhed

Kontrol- og tilsynsbesøg

Alm. klageadgang

Manglende dansk digital signatur / CPR nr.

Kontrol- og tilsynsbesøg

Alm. klageadgang

Manglende dansk digital signatur / CPR nr.

Materialets beskaffenhed

Kontrol- og tilsynsbesøg

Alm. klageadgang

Periodisk fritagelse til konkret afgrænset

gruppe, der har svært ved at kommunikere

digitalt, fx: Nye virksomheder i stikprøver,

virksomheder i særlige brancher.

▪

Indtil videre

▪

Manglende dansk digital signatur

Ingen tidsbegrænsning

Sikkerheds-

styrelsen

Lov om elektriske

stærkstrømsanlæg

og elektrisk materiel

Lov om autorisation

elinstallatører

m.v.

Lov om gasinstallati-

oner og installatio-

ner i forbindelse

med vand- og af-

løbsledninger

Lov om Danmarks

Statistik

Sikkerheds-

styrelsen

Sikkerheds-

styrelsen

▪

Bl.a.* BEK nr. 1415 af 03/12/2018, Bekendtgørelse om god-

▪

kendelse af fagligt ansvarlige på el-, vvs- og kloakinstallati-

▪

onsområdet og på gasområdet m.v.

▪

Bl.a.* BEK nr. 1082 af 12/07/2016, Bekendtgørelse om sik-

kerhed for udførelse og drift af elektriske installationer

BEK nr. 253 af 04/04/2018, Bekendtgørelse om sikkerhed

for gasanlæg

▪

Manglende dansk digital signatur

Materialets beskaffenhed

Ingen tidsbegrænsning

Manglende dansk digital signatur

Materialets beskaffenhed

Manglende dansk digital signatur

Ingen tidsbegrænsning

Danmarks

Statistik

BEK nr. 78 af 20/01/2015, Bekendtgørelse om obligatorisk

digital indberetning til Danmarks Statistik

▪

Manglende adgang til Internettet.

Virksomheden har ikke tidligere anvendt it.

Virksomheden kan ikke få andre til at vare-

tage denne opgave.

2 år

Note: * Bemyndigelsen er udnyttet i flere administrative forskrifter.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

4.4. Antal enheder, der fritages for obligatorisk digital

kommunikation og / eller Offentlig Digital Post

I modsætning til antallet af enheder, der pålægges obligatorisk digital kommunikation, er antallet af en-

heder, der fritages for obligatorisk digital kommunikation og / eller Offentlig Digital Post faldende. Det

skyldes primært, at antallet af ansøgninger om fritagelse er faldende.

Danmarks Statistik

gav i 2013 700 enheder dispensation fra kravet om obligatorisk digital kommunika-

tion. Antallet af ansøgte fritagelser faldt jævnt og var i 2016 og 2017 faldet til 300 enheder. I 2018 er der

søgt og givet dispensation til ca. 40 enheder.

Erhvervsstyrelsen

toppede antallet af enheder, der er fritaget for obligatorisk digital kommunikation

og Offentlig Digital Post

, i 2016 med 151 enheder. I 2018 er der ikke givet nogen fritagelser.

Sikkerhedsstyrelsen og Finanstilsynet har ikke modtaget ansøgninger om fritagelse, og har således ikke

givet fritagelser.

Kun Erhvervsstyrelsen har givet

afslag

på ansøgning om fritagelse for obligatorisk digital kommunikation

og Offentlig Digital Post

. I årene 2013

–

2015 blev givet 10 afslag pr. år. I 2016 toppede antallet af afslag

med 30

–

og i de følgende år er der ikke givet afslag på fritagelse.

Der er i årenes løb kun modtaget en enkelt klage over afslag på ansøgning om fritagelse: Erhvervsstyrel-

sen modtog i 2015 en klage over afslag på ansøgning om fritagelse for Offentlig Digital Post.

Erhvervsstyrelsen har alene statistik på fritagelse for Offentlig Digital Post. Fritagelse for obligatorisk digital kommunikation

antages at afspejle denne statistik.

Erhvervsstyrelsen har alene statistik på ansøgning om fritagelse for Offentlig Digital Post. Ansøgning om fritagelse for obliga-

torisk digital kommunikation antages at afspejle denne statistik.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

5. Myndighedernes og brugernes vurdering

Et behov for en ændring af reglerne kan opstå både på myndighedssiden, hvis reglerne er svære at ad-

ministrere eller ikke fungerer efter hensigten, eller på brugersiden, hvis reglerne giver anledning til forvir-

ring eller på anden vis er besværlige at følge for brugerne. Der er derfor gennemført høringer af både de

administrerende myndigheder og brugerne for at få indblik i disses vurderinger af reglerne.

5.1. Myndighedernes vurdering af regler og fritagelsesord-

ninger

I forbindelse med denne evaluering har myndighederne vurderet, hvordan reglerne om obligatorisk digi-

tal kommunikation og fritagelsesordningerne fungerer i praksis.

Som det fremgår af kapitel 4, har en del myndigheder ikke udnyttet bemyndigelsen til at fastsætte regler

om obligatorisk digital kommunikation. Særligt to forhold fremhæves, som det fremgår af tabel 3, som

årsager til ikke at udnytte bemyndigelsen. Flere myndigheder angiver, at de ikke har fundet behov for at

udnytte bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation, da kommunikatio-

nen allerede overvejende foregår digitalt på frivillig basis. Derudover har enkelte myndigheder angivet,

at det bl.a. også af hensyn til udenlandske brugere ikke er vurderet hensigtsmæssigt at fastsætte regler

om obligatorisk digital kommunikation.

Tabel 3

Oversigt over myndigheders høringssvar

Myndighed

Udnyttet hjemmel?

Begrundelse for evt. manglende regler om obligatorisk digital kom-

munikation

Ikke behov for regler om obligatorisk digital kommunikation, da kommu-

nikation altovervejende er digital på frivillig basis.

Der er ikke fastsat regler for fritagelse fra obligatorisk digital kommunika-

tion. Praksis lægger sig op ad reglerne for fritagelse fra Offentlig Digital

Post, hvor det er relevant. Behovet har vist sig anderledes end forudsat i

lovforslaget.

Ikke behov for regler om obligatorisk digital kommunikation, da kommu-

nikation er digital på frivillig basis.

Anvender særlige it-systemer til understøttelse af digital kommunikation

Finansiel Stabilitet

Nej

Ikke behov for regler om obligatorisk digital kommunikation, da kommu-

nikation altovervejende er digital på frivillig basis.

Ikke behov for regler om obligatorisk digital kommunikation, da kommu-

nikation altovervejende er digital på frivillig basis.

Anvender bl.a. frivillig digital klageløsning. Er ikke obligatorisk for at sikre,

at det er nemt og tilgængeligt at klage for alle borgere og virksomheder.

Danmarks Statistik

Energistyrelsen

Nej

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Delvist

Konkurrence- og For-

brugerstyrelsen

Nej

Erhvervsstyrelsen har alene statistik på fritagelse for Offentlig Digital Post. Fritagelse for obligatorisk digital kommunikation

antages at afspejle denne statistik.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Nævnenes Hus

Nej

Ikke behov for regler om obligatorisk digital kommunikation, da kommu-

nikation altovervejende er digital på frivillig basis.

Det er planen, at Erhvervsankenævnet skal tilkobles Nævnenes

Hus’ kla-

geportal, så kommunikation med parterne sker gennem denne.

Sikkerhedsstyrelsen

Delvist

Flere årsager:

Direktivområder, hvor digital kommunikation blot er en mulig-

hed

Udenlandske ansøgere uden NemID

Digital kommunikation vil blive indført løbende i forbindelse

med generel revision af lovområder.

Kontakt med udenlandske søfarende og virksomheder gør det nødven-

digt at tage højde for, at evt. digitale krav kan være en hindring for søfa-

rende fra andre lande.

Kommunikation er i øvrigt overvejende digital på frivillig basis.

Søfartsstyrelsen

Nej

Note: Myndighedernes samlede besvarelser kan ses i bilag 1.

På de 17 lovområder, som har udnyttet bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk

digital kommunikation, er der blandt de myndigheder, der har svaret, altovervejende enighed om, at reg-

lerne om obligatorisk digital kommunikation fungerer hensigtsmæssigt.

Figur 3

Myndighedernes generelle vurdering af reglerne om obligatorisk digital kommunikation.

Alt i alt fungerer reglerne om obligatorisk digital kommunikation

hensigtsmæssigt

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

Centralt for evalueringen var spørgsmålet om behovet for fritagelsesordninger. På de ni lovområder, hvor

der er adgang til at give fritagelse i særlige tilfælde, er flertallet helt eller delvist enige i, at der er et

faldende behov for fritagelsesordninger. På to lovområder er myndigheden hverken enig eller uenig i

udsagnet, mens myndigheden på et enkelt lovområde er helt uenig i, at behovet for fritagelsesordninger

er faldende.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Det lovområde, hvor der ikke er faldende behov for fritagelser, er årsregnskabsloven. Her gives fritagelse

fra obligatorisk digital kommunikation

til ”særlige regnskabsposter, som

ikke kan tilpasses de digitale

indberetningsløsninger”. Der vil formentlig vedblive at opstå denne type særlige regnskabsposter –

indtil

der udvikles en digital løsning, der kan håndtere også de meget atypiske situationer. Antallet af fritagne

årsregnskaber overstiger ikke 50 ud af 200.000-300.000 årsregnskaber.

Figur 4

Myndighedernes vurdering af behovet for fritagelsesordninger.

Der er faldende behov for fritagelsesordninger

Helt enig

Delvist enig

Hverken enig eller uenig

Delvist uenig

Helt uenig

5.2. Brugernes vurdering af regler og fritagelsesordninger

Forud for lovens fremsættelse i 2012 blev der gennemført en offentlig høring. For at belyse brugernes

oplevelser med reglerne følger afsnittet op på relevante bemærkninger fra den høring, ligesom det inde-

holder resultatet af en ny høring, der er gennemført i forbindelse med denne evaluering.

5.2.1. Opfølgning på relevante høringssvar fra 2012

De bemærkninger, der blev modtaget i 2012

, og som er relevante for nærværende evaluering, fremgår

af faktaboksene. Emnerne er gennemgået nedenfor og suppleret med oplysninger om den faktiske ud-

vikling.

Bilag 6 indeholder en liste over de høringsparter, der afgav bemærkninger til høringen over L 16 fra 2012-13.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

3.2. Forholdet til Digital Post

Ældresagen bemærker, at det kan være et problem, at der både henvises til at der anvendes flere former for digital kommuni-

kation herunder digital post, e-mail, web-løsninger etc., og videre, hvad forholdet er i forhold til at være fritaget efter lov om digi-

tal post men ikke i medfør af reglerne på erhvervsområdet.

Kommentar

Det er hensigten med lovforslaget, at sikre mulighed for en fleksibel anvendelse af relevante digitale kanaler, herunder alminde-

lig e-mail, Digital Post, webbaserede indsendelsesformularer m.v. Årsagen hertil er, at anvendelsen af Digital Post ikke i alle

tilfælde er den mest effektive løsning i forhold til den type kommunikation, der foretages på et givent område. En evt. fritagelse i

forhold til lovgivningen om Digital Post betyder således ikke nogen generel fritagelse i forhold til digital kommunikation i medfør

af lovforslaget. I forhold til undtagelser fra digital kommunikation vil dette blive specificeret i de konkrete bekendtgørelser og er

behandlet nedenfor.

Kilde: Høringsnotat

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13

L 16 Bilag 1

Ældresagen bemærkede i 2012, at de

uensartede regler for de forskellige digitale løsninger

–

digital post,

e-mail, web-løsninger m.v.

–

kan være et problem, især hvad angår muligheden for at være fritaget efter

lov om digital post men ikke efter den nærmere erhvervsregulering.

To af de fire myndigheder, der har udnyttet muligheden for at gennemføre obligatorisk digital kommu-

nikation, har forskellige regler for fritagelse, og der er således ikke en ensartet regulering. Dette gælder

for Erhvervsstyrelsen, der i praksis anvender en modereret form for kriterierne fra Offentlig Digital Post,

uanset hvilken form for digital kommunikation der er tale om. Det gælder også for Finanstilsynet, der

giver fritagelse på ét ud af de fem lovområder, hvor der er gennemført obligatorisk digital kommunikation

og alene på baggrund af manglende digital signatur.

3.8. Undtagelser til digitalisering

ATP har anført, at der i den bekendtgørelse, der skal udmønte bemyndigelsen i lov om ændring af aktie- og anpartsselskabslo-

ven, bør være mulighed for at fravige kravet om digital kommunikation i forbindelse med nedbrud i it-systemer og ved fremsen-

delse af store filer. Håndværksrådet, Landbrug og Fødevarer og Ældresagen bemærker, at der skal kunne ske individuel di-

spensation på enkelte områder fra kravet om obligatorisk digitalisering.

Kommentar

Det fremgår af bemærkningerne til enkelte bemyndigelsesbestemmelser, hvad der bl.a. kan tænkes undtaget fra kravet om obli-

gatorisk digitalisering på de enkelte områder. Dokumenter, der ikke egner sig til at blive sendt digitalt, f.eks. store kort og lig-

nende, kan således undtages ved bekendtgørelse.

Det fremgår desuden af bemærkningerne, at der i bekendtgørelsen kan fastsættes regler om fritagelse for pligten til digital kom-

munikation. Relevante organisationer vil blive hørt i forbindelse med udstedelse af de konkrete regler, herunder undtagelser for

kravene til digitalisering.

Desuden skal der henvises til ovenstående kommentar om, at Finanstilsynets systemer er indrettet, så de netop kan modtage

større mængder af data, end hvad der er gængs.

Kilde: Høringsnotat

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13

L 16 Bilag 1

I 2012 bemærkede flere organisationer, at der var behov for en mere individuel dispensationsadgang, og

ATP fremhævede behovet for dispensationsadgang i forbindelse med it-nedbrud og ved fremsendelse af

store filer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Ingen af de fire myndigheder, der i dag har gennemført obligatorisk digital kommunikation, giver dispen-

sation eller fritagelse på grund af it-nedbrud el.lign. Det er en gennemgående tanke i reglerne om obli-

gatorisk digital kommunikation, at der kan stilles større krav til it-parathed til de parter, der berøres af

den digitale kommunikationsadgang, netop fordi der overvejende er tale om kommunikation i erhvervs-

forhold. Det er klart fremhævet i bemærkningerne,

at det er ”uden betydning, at den pågældende oplever,

at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale

signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. I så fald må

vedkommende f.eks. anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage

kommunikationen på den pågældendes vegne.” Se nærmere herom i kapitel

Danmarks Statistik går dog længere end de øvrige myndigheder for at imødekomme virksomhedernes

it-udfordringer, se evt. bilag 1. Danmarks Statistik fritager f.eks. fra obligatorisk digital kommunikation i

følgende situationer:

•

Virksomheden har ikke mulighed for adgang til Internettet

Virksomheden har ikke tidligere anvendt it

Virksomheden kan ikke få andre til at varetage denne opgave

Det bemærkes dog, som nævnt i afsnit 4.4, at Danmarks Statistik kun har givet 40 særlige fritagelser i

2018, og at behovet for fritagelser generelt synes at være faldende.

For så vidt angår fremsendelse af store filer, er dette dog en problemstilling, der er håndteret på flere

lovområder. Det gælder f.eks. årsregnskabsloven, hvor Erhvervsstyrelsen giver fritagelse for krav om ob-

ligatorisk digital kommunikation, hvis virksomheden har særlige regnskabsposter, som ikke kan tilpasses

de digitale indberetningsløsninger (se bilag 1, afsnit 1.3.), og elsikkerhedsloven, hvor Sikkerhedsstyrelsen

kan fritage fra kravet om obligatorisk digital kommunikation i ekspropriationssager, hvis der er behov for

eksempelvis indsendelse af kortmateriale i fysisk form (se bilag 1, afsnit 1.8.).

5.2.2. Brugernes aktuelle vurdering af reglerne

Høringssvarene fra 2012 indikerede således, at der kunne være potentielle problematikker relateret til

udformningen af reglerne for obligatorisk digital kommunikation og mulighederne for at opnå fritagelse

herfor. Til brug for denne evaluering har Erhvervsstyrelsen derfor gennemført en offentlig høring med

fokus på brugernes erfaringer med myndighedernes anvendelse af digital kommunikation. Høringsbrevet,

se bilag 2, opfordrer virksomheder og organisationer til at bidrage til evalueringen med deres erfaringer

med myndighedernes anvendelse af digital kommunikation. Der spørges bl.a., om den digitale kommu-

nikation fungerer hensigtsmæssigt, om der er passende fritagelsesmuligheder, og om der er forbedrings-

muligheder.

Høringsbrevet var desuden bilagt et resumé af de foreløbige, centrale oplysninger fra myndighederne for

de 63 love, der er gældende i dag. Høringen er dels foretaget via Høringsportalen, dels sendt direkte til

de myndigheder og organisationer, der afgav høringssvar i forbindelse med høringen vedrørende lov-

forslaget i 2012. Se høringslisten i bilag 6.

Der er modtaget svar fra to høringsparter

–

hvoraf ingen havde bemærkninger.

Det bemærkes hertil, at de interessenter, der afgav høringssvar i 2012, er blevet kontaktet særskilt med

henblik på at sikre, at de fik mulighed for at forholde sig til høringen. Således er både Ældresagen og ATP

hørt særskilt i forbindelse med denne evaluering, men har ikke afgivet bemærkninger.

Erhvervsstyrelsen tolker manglen på høringssvar som udtryk for, at der ikke er substantielle problemer

–

hverken med hensyn til brugen af obligatorisk digital kommunikation, eller med hensyn til mulighederne

for at opnå fritagelse herfor.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Opfølgningen på høringen i 2012 samt manglen på høringssvar i 2019 indikerer således, at om end der i

2012 kunne være et vist behov for ensartede regler på tværs af borger- og virksomhedsområdet, har

udviklingen ført til, at behovet for fritagelser i praksis er bortfaldet generelt.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

6. Konklusion

Formålet med evalueringen var at undersøge, om der er behov for ændring af reglerne om fritagelse fra

obligatorisk digital kommunikation.

De myndigheder, der har benyttet sig af muligheden for at fastsætte regler om obligatorisk digital kom-

munikation og fritagelse for digital kommunikation, vurderer bredt set, at reglerne om obligatorisk digital

kommunikation fungerer hensigtsmæssigt, og at der generelt er faldende behov for fritagelsesordninger.

Sidstnævnte understøttes af de data, der er meldt ind af de forskellige myndigheder, idet et stigende

antal enheder er omfattede af regler om obligatorisk digital kommunikation, mens et faldende antal en-

heder fritages for digital kommunikation.

Evalueringen viser dog, at fritagelseskriterier ikke er ensartede på tværs af lovområder og i flere tilfælde

afviger fra de situationer, der var nævnt i forarbejderne til loven. Ligeledes er regler om klageadgang

uensartede.

For så vidt angår

overensstemmelsen med lovens forarbejder

kan det konstateres, at på hovedparten af de

lovområder, der har udnyttet adgangen til at gennemføre obligatorisk digital kommunikation, afviger de

kriterier, der kan føre til fritagelse, i større eller mindre grad fra hvad der var forudset i bemærkningerne

- se tabel 2 i kapitel 4. Samtidig har to styrelser ikke gennemført en egentlig regulering af adgangen til at

opnå fritagelse, hvilket bidrager til en uklar retstilstand. De kriterier, der anvendes i praksis, er heller

ikke

ensartede

–

hvilket yderligere bidrager til en vis uklarhed. Disse emner er nærmere beskrevet i kapitel 4.

Dertil kommer, at man for nogle områder har valgt at lade den almindelige forvaltningsretlige

klagead-

gang

gælde i tilfælde af afslag på ansøgning om fritagelse, mens klageadgangen på andre områder er

afskåret. Det skal dog nævnes, at spørgsmålet om klageadgang ikke har stor betydning i praksis, da der

gives et meget lille antal afslag. I årenes løb er der således kun modtaget én klage. Ikke desto mindre er

den uensartede klageadgang også medvirkende til en vis uklarhed i reguleringen af området.

Udfordringerne med at imødekomme forarbejdernes rammer og den manglende ensartethed i anvendel-

sen af kriterier samt klageadgang kan bl.a. skyldes, at der i praksis er meget få fritagelsesansøgninger,

hvorfor reguleringsbehovet ikke er stort, at der mangler viden om emnet hos myndighederne, bl.a. som

følge af det begrænsede antal fritagelser, eller at reguleringen er uklar, hvilket kan skyldes at den gæl-

dende regulering i mange tilfælde er affattet umiddelbart efter indførelse af hjemlerne vedr. obligatorisk

digital kommunikation i 2012, ligesom forarbejderne er udarbejdet på et tidspunkt, hvor man endnu ikke

havde erfaring med den praktiske anvendelse af mulighederne.

Det fremgår af forarbejderne til lov om offentlig digital kommunikation, at fritagelsesmuligheden som

udgangspunkt kun vil blive anvendt i kommunikation om erhvervsforhold, når ganske særlige omstæn-

digheder taler for det, jf. kapitel 3. Alle de 63 gældende love, hvor der er indsat bemyndigelser til at

anvende obligatorisk digital kommunikation, vedrører erhvervsforhold. Udgangspunktet er derfor, at ak-

tørerne er rustede til at anvende digitale medier, og at fritagelsesordninger dermed skal anvendes restrik-

tivt. Evalueringen viser, at selv om der ikke i alle tilfælde anvendes de fritagelsesgrunde, der var nævnt i

lovens forarbejder, gives der i praksis kun få fritagelser, og behovet for fritagelser synes generelt at være

faldende.

Høringen af brugerne tyder ligeledes på, at brugerne i dag ikke oplever substantielle problemer

–

hverken

med hensyn til brugen af obligatorisk digital kommunikation, eller med hensyn til mulighederne for at

opnå fritagelse herfor. Sammenholdt med

det faktum, at der kun er modtaget en enkeltstående klage over

afslag på fritagelse, og at der i praksis gives

meget få fritagelser, tyder det på, at der er et anderledes behov,

end oprindeligt antaget.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Evalueringen viser dog samtidig, at der kun er fastsat regler om obligatorisk digital kommunikation på 27

pct. af de omfattede lovområder. De myndigheder, der ikke har udnyttet hjemlen vedr. obligatorisk digital

kommunikation, angiver særligt, at den frivillige brug af digital kommunikation er så omfattende, at det

ikke er nødvendigt at fastsætte regler om obligatorisk brug. De eksisterende hjemmelsbestemmelser vil

dog fortsat være en mulighed, som myndighederne kan udnytte, såfremt den digitale udvikling på et

tidspunkt gør det relevant at sikre en ensartet brug af digital kommunikation.

Evalueringen viser ikke umiddelbart behov for regelændringer, men da evalueringen viser store forskelle

i myndighedernes udmøntning af hjemlerne vedr. obligatorisk digital kommunikation og den administra-

tive praksis for fritagelse fra krav om obligatorisk digital kommunikation, kan det overvejes at understøtte

myndighedernes arbejde med en myndighedsvejledning, der kan bidrage til ensartethed og kontinuitet i

anvendelsen af obligatorisk digital kommunikation.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

BILAG 1: Oversigt over status for de enkelte myn-

digheder

I bilag 1.1-1.9 gennemgås erfaringerne med regulering af obligatorisk digital kommunikation for hver af

de berørte myndigheder. Bilagene er udtryk for myndighedernes egne vurderinger af erfaringerne.

For hver myndighed belyses følgende:

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

•

I hvilke love blev der indsat hjemmel?

•

Hvilken form for kommunikation kunne pålægges obligatorisk digitalisering?

•

Hvilke omstændigheder kunne begrunde en fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunika-

tion?

Realisering

•

Er hjemlen udnyttet?

•

Hvor mange fysiske eller juridiske personer berøres?

•

Gives der fritagelse fra evt. krav om obligatorisk digital kommunikation?

•

Hvor mange fysiske eller juridiske personer har fået fritagelse?

•

Hvilke omstændigheder kan begrunde en fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunika-

tion?

Evaluering

•

Administreres fritagelsesordningerne som forudset ved lovens vedtagelse?

•

Giver fritagelsesordningerne anledning til problemer?

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.1. Danmarks Statistik (Social- og Indenrigsministeriet)

Om Danmarks Statistik

Danmarks Statistik er den centrale myndighed for officiel dansk statistik. Danmarks statistik har til opgave

at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.

Danmarks Statistiks hovedopgave er at belyse udviklingen i samfundet med relevante tal og fakta. Den

viden, Danmarks Statistik bibringer, danner grundlag for debat, forskning og analyse. Samtidig sikrer Dan-

marks Statistik, at beslutninger på alle niveauer i det danske samfund

–

fra landspolitik til individuelle

husholdningers dispositioner

–

kan ske på grundlag af troværdig og objektiv information. Informationen

skal gøres tilgængelig på de platforme og i den form, der er mest nyttig for Danmarks Statistiks brugere.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

Kun én lov med hjemmel til obligatorisk digital kommunikation hører under Danmarks Statistiks

ansvarsområde:

Tabel 1 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Danmarks Statistiks

lovområde

Lov nr. 1231 af 18.12.2012

Lov

Kommunikationen

Fritagelsesgrunde om-

Anvendes obligatorisk

om ændring af forskellige

vedrører

talt i bemærkninger

digital kommunikation?

lovbestemmelser om obli-

gatorisk digital kommuni-

kation m.v.

§ 68

Lov om Danmarks Stati-

stik § 3 d

Indberetninger til

Danmarks Statistik

Periodisk fritagelse til

konkret afgrænset

gruppe, der har svært ved

at kommunikere digitalt

f.eks.: Nye virksomheder i

stikprøver,

Virksomheder i særlige

brancher

Realisering

Danmarks Statistiks adgang til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation er

udmøntet i bekendtgørelse nr. 78 af 20/01/2015 om obligatorisk digital indberetning til Danmarks Stati-

stik.

Danmarks Statistik oplyser, at virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik, i udgangspunktet får

tilsendt henvendelser til deres digitale postkasse. Det gælder dog kun for statistikker, der er obligatorisk

digitale. I forbindelse med indberetning kan virksomheder angive, om de fremover ønsker at modtage

henvendelser om konkrete statistikindberetning via digital post eller direkte e-mail. Danmarks Statistik

modtager ca. 98 pct. af alle obligatoriske indberetninger digitalt.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Figur 1

Antal enheder, der er underlagt digital kommunikation efter lov

om Danmarks Statistik

70000

60000

50000

40000

30000

20000

10000

2013

2014

2015

2016

2017

2018

60000

15000

Ved lovens ikrafttrædelse i 2013 var 15.000 virksomheder underlagt bestemmelserne om obligatorisk di-

gital kommunikation under Danmarks Statistik. Dette antal steg i 2015 til 60.000, hvor det har ligget stabilt

siden. De 60.000 er det antal virksomheder, der er udtrukket til obligatorisk indberetning til Danmarks

Statistik i løbet af et kalenderår. Det udgør ca. en femtedel af alle reelt aktive virksomheder.

Danmarks Statistik oplyser, at der gælder såvel en generel (gruppevis) fritagelsesordning som særlige

fritagelsesordninger.

Den

generelle

fritagelsesordning finder anvendelse for personligt ejede virksomheder, hvor ejer har di-

spensation i forhold til e-Boks.

En generel fritagelse har gyldighed ”indtil videre”.

Afslag kan påklages til

Danmarks Statistik.

Den

særlige

fritagelsesordning finder anvendelse, når der foreligger særlige grunde, og en sådan frita-

gelse meddeles med gyldighed i to år, hvorefter den kan forlænges. Danmarks Statistik oplyser på dst.dk

nedenstående eksempler på situationer, der kan berettige til fritagelse fra obligatorisk digital kommuni-

kation.

”Danmarks

Statistik kan dispensere fra kravet om digital indberetning, såfremt der foreligger ganske særlige grunde, f.eks. at

virksomheden:

•

ikke har mulighed for adgang til Internettet

ikke tidligere har anvendt it

ikke kan få andre til at varetage denne opgave

Dispensationen kræver, at der indsendes en anmodning til Danmarks Statistik senest 14 dage før indberetningsfristen til en

statistik. Hvis ønsket om fritagelse imødekommes, vil den omfatte de statistikker virksomheden indberetter, og den vil gælde

for to år til udgangen af et kvartal.

”

Kilde:

https://www.dst.dk/da/Indberet/vilkaar-for-indberetning/obligatorisk-digitalisering

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Figur 2

Antal enheder, der er fritaget for digital kommunikation efter

denne lov

800

700

600

500

400

300

200

100

2013

2014

2015

2016

300

2017

2018

Antallet af meddelte fritagelser er faldet fra ca. 700 i år 2013 til 40 i 2018. Der er ikke givet afslag på

ansøgning om fritagelse, og der er således heller ikke modtaget klager over afslag på ansøgning om

fritagelse.

Evaluering

I de almindelige bemærkninger til L 16 fra 2012 fremgår det,

at det er ”uden betydning, at den pågæl-

dende oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden

til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde.

I så fald må vedkommende f.eks. anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om

at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.”

I lyset heraf er den særlige fritagelsesordning

for Danmarks Statistiks bredt formuleret, som det fremgår af dst.dk

–

se tekstboksen ovenfor.

I de specielle bemærkninger til ændringerne i lov om Danmarks Statistik, lovforslagets § 68, er det imid-

lertid præciseret, at der kan meddeles fritagelse til en konkret afgrænset gruppe, der har svært ved at

kommunikere digitalt, f.eks.: Nye virksomheder i stikprøver, virksomheder i særlige brancher eller virk-

somheder med en lille omsætning, der i begrænset omfang har adgang til internettet. Samtidig er det

fremhævet, at der også kan gives dispensation efter ansøgning til den enkelte virksomhed, som kan be-

grundes i, at man ikke har mulighed for adgang til internettet, ikke tidligere har anvendt it, hverken i

virksomheden eller privat, eller kan få andre til at varetage denne opgave. Dermed lever Danmarks Stati-

stiks bredt formulerede fritagelseskrav op til forventningerne fra lovforslaget.

Praksis i dag er, at Danmarks Statistik meddeler fritagelse både som generel fritagelse

”indtil videre”

som særlig fritagelse i to år, hvorefter den kan forlænges.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.2. Energistyrelsen (Klima-, Energi-og Forsyningsministe-

riet)

Om Energistyrelsen

Energistyrelsen har ansvaret for hele energisektorens værdikæde fra energiproduktion og energiforsyning

til energiforbrug, energieffektivisering og besparelser samt energiøkonomi, energiadministration og tek-

nologiovervågning. Energistyrelsen understøtter den økonomiske effektivisering af forsyningssektoren,

som foruden energi omfatter vand, affald og telekommunikation, herunder brugerforhold, forsyningspligt

og statistik på teleområdet samt regulering af vandforsyning og håndtering af affald.

Energistyrelsen er således ansvarlig for, at den danske energi- og forsyningslovgivning understøtter den

ønskede udvikling og gennemfører til brug herfor løbende analyser og vurderinger af udviklingen natio-

nalt og internationalt.

Samtidig varetager Energistyrelsen en række støtteordninger for vedvarende energi. Og Energistyrelsen

varetager Danmarks interesser på energi- og forsyningsområdet i EU. Energistyrelsen søger gennem mål-

rettet samarbejde med enkeltlande og internationale institutioner at udbrede de danske erfaringer med

energiomstillingen til gavn for danske eksportvirksomheder.

De lovområder, der er omfattet af denne evaluering, var i 2012 en del af det daværende Erhvervs- og

Vækstministeriums område.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

På Klima, Energi-, Forsyningsministeriets område blev der indsat hjemmel til at fastsætte regler om obli-

gatorisk digital kommunikation i seks love:

Tabel 2 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Energistyrelsens

lovområder

Lov nr. 1231 af

Lov

Kommunikationen ved- Fritagelsesgrunde om-

Anvendes obligatorisk

18.12.2012 om ændring

rører

talt i bemærkninger

digital kommunikation?

af forskellige lovbe-

stemmelser om obliga-

torisk digital kommuni-

kation m.v.

§ 22

Lov om elektroniske kom- Markedsundersøgelser,

Erhvervsforhold:

Nej

munikationsnet og -tjene- tilsyn, statistik, vejledning Restriktiv anvendelse af

ster § 75 a

m.v. vedrørende konkur-

fritagelsesmulighed.

rence-, nummer- og slut-

brugerforhold

Fritagelse pga. mang-

på telemarkedet

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

§ 23

Lov om radiofrekvenser §

Ansøgninger om fre-

kvenstilladelser,

vejledning, fortolknings-

spørgsmål, tilsyn m.v.

Vejledning, fortolknings-

spørgsmål, tilsyn m.v.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Nej

§ 24

Lov om radio- og teleter-

minaludstyr og elektro-

magnetiske forhold

§ 4 b

Lov om graveadgang og

ekspropriation m.v. til

tele-kommunikationsfor-

mål § 8 a

Nej

§ 25

Anmodning om iværk-

sættelse af ekspropria-

tion, vejledning, fortolk-

ningsspørgsmål, tilsyn

Nej

Erstattet af Lov nr. 260 af 16. marts 2016 om radioudstyr og elektromagnetiske forhold

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

m.v.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Særlige omstændigheder

ved ekspropriationsforret-

ninger på stedet.

§ 26

Lov om etablering og fæl-

les udnyttelse af master

til radio-kommunikations-

formål m.v. § 1 a

Tilladelse til opsætning af

master og antenner, vej-

ledning, fortolknings-

spørgsmål,

tilsyn m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Særlige omstændigheder

ved ekspropriationsforret-

ninger på stedet.

Nej

§ 28

Lov om standarder for

transmission af tv-signa-

ler m.v. § 2 a

Vejledning,

fortolkningsspørgsmål, til-

syn m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

I forbindelse med den nye lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold blev hjemlen vedr. obligato-

risk digital kommunikation ikke videreført

De seks lovområder retter sig altovervejende mod erhvervsforhold

–

og dette afspejles i de fritagelses-

grunde, der blev angivet i lovforslaget fra 2012.

Realisering

Klima-, Energi- og Forsyningsministeren og Energistyrelsen har ikke udnyttet de digitale hjemler, der blev

givet i 2012. Det betyder, at hverken fysiske eller juridiske personer er pålagt obligatorisk digital kommu-

nikation på Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område

–

og som følge heraf er de forskellige frita-

gelsesordninger ikke relevante.

Energistyrelsen oplyser:

”ENS ekræfter,

at EFKM og ENS ikke har udnyttet hjemlerne til at gøre brug af digital kommunikation

obligatorisk

–

og at der derfor ikke fastsat fritagelsesregler.

EFKM og ENS har overordnet set ikke fundet det nødvendigt at indføre regler om obligatorisk digital kom-

munikation, idet den altovervejende del af kommunikationen mellem ENS og borgere/virksomheder al-

lerede foregår digitalt.

Jf. bekendtgørelse nr. 291 af 17/03/2016 om ikrafttræden af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold og om ophævelse

af lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, § 2, stk. 2.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

I forhold til frekvenslovens § 1 a anvendes der et digitalt system til ansøgning om frekvenstilladelser, hvor

ansøgerne søger digitalt ved hjælp af NEM-id via virk.dk, herunder medarbejder-NEM-id. Udenlandske

ansøgere, herunder udlændinge og udenlandske virksomheder, kan ikke få NEM-id, og de kan dermed

ikke søge digitalt. Over 90 pct. af ansøgningerne sker i dag digitalt. Den resterende del kræver enten mere

individuel sagsbehandling, hvor digital ansøgning i systemet ikke er hensigtsmæssig, eller er ansøgninger

fra udlandet. Af disse resterende ansøgninger foretages kommunikationen alligevel for størstedelens

vedkommende digitalt i form af e-mail.

Der har ikke været fundet behov for at fastsætte regler om digital sagsbehandling og lign. på frekvens-

o rådet i edfør love s § 1 og § 1 .”

Hjemlen vedr. obligatorisk digital kommunikation er ikke videreført i lov om radioudstyr og elektromag-

netiske forhold. Der blev ikke fundet behov for at indsætte bestemmelser om obligatorisk digital kom-

munikation, fordi den altovervejende del af kommunikationen mellem Energistyrelsen og borgere/virk-

somheder allerede foregik digitalt.

Evaluering

I digitaliseringsstrategien fra 2011-2015, der er grundlaget for reguleringen af obligatorisk digital kom-

munikation, var det målsætningen, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige

skulle udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

ved udgangen af 2012 ville foregå digitalt.

Der er overordnet ikke fundet behov for at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation på

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets område, fordi den altovervejende del af kommunikationen mel-

lem Energistyrelsen og borgere/virksomheder allerede foregår digitalt på frivillig basis. Der har derfor

heller ikke været behov for at indføre fritagelsesordninger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.3. Erhvervsstyrelsen (Erhvervsministeriet)

Om Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen arbejder for at skabe de bedste rammer for virksomhedernes vækst og udvikling i hele

Danmark. Det er fundamentet for Danmarks velfærd og velstand.

Med fokus på kunderne arbejder Erhvervsstyrelsen for at sikre stabil drift af de digitale løsninger med høj

grad af innovation og høj kundetilfredshed, effektiv eksekvering på den politiske dagsorden samt det at

være en troværdig og moderne myndighed.

Erhvervsstyrelsen har en bred opgaveportefølje med fokus på at levere en effektiv, professionel og digital

erhvervsservice til virksomhederne, at udvikle og håndhæve enkel og effektiv erhvervsregulering samt at

styrke rammerne for vækst og udvikling i hele Danmark.

Derigennem bidrager Erhvervsstyrelsen til Erhvervsministeriets Strategi 2025 til at skabe gode og frem-

tidssikrede vækstvilkår for danske virksomheder i den globale og digitaliserede økonomi.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

Ved fremsættelsen af lovforslaget om obligatorisk digital kommunikation i 2012 var 29 ud af de oprinde-

lige 68 gældende love på Erhvervsstyrelsens ansvarsområde. Som følge af ressortomlægninger og ophæ-

velse af love, er der på Erhvervsstyrelsens ansvarsområde i dag 18 gældende love, der indeholder hjemmel

vedr. obligatorisk digital kommunikation.

Tabel 3 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Erhvervsstyrelsens

lovområder

Lov nr. 1231 af

Lov

Kommunikationen ved-

Fritagelsesgrunde om-

Anvendes obligatorisk

18.12.2012 om ændring

rører

talt i bemærkninger

digital kommunikation?

af forskellige lovbe-

stemmelser om obliga-

torisk digital kommuni-

kation m.v.

§1

Selskabsloven § 8 a

Registreringer i selskabs- Fritagelse pga. mang-

registret, fortolknings-

lende dansk digital signa-

spørgsmål m.v.

tur /CPR nr.

§2

Lov om erhvervsdrivende

fonde § 3 a

Registreringer for er-

hvervsdrivende fonde,

fondsmyndigheds-opga-

ver, fortolknings-spørgs-

mål m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

§4

Årsregnskabsloven § 153

Indberetning af årsrap-

porter o.l., regnskabskon-

trolsager, fortolknings-

spørgsmål m.v.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

§3

Lov om visse erhvervsdri-

vende virksomheder § 5

Registreringer i selskabs-

registret

fortolkningsspørgsmål

m.v.

Kilde: Erhvervsministeriets arbejdsprogram 2019

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§5

Bogføringsloven § 1 a

Ansøgninger om tilla-

delse til at opbevare

regnskabsmateriale uden

for Norden, fortolknings-

spørgsmål m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 6*

Lov om fremgangsmåden

ved anmeldelse m.v. af

visse oplysninger hos Er-

hvervsstyrelsen § 1 a

Registrering i Erhvervs-

styrelsen i forbindelse

med visse skatte- og af-

giftslove m.v.

§ 7*

Lov om Det Centrale

Virksomhedsregister § 4

Registreringer i Det Cen-

trale Virksomheds-regi-

ster, CVR, fortolknings-

spørgsmål m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

OBS: Klageadgang af-

skåret.

§8

Revisorloven § 50 a

Registreringer i registret

over godkendte revisorer

og revisions-virksomhe-

der, Revireg, kommuni-

kation til og fra Revisor-

kommissionen, Revisortil-

synet og Revisornævnet

m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

§9

§ 10

§ 11

Lov om translatører og

tolke

(ophævet ved lov nr. 740

af 01/06/2015)

Lov om dispachører § 2

(ophævet ved lov nr. 740

af 01/06/2015)

Lov om detailsalg fra bu-

tikker m.v. § 1 a

Registreringer i registret

over translatører og tolke

m.v.

Registreringer i registret

over dispachører m.v.

Indberetning af revisorer-

klæringer for mindre dag-

ligvare-butikker samt

kommunikation i forbin-

delse med dispensations-

ansøgninger, fortolk-

ningsspørgsmål m.v.

Ansøgninger om alkohol-

bevilling, godkendelse af

bestyrere og dørmænd

m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Nej

§ 12

Lov om restaurationsvirk-

somhed og alkoholbevil-

ling m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 13

Lov om næring § 1 a

Registrering af mobile

udsalgssteder m.v. samt

kommunikation i forbin-

delse med fortolknings-

spørgsmål m.v.

Registreringer i registret

over personer m.v., der

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Nej

§ 14

Lov om næringsbrev til

visse

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§ 15

fødevarevirksomheder §

(ophævet ved lov nr.

1370 af 16/12/2014)

Lov om hjemmeservice §

(ophævet ved lov nr.

1386 af 23/12/2012)

har et næringsbrev, Næ-

ringsbasen, fortolknings-

spørgsmål m.v.

Optagelse under hjem-

meserviceordningen,

kommunikation med for-

brugere, som modtager

hjemmeserviceydelser

m.v.

Indberetninger fra kom-

muner og regioners del-

tagelse i erhvervsdri-

vende selskaber m.v.

§ 16*

§ 17

§ 18

Lov om kommuners udfø-

relse af opgaver for an-

dre offentlige myndighe-

der og kommuners og re-

gioners deltagelse i sel-

skaber § 1 a

Lov om omsætning af

fast ejendom § 1 a

(Erstattet af Lov om for-

midling af fast ejendom

m.v., lov nr. 526 af

28/05/2014 med senere

ændringer)

Lov om erhvervsfremme

§3a

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Nej

Ansøgning om optagelse

i ejendomsmægler-regi-

steret, fortolknings-

spørgsmål m.v.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR

Tilskud til erhvervs-

fremme, fortolknings-

spørgsmål samt akkredi-

tering og metrologi.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Fritagelse pga. behov for

original dokumentation

Almindelig klageadgang.

Nej

§ 19

Lov om administration af

tilskud fra Den Europæi-

ske Regionalfond og Den

Europæiske Socialfond §

Tilskud under Den Euro-

pæiske Regionalfond og

Den Europæiske Social-

fond samt fortolknings-

spørgsmål.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Almindelig klageadgang.

Nej

§ 20

§ 21

§ 27

Lov om fond til grøn om-

stilling og erhvervsmæs-

sig fornyelse § 10

(ændret til Lov om Mar-

kedsmodningsfonden

LOV nr. 156 af

20/02/2013)

Ophævet

Lov om anvendelsen af

visse af Den Europæiske

Unions retsakter om øko-

nomiske forbindelser til

tredjelande m.v. § 1 c

Lov om internetdomæner

§1a

Ansøgning om erhvervs-

støtte fra Fornyelsesfon-

den.

Ansøgninger og henven-

delser vedrørende ek-

sportkontrol og sanktio-

ner m.v.

Vejledning, fortolknings-

spørgsmål, tilsyn m.v.

Fritagelse pga. behov for

original dokumentation

Nej

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 29*

Lov om mæglings- og

klageinstitutionen for

Vejledning om OECD’s

Retningslinjer for Multina-

tionale Virksomheder og

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ansvarlig virksomhedsad-

færd § 2 a

behandling af klager over

danske virksomheders

overtrædelse af disse ret-

ningslinjer.

*): Undtaget fra de statistiske opgørelser i denne evaluering, da tilgængelige data vedrørende disse love er indhentet qua andre

love under Erhvervsstyrelsens ansvarsområde.

For 11 af disse 18 love konstateres i lovens forarbejder, at kommunikation vedr. disse love hovedsageligt

er led i erhvervsforhold

–

og at muligheden for at fritage en part fra obligatorisk digital kommunikation

som følge heraf skal anvendes

restriktivt.

For fire af Erhvervsstyrelsens lovområder er det ikke muligt at foretage dataudtræk, der er specifikke for

disse love

. Disse lovområder er derfor ikke medregnet i de statistiske oplysninger i denne evaluering.

Det drejer sig om følgende fire love:

•

Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister

Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regi-

oners deltagelse i selskaber

Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

To af de fire lovområder, der ikke indgår i de statistiske oplysninger, har udnyttet bemyndigelsen til at

fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation. Disse to love er:

•

Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervsstyrelsen og

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister

Realisering

Ud af de 18 gældende love på Erhvervsstyrelsens ansvarsområde er hjemlen vedrørende obligatorisk di-

gital kommunikation udnyttet på otte lovområder. Erhvervsstyrelsen er dermed den styrelse, der har gen-

nemført obligatorisk digital kommunikation på flest lovområder.

De dataudtræk, der kan foretages, er baseret på enhedens virksomhedstype

–

f.eks. aktieselskab. Data vedrørende en

specifik virksomhedstype henføres i denne evaluering til den hovedlov, der regulerer den pågældende virksomhedstype

–

i det

nævnte eksempel selskabsloven. For de love, der enten omfatter mange forskellige virksomhedstyper

–

f.eks. lov om Det Cen-

trale Virksomhedsregister - eller love, der kun omfatter en delmængde af en virksomhedstype

–

f.eks. lov om kommuners ud-

førelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber

–

er det således ikke

muligt at trække data vedrørende den digitale kommunikation, der kun kan henføres til netop disse love.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Figur 3

Udnyttelse af bemyndigelse

opgjort efter antal lovområder

Bemyndigelse udnyttet

Bemyndigelsen er udnyttet - statistiske

oplysninger fremgår af anden lov

Bemyndigelse ikke udnyttet

Bemyndigelsen er ikke udnyttet -

statistiske oplysninger fremgår af anden

lov

Lov ophævet

De otte lovområder, hvor bemyndigelsen til at fastsætte krav om obligatorisk digital kommunikation er

udnyttet, fremgår af Tabel 3.

Kravet om obligatorisk digital kommunikation er i Erhvervsstyrelsen gennemført i anmeldelsesbekendt-

gørelsen

for så vidt angår de forskellige virksomhedstyper, dvs.

selskabsloven, lov om erhvervsdrivende

fonde og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.

I takt med at Erhvervsstyrelsen har udviklet it-systemet til at håndtere forskellige former for registrering

for de forskellige virksomhedstyper ved hjælp af selvbetjeningsløsningen på virk.dk, er områderne over-

gået til udelukkende at bruge selvregistrering, dvs. obligatorisk digital kommunikation. På nuværende

tidspunkt er udgangspunktet, at alle selskaber skal indberette digitalt

–

uanset om selskabet skal oprettes,

ændres eller lukkes. Fordelene ved den digitale indberetning er:

•

Oftest straksregistreres en indberetning med det samme, når den indberettes digitalt

–

virksomhe-

derne undgår dermed sagsbehandlingstid.

Virksomhederne glemmer aldrig at indsende nødvendige oplysninger og dokumenter, fordi systemet

adviserer undervejs i indberetningen.

Det er billigere at indberette digitalt end på papir eller e-mail.

De situationer, hvor det

ikke

er muligt at indberette digitalt

–

og hvor en blanketløsning fortsat skal

anvendes

–

er:

•

Grænseoverskridende fusioner og spaltninger

Grænseoverskridende flytning af hjemsted

Reassumption

Offentliggørelse af meddelelse om efterfølgende erhvervelser fra stifter

Offentliggørelse af redegørelse om selvfinansiering

Offentliggørelse af ledelseserklæring, jf. selskabslovens § 38, ved udbytteudlodning i andre værdier

end kontanter

Bekendtgørelse nr. 1466 af 25/11/2016 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

med senere ændringer

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

•

Omdannelse af andelsselskaber til aktieselskaber

Overgang for en fond mellem at være en erhvervsdrivende fond og en ikke-erhvervsdrivende fond

Stiftelse og ændring i medarbejderinvesteringsselskaber

Stiftelse og ændring i europæiske aktieselskaber (SE-selskaber) og filialer af disse

Stiftelse og ændring i europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) og filialer af disse

Stiftelse og ændring i europæiske økonomiske firmagrupper (EØFG)

Stiftelse af selvstændige offentlige virksomheder (SOV)

Antallet af enheder, der blev berørt af kravet om obligatorisk digital kommunikation, var 565.000 enheder

i 2013 og ved udgangen af 2018 863.000 enheder.

For så vidt angår

årsregnskabsloven,

er obligatorisk digital kommunikation reguleret i bekendtgørelse nr.

1057 af 08/09/2015 om indberetning til og offentliggørelse af årsrapporter m.v. i Erhvervsstyrelsen samt

kommunikation i forbindelse hermed. Adgangen i

revisorloven

til at regulere obligatorisk digital kommu-

nikation er udnyttet i bl.a. bekendtgørelse

nr. 967 af 28/06/2016

om obligatorisk efteruddannelse af

godkendte revisorer. I

lov om formidling af fast ejendom m.v.

er bemyndigelsen udnyttet i bekendtgørelse

nr. 6 af 06/01/2016 om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og optagelse i Ejendomsmæg-

lerregistret. På disse tre lovområder sker indberetninger digitalt via virk.dk.

Figur 4

Antal enheder, der er underlagt obligatorisk digital

kommunikation på Erhvervsstyrelsens område

1000000

900000

800000

700000

600000

500000

400000

300000

200000

100000

745378

564923

548654

795461

785750

863045

2013

2014

2015

2016

2017

2018

På Erhvervsstyrelsens område gives der kun

generel

(gruppevis) fritagelse efter én lov: Lov om formidling

af fast ejendom. Adgangen til at fastsætte nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation er ud-

møntet i bekendtgørelse nr. 6 af 06/01/2016 om godkendelse og registrering af ejendomsmæglere og

optagelse i Ejendomsmæglerregistret. Krav om digital kommunikation fraviges således, når det er påkræ-

vet at anvende dansk digitalsignatur, og der er tale om en person uden dansk CPR nr. Fritagelser efter

denne lov er ikke tidsbegrænsede. Afslag kan påklages til Erhvervsankenævnet. Der er hverken givet fri-

tagelser eller afslag på ansøgning om fritagelse efter denne lov.

På de lovområder, der har udnyttet bemyndigelsen til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommu-

nikation, gives der

særlig

(enkeltvis) fritagelse for digital kommunikation og/ eller Offentlig Digital Post

på fire områder: Selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, årsregnskabsloven og lov om formidling

af fast ejendom. Antallet af fritagelser steg i de første år efter ikrafttrædelsen af lov om obligatorisk digital

kommunikation og toppede i 2016 med 151 fritagelser. De sidste år er antallet faldet brat

–

i 2018 blev

der ikke givet fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunikation og/ eller Offentlig Digital Post.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Figur 5

Antal enheder, der er fritaget for digital kommunikation og

Offentlig Digital Post på Erhvervsstyrelsens område

160

140

151

141

126

120

100

2013

121

2014

2015

2016

2017

2018

For så vidt angår de særlige fritagelser er tidsrammerne varierende: På visse lovområder er en fritagelse

gyldig i to år, og på andre lovområder er en fritagelse gyldig i et år eller ”indtil videre”.

I lovens forarbejder er der på Erhvervsstyrelsens lovområder på forhånd identificeret følgende situationer,

der typisk kan føre til en fritagelse fra et krav om obligatorisk digital kommunikation:

•

Fritagelse pga. manglende dansk digital signatur / CPR nr.

Fritagelse pga. materialets beskaffenhed

Fritagelse pga. behov for original dokumentation

De begrundelser, der i praksis fører til fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunikation

og/ eller

Offentlig Digital Post, vises her:

Erhvervsstyrelsen har alene statistik på fritagelse for Offentlig Digital Post. Fritagelse for obligatorisk digital kommunikation

antages at afspejle denne statistik.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Figur 6

Hvad kan begrunde en særlig (til en enkelt enhed) fritagelse på

Erhvervsstyrelsens lovområder?

Krav om original dokumentation

Særlige fritagelsesgrunde*

Manglende dansk digital signatur

Materialets beskaffenhed

Indsat i fængsel

Handicap

*Særlige fritagelsesgrunde er: hvis virksomheden har særlige regnskabsposter, som ikke kan tilpasses de digitale indberetnings-

løsninger (Årsregnskabsloven).

På Erhvervsstyrelsens lovområder er der ikke fastsat nærmere regler om, hvornår styrelsen kan fritage

virksomheder fra kravet om obligatorisk digital kommunikation. Erhvervsstyrelsen behandler imidlertid

på Digitaliseringsstyrelsens vegne anmodninger om juridiske personers fritagelse fra Offentlig Digital

Post, der skyldes, at fx virksomhedsindehaveren enten har et varigt handicap eller er indsat i fængsel.

Disse fritagelsesgrunde er ikke regelfæstede men aftalt mellem Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrel-

sen. En fritagelse gælder umiddelbart kun Offentlig Digital Post, men da en virksomhedsindehaver, der

ikke kan modtage Offentlig Digital Post, må formodes at have de samme udfordringer med at gennem-

føre den selvregistrering, der følger af Erhvervsstyrelsen regler om obligatorisk digital kommunikation, vil

de fritagne i et vist omfang også blive fritaget fra obligatorisk digital kommunikation ud fra de samme

fritagelseskriterier, som styrelsen anvender ved anmodninger om fritagelse fra Offentlig Digital Post .

I praksis sker fritagelsen af indsatte gennem en indledende henvendelse fra Kriminalforsorgen på vegne

af den indsatte, hvorefter Erhvervsstyrelsen fremsender en erklæring, som skal udfyldes af den indsatte.

Når styrelsen har modtaget den pågældende erklæring, bliver fritagelsen registreret.

Fritagelsen af personer med handicap sker i praksis ved, at den/de pågældende henvender sig til at Er-

hvervsstyrelsen med ønske om fritagelse, hvorefter der udsendes en erklæring til udfyldelse med brev-

post. Når styrelsen har modtaget den pågældende erklæring, bliver fritagelsen registreret.

Ud over at de i praksis anvendte kriterier for tildeling af fritagelser ikke er begrundet med de tre grunde

angivet i bemærkningerne, bemærker Erhvervsstyrelsen, at det er uhensigtsmæssigt at fritagelser, der er

begrundet med et varigt handicap, kun meddeles for to år ad gangen.

Erhvervsstyrelsen meddelte i årene 2013-2015 årligt omkring 10 afslag på ansøgninger om fritagelse fra

kravet om digital kommunikation og/ eller Offentlig Digital Post. I 2016 toppede antallet med 30 afslag

på dispensationsansøgninger. I 2017 og 2018 er der ikke givet afslag. I årenes løb har der kun været én

klage over et afslag ud af ca. 650 ansøgninger om fritagelse. Erhvervsstyrelsen har alene statistik på frita-

gelse for Offentlig Digital Post. Fritagelse for obligatorisk digital kommunikation antages at afspejle denne

statistik.

Figur 7

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Antal enheder, der er givet afslag på ansøgning om fritagelse

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Evaluering

Erhvervsstyrelsen har i det omfang, it-systemer gav mulighed herfor, udnyttet muligheden for at kunne

stille krav om obligatorisk digital kommunikation. Afgrænsningen af, hvilke indberetninger der ikke kan

foretages via selvbetjeningsløsningen på virk.dk, ligger tilgængelig på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

https://erhvervsstyrelsen.dk/digital-selvbetjeningsloesning-til-selskabsregistrering-mv.

Erhvervsstyrelsen har ikke gennemført en egentlig regulering af fritagelsesordningerne, og de fritagelser,

der i praksis bliver meddelt, sker af andre særlige grunde end dem, der fremgår af bemærkningerne til

loven. De få henvendelser, og praksis for de meget få fritagelser, afspejler, at der har været anderledes

behov end de, der blev forudset i lovforslaget.

I lyset af det meget begrænsede behov for fritagelser finder Erhvervsstyrelsen ikke, at der er behov for en

ændring af fritagelsesordningerne.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.4. Finansiel Stabilitet (Erhvervsministeriet)

Om Finansiel Stabilitet

Finansiel Stabilitet blev stiftet af staten i 2008 som følge af den internationale finansielle krise. Finansiel

Stabilitet har til formål bl.a. at medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark.

Den 1. juni 2015 blev Finansiel Stabilitet omdannet fra et statsejet aktieselskab til en selvstændig offentlig

virksomhed. Omdannelsen fandt sted som led i vedtagelsen af lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder, hvor Finansiel Stabilitet sammen med Finanstilsynet blev udpeget som afvik-

lingsmyndigheder i Danmark. Loven gennemfører et EU-direktiv (BRRD

Finansiel Stabilitet udarbejder i samarbejde med Finanstilsynet afviklingsplaner for danske pengeinstitut-

ter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, og Finansiel Stabilitet forestår en eventuel afvikling

eller restrukturering af disse virksomheder, hvis de bliver nødlidende.

Derudover administrerer Finansiel Stabilitet den danske indskyder- og investorgarantiformue (Garantifor-

muen). Endelig har Finansiel Stabilitet også en række aktiviteter som følge af Bankpakke I-V.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

I dag indeholder følgende love en bemyndigelse til erhvervsministeren til at fastsætte regler om, at skrift-

lig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet skal foregå digitalt:

Lov om en indskyder- og investorgarantiordning

Lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

Tabel 4 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Finansiel Stabilitets

område

Lov nr. 1231 af

18.12.2012 om ændring

af forskellige lovbe-

stemmelser om obliga-

torisk digital kommuni-

kation m.v.

§ 49

Lov

Kommunikationen ved-

rører

Fritagelsesgrunde om-

talt i bemærkninger

Anvendes obligatorisk

digital kommunikation?

§ 22 b, stk. 1, i lov om en

indskyder- og investorga-

rantiordning, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1155 af

19.09.2018)

(Loven hed tidligere lov

om en garantifond for

indskydere og investorer)

Administration af Garanti-

formuen (indskyder- og

investorgarantiordnin-

gen).

Tidligere: [Finanstilsy-

nets] tilsyn med garanti-

fonden bl.a. vedr. oplys-

ninger fra pengeinstitutter

omfattet af garantifonden

og fra investorer og ind-

skydere til brug for tilsy-

net med fondens

overholdelse af loven.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kredit-

institutter og investeringsselskaber

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§ 51

§ 76, stk. 1, i lov om re-

strukturering og afvikling

af visse finansielle virk-

somheder, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 24 af

04.01.2019.

Tidligere: Lov om finansiel

stabilitet § 8 a, stk. 1

(Denne bestemmelse er

ophævet og videreført i §

76, stk. 1, i lov om restruk-

turering og afvikling af

visse finansielle virksom-

heder.) l

Forhold omfattet af lov

om restrukturering og af-

vikling af visse finansielle

virksomheder og regler

udstedt i medfør heraf.

Loven regulerer afvikling

og restrukturering af pen-

geinstitutter, realkreditin-

stitutter og fondsmægler-

selskaber I, når de er

nødlidende.

Tidligere: Finansiel Stabi-

litet A/S i forbindelse med

administration

af div. ordninger m.v.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

Da loven om obligatorisk digital kommunikation trådte i kraft, var lov om en garantifond for indskydere

og investorer under tilsyn af Finanstilsynet, og bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital kommu-

nikation vedrørte kun kommunikation til og fra Finanstilsynet. Loven hedder i dag lov om en indskyder-

og investorgarantiordning, og den administreres af Finansiel Stabilitet. Bemyndigelsen til at fastsætte

regler om digital kommunikation omfatter derfor også kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet (såvel

som kommunikation til og fra Finanstilsynet og erhvervsministeren).

Da loven om obligatorisk digital kommunikation trådte i kraft, var Finansiel Stabilitets aktiviteter vedrø-

rende afvikling reguleret i lov om finansiel stabilitet, og bemyndigelsen til at fastsætte regler om digital

kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet på dette område blev derfor indsat i denne lov. I 2015 blev

Finansiel Stabilitet sammen med Finanstilsynet udpeget som afviklingsmyndigheder i Danmark, og Finan-

siel Stabilitets aktiviteter i relation til afvikling er fra dette tidspunkt (og fortsat i dag) reguleret i lov om

restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Størstedelen af lov om finansiel stabilitet er

ophævet, og Finansiel Stabilitets aktiviteter i medfør af loven er under afvikling. Hjemmelsbestemmelsen

vedrørende digital kommunikation er derfor videreført i lov om restrukturering og afvikling af visse finan-

sielle virksomheder.

Realisering

Erhvervsministeren har ikke udnyttet bemyndigelserne til at fastsætte regler om digital kommunikation

til og fra Finansiel Stabilitet. Det betyder, at hverken fysiske eller juridiske personer er pålagt obligatorisk

digital kommunikation på Finansiel Stabilitets område

–

og som følge heraf er der heller ikke fastsat und-

tagelser til pligten til digital kommunikation.

Finansiel Stabilitet oplyser følgende:

”Bemyndigelsen

er ikke udnyttet i forhold til kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet, fordi vores

kommunikation allerede i høj grad foregår digitalt. Vi har eksempelvis mulighed for at kommunikere via

netbank med kunderne i de banker, som Finansiel Stabilitet overtager kontrollen med.”

Finansiel Stabilitet har endvidere oplyst, at Finansiel Stabilitet vil overveje, om det fremadrettet vil være

hensigtsmæssigt at søge bemyndigelsen benyttet.

Evaluering

I digitaliseringsstrategien fra 2011-2015, der er grundlaget for reguleringen af obligatorisk digital kom-

munikation, var det målsætningen, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige

skulle udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

ved udgangen af 2012 ville foregå digitalt.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Dette vurderes i høj grad at være tilfældet på Finansiel Stabilitets område, da der allerede anvendes en

høj grad af digital kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet.

Da der endnu ikke er fastsat regler om pligt til digital kommunikation på Finansiel Stabilitets område, er

der heller ikke fastsat undtagelser hertil.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.5. Finanstilsynet (Erhvervsministeriet)

Om Finanstilsynet

Finanstilsynets primære opgave er at føre tilsyn med den finansielle sektor, så tilliden til sektoren bevares

i samfundet hos virksomheder og hos forbrugere.

Finanstilsynet fører tilsyn ved både at foretage løbende analyser på grundlag af indberetninger og ved at

foretage inspektioner af virksomheder. Undersøgelserne har fokus på særligt risikofyldte områder, hvor

der f.eks. er kredit- eller markedsrisiko.

Endvidere bidrager Finanstilsynet til en effektiv prisfastsættelse på værdipapirmarkederne, bl.a. ved at

modvirke kursmanipulation og insiderhandel.

Finanstilsynet bidrager til udformningen af den finansielle lovgivning, herunder god skik for finansielle

virksomheder.

Desuden formidler Finanstilsynet tværgående information om de finansielle virksomheder og bidrager

dermed til at forbedre ledelsers, kunders og investorers mulighed for at vurdere den enkelte virksomheds

risikoprofil.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

I 2012, da lovforslaget om obligatorisk digital kommunikation blev fremsat, var 18 af de omfattede love

underlagt Finanstilsynets ansvarsområde. To af disse lovområder administreres i dag af Finansiel Stabilitet

(se bilag 1.4). Der er siden vedtaget fire nye hovedlove, der også indeholder hjemmel vedr. obligatorisk

digital kommunikation, men som ikke omfattes af denne evaluering:

•

Lov om forbrugslånsvirksomhed (ikke trådt i kraft)

Lov om forvaltere af alternative investeringsfonde

Lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere

Lov om betalingskonti

Evalueringen omfatter følgende 16 gældende love på Finanstilsynets lovområde, der indeholder hjemmel

vedr. obligatorisk digital kommunikation:

Kilde: Erhvervsministeriets arbejdsprogram 2019

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Tabel 5 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Finanstilsynets

lovområder

Lov nr. 1231 af

Lov

Kommunikationen ved-

Fritagelsesgrunde om-

Anvendes obligatorisk

18.12.2012 om ændring

rører

talt i bemærkninger

digital kommunikation?

af forskellige lovbe-

stemmelser om obliga-

torisk digital kommuni-

kation m.v.

§ 35

Lov om finansiel virksom- Tilsynet med finansielle

Erhvervsforhold:

hed § 6, stk. 1

virksomheder,

Restriktiv anvendelse af

det vil sige pengeinstitut-

fritagelsesmulighed.

ter, realkreditinstitutter,

fondsmæglerselskaber,

Fritagelse pga. mang-

investeringsforvaltnings-

lende dansk digital signa-

selskaber

tur /CPR nr.

og forsikringsselskaber

bl.a. vedrørende tilladel-

Fritagelse pga. materia-

ser, indberetninger, in-

lets beskaffenhed

spektioner, påbud

m.v.

Når tilsynet er på under-

søgelse.

§ 36

Lov om investeringsfor-

eninger m.v. § 218

Tilsynet med kollektive

investeringsordninger,

der modtager midler fra

en videre kreds eller of-

fentligheden, og forenin-

ger, der ikke

modtager midler fra of-

fentligheden, bl.a. vedrø-

rende tilladelser, indbe-

retninger, inspektioner,

påbud

m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

§ 38

Lov om betalingstjenester

og elektroniske penge §

101

(Erstattet af Lov nr. 652

af 08.06.2017 om betalin-

ger § 149)

Tilsyn med

betalingsinstitutter, e-

penge-institutter og ud-

stedere af elektroniske

penge bl.a. vedrørende

tilladelser, inspektioner,

påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

§ 37

Lov om værdipapirhandel

m.v. § 3 a

(Erstattet af lov om kapi-

talmarkeder, lbk nr. 459

af 24.04.2019, § 244)

Tilsynet med værdipapir-

handel samt

drift af regulerede marke-

der, drift af multilaterale

handelsfaciliteter, clea-

ringvirksomhed, registre-

ringsvirksomhed

m.v. og registrerede be-

talingssystemer

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§ 39

Lov om forebyggende

foranstaltninger mod

hvidvask af udbytte og fi-

nansiering af terrorisme §

34 d

(Erstattet af lov nr. 651 af

08.06.2017 om forebyg-

gende foranstaltninger

mod hvidvask og terrorfi-

nansiering)

Registrering, inspektio-

ner, påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

§ 40

Lov om realkreditlån og

realkreditobligationer §

36 a

Finanstilsynets

tilsyn med realkreditinsti-

tutternes overholdelse af

loven bl.a. vedrørende

indberetninger, påbud

m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

§ 41

Lov om et skibsfinansie-

ringsinstitut § 5 a

Finanstilsynets tilsyn med

Danmarks Skibskredit

A/S bl.a. vedrørende ind-

beretninger m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

§ 42

Lov om pantebrevssel-

skaber § 20, stk. 1

(Nu lov om ejendomskre-

ditselskaber, lbk nr. 1023

af 30/08/2017)

Tilsynet med pantebrevs-

selskaber,

der foretager erhvervs-

mæssig handel med pan-

tebreve i form af er-

hvervsmæssigt køb eller

salg af pantebreve

i fast ejendom bl.a. ved-

rørende tilladelser, in-

spektioner, påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§ 43

Lov om forsikringsformid-

ling § 45

Tilladelse og registrering,

inspektioner,

påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

§ 44

Lov om tilsyn med firma-

pensionskasser § 9 d

(Erstattet af lov nr. 1703

af 27. december 2018 om

firmapensionskasser)

Tilsynet med pensions-

kasser,

der har til formål at sikre

de ansatte pension i for-

bindelse med ansættelse

i en virksomhed, bl.a.

vedrørende tilladelser,

indberetninger inspektio-

ner, påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

§ 45

Lov om Arbejdsmarke-

dets Tillægspension § 27

Finanstilsynets tilsyn

med ATP bl.a. vedrø-

rende indberetninger, in-

spektioner, påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

§ 46

Lov om Lønmodtagernes

Dyrtidsfond § 10 h, stk. 1

Finanstilsynets tilsyn

med LD bl.a. vedrørende

indberetninger, inspektio-

ner, påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§ 47

Lov om arbejdsskadesik-

ring § 76 c, stk. 1.

Finanstilsynets tilsyn med

Arbejdsmarkedets

Erhvervssygdomssikring

bl.a. vedrørende indbe-

retninger, inspektioner,

påbud m.v.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

§ 48

Lov om ligebehandling af

mænd og kvinder i forbin-

delse med forsikring,

pension og lignende fi-

nansielle ydelser § 18 c,

stk. 1

Finanstilsynets tilsyn med

overholdelsen af loven

bl.a. vedrørende afgørel-

ser og oplysninger til

brug for gennemførelsen

af tilsynet

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Når tilsynet er på under-

søgelse.

Nej

§ 50

Lov om en garantifond for

skadesforsikringsselska-

ber § 15 a, stk. 1

Finanstilsynets

tilsyn med garantifonden

bl.a. vedrørende under-

retninger fra fonden til Fi-

nanstilsynet

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Ingen fritagelsesmulighed

omtalt i bemærkninger.

Nej

§ 52

Lov om statsligt kapital-

indskud i kreditinstitutter

§ 13 a, stk. 1

Div. myndigheder i forbin-

delse

med administration af

ordningen med statsligt

kapitalindskud m.v.

Nej

For 15 af disse 16 love er det beskrevet i forarbejderne, at kommunikationen vedr. den pågældende lov

hovedsageligt sker i erhvervsforhold og at anvendelse af fritagelsesmuligheden som følge heraf skal ske

restriktivt. Det er endvidere karakteristisk for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed, at der for 14 af de 16 love

er taget forbehold for, at der skal kunne fritages fra krav om obligatorisk digital kommunikation, når

tilsynet er på undersøgelse i en virksomhed, således at kommunikationen kan foregå på stedet. For én

lovs vedkommende er der ikke angivet fritagelsesordninger.

Realisering

Ud af de 16 gældende love på Finanstilsynets ansvarsområde, som er evalueret, er hjemlen vedrørende

obligatorisk digital kommunikation udnyttet på fem lovområder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Figur 8

Udnyttelse af bemyndigelse

opgjort efter antal lovområder

Bemyndigelse udnyttet

Bemyndigelsen er udnyttet - statistiske

oplysninger fremgår af anden lov

Bemyndigelse ikke udnyttet

De fem lovområder, hvor bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regulering af obligatorisk digital kom-

munikation er udnyttet, er følgende:

•

Lov om finansiel virksomhed

Lov om investeringsforeninger m.v.

Lov om værdipapirhandel m.v.

Lov om tilsyn med firmapensionskasser

Lov om betalinger

For to af de fem love er det ikke muligt at foretage dataudtræk, der er specifikt for hver enkelt lov

. Disse

to love er derfor ikke medregnet i de statistiske oplysninger, der fremgår af denne evaluering. Det drejer

sig om følgende to love:

•

Lov om finansiel virksomhed

Lov om investeringsforeninger m.v.

To bekendtgørelser udstedt med hjemmel i lov om betalinger fastsætter regler om indberetning via virk.dk hhv. Fiona (Natio-

nalbankens indberetningssystem, der benyttes ved indberetninger til Finanstilsynet), som anses for at udgøre obligatorisk digital

kommunikation.

Bekendtgørelse

nr. 1428 af 03/12/2018 fastsætter i § 3, stk. 4, regler om, at ”Underretning af hændelser skal ske gennem

den

fælles digitale løsning for indberetning af hændelser til offentlige myndigheder på www.virk.dk.”

Bekendtgørelse

nr. 642 af 30/05/2018 fastsætter i § 13, stk. 1, at ”Betalingsinstituttet eller e-pengeinstituttet

skal hvert halvår,

senest den 1. april og senest den 1. oktober, indsende følgende skemaer til Finanstilsynet i elektronisk form […]”

Der er således umiddelbart

tale om ”obligatorisk digital kommunikation”, men bekendtgørelserne har baggrund i EU-retlige

for-

pligtelser, og er ikke udstedt med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i betalingslovens § 149. For overblikkets skyld er

obligatorisk digital kommunikation efter disse regler dog medtaget her.

De dataudtræk, der kan foretages, er baseret på enhedens virksomhedstype

–

f.eks. aktieselskab. Data vedrørende en

specifik virksomhedstype henføres i denne evaluering til den hovedlov, der regulerer den pågældende virksomhedstype

–

i det

nævnte eksempel selskabsloven. For de love, der enten omfatter mange forskellige virksomhedstyper

–

f.eks. lov om Det Cen-

trale Virksomhedsregister - eller love, der kun omfatter en delmængde af en virksomhedstype

–

f.eks. lov om kommuners ud-

førelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber

–

er det således ikke

muligt at trække data vedrørende den digitale kommunikation, der kun kan henføres til netop disse love.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Kravet om obligatorisk digital kommunikation er i Finanstilsynet gennemført i anmeldelsesbekendtgørel-

sen

for så vidt angår tre love: Lov om finansiel virksomhed, Lov om investeringsforeninger m.v. og Lov

om firmapensionskasser. Virksomheder omfattet af disse tre love indberetter via selvbetjeningsløsningen

på virk.dk.

Obligatorisk digital kommunikation er for lov om værdipapirhandel m.v. gennemført i bekendtgørelse nr.

1173 af 31/10/2017 om udstederes oplysningsforpligtelser. Virksomheder, der omfattes af denne lov, får

udleveret en kode, som benyttes til digital indsendelse af oplysninger via Finanstilsynets it-system.

Kravet om obligatorisk digital kommunikation er for Lov om betalinger gennemført i bl.a. bekendtgørelse

nr. 1428 af 03/12/2018 om indberetning af drifts- og sikkerhedshændelser m.v. for udbydere af betalings-

tjenester.

Figur 9

Antal enheder, der er underlagt digital kommunikation på

Finanstilsynets område

450

400

350

300

250

200

150

100

2013

2014

2015

2016

2017

2018

423

419

418

417

Kravet om obligatorisk digital kommunikation på Finanstilsynets ansvarsområde berører et mindre

antal virksomheder

–

i alt godt 400. Fra 2013

–

2018 er der et beskedent fald fra 423 til 417 virksom-

heder.

Finanstilsynet giver ikke generelle (gruppevise) fritagelser. Kun på ét lovområde, lov om kapitalmarkeder

(tidligere lov om værdipapirhandel), gives der særlig (enkeltvis) fritagelse fra kravet om obligatorisk digital

kommunikation. Finanstilsynet oplyser, at alene manglende dansk digital signatur kan begrunde en frita-

gelse. Fritagelser efter denne lov er ikke tidsbegrænsede. Finanstilsynet har siden 2013 hverken givet

fritagelser eller afslag på ansøgning om fritagelse, ligesom der heller ikke er modtaget klager.

Bekendtgørelse nr. 1466 af 25.11.2016 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen

med senere ændringer

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Evaluering

Ud af de 16 lovområder under Finanstilsynet, er hjemlen vedrørende obligatorisk digital kommunikation

udnyttet på fem lovområder. Fritagelsesordninger er gennemført på ét lovområde. På de øvrige fire lov-

områder er der ikke mulighed for fritagelse.

På Finanstilsynets område er det erfaringen, at kommunikationen i vidt omfang sker i overensstemmelse

med lovens formål, som det er beskrevet i forarbejderne. Det vil sige, at kommunikationen sker digitalt

på frivillig basis, og at der ved behov er og bliver udviklet it-systemer til understøttelse af den digitale

kommunikation. Det har således ikke været nødvendigt at udnytte bemyndigelserne. Enkelte steder følger

obligatorisk digital kommunikation af andre bemyndigelser.

Finanstilsynet oplyser, at Finanstilsynet er opmærksomt på de muligheder, der ligger i bemyndigelserne,

og fremadrettet vil anvende dem efter behov.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.6. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen (Erhvervsministe-

riet)

Om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen arbejder for velfungerende markeder. Styrelsen håndhæver konkur-

renceloven. Det sker ved at opspore overtrædelser af loven og gribe ind. Virksomheder kan bl.a. blive

påbudt at ophæve aftaler. Større fusioner skal godkendes af styrelsen, før de kan gennemføres.

Styrelsen informerer og vejleder virksomheder om konkurrenceloven og udgør sammen med Konkurren-

cerådet en samlet uafhængig konkurrencemyndighed.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen håndhæver en række forbrugerlove og er bl.a. sekretariat for For-

brugerombudsmanden, Forbruger Europa og Stormrådet. Styrelsen informerer og vejleder forbrugere og

virksomheder gennem styrelsens portal for forbrugerinformation

–

www.forbrug.dk.

Styrelsen udarbejder markedsanalyser, som belyser konkurrence- og forbrugerforholdene på konkrete

markeder og identificerer mulige indsatser for at gøre markederne mere velfungerende.

Styrelsen arbejder for at fremme konkurrencen om offentlige opgaver. Styrelsen vejleder om udbudsreg-

lerne og udarbejder analyser for at informere og vejlede om erfaringerne med udbud og offentligt-privat

samarbejde. Forsyningssekretariatet i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætter bl.a. økonomiske

rammer med effektiviseringskrav for drikke- og spildevandsselskaberne.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ansvarsområde omfattede ved lovforslagets fremsættelse i 2012

fem lovområder. En lov, forbrugerklageloven, er efterfølgende flyttet til Nævnenes Hus. Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen er i dag kompetent myndighed for fire love med hjemmel til at gennemføre obligato-

risk digital kommunikation:

Tabel 6 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens

lovområder

Lov nr. 1231 af

Lov

Kommunikationen ved-

Fritagelsesgrunde om-

Anvendes obligatorisk

18.12.2012 om ændring

rører

talt i bemærkninger

digital kommunikation?

af forskellige lovbe-

stemmelser om obliga-

torisk digital kommuni-

kation m.v.

§ 30

Konkurrenceloven § 15 b, Vejledning, analyser, un-

Fritagelse pga. mang-

Nej

stk. 1

dersøgelser, sagsbe-

lende dansk digital signa-

handling

tur /CPR nr.

m.v.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Uanmeldte kontrolbesøg.

Ansøgning om tiltalefra-

fald eller strafnedsæt-

telse.

Henvendelse fra kilde om

mulig overtrædelse.

Kilde: Erhvervsministeriets arbejdsprogram 2019

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§ 31

Lov om håndhævelse af

udbudsreglerne m.v. § 25

Tilsyn med overholdelsen

af udbudsreglerne

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Henvendelse fra kilde om

mulig overtrædelse.

Nej

§ 33

Markedsføringsloven §

22, stk. 6

Erhvervsdrivendes mar-

kedsføring

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Person med kognitiv

funktionsnedsættelse, fy-

sisk funktionsnedsættelse

eller sproglige barrierer.

Sager modtaget på bag-

grund af anden form for

kommunikation.

Nej

§ 34

Lov om stormflod § 29 a,

stk. 1

Behandling af erstat-

nings- og tilskudssager

vedrørende stormflod,

oversvømmelse og

stormfald samt klage- og

tilsynssager vedrørende

stormflod

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. materia-

lets beskaffenhed

Nej

Realisering

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ikke udnyttet mulighederne for obligatorisk digital kommunika-

tion. Det skyldes, at styrelsen på de enkelte lovområder har vurderet, at det ikke har været relevant at

kræve obligatorisk digital kommunikation. Det har derfor heller ikke været relevant at indføre fritagelses-

ordninger. Langt den overvejende del af styrelsens kommunikation foregår allerede i dag digitalt.

I forhold til markedsføringsloven etablerede styrelsen allerede tilbage i 2009 en digital klageløsning, som

kan anvendes ved henvendelser til Forbrugerombudsmanden. Løsningen understøtter NemId-validering

af henvendelser. Løsningen er ikke obligatorisk, da det er et ønske, at borgere og virksomheder skal kunne

henvende sig på forskellig vis for at sikre, at det er nemt og tilgængeligt at klage for alle borgere og

virksomheder.

I forhold til konkurrenceloven og lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v. har vurderingen været, at

der ikke har været behov for at stille krav om obligatorisk digital kommunikation gennem en bestemt

løsning. I stedet anvendes forskellige digitale kommunikationskanaler, herunder digital post, afhængig af

med hvem og hvilke typer af materiale, der skal udveksles.

I forhold til lov om stormflod stiller styrelsen et it-system (Stormbasen) til rådighed for erstatnings- og

tilskudssager vedr. stormflod. Der anvendes af borgere ved oprettelse af erstatningssager og af forsik-

ringsselskaber til behandling af sagerne.

Alle sager registreres i løsningen af hensyn til styring af erstatningsudbetaling og revision, men det er

muligt for borgere at undlade at anvende systemet. I så fald opretter borgerens forsikringsselskab sagen

i Stormbasen. Systemet understøtter NemId-validering. Styrelsen har for nyligt implementeret eID, hvilket

gør det nemmere for borgere i hele EU at anvende systemet.

Evaluering

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

I digitaliseringsstrategien fra 2011-2015, der er grundlaget for reguleringen af obligatorisk digital kom-

munikation, var det målsætningen, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige

skulle udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

ved udgangen af 2012 ville foregå digitalt, jf. afsnit 3.1.1. om digitaliseringsstrategien.

Der er overordnet ikke fundet behov for at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation på

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens ansvarsområde, fordi den altovervejende del af kommunikationen

mellem styrelsen og borgere / virksomheder allerede foregår digitalt på frivillig basis. Der har derfor

heller ikke været behov for at indføre fritagelsesordninger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.7. Nævnenes Hus (Erhvervsministeriet)

Om Nævnenes Hus

Nævnenes Hus arbejder for en effektiv sekretariatsbetjening af en række uafhængige nævn på erhvervs-

, forbruger- og miljøområdet.

Nævnenes Hus understøtter Erhvervsministeriets samlede mission ved at arbejde målrettet for, at der i

enkelte nævn kan træffes korrekte afgørelser med høj faglighed inden for kortest mulig tid til gavn for

erhvervslivet og borgerne.

Derudover understøtter Nævnenes Hus koncernens samlede vision om at skabe Europas bedste vækst-

vilkår ved at arbejde for at skabe Europas bedste Klagesagsmyndighed. Sammenlægningen af en række

uafhængige klagenævn i en ny fælles styrelse med juridisk ekspertise af høj kvalitet gør det muligt på

sigt.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

Nævnenes Hus blev etableret 1. januar 2017 som ny styrelse, hvor sekretariatsbetjening af en række nævn,

der tidligere havde henhørt under forskellige myndigheder, blev samlet. I den forbindelse blev to af de

love, der i 2012 fik indsat hjemmel til fastsættelse af nærmere krav om obligatorisk digital kommunikation,

overført til Nævnenes Hus:

Tabel 7 Oversigt over muligheder for fastsættelse af krav om obligatorisk digital kommunikation på de lovområder,

der hører under

Nævnenes Hus

Lov nr. 1231 af

Lov

Kommunikationen ved-

Fritagelsesgrunde om-

Anvendes obligatorisk

18.12.2012 om ændring

rører

talt i bemærkninger

digital kommunikation?

af forskellige lovbe-

stemmelser om obliga-

torisk digital kommuni-

kation m.v.

§ 32

Forbrugerklageloven § 10

a, stk. 1

Klager fra forbrugere

over erhvervsdrivende

vedrørende varer, ar-

bejds- og tjenesteydelser,

som ikke hører under et

godkendt, privat klage-

eller

ankenævn.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Person med kognitiv

funktionsnedsættelse, fy-

sisk funktionsnedsæt-

telse eller sproglige barri-

erer.

Erhvervsforhold:

Restriktiv anvendelse af

fritagelsesmulighed.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 67

Lov om Erhvervsanke-

nævnet § 4 a, stk. 1

Klager over visse admini-

strative

afgørelser truffet af bl.a.

Erhvervsstyrelsen

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Realisering

Nævnenes Hus har ikke udnyttet de hjemler til at fastsætte nærmere krav om anvendelse af obligatorisk

digital kommunikation, der blev indsat i Forbrugerklageloven og lov om Erhvervsankenævnet i 2012. Det

betyder, at hverken fysiske eller juridiske personer er pålagt obligatorisk digital kommunikation på disse

lovområder. Som følge heraf er de forskellige fritagelsesordninger ikke relevante.

Nævnenes Hus oplyser, at:

”Bestemmelserne

om digital kommunikation fastsat i medfør af forbrugerklagelovens § 41 (tidligere §

10 a, stk. 1) indeholder ikke regler om obligatorisk brug. Dog anvender langt størstedelen af borgere og

virksomheder de muligheder for digital kommunikation, som stilles til rådighed i form af en klagepor-

tal.”

Nævnenes Hus oplyser endvidere, at:

”På Erhvervsa ke æv ets

område foregår langt størstedelen af kommunikation ligeledes digitalt, og det

er målet, at Erhvervsankenævnet på sigt, ligesom de øvrige nævn, der sekretariatsbetjenes af Nævnenes

Hus, skal tilko

les Næv e es Hus’ klageportal, således at ko

u ikatio

parterne sker gennem

de e.”

Nævnenes Hus oplyser endelig, at:

”Der fi des este

elser o o ligatorisk digital ko

u ikatio for så vidt a går klager til Miljø-

Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet, som også sekretariatsbetjenes af Nævnenes Hus. I lov om

Miljø- og Fødevareklagenævnet samt lov om Planklagenævnet er således videreført de bestemmelser om

obligatorisk digital kommunikation, som blev indført i lov om Natur- og Miljøklagenævnet i 2012. Både

Miljø- og Fødevareklagenævnet og Planklagenævnet er tilkoblet klageportalen for nævnene i Nævnenes

Hus.”

Evaluering

I digitaliseringsstrategien fra 2011-2015, der er grundlaget for reguleringen af obligatorisk digital kom-

munikation, var det målsætningen, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige

skulle udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

ved udgangen af 2012 ville foregå digitalt, jf. afsnit 3.1.1. om digitaliseringsstrategien.

Langt størstedelen af kommunikation mellem virksomheder og Nævnenes Hus sker digitalt, omend det

ikke er obligatorisk på forbrugerklagelovens og lov om Erhvervsankenævnets områder. Der er derfor ikke

gennemført fritagelsesordninger på disse områder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.8. Sikkerhedsstyrelsen (Erhvervsministeriet)

Om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen arbejder for at skabe tillid og stærke vækstvilkår. Omdrejningspunktet er teknisk sik-

kerhed inden for en lang række produkter og installationer.

Sikkerhedsstyrelsen bidrager til Erhvervsministeriets fokus på at skabe Europas bedste rammer for at ud-

vikle og drive virksomhed, da styrelsen vil være førende, når det gælder metoderne til markedsovervåg-

ning. Markedsovervågningen fokuserer på områder, hvor risikoen er høj og regelefterlevelsen er lav. Det

betyder, at styrelsen har et vedvarende fokus på at reducere byrderne for de virksomheder, der har styr

på reglerne. Både virksomheder og forbrugere kan have tillid til, at Sikkerhedsstyrelsen bruger sin viden

om sikkerhed, markedsovervågning og erhvervsregulering til at fremme stærke vækstvilkår og sikre mar-

keder.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

Seks lovområder med hjemmel vedr. obligatorisk digital kommunikation hører i dag under Sikkerheds-

styrelsens ansvarsområde:

Tabel 8 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Sikkerhedsstyrelsens

lovområder

Lov

Kommunikationen vedrører

Fritagelsesgrunde omtalt i be- Anvendes obligatorisk digital

mærkninger

kommunikation?

Lov om produktsikkerhed § 32 a

Kontrol af produkter, fortolk-

ningsspørgsmål

m.v.

Fritagelse pga. manglende

dansk digital signatur /CPR nr.

Fritagelse pga. materialets be-

skaffenhed

I forbindelse med kontrolbesøg.

Klageadgang afskåret.

Lov om kontrol med arbejder af

ædle metaller m.v. § 2 a

Ædelmetalkontrol,

anmeldelse af navnestempler,

fortolkningsspørgsmål m.v.

Fritagelse pga. manglende

dansk digital signatur /CPR nr.

Fritagelse pga. materialets be-

skaffenhed

Fritagelse pga. behov for original

dokumentation

I forbindelse med tilsynsbesøg.

Lov om elektriske stærkstrøms-

anlæg og elektrisk materiel § 8

(Erstattet af lov om sikkerhed ved

elektriske anlæg, elektriske in-

stallationer og elektrisk materiel

(elsikkerhedsloven), lov nr. 525

af 29.04.2015)

Kontrol og tilsyn, ansøgninger,

fortolkningsspørgsmål m.v.

Fritagelse pga. manglende

dansk digital signatur /CPR nr.

Fritagelse pga. materialets be-

skaffenhed

I forbindelse med kontrol- og til-

synsbesøg.

Almindelig klageadgang.

Lov om autorisation af elinstalla-

tører m.v. § 3 a

(Erstattet af lov om autorisation af

virksomheder på el-, vvs og klo-

akinstallationsområdet, lov nr.

401 af 28.04.2014)

Ansøgning om autorisation,

kontrol, undersøgelse, fortolk-

ningsspørgsmål m.v.

Fritagelse pga. manglende

dansk digital signatur /CPR nr.

I forbindelse med undersøgelse

på stedet.

Nej

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Almindelig klageadgang.

Lov om gasinstallationer og in-

stallationer i forbindelse med

vand- og afløbsledninger § 22

(Erstattet af Lov om sikkerhed for

gasanlæg, gasinstallationer og

gasmateriel (gassikkerhedslo-

ven), lov nr. 61 af 30.01.2018)

Ansøgning om autorisation, god-

kendelse, kontrol, tilsyn, fortolk-

ningsspørgsmål

m.v.

Fritagelse pga. manglende

dansk digital signatur /CPR nr.

Fritagelse pga. materialets be-

skaffenhed

I forbindelse med kontrolbesøg.

Almindelig klageadgang.

Lov om fyrværkeri og andre py-

rotekniske artikler § 2 b

Kontrol, ansøgninger

om tilladelse og godkendelse

vedrørende fyrværkeri og andre

pyrotekniske artikler, fortolk-

ningsspørgsmål

m.v.

Fritagelse pga. manglende

dansk digital signatur /CPR nr.

Fritagelse pga. materialets be-

skaffenhed

Fritagelse pga. behov for original

dokumentation

I forbindelse med kontrolbesøg.

Nej

Realisering

Sikkerhedsstyrelsen har udnyttet hjemlerne til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation

på halvdelen af sine lovområder.

De tre lovområder, hvor bemyndigelserne er udnyttet, er følgende:

Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel (Nu: lov om sikkerhed ved elektriske anlæg,

elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven))

Lov om autorisation af elinstallatører m.v. (Nu: lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs og

kloakinstallationsområdet)

Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger (Nu: Lov om

sikkerhed for gasanlæg, gasinstallationer og gasmateriel (gassikkerhedsloven)

Den førstnævnte lov

–

elsikkerhedsloven

–

pålægger virksomhederne at indberette via Sikkerhedsstyrel-

sens elektroniske indberetningssystem. De to sidstnævnte love - lov om autorisation af virksomheder på

el-, vvs- og kloakinstallationsområdet og gassikkerhedsloven- pålægger virksomhederne at indberette

via virk.dk.

For så vidt angår antallet af enheder underlagt obligatorisk digital kommunikation, oplyser Sikkerheds-

styrelsen, at antallet gennem alle årene har ligget jævnt på omkring 55.000 virksomheder, anslået ud fra

de oplysninger, det har været muligt at indhente i 2018. Det er ikke muligt at indhente oplysninger fra

hvert enkelt år.

Som det fremgår af tabel 8 er der, i modsætning til f.eks. Erhvervsstyrelsens og Finanstilsynets lovområder,

ikke tilkendegivet en restriktiv tilgang til fritagelsesmuligheden på Sikkerhedsstyrelsens lovområder,

selvom disse må antages i høj grad at vedrøre kommunikation i erhvervsforhold. Det betyder, at der som

udgangspunkt bør være en relativ let adgang til fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunika-

tion på de områder, hvor kravet er gennemført. Det bemærkes, at Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at der

ikke er meddelt fritagelser på styrelsens lovområder i perioden siden ikrafttrædelsen af reglerne om ob-

ligatorisk digital kommunikation.

Herom oplyser Sikkerhedsstyrelsen, at der ingen regler er om fritagelse, hvorfor det her er den almindelige

sagsgang ved klager over sagsbehandlingen, der finder anvendelse. Det medfører, at en klage sendes til

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriets departement. Sikkerhedsstyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke modtaget klager

af en sådan art.

Sikkerhedsstyrelsen uddyber betragtningerne om fritagelsesadgang for de enkelte love:

Elsikkerhedsloven

”Der fi des ikke

regelfæstede fritagelsesordninger fra obligatorisk digital kommunikation

i dette regelsæt. I sager hvor der er krav om indberetning eller anden kommunikation med

SIK, er det angivet, at denne skal indsendes over Virk (for BKG 1054 af 8/12 2003 krav om

indberetning i særligt it-system). Hvis en virksomhed har behov for at blive undtaget fra

dette systemkrav, har SIK altid mulighed for at dispensere fra egne regler. Det har dog

ikke været aktuelt endnu for virksomhederne.

For så vidt angår muligheden for særlig fritagelse er der særligt i ekspropriationssager be-

hov for eksempelvis indsendelse af kortmateriale i fysisk form, da det er den nemmeste

løsning for både ansøgeren og SIKs sagsbehandler. Det er ikke noget, der bliver truffet

formelle afgørelser på so

såda .”

Lov om autorisation af virksomheder på el-, vvs og kloakinstallationsområdet

”Der fi des ikke regelfæstede

fritagelsesordninger fra obligatorisk digital kommunikation

i dette regelsæt. I ansøgningssager er det angivet, at ansøgningen

skal

indsendes via Virk.

Dog er det kun angivet som en

mulighed

at bruge Virk eller Kvikskranken i de tilfælde,

hvor det er udenlandske virksomheder, der ansøger. Hvis en virksomhed har behov for at

blive undtaget fra dette systemkrav, har SIK altid mulighed for at dispensere fra egne reg-

ler. Det har dog ikke været aktuelt endnu for virksomhederne siden reglerne trådte i kraft

i 2014.

”

Gassikkerhedsloven

”Der fi des ikke regelfæstede

fritagelsesordninger fra obligatorisk digital kommunikation

i dette regelsæt. Det er angivet i alle bekendtgørelserne fra 2018, at kommunikation med

SIK skal foregå digitalt, og at SIK kan undlade at behandle en ansøgning, hvis denne ikke

er indsendt via Virk. Hvis en virksomhed har behov for at blive undtaget fra dette krav,

har SIK altid mulighed for at dispensere fra egne regler.

For så vidt angår muligheden for særlig fritagelse, er der særligt i sager, hvor SIK fører

kontrol med gasanlæg behov for eksempelvis indsendelse af materiale i fysisk form, ek-

sempelvis diagrammer, tekniske tegninger eller drift- og vedligeholdelsesplaner, da det er

den nemmeste løsning for både ansøgeren og SIKs sagsbehandler. Det er ikke noget, der

bliver truffet for elle afgørelser på so såda .”

De årsager, der kan begrunde en fritagelse fra kravet om obligatorisk digital kommunikation, angives af

Sikkerhedsstyrelsen således:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Figur 10

Hvad kan begrunde en særlig (til en enkelt enhed) fritagelse på

Sikkerhedsstyrelsens lovområder?

Krav om original dokumentation

Særlige fritagelsesgrunde

Manglende dansk digital signatur

0,5

1,5

2,5

3,5

Materialets beskaffenhed

Indsat i fængsel

Handicap

De begrundelser, der i praksis er udslagsgivende på Sikkerhedsstyrelsens lovområder, stemmer således

overens med det i lovforslaget fra 2012 forudsete (se Tabel 8). Det antages i denne forbindelse, at Sikker-

hedsstyrelsen efter behov frafalder evt. krav om digital kommunikation i forbindelse med kontrolbesøg.

Sikkerhedsstyrelsen har i analyseformularen til brug for denne evaluering oplyst, at der hverken er givet

fritagelser, afslag på ansøgning om fritagelse eller modtaget klager som følge af afslag siden indførelsen

af krav om obligatorisk digital kommunikation.

Evaluering

Sikkerhedsstyrelsen har oplyst, at det er vanskeligt at opgøre, hvor mange enheder der berøres af krav

om obligatorisk digital kommunikation. Det oplyste antal er derfor baseret på skøn.

Sikkerhedsstyrelsen mangler på nuværende tidspunkt at gennemføre obligatorisk digital kommunikation

på tre områder. Sikkerhedsstyrelsen oplyser dog, at der kommer nye regler i løbet af 2020 i form af to

nye hovedlove, der omhandler de resterende tre lovområder: ædelmetal, produktsikkerhed og fyrværkeri

for så vidt angår fyrværkeriartikler. På de lovområder, hvor kravet er gennemført, stemmer forventnin-

gerne som angivet i lovbemærkningerne i 2012 overens med nuværende praksis.

Sikkerhedsstyrelsen oplyser følgende:

”På la gt de fleste af

fagområderne er der ikke

obligatorisk

digital kommunikation, der er

snarere tale om et tilbud til virksomhederne om at bruge en digital løsning. Dette skyldes

flere forskellige ting. Dels at der er tale om direktivområder, hvor der blot er givet mulig-

hed for at indsende dokumentation m.m. elektronisk. Dels er der i visse tilfælde tale om

udenlandske ansøgere, der ikke nødvendigvis har NemID. Og dels er der for flere år siden

truffet beslutning om at indføre krav om digital kommunikation løbende ved revision af

de forskellige områder, så der ikke skabes unødig støj og regelændringer på områder, hvor

der i vid udstrækning allerede kommunikeres digitalt med styrelsen.”

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

1.9. Søfartsstyrelsen (Erhvervsministeriet)

Om Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen arbejder for maritim vækst og sikkerhed. Søfartsstyrelsen er en central aktør for vækst og

udvikling af de maritime erhverv i Danmark og for et højt niveau af sikkerhed til søs. På grund af søfartens

globale karakter er Søfartsstyrelsens arbejde i høj grad rettet mod at fremme danske maritime interesser

internationalt.

Med udgangspunkt i kvalitetsskibsfart er fokus på at fastholde og udvikle Danmarks styrkeposition som

en af de mest konkurrencedygtige søfartsnationer med gode rammevilkår.

Søfartsstyrelsen arbejder for høj sejladssikkerhed i danske og internationale farvande og et højt niveau af

sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse til søs.

Rammer for obligatorisk digital kommunikation

Søfartsstyrelsen er i dag ansvarlig myndighed for de samme otte love som ved lovforslagets fremsættelse

i 2012. De otte love er følgende:

Tabel 9 Oversigt over rammerne for obligatorisk digital kommunikation på

Søfartsstyrelsens

lovområder

Lov nr. 1231 af

Lov

Kommunikationen ved-

Fritagelsesgrunde om-

Anvendes obligatorisk

18.12.2012 om ændring

rører

talt i bemærkninger

digital kommunikation?

af forskellige lovbe-

stemmelser om obliga-

torisk digital kommuni-

kation m.v.

§ 59

Lov om sikkerhed til søs § Sikkerhedskrav til skibes

Fritagelse pga. mang-

Nej

17 a, stk. 2

bygning og

lende dansk digital signa-

konstruktion samt besæt-

tur /CPR nr.

ningens arbejdsforhold

§ 60

Lov om skibes besætning

§ 25 b, stk. 1

Fastsættelse af besæt-

ningsmedlemmers

kvalifikationskrav på dan-

ske skibe og udstedelse

af sønæringsbeviser

Registreringer i skibsregi-

stret, fortolkningsspørgs-

mål

m.v.

Dykkervirksomhed

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 61

Søloven § 505 a, stk. 1

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 62

Dykkerloven § 18 a, stk. 1

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 63

Lov om skibsmåling § 10

b, stk. 1

Udstedelse af et gyldigt

internationalt målebrev

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 64

Lodsloven § 26 a, stk. 1

Udøvelse af privat og of-

fentlig lodsvirksomhed i

Danmark

Ansøgninger om sund-

hedsbevis m.v.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

§ 65

Sømandsloven § 71 a,

stk. 1

Nej

Kilde: Erhvervsministeriets arbejdsprogram 2019

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

§ 66

Velfærdsloven § 8 a, stk.

Praktisk bistand til søfa-

rende fra Handelsflådens

Velfærdsråd

Fritagelse pga. mang-

lende dansk digital signa-

tur /CPR nr.

Nej

Realisering

Søfartsstyrelsen har ikke udnyttet de digitale hjemler, der blev givet i 2012. Det betyder, at hverken fysiske

eller juridiske personer er pålagt obligatorisk digital kommunikation på Søfartsstyrelsens lovområder

–

og som følge heraf er de forskellige fritagelsesordninger ikke relevante. Søfartsstyrelsen har især ikke

anvendt de digitale hjemler, fordi styrelsen har en stor kontakt med udenlandske søfarende og virksom-

heder, som gør det nødvendigt med muligheden for at bruge andre kommunikationsformer. Mange an-

dre lande er ikke på samme digitale niveau som Danmark. Et obligatorisk krav til anvendelsen af digital

kommunikation kan derfor være til hinder for kommunikationen med søfarende og virksomheder fra an-

dre lande. Derfor har Søfartsstyrelsen besluttet, at muligheden for andre kommunikationsformer er nød-

vendig.

Det er dog Søfartsstyrelsens udgangspunkt, at al information sker gennem digital kommunikation, når

dette er muligt. Det er derfor meget få tilfælde i praksis, hvor styrelsen ikke anvender digital kommuni-

kation. Ved digital kommunikation med danske virksomheder og personer anvendes i videst muligt om-

fang e-boks og digital sikker post.

Evaluering

I digitaliseringsstrategien fra 2011-2015, der er grundlaget for reguleringen af obligatorisk digital kom-

munikation, var det målsætningen, at digital kommunikation mellem virksomheder m.v. og det offentlige

skulle udbredes således, at al relevant skriftlig kommunikation mellem virksomheder og det offentlige

ved udgangen af 2012 ville foregå digitalt.

Søfartsstyrelsen har ikke udnyttet de digitale hjemler, der blev givet i 2012. Behovet for at gennemføre

obligatorisk digital kommunikation har været anderledes, end det blev forudset i lovforslaget. Styrelsens

kontakt med udenlandske søfarende og virksomheder gør det nødvendigt at tage højde for, at evt. digi-

tale krav kan være en hindring for søfarende og virksomheder fra andre lande. Samtidig foregår den

overvejende del af styrelsens digitale kommunikation på frivillig basis.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

BILAG 2: Myndighedshøring

Energistyrelsen

Erhvervsstyrelsen

Finanstilsynet

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Nævnenes Hus

Sikkerhedsstyrelsen

Søfartsstyrelsen

Økonomi- og Indenrigsministeriet

29. november 2018

Sag 2018-12779

/MS

ER HV ER V SSTY R EL SEN

Høring: Evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obli-

gatorisk digital kommunikation

Obligatorisk digitalisering på Erhvervsministeriets ressortområde samt Dan-

marks Statistik blev indført ved lov nr. 1231 af 19. december 2012 om ændring

af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v.

(Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortover-

førsel m.v.), i det følgende kaldet lov om obligatorisk digital kommunikation.

Med loven blev der indsat bemyndigelse til, at der kunne fastsættes nærmere

regler om obligatorisk digital kommunikation i en række (68) erhvervsoriente-

rede love. Loven trådte i kraft den 1. januar 2013.

Lovforslaget, L 16 af 3. oktober 2012, blev udarbejdet med Erhvervsstyrelsen

som tovholder efter en omfattende koordinering med søsterstyrelser, Danmarks

Statistik og Digitaliseringsstyrelsen. Lovforslaget indeholder i afsnit 5.4.2.

”Fritagelse” følgende passus:

”Reglerne om obligatorisk digital kommunikation og fritagelsesordningerne i

forbindelse hermed planlægges evalueret i 2015. Der vil herefter blive fremsat

forslag til ændring af reglerne, hvis de indhøstede erfaringer tilsiger dette”.

I perioden efter lovens vedtagelse har ingen været opmærksomme på den lov-

ede evaluering, ligesom ingen har efterspurgt den. Evalueringen er derfor på

nuværende tidspunkt 3 år forsinket.

Digital kommunikation fra offentlige afsendere

Lov om obligatorisk digital kommunikation skal ses i sammenhæng med regu-

leringen af offentlig digital post, der blev indført ved lov. nr. 528 af 11. juni

2012 om Digital Post fra offentlige afsendere, i det følgende omtalt som lov om

offentlig digital post.

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Tlf.

E-post

35 29 10 00

[email protected]

CVR-nr 10 15 08 17

w ww.erst.dk

ERHVERVSMINISTERIET

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Lov om offentlig digital post sikrede automatisk og obligatorisk tilslutning af

borgere og virksomheder til den fællesoffentlige postløsning. Loven gav de til-

sluttede offentlige myndigheder mulighed for at sende meddelelser, afgørelser

m.v. til borgere og virksomheder med samme retsvirkninger som skriftlige

meddelelser, der sendes med traditionel papirpost.

Lov om obligatorisk digital kommunikation fulgte yderligere op på målsætnin-

gen om at lukke de papirbaserede kommunikationskanaler, således at al

kommunikation med offentlige myndigheder

–

f.eks. ansøgninger, anmeldelser,

indberetninger m.v.

–

fremover kunne og skulle foregå digitalt i takt med, at de

tekniske løsninger kom på plads. Hvor lov om offentlig digital post sikrede

myndighederne adgang til at benytte Digital Post løsningen, gav lov om obliga-

torisk digital kommunikation yderligere mulighed for, at virksomhederne

kunne pålægges at benytte andre digitale løsninger, der bl.a. stilles til rådighed

på virksomhedsportalen virk.dk.

Fritagelse

Denne evaluerings fokus er de situationer, hvor en virksomhed fritages fra

forpligtigelsen til at anvende digital kommunikation.

Ved indførelsen af adgangen til at kræve digital kommunikation var man op-

mærksom på, at digitaliseringen ikke måtte forhindre de omfattede virksomhe-

der og personer i at opnå de muligheder og indfri de pligter efter den omhand-

lede lovgivning, som med lovforslaget kunne kræves gennemført ved anven-

delse af digital kommunikation. Bemyndigelserne til fastsættelse af nærmere

regler om obligatorisk digital kommunikation gav derfor samtidig myndighe-

derne mulighed for at meddele fritagelse fra kravet om digital kommunikation.

Da der hovedsagelig er tale om kommunikation om erhvervsforhold, var præ-

missen dog, at fritagelsesmuligheden som udgangspunkt kun skulle anvendes,

når ganske særlige omstændigheder talte for det.

Evaluering

Evalueringen gennemføres med samme organisation som ved udarbejdelsen af

lovforslaget. Erhvervsstyrelsen vil således indtage rollen som tovholder for

evalueringen, hvor erfaringer fra myndigheder og offentligheden inddrages.

For at sikre, at evalueringen af de 68 berørte lovområder kan anvendes til gavn

for de nuværende administrative processer, vil indhentningen af data m.m.

blive foretaget med et bredere sigte mod

generel

digital kommunikation, herun-

der digital post. I forbindelse med evalueringen er det således ikke nødvendigt

at skelne mellem, om den digitale kommunikation har hjemmel i lov om obli-

gatorisk digital kommunikation eller i lov om offentlig digital post.

Målsætningen for evalueringen vil være at få belyst omfanget af fritagelser og

udviklingen over tid. På baggrund af de indhentede data vil evalueringen

munde ud i en vurdering af, om den nuværende administration fungerer hen-

sigtsmæssigt, og om der er et forbedringspotentiale.

Evalueringen foretages på baggrund af en skriftlig høring i to tempi:

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Stjernehøring:

Uge 49

–

uge 1. De myndigheder, der administrerer fritagel-

sesmulighederne, høres med henblik på indsamling af statistik, erfaringer

med det nuværende regelsæt samt indhentning af evt. forslag til tilpasning

af det nuværende regelsæt.

Offentlig høring:

Uge 5

–

uge 9. Resultaterne fra stjernehøringen samles i

et resumé af de indsamlede data, erfaringer m.m. med henblik på offentlig

høring. Høringen foretages alene via høringsportalen. De berørte myndig-

heder vil få lejlighed til at kommentere på resultaterne af den offentlige hø-

ring i forbindelse med udarbejdelse af den endelige rapport.

Resultatet af evalueringen offentliggøres på erst.dk. i maj 2019.

Til brug for evalueringen bedes ressortmyndigheden

udfylde analyseformula-

ren

(et skema udfyldes pr. lov) Oplysningerne bedes afgivet

senest den 6. ja-

nuar 2019.

Hvis der opstår problemer med at rette evt. fejl-indtastninger, bed-

es Jesper Alber (se nedenfor) kontaktet.

OBS:

Ressortområderne har ændret sig siden lovens vedtagelse i 2012. Hvis

den myndighed, der er anført som ressortmyndighed på den vedlagte oversigt,

ikke længere er ressortmyndighed

for en af de angivne lovområder, bedes dette

oplyst hurtigst muligt sammen med oplysning om den nuværende ressortmyn-

dighed.

En oversigt over hvilke love, der hører til under den enkelte myndigheds res-

sortområde er vedlagt som bilag.

Hvis der opstår spørgsmål, kan nedenstående kontaktes.

Med venlig hilsen

Merete Sejten

Chefkonsulent

Tlf. direkte 35 29 13 91

E-mail

[email protected]

Jesper Alber

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35 29 13 88

E-mail:

[email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

BILAG 3: Spørgeskema til myndighedshøring

Evaluering af fritagelsesmulighederne

under reglerne om obligatorisk digital

kommunikation m.v.

Siden 2001 har der eksisteret fælles digitaliseringsstrategier for den offentlige sektor. Som led i den fæl-

lesoffentlige digitaliseringsstrategi for 2011-2015 blev obligatorisk digitalisering indført systematisk på

Erhvervsministeriets ressortområde samt Danmarks Statistik ved lov nr. 1231 af 19. december 2012 om

ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital

kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.). Med loven blev der indsat bemyndi-

gelse til, at der kunne fastsættes nærmere regler om obligatorisk digital kommunikation i en række (68)

erhvervsorienterede love. Loven trådte i kraft den 1. januar 2013, og bekendtgørelserne, der udmøn-

tede bemyndigelserne, blev udstedt løbende derefter.

Loven om obligatorisk digital kommunikation m.v. skal ses i sammenhæng med lov om Offentlig Digital

Post fra offentlige afsender (lovbekendtgørelse nr. 801 af 13. juni 2016), der sikrer automatisk og obli-

gatorisk tilslutning af borgere og virksomheder til den fællesoffentlige postløsning, Offentlig Digital Post.

Såvel lov om obligatorisk digital kommunikation som lov om Offentlig Digital Post giver mulighed for at

fritage en borger eller en virksomhed fra kravet om digital kommunikation i visse situationer.

Denne analyseformular har til formål at bidrage til en belysning af, hvorvidt de nuværende muligheder

for virksomheders fritagelse fra kravet om digital kommunikation fungerer hensigtsmæssigt. Analysefor-

mularen er inddelt i følgende 5 afsnit:

Identifikation af aktuel lov og ressortmyndighed

Kvantitative oplysninger om digital kommunikation

Nærmere om fritagelsesmulighederne

Hvordan vurderer ressortmyndigheden fritagelsesmulighederne under denne lov?

Erfaringerne med administrationen reglerne obligatorisk digital kommunikation

*Skal udfyldes

1. Omfanget af fritagelser fra obligatorisk digital kommunikation

1 / 5. Identifikation af aktuel lov og ressortmyndighed

Ved indførelsen af kravet om obligatorisk digital kommunikation på Erhvervsministeriets område

og Danmarks Statistik var udgangspunktet, at i rene erhvervsforhold ville der være et begrænset

behov for at blive fritaget fra kravet om digital kommunikation. For at vurdere, om de nuværende

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

fritagelsesmulighederne fungerer hensigtsmæssigt, og om der fortsat er behov for fritagelsesmulig-

hederne, bedes ressortmyndighederne besvare nogle kvantitative spørgsmål for hver lov.

1.1. Marker den aktuelle lov

Der skal udfyldes en formular pr. lov. Du bedes markere, hvilken lov denne formular er udfyldt for.

□

Selskabsloven

□

Lov om erhvervsdrivende fonde

□

Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

□

Årsregnskabsloven

□

Bogføringsloven

□

Lov om fremgangsmåden ved anmeldelse m.v. af visse oplysninger hos Erhvervs-

styrelsen

□

Lov om Det Centrale Virksomhedsregister

□

Revisorloven

□

Lov om detailsalg fra butikker m.v.

□

Lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v.

□

Lov om næring

□

Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

□

Lov om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kom-

muners og regioners deltagelse i selskaber

□

Lov om formidling af fast ejendom m.v.

□

Lov om erhvervsfremme

□

Lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæi-

ske Socialfond

□

Lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse

□

Lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske

forbindelser til tredjelande m.v.

□

Lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester

□

Lov om radiofrekvenser

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

□

Lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold

□

Lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål

□

Lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v.

□

Lov om internetdomæner

□

Lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v.

□

Lov om mæglings- og klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd

□

Konkurrenceloven

□

Lov om håndhævelse af udbudsreglerne m.v.

□

Forbrugerklageloven

□

Markedsføringsloven

□

Lov om stormflod

□

Lov om finansiel virksomhed

□

Lov om investeringsforeninger m.v.

□

Lov om værdipapirhandel m.v.

□

Lov om betalingstjenester og elektroniske penge

□

Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af

terrorisme

□

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer

□

Lov om et skibsfinansieringsinstitut

□

Lov om pantebrevsselskaber

□

Lov om forsikringsformidling

□

Lov om tilsyn med firmapensionskasser

□

Lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

□

Lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond

□

Lov om arbejdsskadesikring

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

□

Lov om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med forsikring, pension og

lignende finansielle ydelser

□

Lov om en garantifond for indskydere og investorer

□

Lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber

□

Lov om finansiel stabilitet

□

Lov om statsligt kapitalindskud i kreditinstitutter

□

Lov om produktsikkerhed

□

Lov om kontrol med arbejder af ædle metaller m.v.

□

Lov om elektriske stærkstrømsanlæg og elektrisk materiel

□

Lov om autorisation af elinstallatører m.v.

□

Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger

□

Lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler

□

Lov om sikkerhed til søs

□

Lov om skibes besætning

□

Søloven

□

Dykkerloven

□

Lov om skibsmåling

□

Lodsloven

□

Sømandsloven

□

Velfærdsloven

□

Lov om Erhvervsankenævnet

□

Lov om Danmarks Statistik

Andet:

1.1.2. Hvor er fritagelser for kravet om obligatorisk digital kommunikation reguleret?

F.eks. anmeldelsesbekendtgørelsen, BEK nr. 1466 af 25/11/2016

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Skal udfyl des

1.1.3. Ressortmyndighed

Hvilken ressortmyndighed udfylder denne formular?

Vælg

□

Energistyrelsen

□

Erhvervsstyrelsen

□

Finanstilsynet

□

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

□

Sikkerhedsstyrelsen

□

Søfartsstyrelsen

□

Andet (besvar 1.1.2.1)

1.1.3.1. Anden ressortmyndighed:

Besvar såfremt 'Andet' er valgt i 1.1.2. angiv myndighed:

Dit svar

1.1.4. Kontaktoplysninger

Angiv enhed og mailadresse:

Dit svar

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

2 / 5. Kvantitative oplysninger om digital kommunikation

2.1. Antal enheder der er underlagt digital kommunikation efter denne lov

Antal bedes oplyst pr. år. Hvis eksakte oplysninger ikke er tilgængelige, angives et skøn.

2013

Dit svar

2014

Dit svar

2015

Dit svar

2016

Dit svar

2017

Dit svar

2018

Dit svar

2.2. Antal enheder, der er fritaget for digital kommunikation efter denne lov

Antal bedes oplyst pr. år. Hvis eksakte oplysninger ikke er tilgængelige, angives et skøn.

2013

Dit svar

2014

Dit svar

2015

Dit svar

2016

Dit svar

2017

Dit svar

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

2018

Dit svar

2.3. Antal enheder, der er givet afslag på ansøgning om fritagelse

Antal bedes oplyst pr. år. Hvis eksakte oplysninger ikke er tilgængelige, angives et skøn.

2013

Dit svar

2014

Dit svar

2015

Dit svar

2016

Dit svar

2017

Dit svar

2018

Dit svar

2.4. Antal klager over afslag

Antal bedes oplyst pr. år. Hvis eksakte oplysninger ikke er tilgængelige, angives et skøn.

2013

Dit svar

2014

Dit svar

2015

Dit svar

2016

Dit svar

2017

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Dit svar

2018

Dit svar

3 / 5. Nærmere om fritagelsesmulighederne

I det følgende belyses de muligheder, der er for at blive fritaget for digital kommunikation vedrø-

rende denne lov.

3.1. Gives der generelle fritagelsesordninger (gruppevis fritagelse) efter denne lov?

□

Ja (besvar 3.1.1.)

□

Nej (tryk næste)

Skal udfyl des

3.1.1 Angiv kriterier for generelle fritagelsesordninger (gruppevis fritagelse) såfremt

der gives generelle fritagelsesordninger efter denne lov

Dit svar

3.1.2. Er de(n) generelle fritagelsesordning(er) periodiske? (dvs. udløber på et forud

fastsat tidspunkt)

Angiv typisk tidsbegrænsning

○

1 år

○

2 år

○

5 år

○

Indtil videre

○

Nej, generel fritagelse er ikke tidsbegrænset

Andet:

3.1.3. Kan afslag på ansøgning om generel fritagelse påklages?

Vælg

□

Ja (besvar 3.1.3.1.)

□ ○

Nej

3.1.3.1. Angiv klagemyndighed såfremt der kan gives afslag på ansøgning om generel

fritagelse påklages?

Dit svar

3.2. Gives der særlig (til en enkelt enhed) fritagelse?

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

□

Ja (besvar 3.2.1.)

□

Nej

3.2.1. Hvad kan begrunde en særlig (til en enkelt enhed) fritagelse?

□

Manglende dansk digital signatur

□

Materialets beskaffenhed

□

Krav om original dokumentation

□

Handicap

□

Indsat i et fængsel

□

Særlige fritagelsesgrunde (besvar 3.2.1.1.)

3.2.1.1. Angiv særlige fritagelsesgrunde

Dit svar

3.3. Er særlige fritagelser tidsbegrænsede?

○

1 år

○

2 år

○

5 år

○

Indtil videre

○

Nej, særlig fritagelse er ikke tidsbegrænset

○

Andet:

3.4. Kan afslag på særlig fritagelse påklages?

□

Ja (besvar 3.4.1.)

□

Nej

3.4.1. Angiv klagemyndighed såfremt afslag på særlig fritagelse kan påklages

Dit svar

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

4 / 5. Hvordan vurderer ressortmyndigheden fritagelsesmulighe-

derne under denne lov?

Angiv, hvordan du vurderer udsagnene ud fra den administrative erfaring med denne lov.

Er mulighederne for at blive fritaget for digital kommunikation vedrø-

rende denne lov passende?

Helt

uenig

Kommunikation om

denne lov vedrører

hovedsageligt er-

hvervsvirksomheder

Der er faldende behov

for fritagelsesmulig-

heder

Administrationen af

fritagelsesmuligheder

fungerer problemfrit

De nuværende be-

grundelser for frita-

gelse er passende

De nuværende perio-

der for fritagelse er

passende

De forudsete særlige

forhold, der kunne

give fritagelse, har

holdt stik

Der gives et stigende

antal afslag for frita-

gelse

Der er passende mu-

ligheder for at klage

over afslag på frita-

gelse

Der er færre klager

over afslag på frita-

gelse

Alt i alt fungerer reg-

lerne om obligatorisk

digital kommunikation

hensigtsmæssigt

Delvist

uenig

Hverken

enig eller

uenig

Delvist

enig

Helt

enig

Ikke rele-

vant

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

5 / 5. Erfaringerne med administrationen reglerne obligatorisk

digital kommunikation

På baggrund af erfaringerne med administrationen af denne lov,

hvordan kunne obligatorisk digital kommunikation fungere bedre?

Dit svar

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

BILAG 4: Offentlig høring

5.februar 2019

Sag 2018-12779

Høringsportal

Høring: Evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digi-

tal kommunikation

Svarfrist: 1. marts 2019

Obligatorisk digitalisering på Erhvervsministeriets ressortområde samt Danmarks Statistik blev

indført ved lov nr. 1231 af 19. december 2012 om ændring af forskellige lovbestemmelser om

obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger

som følge af ressortoverførsel m.v.), i det følgende kaldet lov om obligatorisk digital kommuni-

kation. Med loven blev der indsat bemyndigelse til, at der kunne fastsættes nærmere regler om

obligatorisk digital kommunikation i en række (68) erhvervsorienterede love. Loven trådte i kraft

den 1. januar 2013.

Lovforslaget, L 16 af 3. oktober 2012, blev udarbejdet med Erhvervsstyrelsen som tovholder

efter en omfattende koordinering med søsterstyrelser, Danmarks Statistik og Digitaliseringssty-

relsen. Lovforslaget indeholder i afsnit 5.4.2. ”Fritagelse” følgende passus:

”Reglerne om obligatorisk digital kommunikation og fritagelsesordningerne

i forbindelse her-

med planlægges evalueret i 2015. Der vil herefter blive fremsat forslag til ændring af reglerne,

hvis de indhøstede erfaringer tilsiger dette”.

I perioden efter lovens vedtagelse har ingen været opmærksomme på den lovede evaluering,

ligesom ingen har efterspurgt den. Evalueringen er derfor på nuværende tidspunkt godt 3 år for-

sinket. Digitalisering spiller imidlertid en stadig større rolle for mange virksomheder. I lyset af

at der nu er gået en længere årrække, siden myndighederne fik adgang til at anvende obligatorisk

digital kommunikation, er denne evaluering tilrettelagt således, at resultaterne kan bidrage til, at

Erhvervsministeriet kan sikre gode rammevilkår ved at udnytte de muligheder, digitalisering by-

der på, til gavn for såvel virksomhederne som de offentlige myndigheder.

Digital kommunikation fra offentlige afsendere

Lov om obligatorisk digital kommunikation skal ses i sammenhæng med reguleringen af offent-

lig digital post, der blev indført ved lov. nr. 528 af 11. juni 2012 om Digital Post fra offentlige

afsendere, i det følgende omtalt som lov om offentlig digital post.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Lov om offentlig digital post sikrede automatisk og obligatorisk tilslutning af borgere og virk-

somheder til den fællesoffentlige postløsning. Loven gav de tilsluttede offentlige myndigheder

mulighed for at sende meddelelser, afgørelser m.v. til borgere og virksomheder med samme rets-

virkninger som skriftlige meddelelser, der sendes med traditionel papirpost.

Lov om obligatorisk digital kommunikation fulgte yderligere op på målsætningen om at lukke

de papirbaserede kommunikationskanaler, således at al kommunikation med offentlige myndig-

heder

–

f.eks. ansøgninger, anmeldelser, indberetninger m.v.

–

fremover kunne og skulle foregå

digitalt i takt med, at de tekniske løsninger kom på plads. Hvor lov om offentlig digital post

sikrede myndighederne adgang til at benytte Digital Post løsningen, gav lov om obligatorisk

digital kommunikation yderligere mulighed for, at virksomhederne kunne pålægges at benytte

andre digitale løsninger, der bl.a. stilles til rådighed på virksomhedsportalen virk.dk.

For at sikre, at evalueringen af de 64 love, der er gældende i dag, kan anvendes til gavn for de

nuværende administrative processer, gennemføres denne høring med et bredere sigte mod

gene-

rel

digital kommunikation, herunder digital post. I forbindelse med høringen er det således ikke

nødvendigt at skelne mellem, om der er tale om kommunikation via e-boks eller en anden form

for digital kommunikation, f.eks. selvbetjening i et registreringsmodul.

Evalueringstema

Denne evaluerings fokus er de situationer, hvor en virksomhed fritages fra forpligtigelsen til at

anvende digital kommunikation. En forståelse af fritagelsesordningerne forudsætter imidlertid

kendskab til alle de almindelige situationer med digital kommunikation, hvor fritagelse ikke er

relevant, og evalueringen vil derfor også søge at belyse den generelle anvendelse af digital kom-

munikation.

Ved indførelsen af adgangen til at kræve digital kommunikation var man opmærksom på, at

digitaliseringen ikke måtte forhindre de omfattede virksomheder og personer i at opnå de mulig-

heder og indfri de pligter efter den omhandlede lovgivning, som med lovforslaget kunne kræves

gennemført ved anvendelse af digital kommunikation. Bemyndigelserne til fastsættelse af nær-

mere regler om obligatorisk digital kommunikation gav derfor samtidig myndighederne mulig-

hed for at meddele fritagelse fra kravet om digital kommunikation. Da der hovedsagelig er tale

om kommunikation om erhvervsforhold, var præmissen dog, at fritagelsesmuligheden som ud-

gangspunkt kun skulle anvendes, når ganske særlige omstændigheder talte for det.

De myndigheder, der administrerer de erhvervsrettede love, hvor der er adgang til at fastsætte

regler om obligatorisk digital kommunikation, har gennemført en høring med henblik på belys-

ning af myndighedernes erfaringer i december 2018. Bilag 1

indeholder et resumé af de ind-

hentede oplysninger.

Med denne høring opfordres virksomheder og organisationer til at bidrage til evalueringen med

deres erfaringer med myndighedernes anvendelse af digital kommunikation. Fungerer den digi-

tale kommunikation hensigtsmæssigt? Er der passende muligheder for at blive fritaget for krav

om digital kommunikation? Kan anvendelsen af digital kommunikation forbedres?

Til brug for evalueringen har Erhvervsstyrelsen udarbejdet en analyseformular, der kan anvendes

enten i forbindelse med et traditionelt høringssvar eller som selvstændigt høringssvar. Det er

frivilligt, om man ønsker at benytte analyseformularen. Vær opmærksom på, at vi anvender en

Dette bilag er ikke medtaget her, idet statistik mv efterfølgende er korrigeret på baggrund af bidrag fra myndighederne.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

Google analyseformular. Af hensyn til din datasikkerhed bør du ikke anføre personfølsomme

oplysninger i analyseformularen.

Du kommer til analyseformularen ved at klikke på linket

her.

Som vejledning for udfyldning af spørgeskema er der i bilag 2 et eksempel på en korrekt udfyldt

analyseformular.

Hvis der opstår problemer med at rette evt. fejl-indtastninger, bedes Jesper Alber (se nedenfor)

kontaktet.

Oplysningerne bedes afgivet

senest den 1. marts 2019.

Evalueringens organisation og tidsplan

Evalueringen gennemføres med samme organisation som ved udarbejdelsen af lovforslaget. Er-

hvervsstyrelsen vil således indtage rollen som tovholder for evalueringen, hvor erfaringer fra

myndigheder og offentligheden inddrages.

Målsætningen for evalueringen vil være at få belyst omfanget af fritagelser og udviklingen over

tid. På baggrund af de indhentede data vil evalueringen munde ud i en vurdering af, om den

nuværende anvendelse af digital kommunikation fungerer hensigtsmæssigt, og om der er et for-

bedringspotentiale.

Evalueringen foretages på baggrund af en skriftlig høring i to tempi:

Stjernehøring: Afsluttet.

De myndigheder, der administrerer digital kommunikation og mu-

lighederne for at blive fritaget herfor, er blevet hørt med henblik på indsamling af statistik,

erfaringer med det nuværende regelsæt samt indhentning af evt. forslag til tilpasning

af det nuværende regelsæt.

Et resumé af de indhentede oplysninger er vedhæftet.

Offentlig høring:

Uge 6

–

uge 10. Brugernes (virksomhedernes) erfaringer med myndighe-

dernes anvendelse af digital kommunikation. Høringen foretages alene via høringsportalen.

De berørte myndigheder vil få lejlighed til at kommentere på resultaterne af den offentlige

hø-

ring i forbindelse med udarbejdelse af den endelige rapport.

Høringssvar bedes afgivet senest den

1. marts 2019.

Resultatet af evalueringen offentliggøres på erst.dk. i maj 2019.

Hvis der opstår spørgsmål, kan nedenstående kontaktes.

Med venlig hilsen

Merete Sejten

Chefkonsulent

Tlf. direkte 35 29 13 91

E-mail

[email protected]

Jesper Alber

Fuldmægtig

Tlf. direkte 35 29 13 88

E-mail:

[email protected]

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

BILAG 5: Spørgeskema til offentlig høring

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren

BILAG 6: Hørte parter

I forbindelse med forberedelsen af L 16 2012-13 var udkastet til lov om ændring af forskellige lovbe-

stemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpas-

ninger som følge af ressortoverførsel m.v.) i høring hos 488 myndigheder og organisationer. Der blev i

2012 modtaget svar fra 32 høringsparter. I forbindelse med den aktuelle evaluering er den offentlige

høring sendt direkte til disse parter, da de tidligere har udtrykt interesse for emnet. De 32 aktive hø-

ringsparter er:

10.

11.

12.

13.

14.

15.

16.

17.

18.

19.

20.

21.

22.

23.

24.

25.

26.

27.

28.

29.

30.

31.

32.

Advokatrådet

Arbejdstilsynet

ATP

Brancheforeningen for værksteder (CAD)

CO-industri

DABBolig

Danmarks Rederiforening

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Transport og Logistik (DTL)

Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA)

Danske Advokater

Danske Boligadvokater

Danske Revisorer

Danske Handicaporganisationer (DH)

Datatilsynet

De Samvirkende Købmænd

Dommerfuldmægtigforeningen

Finansrådet

Forsikring & Pension

Færøernes landsstyre, Landsstyreområdet for Finansanliggender

Horesta

Håndværksrådet

InvesteringsForeningsRådet

Landbrug og Fødevarer

Liberale Erhvervs Råd (LER)

Retspolitisk Forening

Revisornævnet

Rigsombudsmanden

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet

Vestre Landsret

Ældresagen

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 83: Orientering om evaluering af fritagelsesordninger under reglerne om obligatorisk digital kommunikation, fra erhvervsministeren