Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard
Social- og Indenrigsminister Astrid Krag
Erhvervsminister Simon Kollerup
Beskæftigelsesordførerne
Erhvervsordførerne
Socialordførerne
Beskæftigelses- og
Socialforvaltningen
Ældre- og Handicapforvaltningen
www.odense.dk
Forslag til nye initiativer og regler på låne- og gældsområdet
(kviklån)
I Odense Kommune oplever vi, at en stor del af borgerne på socialområdet har
store økonomiske problemer. Det er særligt de sårbare og socialt udsatte borgere
med bl.a. psykiske handicap, misbrug mv., der ender i økonomiske problemer som
følge af bl.a. optagelse af kviklån.
Over de seneste år har vi imidlertid også set personer med ludomani og helt
almindelige unge, der får økonomiske problemer pga. af uforsigtighed med hurtige
lån udbudt til høje renter. Fælles for alle disse borgere er, at de har vanskeligt ved
at gennemskue betingelser og konsekvenser ved disse dyre låntyper.
Flere borgere på socialområdet oplever gældsproblemer
På socialområdet melder f.eks. Odenses forsorgshjem St. Dannesbo om en
stigning i antallet af inkassobreve, der sendes til de socialt udsatte beboere.
På det specialiserede socialområde gælder det for nogle borgergrupper, at 25 pct.
har problemstillinger ift. kviklån og andre former for økonomiske problemstillinger,
hvor borgerne enten franarres deres NEM-ID, køber dyre abonnementer, optager
dyre lån og ændrer deres el/forbrugsleverandører til dyrere og unødvendige
løsninger.
For gruppen af hjemmeboende borgere på det specialiserede område, hvor én af
målsætningerne i borgernes forløb er at kunne håndtere egen økonomi som en
forudsætning for at kunne klare en fremtid og hverdag selv, er problemstillingen
størst. For denne gruppe borgere kan det være svært at gennemskue betingelser
og konsekvenser ved at optage kviklån. Det har den konsekvens, at borgerne,
allerede på et meget tidligt tidspunkt i deres liv ender i en negativ gældsspiral, der
er vanskelig at komme ud af
–
og som fratager flere muligheden for at udleve deres
drømme for fremtiden.
Vi har et fælles ansvar for at minimere de endeløse gældsspiraler
Odense Kommune mener, at vi har et fælles ansvar for, at ingen borgere havner i
endeløse gældsspiraler pga. af optagelse af de alt for dyre kviklån mv. Vi mener
derfor, at vi må anerkende udfordringerne som et samfundsmæssigt problem, der
skal adresseres på den nationalpolitiske scene. Med det udgangspunkt ser vi et
DATO
2. oktober 2019
1/3