ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Erhvervsudvalget 2019-20
ERU Alm.del Bilag 82
Offentligt

21. november 2019

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) 5. december 2019

1) Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

Rådskonklusioner vedr. EU’s udviklingsfinansielle arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervsministeriet og Udenrigsmini-

steriet

3) Bæredygtig finansiering

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Fælles erklæring fra

Rådet og Kommissionen om ”stablecoins”

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Rådskonklusioner om strategiske prioriteter på hvidvaskområdet

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

EU’s handlingsplan for misligholdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Revision af motorforsikringsdirektivet

KOM(2018)336

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Fremskridtsrapport om styrkelse af bankunio-

nen

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 5. december 2019 at godkende en fremskridtsrapport om styrkelse af bankuni-

onen. Fremskridtsrapporten er endnu ikke fremlagt. Fra dansk side forventer man at kunne tage

fremskridtsrapporten til efterretning. Aktuelt foregår der et arbejde med at styrke bankunionen i

den udvidede eurogruppe (uformelle møder for finansministrene fra alle EU-lande undtagen UK).

Der arbejdes på etablering af en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsordning (EDIS) og

tiltag til at styrke bankers robusthed og mindske risikoen for finansielle kriser. En højniveau-

arbejdsgruppe skal i den forbindelse rapportere til udvidet eurogruppe i december 2019. Drøftel-

serne om styrkelse af bankunionens ventes at fortsætte i 2020. Evt. konkrete lovgivningsforslag

som drøftelserne måtte munde ud i vil uao. skulle fremsættes og drøftes i de sædvanlige lovgivnings-

processer, og vil i den forbindelse skulle behandles formelt i ECOFIN på et senere tidspunkt.

2. Baggrund

Bankunionen består af et fælles tilsyn (SSM

–

Single Supervisory Mechanism) i regi

af Den Europæiske Centralbank, ECB, samt en fælles afviklingsmyndighed (SRM

–

Single Resolution Mechanism), herunder en sektorfinansieret afviklingsfond (SRF

–

Single Resolution Fund). Bankunionen er i funktion. Kun eurolande deltager ak-

tuelt i bankunionen, mens ikke-eurolande kan vælge at deltage. Kommissionen fo-

reslog i 2015 en sektorfinansieret fælles indskyderforsikringsordning (EDIS

–Euro-

pean Deposit Insurance Scheme) i bankunionen. ECOFIN vedtog imidlertid 17.

juni 2016, at politiske drøftelser om EDIS først indledes, når der er sket tilstrække-

lige fremskridt med risikoreduktion.

EU-landene arbejder løbende på en bredere styrkelse af bankunionen, herunder

gennem nye tiltag til at styrke bankers robusthed og mindske risikoen for finansielle

kriser (risikoreduktionstiltag) samt etablering af EDIS. Der arbejdes i de aktuelle

drøftelser konkret mod en køreplan for at etablere EDIS parallelt med risikoreduk-

tionstiltag. EDIS vil alene omfatte bankunionens deltagerlande, mens risikoreduk-

tionstiltag som udgangspunkt vil gælde for alle EU-lande og ikke kun for lande i

bankunionen.

På det udvidede eurotopmøde i december 2018 besluttede man at nedsætte en høj-

niveauarbejdsgruppe (HLWG

–

High Level Working Group), som skal skabe frem-

skridt mod etableringen af EDIS sammen med risikoreduktionstiltag, herunder

spørgsmålet om reguleringen af bankers beholdninger af statsobligationer.

Rådets formandskab ventes forud for ECOFIN 5. december 2019 at fremlægge en

fremskridtsrapport om styrkelse af bankunionen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Højniveauarbejdsgruppen vedr. EDIS mv.

Højniveauarbejdsgruppen har i 2. halvår 2019 fortsat drøftelserne om EDIS og en

bredere styrkelse af bankunionen og skal rapportere herom til udvidet eurogruppe

4. december 2019.

I regi af højniveauarbejdsgruppen har man i 2. halvår 2019 bl.a. drøftet 1) krise-

håndtering af nødlidende banker og grænseoverskridende bankintegration, 2) regu-

lering af bankers beholdninger af statsobligationer (RTSE) og andre tiltag til finan-

siel stabilitet, samt 3) EDIS. Drøftelserne om styrkelse af bankunionens ventes at

fortsætte i 2020. Der er endnu ikke enighed om konkrete nye tiltag.

Ad 1: Krisehåndtering og grænseoverskridende bankintegration

Det drøftes, hvordan rammerne i bankunionen for at håndtere nødlidende banker

kan styrkes. Disse rammer består i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) for alle EU-

lande og SRM-forordningen for bankunionens deltagerlande. Rammerne og even-

tuelle ændringer heri omfatter derfor i udgangspunktet alle EU-lande. Drøftelserne

omfatter en lang række emner, bl.a.



Tilsynsmyndighedernes værktøjer

til tidlig indgriben (fx iværksættelse af

hele eller dele af et instituts genopretningsplan, krav om ændring af forret-

ningsstrategi, udskiftning af ledelse, indsættelse af administrator), mens en

bank stadig er levedygtig, men bankens situation bliver dårligere og dårligere,

Yderligere krav til

forebyggende rekapitalisering,

dvs. yderligere betingel-

ser for at en (levedygtig) bank kan opnå statslige kapitalindskud (forebyg-

gende rekapitalisering) fra det land, hvor banken er hjemmehørende,

Tilpasning af

EU’s statsstøtteregler

(som EU-Kommissionen gennemfø-

rer) til

EU’s krisehåndteringsdirektiv for håndtering af nødlidende banker

(BRRD), bl.a. så der gælder lignende regler for at aktionærer og kreditorer i

nødlidende banker bærer tab (byrdefordeling/bail-in).

EU’s statsstøtteregler,

herunder regler om byrdefordeling, finder anvendelse, uanset om en bank

anses for at være i offentlig interesse at afvikle iht. BRRD og SRM-forord-

ningen eller ej, mens BRRD og SRM-forordningen gælder for banker, som

den kompetente afviklingsmyndighed anser for at være i offentlige interesse

at afvikle. EU’s statsstøtteregler indeholder krav om byrdefordeling af tab

med aktionærer og kreditorer, men indeholder ikke krav om mindst 8 pct.

bail-in, førend der kan ydes statsstøtte til nødlidende banker.

Harmonisering af nationale insolvensregimer for banker

og om der er

behov for et egentligt afviklingsregime/likvidationsregime for små og mel-

lemstore banker, der ikke i dag falder under det fælles afviklingsregime i bank-

unionen (SRM-forordningen) og stedet håndteres under de respektive natio-

nale regler, som gælder i landene.

Tiltag til at styrke grænseoverskridende integration,

som bl.a. handler

om, hvorvidt balancen mellem kompetencer til tilsyns- og afviklingsmyndig-

heder i EU-landene skal ændres i retning af flere kompetencer til hjemlande

(home

–

det land hvor en bank er hjemmehørende) og færre kompetencer til



ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

værtslande (host

–

det land hvor en bank har et datterselskab eller en filial).

Det kaldes home-host-balancen. Det kan fx vedrøre kompetencer vedr. tilsyn

og regulering af bankers kapital og likviditet samt afvikling, herunder krav til

nedskrivningsegnede passiver i bankerne. Det drøftes, om værtslandene så til

gengæld skal have nogle sikkerhedsmekanismer (safeguards), som kan værne

dem mod utilsigtede konsekvenser af en ændret home-host-balance.

Ad 2: Regulering af statseksponeringer og finansiel stabilitet (safe asset)

Bankers statseksponeringer (beholdninger af statsobligationer) opnår i dag en sær-

behandling i reguleringen

(i EU’s kapitalkravsforordning (CRR)),

hvor der som ho-

vedregel ikke er krav til bankerne om kapital til at modstå tab på statseksponerin-

gerne eller grænser for, hvor store statseksponeringerne må være. Det drøftes, om

den nuværende regulering af bankers beholdninger af statseksponeringer skal æn-

dres i retning af en mere risikobaseret tilgang ift. statseksponeringernes størrelse

(’koncentrationsrisiko’) og evt. ift. risikoen ved enkelte statseksponeringer (’kredit-

risiko’).

En reform af reguleringen af statseksponeringer vil i udgangspunktet gælde

for alle EU-lande.

I sammenhæng hermed drøftes, om der bør etableres et såkaldt sikkert aktiv (”safe

asset”), dvs. et finansielt aktiv

med lav risiko, som bankerne kan investere i som et

alternativ til statseksponeringer mod deres hjemland. Drøftelserne er endnu på et

tidligt stadie. Et sikkert aktiv kan afhængig af udformning indebære både en større

eller mindre grad af risikodeling på tværs af deltagende lande. Et evt. sikkert aktiv

ventes i udgangspunktet alene at omfatte eurolande.

Ad 3: Fælles indskydergaranti, EDIS

EU-landene drøfter, om der skal være en fælles indskydergarantiordning i bankuni-

onen, og om der fortsat skal være nationale indskydergarantiordninger, samt hvor-

dan sammenhængene mellem disse ordninger i givet fald skal være.

Man drøfter hvordan indledende faser af EDIS kan se ud, og hvordan en endelig

løsning for EDIS kan udformes og indfases, samt hvordan EDIS kan etableres i

sammenhæng med risikoreduktionstiltag. Det er endnu uklart, hvad der vil kunne

opnås enighed om.

Fælles for alle de drøftede modeller for en indledende fase af EDIS er, at der alene

ydes

likviditetsstøtte

og ikke

tabsdeling, jf. tabel 1.

Et udestående spørgsmål er, om man

efter en mulig første fase med likviditetsdækning skal gå over til fuld risikodeling

mellem deltagerlandene banker, hvor der etableres en egentlig fælles indskyderga-

ranti, som både kan dække likviditet og tab.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Tabel 1

Fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

–

mulige modeller for indledende likviditetsfase

Model

Genforsikring (Reinsu-

rance)

Foreslået af Kommissionen i

meddelelse fra 2017

Beskrivelse

System af fælles fond (DIF)

og nationale DGS’er (fonde)

Hybrid model

Foreslået af østrigske for-

mandskab i 2. halvår 2018

System af fælles fond og

nationale fonde. Kombine-

rer genforsikring og obliga-

torisk långivning

Likviditetsstøtte. Pågæl-

dende national fond bruges

først, dernæst fælles fond

og til sidst obligatorisk lån-

givning fra alle nationale

fonde. Ingen deling af tab.

Obligatorisk långivning (Mandatory

lending)

Drøftet under bulgarske formandskab i

1. halvår 2018

Kan udformes som a) netværk af nati-

onale fonde, b) central styring af obli-

gatorisk långivning mellem fonde, men

ingen fælles fond, c) central styring og

central fond med nationale afdelinger

Likviditetsstøtte via obligatoriske lån

mellem nationale fonde/afdelinger i

fælles fond, evt. loft på lån. Pågæl-

dende nationale fond bruges først,

dernæst andre nationale fonde/afdelin-

ger. Ingen deling af tab.

Støtte

Mulig likviditetsstøtte fra fæl-

les fond. Pågældende natio-

nale fond bruges først, der-

næst fælles fond. Ingen de-

ling af tab.

Kilde: Egen tilvirkning på baggrund af papir fra det østrigske formandskab (formandskab i 2. halvår 2018).

Både likviditets- og tabsdækning er en del af Kommissionens 2015-forslag. Videre

drøftelser på teknisk niveau i Rådet af Kommissionens EDIS-forslag afventer drøf-

telserne i højniveauarbejdsgruppen.

Reform af eurolandenes lånefacilitet og fælles offentlig bagstopper for afviklingsfonden, SRF

I 2. halvår 2019 har EU-landene arbejdet på at færdiggøre en reform af eurolande-

nes fælles lånefacilitet, ESM, som der blev indgået aftale om i juni 2019. Der sigtes

på en endelig aftale om reformen i december 2019. Derefter skal eurolandene nati-

onalt ratificere en ændring af ESM-traktaten.

Et centralt nyt element i ESM-reformen er en fælles offentlig bagstopper for bank-

unionens sektorfinansierede fælles afviklingsfond, SRF. Bagstopperen skal kunne

yde midlertidige lån til SRF, efter at en nødlidende banks aktionærer og kreditorer

har båret tab (bail-in) og SRF er tom. Lån skal altid tilbagebetales. Ikke-eurolande,

som vælger at deltage i bankunionen, vil kunne deltage i bagstopperen på ligevær-

dige vilkår med eurolande via bilaterale kreditlinjer, som også er lån, der altid skal

tilbagebetales.

Bagstopperen skal senest være etableret i 2024. Den kan indføres tidligere afhængig

af fremskridt med risikoreduktion, særligt kreditinstitutternes opbygning af ned-

skrivningsegnede passiver (så aktionærer og kreditorer kan bære tab i afviklingssi-

tuationer

–

bail-in) og reduktion af misligholdte lån (NPL) i institutterne. Der skal

i 2020 træffes politisk beslutning om evt. tidlig introduktion.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om fremskridtsrapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv

konsekvenser for

gældende dansk ret. Tiltag til at styrke bankunionen kan have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv statsfinansielle

konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have statsfinansielle konsekven-

ser. Det vil afhænge af udformningen af det enkelte tiltag.

Samfunds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser

ECOFIN’s drøftelse af status for bankunionen har ikke i sig selv samfunds-

erhvervsøkonomiske konsekvenser. Tiltag til at styrke bankunionen kan have sam-

funds- og erhvervsøkonomiske konsekvenser. Det vil afhænge af udformningen af

det enkelte tiltag.

8. Høringer

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage fremskridtsrapporten til efterretning.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen forventer at kunne tage fremskridtsrapporten til efterretning. Regerin-

gen støtter generelt arbejdet med at styrke bankunionen, herunder at EDIS etable-

res i sammenhæng med tiltag til at reducere bankers risiko.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Der henvises til tidligere forelæggelser vedr. styrkelse af bankunionen, senest ifm.

ECOFIN 14. juni 2019.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Rådskonklusioner om EU’s udviklingsfinansielle

arkitektur

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

På baggrund af en rapport fra

Højniveaugruppen af Vise Personer om EU’s udviklingsfinansielle

arkitektur fra oktober 2019 ventes ECOFIN at vedtage rådskonklusioner om de kommende

skridt i en reform af arkitekturen. Rådskonklusionerne ventes bl.a. at opfordre til, at EU og

EU-landene tager større ejerskab for udviklingspolitikken, og at Kommissionen i højere grad ind-

tager en koordinerende rolle blandt de relevante udviklingsaktører. Konklusionerne ventes samtidig

at igangsætte arbejdet med detaljerede analyser af de finansielle, juridiske og operationelle konse-

kvenser af scenarier for den udviklingsfinansielle arkitektur, der kan danne grundlag for senere

politiske drøftelser i Rådet og evt. på Det Europæiske Råd.

Regeringen støtter generelt det ventede udkast til rådskonklusioner.

2. Baggrund

I april 2019 nedsatte Rådet på fransk-tysk foranledning en Højniveaugruppe af Vise

Personer (HVP) med mandat til at tilvejebringe en uvildig vurdering af EU’s arki-

tektur for udviklingsfinansiering og nuværende udviklingsfinansielle instrumenter

forvaltet af hhv. Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank (EIB) og Den

Europæiske Bank for Udvikling og Genopretning (EBRD). Rapporten blev offent-

liggjort 8. oktober 2019. I rapporten vurderede HVP, at EU råder over vigtige fi-

nansielle institutioner, men at disse ikke bidrager i tilstrækkelig grad til at tackle de

store eksterne klima- og udviklingsmæssige udfordringer, som EU står over. Rap-

porten fandt ligeledes, at det nuværende system er præget af uigennemskuelighed

og stærke institutionelle særinteresser, der skaber fragmentering.

Rapporten bidrager med tre langsigtede scenarier og en række kortsigtede anbefa-

linger til, hvordan EU bedst effektiviserer og reformerer den nuværende indretning

for bedst muligt at adressere de klima- og udviklingsmæssige udfordringer i lande

uden for EU, herunder særligt i lavindkomstlande og skrøbelige stater.

De kortsigtede anbefalinger indebærer, at der skal skabes et stærkt udviklingspoli-

tisk centrum i EU. Det skal bl.a. ske ved at Rådet og Det Europæiske Råd styrker

ejerskabet for udviklingspolitikken, at Kommissionen får en større synlig og koor-

dinerende rolle inden for udviklingsfinansiering samt, at der laves en overordnet

branding

og fortælling om EU’s globale strategi og relateret udviklingsfinansiering.

I rapportens vurderes tre mulige, langsigtede alternative optioner for at oprette en

Europæisk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling:

1) At gøre EBRD til anker for en ny Europæisk Bank for Klima og Bæredyg-

tig Udvikling og overføre EIB’s eksterne portefølje hertil.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

2) At oprette en helt ny bank med blandet ejerskab fra EIB, Kommissionen

og EBRD samt EU-landene. Dette vil betyde udfasning af EIB og

EBRD’s låneaktivitet uden for EU.

3) At oprette en datterbank under EIB, der fungerer som Europæisk Bank

for Klima og Bæredygtig Udvikling med gradvis udfasning af EBRD

I rapporten opfordrer HVP til, at der udføres grundigere studier af realiserbarheden

af de tre optioner, der kan danne grundlag for senere politiske drøftelser evt. på Det

Europæiske Råd.

ECOFIN havde 10. oktober 2019 en overordnet drøftelse af rapporten. Rådet tog

generelt positivt imod rapporten, men anså det for præmaturt at tage stilling til de

langsigtede anbefalinger, idet der manglede yderligere information om ejerskabs-

mæssige, organisatoriske og finansielle konsekvenser ved de tre optioner. Rådet

støttede generelt udarbejdelsen af rapportens forslag om yderligere studier. Rappor-

tens anbefalinger er først og fremmest rettet mod at styrke EU´s udviklingsfinan-

sielle rolle, som generelt finansieres over EU’s og EU-landenes

udviklingsbudgetter.

Rapporten er derfor parallelt drøftet i rådsarbejdsgruppen for udvikling (CODEV),

og ventes ligeledes drøftet på FAC-udvikling d. 25. november 2019.

På baggrund af drøftelsen på ECOFIN 10. oktober har formandskabet udarbejdet

rådskonklusioner mhp. vedtagelse på ECOFIN 5. december.

3. Formål og indhold

Formålet med rådskonklusionerne er at følge op på HVP-rapporten og udstikke de

næste skridt

i arbejdet med EU’s udviklingsfinansielle arkitektur.

Rådskonklusionerne ventes at anerkende den stigende geopolitiske og geoøkono-

miske konkurrence samt et behov for et troværdigt EU-drevet alternativ til finan-

siering af investeringer i udviklingslandene. Det anerkendes, at der behov for en

reform af den europæiske udviklingsfinansielle arkitektur for yderligere at styrke

virkningen, effektiviteten, sammenhængen og synligheden af arkitekturen.

Det ventes at EU-landene på den korte bane opfordres til at styrke deres ejerskab

for EU’s udviklingspolitik gennem stærkere engagement i

Rådet og Det Europæiske

Råd samt mere effektivt samarbejde med Kommissionen og den Fælles Udenrigs-

tjeneste. Kommissionen ventes ligeledes at blive opfordret til at levere forslag til en

overordnet branding og fortælling om EU’s globale udviklingsstrategi-

og finansie-

ring. Kommissionen ventes yderligere at blive opfordret til at styrke sine bestræbel-

ser på at koordinere med EU’s implementerende partnere (såsom NGO’er, inter-

nationale udviklingsorganisationer, nationale udviklingsbanker o.l.), at sikre ejer-

skab fra partlandet samt at følge styring og strategisk vejledning fra Rådet. Kom-

missionen opfordres til at afholde et årligt møde med de implementerende partnere,

for at skabe koordination og harmonisering af strategier og tilgange. Kommissionen

og EU-landene inviteres til udvikle en europæisk

”videns-hub”

for udvikling, der

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

mere effektivt skal sammenkæde europæisk og international forskning med udvik-

lingspolitikken. En sådan hub skal fremme udviklingsstudier samt læring om afrap-

portering samt måling af effekten af udvikling.

Det ventes anerkendt, at vigtige institutionelle ændringer i udviklingen af EU’s ud-

viklingsfinansielle arkitektur kræver yderligere analyser. Fokus bør være på brugen

af eksisterende finansielle ressourcer. Realiserbarheden af rapportens langsigtede

anbefalinger skal derfor undersøges yderligere, herunder finansielle, juridiske og

operationelle implikationer af anbefalingerne. Konklusionerne ventes derfor at ud-

stikke en proces for og en forankring af gennemførelse af de af Højniveaugruppen

foreslåede uafhængige studier.

EU-landene ventes opfordret til at oprette en styregruppe i Rådet til at følge imple-

menteringen af konklusionerne og søge ekspert-råd når nødvendigt. Styregruppen

skal levere en udtalelse om tilstrækkeligheden og gennemførligheden af de initiati-

ver, som foreslås, samt hvordan de passer til målet om styrket europæisk udvik-

lingsfinansiel arkitektur. Den skal i februar 2020 også levere vejledning omkring de

foreslåede videre skridt. Mandatet for denne gruppe fastsættes af rådet.

EU-landene opfordres til at reflektere over forslagene fra højniveaugruppens rap-

port og til at levere yderligere politisk vejledning gennem fremtidige rådskonklusi-

oner vedr. den

foretrukne vej videre mod at styrke EU’s udviklingsfinansielle arki-

tektur.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser. Konklusionerne kan indebære senere tiltag, der kan have stats-

finansielle konsekvenser. Der vil blive taget stilling til eventuelle konsekvenser ifm.

evt. senere konkrete tiltag.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rapporten fra HVP er generelt blevet positivt modtaget blandt EU-landene, og der

ventes generel opbakning til rådskonklusionerne.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte udkastet til rådskonklusioner.

Regeringen støtter generelt de kortsigtede anbefalinger.

Regeringen støtter yderligere uafhængige studier af de tre optioner for en Europæ-

isk Bank for Klima og Bæredygtig Udvikling, og at højniveaugruppens anbefalinger

indgår i de videre overvejelser om indretningen af en mere effektiv europæisk arki-

tektur for udviklingsfinansiering.

En mere effektiv struktur bør sikre et EU, der er mere sammenhængende og slag-

kraftigt udadtil i forhold til at samarbejde med udviklingslandene om at skabe vækst

og beskæftigelse, forbedre befolkningernes levevilkår samt udvikle lavemissions-

vækst og skærme mod effekterne af klimaforandringerne.

Det er en forudsætning herfor, at der undgås overlap, og at transparensen øges i

aktiviteter mellem Kommissionen, EIB og EBRD samt europæiske og nationale

aktører. Et vigtigt element heri er at sikre, at EUs udviklingsfinansiering kan levere

kvalitet og resultater i forhold til lavindkomstlande og lande i skrøbelige situationer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Europaudvalget blev orienteret om sagen 4. oktober 2019 ifm. finansministerens

forelæggelse af ECOFIN 10 oktober 2019 samt 15. november 2019 ifm. udviklings-

ministerens forelæggelse af FAC-Udvikling 25. november 2019.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 3: Bæredygtig finansiering

Intet KOM-nr.

1. Resume

ECOFIN ventes 5. december 2019 drøfte bæredygtig finansiering, der handler om at mobilisere

private bæredygtige investeringer gennem tiltag rettet mod den finansielle sektors rammevilkår. Der

er de seneste år arbejdet med flere tiltag på området, og på ECOFIN ventes Kommissionen bl.a.

at præsentere sine foreløbige overvejelser om kommende tiltag på området.

Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk plan er centralt for

at opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne mål og strategier, herunder Parisaf-

talen og

FN’s verdensmål.

Regeringen støtter derfor stærkt dagsordenen vedr. bæredygtig finansie-

ring og ser det som et væsentligt indsatsområde i EU de kommende år.

2. Baggrund

I EU er iværksat et stort arbejde til fremme af bæredygtig finansiering, og området

ventes også prioriteret under den nye Kommission. Arbejdet er bl.a. baseret på en

handlingsplan som Kommissionen fremsatte i marts 2018 med en række tiltag til at

fremme bæredygtig finansiering,

jf. bilag 1.

Som led i udmøntningen af handlingsplanen fremsatte Kommissionen i maj 2018

en pakke med tre lovgivningsforslag. Det

første forslag

drejer sig om etableringen af

finansielle benchmarks knyttet til CO2-udledning, hvor de underliggende aktiver er

knyttet til virksomheder med lav CO2-udledning. Formålet er, at aktører, der øn-

sker at investere bæredygtigt, får et sammenligningsgrundlag for sine investeringer

som bygger på CO2-udledning, hvor de underliggende virksomheder lever op til

særlige bæredygtighedskriterier. Her vil lovmæssige rammer sikre nøjagtighed og

gennemsigtighed i benchmarks, der kan bruges til bæredygtig investering.

Det

andet forslag

etablerer for finansielle virksomheder en oplysningspligt om bære-

dygtighed. Finansielle aktører skal med forslaget bl.a. tage stilling til og offentligt

redegøre for, hvordan de integrerer hensyn til såkaldte ESG-faktorer (dvs. vedr.

miljø, sociale aspekter og governance) i investerings- og rådgivningsprocesser, samt

skal offentliggøre oplysninger om finansielle produkter, der markedsføres som væ-

rende bæredygtige investeringer. Der er opnået politiske aftale mellem Rådet og

Europa-Parlamentet på første og andet lovforslag og der henvises til samlenotatet

oversendt til Folketingets Europaudvalg 10. januar 2019 for en uddybende gennem-

gang heraf.

Det

tredje forslag

vedrører en såkaldte taksonomi (klassifikationssystem), der skal

etablere fælles definitioner af, hvilke økonomiske aktiviteter, der er klima- og mil-

jømæssigt bæredygtige (evt. andre former for bæredygtighed, fx på det sociale om-

råde, vil kunne føjes til senere hen). Forslaget forhandles aktuelt i trilog mellem

Rådet og Europa-Parlamentet. Der henvises til samlenotat om sagen oversendt til

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Folketingets Europaudvalg 12. september 2019 for en uddybende gennemgang af

taksonomi-forslaget.

3. Formål og indhold

Formålet med dagsordenspunktet om bæredygtig finansiering på ECOFIN 5. de-

cember er at gøre status, hvor Kommissionen kan redegøre for sine ambitioner på

området, herunder forventeligt bebude en kommende opdatering af handlingspla-

nen til fremme af bæredygtig finansiering.

Der forventes mere konkret information efter den nye Kommission tiltræder.

Denne Kommission har som mål at offentliggøre en ”European Green Deal” hur-

tigt efter tiltrædelse

–

et initiativ hvori bæredygtig finansiering også kunne indgå.

En ny handlingsplan forventes bl.a. at indeholde forslag, der skal styrke og sikre høj

kvalitet af virksomheders rapportering om bæredygtighed. Derudover ventes der

også foreslået fælles standarder for grønne obligationer, som går til at finansiere

bæredygtige projekter, samt et såkaldt ECO-mærke til finansielle produkter målret-

tet detailledet, som vil kunne anvendes af finansielle produkter, der finansierer bæ-

redygtige investeringer i tilstrækkeligt omfang. Grønne obligationer og ECO-mærke

ventes baseret på den fælles definition (taksonomi) af bæredygtighed, som pt. for-

handles i trilog mellem Rådet og Europa-Parlamentet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen har i sig selv ingen økonomiske konsekvenser.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generelt opbakning fra størstedelen af EU-landene til arbejdet med

at fremme bæredygtig finansiering, herunder til at området prioriteres under den

nye Kommission.

10. Regeringens generelle holdning

Det er regeringens holdning, at fremme af bæredygtig finansiering på europæisk

plan er centralt for at

opfylde internationale mål for bæredygtighed og EU’s egne

mål og strategier, herunder Parisaftalen og

FN’s verdensmål.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Regeringen støtter derfor stærkt dagsordenen vedr. bæredygtig finansiering, herun-

der forslaget om at etablere en fælles taksonomi, og ser bæredygtig finansiering som

et væsentligt indsatsområde i EU de kommende år.

Regeringen ser positivt på arbejdet med en EU standard for grønne obligationer og

for miljømærkning af finansielle produkter, og ser frem til evt. lovmæssige forslag

og forslag om en opdateret handlingsplan el. lign. fra den nye Kommission.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Bilag 1: Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst

Der foreligger ikke umiddelbart en status på implementeringen af handlingsplanen

fra Kommissionens side.

Tabel 1

Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af marts 2018

Indhold

Type forslag

Tidshorisont

1. OPRETTELSE AF ET EU-KLASSIFICERINGSSYSTEM FOR BÆREDYGTIGHEDSAKTIVITETER

Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: Kommissionens lovgivnings-

mæssige forslag om udvikling af et EU-klassificeringssystem for klimaændringer, (L)

miljømæssigt og socialt bæredygtige aktiviteter (taksonomi)

Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om udvikling af et klassifice-

(NL)

ringssystem for aktiviteter til modvirkning af klimaændringer

Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om udvikling af et klassifice-

(NL)

ringssystem for aktiviteter til klimatilpasning og andre miljømæssige aktiviteter

2. kvartal 2018

1. kvartal 2019

2. kvartal 2019

2. UDARBEJDELSE AF STANDARDER OG MÆRKER FOR GRØNNE FINANSIELLE PRODUKTER

Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om en standard for grønne ob-

(NL)

ligationer

Kommissionens delegerede retsakt om indholdet af prospektet for grønne obligati-

(L2)

onsudstedelser

Vurdering af anvendelsen af EU-miljømærket på finansielle produkter

3. FREMME AF INVESTERINGER I BÆREDYGTIGE PROJEKTER

Med udgangspunkt i de igangværende bestræbelser på at styrke den rådgivende

kapacitet, herunder for at udvikle bæredygtige infrastrukturprojekter, træffer Kom-

missionen yderligere foranstaltninger til at forbedre effektiviteten og gennemslags- -

kraften af instrumenter til støtte for bæredygtige investeringer i EU og i partner-

lande.

(NL)

2. kvartal 2019

Fra 2. kvartal 2018

4. INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I FORBINDELSE MED INVESTERINGSRÅDGIVNINGEN

Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: Kommissionens delegerede

(L2)

retsakter (MiFID og IDD) om egnethedsvurderinger

ESMA's integrering af bæredygtighedspræferencer som del af sine retningslinjer

(NL)

for egnethedsvurdering

5. UDVIKLING AF BÆREDYGTIGHEDSBENCHMARKS

Kommissionens delegerede retsakter om gennemsigtigheden af benchmarkmeto-

(L2)

der og benchmarkkarakteristika

Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: et initiativ vedrørende oprettelse

(L/NL)

af en specifik kategori af benchmarks, der omfatter lavemissionsudstedere

Rapport fra Kommissionens tekniske ekspertgruppe om udformningen af og meto-

(NL)

den for lavemissionsbenchmarket

2. kvartal 2018

4. kvartal 2018

2. kvartal 2018

2. kvartal 2019

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Tabel 1

Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af marts 2018

6. FORBEDRET INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I KREDITVURDERINGER OG ANALYSER

Rapport fra Kommissionens tjenestegrene om fremskridt med hensyn til foranstalt-

(NL)

ninger, der involverer kreditvurderingsbureauer

ESMA's vurdering af de nuværende praksisser på kreditvurderingsmarkedet,

ESMA medtager miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige oplysninger i sine ret- (NL)

ningslinjer om oplysningsniveauet for kreditvurderingsbureauer

Undersøgelse om kreditvurderinger og analyser på bæredygtighedsområdet

(NL)

3. kvartal 2019

2. kvartal 2019

7. IDENTIFICERING AF FORPLIGTELSERNE FOR INSTITUTIONELLE INVESTORER OG KAPITALFORVALTERE

Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: Kommissionens lovgivnings-

mæssigt forslag om præcisering af forpligtelserne for institutionelle investorer og

kapitalforvaltere inden for bæredygtighed og øget gennemsigtighed for slutinvesto- (L)

rerne, herunder gennemsigtighed i forhold til deres strategi og klimarelaterede ek-

sponeringer

8. INTEGRERING AF BÆREDYGTIGHED I TILSYNSMÆSSIGE KRAV

Spørgsmålet

drøftes i forbin-

delse med den

2018- 2019

igangværende

lovgivnings

mæssige proce-

dure

2. kvartal 2018

Arbejde hen imod at indarbejde klimarisici i institutionernes politikker for risikosty-

ring og vedrørende den potentielle kalibrering af bankernes kapitalkrav i kapital-

kravsforordningen og kapitalkravsdirektivet, således at der tages højde for risici for-

bundet med klimaændringer, samtidig med at der sikres finansiel stabilitet og sam-

menhæng med EU-klassificeringssystemet.

Kommissionen vil opfordre Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og

Arbejdsmarkedspensionsordninger til at give sin vurdering af virkningen af tilsyns- (NL)

regler for forsikringsselskaber på bæredygtige investeringer

3. kvartal 2018

9. STYRKELSE AF OPLYSNINGSNIVEAUET OG REGNSKABSREGLERNE PÅ BÆREDYGTIGHEDSOMRÅDET

Offentliggørelse af konklusionerne fra kvalitetskontrollen af den offentlige virksom-

hedsrapportering. Dette vil være udgangspunkt for en eventuel fremtidig lovgiv- (NL)

ningsmæssig foranstaltning fra Kommissionens side.

Revision af retningslinjerne for ikkefinansielle oplysninger for så vidt angår klimare-

(NL)

laterede oplysninger.

Afhængigt af resultaterne af konsekvensanalysen: et forslag om at forpligte kapital-

forvaltere og institutionelle investorer til at offentliggøre, hvordan de tager højde for

(L)

bæredygtighedsfaktorer i forbindelse med deres investeringsbeslutninger (som en

del af forslaget under foranstaltning 7).

Oprettelse af et europæisk laboratorium for virksomhedsrapportering som del af

(NL)

EFRAG

Kommissionens skal systematisk anmode EFRAG om som led i godkendelsesråd-

givning at vurdere den potentielle indvirkning af nye eller reviderede IFRS-standar- (NL)

der for bæredygtige investeringer

Kommissionens anmodning til EFRAG om undersøgelse af hensigtsmæssige al-

ternative regnskabsmetoder til dagsværdimåling for langsigtede investeringsporte- (NL)

føljer af egenkapital og egenkapitalinstrumenter

Kommissionens rapport om virkningerne af IFRS 9 om langsigtede investeringer

(NL)

2. kvartal 2019

2. kvartal 2018

3. kvartal 2018

1. kvartal 2018

2. kvartal 2018

4. kvartal 2018

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Tabel 1

Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst af marts 2018

10. MERE BÆREDYGTIG SELSKABSLEDELSE OG FÆRRE KORTSIGTEDE DISPOSITIONER PÅ KAPITALMAR-

KEDERNE

Vurdering af mulige metoder til at fremme en selskabsledelse, der er mere befor-

(NL)

drende for bæredygtig finansiering

ESA'erne skal indsamle dokumentation om det unødigt kortsigtede pres, selska-

berne oplever på kapitalmarkederne, og overvejelser af yderligere tiltag i lyset af (NL)

denne dokumentation

2. kvartal 2019

1. kvartal 2019

Anm: (L): lovgivningsmæssigt forslag (L), (L2): en niveau 2-foranstaltning, (NL): en ikke-lovgivningsmæssig

foranstaltning

Kilde: Kommissionen

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om

”stablecoins”

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 5. december 2019 at vedtage en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen

”stablecoins”, som er en betegnelse for en

bestemt type kryptoaktiver. Kryptoaktiver omfatter

bl.a. virtuelle valutaer (som fx BitCoin m.fl.). ”Stablecoins” adskiller sig fra øvrige kryptoaktiver

ved at udsving i værdien af kryptoaktivet forsøges mindsket ved fx at knytte værdien til en under-

liggende sikkerhed (fx ægte valutaer eller værdipapirer).

Udkastet til en fælles erklæring fremhæver, at

”stablecoins”

kan have potentielle fordele fsva. billige

og hurtige betalinger, især grænseoverskridende, men udgøre en potentiel risiko for nationale og

internationale finansielle systemer. Den fælles erklæring henstiller til, at ingen planlagte

”stableco-

ins”

lanceres i EU før den tilstrækkelige regulering og overvågning er på plads.

Regeringen kan generelt støtte en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen på linje med det

aktuelle udkast.

2. Baggrund

”Stablecoins” er en

betegnelse for én bestemt type af kryptoaktiver. Kryptoaktiver

omfatter bl.a. virtuelle valutaer (som fx BitCoin m.fl.).

”Stablecoins”

adskiller sig

fra andre kryptoaktiver ved at udsving i værdien af kryptoaktivet forsøges mindsket

ved fx at knytte værdien til en underliggende sikkerhed, som fx en pulje af rigtige

valutaer eller højlikvide og relativt prisstabile værdipapirer.

En fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen om

”stablecoins” skal bl.a. ses i

lyset af, at Facebook i juni 2019 annoncerede, at man sammen med et konsortium

af virksomheder planlægger at lancere en

”stablecoin”,

Libra, i udvalgte lande i 1.

halvdel af 2020. Givet Libras tilknytning til Facebook ventes Libra på relativt kort

tid at kunne opnå bred global udbredelse med potentielt væsentlig betydning for

nationale og globale finanssystemer ifølge Kommissionens vurdering. Libra er fort-

sat i planlægningsfasen, og væsentlige detaljer udestår fortsat.

fælles erklæring skal også ses i lyset af løbende drøftelser om ”stablecoins” i regi

af G7 og G20, hvor der har været tilsvarende opmærksomhed på de potentielle

virkninger på det finansielle system.

3. Formål og indhold

fælles erklæring om ”stablecoins”

fra Rådet og Kommissionen ventes vedtaget

på ECOFIN 5. december.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Hovedindholdet af den fælles erklæring ventes at være:



Teknologiske fremskridt kan bidrage til væsentlige økonomiske fordele i den

finansielle sektor, fremme konkurrencen og finansiel inklusion, øge forbrugs-

muligheder samt bidrage til øget effektivitet i finansielle institutioner og i øko-

nomien som helhed.



”Stablecoins”

kan have fordele fsva. billige og hurtige betalinger, især græn-

seoverskridende, men indebærer samtidig risici ift. hvidvaskbekæmpelse, da-

tabeskyttelse, forbrugerbeskyttelse, beskatning mv.

”Stablecoins”

med poten-

tiale til at nå en global udbredelse (globale

”stablecoins”)

kan forstærke disse risici

samt give udfordringer ift. pengepolitikken, finansiel stabilitet, sikre og effek-

tive betalingssystemer og konkurrencehensyn mv.



Ingen planlagte globale

”stablecoins”

bør lanceres før alle sådanne risici og

bekymringer er blevet passende adresseret. Rådet og Kommissionen bekræf-

ter villighed til at håndtere relevante risici og udfordringer på basis af en ko-

ordineret EU-tilgang mhp. sikre at globale

”stablecoins”

ikke undergraver de

økonomiske og monetære rammer i EU.



Utilstrækkelig information om

”stablecoins”

gør det vanskeligt at afgøre de-

res juridiske status. Udstedere af

”stablecoins”

eller relevante forvaltere heraf

i EU skal tilvejebringe fyldestgørende information hurtigst muligt, der mulig-

gør en passende vurdering ift. gældende lovgivning.



Risici forbundet med

”stablecoins”

bør være underlagt klar og passende re-

gulering og overvågning baseret på grundige analyser mv. I tråd med reaktio-

ner på globalt niveau, er Rådet og Kommissionen parate til at handle hurtigt

i samarbejde med ECB samt med nationale og europæiske tilsynsmyndighe-

der. Der skal gennemføres et forberedende arbejde som grundlag for mulig

ny lovgivning om en EU-ramme for kryptovalutaer inkl.

”stablecoins”.

Rådet

og Kommissionen forpligter sig til at indføre rammer, der udnytter de poten-

tielle fordele ved kryptoaktiver, og som samtidigt tager højde for de risici

kryptoaktiver kan udgøre. Rådet og Kommissionen er rede til at træffe alle

nødvendige foranstaltninger for at sikre forbrugerbeskyttelse mv. Alle mulig-

heder bør være på bordet, herunder foranstaltninger til at forhindre skabelse

af uhåndterbare risici ved specifikke globale

”stablecoins”.



Rådet og Kommission fastslår i den forbindelse, at ingen globale ”stableco-

ins” bør lanceres i EU før tilstrækkelig regulering og overvågning er på plads.



Fremkomsten af ”stablecoins” understreger nødvendigheden

af konstant at

videreudvikle betalingsløsninger, især for grænseoverskridende betalinger.

Mens europæiske betalingssystemer allerede har gjort væsentlige fremskridt,

har udbyderne af betalingssystemer fortsat en central rolle ift. dette behov.

Rådet og Kommissionen noterer, at centralbanker, herunder ECB, samt an-

dre relevante nationale myndigheder vil undersøge den igangværende digitale

tranformation af betalingssystemet samt særligt konsekvenserne af initiativer

som stablecoins. Rådet og Kommissionen bifalder, at centralbanker i samar-

bejde med andre relevante myndigheder fortsat undersøger fordele og ulem-

per ved digitale centralbankpenge, samt samarbejder med relevante aktører,

herunder private ift. at imødekomme forventninger om effektive grænseover-

skridende betalinger.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Formandskabet offentliggjorde et udkast til erklæringen på linje med ovenstående

under punktet ”evt.” på

ECOFIN 8. november 2019 mhp. behandling og vedta-

gelse på ECOFIN 5. december 2019.

4. Europa-Parlamentets holdning

Sagen kræver ikke høring i Europa-Parlamentet.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkono-

miske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel opbakning til den fælles erklæring.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte en fælles erklæring fra Rådet og Kommissionen på

linje med udkastet.

Regeringen støtter generelt fælles internationale eller EU-standarder på området.

Den ventede fælles erklæring om

”stablecoins”

er ikke tidligere forelagt Folketingets

Europaudvalg.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5:

hvidvaskområdet

Rådskonklusioner om strategiske prioriteter på

KOM-nr. foreligger ikke

1. Resume

ECOFIN ventes 5. december 2019 at vedtage konklusioner om EU-landenes strategiske priori-

teter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask og finansiering af terrorisme i EU-

landene. Regeringen har meget stort fokus på en effektiv indsats til at bekæmpe hvidvask. Rege-

ringen støtter udkastet til rådskonklusioner, som generelt imødekommer danske prioriteter og øn-

sker til videre arbejde. Konklusionerne understreger bl.a., at det skal undersøges, hvorvidt dele af

hvidvaskdirektivet med fordel kan omdannes til en forordning, brug af teknologisk innovation i

bekæmpelsen af hvidvask samt mulig etablering af en ny EU-tilsynsmyndighed med udvalgte be-

føjelser på hvidvaskområdet.

2. Baggrund

EU-landene har i dag med hvidvaskdirektivet (Anti-Money Laundering Directive

–

AMLD) en fælles lovgivningsmæssig ramme for bekæmpelse af hvidvask og terror-

finansiering (herefter alene bekæmpelse af hvidvask).

Hvidvaskdirektivet er blevet

opdateret flere gange de senere år.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i 2015

EU’s

4. hvidvaskdirektiv,

som havde frist

for national implementering i midten af 2017, og som er de aktuelt gældende regler.

I 2018 blev der opnået enighed om

5. hvidvaskdirektiv,

som er implementeret i dansk

ret i maj 2019 med ikrafttrædelse januar 2020.

Hvidvaskdirektivet er et minimumsharmoniseringsdirektiv, der gør det muligt for

EU-landene at have strammere regler nationalt. Tilsynet med hvidvask varetages i

dag på nationalt niveau i alle EU-landene.

Med 4. hvidvaskdirektiv har man formaliseret adgangen til, at man på tværs af EU-

landene udveksler oplysninger og samarbejder om bekæmpelsen af hvidvask. Det

kan fx ske gennem oprettelse af såkaldte hvidvasktilsynskollegier for finansielle

virksomheder. Her kan bl.a. de nationale hvidvasktilsynsmyndigheder for finansielle

virksomheder med aktiviteter i tre eller flere lande og Den Europæiske Banktilsyns-

myndighed (EBA) udveksle oplysninger og dele erfaringer om den pågældende virk-

somhed. Det er som udgangspunkt frivilligt for hvidvasktilsynsmyndigheden i EU-

EU’s hvidvaskregler bygger i høj grad på implementering af anbefalinger fra Financial Action Task Force (FATF), som er

et internationalt organ, der udarbejder globale anbefalinger for bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering. Danmark er,

som en række øvrige EU-lande, medlem af FATF. Samtidig udfører FATF løbende vurderinger af nationale regler for og

tilsyn med bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.

I Danmark er hvidvaskmyndighederne Finanstilsynet, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet

(SØIK) samt Spillemyndigheden. Hvidvaskmyndighederne fører tilsyn med hvidvask i både den finansielle sektor og i andre

sektorer, herunder spillesektoren. Finanstilsynet er også prudentiel tilsynsmyndighed for banker (dvs. fører tilsyn med efter-

levelse af kapital og likviditetskrav), og kan i den forbindelse eksempelvis stille et højere kapitalkrav til en bank, hvis det

vurderes, at hvidvaskrisici påvirker bankens kapital- og likviditetssituation.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

landet, hvor virksomheden har hovedsæde, om man vil etablere et hvidvasktilsyns-

kollegium. Med 4. hvidvaskdirektiv besluttede man derudover som noget væsentligt

en mere risikobaseret tilgang til bekæmpelsen af hvidvask, dvs. at myndigheder og

virksomheder prioriteter ressourcer og tilsyn, hvor risikoen for hvidvask anses for

at være størst. 4. hvidvaskdirektiv indebar også forpligtelse til udarbejdelse af en

EU-sortliste over højrisikotredjelande, ligesom der bliver stillet krav om et nationalt

Med 5. hvidvaskdirektiv styrkes hvidvaskreglerne på følgende områder:



Udvidelse af hvidvaskreglerne til i højere grad at omfatte forudbetalte (ano-

nyme) betalingskort.

Udvidelse af hvidvaskreglerne til at omfatte udbydere af virtuelle valutaer (fx

Bitcoins) samt kunsthandlere.

Minimumsharmonisering af skærpede kundekendskabsprocedurer, som ban-

ker mv. skal udføre over for kunder fra højrisikojurisdiktioner.

Krav om at EU-landene hver især skal have et register el. lign. over bank- og

betalingskonti og krav om at informationen i disse registre udveksles med

andre EU-lande.

Styrkelse af EU-landenes nationale finansielle efterretningsmyndigheder

(FIU’er), herunder give dem mulighed for at hente informationer direkte fra

banker mv.

Udveksling af information og offentlighed om de reelle ejere af selskaber,

trusts mv.

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i marts 2019 et kompromisforslag om de eu-

ropæiske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’erne), herunder forslag om at styrke

Den Europæiske Bankmyndigheds (EBA) beføjelser på hvidvaskområdet.

EU-landene har derudover i december 2018 vedtaget en handlingsplan for initiati-

ver til at bekæmpe hvidvask. Der er tale om initiativer, der skal gennemføres i peri-

oden 2019-20.

Der henvises for uddybning af handlingsplanen til samlenotatet

oversendt til Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN 10. oktober 2019.

EU-landene er generelt enige om at styrke de eksisterende rammer for bekæmpelse

af hvidvask, og det er forventningen, at der i de kommende år vil ske en yderligere

udvikling på hvidvaskområdet i EU, herunder tiltag i retning af yderligere harmoni-

sering og centralisering under den kommende Kommission. Det er uklart, hvornår

konkrete forslag vil blive fremsat.

Handlingsplanen fokuserer på gennemførelsen af en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag frem til starten af 2020, som

primært skal gennemføres af de nationale finanstilsyn hhv. hvidvasktilsynsmyndigheder samt de europæiske tilsynsmyndig-

heder (ESA’erne, herunder især EBA for bankområdet),

men som også involverer Kommissionen, ECB og EU-landene.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes 5. december 2019 at vedtage konklusioner om EU-landenes stra-

tegiske prioriteter for arbejdet med nye tiltag til at bekæmpe hvidvask. Udkastet til

rådskonklusionerne udtrykker bl.a. følgende:



Potentielle reformer af EU’s rammer for

bekæmpelse af hvidvask skal have

en holistisk tilgang og tage højde for seneste ændringer af hvidvaskreglerne

og de forskellige kompetente myndigheders rolle i hvidvaskbekæmpelse, det

indre marked, finansiel stabilitet og sikkerhed i EU,

Kommissionen opfordres til at analysere mulige restriktioner i de nuværende

hvidvaskregler fsva. effektiv informationsudveksling og samarbejde mellem

alle relevante kompetente myndigheder vedr. hvidvask, samt fremsætte for-

slag til at ændre lovgivningen, hvis behov,

Kommissionen opfordres til i samarbejde med EU-landene at overveje mu-

ligheder for at etablere en mekanisme, der skal koordinere og understøtte fi-

nansielle efterretningsenheders (FIU’s) grænseoverskridende arbejde,

Kommissionen anmodes om at se på mulighederne for yderligere at styrke

EU’s hvidvaskregler, herunder hvorvidt nogle aspekter af hvidvaskdirektivet

med fordel kan adresseres i en forordning,

Kommissionen anmodes om at se på forskellige alternativer ift. at sikre et

konsistent hvidvasktilsyn af høj kvalitet i hele EU, med særlig fokus på græn-

seoverskridende tilsyn og effektivitet i at sikre efterlevelse af lovgivningen,

Kommissionen anmodes om at iværksætte en undersøgelse af fordele og

ulemper ved at tildele visse ansvarsområder og kompetencer til en EU-myn-

dighed på hvidvaskområdet med en uafhængig struktur og direkte beføjelser

overfor som minimum finansielle virksomheder, der opererer grænseover-

skridende. Hvis passende, og baseret på en konsekvensanalyse, anmodes

Kommissionen om at fremsætte forslag herom.

Kommissionen bedes give en status hvert halve år, første gang i juni 2020.



4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig om rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv retsvirkning i forhold til dansk lov. Nye tiltag

til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have konsekvenser for gæl-

dende dansk ret. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.

7. Økonomiske konsekvenser

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser. Nye tiltag til

hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have statsfinansielle konsekven-

ser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Nye

tiltag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have samfundsøkono-

miske konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes. Tiltag

til hvidvaskbekæmpelse må generelt forventes at have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, da de kan forebygge og bekæmpe kriminalitet og styrke tilliden

og robustheden af eksempelvis finansielle virksomheder.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. Nye til-

tag til hvidvaskbekæmpelse kan afhængig af udformning have erhvervsøkonomiske

konsekvenser. De vurderes nærmere, når konkrete forslag fremsættes.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte rådskonklusionerne.

Tyskland, Frankrig, Italien, Spanien, Nederlandene og Letland har i en fælles erklæ-

ring medio november 2019 støttet, at der etableres en central tilsynsmyndighed,

herunder evt. via en styrkelse af EBA, på hvidvaskområdet for EU-landene, samt

at centrale dele af hvidvaskdirektivet ændres til en forordning.

De foreløbige drøftelser har vist, at EU-landene generelt støtter nye tiltag på hvid-

vaskområdet, og at man i et vist omfang har forskellige ønsker til, hvorledes et styr-

ket samarbejde på hvidvaskområdet konkret indrettes, herunder spørgsmålet om

etablering af en hvidvasktilsynsmyndighed og om man bør afvente effekten af alle-

rede vedtagne tiltag.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter udkastet til rådskonklusioner, som generelt imødekommer dan-

ske prioriteter og ønsker til videre arbejde. Regeringen har meget stort fokus på at

bekæmpe hvidvask, hvor den styrkede indsats både skal gennemføres nationalt og

på EU-niveau i lyset af den ofte grænseoverskridende karakter af hvidvask.

Regeringen støtter generelt nye EU-initiativer til en mere effektiv bekæmpelse af

hvidvask og terrorfinansiering, herunder et styrket samarbejde mellem relevante

myndigheder på tværs af EU-lande. Det ligger i forlængelse af de seneste danske

initiativer til hvidvaskbekæmpelse.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Det er en prioritet for regeringen, at nye EU-initiativer på hvidvaskområdet får den

tiltænkte merværdi og generelt styrker indsatsen på området. Regeringen støtter, at

nye tiltag er for alle EU-lande, idet hvidvask udgør en trussel mod integriteten og

stabiliteten i det finansielle system på tværs af hele EU.

Regeringen støtter, at samarbejdet mellem nationale tilsynsmyndigheder styrkes ved

at gøre det til et krav i hvidvaskreglerne, at der skal etableres tilsynskollegier for

finansielle virksomheder, som opererer grænseoverskridende. Regeringen er også

åben for skabe en mere ensartet regulering på hvidvaskområdet ved at omdanne

hele eller dele af hvidvaskdirektivet til en forordning, idet det selvfølgelig ikke må

medføre lempeligere danske regler på hvidvaskområdet.

Regeringen ser også gerne, at EU i højere grad understøtter de finansielle virksom-

heders mulighed for i højere grad at anvende teknologi i forhold til deres hvidvask-

forpligtelser, herunder gennem fjernelse af eventuelle lovgivningsbarrierer herfor,

for derved at effektivisere indsatsen på området. Det kan eksempelvis være via en

database, hvor bankerne i EU kan indsende oplysninger om suspekte kunder og

dermed bidrage til at undgå, at kunderne turnerer fra bank til bank.

Regeringen ser positivt på analyse og drøftelse af en mulig EU-tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet, som kan understøtte og skabe merværdi ift. det eksisterende sam-

arbejde og allerede vedtagne og gennemførte initiativer på området, herunder styrke

samarbejde og koordination i den grænseoverskridende indsats mod hvidvask.

Det vil være en dansk prioritet, at et evt. forslag om en EU-tilsynsmyndighed på

hvidvaskområdet udformes på en måde, så forslaget ikke vil være omfattet af det

danske retsforbehold.

Der tages stilling til konkrete forslag, når de fremsættes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Rådskonklusionerne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 6:

Rådskonklusioner om kapitalmarkedsunionen

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN skal 5. december 2019 drøfte og vedtage rådskonklusioner om kapitalmarkedsunio-

nen, der har til formål at sikre dybere og mere integrerede kapitalmarkeder i EU mhp. at under-

støtte vækst og beskæftigelse samt finansiel og økonomisk stabilitet. Der ventes generel opbakning

til at fortsætte og prioritere arbejdet med kapitalmarkedsunionen også under den nye Kommission.

Regeringen støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen, herunder bl.a. at sikre bedre

adgang til opsparings- og investeringsmuligheder for private og institutionelle investorer og styrke

finansieringsmulighederne for virksomheder mhp. at skabe vækst og beskæftigelse.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan, opdateret i 2017, for etab-

leringen af en kapitalmarkedsunion (Capital Markets Union, CMU) i EU, der bl.a.

skal gøre det lettere for virksomheder,

herunder de små og mellemstore (SMV’er),

husholdninger og investorer, at skaffe finansiering og investere på tværs af EU-

landene. Det endelige mål er at styrke EU-landenes økonomier, fremme investerin-

gerne og skabe beskæftigelse.

Kapitalmarkedsunionen er en samlebetegnelse for en lang række forskellige tiltag

på det finansielle område, som alle bidrager til at uddybe og styrke det indre marked

for finansielle ydelser i EU.

Kommissionen har siden 2015 fremsat en række lovforslag i CMU-regi, og der er

opnået politisk enighed om størstedelen af lovforslagene, og nogle er endelig ved-

taget,

jf. bilag 1.

Derudover er der gennemført en række ikke-lovgivningsmæssige

tiltag, bl.a. en række analyser, udarbejdelse af anbefalinger mv.

To relaterede dagsordener er såkaldt bæredygtig finansiering, der skal fremme den

finansielle sektors finansiering af bæredygtige investeringer, og såkaldt FinTech, der

dækker over den hurtige teknologiske innovation og udviklingen af moderne tek-

nologier, der medfører nye applikationer, processer, produkter eller forretningsmo-

deller inden for den finansielle sektor. På disse områder er ligeledes taget en række

tiltag på europæisk plan under den seneste Kommission.

Frankrig, Tyskland og Nederlandene etablerede i maj 2019 en højniveau arbejds-

gruppe, som skulle se på, hvordan CMU kunne uddybes og forbedres de kom-

mende år. Arbejdsgruppen offentliggjorde en rapport i oktober 2019, som indehol-

der en række anbefalinger og forslag, som skal bidrage til at sikre bedre adgang til

opsparings- og investeringsmuligheder for private og institutionelle investorer, at

fremme udviklingen af aktiemarkeder, at integrere finansielle markedspladser i Eu-

ropa og at udvikle diverse finansieringsinstrumenter mhp. bl.a. at styrke euroens

internationale rolle. Kommissionen har i oktober 2019 selv annonceret, at den tillige

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

nedsætter en arbejdsgruppe om videreudvikling af CMU, hvis arbejde skal løbe fra

udgangen af november 2019 til maj 2020.

Lovforslag på området fremsættes af Kommissionen og behandles generelt af Rådet

og Europa-Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure.

3. Formål og indhold

ECOFIN skal 5. december 2019 drøfte og vedtage rådskonklusioner om vejen frem

for kapitalmarkedsunionen. Området ventes at forblive en prioriteret sag i de kom-

mende år under den nye Kommission. Nedenfor gives et prioriteret uddrag af kon-

klusionerne baseret på den senest foreliggende version.

Konklusionerne kvitterer for det udførte arbejde med CMU-handlingsplanen og ser

det som et vigtigt første skridt mod dybere og mindre fragmenterede europæiske

kapitalmarkeder. Rådskonklusionerne påpeger også vigtigheden af vedtagelsen af

de sidste udestående tiltag i regi af CMU-handlingsplanen og af en nøje evaluering

af tiltagenes effekt mhp. at identificere konkrete behov for yderligere tiltag, under

hensyntagen til den lovgivningsmæssige stabilitet.

Konklusionerne anerkender dog også, at de europæiske kapitalmarkeder ikke er

fuldt integrerede, og at de i flere EU-lande er underudviklede på trods af de allerede

vedtagne tiltag. Der ses derfor behov for at uddybe CMU yderligere. Dette kan

medføre en række fordele, bl.a. at styrke finansieringsmulighederne for virksomhe-

der, herunder særligt for

SMV’er og unge og innovative samt bæredygtige virksom-

heder og projekter, samt styrke mulighederne for langsigtede investeringer.

Konklusionerne understreger, at udviklede og integrerede kapitalmarkeder er et

nødvendigt komplement til en solid europæisk banksektor, idet det kan bidrage til

en mere diversificeret finansiering af europæiske virksomheder. Brede, dybe og in-

tegrerede kapitalmarkeder kan komplementere bankunionen og bidrage positivt til

et mere efficient, robust og stabilt finansielt system, hvilket kan fremme den finan-

sielle og økonomiske stabilitet. Endvidere påpeger konklusionerne, at det er nød-

vendigt med en køreplan for at identificere og fjerne barrierer for grænseoverskri-

dende aktivitet på det finansielle område.

Konklusionerne udtrykker efterfølgende støtte til en række principper, som det vi-

dere arbejde med CMU bør bygge på.



Adgang til finansiering for europæiske virksomheder, særligt SMV’er og nye

og innovative virksomheder, skal styrkes.



Barrierer for grænseoverskridende kapitalbevægelser bør identificeres og re-

duceres, under hensyntagen til en robust tilsynsmæssigt ramme.



Der bør fjernes barrierer for, samt søgt incitamenter til, at velinformerede

detailinvestorer kan investere på kapitalmarkeder, særligt i langsigtede inve-

steringsprodukter, under hensyn til et hensigtsmæssigt niveau for investorbe-

skyttelse og tilsynsstandarder.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren



Overgangen til bæredygtige økonomier bør være et centralt element i, og blive

aktivt styrket af, det videre arbejde med CMU.

Potentialet i de teknologiske fremskridt og i digitaliseringen bør omfavnes, da

det kan bidrage til mere effektive, inklusive og konkurrencedygtige europæi-

ske kapitalmarkeder. Der skal dog også tages højde for tilhørende risici og

disse skal håndteres.

Den globale konkurrencedygtighed af de europæiske kapitalmarkeder skal

styrkes og bygge på lokale kapitalmarkeder og økosystemer.

I tillæg hertil nævnes mere konkret, at Kommissionen og EU-landene bør se på veje

til at styrke aktiemarkederne og se på muligheder for at reducere den eksisterende

gælds-bias i EU

. Arbejdet med at styrke pan-europæiske finansielle markedsinfra-

strukturer støttes. Der ses frem til arbejdet med at udvikle en europæisk, og hvor

muligt global, tilgang til en række nyere elementer på FinTech området, herunder

bl.a. fælles tilgang til krypto-aktiver. Det understreges endvidere, at der bør ses på

måder at fremme bæredygtig finansiering på, herunder ved fremme af troværdig,

sammenlignelig og standardiseret information om bæredygtighed i EU.

Derudover opfordres Kommissionen til inden udgangen af 2020 at foreslå en række

objektive, målrettede og effektive performance-indikatorer for fremskridt med

CMU og til at rapportere årligt på baggrund af disse.

Endeligt opfordres Kommissionen til at analysere og vurdere en række konkrete

tiltag i bilag til rådskonklusionerne,

jf. bilag 2,

herunder i regi af den højniveau ek-

spertgruppe om CMU som Kommissionen har nedsat og som skal afrapportere i

maj 2020.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt arbejdet med en kapitalmarkedsunion, men har

ingen rolle ift. rådskonklusionerne.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen af kapitalmarkedsunionen har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Dybere og mere integrerede

kapitalmarkeder i EU kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.

Gældsfinansiering modtager generelt en bedre skattemæssig behandling en egenkapitalsfinansiering, da renteomkostninger

typisk i et vist omfang kan trækkes fra i skat mens udbyttebetalinger generelt ikke kan. Dette bidrager til at forvride virksom-

heders finansieringsstruktur.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene støtter generelt formålet med kapitalmarkedsunionen og der ventes

støtte til kapitalmarkedsunionen som fortsat prioritet i de kommende år. Der ventes

generelt at kunne opnås enighed om de ventede rådskonklusioner og de nærmere

prioriteter afspejlet heri.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt rådskonklusionerne og formålet med kapitalmarkeds-

unionen om velfungerende finansielle markeder, der gavner vækst og beskæftigelse,

herunder fx gennem bedre og mere alsidige finansieringsmuligheder for virksom-

heder og bedre investerings- og opsparingsmuligheder for private og institutionelle

investorer. Regeringen kan støtte et fortsat ambitiøst arbejde på dette område også

under den nye Kommission.

Regeringen støtter også et stærkt fokus på bæredygtig finansiering og digitalisering

i det videre arbejde med kapitalmarkedsunionen.

Regeringen vil tage nærmere stilling til eventuelle lovgivningsmæssige initiativer, når

de fremsættes.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg er senest blevet orienteret om kapitalmarkedsunionen i

samlenotat oversendt forud for ECOFIN 11. juli 2017, hvor ECOFIN vedtog råds-

konklusioner om CMU.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Bilag 1

–

Oversigt over lovforslag i regi af Kapitalmarkedsunionen

Tabel 1

De væsentligste lovgivningsmæssige tiltag i led af CMU

Forslag

Kapitalmarkedsunionen

Forslag vedr.

sekuritiseringer

(fx banklån til virksomheder, som

’ompakkes’ til værdipapirer) mhp. at

genstarte det europæiske mar- Vedtaget.

ked for sekuritiseringer og understøtte fx nye SMV-udlån

Forslag til forordning vedr.

prospekter

(juridisk dokument, som

virksomheder skal udarbejde, når de vil udbyde værdipapirer offent- Vedtaget.

ligt)

mhp. at lempe de relaterede byrder for bl.a. SMV’er.

Forslag mhp. at fremme europæiske

venturekapitalfonde

so-

Vedtaget.

ciale iværksætterfonde

(EuVECA/EuSEF)

Status

EU-ramme for

personlige pensionsprodukter

(PEPP), mhp. at

Politisk enighed.

skabe et fælles europæisk pensionsopsparingsprodukt.

EU-ramme for

dækkede obligationer

(bl.a. realkreditobligationer),

Politisk enighed.

mhp. at skabe en fælles ramme for dette finansielle produkt.

Forhandlingsmandat vedtaget i

Forslag til forordning vedr.

crowdfunding-platforme,

mhp. at skabe

EP og i Rådet. Udestår færdig-

et indre marked for disse.

gørelse af trilogforhandlinger.

Forslag vedr.

investeringsfonde,

mhp. at fremme grænseoverskri-

Vedtaget.

dende salg og markedsføring af disse.

Forslag vedr.

fondsmæglerselskaber,

mhp. bl.a. at sikre proporti-

Politisk enighed.

onalitet i disses kapitalkrav mv.

Insolvens-forslag,

mhp. at skabe en EU-ramme for før-konkurs

procedurer (præventiv rekonstruktion), samt for entreprenørers ad-

gang til gældssanering.

Forslag til styrket

adgang til børsnotering

for SMV’er

Forslag vedr.

lovvalgsregler.

Skal sikre klarhed om hvilket lands

regler for ejerskab af aktiver, der gælder hvornår, når aktiver hand-

les på tværs af grænser.

Politisk enighed.

Forhandlingsmandat i EP. Ikke

mandat i Rådet.

Revision af de

europæiske finansielle tilsynsmyndigheder

Politisk enighed.

(ESA-review), mhp. bl.a. at revidere deres kompetencer.

EMIR (CCP) Tilsyn

forslag, til ændring i rammerne for tilsyn med

Politisk enighed

CCP’er i EU.

Bæredygtig finansiering

Regler for bl.a. lav-Co2

benchmarks,

som kan bruges af finansielle

Politisk enighed

aktører.

Regler for virksomheders

offentliggørelse

af information om bæ-

Politisk enighed

redygtighed.

Forhandlingsmandat i EP og i

Forslag vedr. en

taksonomi,

som skal give en fælles definition af,

Rådet. Forhandles aktuelt i tri-

hvad der er bæredygtigt.

log.

Andre forslag af relevans for CMU

Fælles selskabsskattebase (CCTB),

mhp. bl.a. at indføre et fæl-

les fradrag for egenkapitalfinansiering og dermed fremme denne fi- Ikke enighed i Rådet.

nansieringsform.

CCP Afvikling,

skal give en regelmæssig ramme for afvikling af Forhandlingsmandat i EP. Ikke

centrale modparter (CCP’er).

mandat i Rådet.

EMIR (CCP) Refit,

mindre tilpasninger i regelsættet for CCP’er.

Politisk enighed.

Anm.: CCP: Centrale modparter. EMIR: EU-regelsættet

for CCP’er.

Kilde: Kommissionens meddelelse om fremskridt med CMU af 15. marts 2019 og egen tilvirkning.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Bilag 2

–Bilag

til rådskonklusionerne

Bilaget til rådskonklusionerne opfordrer Kommissionen til at analysere og nærmere

vurdere en række konkrete tiltag til fremme af CMU, hvoraf flere stemmer overens

med anbefalingerne fra den fransk-tysk-nederlandske arbejdsgruppe. Forslagene

grupperes efter overordnet formål. Der gives et prioriteret uddrag heraf nedenfor.

Sikre styrket adgang til gælds- og aktie-finansiering for europæiske virksom-

heder, særligt SMV’er.

Nævnte tiltag vedrører bl.a. at sikre bedre adgang til infor-

mation om SMV’er, herunder fx ved en revision af MIFID-II

reglerne vedr. afløn-

ning for analyser af SMV’er, samt

ved mere tilgængelighed af sammenlignelig infor-

mation om SMV’er, fx ved en fælles europæisk indgang til virksomhedsinformation

inkl. for SMV’er. Derudover nævnes bl.a. en række tiltag som kunne reducere om-

kostningerne for adgang til finansiering for SMV’er,

fx omkostninger for at få deres

aktier optaget til handel på en børs eller lign.

Reduktion af strukturelle og juridiske barrierer for grænseoverskridende ka-

pitalbevægelser.

Eksisterende barrierer bør identificeres og vurderes og der bør

identificeres tiltag til reduktion heraf, fx i form blød lovgivning (udveksling af bed-

ste praksis o.l.) eller egentlig harmonisering, samt andre tiltag til at tilnærme og sikre

effektiviteten af nationale regimer, særligt for insolvensret, selskabsret, værdipapir-

ret og kildeskatsprocedurer. Grænseoverskridende kapitalbevægelser bør endvidere

søges fremmet, fx ved at støtte etableringen af investeringsfonde der investerer på

tværs af Europa, styrkede europæiske markeder for virksomhedsobligationer, styr-

ket tilsynsmæssig konvergens og samarbejde mv.

Styrket deltagelse af detailinvestorer i kapitalmarkeder.

Fx kunne landene

styrke basisviden om finansiering i befolkningen (fx om renters-rente o.l.), sikre

transparens og klar information på højt niveau, med fokus på de vigtigste elementer,

reducere omkostninger ved deltagelse i kapitalmarkeder for detailinvestorer, fx ved

at sikre god investeringsrådgivning til rimelig pris. Det bør overvejes om der bør

indføres en ny kategori af investor mellem detailinvestor og professionel investor,

med et målrettet investorbeskyttelsesregime.

Overgang til bæredygtige økonomier.

Nævnte tiltag vedrører bl.a. måder at

fremme udviklingen af grønne obligationer på nationalt og europæisk plan, styrkelse

af virksomheders rapportering af bæredygtighed, samt et rammeværk for bæredyg-

tigheds-ratings.

Teknologisk fremskridt og digitalisering.

Nævnte tiltag vedrører bl.a. fremme

af digital innovation i den finansielle sektor gennem bl.a. en teknologi-neutral lov-

givning, måder at lette oplysnings- og rapporteringsbyrder gennem digitalisering,

understøtte digitaliseringens potentiale til at fremme grænseoverskridende aktivitet

på det finansielle område samt et sigte om global koordination vedr. kryptoaktiver.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 7:

EU’s handlingsplan for

misligholdte lån (NPL)

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Rådet vedtog på ECOFIN 11. juli 2017 en handlingsplan for nedbringelse af misligholdte lån

(NPL) i EU’s kreditinstitutter (banker mv.). Siden er der i EU iværksat en lang række initi-

ativer som opfølgning herpå. En høj mængde NPL i banker kan være et problem, bl.a. fordi det

kan presse bankernes kapitalgrundlag og begrænse mulighederne for nye udlån, samt medføre tvivl

om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finansielle stabilitet.

Kommissionen ventes på ECOFIN 5. december 2019 at give en status på implementeringen af

handlingsplanen. Regeringen støtter handlingsplanen og gennemførelsen heraf og støtter generelt ar-

bejdet med at reducere NPL og risici generelt i europæiske banker.

2. Baggrund

Europæiske banker har de senere år i lyset af krisen generelt været udfordret af

betydelige mængder af misligholdte lån på deres balancer, NPL (Non-Performing

Lo-

ans).

Udviklingen i EU er dog de seneste år gået markant i den rigtige retning, med

støt faldende niveauer af NPL,

jf. figur 1.

EU-gennemsnittet for bankers NPL (i pct.

af samlede udlån) er således næsten halveret i perioden 2016-18.

Figur 1

Misligholdte lån i EU-landes banker, gennemsnit (pct. af bankers samlede lån), december 2018

Pct. af lån

marts 16

marts 17

december 17

marts 18

december 16

september 17

september 16

EU-gennemsnit

Europæiske tilsynsmyndigheder betragter normalt et lån som misligholdt, når låntageren er mere end 90 dage forsinket med

at betale et aftalt afdrag.

september 18

december 18

juni 16

juni 18

juni 17

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Kilde: Europæiske banktilsynsmyndighed, EBA.

I flere EU-lande er banker dog fortsat tynget af en høj andel af NPL,

jf. figur 2.

For

stort set alle EU-lande gælder imidlertid, at andelen af bankers NPL er reduceret i

perioden 2016-18.

Figur 2

Misligholdte lån (NPL) i EU-landes banker (pct. af bankers samlede lån), december 2018

Pct.

Anm.: * For Cypern er tal for juni 2018 og ikke for december 2018.

Kilde: EBA.

En høj mængde NPL kan bl.a. presse bankers kapitalgrundlag og lægge en dæmper

på nye udlån til virksomheder og husholdninger (både nationalt og internationalt)

samt medføre tvivl om bankernes generelle sundhedstilstand og derved den finan-

sielle stabilitet. Høje andele af NPL kan derved øge sandsynligheden for behov for

intervention i banksektoren, fx afvikling af nødlidende banker.

Desuden kan høje andele af NPL gøre det sværere for centralbanker at styre pris-

udviklingen (inflationen) med deres pengepolitiske instrumenter, fordi svækkede

banker i mindre grad reagerer på centralbankers renteændringer gennem ændringer

i kreditgivningen. Derudover er den europæiske banksektor generelt integreret på

tværs af hele EU. En stor mængde NPL er derfor både en national udfordring og

en udfordring for hele EU.

ECOFIN vedtog 11. juli 2017 en handlingsplan for håndtering af udfordringer med

NPL. Siden er der i EU iværksat en lang række initiativer som opfølgning på hand-

lingsplanen. ECOFIN har senest i december 2018 fulgt op på handlingsplanen.

CY*

december 2018

marts 2016

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Kommissionen vil på ECOFIN 5. december 2019 give en status for implemente-

ringen af Rådets NPL-handlingsplan. Handlingsplanen indebærer en indsats, som

både skal nedbringe mængden af eksisterende NPL og forebygge opbygningen af

nye NPL, særligt med tiltag på flg. områder:



Styrket tilsyn gennem bedre tilsynsredskaber og øget fokus på NPL hos til-

synsmyndighederne samt yderligere vejledning til bankerne fsva. deres hånd-

tering af NPL, fx ift. interne procedurer, hensættelser mm.

Erfaringsdeling med og reformer af nationale insolvensregimer, herunder

mhp. sikring af effektive og hurtige processer i tilfælde af konkurser, som fx

kan understøtte adgangen til den underliggende sikkerhed til dækning af NPL,

Styrkede sekundære markeder for NPL, således at mulighederne forbedres

for, at banker kan videresælge NPL til andre banker/investorer, som bedre

kan håndtere risikoen ved lånene og realisere værdien af lånene.

Fokus på at understøtte restrukturering af banksektoren ved bl.a. at håndtere

ikke-levedygtige banker, men uden konkrete tiltag i handlingsplanen.

Bilag 1

giver et overblik over de specifikke tiltag i handlingsplanen, samt den fore-

løbige opfølgning herpå.

Siden

ECOFIN’s seneste status for NPL-handlingsplanen

på rådsmødet 4. decem-

ber 2018 har Rådet og Europa-Parlamentet blandt andet opnået enighed om lov-

givningsmæssige minimumskrav til hensættelser på nye nødlidende lån ifm. revisi-

onen af kapitalkravsdirektivet og -forordningen.

Der er i marts 2019 også opnået enighed i Rådet om en del af et forslag til et direktiv

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere samt realisering af sikkerhedsstillelse

(AECE), der handler om at skabe bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge

misligholdte lån til tredjeparter mhp. servicering (via såkaldte sekundære markeder

for NPL) samt etablere et værktøj til hurtigere realisering af sikkerhedsstillelse. Der

er opnået en aftale i Rådet fsva. kreditservicevirksomheder og kreditkøbere, mens

AECE-delen forsat forhandles i Rådet.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser (herunder konsekvenser for regioner og kommuner)

Statusorienteringen har i sig selv ikke statsfinansielle konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har i sig selv ikke samfundsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL og en forebyggelse af opbygning af nye

høje NPL-niveauer kan medvirke til at mindske usikkerheden ift. den finansielle

stabilitet, øge kreditgivningen til sunde formål og dermed bidrage til at understøtte

en stærkere og mere stabil økonomisk aktivitet, primært i de lande, som er hårdest

ramt af NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Statusorienteringen har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser. En re-

duktion af de udestående mængder NPL kan medvirke til at skabe større tiltro til

banksektoren og bedre adgang til kredit, primært i de lande som er hårdest ramt af

NPL-problemer, men også i mindre grad i andre EU-lande.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes at tage statusorienteringen til efterretning. EU-landene støtter

generelt arbejdet med handlingsplanen og nedbringelse af NPL.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil tage statusorienteringen til efterretning. Regeringen støtter generelt

Rådets handlingsplan, og støtter således relevante initiativer på EU-plan, der kan

bidrage til at sikre, at der i hele EU er gode rammer for at håndtere de nuværende

NPL-problemer, samt forebygge en eventuel fremtidig ophobning af NPL.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Rådets NPL-handlingsplan blev forelagt Folketingets Europaudvalg til

orientering forud for vedtagelsen ifm. ECOFIN 11. juli 2017 samt senest forud for

ECOFIN 4. december 2018, hvor der blev gjort samlet status for handlingsplanen.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Bilag 1

Opfølgning på de specifikke elementer i Rådets NPL-handlingsplan fra juli 2017, status maj 2019

Rådets handlingsplan, juli 2017

Tilsyn

Kommissionen opfordres til i sommeren 2017 at give sin

fortolkning af den relevante EU-lovgivning, bl.a. kapital-

kravsdirektivet (CRD IV), fsva. tilsynsmyndighedernes

beføjelser til at stille krav til bankers hensættelser på

NPL (da der er uklarhed herom).

Kommissionen offentliggjorde 11. oktober 2017 en rapport

om den foreløbige implementering af SSM, hvori Kommis-

sionen giver sin fortolkning af den relevante EU-lovgivning

for tilsynsmyndighederne, herunder lovgivning vedr. NPL.

Status, maj 2019

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til en forord-

Kommissionen opfordres til, i regi af revisionen af CRD

ning, der indfører minimumskrav til den mængde kapital,

IV og kapitalkravsforordningen (CRR), at overveje at som banker skal afsætte til at dække mulige tab vedr. NPL.

stille forslag til lovgivningsmæssige minimumskrav til Der blev opnået politisk enighed mellem Rådet og Europa-

hensættelser på nye NPL.

Parlamentet (EP) i februar 2019. Forordningen trådte i kraft

medio april 2019.

SSM opfordres til, sammen med de nationale tilsyns-

SSM har samarbejdet med EBA om færdiggørelse af ret-

myndigheder, fra udgangen af 2018, at implementere

ningslinjer vedr. NPL offentliggjort 31. oktober 2018 (se pkt.

en tilpasset version af de offentliggjorte NPL-vejlednin-

herunder). Retningslinjerne vil proportionalt også finde an-

ger (for de største banker

(SI’er) under SSM’s direkte

vendelse for LSI’er.

tilsyn) også for mindre banker (LSI) i bankunionen.

EBA opfordres til, senest i sommeren 2018, at udsende

vejledninger fsva. bankers håndtering af NPL samt de-

res udlånsstandarder, vedr. fx vurderinger af kreditvær-

EBA har 31. oktober 2018 offentliggjort vejledning til alle

dighed, bankernes interne processer og transparens

banker i EU fsva. håndteringen af NPL.

ifm. långivning osv.

EBA’s vejledning vil svare til SSM’s

(jf. ovenfor), men skal gælde for

alle

banker i hele EU.

Det Europæiske Systemiske Risikoråd (ESRB) opfor- En rådgivende ekspertkomité til ESRB offentliggjorde 1. ok-

dres til, inden udgangen af 2018, at udvikle makropru-

tober 2018 en teknisk rapport om en makroprudentiel til-

dentielle tiltag til at forebygge systemisk opbygning af gang til NPL. ESRB offentliggjorde i januar 2019 en rapport

NPL i EU-landes banker.

om makroprudentiel tilgang til NPL.

Insolvens

Kommissionen opfordres til inden udgangen af 2017 at

offentliggøre detaljerede resultater af den igangvæ-

rende benchmarking øvelse af EU-landenes insolvens-

regimer, samt at styrke fokus på insolvens-reformer i

det europæiske semester.

Kommissionen opfordres til at analysere muligheden for

at forbedre beskyttelsen af sikrede kreditorer, dvs. kre-

ditorer der har udstedt lån med sikkerhed.

Kommissionen opfordres til senest i sommeren 2018 at

udvikle en EU-tilgang til, hvordan man kan fjerne barri-

erer for at banker kan skille sig af med deres NPL, samt

fjerne barrierer for at andre banker og ikke-banker (fx

specialiserede investeringsfonde) derefter kan købe og

eje disse NPL.

EU-landene opfordres til inden udgangen af 2018, at fo-

retage gensidige evalueringer (’peer-review’) af hinan-

dens insolvens-regimer.

Der pågår en benchmarking-øvelse af EU-landenes insol-

vens-regimer. Resultaterne er ikke blevet offentliggjort

endnu.

Kommissionen stillede 14. marts 2018 forslag til et direktiv

om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere samt realise-

ring af sikkerhedsstillelse (AECE), der handler om at skabe

bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge misligholdte

lån til tredjeparter mhp. servicering samt etablere et værk-

tøj til hurtigere realisering af sikkerhedsstillelser. Der er i

marts 2019 opnået en aftale i Rådet fsva. kreditservicevirk-

somheder mv. Forslaget om realisering af sikkerhedsstil-

lelse (AECE) forhandles fortsat i Rådet.

Der pågår gensidige evalueringer af EU-landenes insol-

vensregimer.

Sekundære markeder for NPL

EBA opfordres til, inden udgangen af 2017, at vedtage

EBA offentliggjorde 14. december 2017 vejledninger og

vejledninger om, hvilke informationer, banker bør have

skabeloner vedr. bankernes interne datakvalitet. EBA of-

til rådighed om deres lån, dvs. vejledninger om data-

fentliggjorde en revideret version af vejledningerne i sep-

kvalitet internt i bankerne.

tember 2018.

EBA og andre kompetente myndigheder opfordres til,

EBA offentliggjorde i december 2018 vejledning om styrkede

inden udgangen af 2018, at implementere styrkede of-

krav til offentliggørelse af information vedr. NPL.

fentliggørelseskrav til banker ift. information om kvalite-

ten af deres aktiver, herunder deres misligholdte lån.

EBA offentliggjorde 14. december 2017 en skabelon til

bankerne, som de kan bruge til at redegøre for deres NPL

til investorer mv. Det er et frivilligt redskab, som skal blive

en markedsstandard for ensartet rapportering om NPL.

EBA, Den Europæiske Centralbank (ECB) og Kommis-

EBA opdaterede skabelonen 12. september 2018. EBA,

sionen opfordres til, inden udgangen af 2017, at foreslå

ECB og Kommissionen har iværksat et arbejde med at se

tiltag, der kan styrke data-infrastrukturen for sekundære

på mulighederne for at udvikle NPL-handelsplatforme.

markeder for NPL, herunder at overveje oprettelsen af

såkaldte platforme, hvor der kan købes og sælges NPL.

ECB har siden 2011 arbejdet på et stort projekt ”Anacredit”,

om et datasæt, der skal indeholde detaljeret information

om individuelle banklån i euroområdet. Dataindsamlingen

er begyndt i september 2018.

Kommissionen opfordres til, sammen med andre rele-

Kommissionen offentliggjorde 14. marts 2018 en skabelon

vante EU-institutioner, inden udgangen af 2017, at ud-

for, hvordan EU-landene

kan indrette nationale AMC’er i

arbejde en

skabelon med principper for ”asset manage-

overensstemmelse med BRRD og statsstøttereglerne.

ment

companies” (AMC’er),

i overensstemmelse med

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

statsstøttereglerne og med den EU-lovgivningsmæs-

sige ramme på området, herunder BRRD

som, for at

beskytte skatteborgerne, bl.a. begrænser myndighe-

dernes muligheder for at indskyde offentlige midler i

banker, som ikke er under afvikling, herunder gennem

køb af dårlige lån.

Anm.: Grøn: Opnået, orange: pågår.

SSM: Den fælles tilsynsmekanisme, EBA: Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, ECB: Den Europæiske

Centralbank.

Kilde: Kommissionen og egen tilvirkning.

BRRD (bankkrisedirektivet) foreskriver, at private kreditorer/aktionærer tager eventuelle tab, før der kan gives offentlig

støtte (”bail-in”).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 8:

Revision af motorforsikringsdirektivet

KOM(2018)336

1. Resume

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag om ændring af motorforsikringsdirektivet. Mo-

torforsikringsdirektivet indebærer bl.a. krav om obligatorisk ansvarsforsikring for alle motorkø-

retøjer og fastlægger minimumskrav til forsikringsdækningen samt krav til EU-landene om at

etablere garantifonde, der kan dække ulykker med uforsikrede køretøjer mv.

Formålet med revisionsforslaget er at forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker forårsaget af motor-

køretøjer, samt at fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med tegning af motorkøre-

tøjsforsikringer. Forslaget skal også styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsikrede motorkøretøjer.

Kommissionen foreslår overordnet fem ændringer i direktivet: 1) Præciseringer i direktivets anven-

delsesområde, 2) Forhøjede mindstebeløb for de obligatoriske ansvarsforsikringers dækning, 3)

EU-landene skal sikre erstatningsudbetalinger til skadelidte i tilfælde af, at skadevolders forsik-

ringsselskab er konkurs. Det er det EU-land, hvor skadevolders forsikringsselskab har hjemsted,

som ultimativt skal dække (et såkaldt hjemlands-princip), 4) Fastlæggelse af en standardiseret

erklæring om skadeshistorik og forbud mod at forsikringsselskaberne foretager nationalitetsbaseret

diskrimination og 5) EU-landene gives ret til, under en række betingelser, at kontrollere motor-

forsikringer på motorkøretøjer, der er indregistreret i et andet EU-land, så længe kontrollen ikke

kræver, at køretøjet stoppes.

På baggrund af rådsarbejdsgruppeforhandlingerne foreligger nu et kompromisforslag, der på mange

stræk fastholder Kommissionens forslag. Regeringen støtter generelt formålet med forslaget og støtter

et kompromis på linje med det foreliggende forslag fra formandskabet.

2. Baggrund

Motorforsikringsdirektivet

har til formål at sikre beskyttelsen af personer, der har

bopæl i EU, og som bliver ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer i EU. Di-

rektivet skal endvidere lette den frie bevægelighed for motorkøretøjer i EU. I hen-

hold til direktivet er personer, der har tegnet en obligatorisk motorkøretøjsforsik-

ring i ét EU-land, således forsikringsdækket i forbindelse med kørsel i hele EU.

Endelig bekæmper direktivet kørsel med uforsikrede motorkøretøjer. Motorforsik-

ringsdirektivet indebærer bl.a. krav om obligatorisk ansvarsforsikring for alle mo-

torkøretøjer og fastlægger minimumskrav til forsikringsdækningen samt krav til

EU-landene om at etablere nationale garantifonde, der kan dække ulykker med

uforsikrede og ukendte køretøjer.

Kommissionen har 24. maj 2018 fremsat forslag til ændring af motorforsikringsdi-

rektivet. Forslaget følger op på en evaluering af motorforsikringsdirektivet, som

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/103/EF af 16. september 2009 om ansvarsforsikring for motorkøretøjer og

kontrollen med forsikringspligtens overholdelse erstattede et første direktiv om ansvarsforsikring for motorkøretøjer fra

1972, med efterfølgende ændringer ad flere omgange.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Kommissionen har gennemført som led i Kommissionens REFIT-program, der

sigter efter en mere enkel og effektiv regulering. I tråd hermed foreslås ikke grund-

læggende ændringer i direktivets kernekrav, men en række mindre ændringer, der

forbedrer de centrale elementer i direktivet.

Forslaget indgår som led i Kommissionens handlingsplan fremlagt i marts 2017 om

styrkelse af det indre marked for finansielle tjenesteydelser til forbrugere.

Direktivforslaget er fremsat med hjemmel i art. 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions Funktionsområde (TEUF). Forslaget skal forhandles mellem Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet (Parlamentet) i den almindelige lovgivningsprocedure, jf. artikel

294 TEUF.

3. Formål og indhold

Formålet med revisionsforslaget er at forbedre beskyttelsen af ofre for ulykker for-

årsaget af motorkøretøjer, herunder i tilfælde af forsikringsselskabers konkurs, og

fremme forsikringstagernes rettigheder i forbindelse med tegning af motorkøretøjs-

forsikringer. Herudover skal forslaget styrke bekæmpelsen af kørsel med uforsik-

rede motorkøretøjer.

Nedenfor gives et prioriteret uddrag af sagen. Der henvises til grund- og nærheds-

notat om forslaget, oversendt til Folketingets Europaudvalg 21. juni 2018 for en

uddybende gennemgang af Kommissionens forslag.

Kommissionen foreslår fem ændringer i motorforsikringsdirektivet, som vedrører:

Ændring af definitionen af færdsel med køretøj (anvendelsesområdet)

Forhøjede minimumserstatningsbeløb

Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab er-

klæres konkurs

Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud

Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer

Ændringerne skal generelt implementeres to år efter direktivrevisionens vedtagelse.

De nye bestemmelser skal evalueres efter senest syv år.

1. Ændring af definition af færdsel med køretøj (anvendelsesområdet)

Kommissionen foreslår, at der indføres en definition i direktivet af ”færdsel

med

køretøj” for at indarbejde den præcisering af direktivets anvendelsesområde, som

Den Europæiske Unions Domstol har fastlagt i en række sager

. Formålet er at

KOM(2017)139 - Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Den Europæiske Centralbank, Det Euro-

pæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget Handlingsplan for finansielle tjenesteydelser til forbrugerne: bedre

produkter, større udvalg.

C- 162/13 (Vnuk) af 14. september 2014, sag C-514/16 (Rodrigues de Antrade) af 28. november 2017 og sag C-334/16

(Torreiro) af 20. december 2017.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

skabe klarhed med hensyn til direktivets anvendelsesområde og dermed sikre ens-

artet gennemførelse af retspraksis i national lovgivning. Rådets kompromis indebæ-

rer en mindre justering af den af Kommissionen foreslåede definition

Rådets kompromisforslag giver endvidere som noget nyt EU-landene mulighed for

at beslutte, at direktivet ikke skal finde anvendelse for så vidt angår motorsportsak-

tiviteter, herunder motorløb, træning mv. EU-landene skal dog sikre, at motor-

sportsarrangøren eller andre parter har tegnet en alternativ forsikring, der dækker

skader i forbindelse med aktiviteten.

Rådets kompromisforslag indebærer desuden, at små (lette) motoriserede køretøjer,

herunder el-løbehjul og el-cykler, ikke skal være omfattet af direktivet.

I kompro-

misforslaget er indsat en definition af køretøjer, som bestemmes ud fra køretøjets

drivkraft (alene mekanisk drevet), samt nogle grænser, såsom køretøjets maksimal-

hastighed og køretøjets vægt. Definitionen indebærer, at motorkøretøjer, der falder

under disse grænser, ikke vil være omfattet af direktivets forsikringspligt.

Idet direktivets regler om forsikringspligt er minimumsbeskyttende, kan et EU-land

nationalt vælge at fastsatte forsikringspligt for små (lette) motoriserede køretøjer

under de definerede grænser, men er ikke forpligtet hertil. Derimod er alle EU-

lande forpligtet til at fastsætte forsikringspligt for køretøjer over grænserne, idet

disse er omfattet af direktivet.

Endelig præciserer Rådets kompromisforslag eksplicit, at EU-landene har mulighed

for at undlade at pålægge forsikringspligt på køretøjer, som ikke er registrerede, så

længe den nationale garantifond dækker eventuelle skader forårsaget af uregistre-

rede køretøjer.

2. Forhøjede minimumserstatningsbeløb

Motorforsikringsdirektivet fastsætter mindstebeløb for de obligatoriske ansvarsfor-

sikringers dækning. Mindstedækningsbeløbet betyder, at ansvarsforsikringen, i til-

fælde af en ulykke, mindst skal dække skader op til det angivne beløb. EU-landene

Kommissionen har foreslået, at definere ”færdsel med køretøj” som: ”færdsel med et sådant køretøj, der normalt er bestemt

til at tjene som transportmiddel, som er i overensstemmelse med det nævnte køretøjs almindelige brug, uanset køretøjets

karakteristika og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og uanset om det er stationært eller i bevægelse.”

I Rådets kompromisforslag defineres færdsel med køretøj som: ”færdsel med et sådant køretøj,

der tjener som transportmid-

del på land, som på tidspunktet for uheldet er i overensstemmelse med nævnte køretøjs almindelige brug, uanset køretøjets

karakteristika og uanset det terræn, hvorpå motorkøretøjet anvendes, og uanset om det er stationært eller i

bevægelse.”

Baggrunden for Kommissionens foreslåede ændring er, at der bl.a. har været tvivl om, hvorvidt køretøjer der alene har været

brugt som strømkilde for andre maskiner er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Med Rådets ændring bliver køretøjets

funktion på tidspunktet for uheldet gjort afgørende for, om et køretøj er omfattet af direktivets anvendelsesområde og skal

have en ansvarsforsikring.

Det gældende direktiv indebærer, at disse køretøjer i udgangspunktet er omfattet af direktivet og forsikringspligten. EU-

landene kan dog under visse betingelser, undtage små lette motoriserede køretøjer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

kan i national lovgivning fastsætte højere mindstedækningsbeløb

. Kommissionen

foreslår, at forhøje de gældende mindstebeløb.

For personskade forhøjes beløbene fra 5 mio. euro (ca. 37,5 mio. kr.) til 6,07 mio.

euro pr. uheld (ca. 45,2 mio. kr.), uanset antallet af skadelidte, og fra 1 mio. euro

(ca. 7,5 mio. kr.) til 1,22 mio. euro (ca. 9,1 mio. DKK) pr. skadelidt.

For tingsskade (skade på andet end personer) forhøjes mindstedækningsbeløbet fra

1 mio. euro (ca. 7,5 mio. kr.) til 1,22 euro (ca. 9,1 mio. kr.), uanset antallet af skade-

lidte involveret i ulykken

Beløbene justeres i henhold til forslaget hvert femte år i overensstemmelse med det

harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), jf. Europa-Parlamentets og Rådets for-

ordning (EU) 2016/792. Kommissionen tillægges med forslaget beføjelse til at ved-

tage delegerede retsakter med henblik på justering af mindstedækningsbeløbene

hvert femte år i overensstemmelse med udviklingen i HICP.

Rådets kompromisforslag ændrer ikke på Kommissionens forslag på dette punkt.

3. Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab erklæres konkurs

I det gældende motorforsikringsdirektiv er EU-landene forpligtet til at oprette eller

godkende et organ, der skal erstatte skader, der forvoldes af et motorkøretøj, der

ikke har en lovpligtig motoransvarsforsikring, eller et ukendt motorkøretøj.

Motorforsikringsdirektivet indeholder dog ikke i dag krav om, at EU-landene skal

sikre udbetaling af skadeserstatninger, hvis skadevolders forsikringsselskab erklæres

konkurs. Der er således i dag en risiko for, at ofre for ulykker forårsaget af motor-

køretøjer efterlades uden kompensation, hvis det forsikringsselskab, hvor skadevol-

der har sin motoransvarsforsikring, går konkurs.

Kommissionen foreslår, at alle EU-lande skal etablere en instans (typisk en garanti-

fond), der skal håndtere erstatningsudbetalinger til skadelidte i tilfælde af, at skade-

volders forsikringsselskab er konkurs. Det kan fx være samme organ, som er opret-

tet til at erstatte de skader uforsikrede eller ukendte motorkøretøjer har forvoldt.

Det er instansen i det land, hvor skadelidte har bopæl, der i første omgang skal

udbetale erstatningen. Dette skal ifølge Kommissionens forslag ske inden for to

måneder. Instansen kan efterfølgende få refunderet det beløb, der er udbetalt til

skadelidte, fra den instans, hvor skadevolders forsikringsselskab har hjemsted.

På nuværende tidspunkt har 13 EU-lande pga. forskellige overgangsordninger lavere mindstedækningsbeløb end de, der

fremgår af det gældende direktiv (Danmark er ikke heriblandt). Der vil ikke være landespecifikke overgangsordninger for de

nye mindstedækningsbeløb.

En skadelidt er i erstatningsretlig sammenhæng den person, der har lidt skade

–

hvad enten der er tale om personskade

eller skade på den pågældendes ejendele.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Det betyder, at det ultimativt er forsikringsselskabets hjemlands instans, der skal

dække forsikringsselskabets forpligtelser i tilfælde af konkurs, herunder også for

forpligtelser til erstatningsudbetalinger til skadelidte i andre EU-lande (det såkaldte

”hjemlands-princip”).

Størrelsen på erstatningsudbetalingen i tilfælde af konkurs følger ifølge Kommissi-

onens forslag de dækningsbeløb, der er fastsat i lovgivningen i forsikringstagerens

hjemland. Imidlertid vil refusionen til den nationale instans, der har udbetalt erstat-

ningen, afspejle beløbene i direktivet og national lovgivning i forsikringsselskabets

hjemland. I lande som Danmark, hvor minimumsbeløbene således er højere end

fastsat i direktivet, ville en dansk instans såsom Dansk Forening for International

Motorkøretøjsforsikring (DFIM) kunne risikere ikke at få fuld refusion for den ud-

betalte erstatning til et dansk offer for en ulykke, hvor skadevolderen og dennes

konkursramte forsikringsselskab er fra et andet EU/EØS-land.

Rådets kompromisforslag fastholder generelt Kommissionens forslag på dette om-

råde, men med to justeringer:

For det første forlænger kompromisforslaget tidsfristen for behandling og udbeta-

ling af erstatning til skadelidte fra to til tre måneder. Det er i overensstemmelse med

den frist, der er i dag er fastsat for skadesbehandlingen i den danske Garantifond

for skadesforsikringsselskaber.

For det andet gør kompromisforslaget, at EU-landenes instanser skal refundere den

fulde erstatningsudbetaling, når de refunderer andre EU-landes instansers udlæg for

erstatningsudbetalinger i tilfælde af konkurser. Det har betydning for lande som

Danmark og andre EU-lande, der i national lovgivning har fastsat højere mini-

mumserstatningsbeløb. Når den danske garantifond el. lign., der i første omgang

udbetaler erstatningen i tilfælde af konkurs i skadevolderens forsikringsselskab i

henhold til de danske minimumserstatningsbeløb, så vil garantifonden el. lign. såle-

des få fuld refusion fra forsikringsselskabets hjemland.

4. Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud

For at lette adgangen til at skifte forsikringsudbyder er der i det gældende motor-

forsikringsdirektiv krav om, at EU-landene skal sikre, at forsikringstagerne har ret

til at få en erklæring fra sit forsikringsselskab med dokumentation for forsikringsta-

gernes skadeshistorik de seneste fem år. Forsikringstagers skadeshistorik kan typisk

have betydning for fastsættelse af forsikringspræmiens størrelse. Motorforsikrings-

direktivet stiller dog ikke krav om, at forsikringsselskaberne skal tage hensyn til ska-

deshistorikken, når de fastsætter præmien i et forsikringstilbud.

For at gøre det lettere for forsikringsselskaberne at anerkende og anvende skades-

historikken, foreslår Kommissionen, at der udformes en standardiseret erklæring

om skadeshistorik, som er ens for hele EU og at Kommissionen bemyndiges til at

udstede en implementerende retsakt, der nærmere skal specificere indhold og form

på erklæringen. Den implementerende retsakt vil være direkte gældende i alle EU-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

landene, hvilket vil sige, at alle forsikringsselskaber i EU efter vedtagelse af den

implementerende retsakt vil skulle udstede erklæringer om skadeshistorik i henhold

til den implementerende retsakts krav om form og indhold.

Herudover foreslår Kommissionen, at EU-landene skal sikre, at forsikringsselska-

berne tager højde for forsikringstagernes skadeshistorie på samme vis i præmiebe-

regningen, uanset om forsikringstagerens tidligere skadeshistorik er opgjort af et

forsikringsselskab i et andet EU-land. EU-landene skal også sikre, at forsikringssel-

skaberne ikke diskriminerer eller tillægger gebyr på præmien på grund af nationalitet

eller udelukkende på grund af tidligere bopælsland. Forslaget indeholder endvidere

krav om, at forsikringsselskaberne skal offentliggøre deres respektive politik for an-

vendelse af skadeshistorik ved fastsættelse af præmier.

Det skal sikre, at forsikringsselskaberne behandler erklæringer om skadeshistorik

udstedt af et forsikringsselskab i et andet EU-land på samme måde som dem, der

er udstedt i hjemlandet. Det skal endvidere sikre, at borgere, som køber forsikring

i et andet EU-land, kan drage de samme fordele af en evt. fordelagtig skadeshistorik

i forhold til præmiefastsættelsen, som de borgere der bor i forsikringsselskabets

hjemland.

Rådets kompromisforslag specificerer, at Kommissionens bemyndigelse til at ud-

stede en implementerende retsakt begrænses til at fastsætte et

minimum

af oplysnin-

ger, erklæringen om skadeshistorik skal indeholde.

Rådets kompromisforslag indebærer desuden, at forsikringsselskaber kun vil skulle

offentliggøre et ”generelt overblik” over deres

politik for anvendelse af skadeshi-

storik ved fastsættelse af præmier, snarere end selve politikken herfor. Dette er ud

fra hensynet til at beskytte forretningssensitiv information.

5. Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer

Med det gældende motorforsikringsdirektiv skal EU-landene sikre, at køretøjer, der

er hjemmehørende i det pågældende land, er dækket af en ansvarsforsikring. I hen-

hold til direktivet kan EU-landene udføre systematiske kontroller af ansvarsforsik-

ringer på motorkøretøjer, etablere vejkontrol og indføre passende straf for ejere af

uforsikrede køretøjer. Kontroller må kun foretages på EU-landets eget område. Al

systematisk forsikringskontrol på motorkøretøjer fra et andet EU-land, herunder

også kontrol, hvor motorkøretøjerne ikke behøver at blive stoppet, er i henhold til

direktivet ulovligt, da det begrænser køretøjernes frie bevægelighed i EU.

Da den teknologiske udvikling muliggør gennemførelse af kontrol uden at stoppe

køretøjerne (fx teknologi, der kan genkende nummerplader), foreslår Kommissio-

nen, at EU-landene gives ret til at kontrollere motorforsikringer på motorkøretøjer,

der er indregistreret i et andet EU-land, så længe kontrollen ikke kræver, at køretøjet

stoppes. Det er desuden et krav, at kontrollen er en del af et

generelt

nationalt kon-

trolsystem og ikke er målrettet motorkøretøjer fra andre lande. Endvidere skal kon-

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

trollen være nødvendig, og den skal gennemføres proportionalt og ikke-diskrimine-

rende. Denne ekstra mulighed for at gennemføre kontroller skal styrke EU-lande-

nes mulighed for at bekæmpe kørsel med uforsikrede køretøjer på deres territorium.

Rådets kompromisforslag fastholder Kommissionens forslag på dette punkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet 1. behandlede direktivforslaget på plenarforsamlingen 13. fe-

bruar 2019. Europa-Parlamentets holdning til sagen er generelt på linje med Rådets

kompromisforslag, herunder at der er behov for en præcisering af anvendelsesom-

rådet, og at små (lette) motoriserede køretøjer ikke bør være omfattet af direktivets

forsikringspligt. Endvidere ligger Europa-Parlamentets holdning på linje med Rå-

dets kompromisforslag i forhold til de nye bestemmelser, der sikrer beskyttelse af

skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab erklæres konkurs.

Europa-Parlamentet støtter forslagets formål om, at det skal sikres, at der ved an-

vendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud ikke sker diskrimi-

nation af nogle borgere. Ved 1. behandlingen af direktivforslaget har Europa-Par-

lamentet dog foreslået, at der indføres et yderligere krav om, at EU-landene skal

sikre, at forbrugerne har gratis adgang til minimum ét offentligt certificeret og uaf-

hængigt prissammenligningsværktøj, der sætter dem i stand til at sammenligne og

vurdere generelle priser på motoransvarsforsikringer. Som en del af Europa-Parla-

mentets forslag, så vil forsikringsselskaberne blive pålagt at indberette alle påkræ-

vede oplysninger til de nationale myndigheder, der kræves for at oprette et sådant

værktøj.

Endelig støtter Europa-Parlamentet, at EU-landene skal gives en styrket mulighed

for bekæmpe kørsel med uforsikrede køretøjer. Europa-Parlamentet har dog fore-

slået mindre ændringer til bestemmelserne for de EU-lande, der vælger at indføre

systematisk national kontrol og i den forbindelse skal have adgang til oplysninger

fra andre EU-lande om deres borgeres forsikringer. Europa-Parlamentet foreslår,

at for at et sådant system kan fungere, er der behov for udveksling af oplysninger

mellem EU-landene for at tillade kontrol af motorkøretøjsforsikring, selv om et

køretøj er indregistreret i et andet EU-land. Denne udveksling af oplysninger fore-

slås baseret på det eksisterende Eucaris-system (European Car and Driving License

Information System) i henhold til gældende lovgivning.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen anfører, at hensigten med forslaget ikke i tilstrækkelig grad kan op-

fyldes af EU-landene, hvis de handler uafhængigt af hinanden, da det ville føre til

forskellige initiativer på nationalt niveau og ikke i tilstrækkelig grad sikre fuld kom-

pensation af skadelidte og sikre en lige fordeling af risiko mellem EU-landene.

Det er regeringens vurdering, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet. Det vurderes at være væsentligt at sikre en ensartet minimumsbeskyttelse af

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

skadelidte i hele EU. Hertil anses kompensation af skadelidte i trafikuheld i græn-

seoverskridende tilfælde for at være et væsentligt forhold, hvor der er behov for

ensarterede regler til at sikre det indre markeds funktion.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Motorforsikringsdirektivet er primært implementeret i dansk ret ved færdselsloven.

Forslagene forventes at give anledning til mindre ændringer af færdselsloven og

potentielt lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber samt lov om regi-

strering af motorkøretøjer.

Transport- og Boligministeriet har udpeget DFIM som det organ i Danmark, der

skal erstatte skader, der forvoldes af et køretøj, der ikke er dækket af en obligatorisk

ansvarsforsikring eller af et ukendt køretøj. Foreningens medlemmer er alle forsik-

ringsselskaber, som tegner ansvarsforsikringer i Danmark for motorkøretøjer ind-

registreret i Danmark.

Forsikringsselskaber med hjemsted i et andet EU-land, som via filial eller grænse-

overskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner motoransvarsforsikringer i Dan-

mark, skal være medlem af DFIM. De forsikringsselskaber med hjemsted i et andet

EU-land, som via grænseoverskridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner motor-

ansvarsforsikringer i Danmark, skal endvidere udpege en skadesrepræsentant i Dan-

mark. Repræsentanten har beføjelse til at indsamle alle nødvendige oplysninger i

forbindelse med krav og til at repræsentere forsikringsselskabet over for skadelidte

personer, der kan gøre krav gældende, herunder med hensyn til betaling af sådanne

krav. DFIM indtræder i sager, hvor skadevolders forsikringsselskab ikke har udpe-

get en skaderepræsentant i Danmark.

1. Ændring af direktivets anvendelsesområde

Reglerne om pligt til at tegne ansvarsforsikring for motordrevne køretøjer findes i

færdselsloven. Disse regler finder kun anvendelse, hvis kørslen finder sted på et

område, der er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde. Færdselsloven har

et meget bredt anvendelsesområde, der afgøres ud fra en konkret vurdering af de

faktiske forhold, hvorfor den foreslåede ændring af direktivets anvendelsesområde

formentlig ikke nødvendiggør ændringer af færdselsloven. Dog knytter der sig for-

tolkningstvivl i forhold til begrebet ”transportmiddel” i den foreslåede direktivæn-

dring. Fx giver det anledning til tvivl, hvorvidt køretøjer (herunder motorredska-

ber), der anvendes som arbejdsredskaber inden for et lukket område uden adgang

for almindelig færdsel, efter direktivændringen vil skulle anses som et transportmid-

del, og om disse i så fald kan undtages. Regeringen vil under forhandlingerne af

direktivet fortsat søge at få afklaret

fortolkningstvivlen vedrørende begrebet ”trans-

portmiddel”.

For så vidt angår forsikringspligt for små (lette) motoriserede køretøjer er der efter

de gældende danske regler forsikringspligt for såkaldte speed pedelec (hurtig el-cy-

kel) og for motoriserede løbehjul, der udlejes. Der er derimod ikke forsikringspligt

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

for almindelige el-cykler, private motoriserede løbehjul, motoriserede skateboards

og andre selvbalancerende køretøjer. Reglerne vil umiddelbart kunne opretholdes.

Hvis et motordrevet køretøj tages i brug på færdselslovens område i Danmark er

der som udgangspunkt forsikringspligt, uanset om køretøjet er registreret. DFIM

skal dog dække skader forårsaget af uforsikrede køretøjer, også hvis ulykken sker

på et tidspunkt, hvor køretøjet ikke er registreret. Dette vil kunne opretholdes.

2. Forhøjede minimumserstatningsbeløb

Færdselslovens § 105, stk. 2, fastsætter mindstedækningsbeløbene for den lovplig-

tige motoransvarsforsikring. Det følger endvidere af færdselsloven § 105, stk. 3, at

beløbene reguleres hvert år 1. januar med 2 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det

pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Transport-, bygnings- og

boligministeren kan foretage yderligere regulering af de nævnte beløb. Ministeren

bekendtgør hvert år, hvilke reguleringer, der skal finde sted.

De i færdselslovens gældende mindstedækningsbeløb er på nuværende tidspunkt

124 mio. kr. for personskade eller tab af forsørger og op til 25 mio. kr. for tingsskade

for den forårsagede skade ved en enkelt begivenhed, jf. bekendtgørelse nr. 1276 af

13. november 2018 om regulering af forsikringsdækningsbeløb i henhold til færd-

selsloven. Færdselslovens nugældende mindstedækningsbeløb for lovpligtig motor-

ansvarsforsikring er således væsentligt højere end de mindstedækningsbeløb, som

foreslås i direktivet.

Den danske reguleringsmekanisme for opjustering af mindstedækningen er dog an-

derledes end den, der foreslås i direktivet. Hvis udviklingen i det europæiske for-

brugerprisindeks imod forventning på sigt vil føre til en højere mindstedæknings-

beløb efter direktivet end efter dansk ret, er der imidlertid allerede i den gældende

færdselslov § 105, stk. 3, hjemmel til administrativt at forhøje reguleringen.

3. Beskyttelse af skadelidte i tilfælde, hvor skadevolders forsikringsselskab erklæres konkurs

I Danmark er der oprettet en Garantifond for skadesforsikringsselskaber (Garanti-

fonden), der dækker erstatningskrav fra tredjemænd

, der er sikret mod person-

eller tingskade ifølge motoransvarsforsikringen. I dag dækker Garantifonden alle

skadesforsikringsselskaber, der har fået Finanstilsynets tilladelse til at drive virksom-

hed som forsikringsselskab. Fra 1. januar 2019 er det blevet lovpligtigt for alle for-

sikringsselskaber med hjemsted i et andet EU-land, som via filial eller grænseover-

skridende tjenesteydelsesvirksomhed tegner forsikringer i Danmark, dvs. involve-

rende en forsikringstager der er beboende i Danmark, at være medlem af Garanti-

fonden.

Tredjemand er et juridisk udtryk for den, der står uden for et aftaleforhold men stadig begunstiges af aftalen. I motoran-

svarsforsikringer er aftaleparterne i den enkelte forsikringsaftale forsikringsselskabet på den ene side og forsikringstageren

(borgeren) på den anden side. Tredjemand vil være den person, der er berettiget til erstatning på baggrund af den skade, som

forsikringstageren har forvoldt. Det kan fx være en person, der er kommet til skade i et trafikuheld, som forsikringstageren

var skyld i (og derfor har ansvaret for).

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Garantifonden dækker således erstatninger for alle skadesforsikringer tegnet i Dan-

mark, dvs. involverende en forsikringstager der er beboende i Danmark, i tilfælde af

konkurs, uanset om der er tale om et dansk forsikringsselskab eller et forsikrings-

selskab, der er hjemmehørende i et andet EU/EØS-land. Udbetalinger fra Fonden

skal ske snarest muligt og senest tre måneder efter anmeldelse af kravet til Fonden.

Garantifondens dækningsområde er fra 1. januar 2019 blevet ændret, således at Ga-

rantifonden nu kun dækker og udbetaler erstatning for forsikringer, der er tegnet i

Danmark, dvs. involverende en forsikringstager der er beboende i Danmark

. Det

betyder i praksis, at Garantifonden

ikke

dækker i tilfælde af konkurs i danske for-

sikringsselskaber for de motoransvarsforsikringer, som forsikringsselskaberne har

tegnet med forsikringstagere (borgere) i andre EU-lande, da disse forsikringer ikke

tegnet ”i

Danmark”. Garantifondens dækningsområde er på denne måde organi-

seret efter ”værtslands-princippet”, hvilket afspejler, at alle forsikringer tegnet i det

enkelte ”værtsland” (dvs. Danmark) er dækket

for forsikringstageren, uanset hvor

forsikringsselskabet er hjemmehørende. Værtslands-princippet sikrer således dæk-

ning på baggrund af forsikringstagerens hjemland.

Det er i modsætning til det ”hjem-

lands-princip”,

der indgår i direktivforslaget, hvor dækning i tilfælde af konkurs altid

pålægges forsikringsselskabets hjemland.

Det følger dog af en række bilaterale aftaler, der er indgået imellem Dansk Forening

for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM)

og andre ”grøntkortbureauer” i

andre EU/EØS-lande, at DFIM alligevel dækker for danske forsikringsselskabers

forpligtelser i andre lande i tilfælde af konkurs hos det danske forsikringsselskaber

(hvis landenes grøntkortkontorer har underskrevet de bilaterale aftaler). Dvs. i den

situation hvor et dansk forsikringsselskab har tegnet en motoransvarsforsikringer i

de omfattede lande. DFIM refunderes i disse situationer i dag ikke af garantifonden.

Efter Rådets kompromisforslag, vil det (som det i praksis generelt er tilfældet i dag

pga. de bilaterale aftaler) være DFIM, der vil dække for danske forsikringsselskabers

dækningsberettigede skader for motoransvarsforsikringer tegnet i udlandet i tilfælde

af forsikringsselskabets konkurs. Der vil skulle foretages en ændring af dansk ret

for at implementere direktivets forpligtelse til at sikre dækningen af danske forsik-

ringsselskabers forpligtelser på motoransvarsforsikringer i andre EU/EØS-lande i

tilfælde af konkurs, idet DFIM’s forpligtelser i dag er baseret på bilaterale aftaler.

Denne ændring vil således kunne ske ved en ændring af Færdselsloven, der fastlæg-

ger DFIM’s nuværende praksis i henhold til de bilaterale aftaler som dansk ret, så-

Formelt set skal forsikringen være tegnet i Danmark

dække risici i Danmark.

”Risici i Danmark” favner dog relativt

bredt. Rent juridisk er der

således tale om risici ”i Danmark” uanset om køretøjet på skadestidspunktet opholder sig i Dan-

mark eller ej. Det er derfor i den forbindelse uden betydning, om skaden på motorkøretøjet opstår uden for Danmark, eller

om motorkøretøjet forvolder skade på tredjemand i udlandet. Her vil forsikringstager, sikrede og eventuelle skadelidte tred-

jemænd i udlandet være dækket af Garantifonden i det omfang, at skaden er dækningsberettiget i henhold til forsikringsafta-

len.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

ledes at DFIM’s dækningsområde generelt fastlægges til at omfatte danske forsik-

ringsselskabers forpligtelser for motoransvarsforsikringer tegnet i andre EU/EØS-

lande i tilfælde af konkurs.

4. Anvendelse af skadeshistorik i forbindelse med et forsikringstilbud

Transport- og Boligministeriet har udpeget DFIM som informationskontor, som

udveksler forsikringsoplysninger på motorkøretøjer

–

både til udenlandske infor-

mationskontorer, som beder om forsikringsoplysninger på danske motorkøretøjer,

og til danske forsikringsselskaber, som beder om forsikringsoplysninger på uden-

landske motorkøretøjer.

Endvidere foreligger der et gensidigt anerkendt aftalegrundlag forsikringsselska-

berne imellem, herunder anvendelse af en IT-platform (EDI), hvor selskaberne kan

kommunikere med hinanden og udveksle informationer, herunder udveksling af

skadeshistorik og andre oplysninger til brug for selskabernes sagsbehandling.

De fælles krav til indhold og form af skadehistorikoplysninger vil være direkte gæl-

dende, og forudsætter således ikke som udgangspunkt lovgivningsændringer.

Der vil muligvis skulle foretages ændringer i dansk lovgivning, der regulerer forsik-

ringsselskaberne, således at danske forsikringsselskaber pålægges at tage højde for

skadeshistorik i præmieberegningerne på samme vis, uanset hvilke land erklæringen

om skadeshistorik er fra, samt en forpligtelse til at offentliggøre et ”generelt over-

blik” over deres politikker for

beregning af præmier på baggrund af skadeshistorik.

5. Bekæmpelse af kørsel med uforsikrede køretøjer

Danmark vil med revisionen have mulighed for at indføre et generelt kontrolsystem

for motorforsikringer på motorkøretøjer, så længe kontrollen ikke kræver, at køre-

tøjer stoppes, og forudsat at kontrollen gennemføres proportionalt og ikke-diskri-

minerende. Der vil skulle foretages en ændring af lov om registrering af køretøjer,

hvis der skal gives adgang til, at danske myndigheder kan udveksle oplysninger med

andre medlemslande om forsikring af køretøjer.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at medføre nævneværdige statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget kan medføre positive samfundsøkonomiske konsekvenser i det omfang

usikkerheder om dækning ved forsikringsselskabers konkurs reduceres, og i det om-

fang forslaget i øvrigt styrker forbrugernes stilling samt bidrager til at mindske om-

fanget af kørsel med uforsikrede køretøjer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget kan medføre administrative konsekvenser for forsikrings-

selskaberne, idet der foreslås indført krav om deling af skadeshistorik på standardi-

serede skabeloner. Der er allerede i dag et aftalegrundlag forsikringsselskaberne

imellem om anvendelse af en IT-platform (EDI), hvor forsikringsselskaberne kan

udveksle informationer, herunder udveksling af skadeshistorik og andre oplysninger

til brug for selskabernes sagsbehandling. Der sker derfor allerede i dag en udveks-

ling af en lang række oplysninger mellem selskaberne i forhold til skadeshistorik.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har haft direktivforslaget i hø-

ring. TER vurderer, at forslaget medfører administrative konsekvenser under 4 mio.

kr. årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere. TER vil ifm. implementering

af direktivet foretage nærmere vurdering af de administrative konsekvenser.

8. Høring

Forslagene har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sek-

tor med frist for bemærkninger 8. juni 2018. Der henvises til grund- og nærhedsno-

tat om forslaget oversendt til Folketingets Europaudvalg 21. juni 2018 for en nær-

mere gennemgang af høringssvarene.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

For så vidt angår direktivets anvendelsesområde har der generelt været udtrykt op-

bakning til en præcisering heraf. Der har dog været stor uenighed blandt EU-lan-

dene om, hvordan anvendelsesområdet skal defineres, og der har været foreslået

forskellige løsningsmodeller, som fortsat er genstand for drøftelser.

Der er opbakning fra et flertal af EU-landene til, at direktivet skal fastlægge, at det

er forsikringsselskabets hjemland, der skal etablere en instans til dækning af forsik-

ringsselskabernes forpligtelser i tilfælde af konkurs, herunder også for forpligtelser

i andre EU-lande (dvs. en ultimativ dækningsforpligtelse udformet efter det såkaldte

”hjemlands-princip”).

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter formålet om et velfungerende indre marked for ansvarsforsik-

ringer for motorkøretøjer til fordel for førerne og de potentielle ofre for ulykker

forårsaget af motorkøretøjer.

Regeringen støtter målet om at skabe klarhed med hensyn til direktivets anvendel-

sesområde og dermed sikre ensartet gennemførelse af retspraksis på tværs af EU.

Regeringen kan derfor støtte forslaget om en præcisering af direktivets anvendel-

sesområde. Regeringen vil under de resterende forhandlinger af direktivet fortsat

søge at afklare fortolkningstvivlen med hensyn til begrebet ”transportmiddel”.

Re-

geringen vil arbejde for, at forslaget til direktivets anvendelsesområde indskrænkes

således, at det ikke strækker sig ud over færdselslovens anvendelsesområde.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Regeringen støtter Rådets kompromisforslag, hvorefter små (lette) motoriserede

køretøjer ikke skal være omfattet af direktivets forsikringspligt. Direktivets regler

om forsikringspligt fastsætter en minimumsbeskyttelse, hvorfor Danmark vil have

mulighed for yderligere at indføre forsikringspligt på små (lette) motoriserede kø-

retøjer i det omfang, Danmark måtte finde det hensigtsmæssigt.

Regeringen støtter formålet om at skabe ens mindstedækningsbeløb i alle EU-lande

for derved at sikre et tilstrækkeligt omfang af mindstebeskyttelse for skadelidte for

ulykker forårsaget af motorkøretøjer. Regeringen kan støtte de konkrete ændringer

af mindstedækningsbeløbene i forslaget. Forslaget vurderes ikke at have konsekven-

ser for de gældende mindstedækningsbeløb i Danmark.

Regeringen støtter den generelle tilgang i forslaget om at forbedre beskyttelsen af

ofre for ulykker forårsaget af motorkøretøjer ved bl.a. at forbedre skadelidtes ad-

gang til erstatning i tilfælde af et forsikringsselskabs konkurs.

Direktivforslaget fastsætter krav om, at den instans, der skal sikre skadelidte dæk-

ning i tilfælde af forsikringsselskabernes konkurs, skal

være baseret på et ”hjem-

landsprincip”. Regeringen kan støtte formålet med forslaget, men foretrækker over-

ordnet en ”værtslandsmodel”, hvor det er de samme forbrugere, der både indbetaler

til en garantiordning og får nytte af den i tilfælde af konkurser. Regeringen kan dog

støtte direktivforslagets udformning efter hjemlandsprincippet i lyset af det afgræn-

sede område af forsikringsforpligtelser, der omfattes af kravet, og i lyset af at der

allerede i dag eksisterer en række bilaterale aftaler, som indebærer, at det danske

system for håndtering af danske forsikringsselskabers forpligtelser for motoran-

svarsforsikring i tilfælde af konkurs allerede har ligheder med et system bygget på

hjemlandsprincippet.

Regeringen støtter idéen om standardiserede erklæringer om skadeshistorie, hvor-

efter forsikringsselskaber skal behandle erklæringerne udstedt af et forsikringssel-

skab i en anden EU-land på samme måde som dem, der er udstedt i hjemlandet, for

at sikre, at borgere, som køber forsikring i udlandet, kan drage de samme fordele

for så vidt angår forsikringspræmier som de hjemlige forbrugere.

Regeringen lægger vægt på, at kravet om standardiserede erklæringer skal sikre, at

forsikringsselskaberne tager højde for forsikringstagernes skadeshistorie på samme

vis, uanset om forsikringstagerens tidligere skadeshistorik er opgjort af et forsik-

ringsselskab i et andet EU-land.

Regeringen vil arbejde for, at standardiseringen af oplysninger om skadeshistorik i

en erklæring bliver proportional og så lidt byrdefuld som muligt. Regeringen støtter

derfor, at Rådets kompromisforslag har fastlagt, Kommissionens implementerende

retsakter, der skal fastlægge indholdet af de standardiserede erklæringer, kun skal

fastlægge et

minimum

af oplysninger, der skal være indeholdt i de standardiserede

erklæringer.

ERU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 82: Samlenotat vedr. ECOFIN 5. december 2019, fra finansministeren

Regeringen støtter endvidere tiltag, der styrker muligheden for at bekæmpe kørsel

med uforsikrede køretøjer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret mundtligt om sagen 1. november 2019.

Grund- og nærhedsnotat om sagen er oversendt til Folketingets Europaudvalg 21.

juni 2018.